Drejebog for tilsynsbesøg og Tilsynsrapport for dagtilbud

Transkript

1 Furesø Kommune Drejebog for tilsynsbesøg og Tilsynsrapport for dagtilbud Dagtilbud: Områdeinstitution Nordøst

2 Politiske mål og indsatsområder, jf. Børne- og Ungepolitik Kvalitetsrapport: indsatsområder: Børnenes sproglige udvikling. Målet er: At ud af de børn, der ved 3-årsvurderingen havde behov for fokuseret eller særlig indsats, er det mere end halvdelen, der ved sprogvurderingen før skolestart, alene har brug for en generel sprogindsats. Kommentarer fra besøg i praksis DATO Emner der blev drøftet DATO Indsatsområder: Sproglig udvikling: Afdelingerne arbejder med dialogisk læsning og sprog i hverdagen, gerne med børn opdelt i mindre grupper. Enkelte anvender metoden tematisk sprogarbejde. Der sprogvurderes, formidles til forældre og samarbejdes med talepædagog. Enkelte afdelinger sprogvurderer alle børn. Afdelingerne følger op med fokuseret og særlig indsats for børn der har behov, ofte i mindre grupper. Kompetencer tilegnet på kurser med Sprogin og Sprogpakken benyttes. Ønsker at inddrage forældre mere i arbejdet omkring børns sprog. Emner der skal følges op på Børns oplevelse af, at de lærer sig noget: Målet er: At alle børn oplever at lære noget og, at de bliver opmærksomme på egen progression. Målet dokumenteres af medarbejderne sammen med børnene. Dokumentationen formidles til barnets forældre. Fælles læringssyn At lære sig noget: De fleste afdelinger har fundet dette indsatsområde svært at omsætte. I efteråret fik alle input fra James Nottingham, der gav ideer til hvordan der kan arbejdes med mindre børn omkring dette. Flere beskriver at de i dialoger med børn italesætter når børnene viser at de lærer sig noget. Børn og medarbejdere dokumenterer også dette ind imellem. Enkelte afdelinger har benyttet metoder der anskueliggør børns læring og udvikling, fx ved tegneudviklingen gennem tiden i dagtilbuddet, ved at tegne sine forestillinger, gå på opdagelse og siden tegne igen, nu med barnets refleksioner. Enkelte afdelinger forholder sig til forskellige kulturelle tilgange til selvhjulpenhed; er det et svigt ikke at hjælpe børn eller er der at støtte børn i at lære sig noget. Afdelingerne finder at det fælles læringssyn ligger i forlængelse af deres arbejde med de pædagogiske læreplaner, herunder med et fokus på læringsmiljøet. Flere er i gang med refleksionsspørgsmål og med at se på egen praksis ifht pejlemærkerne. Hjemmeside - Dokumentation -til pædagogisk brug Afdelingerne laver collager i INFOBA. Enkelte forældre bruger ikke -til formidling INFOBA meget, her suppleres med anden dokumentation. Infoba De fleste afdelinger benytter Tegn-på-Læring som didaktisk redskab. Der bør arbejdes målrettet med dette indsatsområde. Der er behov for udvikling af praksis, gerne for hele Furesø Kommune. Arbejd med at beskrive børns udbytte og begrundelser for aktivitet sammen med dokumentation til 1

3 Områdeinstitutionens fokus - Pædagogisk læreplan Alle afdelinger har lavet hverdagslivsfortællinger, men ikke alle synes at Relevant i fht alder det giver mening til egen praksis. Ser frem til nyt fælles didaktisk Planlagte og spontane aktiviteter, der redskab, der kobles med formidling til forvaltning og politikere. imødekommer børnenes engagementer Alle afdelinger arbejder særligt og målrettet med børns overgang til skole og de kompetencer og erfaringer børnene har behov for at tilegne sig inden overgange.. Arbejdet baserer sig på de input om forskningsbaseret viden som ansatte i 0-18 årsområdet i Furesø Kommune har modtaget. Flere peger på behov for opdatering af indholdet i den fælles kanon, Klaus Nar. Læringsmiljø indretning Der er arbejdet med at indrette lege- og læringszoner i afdelingerne. Næsten alle afdelinger savner rum der er indrettet til læringsaktiviteter i høj skala, fx rytmik og musik samt aktiviteter der kræver en del forberedelse og afrydning, fx værksteds- og science-aktiviteter. Ligeledes mangler der mindre rum, som kan benyttes når der arbejdes fordybet i mindre grupper. Der er forsøgt at tage højde for dette i indretningen, men det er udfordret, særlig om formiddagen, hvor de fleste børn har mest energi til at lære nyt og at koncentrere sig. Der savnes artefakter og legeremedier med andet kulturelt udtryk end dansk, fx dukker i forskellig hudfarve, bøger på andre sprog. Sprogvurderinger Gennemførte, fordeling, opfølgning Frokostordning Der gennemføres mere end de vedtagne 50 % sprogvurderinger. Se resultater i slutnote i Enkelte afdelinger har en børnesammensætning med mange børn med flere sprog og børn fra familier der har forskellige udfordringer, resultater af sprogvurderingerne peger på et behov for en målrettet indsats i disse afdelinger. Den generelle sprogpædagogiske indsats opkvalificeres gennem efteruddannelse af det pædagogiske personale samt indkøb af særlige materialer. Andre indsatser iværksættes i samarbejde med barnets forældre og tale/ hørepædagoger. Afdelinger der har fælles frokostordninger udtrykker stor glæde ved dette. Alle afdelinger arbejder med at børnene er aktive under måltidet; dækker bord, hælder op, sender maden videre, deltager i samtaler. forældre og børn. Der bør ses på et løft af læringsmiljøet i afdelingerne. evt. på muligheden af at kunne benytte lokaler der giver mulighed for aktiviteter i høj skala. Legeremedier og artefakter der udtrykker mangfoldighed i kultur vil være godt. Organisering, fx dække rulleborde, så medarbejdere ikke behøver at rejse sig under måltider for at hente ting der er behov for, fx en ske, våde 2

