Drejebog for tilsynsbesøg og Tilsynsrapport for dagtilbud

Transkript

1 Furesø Kommune Drejebog for tilsynsbesøg og Tilsynsrapport for dagtilbud Dagtilbud: Espebo Deltagere: Marlene Beuse Andersen, leder, Susanne Grathe, bestyrelsesformand, Stina Hendrup, Pædagogisk konsulent

2 Politiske mål og indsatsområder, jf. Børne- og Ungepolitik Kvalitetsrapport Guidelines for dagtilbud Evt. resultatindikatorer Hjemmeside Kommentarer fra besøg i praksis Emner der blev drøftet Emner der skal følges op på Arbejder med indsatsområderne: Hvordan har I bragt B&U politikken i spil? Den har været Sprog: se nedenfor. behandlet på bestyrelsesmøde. At lære sig noget: er ikke i gang med Når læreplanstemaer planlægges, bringes B & U dette indsatsområde endnu. politikken i spil. Medbestemmelse: Børn kan fx vælge sange. Følger børnenes lege og hvad der interesserer dem og følger op på det. Børn kan vælge mellem aktiviteter. Digitale medier: BH til at søge viden, i mindre grupper, til børn der har behov for pauser, fx ved skift i dagens gang. Bruger ipads til spil. Har diskuteret brug i bestyrelsen, der finder en fin balance. Ikke hjemmeside i Infoba, men har netop lavet en ny. Hjemmeside på trænger til opdatering/erstatning af noget andet Har udarbejdet et Kompendium der beskriver værdier og data om Espebo. Vil lave link til den nye hjemmeside. Dokumentation -til pædagogisk brug -til formidling Infoba På en BH-stue hænger planer og mål for konkret pædagogisk forløb. Andre stuer? grupper på tværs? Jeg ser fernisering/udstilling hvor børnene viser hvad de har arbejdet med. Beskrivelse af mål og evaluering, gerne med børnenes ord, ville have løftet den. Dagens oplevelser-tavle ved hver stue og laver collager i Infoba. Forældre tjekker børn ind/ud. Kommunikation og information til forældre og medarbejdere sker i Infoba. Hvordan samler I dokumentation til pædagogisk brug? Til brug sammen med børnene? Områdeinstitutionens fokus -

3 Pædagogisk læreplan Relevant i fht alder Planlagte og spontane aktiviteter, der imødekommer børnenes engagementer Jeg kan ikke finde en hjemmeside med en egentlig pædagogisk læreplan, som beskrevet i Dagtilbudsloven. Hverdagslivstemaer, fra Smttemodeller også fra 2012 Jeg ankommer ca Alle er i alrummet. Et par BHbørn spiller bold med en voksen, nogle VUG-børn sidder og kigger sig omkring, de er ikke i kontakt med nogle V, er ikke i gang med leg/aktivitet, der går min. 20 minutter. Et par små VUG-børn (1 årige) leger på tæppe med 1-2 V, et par BH-børn leger og et par VUG-børn er i gang med motorisk udfoldelse og et par stykker læser på madrassen sammen med en V. Der er mødt mindst 6 voksne ind, først ca går en V ind på VUG-stue, 10 min går flere V ind på stuerne. Forældre beder V om hjælp til at vinke sammen med deres børn, V er ikke selv opsøgende. Barn går fra arm til arm. Efter frokost er alle vågne VUG-børn i alrummet igen, der er meget uro og larm, da alle BH-børn er ved at tage overtøj på. VUG-voksen afbryder/forstyrrer sig selv, medfører at børns lege/aktiviteter afbrydes/stopper, manglende indlevende samspil med børnene. Et barn pusles, ikke meget snak og inddragelse. Espebo har planlagt et pædagogisk forløb; såning, VUG vil koble det med toget som B er meget obs på, et karsetog. VUG-V fortæller om flere sensitive børn BH arbejder med venskabsgrupper. Fortæller at overgangsarbejdet til FFO/skole har været godt. Bruger aktuelt smtte model til didaktisk redskab, er på vej mod at bruge Tegn På Læring. Arbejder med et tema om året og planlægger for en måned ad gangen. Om sommeren arbejdes med ugeplaner. Denne sommer med fokus på natur-naturfænomener. Hvordan arbejder I med at kvalificere jeres rutiner og børnekultur? Vinke-vinduer, Ole Henrik Hansen. Fysisk vinkevindue, konsekvensen at medarbejdere forlader børn og aktiviteter. Pædagogisk mulighed. Jeg hører ikke overvejelser om mål for børnene. Ikke en anerkendt diagnose, pas på ikke at sende forkerte signaler til forældre. Udarbejde en egentlig pædagogisk læreplan, med mål for de 6 temaer, begrundede metoder, dokumentation og evaluering. Brugen af alrummet, de yngstes oplevelser i alrummet og hvordan arbejder I med Nærvær? jf. henvendelse fra PPR, Marlene fortæller at der arbejdes med at strukturere og organisere anderledes. At gå på stuerne kl og tidligt tilbyde aktivitet i værkstedet.

