Indhold Indledning Lovgivning Interessenter Demografi og afstand Brugerbeskrivelser... 2

Transkript

1 1 Esbjerg Kommune Biblioteksstruktur Indhold Indhold... 1 Indledning... 2 Lovgivning... 2 Interessenter... 2 Demografi og afstand... 2 Brugerbeskrivelser... 2 Nuværende benyttelsesmønstre... 3 Forslag til ny struktur... 4 Scenarie Scenarie Scenarie Bilag... 7 Bilag 1 Statistik og sammenligning af benyttelse... 7 Bilag 2 - Interessentanalyse... 8 Bilag 3 Aktivitets- og serviceniveau... 9 Bilag 4 - ESEHAVEN Kulturrummet i byen - Idéfase... 14

2 2 Indledning Esbjerg Kommunes Biblioteker har gennem de senere år gennemgået væsentlige forandringer. Såvel de økonomiske, som de opgavemæssige forudsætninger har forandret sig grundlæggende. Formålet med denne rapport og den bagvedliggende analyse er at levere et kvalificeret og fremtidssikret bud på en biblioteksstruktur, hvor der er en sammenhæng mellem borgernes behov, de politiske ønsker, ressourcer, opgaver og valgte løsninger. Lovgivning Ifølge lov om biblioteksvirksomhed er det eneste formelle krav at: Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. Interessenter Bibliotekernes målgrupper er sammensat af alle aldersgrupper og segmenter. Det giver en kompleks interessentanalyse præget af modstridende interesser, de enkelte interessent-/målgrupper imellem. Den væsentligste modsætning handler om forholdet mellem aktivitets- og serviceniveau på den ene side og nærhed/lokal tilstedeværelse på den anden side. (se bilag 2) Demografi og afstand Denne rapport tager udgangspunkt i kommuneplanens opdeling i hovedby, kommunebyer, lokalbyer og landsbyer. Der lægges vægt på indbyggertal og afstand. Brugerbeskrivelser I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport har bibliotekerne gennemført en omfattende analyse og udarbejdet såkaldte personas for alle afdelinger. (Rapport foreligger april 2015) Der er desuden udarbejdet brugerundersøgelser i 2011, 2012, 2014 og 2015.

3 3 Nuværende benyttelsesmønstre Statistik for samt den seneste brugerundersøgelse foretaget i december 2014 viser følgende (Bilag 1): a) Det mest benyttende bibliotek i kommunen er Hovedbiblioteket i Nørregade. Herefter kommer Sædding Bibliotek, fulgt af Ribe og Bramming biblioteker. Mindst benyttede er Tjæreborg og Kvaglund Bibliotek. b) En analyse af besøgstal i forhold til potentielt befolkningsunderlag 1 viser imidlertid at det højeste aktivitetsniveau findes i Ribe og at aktivitetsniveauet i Sædding er relativt lavt. c) Samme analyse viser at aktivitetsniveauet i Ribe, Bramming og Kvaglund er stigende, er stabilt i Sædding og er faldende på HB og i Tjæreborg. d) En analyse af antal aktive lånere i forhold til det potentielle befolkningsunderlag viser en højeste benyttelsesprocent i Ribe, på HB og i Bramming og lavest i Sædding og Kvaglund. e) Brugerundersøgelsen viser, at brugerne ved en lukning af deres hidtidigt benyttede lokalbibliotek vil skabe en bevægelse imod Hovedbiblioteket (Kvaglund og Sædding) eller imod et ophør med at benytte biblioteket i det hele taget (Ribe og Tjæreborg) 1 Borgerne vælger selv deres fortrukne bibliotek uafhængigt af bopæl m.v. Borgerne kan frit skifte mellem de enkelte lokalbiblioteker.