4 Børne Miljø Vurdering Børn Trivsel, udvikling og læring Særlige lokale forhold Fysiske omgivelser: Relationer: Leg og aktivitet: Spm. fra KIDS: Personlige kompetencer Nogle meget konsekvent, andre kunne inddrage børnene endnu mere. At have mulighed for at inddrage børnene i madproduktionen, med at rense og snitte fx grøntsager, kunne se og dufte maden blive lavet kan der arbejdes mere med. Indretning sætter dog begrænsede rammer for dette. En afdeling laver mad på bål en gang om ugen. Den nye digitale udgave er ikke oplevet som en succes. I 2018 skal CDS og områdelederne se på hvordan en børnemiljøvurdering kan kobles til arbejdet med den pædagogiske læreplan. De fleste afdelinger optager børn fra lokalområdet. I en afdeling matcher antallet af vuggestuebørn og børnehavebørn ikke helt, så der er udfordringer omkring overgangen til børnehave. Enkelte afdelinger har mange børn med behov for en særlig indsats. Alle afdelinger har arbejdet med overgange, mellem vuggestue- og børnehaveafdelingen internt og med overgangen til skole/ffo. Et par afdelinger har udfordringer med fysiske forhold; afstand imellem bygninger og vanskelige adgangsforhold imellem dem, gennemgangsgrupperum, manglende liggehaller hvor børnenes madrasser og dyner kan opbevares efter Sundhedsstyrelses krav: lunt og adskilt. Afdelinger har lang afstand mellem grupperum og toilet, det giver udfordringer især i ydertiderne, hvor medarbejderne er alene i rummet og skal forlade rummet for at hjælpe et barn på toilettet. Flere afdelinger har små garderober, som jo er et rum der skal tilbyde børn gode læringsmuligheder i selvhjulpenhed. En afdeling har gulvvarme, men denne virker ikke efter pause om sommeren. Afdelingerne er præget af gode relationer mellem børn og medarbejdere, præget af tillid, anerkendelse og empati. En afdeling har knyttet primærpædagog til hvert barn, der giver en nærhed og tryghed, oplever at forældre og børn er glade for dette. Medarbejdere kan med fordel indgå mere i børns lege, for at støtte børn i at udvikle legekompetence og social selvhjulpenhed. I aktiviteter deltog børn engagerede. Enkelte afdelinger tager afsæt i klude. En børnemiljøvurdering skal kobles med den pædagogiske læreplan. Afdelinger med mange børn der er udfordrede, har en hel del opgaver med samarbejdspartnere, der ofte også kræver skriftlige opgaver. De pædagogiske læringsmiljøer kan med fordel opgraderes i afdelingerne. Gulvet er vuggestuebørns vigtigste læringssted, det er derfor stærkt problematisk at gulvet er meget koldt. Enkelte episoder kunne styrkes ved at anvise børn andre muligheder, at begrunde beslutninger overfor børn. Deltagelse i og udvikling af lege kan der med fordel fokuseres på. 3

