Høringssvarnotat Udkast til bekendtgørelse og vejledning om tilskud til modernisering af kvægstalde for ansøgningsrunden 2016

Transkript

1 Projektdesign Journalnr.: Dato: 19. maj 2016 Ref.: ANERAS Høringssvarnotat Udkast til bekendtgørelse og vejledning om tilskud til modernisering af kvægstalde for ansøgningsrunden Generelle bemærkninger til bekendtgørelsen Jysk Landbrugsrådgivning: Der ankes imod, at der skal investeres i udvidelse af basis stald for at kunne søge om tilskud til indsættelse af ekstra malkerobot. Pågældende byggede ny stald i 2011 med sengepladser til i alt 415 køer og 5 malkerobotter. Grundet stigning i mælkeydelse kan malkerobotterne ikke følge med til at malke alle køer mere, derfor har man været nødsaget til at reducere antal malkende køer til 350 køer, hvorved der er opstået uudnyttet staldkapacitet på 65 sengepladser. Da staldkapaciteten er til stede vil investering i én malkerobot medføre, at bestående 65 sengepladser kan udnyttes i stedet for, at de som nu står tomme eller bruges til opdræt. En meget rentabel investering da der alene skal bruges ca. 1 mio. kr. på malkerobot og ombygning til robothus. Opdræt til at fylde stalden op med køer er til stede i bedriften. NAER: ikke. NaturErhvervstyrelsen kan godt se, at investeringen i eksemplet er godt, men i forlængelse af ordningens formål om modernisering af staldanlæg, er det valgt, at stille krav til investering i basisstald. Det er under investeringerne i basisstald, at der sker en modernisering af selve staldanlægget og dertil kan der investeres i yderligere teknologi med henblik på miljø, dyrevelfærd og malkning- og mælkeopbevaring. 3F: I den forbindelse skal vi anmode om, at der i kriterierne også stilles krav om forbedring af arbejdsmiljøforholdende for de, der er beskæftigede med kvæget i staldene således, at det sikres, at der særligt i forbindelse med renovering af staldene bliver indtænkt forbedringer af fx adgangs- og flugtveje, pladsforhold omkring malkemaskiner m.m. Derved vil man samtidig forbedre bedrifternes levedygtighed, produktivitet og ressourceeffektivitet. NAER: ikke. Men det er et forslag, der kan overvejes ved fremtidige ordninger. Udviklingscenter For Husdyr på Friland: Side 1/27 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tlf CVR EAN mail@naturerhverv.dk

2 Investeringer i kvægstalde er i sagens natur langsigtede investeringer. Derfor bør det være i såvel erhvervets som samfundets interesse, at investeringerne foretages ud fra et ønske om, at være forberedt på de krav og udfordringer fremtiden kan forventes at stille til erhvervet. Inden for mælkeproduktion har der gennem de seneste år været en betydelig omstilling mellem konventionel og økologisk produktion. Der er både producenter der har lagt konventionel mælkeproduktion om til økologisk produktion, og økologiske mælkeproducenter der har lagt om til konventionel produktion. Al tilgængelig viden tyder på, at den udvikling med omlægning mellem produktionskoncepterne vil fortsætte. Derfor anser vi det i Udviklingscenter for Husdyr på Friland for nødvendigt, at ordninger der potentielt udbetaler relativt store investeringsstøttebeløb indrettes så denne fleksibilitet opretholdes. Med andre ord skal ordningen støtte systemer der kan omstilles fra konventionel til økologisk produktion, eller omvendt. Den størst praktiske forhindring i omlægning af malkekvæg til økologisk produktion er nybyggede stalde der ikke er placeret så der er en hensigtsmæssig, og direkte, adgang til passende afgræsningsarealer i umiddelbar afstand fra bygningerne. Konkret foreslår vi derfor, at der i 8 stk.7 tilføjes en linje, så der i pointtabellen gives point for placering med mulighed for uhindret og direkte adgang til græsningsmarker. Uden adgang til græsning vil staldenes nytteværdi i forbindelse med en eventuel omlægning være stærkt reduceret, og den samfundsnyttige værdi af investeringen markant dårligere. NAER: ikke. Men det er et forslag, der vil blive overvejet i fremtidige ordninger. Dansk Miljøteknologi: Indsatsområde 3 og 6 renovering af eksisterende staldanlæg Type 3(6)a gulvprofil gylle: Indbygning af luftkanal/gulvudsug i eksisterende sengebåse må indgå i denne rubrik. Dette bør fremgå af beskrivelse, eks: type 3(6)a gulvprofil gylle og gulvudsug Obligatoriske omkostninger ved valg af basisstaldelementer Ventilation alle steder i nybyg og renovering, hvor der er nævnt regulerbare gardiner bør også stå regulerbare vinduer. Økonomisk effekt: Gulvudsug bør have en effekt på minimum 10 % = kr Gulvudsuget fjerner ammoniak omkring yver og klove. Den meget tabsgivende sygdom digital dermatitis reduceres væsentligt. Et tilfælde af DD koster mellem kr og og hvis antager at 30 % af køerne har DD, og vi siger, at gennemsnittet pr tilfælde er kr er det kr. 600 pr koplads. Hertil kommer reduktion i yverlidelser. Isoleret tag Dette bør hæves til 5 % pga. øget dyrevelfærd, bl.a. mindre varmestress om sommeren og færre problemer i forbindelse med kulde om vinteren. Det øger køernes mælkeydelse. 5 % af kr er kr. 288,50 hvilket er ca kg mælk pr ko pr år. NAER: -Indsatsområde 3 og 6 renovering af eksisterende staldanlæg, imødekommes ikke og afvises, fordi det er en ny gulvprofil for gylle. Det har ikke relation til gulvudsug. - Obligatoriske omkostninger ved valg af basisstaldelementer, imødekommes ikke. Regulerbare vinduer er omfattet under ventilation, men er ikke udtrykkelig nævnt. Der er ikke tale om en udtømmende liste, men eksempler på typiske investeringer. -Økonomisk effekt, imødekommes ikke. De 10 pct. er på baggrund af SEGES vurdering. - Isoleret tag, imødekommes ikke. Effekt fastlagt på baggrund af SEGES vurdering. Side 2/27

