p d g e b d e e FRA FORPLIGTELSE TIL HANDLING i n t e re ss Et nærmere kig på handlingsplanen for bæredygtig energi e e

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "p d g e b d e e FRA FORPLIGTELSE TIL HANDLING i n t e re ss Et nærmere kig på handlingsplanen for bæredygtig energi e e www.eumayors."

Transkript

1 g ger ivitet ffekt e i erg nd h g t ti gnin tilta læ al klimaforandrin en re an lok primære va yg ed gh b d ka ve ns pl reg bæ red e e e ttels a f p so d e lh e ne ørgsel eftersp i rg ner io s s i em alite O 2 livskv re C borge t deltagelse i n t e re ss integr ere vision ente t r FRA FORPLIGTELSE TIL HANDLING Et nærmere kig på handlingsplanen for bæredygtig energi 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Publikationen er udarbejdet af EU s sekretariat for borgmesterpagten. Det forvaltes af en sammenslutning af lokale og regionale netværk af myndigheder under ledelse af ENERGY-CITIES, som består af CEMR, Climate Alliance, EUROCITIES og Fedarene. Offentliggjort i november Grafisk design: Diane Morel / Fotos på for- og bagside: Shutterstock EN TRINVIS GENNEMGANG AF PROCESSEN VEDRØRENDE BORGMESTERPAGTEN EN FLEKSIBEL, METODISK RAMME FOR TILTAG HANDLINGSPLANEN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I EN NØDDESKAL -REGNSKABET GRUNDLAGET FOR HANDLINGSPLANEN FOR BÆREDYGTIG ENERGI INSPIRATION TIL UDFORMNING AF HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI SPOTLIGHT PÅ TILTAG OOVERBLIK OVER PROCEDURER FOR INDGIVELSE OG VURDERING AF HANDLINGSPLANEN FOR BÆREDYGTIG ENERGI INNOVATIVE PLATFORME TIL UDVEKSLING DEL VIDEN MED LIGESINDEDE! HVORDAN FÅR MAN YDERLIGERE TEKNISK BISTAND? Sekretariatet for borgmesterpagten støttes af programmet Intelligent Energi Europa (IEE). Hverken Den Europæiske Kommission eller en person, der handler på vegne af Kommissionen, er ansvarlig for brugen af de oplysninger, der er indeholdt i denne publikation, eller for fejl i teksterne, på trods af omhyggelighed i udarbejdelsen. 2 3

3 EN TRINVIS GENNEMGANG AF PROCESSEN VEDRØRENDE BORGMESTERPAGTEN Underskriverne af borgmesterpagten har et mål om at nå og endda overstige EU s mål om at reducere -emissionerne med 20 % inden 2020 vha. gennemførelse af en handlingsplan for bæredygtig energi (SEAP), der har fokus på energieffektivitet og brugen af lokale, bæredygtige energikilder. For at opfylde deres mål forpligter underskriverne sig til en række trin: TRIN 1 Underskrift af borgmesterpagten TRIN 3 Indgivelse af implementeringsrapport Overvågning og rapportering af fremskridt Gennemførelse af politikker for og tiltag til -nedbringelse feedback feedback og og Overvågning mål om Sådan kommer man i gang -20% inden 2020 anl Planlægning Definition af den langsigtede vision Oprettelse af jeres borgmesterpagt-team Udarbejdelse af -regnskab Udvikling af handlingsplan i tæt samarbejde med lokale interessenter og borgere TRIN 2 Indgivelse af handlingsplan for bæredygtig energi Det første trin er at udarbejde et -regnskab og omsætte den politiske forpligtelse til konkrete tiltag. Underskriverne indleverer deres handlingsplan for bæredygtig energi sammen med de primære resultater i deres -regnskab senest et år efter deres officielle tiltrædelse. Handlingsplanen for bæredygtig energi, der udarbejdes i tæt samarbejde med lokale interessenter og borgere og godkendes af kommunalbestyrelsen skitserer de planlagte tiltag. Underskriverne accepterer også at overvåge og foretage indrapportering om gennemførelse af handlingsplanen for bæredygtig energi hvert andet år efter planens gennemførelse. Den nuværende publikation søger at give læseren et overblik over udviklingsprocessen hvad angår handlingsplanen for bæredygtig energi. Den giver et indblik i de primære elementer i en handlingsplan for bæredygtig energi og præsenterer kort procedurerne for indgivelse og vurdering. De følgende sider indeholder også eksempler til inspiration og praktiske tips til at påbegynde udvikling og gennemførelse af handlingsplanen. Gennemførelse 4 5