5 3.12 Børnene er engagerede og synes at opleve aktiviteter som meningsfulde 4.2 At acceptere og rumme barnets følelser 4.9 Mentalisering interpersonel (at få øje på de andre børn) Sociale kompetencer 2.2 Samspil mellem pædagogerne og børnene 2.4 Pædagogens hjælp til inddragelse af alle børn 4.7 Pædagogen er tit sammen med børn om et fælles tredje 3.7 Beskyttelse af legen, er pædagogen obs på at andre børn ikke bryder ind i lege? 3.8 Facilitering af lege, sætter pædagogen lege i gang i legeområder? Faglige kompetencer 6.5, 6.6 Pædagogerne kommunikerer med børnene om verden udenfor dagtilbuddet, herunder om den viden og de erfaringer børnene bringer med sig ind i dagtilbuddet 6.10 Børnene opfordres til at udtrykke synspunkter, danner egen mening og oplever at ting kan gøres på forskellige måder og opleves forskelligt; Kritisk tænkning 8.3 Dialoger over flere led (5) 9.4 Fordybet fokuseret opmærksomhed mellem børn og pædagoger i samtaler og aktiviteter det som børnene er optaget af og planlægger aktiviteter og pædagogiske forløb omkring dette. Dette forstærker børns læring. Børns følelser rummes og accepteres i alle afdelinger. Enkelte afdelinger kan med fordel bevidst arbejde med mentalisering, særligt ifht børn der har svært ved at skabe relationer og få adgang til lege og fællesskaber. Det meste af dagen er et tæt og godt samspil mellem børn og medarbejdere. Enkelte gange er der få børn der ikke selv gør opmærksomhed på sig selv, som ville have glæde af at medarbejderne inddrog dem. Sker mest i aktiviteter og i samtaler fx ved måltider. Er der sjældent behov for. Er der behov for at medarbejderne opprioriterer. Dette kan der med fordel sættes mere fokus på, bla for at tilbyde børnene bedre mulighed for at koble læring i dagtilbud med læring i hjem og andre arenaer, transfer. At opfordre børn til at udtrykke synspunkter, danne mening, forstå at ting kan gøre på flere måder, at udvikle kritisk tænkning sker for sjældent i alle afdelinger. Dialoger over 5 led, turtagninger, sker i en del samtaler i en del afdelinger, særligt med børnehavebørn. Samtaler mellem børn og medarbejdere er ofte præget af fordybelse, særligt i aktiviteter og under måltider. At sikre gode deltagelsesmuligheder for alle børn kan der arbejdes mere med. Forskningen peger på % fordeling mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter. Et fælles tredje med afsæt i det børnene er optaget af, kan medvirke til at skabe betydningsfulde forbindelse mellem børnene og derigennem fællesskaber som alle børn har adgang til. At arbejde med at understøtte børns transfer af læring er væsentlig. Kritisk tænkning er et udviklingspotentiale. Der skal sættes yderligere fokus på dialoger over 5 led. Børn med særlige behov Flere afdelinger er udfordrede af at sikre gode pædagogiske forhold for Der bør ses på mulighed for sociale 4

6 både, børn med behov for en fokuseret eller særlig indsats og for de øvrige børn. De fremhæver yderligere behov for forskellig støtte fra samarbejdspartnere og behov for at der er flere medarbejdere omkring børnene. Lokalråd Der er lokalråd i alle afdelinger. Forældresamarbejde Særligt en afdeling oplever at familier med anden kulturel baggrund har behov for vejledning, fx om dagtilbud og deres opgave overfor børn. Fysiske rammer, sikkerhed og hygiejne Hygiejne anbefalinger overholdes. Flere afdelinger mangler gode opbevaringsforhold for børnenes madrasser og dyner kan opbevares efter Sundhedsstyrelses krav: lunt og adskilt. Dette leder til opvarmning af ikke-isolerede liggehaller, hvilket ikke stemmer med Furesø Kommunes klima-miljøpolitik. Legeplads indretning og brug af Solbeskyttelse på alle legepladser. Mange afdelinger har udfordringer med udearealer: der samler sig meget store vandpytter. Nogle legepladser er opdateret og har mange gode og varierede legemuligheder, andre trænger, også fordi en del legeredskaber er taget ned pga nedslidning. Økonomi - Personaleforhold Er de nødvendige kvalifikationer til at varetage dagtilbuddenes opgaver til stede Trivselsundersøgelse Ledelseforhold ADM opg. Den politisk vedtagne fordeling: 60 % pædagoger og 40 % pædagogmedhjælpere overholdes. En ny er på vej Flere afdelinger har fået nye ledere. Afdelingens eget tema - Konklusion Nye ledere er ved at sætte retning og finde gode afsætspunkter i Samlet vurdering af dagtilbuddets eksisterende praksis. pædagogiske virke Alle afdelinger har erfaringer med didaktisk arbejde og glæder sig til at nyt fælles digitalt redskab. At arbejde målrettet og fleksibelt kan dette hjælpe med til. Børn der eksperimenterer og opstiller hypoteser kan der med fordel arbejdes mere med. Relationer børn imellem og mellem børn og medarbejdere er præget af anerkendelse og empati. normeringer. Sundhedsplejen kommer årligt på besøg, det giver gode snakke og ideer. Kommunale ejendomme fører tilsyn med sikkerheden på dagtilbuds legepladser. Der er behov for at sikre gode legemuligheder i alle afdelinger. 5

7 Anbefaling Påbud Børneperspektivet børn indgå mere i den didaktiske planlægning. Udvidelse af børns lege og kritisk tænkning bør der arbejdes mere med. Der er udfordringer med forskellige fysiske forhold inde og ude, der bør arbejdes på at afhjælpe dette. Der skal findes løsninger for opbevaring af madrasser og dyner. i Sprogvurdering 2017 (RambøllSprog Kommunal rapport ) Antal sprogvurderinger Områdeinstitution NØ Særlig Fokuseret Generel Ikke I alt indsats indsats indsats placeret 3 år Antal sprogvurderinger Områdeinstitution NØ Før skolestart Særlig Fokuseret Generel Ikke I alt indsats indsats indsats placeret