4 4 Forslag til ny struktur Scenarie 1 Scenarie 1 omfatter følgende fysiske biblioteker (for nærmere beskrivelse se bilag 3): Hovedbiblioteket (Esehaven) Ribe Bibliotek Bramming Bibliotek Bogbussen Evt. skolebibliotekerne selvbetjente digitale biblioteksstationer 2 Biblioteksfaglig vurdering: Dette scenarie medfører samlet set et højere kvalitetsniveau end det nuværende. Scenariet understøtter et højt biblioteksfagligt niveau. Scenariet giver muligheder for en positiv udvikling af kerneopgaverne på fremtidens bibliotek som center for læring og kulturel aktivitet (Bilag 3). Scenariet understøtter biblioteket som centralt kultur, videns og medborgercenter. Den negative konsekvens er en svækkelse af bibliotekets rolle som lokalt center. Scenariet omfatter en investering i digitale biblioteksstationer. Dette scenarie understøtter Esbjerg Kommunes Vækststrategi og vision 2020, ved at styrke hovedbiblioteket. Hovedbiblioteket er et vigtigt element i tankerne omkring en fortætning af indre by og udvikling af kulturtilbud og storbystemning. En modernisering af Hovedbiblioteket er påkrævet og kan ske både som et selvstændigt projekt og som en del af et kommende samarbejde mellem kulturinstitutionerne omkring Esehaven (Bilag 4). Økonomi: Ændring Besparelse - drift 3 Nedlæggelse af Sædding Bibliotek Nedlæggelse af Kvaglund Bibliotek Nedlæggelse af Tjæreborg Bibliotek Organisationsændringer, personalereduktioner og ændret åbningstid/aktivitetsniveau (bilag 3) Ialt Investeringsbehov Digitale biblioteksstationer - anlæg Scenarie 2 Scenarie 2 omfatter følgende fysiske biblioteker (for nærmere beskrivelse se bilag 3): 2 Scenarie 1 kan gennemføres uden digitale biblioteksstationer. 3 Besparelsen forudsætter at udgifterne til bygningsdrift kan afvikles gennem salg af ejerlejligheder (Sædding, Kvaglund). Indtægter fra salg er ikke indregnet. 4 Udgiften kan evt. spredes over flere år

5 5 Hovedbiblioteket (Esehaven) Ribe Bibliotek Bramming Bibliotek Sædding Bibliotek Bogbussen Evt. skolebibliotekerne Biblioteksfaglig vurdering: Dette scenarie medfører samlet set et lavere serviceniveau end for nuværende. Niveauet for løsningen af de fremtidige kerneopgaver og den biblioteksfaglig kvalitet vil blive lavere i alle afdelinger (Bilag 3). I lokalbibliotekerne fra starten og på Hovedbiblioteket over tid, idet mulighederne for at følge med den almindelige udvikling på området (digitale medier m.v.) vil være reduceret. Ved at tænke planerne om det fælles kulturrum i og omkring Hovedbibliotek, Esbjerg Museum, Skoletjenesten og Byhistorisk Arkiv ind, vil en stagnation/tilbagegang på Hovedbiblioteket kunne modvirkes (se bilag 4). Den positive konsekvens af dette scenarie er, at biblioteket i Sædding bevares. Den negative konsekvens er, at lokalbibliotekerne i Kvaglund og Tjæreborg nedlægges. Økonomi: Ændring Besparelse - drift 5 Nedlæggelse af Kvaglund Bibliotek Nedlæggelse af Tjæreborg Bibliotek Organisationsændringer, personalereduktioner og ændret åbningstid/aktivitetsniveau (bilag 3) Ialt Scenarie 3 Scenarie 3 omfatter følgende fysiske biblioteker (for nærmere beskrivelse se bilag 3): Hovedbiblioteket (Esehaven) Ribe Bibliotek Bramming Bibliotek Sædding Bibliotek Kvaglund bibliotek Tjæreborg Bibliotek Bogbussen Evt. skolebibliotekerne Biblioteksfaglig vurdering: Dette scenarie medfører samlet set et lavere serviceniveau end for nuværende. Niveauet for løsningen af de fremtidige kerneopgaver og den biblioteksfaglig kvalitet vil blive lavere i alle afdelinger. (Bilag 3). 5 Besparelsen forudsætter at udgifterne til bygningsdrift kan afvikles gennem salg af ejerlejlighed (Kvaglund). Indtægter fra salg er ikke indregnet.