4 EN FLEKSIBEL, METODISK RAMME FOR TILTAG ENKELHED, FLEKSIBILITET OG SAMMENLIG- NELIGHED! Borgmesterpagten skaber en omfattende metodisk ramme til udvikling og gennemførelse af handlingsplanen for bæredygtig energi Borgmesterpagten er udviklet i samarbejde med Europa- Kommissionens Fælles Forskningscenter på baggrund af praktisk erfaring fra en aktørgruppe, der består af lokale myndigheder og eksperter, og er baseret på et solidt teknisk og videnskabeligt grundlag. Den foreslåede metode og de foreslåede koncepter og principper følger så vidt muligt internationale og europæiske standarder (f.eks. emissionsfaktorer for Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer eller den europæiske referencelivscyklusdatabase). Hver enkelt underskriver kan frit bruge de redskaber, som man finder passende til egne formål. Underskriveren skal dog sikre sig, at det indberettede regnskab er i overensstemmelse med kravene til borgmesterpagten, der er defineret i det følgende. TEKNISK STØTTEMATERIALE TIL BORGME- STERPAGTEN Vejledningen til Sådan udvikler man en plan for bæredygtig energi indeholder en trinvis vejledning og praktiske anbefalinger vedrørende hele udviklingsprocessen for -regnskab og handlingsplanen for bæredygtig energi. Den definerer en række grundlæggende principper for -regnskaber (af samme omfang) og indrapporteringsprocesser. Den giver også kommunerne nogle tekniske eksempler på energieffektivitet og tiltag vedrørende bæredygtig energi, der kan gennemføres på lokalt plan. Skabelonen til handlingsplanen for bæredygtig energi er den ramme, der bruges af underskriverne til at indrapportere data vedrørende lokale -emissioner og primære modvirkningstiltag. Dette interaktive webbaserede redskab bliver udarbejdet på engelsk af underskriverne af borgmesterpagten og udgør en ramme for individuelle handlingsplaner for bæredygtig energi og leverer akkumulerede statistikker online. Skabelonen indeholder de relevante instrukser (på alle EU-sprog), der hjælper underskriverne med at indsamle og analysere dataene på en struktureret og systematisk måde. Baseret på skabelonen for handlingsplanen for bæredygtig energi vil skabelonen for gennemførelsesrapporten lette opfølgningen hvad angår gennemførelsen af handlingsplanen for bæredygtig energi. Denne skabelon og bemærkninger dertil vil være til rådighed fra 2012 og vil være det primære instrument for underskriverne til at overvåge og rapportere om processen. YDERLIGERE LÆSESTOF Alle materialer findes på biblioteksdelen på hjemmesiden for borgmesterpagten på: Borgmesterpagtens metodik, der er fleksibel og tilpasset lokale forhold, udgør en fælles rapporteringsramme i form af en onlineskabelon til handlingsplanen for bæredygtig energi takket være hvilken lokale myndigheder kan sammenligne deres resultater med andre (f.eks. inden for en lokal myndighed på tværs af tid og mellem lokale myndigheder med tilsvarende karakteristika). Shutterstock 6 7

5 HANDLINGSPLANEN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I EN NØDDESKAL Handlingsplanen for bæredygtig energi er det primære dokument, der viser, hvordan underskriverne af borgmesterpagten vil nå det mål, de har forpligtet sig til, inden Den bygger på konceptet om integreret planlægning og en helhedsorienteret tilgang til lokale energisystemer og har fokus på at mindske efterspørgslen efter energi i adskillige primære aktivitetssektorer samt at bruge lokale, bæredygtige energikilder til at efterkomme den lokale efterspørgsel efter energi. INDHOLD HVAD INDEHOLDER PLANEN? De primære resultater af -regnskabet, der indikerer det nuværende niveau for energiforbrug og identificerer de primære kilder til -emissioner Hvor er I? En langsigtet vision, der angiver de overordnede mål for -emission i 2020 og de prioriterede indsatsområder. Hvor ønsker I at komme hen? En række kort- og mellemsigtede tiltag, der iværksættes i gennemførelsesperioden, samt tidsrammer og tildelte ansvarsområder med henblik på at nå det fastlagte mål Hvordan nåede I derhen? Shutterstock FASTLÆGGE AMBITIØSE VISIONER I Beckerich var udviklingen af vores handlingsplan for bæredygtig energi et vigtigt skridt mod at revurdere vores mål. Den har vist os, at vi altid kan forbedre vores arbejde, og at energibesparelse skal være den primære prioritet for at nå vores mål: Energiautonomi. Camille Gira, borgmester i Beckerich (Luxembourg) MÅLSÆTNINGER FOR PLANEN At sikre en langsigtet politisk forpligtelse handlingsplanen for bæredygtig energi er et strategisk, politisk dokument, der godkendes af kommunalbestyrelsen (eller et tilsvarende beslutningsorgan) At omsætte strategien til konkrete tiltag og allokere menneskelige og finansielle ressourcer til gennemførelse af tiltagene - handlingsplanen for bæredygtig energi er et operativt instrument At engagere de lokale aktører i hele processen fra udarbejdelse til gennemførelse handlingsplanen for bæredygtig energi er et kommunikationsværktøj rettet mod interessenter og borgere. MÅL Handlingsplanen for bæredygtig energi er en sammenhængende række af tiltag, der dækker alle de primære aktivitetssektorer (offentlige og private). Som udgangspunkt forventes det, at de fleste handlingsplaner for bæredygtig energi vil dække de sektorer, der er anført i regnskabet: PRIMÆRE MÅLSEKTORER Bygninger, udstyr og faciliteter (den kommunale sektor, service- og boligsektoren) Transport (offentlig, privat og erhvervsmæssig) Idet lokale myndigheder kun har begrænset indflydelse på branchen, er det op til dem at beslutte, hvorvidt de vil lade denne sektor være en del af handlingsplanen for bæredygtig energi (fabrikker omfattet af det europæiske emissionshandelssystem (ETS 1 ) er undtaget). Handlingsplanen for bæredygtig energi bør også baseres på de indsatsområder, hvor den lokale myndighed spiller en særlig rolle som planlægger, motivator, forbruger og nogle gange producent som f.eks.: ANDRE ANBEFALEDE SEKTORER Industrier (bortset fra det europæiske emissionshandelssystem (ETS 1 ) Egnsplanlægning Arbejde med borgere og lokale interessenter BRUG AF EN INTEGRERET TILGANG Lokal, bæredygtig energiproduktion i mindre omfang Offentligt udbud Andet (Affaldshåndtering og vandforvaltning) I Friedrichshafen har vi sat klima- og energiovervejelser øverst på den bymæssige udviklingsdagsorden. Udviklingsordningen for byområderne i Tyskland giver os mulighed for at fastlægge specifikationer for energiforsyning i nye byggeområder og industrielle parker samt for mobilitet i fremtiden. [...] Vi sørger for, at vi skaber en by med korte transportmønstre med et topmoderne bybussystem. I dag udstikker egnsplanlægningen retningen for energiforbruget i de næste årtier! Andreas Brand, borgmester i Friedrichshafen (Tyskland) 1 ETS Det europæiske emissionshandelssystem 8 9