4 Læringsmiljø indretning VUG I garderoben hænger fotos fra pædagogiske aktiviteter, en far taler med sit barn om disse, men det er svært for barnet at se med. Arbejder med selvhjulpenhed, beder børn om selv at tage støvler på, men gør det alligevel for dem. Reol med legetøj og materialer i transparente kasser. Nogle kan børnene selv nå. Nogle legezoner ikke tilstrækkelig udstyrede, fx køkken med få remedier, men ikke bord/stole/dukkeseng. Badeværelser ligger udenfor stuen, på to stuer. Legezoner kan med fordel afskærmes mere. Godt med fotos, hvad kan man lege med her, hvordan ser der ud når der er ryddet op. Tydeligere og mere afskærmede legezoner BH Borde og stole i grupper. Legezoner, konstruktionsleg, rolleleg, madras og bøger. Legetøj og materialer opbevares synligt. Kunne være både foto og seddel m skrift på indhold. På vægge: fotos af pædagogiske forløb, med beskrivelser, men ikke begrundelser. Af lege-muligheder, rim og sange. Børns egne produktioner. Legezoner kan med fordel afskærmes mere. Sprogvurderinger Gennemførte, fordeling, opfølgning Alrum, krearum Alrummet er også fordelingscentral til alle stuer om lokaler, dvs mange ganglinjer og døre. Svær at indrette og bruge på gode måder. På vægge: fotos med forslag til hvad man kan lege, til sange der kan synges. Antal børn i årgang 2012: 14 Gennemførte sprogvurderinger: G F S i alt 3 årige årige VUG synger ved formiddagssamling, følger børnenes forslag til sange. Forslag pba børnenes erindring, uden fx Overvej at kontakte en indretningsarkitekt med forstand på pædagogik mhb. på at gøre alrummet bedre til det I ønsker at brug det til. Sprogvurderer mere end 50 % af de 3 årige. Fortæller at alle tosprogede 5 årige sprogvurderes. Har 3 uddannede i Sprogpakken, der vurderer, laver handleplaner og holder samtaler. Har ofte kontakt til Ellen Otterstrøm

5 Frokostordning sangkuffert/ugens sang. Bruger ikke artefakter, tempoet i sangen er højt. BH arbejder med relevante fokusord i tilknytning til pædagogiske forløb. VUG Ved formiddagsmaden sætter den V børnene til bords inden hun henter vaskeklude (en 1 årig sidder alene i en triptrapstol). Børnene sidder mere end 5 min ved bordet og venter mens V løser praktiske opgaver iforb.m. måltidet. V deler ud og hælder mælk op (siger at de i dag har glemt de små kander). Får knapt spist færdigt, før V foreslår at synge. B smider skrald ud og stiller kop på rullebordet. Ved frokosten spiser ingen V et pædagogisk måltid -? V: børnene får max. 2 portioner hver. Et barn får max. 150 ml, efter mors anvisning. BH børnene har madpakker med. Flere spiser en formiddagsmad fra deres madpakke. og talepædagog. Fortæller at VUG arbejder med fokusord, sprogposer, dialogisk læsning, som medarbejderne trænger til opdatering i og ofte med at dele børnene i smågrupper. (Ikke ved mit besøg). BH arbejder med fokusord, synger og beder forældre øve hjemme, dialogisk læsning. Arbejder med sproget som en del af hverdagen, ikke så hyppigt i små grupper. Ide: liste med ting der skal bruges til måltidet på rullebordet. Sker også på den anden VUG. Lad børn være mere aktive omkring måltider. Hvorfor? Hvorfor max. 2 portioner? Lægeerklæring? Skal der spises kl. 11? Længere formiddag? Lad børn være mere aktive omkring måltider. Marlene følger op på dette. Børne Miljø Vurdering Børn Trivsel, udvikling og læring Særlige lokale forhold Medbestemmelse er i fokus. BH fortæller at det at kan mærkes at en del børn der har behov for en særlig hånd, er gået i skole. En del børn har behov for opmærksomhed. Ikke nye temaer i år. Er i gang med trivsels vurderinger i forb.m. Tidlig opsporing.