6 6 Den positive konsekvens af dette scenarie er, at bibliotekerne i Sædding, Kvaglund og Tjæreborg bevares. Den negative konsekvens er, at de samme lokalbibliotekers evt. funktion som lokale centre, som følge af en markant personalereduktion, ikke kan opretholdes i den nuværende form, men står og falder med lokale frivillige medborgeraktiviteter. Biblioteket, som bibliotek, reduceres til et fysisk rum med bogudlån og aflevering, men ingen andre af bibliotekets kernefunktioner. Økonomi: Ændring Besparelse - drift Organisationsændringer, personalereduktioner og ændret åbningstid/aktivitetsniveau (bilag 3) Ialt

7 7 Bilag Bilag 1 Statistik og sammenligning af benyttelse Lokalitet Skønnet indbyggergrundlag (Fri låneret) Antal aktive lånere Besøg 2013 Besøg 2013 pr. indbygger Besøg 2014 Besøg 2014 pr. indbygger 2014 besøg pr. medarbejder Bemanding 2014 (fuldtidsstillinger) Hovedbiblioteket , , , Sædding , , , Ribe , , , Bramming , , , Kvaglund , , , Tjæreborg , , , Bogbussen , ,3 I alt , ,0 Lokalitet Antal fastforms udlån 2013 Antal fastforms udlån 2014 Hovedbiblioteket Antal udlån 2014 pr. aktiv låner Ved nedlæggelse søges imod 18,2 Stop/Sædding Sædding ,1 HB/stop Ribe ,0 Stop/bogbus Bramming ,1 HB/stop Kvaglund ,4 HB/stop Tjæreborg ,3 Stop/HB Bogbussen ,6 HB/stop I alt

8 8 Bilag 2 - Interessentanalyse Interessent Interesser vedr. biblioteksstruktur Aktivitets- og serviceniveau (A) kontra nærhed og lokal tilstedeværelse (B) A Stærke familier Kultur og oplevelser Store biblioteker Udsatte familier Trygge, nære væresteder B Frie børn (i Trygge, nære væresteder B skolealderen) Foreninger Lokale mødesteder B Daginstitutioner Decentrale tilbud med kasser og A bus Store biblioteker med kultur og oplevelser Studerende Unge på ungdomsuddannelser Adgang til viden og information til opgaveskrivning Studiepladser og grupperum Adgang til viden og information til opgaveskrivning Studiepladser og grupperum Ældre Nærhed, service, vejledning B Digitalt svage Pc er og hjælp til det digitale B Mobile Kulturbrugere Biblioteksindhold (læsestof A m.m.), kultur, oplevelser, mødesteder Immobile kulturbrugere Konkrete tilbud inden for B overskuelig afstand Bymennesket Mødesteder, kultur, oplevelser, A læringsrum Medborgeren Viden, information, mødested,? aktiviteter Turisten Information, biblioteksindhold A (læsestof m.v.) Erhvervsudviklingen Information, uddannelse, kulturel aktivitet A A A