3 Landbrug & Fødevarer: Landbrug & Fødevarer fremsender hermed bemærkninger til ovenstående høring (j.nr ) fra den 23. februar Høringssvaret er lavet med fagligt input fra SEGES og indeholder også en række af de pointer, der har været fremført af landmænd og projektkonsulenter på de netop afholdte informations- og dialogmøder. Indledningsvist vil Landbrug & Fødevarer gerne kvittere for at NaturErhvervstyrelsen har gennemført en evaluering af sidste års moderniseringsordning for kvæg og på baggrund heraf har foretaget væsentlige ændringer i dette års ordning. Både i forhold til prioriteringsmodel og i forhold til informationsniveauet forud for ordningens åbning. Ligeledes er det et væsentligt fremskridt, at både prioriteringsmodel og vejledning er i høring forud for ordningens åbning, så det er muligt at reagere herpå inden ordningen åbner. Det var nogle nyttige informations- og dialogmøder, der blev afholdt i hhv. Ålborg, Herning, Tønder og Sorø, mens ordningen stadig var i høring. Det er positivt, at en række af de uklarheder eller uhensigtsmæssigheder, der kom frem i den forbindelse, nu vil have mulighed for at blive rettet før åbningen af ordningen. Indledningsvist vil høringssvaret gå igennem bekendtgørelsen. Efterfølgende vil vejledningen blive kommenteret mere tekstnært. Følgende overordnede pointer vil blive berørt: Det bør være muligt at ansøge om og opnå tilsagn under både miljøteknologi- og moderniseringsordningerne i Kontrol af at ingen projekter dobbeltfinansieres bør kunne håndteres på en mindre indgribende måde, end der bliver lagt op til i bekendtgørelsen, hvor der står, at en ansøger, der opnår tilsagn under moderniseringsordningen ikke vil kunne opnå tilskud på øvrige miljøteknologiordninger i Der opfordres i øvrigt til at styrelsen snarest tilvejebringer et overblik over hvilke konkrete teknologier, som det forventes, at der kan søges om i årets kommende miljøteknologiordning for kvæg, der har fokus på ammoniakreduktion, energibesparelse og gylleforsuring, så ansøgere om moderniseringsordningen har mulighed for at sammenholde disse informationer. NAER: delvist. Det bliver muligt at søge under både miljøteknologi og moderniseringsordningen. Yderligere undersøges muligheden for at tilvejebringe et overblik over hvilke teknologier, der kan søges om i kommende miljøteknologiordning. Vejledning om krav til overholdelse af tilbudsloven og håndtering af kontrol heraf bør beskrives helt klart i vejledningen til ordningen. NAER: Afsnittet opdateres i vejledning på baggrund af bemærkninger fra høringen. Den økonomiske effekt af investering i malkning og mælkeopbevaring, der i udkastet er sat til 0% i prioritetsberegningen bør genovervejes, så investeringer, der indeholder disse elementer, ikke bliver trukket uforholdsmæssigt meget ned i prioriteringen. NAER: ikke. Værdien er tillagt under kategorien basisstald, hvilket er i overensstemmelse med ordningens formål. Vejledning om kontrol af ordningen bør stå endnu skarpere. Her er det helt afgørende at definitionen af en plads tages med i bekendtgørelse, og at det i vejledningen udspecificeres hvordan styrelsen efterfølgende vil kontrollere antallet af pladser. Både i forhold til afsyning og i forhold til bilagskontrollen. NAER:. Vejledningen præciseres. Side 3/27

4 Der lægges i ordningen også op til, at man kan søge om tilskud til dele af et større projekt. Det er centralt, at styrelsen vejleder om, hvordan et delprojekt af et større projekt håndteres i forhold til tilbudsloven, i forhold til udspecificering af fakturaer og i de tilfælde, hvor en ansøger bruger totalentreprise (hvor måske kun en del af projektet er tilskudsberettiget). NAER:. Vejledningen præciseres. Vejledning om håndtering af udbetalingsanmodninger under ordningen bør også præciseres, herunder håndtering af kan og skal omkostninger ifm. udbetaling. Dette spørgsmål er ikke berørt i den generelle udbetalingsvejledning og bør præciseres. NAER: delvist. Krav til bilag er uændret i forhold til øvrige ordninger. De obligatoriske elementer ( skal ) kontrolleres fysisk ved afsyning. Der er i ordningen mulighed for at søge om ned til 60% af den faste pris. Denne mulighed er heller ikke berørt i den generelle udbetalingsvejledning. I den forbindelse skal forbindelse til kravet om, at man højst kan opnå tilskud til 10% over prisen (se udbetalingsvejledningen) håndteres. NAER: ikke. Muligheden for at søge til reduceret pris ændrer ikke på de gældende regler om budgetændring. Der er i ordningen indført et nyt sanktionssystem, som er beskrevet i meget abstrakte termer. Det er derfor ikke forudsigeligt, hvilke overtrædelser, der leder til hvilke sanktioner. Det er derfor heller ikke til umiddelbart at gennemskue om nogle tilsagnshavere vil blive straffet hårdere end i det nuværende system, hvilket er uhensigtsmæssigt. NAER: Efter nærmere overvejelser, har NaturErhvervstyrelsen forenklet sanktionssystemet og gjort det mere gennemskueligt for både NAER og ansøger. Af samme grund, er bekendtgørelsen blevet ændret og bilag 5 Vægtningskategori for alvor, bilag 6 Beregning af point for overtrædelse af en forpligtelse og bilag 7 Vurdering af overtrædelsen af forpligtelse i forhold til formålet med tilskudsordningen er taget ud. Vejledningen til ordningen vil uddybe sanktionssystemet. 2. Bemærkninger til enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen Høringssvar 1. LandboSyd om definition på dyregruppe: Beregning af antal pladser pr. dyregruppe. Der er flere måder, hvorpå man kan beregne antallet af pladser til en dyregruppe. Det kan være en procentmæssig fordeling svarende til dyregruppen. Det kan være på baggrund af arealkravet til dyregruppen og det kan være på baggrund af alder (størrelse) af dyret. Da pladsberegningen er fuldkommen afgørende for, om et projekt får tilskud eller ej, bør det defineres under 3, hvordan pladser for hver dyregruppe defineres (beregnes) i netop denne En definition på en staldplads er tilføjet i bekendtgørelsen. Side 4/27

5 bekendtgørelse. Dermed kan både vi (konsulent og landmand) og NaturErhvervstyrelsen støtte ret på den samme beregning. Hvis det bare står som et eksempel i vejledningen, kan hverken vi eller kontrolmyndigheden i NaturErhvervstyrelsen i et tvivlsspørgsmål eller ved en kreativ konsulent støtte ret, og dermed kan der opstå en regulær tvist om, hvilke beregning der er korrekt. Det kan vi lige så godt undgå ved, at NaturErhvervstyrelsen definerer ved lov, at i netop denne bekendtgørelse skal pladserne beregnes / defineres på denne måde. Hvis NaturErhvervstyrelsen undlader at fastsætte definitionen af pladser direkte i bekendtgørelsen, hvordan har NaturErhvervstyrelsen så tænkt sig at tælle ved kontrol, hvor mange pladser, der er i f.eks. fællesboks-arealet? Hér er én plads jo ikke lig med én boks, men derimod lig med xx pladser i den samme fællesboks. Derfor er det både i forhold til selve ensartetheden i beregningen og dermed i tilskuddet, men også i forhold til den efterfølgende kontrol nødvendigt, at definitionen af hvordan pladser beregnes pr. enkelte dyregruppe fremgår af bekendtgørelsen, så alle (os, landmanden og NaturErhvervstyrelsen) kan støtte ret på det , stk. 1, nr. 5: Fejl: Der henvises til bilag 2. Det er bilag 3. Kommentar: Der mangler stadig normtal for økologerne. Der er kun angivet normtal for de konventionelle producenter, og når det stadig er 830 driftstimer, der er gældende for, om en landmand er ansøgningsberettiget uanset, om man er konventionel eller økolog, kan vi ikke undvære økologiske normtal , stk. 1, nr. 6: Kommentar: Der skal være en definition af, hvad pladser er under 3. -Bekendtgørelsen er rettet, så der henvises til bilag 3 i stedet for bilag 2. -For ansøgningsrunden 2016 udarbejdes der ikke normtimesatser for økologisk produktion. Dog er der sat en proces i gang for dette, så det evt. kan komme med fremadrettet. -Det er tilføjet til bekendtgørelsen, hvad en plads er. -..den nye stald skal give plads til flere køer, slettes fra bekendtgørelsen. Side 5/27