6 Fysiske omgivelser: - er der områder for aktiviteter i høj og lav skala? - forstyrrelser i rummene - understøtter rummet legen? - er rummene indbydende? Relationer: - taler medarbejderne med børnene om deres oplevelser og ideer? - hjælper medarbejderne alle børn med at blive inddraget? - underkender medarbejderne børnenes perspektiv med regulering/irettesættelse? - er medarbejderne opmærksomme overfor VUG 3. På stuerne skal aktiviteter i både lav og høj skala foregå. Ud over alrummet. 3. Toget udenfor vinduet forstyrrer, V medvirker til forstyrrelsen. VUG kropslige, i aktivitet. 3. I legezoner mangler der legetøj, fx køkken uden kogegrej, 2 stk. biler, godt til parallelleg. 3. Lidt rodet. Legetøj ikke sat frem 3. Få fordybede dialoger V-b.?interesse 2. Børn lades alene i alrummet. 3. V: Nej, jeg vil ikke have at du kaster med tingene, nu hører du efter 4. V til b: spis din suppe, før du kan få en bolle, B: nej- BH 4. På stuerne skal aktiviteter i både lav og høj skala foregå. Ud over alrummet, lettere for BH b løber på stuen, samtidig med lege i zoner. 5. Tilstrækkeligt legetøj i zoner. Alders- og kønsrelevant. 3. Legetøj ikke sat frem. Legetøj og materialer opbevares ikke overskueligt, lidt rodet. 5. Snak om hajer og havdyr. Hvor stor er hvalen, ifht legepladsen, hvordan kan vi måle den? 4. Et barn henvender sig til V, jeg vil gerne lege med X, V til X: er det OK?, X: nej, et andet barn kommer til: jeg vil gerne lege 5. Jeg ser det ikke. 5. Tilbyder et barn der har brug for en pause at Afskærmning af legezoner Måske rigeligt legetøj fremme samtidig, et legetek? Bliver legepladsen målt? Alternativ anvisning vil være godt. V kan anerkende B s udtryk og

7 barnets kommunikation omkring dets behov, oplevelser og hvordan det har det? - er medarbejdernes sprog og handling tilpasset barnets udtryk, viser medarbejderne at have forstået barnets perspektiv? - er medarbejderne opmærksomme på at inddrage børn i udsatte positioner i fællesskabet? Leg og aktivitet: - har børnene mulighed for at lade legetøj stå og fortsætte legen senere? - tilbyder medarbejderne aktivt børnene at deltage i forskellige legeformer? - tilbyder medarbejderne børnene forskelligartede aktiviteter? - er de vokseninitierede nej. 4. V: Nu skal du sove, du får ikke vilje selvom du piver, ellers er du træt når mor/far kommer..? udsatte.? 4. Børnene har haft togvogne fremme (ingen skinner). Hjælper med at rydde op inden de får de ønskede biler frem. V forlader legen for at lægge en bluse på plads. 3. Tur til nabolegeplads og leg på Espebos legeplads, nogle børn i klapvogne, andre går selv. 5. Aldersrelevante, få massage. 4. V til et barn der falder over en kasse: Har du brug for hjælp? B: det er OK. Barn er ikke med i leg, V spørger ind, men følger ikke op. 4. Opmærksomhed på to børn og deres adgang til leg med andre. Et barn snakkes der med (hvor flyver din rumflyver hen?), men følges ikke op på hans mulighed for leg med andre.. Perleplader, ellers? 4. V er obs på at alle børn er i gang, men enkelte børn ses ikke, eller følger V ikke op på. 5. Tur, rytmik/børneyoga. 5. Jf. BH-stues planer og fastholde sin vurdering af barnets behov % børne- og vokseninitierede aktiviteter, anbefales af KIDS pba. forskning. Marlene fortæller om forskellige aktiviteter i VUG: krea: maling, trylledej, rytmik. BH opslag om ugens gang. VUG andre planer andre dage? VUG ture sammen i større grupper?