9 9 Bilag 3 Aktivitets- og serviceniveau Bibliotekernes aktivitets og serviceniveau er gennem de senere år blevet tilpasset den reducerede personaleressource (fra ca. 115 medarbejdere til 85) Den betjente åbningstid er en vigtig del af personalets opgaver, men opgaverne på nedenstående liste over mandskabskrævende biblioteksfaglige opgaver udgør en lige så stor del. En yderligere reduktion af personaleressourcen vil derfor nødvendiggøre en fornyet prioritering af forholdet mellem betjent og selvbetjent åbningstid samt en prioritering af de øvrige opgaver. Mandskabskrævende biblioteksfaglige opgaver Daglig bemanding af den betjente åbningstid vejledning og service Hjælp til og vejledning i informations- og litteratursøgning opgaveskrivning og generelt vidensbehov Kulturelle aktiviteter for børn og voksne Brugerkurser digital omstilling - borgerkompetencer Undervisning i digital informationssøgning (studiekompetence) f.eks. af gymnasieelever Biblioteksorientering m.v. for folkeskoleklasser Biblioteksorientering for særlige grupper sprogcenter m.fl. Bogen kommer og betjening af ældrecentre - bogdepoter Betjening af daginstitutioner og dagpleje bogdepoter Betjening af læsekredse (+100 i Esbjerg Kommune) Fagreferentarbejde materialepleje - udvælgelse, kassation, placering, ajourføring Baggrundsopgaver, sortering, bestillingshåndtering, styring af processer, oprydning, vedligeholdelse o.m.a. Indkøbsprocesser (inkl. udbud), Praktisk klargøring, databaseopdatering m.v. For at kunne fastlægge en struktur er det nødvendigt at tage stilling til, hvilke elementer, der skal lægges vægt på og hvilke profiler man ønsker skal kendetegne de forskellige lokale bibliotekstilbud. I denne rapport arbejdes med tre primære perspektiver: Biblioteket som kulturcenter. Her er fokus på borgernes adgang til litteratur, kunst, film, musik, spil m.m. Her formidles kultur på mange forskellige niveauer fra stille til rådighed over f.eks. kunstner/forfattermøder til læse-/lyttekredse og værksteder, hvor borgernes selv er udøvende. Biblioteket som videnscenter. Her er fokus på borgernes adgang til viden som grundlag for alle former for læreprocesser fra daginstitutionsniveau over skole, uddannelse, efteruddannelse og fritidsinteresser. Biblioteket som medborgercenter. Her er fokus på borgeren som en del af civilsamfundet og fællesskabet. F.eks. hverdagsliv, foreningsliv, demokrati, digitale kompetencer, integration og borgerservice.

10 10 Biblioteksfaglige konsekvenser af de 3 scenarier Scenarie 1: Sparekrav vedr. Organisation, personale og åbningstid/aktivitetsniveau: Kr (resten af besparelsen findes på bygningsdrift m.m.) Hovedbiblioteket (Esehaven) Ribe Bibliotek Bramming Bibliotek Bogbussen Skolebibliotekerne Nedlæggelse af lokalbibliotekerne (Sædding, Kvaglund og Tjæreborg) betyder, at der på Hovedbiblioteket, trods besparelser på personalekontoen, kan ske forbedringer på områderne betjent åbningstid (f.eks. fredag eftermiddag), samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner samt på aktiviteter, der fremmer læsning, læring og digital omstilling 6. Der er gode muligheder for at videreudvikle Hovedbiblioteket som læringscenter og mødested for f.eks. skoleklasser, kulturelle foreninger samt civilsamfundsaktiviteter i samarbejde med frivillige. Ribe bibliotek vil kunne opretholde sig høje aktivitetsniveau og udbygge samarbejdet omkring seminariehuset. Der er gode muligheder for at videreudvikle Ribe Bibliotek/seminarieHuset som mødested for f.eks. kulturelle foreninger samt civilsamfundsaktiviteter i samarbejde med frivillige. Bramming Bibliotek vil kunne opretholde sig høje aktivitetsniveau. Der er gode muligheder for at videreudvikle Bramming Bibliotek som mødested for f.eks. kulturelle foreninger samt civilsamfunds aktiviteter i samarbejde med frivillige. Bogbussen vil kunne opretholde sit nuværende niveau. En optimering af benyttelsen gennem en ændring af holdepladser og køreplan bør overvejes. Et samarbejde om et enstrenget børnebibliotek, hvor bibliotekerne (PLC erne) på skolerne åbnes for daginstitutioner m.fl. samt evt. for ældre (f.eks. avislæsere og PCbrugere) vil sikre et lokalt bibliotekstilbud. Den nødvendige personaleressource til dette er ikke beregnet, men skal indgå i overvejelserne vedr. et enstrenget børnebibliotek. 6 Det skyldes det mindre krav om lokal betjent åbningstid. Det frigør personale fra vagtdækning til andre opgaver.