6 -REGNSKABET GRUNDLAGET FOR HANDLINGSPLANEN FOR BÆREDYGTIG ENERGI MÅL Borgmesterpagten følger hovedsageligt en landebaseret tilgang og ser på de emissioner, der er forbundet med energiforbrug og produktion (evt.) i det land, hvor den lokale myndighed er beliggende. -regnskabet er en vigtig komponent i handlingsplanen for bæredygtig energi og giver et tydeligt billede af hvor I er, dvs. en beskrivelse af den lokale myndigheds nuværende situation hvad angår energiforbrug og -emission. Det er et udgangspunkt for at uddybe handlingsplanen for bæredygtig energi. Med -regnskabet i hånden vil den lokale myndighed være i stand til at identificere de prioriterede indsatsområder og muligheder for at nå målet om nedbringelse af -emissioner. Det vil hjælpe jer til at vælge og prioritere tiltag. Der skal jævnligt foretages overvågninger af -regnskaber (MEI) med henblik på at vurdere de potentielle emissionsnedsættelser ved de gennemførte tiltag. BEGREBER DER KNYTTER SIG TIL -REGNSKABER Basisåret AT STOLE PÅ ET OMFATTENDE REGNSKAB Jeg synes, at gode emissionsregnskaber og videnskabelige grundlag er nøglen til en god indsats. Ved fra starten at forstå målet og betydningen af deres forpligtelser er kommunerne i en bedre position til at indfri deres løfte og gennemføre ambitiøse tiltag. Frank Smeets, Viceminister for miljøforhold i Limburg-provinsen (Belgien), regional koordinator for borgmesterpagten 1990 er det anbefalede referenceår i de fleste internationale standarder (Kyotoprotokollen, vurderingsrapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer). Den lokale myndighed bør dog vælge det år, hvor man kan få de mest omfattende og pålidelige data. Ton hvis den lokale myndighed vælger kun at indberette -emissioner. Ton -ækvivalent hvis den lokale myndighed vælger at lade andre drivhusgasser omfatte, såsom CH 4 og N 2 O. Omdan mængden af CH 4 og N 2 O til -ækvivalent ved at gange emissionen af drivhusgasser med det globale opvarmningspotentiale. Bygninger, udstyr og faciliteter (den kommunale sektor, bolig- og servicesektoren) N2 O CH 2 Direkte emissioner grundet brændstofforbrænding i området Transport (offentlig, privat og erhvervsmæssig) KOMMUNENS OMRÅDER Industrier EU s emissionshandelssystem er undtaget (valgfrit) Andre direkte emissioner, der finder sted inden for området, afhængigt af valg af sektorer i forhold til -regnskabet Anlæg til fast affald og spildevandsanlæg (valgfrit) Lokale energigenereringsfaciliteter (elektricitet 20 MW, evt. varme/kulde) EU s emissionshandelssystem er undtaget (Indirekte) emissioner knyttet til produktionen af energi, der forbruges i området, uanset beliggenheden af elproduktionen Rapporteringsenheder Emissionsfaktorer for det lokale myndighedsområde, enten direkte pga. brændstofforbrænding eller indirekte pga. brændstofforbrænding forbundet Standard (Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer) dækker de -emissioner, der sker grundet energiforbrug inden med elektricitet/varme/kulde, der produceres uden for området, men som forbruges inden for området. Livscyklusvurdering dækker den samlede levetid for hver enkelt energitype, dvs. den omfatter ikke alene emissioner grundet brændstofforbrænding, men også emissioner i hele energiforsyningskæden (udnyttelse, transport, behandling) COGENE- RATION POWER PLANT