6 Kommentar: den nye stald skal give plads til flere køer. Hvad menes der med det? Er der tale om en udvidelse af koantallet eller bare flere pladser. Hvis der bare er tale om flere pladser, betyder det så, at der må bygges uden, at der sker en udvidelse af koantallet, f.eks. i det tilfælde at landmanden af praktiske, økonomiske eller dyrevelfærdsmæssige årsager ønsker at bygge nyt til sine eksisterende dyr , stk. 1, nr. 15: Spørgsmål: Kan en tilbygning ikke længere være en eksisterende bygning f.eks. en lade eller en del af en eks. staldbygning, som ikke er i brug som inddrages til staldbygning? Sidste år var en tilbygning bl.a. en lade, der blev ændret til en stald. Er dette ikke længere en mulighed? 1.5 8, stk. 3: økologiske ansøgninger, der ikke opnår tilskud inden for de afsatte 15 mio. økologiske penge, skal overføres til det tilsvarende indsatsområde og prioriteres herunder. Spørgsmål: Hvad betyder det, at økologiske ansøgninger skal prioriteres under de konventionelles indsatsområde, hvis pengene i den økologiske pulje ikke er nok til at dække alle ansøgninger under økologipuljen? Vil de økologiske for-prioriteres frem for de konventionelle ansøgninger eller får de økologiske ansøgninger bare en ekstra chance for at opnå tilskud i lige konkurrence på point og økonomisk effekt i forhold til de konventionelle? 1.6 8, stk. 6: Minimum 0,12 i økonomisk effekt. Spørgsmål: Er det bestemt, at de store projekter skal forfordeles? Beregningen viser, at antallet af Med de fastsatte definitioner for indsatsområderne i for ordningen i 2016, er det beskrevne eksempel et renoveringsprojekt. Der er afsat en særskilt pulje på 15 mio. kr. til økologiske projekter. Derudover vil de økologiske ansøgninger ikke blive for-prioriteret frem for de konventionelle ansøgninger. De vil konkurrere på lige vilkår, da der ikke er differentieret i værdierne for økologiske og konventionel produktion. Det er hensigten, at små og store projekter så vidt muligt prioriteres ligeligt. Det er dog muligt, at der kan forekomme stordriftsfordele. Ud over antal af pladser, har projektets samlede pris også stor betydning ved prioritering. Side 6/27

7 pladser er afgørende for tilskud , stk. 7, nr.3 og nr. 2: ikke krav om miljøgodkendelse / bygge-tilladelse. Spørgsmål: Hvordan har NaturErhvervstyrelsen tænkt sig at kontrollere disse to forhold? Der er formentlig relativt nemt på nybyg og tilbyg, men på renovering er der mange forhold, der er indvirkende på, om et projekt medfører krav om miljøgodkendelse (eller anmeldelse, tillæg) eller byggetilladelse (eller anmeldelse om ændret anvendelse) , stk. 7, nr. 7: 3 point for en finansieringserklæring er ikke proportionalt til, at juridisk gældende dokumenter som miljøgodkendelse og byggetilladelse kun giver 2 point hver. Antagelse: Det er min opfattelse, at NaturErhvervstyrelsen ønsker at administrere 10, stk.1, punkt 1 restriktivt. Altså at det ansøgte antal og kapacitet skal svare til det, der kan kontrolleres i virkeligheden. Hvis denne opfattelse er korrekt, fører det mig til at argumentere for, at projekter, der opnår tilskud, skal være mest muligt klar. Derfor stiller jeg forslag om, at 8, stk. 7, punkt 7 ændres fra en finansieringserklæring til en bindende bankgaranti eller en sikkerhedsstillelse. Så skal drømmeprojekter have miljøgodkendelse og byggetilladelse for at kunne søge. Dermed kan vi begrænse, hvor mange landmænd der ender i ikke at kunne overholde 10, stk. 1, punkt 1, fordi deres projekter egentlig ikke var fuldkommen helstøbte og så klar, som de burde være, da de søgte tilskuddet og dermed ender med at skulle sanktioneres efter kap. 11. Kontrollen er som følgende: hvis ansøger angiver, at der ikke er krav om miljøgodkendelse/byggetilladelse, vil det i sagsbehandlingen blive vurderet, om det er sandsynligt ud fra det beskrevne projekt. Ved tvivl kan den pågældende kommune kontaktes. ikke En bankgaranti vil udsætte landmanden for yderligere omkostninger i forbindelse med ordningen og vil være for vidt at kræve. Samlet set vægtes de offentlige tilladelser med 4 point og finansieringserklæringen med 3 point. Side 7/27

8 Alternativt kunne man måske overveje, at en finansieringserklæring ikke medfører 3 point men et lavere antal point, f.eks. 1 eller 2 point , stk. 1, nr. 1: Hvordan sanktioneres positive overtrædelser af 10, stk. 1, punkt 1? Antagelse: NaturErhvervstyrelsen ønsker at indførte et restriktivt kontrolsystem, hvor antallet af ansøgte pladser og kapacitet skal overholdes i forhold til det realiserede projekt. Dvs., at hvis der er søgt 100 sengepladser og ét forsuringsanlæg, skal der ved kontrol kunne tælles 100 sengebåse og 1 forsuringsanlæg. Det fremgår af 10, stk. 1, punkt 1. Det betyder i praksis: Hvis der ved kontrollen kun kan tælles 98 sengebåse og 1 forsuringsanlæg, vil projektet skulle genvurderes i forhold til, om det ville have opnået tilsagn på den økonomiske effekt (fordi den økonomiske effekt er faldet i forhold til det ansøgte). Hvad sker der, hvis landmanden har opført 150 sengebåse og 1 forsuringsanlæg? Han har ikke overholdt 10, stk. 1, punkt 1, for antallet passer ikke. Men den økonomiske effekt er ved ændringen blevet bedre end den oprindeligt ansøgte. Så hvad sker dér i dette tilfælde? Følgende med kursiv er tilføjet i bekendtgørelsen: Tilsagnshaver er forpligtet til at gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet, herunder som minimum med de i tilsagnet anførte elementer/teknologier samt det anførte antal. Landmanden har i realiteten bare snydt sig selv i ansøgningsfasen eller besluttet, at han vil holde en del af det totale projekt uden for tilskuds-projektet. Begge dele bør ikke være strafbart, hvis man henholder sig til, at det er den økonomiske effekt, der vurderes ud fra - men han har jo i realiteten misligholdt 10, stk. 1, punkt 1. Så hvad sker der i et sådant tilfælde? Omfattes han af kapitel 11 og skal straffes eller skal der indføres en undtagelsesbestemmelse til 10, stk. 1, punkt 1? , stk. 1, nr. 4: 5,5 år fra dato for slutudbetaling Kravet til opbevaring af dokumenterne, der vedrører projektet, er forlænget fra 5 år til 5,5 Side 8/27