11 11 Selvbetjente digitale biblioteksstationer (SDB) SDB erne kan placeres over alt f.eks. på skoler, i idrætscentre og kulturhuse. Det sikrer den lokale adgang til at låne og aflevere biblioteksmaterialer samt at benytte trådløst netværk og hotline til biblioteksvejledning. Scenarie 2: Sparekrav vedr. Organisation, personale og åbningstid/aktivitetsniveau: Kr (resten af besparelsen findes på bygningsdrift m.m.) Hovedbiblioteket (Esehaven) Ribe Bibliotek Bramming Bibliotek Sædding Bibliotek Nedlæggelse af lokalbibliotekerne (Kvaglund og Tjæreborg) betyder, at Hovedbiblioteket, trods besparelser på personalekontoen, kan opretholde det nuværende niveau for betjent åbningstid og samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner 7. Der er fortsat muligheder for at videreudvikle Hovedbiblioteket som læringscenter og mødested for f.eks. skoleklasser, kulturelle foreninger samt civilsamfundsaktiviteter i samarbejde med frivillige. Ribe Bibliotek må reducere sin nuværende betjente åbningstid og/eller sænke sit aktivitetsniveau på andre aktiviteter. Der er begrænset mulighed for at videreudvikle Ribe Bibliotek som mødested for f.eks. kulturelle foreninger samt civilsamfundsaktiviteter i samarbejde med frivillige. Den nuværende opgave vedr. koordinering af aktiviteterne i seminariehuset bør genovervejes. Bramming Bibliotek må reducere sin nuværende betjente åbningstid og/eller sænke sit aktivitetsniveau på andre aktiviteter. Der er begrænset mulighed for at videreudvikle Bramming Bibliotek som mødested for f.eks. kulturelle foreninger samt civilsamfundsaktiviteter i samarbejde med frivillige. Sædding Bibliotek må reducere sin nuværende betjente åbningstid og/eller sænke sit aktivitetsniveau på andre aktiviteter. Der er begrænset mulighed for at 7 Det skyldes det mindre krav om lokal betjent åbningstid. Det frigør personale fra vagtdækning til andre opgaver.

12 12 videreudvikle Sædding Bibliotek som mødested for f.eks. kulturelle foreninger samt civilsamfundsaktiviteter i samarbejde med frivillige. Bogbussen Bogbussen vil kunne opretholde sit nuværende niveau. En optimering af benyttelsen gennem en ændring af holdepladser og køreplan bør overvejes. Scenarie 3: Sparekrav vedr. Organisation, personale og åbningstid/aktivitetsniveau: Kr Hovedbiblioteket (Esehaven) Ribe Bibliotek Bramming Bibliotek En opretholdelse af alle nuværende lokalbiblioteker betyder, at Hovedbiblioteket, ikke kan opretholde det nuværende niveau for betjent åbningstid og samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner. Der er fortsat mulighed for at Hovedbiblioteket kan fungere som læringscenter og mødested for f.eks. skoleklasser, kulturelle foreninger samt civilsamfundsaktiviteter i samarbejde med frivillige. Denne funktion vil dog primært kunne stilles til rådighed som et passivt tilbud, der står og falder med andre aktørers aktiviteter. Ribe Bibliotek må reducere sin nuværende betjente åbningstid og/eller sænke sit aktivitetsniveau på andre aktiviteter. Der er fortsat muligheder for at Ribe Bibliotek kan fungere som mødested for f.eks. kulturelle foreninger samt civilsamfundsaktiviteter i samarbejde med frivillige. Denne funktion vil dog primært kunne stilles til rådighed som et passivt tilbud, der står og falder med andre aktørers aktiviteter. Den nuværende opgave vedr. koordinering af aktiviteterne i seminariehuset bør genovervejes. Bramming Bibliotek må reducere sin nuværende betjente åbningstid og/eller sænke sit aktivitetsniveau på andre aktiviteter. Bramming Bibliotek kan fungere som mødested for f.eks. kulturelle foreninger samt civilsamfundsaktiviteter i samarbejde med frivillige. Denne funktion vil dog primært kunne stilles til rådighed som et passivt tilbud, der står og falder med andre aktørers