7 INSPIRATION TIL UDFORMNING AF HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI INDSAMLING OG ANALYSE AF DATA Worms, Tyskland ~ indbyggere Dataindsamling er ofte en betydelig udfordring ved udarbejdelse af -regnskabet. Med henblik på at udarbejde sit -regnskab søgte byen Worms at samarbejde med den lokale energileverandør og andre interessenter ved at arrangere adskillige mødedage. Det var en mulighed for at bane vejen for et bredere og mere effektivt samarbejde blandt deltagerne. Samarbejdsprocessen viste sig at være meget effektiv: Den lokale kommune var i stand til at få nøjagtige og omfattende data vedrørende energiforbrug hvad angår hovedbygninger, faciliteter og industrier fra el- og gasleverandørerne. Derudover var skorstensfejersammenslutningen og det kommunale boligselskab i stand til at levere pålidelige data for energiforbrug til private husholdninger samt yderligere oplysninger om alle eksisterende varmesystemer. Emissioner fra transportsektoren var baseret på ydelse og brændstofforbrug for de køretøjer, der kører i området. Med henblik på at indsamle de manglende data blev der gennemført pilotundersøgelser i området, primært for at måle den private trafik (dvs. antallet af køretøjer, tilbagelagte kilometer etc.). Brugen af beregningsværktøjet (ECORegion) viste sig at være meget brugbar og leverede en pålidelig metodik og relevante konverteringsfaktorer. Der blev udarbejdet regnskaber over seks år, fra 2004 til 2009, hvori de primære kilder til -emissioner blev identificeret sammen med det respektive reduktionspotentiale. Ton /år referencetal Worms referencetal el benzin kerosin fjernvarme træ geotermisk varme brændsel diesel gas træ solvarme Worms referencetal Worms referencetal Worms referencetal Worms VEDTAGELSE AF EN SCENARIE-BASERET TILGANG OG UDVIKLING AF EN STRATEGISK MILJØVURDERING Dublin, Irland ~ indbyggere Den scenariebaserede tilgang fi ndes i mange handlingsplaner for bæredygtig energi som f.eks. handlingsplanen for Dublin, der indeholder tre forskellige scenarier for Business-as-usual -scenariet beskriver et forecast, hvor man ikke foretager sig noget, mens de to andre scenarier analyserer indvirkningen af nogle dedikerede tiltag. Scenarie 1 omfatter forslag til en række tiltag, der let kan gennemføres, både hvad angår omkostninger og kompleksitet, hvorimod scenarie 2 er et mere langsigtet scenarie med større omkostninger. Baseret på disse scenarier skitserer handlingsplanen for Dublin levedygtigheden af den lokale myndigheds mål for mindskelse af -emissionen for 2020 og fremhæver de udfordringer, der skal overvindes for at opfylde forpligtelserne. Der blev også foretaget en strategisk miljøvurdering 2 med henblik på at indarbejde miljømæssige overvejelser (f.eks. biodiversitet, menneskers sundhed, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske faktorer, væsentlige aktiver, kulturel arv og landskaber) i handlingsplanen. IDENTIFICERING AF DE EKSTERNE VARIABLER, DER HAR BETYDNING FOR ENERGIFORBRUGET Barcelona, Spanien ~ indbyggere En omfattende analyse af den lokale myndigheds nuværende situation hvad angår energiforbrug, -emissioner samt øvrige socio-økonomiske faktorer er afgørende for at identifi cere de prioriterede indsatsområder. Barcelonas handlingsplan for bæredygtig energi indeholder en detaljeret analyse af eksterne variabler, der kan påvirke energiforbruget, såsom: Befolkning, bebygget område og bruttonationalprodukt (BNP). Analysen af bruttonationalproduktet har givet Barcelona mulighed for at identificere en vis afkobling af den økonomiske vækst fra energiforbruget i evalueringsperioden. 2 For yderligere oplysninger, se direktivet om strategisk miljøvurdering, direktiv nr. 2001/42/EF

8 IDENTIFICERING AF MENNESKELIGE OG FINAN- SIELLE RESSOURCER FOR HVERT ENKELT TILTAG Riga, Letland ~ indbyggere I handlingsplanen for bæredygtig energi bør hvert enkelt tiltag defineres i meget praktiske termer. Handlingsplanen for Riga definerer tidshorisonter for gennemførelse og fastlægger tydelige ansvarsområder. Den identificerer også finansielle ressourcer og potentielle finansieringsressourcer til udvikling og gennemførelse af tiltagene nedenfor vises et par eksempler: Tiltag Energigennemgang og renovering af kompleks bestående af huse med flere lejligheder Renovering af belysning i gader og parker Oprettelse af et netværk af ladestationer for el- og hybridbiler i Riga by Ansvarlig for gennemførelsen Lejlighedsejernes sammenslutninger, bemyndigede personer Riga kommune, myndigheden Rigas gaisma Latvenergo (varmeleverandør, ejer af 2 kraftvarmeanlæg i Riga) Gennemførelsestid Finansieringsbehov (mio. EUR) 3,4 (gennemgange) +872 (renovering) Potentielle finansieringskilder Kommunalt budget, strukturfonde, låneressourcer, driftskapital, nationale og kommunale hjælpemidler, energitjenestevirksomhed, kommunal energitjenestevirksomhed 2,84 Kommunalt budget, strukturfonde 14,19 YDERLIGERE LÆSESTOF Borgmesterpagtens brochure om inspirerende finansieringsordninger stof til eftertanke for borgmesterpagtens underskrivere Strukturfonde, finansiering fra Latvenergo, kommunalt budget Kilde: Mulhouse Alsace Agglomération SAMLING AF DE LOKALE INTERESSENTER OM BORDET Mulhouse Alsace Agglomération, Frankrig ~ indbyggere Handlingsplanen for bæredygtig energi for Mulhouse Alsace Agglomération er resultatet af en omfattende dialog med lokale interessenter. Allerede i 2007 oprettede bysamfundet et Advisory Board til at hjælpe med udvikling og gennemførelse af handlingsplanen. Bestyrelsen omfatter p.t. omkring 100 medlemmer (valgte repræsentanter og delegerede fra relevante afdelinger, eksperter, sammenslutninger, universiteter, virksomheder og borgere). Jævnlige møder opfordrer til udveksling af erfaring/knowhow, sikrer et tværsektor-samarbejde og giver mulighed for at samle indsatsen omkring øget forståelse af lokale forhold. Advisory Board deltager i de vigtige trin af udviklingen i handlingsplanen for bæredygtig energi og gennemførelses-, overvågnings- og evalueringsprocesser. Takket være denne gennemsigtige deltagerproces har lokale interessenter fundet en ny måde til at synliggøre deres idéer og forslag. Involveringen af borgerne sikres også ved utallige og jævnlige bevidsthedsskabende aktiviteter (informationsdage, offentlige møder, udstillinger etc.). Forskellige reklamematerialer er udviklet på lokalt plan for at mobilisere borgerne, som f.eks. brochuren Clima ctor eller Climatebox (inklusive en vandbesparende vandhane, et vandbesparende brusehoved, tre lavenergipærer etc.). UDVIKLING AF PERFORMANCEOVERVÅG- NINGSINDIKATORER Maranello, Italien ~ indbyggere Identificering af overvågningsindikatorer hjælper kommunen til at evaluere, hvorvidt den er på sporet i forhold til at nå sine mål. Handlingsplanen for bæredygtig energi for Maranello omfatter en række indikatorer til at overvåge gennemførelsen af hvert enkelt tiltag nedenfor er anført et par eksempler: Tiltag Reorganisering af den offentlige transport for turister Udvidelse af cykelstier Installation af fotovoltaiske systemer på offentlige bygninger Gennemførlighedsundersøgelser for udvikling af et område med bæredygtige bygninger Foreslåede indikatorer Antallet af turister, der bruger offentlig transport Antal kilometer Installerede MWp Energiforbrug for de nye, moderniserede bygninger (kwh/m 2 ) YDERLIGERE LÆSESTOF Onlinekatalog vedrørende handlingsplanen for bæredygtig energi:

9 FOKUS PÅ TILTAG WATT-DETEKTIVER ENERGIREVISION Cascais, Portugal Indsatsområde: Kommunale bygninger, beboelsesejendomme og ejendomme inden for servicesektoren Ansvarlig afdeling: Cascais kommunale energiagentur Gennemførelse (start-/sluttidspunkt): 2008 og frem anbefalinger vedrørende tiltag til at spare energi. Denne tjeneste tilbydes til en lav pris, der dækker driftsomkostningerne og har til hensigt at promovere initiativet. Hvert år foretages der omkring 100 energirevisioner i Cascais kommune. BYGNING AF EN CYKELSTI FOR AT MINDSKE MOTORDREVET TRANSPORT TIL OG FRA ARBEJDE Città di Castello, Italien Indsatsområde: Transport Ansvarlig afdeling: Afdelingerne for offentlige arbejder, vedligeholdelse og miljø Gennemførelse (start-/sluttidspunkt): Beskrivelse af tiltaget: Tiltaget har som formål at fremme cykling fra bycentrum til det nordlige område af kommunen (industriområdet Cerbara). Stien vil være 3,1 km lang. Det forventes, at den vil blive brugt af personer pr. dag og mindske antallet af cirkulerende biler med Cykelruten anvendes hovedsageligt af rejsende, der skal fra hjemmet og til arbejde, og omfatter en togstation, hvor der i nærmeste fremtid vil blive oprettet en delecykelordning. GRØNNE BØRNEHAVER Bistrita, Rumænien Indsatsområde: Kommunale bygninger og faciliteter, lokal produktion af bæredygtig energi Ansvarlig afdeling: Kommune Gennemførelse (start-/sluttidspunkt): Beskrivelse af tiltaget: Tiltaget har som formål at erstatte rumvarmesystemer og varmtvandskedler, der kører på naturgas, i syv børnehaver med to bæredygtige energiteknologier: Geotermiske varmepumper og solvarmepaneler. Samtidig vil der blive foretaget forbedringer af varmeisoleringen af børnehavernes bygninger. De direkte begunstigede er 300 børn og lærere i hver enkelt børnehave. Behovet for at gennemføre et sådant tiltag er berettiget af det store opvarmningsbehov (239 kwh/m 2 /år), der for tiden er påkrævet i børnehaverne. NØGLETAL Beskrivelse af tiltaget: Forventet energibesparelse: 250 MWh/ Forventet nedbringelse af Forventet energibesparelse: Caça Watts -projektet har som formål -emissioner: 27,68 ton at yde støtte til indbyggere om, hvordan 450,1 MWh/år år pr. børnehave af indkøbt naturgas CO man kan spare energi og penge. Under 2 -ækvivalent/år Investeringsomkostninger: Forventet økonomisk besparelse: Forventet energibesparelse: vision af bygninger, der foretages af EUR dette projekt gennemføres energire- EUR 5.050/år pr. kwh/år teknikere fra det kommunale energiagentur. Målet er at måle mønstre for Finansieringskilder: børnehave Opnået økonomisk Kilde: Cascais Energia Ministeriet for Finansieringskilder: besparelse: 99,5 energiforbrug og foretage en varmeanalyse af klimaskærmen ved brug nationale miljøfond kommuner og miljø Den kommunale og EUR/ år pr. husstand af et termografisk kamera. Derefter Investeringsomkostninger: EUR udarbejder teknikerne en teknisk Finansieringskilder: rapport baseret på de indsamlede data Kommunen og under energirevisionen og analysen det kommunale af energiregningerne, som indeholder energiagentur NØGLETAL Forventet nedbringelse af -emissioner: 108 ton -ækvivalent/år NØGLETAL Forventet nedbringelse af -emissioner: 50,5 ton /år pr. børnehave