8 aktiviteter aldersrelevante? - er medarbejderne opmærksomme på børnenes perspektiv i aktiviteten? Børn med særlige behov Lokalråd/Bestyrelse Forældresamarbejde Fysiske rammer, sikkerhed og hygiejne varierede. 3. Børnene følger ikke med i sange, efter 2 sange, V: lad os tage den sidste. førskolegruppe. 5. V beder anden V om at tage børnene med ud, de er ved at være trætte af at vente. En del tokulturelle, mange med behov for indsats vedr. sprog. Har nogle børn der overvejes skoleudsættelse for. Hygiejne, håndvask overholdes. Bleskifte på sofaen.husker i anden omgang et håndklæde. Trækker ind ad vinduer. Soveposer opbevares inde. Dyner og madrasser opbevares i barnevogne/krybber i lunt rum. Hvorfor? VUG børnenes opmærksomhed kan fanges i længere tid vhja artefakter og mere inddragelse af børn, fx bevægelseslege. Pædagogik på dagsordenen? Det fylder mere og mere, kobler bestyrelsesmøder og personalemøder. Afholder forældresamtaler. Sociale arrangementer. Hygiejnemæssigt går det ikke. Godt at aflæse et barns angst for puslebordet, men I må arbejde for at få skift til at foregå på badeværelset. Sundhedsstyrelsen: lunt og ventilleret. Overholde hygiejne forskrifter! På VUG madrassen ligger en strømfordeler, batterier (?) til opladning, ledning løs. Legeplads indretning og brug af VUG og BH bruger hele legepladsen. Der er udfoldelsesmuligheder for alle aldre. Kunne godt trænge Skyggemulighed, via parasoller. til modernisering. V går omkring i dialog med børn, men indgår ikke i lege. Henter kaffe og snakker sammen. V gynger nogle børn. Økonomi? Marlene følger op på sikkerheden. Personaleforhold Er de nødvendige kvalifikationer % fordeling pædagoger/pædagogmedhjælpere? Nogle vikarer, ofte unge mennesker der fortsætter som vikarer et stykke

9 til at varetage dagtilbuddenes opgaver til stede Trivselsundersøgelse Mange vikarer ved på mit besøg Barselsvikar på plads? tid. Er ved at slå barselsvikarstilling op. Har lavet den og beregnet selv. Ledelseforhold Op på ølkassen? Insistere og fastholde forandringer? Tanker fra snak med PPR: der er leder og bestyrelses ADM opg. ansvar, når medarbejderne ikke leverer nærvær, pædagogiske aktiviteter, rutiner som børnene har behov for. Udvikling eller afvikling. Afdelingens eget tema - Marlene arbejder videre på hendes ledelsesudfordringer. Konklusion Samlet vurdering af dagtilbuddets pædagogiske virke Anbefaling Espebo er præget af at medarbejderne gerne vil give børn nogle gode oplevelser. Medarbejderne i VUG har fokus på dagens aktivitet og på de opgaver der ligger omkring den pædagogiske opgave. Her kan med fordel hentes inspiration fra børnehavestuen der har formuleret mål for pædagogiske forløb, planlagt det og formidlet til forældre samt dokumenterer med børnene. VUG har behov for tydeligere fysisk indretning. For at arbejde med empati og nærvær og undgå at skabe forstyrrelser. Arbejd mere i mindre grupper, så V er sammen med børn og ikke andre V, der tager deres opmærksomhed. At formulere hvad børnene skal have med sig fra deres tid i Espebo, at inddrage viden om hvad der har betydning for kvalitet i dagtilbud vil kunne styrke et fokus på mål med den pædagogiske indsats. Det kræver en insisterende ledelse! og tæt opfølgning. Arbejde med didaktisk planlægningsredskab, koble til læreplan. Ansvar ligger hos både leder og bestyrelse, aftal og koordinere jeres indsatser. Det kræver en insisterende ledelse! og tæt opfølgning. Pædagogisk læreplan skal opdateres. Brug af didaktisk redskab, Tegn På Læring bør speedes op. Der skal arbejdes med at strukturere og organisere anderledes, særligt ifht. alrummet. Medarbejderne og særligt VUG skal arbejde med nærvær og empati. Alrummet skal bruges så alle børn kan trives i det. Påbud Alrummet indretning og brug heraf bør retænkes.