13 13 aktiviteter. Sædding Bibliotek Kvaglund Bibliotek Tjæreborg Bibliotek Bogbussen Skolebibliotekerne Sædding Bibliotek må reducere sin nuværende betjente åbningstid og/eller sænke sit aktivitetsniveau på andre aktiviteter. Der er fortsat muligheder for at Sædding Bibliotek kan fungere som mødested for f.eks. kulturelle foreninger samt civilsamfundsaktiviteter i samarbejde med frivillige. Denne funktion vil dog primært kunne stilles til rådighed som et passivt tilbud, der står og falder med andre aktørers aktiviteter. Kvaglund Bibliotek må reducere sin nuværende betjente åbningstid og/eller sænke sit aktivitetsniveau på andre aktiviteter. Der er fortsat muligheder for at Kvaglund Bibliotek kan fungere som mødested for f.eks. kulturelle foreninger samt civilsamfundsaktiviteter i samarbejde med frivillige. Denne funktion vil dog primært kunne stilles til rådighed som et passivt tilbud, der står og falder med andre aktørers aktiviteter. Tjæreborg Bibliotek kan fortsætte som hidtil. Bogbussen vil kunne opretholde sit nuværende niveau. En optimering af benyttelsen gennem en ændring af holdepladser og køreplan bør overvejes. Et samarbejde om et enstrenget børnebibliotek, hvor bibliotekerne (PLC erne) på skolerne åbnes for daginstitutioner m.fl. samt evt. for ældre (f.eks. avislæsere og PCbrugere) vil sikre et lokalt bibliotekstilbud. Den nødvendige personaleressource til dette er ikke beregnet, men skal indgå i overvejelserne vedr. et enstrenget børnebibliotek.

14 14 Bilag 4 - ESEHAVEN Kulturrummet i byen - Idéfase Primære samarbejdspartnere Sydvestjyske Museer, Tangevej 6, 6760 Ribe Myrthue - Natur, kultur og læring, Myrthuevej 29, 6710 Esbjerg Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torvegade 47, 6700 Esbjerg Esbjerg Kommune, Plan & Miljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg Målgruppe Hvem vil primært få gavn af projektet? Dette projekt er målrettet alle borgere i Esbjerg Kommune. I denne indledende projektfase inddrages medarbejdere og andre interessenter ved de deltagende institutioner samt Esbjergs Kommunes Forvaltninger for Børn & Kultur samt Teknik & Miljø, Planafdelingen. Behovsanalyse hvordan understøtter netop dette projekt målgruppens behov? Hvad er det unikke eller nytænkende ved forslaget? Esbjerg Kommune har vedtaget Vision Målet er bl.a. at skabe et vækstcenter, hvor familieliv og kultur har høj prioritet. Under overskriften storbykvaliteter og levende lokalsamfund skal nye rum og aktiviteter bidrage til udviklingen af levende bymiljøer. På byens kulturakse ligger bl.a. Hovedbiblioteket, (Pioner) Museum Esbjerg og Byhistorisk arkiv. Her arbejdes intensivt med traditionelle og digitale formidlings- og læringsformer og skoletjenesten kan bidrage yderligere med unikke vinkler. Det er oplagt at skabe et læringsog formidlingssamarbejde i bygningerne i og omkring Esehaven. Formål Hvorfor gennemføres projektet? Hvilke målsætninger inden for det strategiske indsatsområde, der er søgt under, bidrager projektet til. Formålet med idéfasen er at beskrive indholds- og bygningsmæssige muligheder for gennem samplacering af aktiviteterne at skabes merværdi, større åbenhed, flere og mere fleksible funktioner og rum for medborgerskab og identitetsdannelse. Mål Målet er at skabet et et åbent og vejruafhængigt rum i byen, hvor alle aldersgrupper kan mødes om aktiviteter vedrørende viden, læring, dannelse, kultur- og naturformidling. Succeskriterier Ved projektperiodens afslutning skal der foreligge en beskrivelse af organisatoriske, indholdsmæssige og bygningsmæssige rammer for det fremtidige samarbejde. Kvalifikationer De deltagende kulturinstitutioner er veletablerede og har hver især strategier for fremtiden. Institutionerne og forvaltningerne har kompetencer og erfaringer fra tilsvarende projekter. Desuden inddrages nødvendige kompetencer fra eksterne konsulenter. Perspektiv Hensigten er at projektperioden skal føre frem til etableringen af et stærkt samarbejde, der understøtter vækststrategien. En bosætningsanalyse viser at tilflyttere efterlyser et levende bymiljø og fremhæver biblioteket som et naturligt midtpunkt her for.