10 ØGET ENERGIBEVIDSTHED VHA. SMART- MÅLINGER Sabadell, Spanien i dette pilotprojekt, hvilket tal forventes at stige til over 100. Smart-målings-apparatet blev installeret gratis af kommunen, og brugerne er blevet tilbudt gratis support via et callcenter. Apparatet viser realtidsdata for energiforbruget (i kwh), omkostninger (i euro) og -emissioner (i ton ), således at boligejerne kan få et reelt indblik i, i hvor høj grad deres daglige aktiviteter har indflydelse på miljøet og deres energiregninger. UDSKIFTNING AF OFFENTLIGE LAMPER TIL LED- TEKNOLOGI L Estany, Spanien Indsatsområde: Kommunal offentlig belysning Ansvarlig afdeling: Borgmesterkontoret og miljøafdelingen Gennemførelse (start-/sluttidspunkt): 2010 med 75 %. Denne overgang til bæredygtig energi blev støttet økonomisk af Barcelona-provinsen, der er landekoordinator for borgmesterpagten. YDERLIGERE LÆSESTOF Onlinekatalog vedrørende Benchmarks of Excellence NØGLETAL Forventet nedbringelse af -emissioner: 144,6 kg /år pr. husstand Forventet energibesparelse: 134 kwh/ person/år Investeringsomkostninger: EUR Finansieringskilder: Kommunen og den regionale catalanske regering Kilde: Sabadell kommune Indsatsområde: Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) Ansvarlig afdeling: Kommunen Gennemførelse (start-/sluttidspunkt): Beskrivelse af tiltaget: Et år efter tiltrædelsen af borgmesterpagten lancerede byen en pilotkampagne vedrørende energibesparelse i hjemmet, hvor man gav boligejerne mulighed for at låne et smart-målingsapparat i en periode på seks måneder. 51 husstande meldte sig til at deltage INSTALLATION AF ET KRAFTVARMEANLÆG Moldava nad Bodvou, Slovakiet Indsatsområde: Produktion af lokal, bæredygtig energi Ansvarlig virksomhed: Virksomheden Cofely (fjernvarmeoperatøren) Gennemførelse (start-/sluttidspunkt): NØGLETAL Forventet nedbringelse af -emissioner: ,2 ton /år Forventet energibesparelse: ,9 MWh/år Forventet bæredygtig energi: MWh/år Beskrivelse af tiltaget: Moldava nad Bodvous tidlige bestræbelser var drift af det lokale fjernvarmesystem for at mindske afhængigheden af kul. De igangsatte opførelsen af et kraftvarmeværk, der leverer varme til byen via et fjernevarmenetværk (til omkring lejligheder i byen) og elektricitet til offentlig belysning. NØGLETAL Forventet nedbringelse af -emissioner: 35,69 ton /år Forventet energibesparelse: 80,56 MWh/ år Investeringsomkostninger: EUR Beskrivelse af tiltaget: L Estany har for nylig udskiftet den offentlige belysning til LED-teknologi (lysemitterende diode). I byens middelalderlige centrum er der kun udskiftet pærer for at bevare den historiske fuldstændighed og arv, hvorimod hele systemet er blevet udskiftet på større veje og gader. Som følge af installationen af 219 LED-lamper er det endelige energiforbrug blev reduceret Investeringsomkostninger: Finansieringskilder: Kommunen EUR og Barcelonaprovinsen Kilde: Carles Roman Gennemførelse af handlingsplan for bæredygtig energi hvad er fordelene Der skabes nye job lokalt Lavere energiregninger til borgerne Komfortable levevilkår Offentlige midler anvendes mere effektivt

11 OVERBLIK OVER PROCEDURER FOR INDGIVELSE OG VURDERING AF HANDLINGSPLANEN FOR BÆREDYGTIG ENERGI INDGIVELSE AF HANDLINGSPLANEN FOR BÆREDYGTIG ENERGI (underskriveren) SVURDERING AF HANDLINGS- PLANEN FOR BÆREDYGTIG ENERGI (Det Fælles Forskningscenter)) INDGIVELSE AF HANDLINGSPLANEN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HVORNÅR? Senest et år efter tilslutningen referencedatoen er kommunalbestyrelsens officielle beslutning HVOR OG HVORDAN? Via borgmesterpagtens onlinesystem til indgivelse ( Min pagt ) HVAD? Både dokument og skabelon til handlingsplanen for bæredygtig energi. I PRAKSIS? VURDERING AF HANDLINGSPLANEN FOR BÆREDYGTIG ENERGI MOD PÅLIDELIGE OG SAMMENLIGNELIGE RESULTATER Efter indgivelsen videresendes skabelonen til handlingsplanen for bæredygtig energi og hele dokumentet vedrørende handlingsplanen for bæredygtig energi til Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter, der er ansvarlig for vurderingsproceduren: 1. EKONTROL AF BERETTIGELSE Sikring af kvaliteten af underskrivernes handlingsplaner For at en handlingsplan for bæredygtig energi skal være 1. Gå til Min pagt på og log ind. Offentliggørelse af resultater for berettiget, skal den opfylde følgende kriterier: -regnskab/handlingsplanen 2. Upload hele dokumentet med handlingsplanen for for bæredygtig energi under Handlingsplanen for bæredygtig energi skal være godkendt bæredygtig energi, der er godkendt af kommunalbestyrelsen (eller en tilsvarende officiel myndighed) i PDF-format af kommunalbestyrelsen (eller en tilsvarende officiel Indgivelse af underskriverens profil skabelon til Upload af hele myndighed) på det nationale sprog og/eller engelsk. *HOVEDSEKTORER handlingsplan handlingsplanen Kontrol af Kontrol af 3. Udfyld onlineskabelonen skabelon for handlingsplan Handlingsplanen for bæredygtig for bæredygtig (PDF) dataenes berettigelse 1) Kommunale sammenhæng for bæredygtig energi på engelsk skabelonen har som energi skal indeholde mål for en bygninger, udstyr/ energi mål at sammenfatte resultaterne af -regnskabet samt mindsket -emission (mindst Feedbackrapport sendes til faciliteter de primære elementer i handlingsplanen for bæredygtig 20 % i 2020) 2) Ejendomme inden underskriveren energi. for servicesektoren, Justeringer og genindlevering Den skal udfyldes nøje med det tilstrækkelige omfang af Handlingsplanen for bæredygtig udstyr/faciliteter energi skal indeholde -regnskabets hovedtal, der omfatter mindst 3 3) Beboelsesejendomme oplysninger for på en hensigtsmæssig måde at afspejle indholdet af handlingsplanen. En særlig vejledning vedrørende udfyldning af skabelonen samt en kopi af skabe- 4) Transport ud af 4 hovedsektorer* lonen for handlingsplanen for bæredygtig energi (PDF- og Handlingsplanen for bæredygtig energi skal indeholde en Excel-format) fi ndes på biblioteksdelen på Borgmesterpagtens hjemmeside på hovedsektorer* troværdig række af tiltag, der omfatter mindst 2 ud af 4 library_en.html. Skabelonen til handlingsplanen for bæredygtig energi skal 4. Gå til afsnittet indlever jeres handlingsplan for bæredygtig energi og klik på indgiv jeres handlingsplan for være korrekt udfyldt (alle grønne felter er obligatoriske) og være i overensstemmelse med den samlede handlingsplan. 20 bæredygtig energi. 21 Hvis handlingsplanen for bæredygtig energi ikke kan godkendes