9 Spørgsmål: Hvor kommer de 5,5 år fra? Hvorfor er det ikke kun 5 år. Er det qua forskudte regnskaber, eller hvor kommer de 5,5 år fra? , stk. 1: dog kan der gives tilsagn til en lavere pris end den fastsatte i bilag 1. Spørgsmål: Hvordan dokumenterer vi en lavere pris? Er det ved et tilbud? , stk. 1: 14, stk. 1. Fejl: Der mangler en sætning., dog jf. 12, stk. 1. Den fulde sætning kommer til at hedde 14,NaturErhvervstyrelsen giver tilskud på 20 pct. af de tilskudsberettigede udgifter og til den faste pris, der er fastsat i bilag 1, dog jf. 12, stk : Ændringsanmodninger 1 styks pr. år er for lidt I teorien kan landmanden i ovenstående tilfælde have søgt en ændringsanmodning jf. 15, stk. 1, men i praksis er dette hverken hensigtsmæssigt for NaturErhvervstyrelsen eller for landmanden. For det første risikerer NaturErhvervstyrelsen at drukne i ændringsanmodninger, hvis alle ændringer skal meddeles til NaturErhvervstyrelsen og for det andet vil et højt antal af ændrings-anmodninger betyde, at den økonomiske bottom-line effekt af ALLE tilsagn vil gå op og ned i én lang kontinuerlig bølgegang. For det tredje er Styrelsen forpligtiget til at lægge offentlig tilgængeligt, hvad den økonomiske bottom-line effekt af ALLE tilsagn hele tiden er, således at vi og landmændene på forhånd før en indsendelse af en ændrings-anmodning ved, om ændringen ligger indenfor eller udenfor muligheden for ændring. Det er særligt nødvendigt på grund af 15, stk. 3 om, at der maksimalt må indsendes en år fra slutudbetalingstidspunktet. Forlængelsen er sket ud fra en præcisering af forordningsgrundlaget og skal sikre, at tilsagnshaver overholder opbevaringsforpligtelsen. Den lavere pris skal ikke dokumenteres. Rettes til i bekendtgørelsen. ikke Prioriteringen baseres på den indkomne ansøgnings sammensætning af elementer og teknologier. Udgangspunktet er, at projektet skal gennemføres i sin helhed. Ved evt. ændringsanmodninger, vil det på ny blive vurderet, om projektet ville være blive prioriteret i den ændrede form og dermed fortsat kan opretholde tilsagnet. Side 9/27

10 ændring pr. år. Nu står der godt nok budgetændring, men det vil alt andet lige kun i realiteten være i 9 ud af 10 tilfælde, når vi fremadrettet arbejder med faste priser. Så enten er 1 ændring pr. år jf. 15, stk. 3 alt for lidt, og vi skal have adgang til at kunne indsende flere ændringsanmodninger på et projekt end 1 om året. Eller også skal der være en bagatelgrænse på, hvad der skal ansøges som ændringer til 10, stk. 1, punkt 1. Bilag 2: Hvordan opfylder landmanden betingelserne i bilag 2 Under bilag 2 i bekendtgørelsen mangler der en kolonne, der viser, hvordan landmanden kan opfylde de 7 punkter. Kolonnen er fastsat i vejledningen på side 12. Det ville være rart, om den også stod i bekendtgørelsen. Dette er mest en nice to have -kommentar. Bilag 4: Fejl-Under bilag 4 henvises der flere steder til se bilag. Men bilaget, der henvises til, mangler. Bilag 5: Straf og sanktion Bilag 5 indeholder en ny opgørelse af straf og alvorsvurdering. Der mangler en konkret kolonne ud for hver kategori, der beskriver, hvad der kan føre til, at en landmand flytter sig fra én kategori til en anden kategori. Det er omfattet af almindelig strafferet, at borgeren skal kunne orientere sig i, hvornår han begår noget ulovligt eller begår en forseelse, der kan føre til sanktion. Dette fremgår af bekendtgørelsens 20. ikke Det tilføjes ikke til bekendtgørelsen, da det er vurderingen, at det er tilstrækkeligt, at det står i vejledningen. Rettes til i bekendtgørelsen. Efter nærmere overvejelser, har NaturErhvervstyrelsen forenklet sanktionssystemet og gjort det mere gennemskueligt for både NAER og ansøger. Af samme grund, er bekendtgørelsen blevet ændret og bilag 5 Vægtningskategori for alvor, bilag 6 Beregning af point for overtrædelse af en forpligtelse og bilag 7 Vurdering af overtrædelsen af forpligtelse i forhold til formålet med tilskudsordningen er taget ud. Vejledningen til ordningen vil uddybe sanktionssystemet. Men NaturErhvervstyrelsen mangler i bekendtgørelsen at definere, hvad der udløser de forskellige flyt mellem kategori 0 bagatel og op til kategori 5. Side 10/27

11 Det skal fremgå af loven, hvornår man som borger flytter sig fra en kategori af sanktion (straf) til en anden kategori af sanktion (straf). Et eksempel: Hvis en borger kører mere end 60 % for hurtigt i forhold til den fastsatte hastighedsgrænse, frakendes han kørekortet. Det vil (formentlig?) svare til kategori 5 og/eller 4 (jeg kan ikke i praksis forstå forskellen på -100 % og intet tilsagn )? På samme måde fremgår færdselslovens klip i kørekortet -system med tilhørende lovgivning, hvor borgeren kan orientere sig i, at hvis han/hun vælger at overtræde loven og køre f.eks. 30 % for hurtigt, udløser det en sanktion i form af et klip i kørekortet. På samme måde skal vores landmænd og NaturErhvervstyrelsen altid kunne slå op i loven og orientere sig, hvornår en alvor af en forseelse medfører, at landmanden flytter kategori. Det er derfor et must, at der til bilag 5 tilføjes en kolonne, der beskriver, hvornår en overtrædelse befinder sig i kategori og 0. Det er ikke nok, at det står i en vejledning eller et internt notat hos kontrolinstansen. Det skal simpelthen være fastsat ved lov, så en borger, der føler sig fejlvurderet, kan anlægge et civilt søgsmål herpå. 2. Jysk Landbrugsrådgivning 2.1 3, stk. 6: Den nye stald skal give plads til flere køer. Vil det sige at den f.eks. ikke må erstatte en gammel udtjent bindestald? 2.2 6,stk. 6:..den nye stald skal give plads til flere køer, slettes fra bekendtgørelsen. Det bliver muligt både at søge under miljøteknologi og moderniseringsordningen. Side 11/27

12 Bør præciseres om det er generelt eller specifik på den ansøgte projekt under modernisering kvægstalde , stk. 1: Her bør præciseres at den faste pris maksimalt kan nedskrives til 60 % for båse og bokse under basisstald (det står kun i vejledningen). 2.4 Bilag 1: Ikke læsevenligt at tabel er delt over 3 sider. Basisstald bør være en sammenhængende tabel. Sengebåse til ungdyr niveau 3 mangler angivelse af beløb på 2050 kr. Miljø- og dyrevelfærd bør være i en tabel på en side. 2.5 Bilag 2: Obligatoriske omkostninger ved valg af basisstaldelementer. Renovering niveau 3: Ventilation bør slettes, da det ikke giver menig, at der skal investeres i ventilation under denne kategori, da de fleste stalde jo er indrettet med naturlig ventilation. Kravet vil derfor give unødvendige gener for ansøgerne. Alternativt skal man præcisere, hvad der som minimum kræves. 2.6 Bilag 4: Hvad er det for et bilag der henvises til? Er det måske beregningsmodel økonomisk effekt? 3. SEGES Kvæg Det er tilføjet i bekendtgørelsen, at den faste pris maksimalt kan nedskrives til 60 pct. dog kun for basisstald. delvist Manglende beløb i bilag 1 rettes. Ventilation samles i en kategori med inventar. Ventilation slettes. Bilag opdateres stk. 1. nr.. 3: ændres til: renovering af eksisterende bygningsmasse Kommentar: følger teksten i 3, og giver mulighed for at renovere bygninger der ikke kun er stalde stk. 1nr. 4: Definitionen for malkekvæg ændres til at gælde den gængse definition og ændres til: Rettes til i bekendtgørelsen, så der står renovering af eksisterende bygningsmasse. Det følger af 1, at ordningen giver tilskud til stalde til malkekvæg og slagtekalve. De to dyregrupper er derfor defineret særskilt og ikke samlet som forslået. Side 12/27

13 . med henblik på mælke- og/eller slagtekalve- og/eller kvieproduktion stk. 1, nr. 6: ændres til: en ny kvægstald med fire selvstændige.. Sidste sætning fjernes Kommentar: En ny stald kan være opført for at opfylde nye lovkrav, og ikke nødvendigvis være en udvidelse til flere køer / slagtekalve / kvier. Tilføjelse: så snart der er en bygning der forbinder nybyggeriet og eksisterende bygning, er det en tilbygning, uanset om forbindelsen er en almindelig gang/drivgang stk. 1, nr. 3: suppleres med: Afkom af malkekvæg og krydsninger med malkekvæg, der holdes. Kommentar: Slagtekalve vil i dag også kunne være krydsninger med kødkvæg pga. det anbefales at bruge kødkvægstyre på den dårligste del af køerne for at producere kalve med større kødværdi stk. 5, nr. 1 og 2: suppleres med:. miljøgodkendelse / tilladelse Kommentar: i visse tilfælde vil en anmeldelse være nok (skift dyretype, opfyldelse af dyrevelfærdsregler, under 75 dyreenheder). Tilføjelse: Hvis der ikke kræves miljøgodkendelse eller tilladelse, vil det blive kontrolleret ved kommunen. 3.6 Bilag 2: det gøres klart, at der er tale om definitionen eller navnet på en gruppe og det er kan listen der skal følges. Vedr. udmugning, mangler teksten der henvises til. 3. Kolding Herreds Landbrugsforening (se høringssvar som er vedlagt) 4.1 2, stk. 2 om krav om 830 timers arbejdskraft delvist Sidste sætning fjernes. Den foreslåede tilføjelse medtages ikke i bestemmelsen, men definitionen ændres efter egen vurdering. Definitionen tilrettes. Det tilføjes i bekendtgørelsen, at i de tilfælde hvor der ikke kræves miljøgodkendelse, skal selve anmeldelse og kvittering dokumenteres. Bilag ændres. For ansøgningsrunden 2016 udarbejdes der ikke normtimesatser for økologisk produktion. Dog er der sat en proces i gang for dette, så det Side 13/27

14 evt. kan komme med fremadrettet. Kravet skal være opfyldt både ved tilsagn og udbetaling , stk. 1 om definitioner 4.3 6, stk. 6 om at der ikke kan søges om tilskud under kommende MT-ordning, kvæg, svin og gartnerier, hvis der søges under modernisering af kvægstalde 4.4 8, stk. 7 og stk. 8 om prioritering , stk. 1 om forpligtelser , stk. 2 og 4 om opbevaring af dokumenter , stk. 3 om hvornår et projekt senest skal være afsluttet , stk. 1om tilskudsberettigede udgifter om ændring af projekt 4. Landbrug & Fødevarer - Definitionen af slagtekalve ændres. Definitionerne begrænser ikke muligheden for at søge til kviestald. Det bliver muligt både at søge under miljøteknologi og moderniseringsordningen. Fejl rettes til den rette henvisning i bekendtgørelsen. Endvidere er det præciseret i bekendtgørelsen, at den maksimale pointsum jf. prioritering er 7 point og ikke 9 point. Det er tilsagnets anført antal elementer og teknologier der skal vurderes ud fra og dermed kontrolleres. ikke Tidspunktet er forordningsbestemt og ændres ikke. Ingen kommentarer Det er tilføjet i bekendtgørelsen, at den faste pris ift. basisstald kan nedskrives til 60 pct. ikke Sagsbehandlingstider for ændringsansøgninger tilføjes ikke i bekendtgørelsen. 5.1 Kapitel 1 om anvendelse: Teksten i 1, stk. 1, pkt. 3 og 1, stk 2, pkt. 3 bør ændres ang. renovering, så det er klart, at det er muligt at renovere eksisterende bygningsmasse og ikke udelukkende eksisterende stalde. På den måde vil 1, stk. 1, nr. 3 også komme i overensstemmelse med 3, stk. 1, nr. 11. delvist Det tilføjes i bekendtgørelsen, at det også er muligt at renovere eksisterende bygningsmasse og ikke udelukkende eksisterende stalde. Side 14/27

15 Ang. normtimesatserne, der henvises til i 2 og som er fastsat i bilag 3, så bør der udarbejdes normtimesatser for økologisk produktion, da de afviger fra satserne for konventionel produktion. 5.2 Kapitel 2 om definitioner: Definitionen af slagtekalve i 3 stk. 1 pkt. 3. bør suppleres med: Afkom af malkekvæg og krydsninger med malkekvæg, der holdes med henblik på slagtning som kalve eller ungtyre. Slagtekalve vil i dag også kunne være krydsninger med kødkvæg for at producere kalve med større kødværdi. Disse slagtekalve bør også være tilskudsberettigede. Definitionen af malkekvæg i 3, stk. 1, pkt. 4, bør ændres til kvæg, der holdes med henblik på mælke- og/eller slagtekalve- og/eller kvieproduktion. Definitionen af en nybygning i 3 stk. 1 pkt. 6 bør ændres til: en ny kvægstald med fire selvstændige.. Den afsluttende sætning om, at den nye stald skal give plads til flere køer bør fjernes, da ordningen kan støtte opførelse af en ny stald, for at staldanlægget opfylder nye lovkrav, uden at der nødvendigvis er en udvidelse til flere køer / slagtekalve / kvier på bedriften. Det bør også tilføjes, at så snart der er en bygning, der forbinder det nye byggeri og en eksisterende bygning, så er der tale om en tilbygning, uanset om forbindelsen er en almindelig gang/drivgang. For ansøgningsrunden 2016 udarbejdes der ikke normtimesatser for økologisk produktion. Dog er der sat en proces i gang for dette, så det evt. kan komme med fremadrettet. / Definitionen tilrettes. Definitionen tilrettes. Definitionen tilrettes. En definition på en staldplads er tilføjet i bekendtgørelsen. Definitionen af en plads bør tilføjes. En plads er et centralt begreb i forhold til ansøgning og kontrol, og der skal derfor ikke være tvivl om, hvad en plads dækker over. Der bør derudover i vejledningen også være et afsnit om denne definition og en uddybning omkring at miljøgodkendelsen/anmeldelsen ikke nødvendigvis stemmer overens med det ansøgte antal pladser. Det skyldes, at miljøgodkendelser giver tilladelse til et antal køer, kvier, slag- Side 15/27

16 tekalve, og derfor indgår syge- og kælvningsbokse ikke altid som en del af det godkendte dyrehold, men de er en naturlig del af en besætning som kun bruges kortvarigt. Det samme kan være tilfældet med bygge-tilladelsen. 5.3 Kapitel 3 om ansøgning om tilsagn om tilskud: Landbrug & Fødevarer er positive over for, at der med bekendtgørelsen fortsat vil være mulighed for at iværksætte et ansøgt projekt for egen risiko og regning, når kvittering fra styrelsen på modtagelse af ansøgningen, er modtaget. Det bør stå skarpere, at styrelsen vil håndtere igangsættelsestilladelser på en måde så alle udgifter er tilskudsberettigede fra ansøgningstidspunktet. Dette blev bekræftet på infomøderne, men det ville være nyttigt, at det også stod konkret i bekendtgørelsen. 5.4 Kapitel 3 om begrænsning for at søge andre af årets ordninger: Der står i høringen at landmænd pga. risikoen for dobbeltfinansieringsproblematik ikke kan søge tilskud til andre af dette års ordninger om miljøteknologi. Denne begrænsning bør udgå. En landmand, der søger om tilskud til modernisering af en række staldpladser bør kunne kombinere sit projekt med tilskud til relevant supplerende miljøteknologi, lige som en landmand, der investerer i totalrenovering af sin slagtesvinestald på den kommende slagtesvineordning, ikke bør udelukkes fra at kunne søge tilskud til løsdrift i farestalden eller andet, hvis det skulle være relevant hos ham. Det er for indgribende, hvis alle som udgangspunkt begrænses fra at søge ordninger blot pga. risikoen for dobbeltfinansiering. Det bør af styrelsen på anden måde kunne sikres, at en specifik teknologi ikke finansieres to gange af forskellige ordninger. 5.5 Kapitel 3 om afgørelse og prioritering: Landbrug & Fødevarer vil også gerne kvittere for at man har afsat specifikke puljer til slagtekalveproducenter. Det er positivt, at denne Det præciseres i bekendtgørelsen, at alle udgifter er tilskudsberettigede fra ansøgningstidspunktet. Det bliver muligt både at søge under miljøteknologi og moderniseringsordningen. Der kan ikke søges om tilskud til kødkvægsproducenter i Det er efter dialog med erhvervet aftalt, at der kigges på det for ordningen i Side 16/27

17 gruppe ansøgere håndteres i en separat pulje, da disse producenter ellers ville have ringe chance for at opnå tilskud gennem den foreslåede prioriteringsmodel. Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at også kødkvægsproducenter ville have kunne søgt i denne ansøgningsrunde. Landbrug & Fødevarer vil fortsat presse på herfor for kommende runder. Der kan generelt støttes op om den foreslåede prioriteringsmodel, da det er vurderingen, at der er tale om en langt mere lukket model uden samme grad af elastik, der kendetegnede prioriteringsmodellen i Det er læren af 2015-runden, at det ikke er hensigtsmæssigt med en prioriteringsmodel, hvor beregningsforudsætninger ikke er klart definerede og hvor der ikke er en faglig tjek i styrelsen af de data, der kommer ind. Det gør ansøgninger vanskelige at sammenligne på en meningsfuld måde. Der er selvfølgelig også ulemper ved en meget lukket model, hvor det ikke er muligt at inddrage alle individuelle forhold i en ansøgning, men det vurderes i lyset af sidste års erfaringer, som værende den bedste måde at håndtere det på. Kravet om at ansøger skal opnå mindst 0,12 for at opnå prioritering kan støttes på baggrund af at det forventes at få ansøgere vil komme under dette afskæringskriterium. Niveauet, der ifølge vejledningen er valgt, så ansøgere kan opnå en økonomisk effekt ved alene at søge til basisstaldelementer. Det er også positivt, at ansøgeren allerede ved indtastningen i ansøgningssystemet kan se, hvilken værdi ansøgningen får, så man som ansøgere ikke risikerer en overraskelse omkring den specifikke værdi af den økonomiske effekt (som i 2015), når man får svar på sin ansøgning. Styrelsen stiller i år som krav, at der som minimum skal ansøges til basisstaldelementer, for at opnå tilsagn. Det er positivt, at der i år i forhold til sidste år er udvidede muligheder for at søge om dyrevelfærdstilkøb og malkefaciliteter, men da investeringer ud over basisstald Det bliver muligt både at søge under miljøteknologiordningen og moderniseringsordningen. Side 17/27

18 reelt trækker prioriteringsværdien ned, så er det vigtigt, at man som landmand også kan kombinere med ansøgning af miljøteknologiordningen samme år. Landbrug & Fødevarer finder det dog ikke rimeligt, at malkefaciliteter er sat til 0% værdi. På den måde vil investering i malkefaciliteter sammen med basispladser forringe ansøgningens prioriteringsværdi helt afgørende. Der står i 8 stk. 5 pkt. 2, at der i prioriteringen lægges vægt på om der er ansøgt om eller modtaget en miljøgodkendelse. Dette bør suppleres med en henvisning til en tilladelse, da en anmeldelse i visse tilfælde vil være nok (hvis der er tale om skift i dyretype, opfyldelse af dyrevelfærdsregler, under 75 dyreenheder m.m.). Der bør i vejledning stå, at man skal vedhæfte en kvittering, hvis miljøgodkendelse/byggetilladelse er ansøgt. Det bør i vejledningen præciseres, at styrelsen vil kontrollere det ved kommunen, hvis der i ansøgningen anføres, at der ikke er krav om miljøgodkendelse eller tilladelse. Det vil i øvrigt være nyttigt om det klart fremgår af ansøgningsskemaet, hvilke oplysninger, der bliver brugt i forbindelse med prioriteringsberegningen og hvilke oplysninger, der blot er til brug for efterfølgende statistik. 5.6 Kapitel 5 om forpligtelser, herunder udbudslov og tilbudslov Efter sidste sætning i 10 stk. 1 pkt. 1. bør følgende indsættes: Tilsagnshaver kan godt gøre projektet større og dyrere, men tilsagnets beløbstørrelse kan ikke hæves. Under 10, stk 1, pkt. 3, står der at udbudsloven eller lov om indhentning af tilbud i byggeog anlægssektoren skal overholdes. Det er positivt, at styrelsen i forbindelse med informationsmøderne om ordningen har udarbejdet og uddelt en separat læs-let vejledning om opfyldelse af tilbudsloven. Der er i høj grad behov herfor. Teksten i det nuværende udkast til Nej, det er efter dialog med erhvervet besluttet, at efterkomme værdier fra SEGES. Eventuelle mulige ændringer for dette, kan der ses på i forbindelse med ordningen for Det tilføjes i bekendtgørelsen, at i de tilfælde hvor der ikke kræves miljøgodkendelse, skal selve anmeldelse og kvittering dokumenteres.. Bliver præciseret i vejledningen. Dette imødekommes så vidt muligt. Der arbejdes på hjælpespørgsmål. Følgende med kursiv er tilføjet i bekendtgørelsen: Tilsagnshaver er forpligtet til at gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet, herunder som minimum med de i tilsagnet anførte elementer/teknologier samt det anførte antal. Der rettes til i vejledningen. Side 18/27

19 vejledning bør rettes ind efter denne, og det bør klart fremgå at kun tilbudsloven er relevant for ordningen, da der er tale om byggeog anlægsarbejde for over kr. Reglerne bør udspecificeres og konkrete situationer forklares nærmere. Det bør også fremgå klart, at EU s udbudsregler ikke er relevante for ordningen, da det offentlige tilskud er på under 50% og der ikke er tale om offentlige modtagere af tilskud. Specifikt bør teksten i vejledningen om, at man mister 100% af tilskuddet, hvis man ikke opfylder udbudsloven, udgå, da udbudsloven ikke er relevant for ordningens ansøgere. Tilbudsloven kan opfyldes ved at ansøger gennemfører en udbudsproces, hvor man definerer udbudsbetingelser, indhenter to tilbud, vurderer tilbuddene på baggrund af tildelingskriterier (enten efter pris eller efter økonomisk fordelagtighed) samt indgår aftale med et af de to tilbud. Man kan annullere en udbudsproces og igangsætte en ny, såfremt de to første tilbud ikke lever op til forventningerne eller af andre grunde annulleres. Vi er skeptiske over for, at styrelsen kan kræve at man bliver nødt til at sende dokumentation for at man har gennemført udbud for dele af projektet, der ikke er omfattet af tilskud fra styrelsen. Vi mener ikke, at man kan stille disse krav, der ligger ud over tilbudsloven. Styrelsen bør begrænse sig til kun at kontrollere overholdelsen af det projekt, som der gives tilskud til. Ligeledes bør kravet om indsendelse af skriftlige opfordringer om tilbud udgå, da der i tilbudsloven ikke er krav til skriftlighed og at det derfor vil være en overimplementering at kontrollere dette på denne måde. Det er urimeligt og uproportionalt, hvis overtrædelse af et formkrav, der udelukkende stilles af styrelsen, skulle risikere at koste ansøgere om 25% af slutudbetalingen. Det bør i øvrigt fremgå af vejledningen, at der i denne ordning ikke er krav om at dokumen- ikke. Sår i vejledning til udbudsloven. ikke. Der kræves skriftlighed. Vejledningen præciseres. Eksemplerne rettes til i vejledningen. Side 19/27

20 tere rimelige priser via to tilbud over for styrelsen i forbindelse med indsendelse af ansøgningen, da rimelige priser i denne ordning er dokumenteret via faste priser. I vejledningen er beskrevet to eksempler. Ang. eksempel 1: Teksten Hvis du senere har valgt en tredje leverandør, nedsætter vi tilskudsgrundlaget med 25%, fordi du så ikke reelt har konkurrenceudsat opgaven bør modificeres. Der står i vejledningen til tilbudsloven, at underhåndsbud adskiller sig fra offentlig og begrænset licitation blandt andet derved, at ikke alle udbudsbetingelser, fx tidspunkt for afgivelse af tilbud, behøver at være identisk for alle tilbudsgivere. Det er endvidere vigtigt at have for øje, at formålet med tilbudsindhentning er at sikre, at opgaven har været konkurrenceudsat og at køb foregår på markedsmæssige vilkår. I forslag til udbudsloven (fremsat den 7. oktober 2015 af erhvervs- og vækstministeren) kan man finde fortolkningsbidrag til vurderingen af, hvordan man sikrer sig, at et køb foregår på markedsmæssige vilkår. Særligt vedrørende bemærkningerne til 193, s. 209 kan det konstateres, at der for visse køb lægges op til, at ordregiveren f.eks. kan gennemføre en markedsafdækning og på baggrund af denne indhente et tilbud for at sikre sig, at købet foregår på markedsmæssige vilkår. Markedsafdækningen kan være baseret på benchmarkingundersøgelser, mundtlige kontakter til udvalgte virksomheder eller erfaringer fra tidligere indkøb. I sådanne situationer kan det være tilstrækkeligt at indhente et tilbud. Henset til det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip må det afgørende i sagerne være, at det er godtgjort, at ydelser er udvekslet på markedsvilkår, Eksempel 2 bør udgå, da eksemplet udelukkende er relevant for offentlige ansøgere, og offentlige ansøgere slet ikke kan søge ordningen. Der bør i stedet indsættes eksempler om hvad man skal have for øje, hvis man anvender totalentreprise, hvis det tilskudsberettigede Henvisningen til hvordan et køb foregår på markedsvilkår er i denne sammenhæng ikke relevant.. Der rettes til i vejledning. Side 20/27

21 projekt er en del af et større projekt, og hvor meget et projekt kan ændres før der er brug indhentning af nye tilbud. Der er stor opmærksomhed omkring styrelsens kontrol af overholdelse af tilbudslov og udbudslov, da styrelsen i det seneste halve år har haft stor fokus på overholdelsen heraf i forbindelse med behandling af udbetalingsanmodninger fra tidligere landdistriktsordninger. ikke. Kun relevant, hvis der både er offentlige og private ansøgere. Landbrug & Fødevarer vil gerne benytte anledningen til at udtrykke, at der fra styrelsens side bagudrettet har været en alt for generel henvisning til tilbudslovens regler i både vejledningstekst samt i støttetilsagnsbreve. Der har ikke været specifikke hjemmelshenvisninger, og ansøger kan derfor have været bibragt den forståelse, at henvisningen havde et overordnet formål som baggrundsinformation el.lign. uden betydning for den enkelte ansøger. Der har kun siden efteråret 2015 været indsat en specifik henvisning til tilbudslovens 12, stk. 4 i NaturErhvervstyrelsens vejledningsmateriale, samt en præcisering af, at tilbudsindhentning bør ske skriftligt af hensyn til senere behov for dokumentation. Henset til det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip må det afgørende i sagerne være, at det er godtgjort, at ydelser er udvekslet på markedsvilkår, og det bør indgå i NaturErhvervstyrelsens håndtering af sager om underhåndsbud bagudrettet, at vejledningen har været mangelfuld på området. Endelig er der en separat problemstilling i forhold til, hvordan styrelsen vil forholde sig til de tilbud, der indsendes som en del af udbetalingsanmodningen, på ordningen, som ligger over den pris, som der er søgt til. Det er jo i denne ordningen muligt at søge ned til 60 % af den faste pris, og der ansøges på et tidspunkt, hvor prisen på et konkret projekt ikke nødvendigvis er kendt. Der bør allerede nu vejledes helt konkret om hvordan man håndterer forskellige priser i hhv. ansøgning, tilbud og i Side 21/27

22 faktura. Det bør i den forbindelse være afgørende, at ansøgeren kan dokumentere, at der er betalt for relevante køb i forhold til ansøgningen, og ikke hvad den aktuelle regning er på. Vejledningens kapitel 13 bør i øvrigt indeholde en udtrykkelig omtale af bkg. nr. 817 fra 2005, 2, da den vil blive brugt i langt den overvejende del af de projekter, som vil modtage tilskud efter ordningen. 5.7 Kapitel 6 om generelle betingelser, herunder skiltning: Der er ikke sammenhæng mellem at opretholdelsesperioden af et projekt nedsættes til 3 år samtidigt med at der stilles krav om skiltning i 5 år efter slutudbetaling, når der er tale om projekter på over kr Kapitel 11om bortfald af tilsagn, tilbagebetaling og nedsættelse af tilskud: Det er positivt at nedsættelse af tilskud som følge af forsinket projektafslutning og for sent modtaget anmodning om udbetaling gøres mere lempelig og afhængig af med hvor lang tid tidsfristerne er overskredet. Det er dog en mangel på forudsigelighed i forhold til sanktioner, da sanktionerne i ordningen er beskrevet på et meget abstrakt plan. Ordningen bør uddybes og konkretiseres på dette punkt, og det bør sikres, at ikke-væsentlige overtrædelser ikke risikerer sanktioner på 25% nedsættelse af tilskuddet. Det er ikke rimeligt. Det bør være klart i vejledningen, hvilke typer overtrædelser, der vil lede til hvilke sanktioner. NaturErhvervstyrelsen er den myndighed, som har kompetence til og ansvar for, at der ydes tilstrækkelig vejledning på området og det er i alles interesse, at man som landbruger via vejledningen kan skabe sig et overblik over, hvilke nærmere krav, man skal indrette sig efter. Landbrug & Fødevarer finder ikke, at vejledningen på alle områder er tilstrækkelig tydelig til, at man med den i hånden har vished for, hvilke krav der gælder og opfordrer derfor styrelsen til at præcisere, hvordan man fx Skiltning skal opretholdes i 3 år og der er dermed sammenhæng. Efter nærmere overvejelser, har NaturErhvervstyrelsen forenklet sanktionssystemet og gjort det mere gennemskueligt for både os selv og ansøger. Af samme grund, er bekendtgørelsen blevet ændret og bilag 5 Vægtningskategori for alvor, bilag 6 Beregning af point for overtrædelse af en forpligtelse og bilag 7 Vurdering af overtrædelsen af forpligtelse i forhold til formålet med tilskudsordningen er taget ud. Vejledningen til ordningen vil uddybe sanktionssystemet. Side 22/27

23 overholder tilbudsloven, hvilke krav man vil blive stillet over for konkret i forbindelse med kontrol, sanktioner og håndtering af udbetalinger. 5.9 Ang. Faste priser (bilag 1): Dybstrøelsesstalde har forskellige arealkrav afhængig af race og om det er kvier eller ungdyr. Forslag: De 8 / 12 m² slettes og der laves en stjernehenvisning (*) til teksten. Arealer i kælvnings-og sygebokse samt fællesarealer skal overholde Lov om hold af malkekvæg Obligatoriske omkostninger ved valg af basisstaldelementer: Bilag 2 er en oversigt over obligatoriske omkostninger ved valg af basisstaldelementer. Det bør her gøres klart, at der er tale om definitionen eller navnet på en gruppe og det er skal listen, der skal følges. Vedr. udmugning, mangler teksten der henvises til med *. I forhold til jord-, kloak-, støbe- og murerarbejde bør det understreges, at der skal investeres i mindst en af arbejdselementerne Ang. klageadgang: Der står i høringsbrevet, at klagebestemmelsen er blevet slettet i bekendtgørelsen, da der i stedet henvises til delegationsbekendtgørelse. Så længe ansøgere ikke stilles ringere end før i forhold til klageadgang, så har Landbrug & Fødevarer ingen indvendinger herimod. De 8/12 m2 fjernes fra bilaget. Bekendtgørelsen rettes til. Klageadgangen er uændret. 3. Bemærkninger til vejledningen Jysk Landbrugsrådgivning: Side 12 nederst eksempel laterende må være lakterende. NAER: Rettes i vejledningen. Side 17: Oplysninger til brug for prioritering i ansøgningsskemaet: Sætningen med banken er ikke korrekt formuleret. Hvad menes? Man bør vel af finansieringserklæringen kunne se hvilken bank, der har underskrevet dette dokument, så det der menes må vel være dokumentationen på grundlag af hvilken banken har underskrevet finansieringserklæringen. Side 23/27

24 NAER: og rettes til i vejledningen. Det, som menes, er, at NaturErhvervstyrelsen kan anmode om at se den bagvedliggende dokumentation, som banken har set forud for underskrivelse af finansieringserklæring. Side 21: Udbudsregler. Skriftlige opfordring til tilbudsgiverne: Kan det være et almindeligt brev eller skal det være mail? NAER: Kan være begge dele. Side 33. Max. én budgetændring pr. år. Denne begrænsning vil kunne give store problemer. NAER: der ændres ikke på muligheden for projektændringer. Bilag 1: Der er ikke 100 % sammenhæng over til bilag 1 i bekendtgørelsen på omkostninger inkluderet i prisen. Der er angivet forkert model ved opsamlingsplads, malkestald og hytter/enkeltbokse samt sengebåse til ungdyr. NAER: Bilag er tilrettet. SEGES Kvæg: Kap. 10 side 15 kommentar: hvis søgt om miljøgodkendelse / byggetilladelse skal der vedhæftes kvittering. Hvis selv finansierende, skal finansieringsinstitut bekræfte at det er tilfældet. NAER: Ja, præciseres i vejledningen. Kap. 12 Simple genanskaffelser, hvordan skal det forstås? Eksempelvis malkerobotter. Det blev drøftet, at systemet tager højde for dette, idet de investeringsdele der er anført under obligatoriske omkostninger ved valg af basisstaldelementer ikke er at betragte som genanskaffelser, og de kræver forud en investering i basisstald. Forslag: sidste sætning slettes og erstattes af Systemet tager højde for dette, idet der skal investeres i basisstald for at få tilskud, og søges eksempelvis om udskiftning af eksisterende malkerobotter, med nye, betragtes det ikke som genanskaffelse af den årsag, at de nye malkerobotter må forventes at være opgraderet teknisk og miljømæssigt. NAER: Afsnit om simple genanskaffelser er uddybet. Kap. 13 Om udbudsregler blev følgende drøftet: det vil være god vejledning at skrive nogle præcise steps ind der sikrer rådgiveren at udbudskravene følges. NAER: Der er indsat en miniguide til steps i udbud. Kap. 14 pkt. 5) teknologilisten ændres til bilag? NAER: Tilrettet. Kap. 14 Eksempel 1 (s. 27) ændres mht. Beløb til udbetaling ændres til Tilskudsgrundlag til udbetalingsberegning. NAER: Tilrettet. Kap. 21 Overdragelse af tilsagn (s. 34). Det bør præciseres hvad krav der gælder. Vi drøftede, at hvis overtageren kan nå og lave en ændringsansøgning vil det være ok, men det skal være inden for rammerne hvor der prioriteres. Dvs. 7 point hvis det er tilfældet for den opgivne sag, og min. score på 0,12. NAER: Ved en overdragelse har den nye tilsagnshaver samme rettigheder og forpligtelser som den tidligere tilsagnshaver. Der kan derfor søges om projektændringer. Side 24/27