15 15 Fortsat drift Det er Esbjerg Kommunes hensigt at finde finansiering til etableringen af projektet og derefter fortsætte driften af de eksisterende kulturinstitutioner i den nye, stærkt forbedrede, kontekst. Risikoanalyse Det er vigtigt at der i processen tages højde for institutionernes forskellige kerneopgaver og at der skabes økonomiske råderum for varetagelse af de indholdsmæssige driftsopgaver herunder bemanding og medarbejderkompetencer. Metode Projektet gennemføres som en idé- og udviklingsproces, hvor interne og eksterne interessenter og konsulenter inddrages og der udarbejdes prospekter. Projektplan Parterne udbyder i fællesskab opgaven som proceskonsulent og indgår aftale med ekstern partner herom. Herefter udarbejdes en detaljeret procesplan, der omfatter workshops og andre aktiviteter til understøttelse af idé og visionsudvikling samt udarbejdelse af visuelt materiale som grundlag for efterfølgende beslutnings- og finansieringsprocesser. Projektet gennemføres i et tæt samarbejde mellem forvaltningerne Børn & Kultur og Teknik og Miljø. Organisering Styregruppe: Direktøren for Børn & Kultur Direktøren for Teknik & Miljø Planchefen Kulturchefen Direktøren for Sydvestjyske museer Bibliotekschefen Ad hoc lederne af Skoletjeneste og arkiv, formænd fra bestyrelser, relevante interessenter. Udbredelse Primært afprøves kulturens rolle som element i en vækststrategi for en stor kommune i et såkaldt tyndtbefolket område. Desuden er projektets elementer vedr. læring og dannelse tænkt som forsøg i relation til folkeskolereformens Åbne skole Teoretisk grundlag 600 Angiv det evidens og/eller erfaringsbaserede afsæt for projektet. For biblioteksdelens vedkommende tager projektet først og fremmest udgangspunkt i Modelprogram for folkebiblioteker og anvender i den forbindelse den velafprøvede model for Læringsrummet, Møderummet, Inspirationsrummet og det performative rum. Der arbejdes med elementer som samspil med byrummet, fællestorvet og flere funktioner under samme tag. Desuden tages udgangspunkt i Kulturstyrelsens projekt Kulturens bygninger og det inspirationskatalog, der er udgivet i 2014.

16 16 Desuden inddrages information og dokumentation fra projekter fra ind og udland herunder forskningsprojekter vedr. emnet Evalueringsplan Projektet evalueres internt i Esbjerg Kommune. Spørgsmålet om følgeforskning er uafklaret. Formidling af resultater Der udarbejdes visuelt materiale, til formidling af idéfasens resultater. Dette samt efterfølgende visualiseringer fra projektets evt. realisering udstilles på de deltagende institutioner. Projektets deltagere bidrager gerne ved konferencer og temamøder.