12 2. KONTROL AF DATAENES SAMMENHÆNG sikring af pålideligheden af underskrivernes regnskaber Idet udarbejdelsen af -regnskabet og udfyldelse af skabelonen til handlingsplanen for bæredygtig energi kræver håndtering af mange data, kan der let indsnige sig fejl. Derfor er kontrol af sammenhængen af de data, der er indsat i skabelonen til handlingsplanen for bæredygtig energi, et absolut nødvendigt element i vurderingsprocessen. F.eks. sammenlignes de rapporterede tal med andre relevante datasæt hovedsageligt fra nationale statistikker med henblik på at opdage uoverensstemmelser (f.eks. dataenes størrelsesorden, fejl i emissionsfaktorer etc.). i handlingsplanen for bæredygtig energi og skaber synlighed, gennemsigtighed og sammenlignelighed mellem resultaterne og deling af data. De essentielle funktioner omfatter det overordnede mål for mindskelse af -emissioner, data vedrørende energiforbrug og -emissioner samt et udvalg af de primære tiltag, der er indeholdt i handlingsplanen. Hver enkelt underskriver har sin egen hjemmeside, hvor højdepunkterne i handlingsplanen for bæredygtig energi vises og således motiverer andre til at følge efter. FEEDBACKRAPPORT Efter vurderingsproceduren modtager underskriveren en feedbackrapport. Rapporten indeholder hovedresultaterne af analysen og eventuelt anbefalinger om, hvordan man kan forbedre handlingsplanen for bæredygtig energi. ONLINEPROFIL FOR UNDERSKRIVEREN SYNLIGHED OMKRING UNDERSKRIVERENS RESUL- TATER Når handlingsplanen for bæredygtig energi er vurderet af Det Fælles Forskningscenter, vises hovedresultaterne på borgmesterpagtens hjemmeside. Kataloget med handlingsplaner for bæredygtig energi der findes på hjemmesiden giver et umiddelbart overblik, med figurer og grafer, over hovedaspekterne ( ) Onlineprofiler af underskriverne - hvad skal det gøre godt for? At gøre underskriverne og deres tiltag synlige for borgmesterpagtens fællesskab og i et endnu bredere perspektiv At lade alle få glæde af underskrivernes primære resultater og bidrage til den lokale overgang til bæredygtige energisystemer At skabe gennemsigtighed i forhold til deling af de igangsatte tiltag At opfordre til egenvurdering At blive inspireret af andre handlingsplaner og/ eller at inspirere andre byer

13 INNOVATIVE PLATFORME TIL UDVEKSLING DEL VIDEN MED LIGESINDEDE! Borgmesterpagten tilbyder forskellige muligheder for kommunikation og netværk med henblik på at lære af hinanden og blive inspireret af vellykkede initiativer: TEMATISKE WORKSHOPPER OG ANDRE NETVÆRKSBEGIVENHEDER Kapacitetsopbyggende begivenheder har som formål at fremme dybtgående drøftelser, videnoverførsel og netværk blandt borgmesterpagtens underskrivere, koordinatorer og fortalere. Tag del i de kommende begivenheder, tjek dagsordenen online på borgmesterpagtens websted (http://www.borgmesterpagten. eu/agenda_da.html)! NYHEDSFEED Borgmesterpagtens platform til udveksling - hvad skal det gøre godt for? At skabe adgang til ekspertise-knowhow takket være målrettede drøftelser med eksperter At gøre det muligt at foretage direkte erfaringsudveksling og få gensidig bistand fra ligesindede At identificere fælles udfordringer og kopiérbare løsninger Borgmesterpagtens underskrivere kan bruge dette onlineforum (der findes på den lukkede del af borgmesterpagtens websted) til at stille spørgsmål, der kan besvares af andre underskrivere af borgmesterpagten eller borgmesterpagtens helpdesk. Det er en onlineplatform, hvor de kan drøfte barrierer og trin, dele succeshistorier/erfaringer, identificere kopiérbare succesfaktorer og få konkrete idéer til at forbedre deres egne processer! At opnå mere støtte til særlige, lokale udfordringer WEBINARER OG LIVE TEMATISKE DISKUSSIONSGRUPPER Dette nye koncept med tematiske diskussiongrupper er udviklet for at hjælpe borgmesterpagtens underskrivere, koordinatorer og fortalere med at dele bedste praksis og erfaringer på forskellige innovative og interaktive måder, herunder webkonferencer med målgrupper. Disse webinarer om særlige temaer omfatter livepræsentationer af eksperter og spørgsmål og svar via livechat. 24 Kilde: Sekretariatet for borgmesterpagten 25

14 HVORDAN FÅR MAN YDERLIGERE TEKNISK BISTAND? Sekretariatet for borgmesterpagten driver den tekniske helpdesk og giver underskriverne oplysninger og vejledning om udarbejdelsen og gennemførelsen af deres emissionsregnskaber samt deres handlingsplaner. Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter yder også bistand hvad angår mere detaljerede tekniske spørgsmål. I tilfælde af yderligere spørgsmål, se afsnittet Ofte stillede spørgsmål på borgmesterpagtens hjemmeside (baseret på de henvendelser, der oftest sendes til helpdesk) eller send en til: BORGMESTERPAGTENS KOORDINATORER OG FORTALERE Borgmesterpagtens koordinatorer herunder provinser, regioner og nationale myndigheder hjælper underskriverne med at udarbejde deres emissionsregnskab samt med udarbejdelse og gennemførelse af handlingsplanen for bæredygtig energi. Netværk blandt lokale myndigheder, kendt som fortalere for borgmesterpagten, yder skræddersyet rådgivning til underskri- 26 verne og identificerer synergier blandt de eksisterende initiativer. Se listen over koordinatorer og fortalere for borgmesterpagten i underskrivernes område på borgmesterpagtens websted! LOKALE OG REGIONALE ENERGIAGENTURER Lokale og regionale energiagenturer (hvis der findes nogen i underskriverens område) er også meget relevante partnere for borgmesterpagtens underskrivere. Deres lokale ekspertise og støtte bør være et aktiv i udarbejdelsen af emissionsregnskabet og handlingsplanen for bæredygtig energi eller hvad angår kontakt til andre ligesindede kommuner i området. Se listen over energiagenturer i Europa på kortet på borgmesterpagtens websted! Shutterstock BORGMESTERPAGTENS TEKNISKE HELPDESK 27

15 Commited to local sustainable energy 28

Borgmesterpagten for klima & energi

Borgmesterpagten for klima & energi Borgmesterpagten for klima & energi DA En unik bottom-upbevægelse Borgmesterpagten for klima og energi samler lokale og regionale myndigheder, som frivilligt har forpligtet sig til at gennemføre EU s klima-

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

VEJLEDNING Sådan udfyldes SEAP-skabelonen (handlingsplanen for bæredygtig energi) Emissionsfaktorerne

VEJLEDNING Sådan udfyldes SEAP-skabelonen (handlingsplanen for bæredygtig energi) Emissionsfaktorerne VEJLEDNING Sådan udfyldes SEAP-skabelonen (handlingsplanen for bæredygtig energi) Emissionsfaktorerne Indledning Alle de byer, der undertegner aftalen, forpligter sig til at indsende deres handlingsplaner

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP

PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP Præsenteret af (Indsæt eget logo) Bæredygtige offentlige udbud er den vigtigste foranstaltning for lande der ønsker at opnå en grøn økonomi. Achim Steiner, UNEP-Director

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Europa Vejledning: sådan skriver man under

Charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Europa Vejledning: sådan skriver man under Charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Europa Vejledning: sådan skriver man under Regionsudvalget vedtog den 3. april 2014 et charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer og opfordrer

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

PUBLIC LIMITE DA. Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 13070/08 LIMITE CULT 99

PUBLIC LIMITE DA. Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 13070/08 LIMITE CULT 99 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) 13070/08 LIMITE PUBLIC CULT 99 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER OG HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER OG HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER OG HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI Fra strategi til handling! www.eumayors.eu 1 Første gang publiceret under den engelske titel Baseline Emission Inventory & Sustainable

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV)

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV) Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv Den strategiske miljøvurdering (SMV) v. Caroline Hartoft-Nielsen og Ulf Kjellerup 8. maj, 2008. Den strategiske miljøvurdering - Disposition Disposition:

Læs mere

Informationsmøde om energisyn. Anne Lund Andersen. 09. jun. 15. Energisyn?

Informationsmøde om energisyn. Anne Lund Andersen. 09. jun. 15. Energisyn? Energisyn? Hvad er DI Energi? Et branchefællesskab Medlemmer: virksomheder, der arbejder med energi Hvad laver DI Energi? Interessevaretagelse Fremmer branchens eksport Opdaterer på energidagsordenen Sektioner,

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

PRIMES [5] Kulstoffattig GPP

PRIMES [5] Kulstoffattig GPP PRIMES [5] Kulstoffattig GPP Præsenteret af (Indsæt eget logo) Overblik Prioritering af de rigtige produkter Beregne indvirkningen af kulstoffattige udbud. Sammenhæng med SEAP er Energiydelsesarbejder

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Bind 1 baggrunden og strategien for klimaarbejdet i Kolding Kommune

Bind 1 baggrunden og strategien for klimaarbejdet i Kolding Kommune Bind 1 baggrunden og strategien for klimaarbejdet i Kolding Kommune Energi Kolding Danske kommuner ønsker i stigende grad at sætte fokus på reduktion af energiforbruget og fokusere på vedvarende energikilder

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0571 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0571 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0571 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.8.2013 COM(2013) 571 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelse af Europa-Parlamentets

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1)

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1) (Gældende) Udskriftsdato: 23. november 2014 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3007/3015-0001 Senere ændringer til

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Bruxelles, den 18.11.2015 COM(2015) 496 final. ANNEXES 1 to 2 BILAG

Bruxelles, den 18.11.2015 COM(2015) 496 final. ANNEXES 1 to 2 BILAG EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.11.2015 COM(2015) 496 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om europæiske statistikker over priserne på naturgas og

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere