Hjemløs skæbne eller livsstil?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemløs skæbne eller livsstil?"

Transkript

1 STOF nr. 21, 2013 Hjemløs skæbne eller livsstil? - Hjemløse er eksperter i at overleve, og de kan samarbejde. Deres forskellige kompetencer bør måske i højere grad indgå i det sociale og sundhedsfaglige arbejde? AF LENE TANDERUP Hjemløse beskrives ofte af beslutningstagere, professionelle og i medierne som de allermest udsatte, de mest marginaliserede og den tungeste gruppe borgere. De symboliserer alkoholikeren på bænken, stofmisbrugeren med kanylen i armen eller tiggeren på gaden. De beskrives som stakler, der har skæbner folk for hvem fremtiden er skrevet i sten. Underforstået, at fremtiden er fastlagt og bestemt af den historie, den enkelte har bag sig. Professionelle, der arbejder inden for hjemløseområdet, beskriver ofte deres funktion som vi arbejder med dem, de andre ikke kan nå, og en af metoderne, der benyttes i arbejdet, er at møde folk, hvor de er, for derved at få en fælles forståelse for, hvad der skal til for at komme videre. Implicit i dette ligger der en forståelsesramme, som problematiserer de nuværende forhold, og som er bygget op omkring det, at målet er at komme videre til noget andet, at det eksisterende ikke har tilstrækkelig værdi. En forståelsesramme, der kan tolkes som værende et udtryk for et paternalistisk menneske- og samfundssyn vi ved bedst og skal nok hjælpe dig videre. Vi ønsker at beskytte de ressourcesvage mod deres tendens til at foretrække øjeblikkets forglemmelse eller glæde frem for de mere langsigtede goder. Den franske sociolog Maffesoli beskriver dette som idealet om aseptik i det sociale liv. Et ønske om at skabe et strømlinet og risikofrit samfund, hvor alle handler fornuftigt og med tanke på deres fremtidige lykke. Retorikken i offentlighedens beskrivelse af hjemløse antyder ofte, at der er tale om en gruppe, der er udenfor. De er udsatte, marginaliserede og befinder sig i en tilstand, hvor de er i yderkanten af, hvad der er normalt eller gængs i et samfund. De deltager ikke i samfundets fællesskaber og er ikke i besiddelse af det, der ofte tillægges værdi - at have et arbejde, at være i besiddelse af materielle goder, familie og penge. At være udenfor kan sammenlignes med at være uønsket. Den polske sociolog Zygmunt Bauman beskriver, hvorledes man i det industrielle samfund løser sociale konflikter ved at ekskludere og isolere de uønskede. De uønskede beskrives som de løse samfundsmedlemmer, idet relationerne mellem dem og samfundets fællesskaber opfattes som mangelfulde og ufuldstændige. Ingen former for social eksklusion af de uønskede kan dog opretholdes. - De ekskluderede vil altid finde veje tilbage fra deres sociale isolation for at tilkæmpe sig den anerkendelse, der er blevet dem nægtet. Sælgerne af hjemløseavisen Hus Forbi kan ses 1

2 som et eksempel på dette et emne, jeg vender tilbage til senere i artiklen. Jeg har de sidste 8 år arbejdet som gadesygeplejerske for hjemløse i København. Jeg har mødt mange hjemløse, som har haft et liv og en opvækst, der ikke er ønskværdig for nogen. Men jeg har mødt lige så mange, som har en overlevelsesevne og en drivkraft, der for mig at se bunder i det liv, de lever på godt og ondt en drivkraft, der dels udspringer af en erfaring i at begå sig i det miljø, de lever i og dels, af, hvordan man navigerer i relationen til både det professionelle system og til almenbefolkningen - hvordan man fremstår som hjemløs. Min oplevelse er, at vi i vores behandlingstilbud har for lidt forståelse for betydningen af og værdien i at være en del af hjemløsemiljøet - at vi ikke ser dem som ligeværdige personer, der både er i stand til og har ret til at få muligheden for at tage ansvar for egne beslutninger og valg. I stedet er vi fokuserede på at normalisere dem til det liv, vi mener er attråværdigt at leve. Jeg har for nylig skrevet mit masterspeciale på uddannelsen Europæisk Master i Narkotika- og Alkoholindsatser og valgte at lade empirien bestå af interview med 6 hjemløse, dels for at give dem taletid, men også for at lade dem bidrage til forskningen med en beskrivelse af deres livsopfattelse. Det er en beskrivelse, der tager udgangspunkt i deres erfaringer og livsverden som en konkret virkelighed, og en beskrivelse, der ikke er problematiserende og fremstiller de hjemløse som marginaliserede, men i stedet viser et billede med referencer til den hverdag, de lever i. Jeg har i denne artikel valgt at fokusere på to af de emner, interviewene omhandlede. Det lille buzz.. Hjemløses brug af alkohol forbindes ofte med en fysisk afhængighed, og jeg kontaktes jævnligt af hjemløse, som ønsker hjælp til at mindske eller stoppe et dagligt forbrug af alkohol. Baggrunden for at søge hjælp har oftest udgangspunkt i fysiske gener en erkendelse af, at kroppen er slidt, og konsekvenserne af et mangeårigt brug er mærkbare og begrænsende for dagligdagen. En del har søgt hjælp i det offentlige behandlingssystem, men oplever det vanskeligt at profitere af behandlingstilbuddet, ofte fordi det er svært at kombinere ambulant alkoholbehandling med et ustruktureret liv som hjemløs. Derudover er indgangen til behandlingen, at man udviser motivation for en ændring i levevis en ændring til et liv, der i den hjemløses perspektiv ofte ikke er et attraktivt alternativ til en hverdag, hvor alkohol spiller en stor rolle i det sociale liv og den enkeltes identitet, et liv, det kan være svært at melde sig ud af. En af de interviewede beskriver det således: Jeg begyndte at drikke, fordi de blev ved med at kalde mig asocial. Nu er jeg alkoholiker, nu er jeg ikke asocial mere, nu er jeg social, udadvendt og åben. Det siger alle, ikke kun hjemløse. Jeg føler, at alkoholen gør, at jeg er fanget i en malstrøm, som er vildt ubehagelig, men på den anden side set er det ligesom at ja, jeg bruger det jo nærmest som smertestillende, på alle områder, både psykologisk og følelsesmæssigt. Når jeg ikke gør det, når jeg skal blive ædru ( )så stiller jeg krav som medmenneske til andre medmennesker, at de ikke taler ned til mig eller provokerer mig p.g.a., at jeg er alkoholiker. Der kommer ham den hellige, sådan nogle udtryk har jeg tit været ude for, når jeg melder mig ud af drukklubben. 2

3 At alkohol spiller en stor rolle i samværet med de andre hjemløse, beskrives også således: På gaden er der socialt samvær. Det er der ikke, når man flytter i egen lejlighed og sidder der alene. Hvis man er trist og ked af det, hjælper det altid at opsøge hjemløsekredsen og få nogle øl sammen med dem, så bliver stemningen løftet, og man sidder og hygger sig. Der er sammenhold i det. Brugen af alkohol er en vigtig del af det at være sammen og bliver en slags motor for sammenholdet. Alkohol gør, at stemningen bliver løftet, og der fortælles livsanekdoter som understreger sammenholdet i gruppen. At drikke med de andre på bænken giver en fælles samhørighed omkring beruselsen, et buzz og et pusterum fra ensomhed og bekymringer, ønskede effekter, der ikke er væsentlig anderledes end resten af befolkningens begrundelser for at beruse sig. Alkohol for mig, det er pusterumsagtigt der er rart at få lidt buzz, det der lille buzz den smager sgu egentlig godt sådan en kold øl. Jeg kan godt li at drikke øl engang imellem og være tosset. Lige nu (i alkoholbehandling) forventer jeg, at jeg finder forklaringen på, hvorfor jeg synes, at jeg er federe, sjovere og mere vedkommende, når jeg er en lille smule påvirket. Selvom de hjemløses begrundelser for at drikke alkohol kan sammenlignes med normalbefolkningens, opfatter de det selv anderledes. At være hjemløs og drikke alkohol i offentligheden giver for nogle hjemløse anledning til en følelse af stigmatisering. De har en oplevelse af fordømmelse og mangel på forståelse. - En enkelt beskriver det således: Det er ligesom en jødestjerne, man får klistret på, og i en verden af nazister er det ikke pissefedt at rende rundt med jødestjerne på. Hvis I alligevel ikke kan se mig som et normalt fungerende menneske, når I alligevel har stemplet mig, så kan jeg lige så godt drikke mig i hegnet. I opfatter mig alligevel som en total idiot, så kan jeg lige så godt være det - Og ja, jeg ved godt, jeg er alkoholiker, men jeg er bare pokkers irriteret over, at det ligesom er det, der kommer først i forhold til min personlighed. At bære en jødestjerne i en verden af nazister kan ses som et resultat af udøvelsen af det, Foucault i sin bog Studies in Governmentality beskriver som Pastoralmagt. Med reference til tidligere tiders kristne præstemagt, hvis mål var at sikre det enkelte individs frelse i det hinsidige, mener Foucault, at den moderne pastoralmagt, præsteskabet, ikke længere angår frelsen i det næste liv, men i stedet giver løfter om lykke og frelse i det nutidige, bl.a. i form af sundhed, tryghed, rigdom og velvære. Præsteskabet findes overalt i samfundet og består af bl.a. vismænd, politi, sundhedseksperter, læger, politikere og psykologer m.fl., som udstikker direktiver for, hvordan vi skal leve for at opnå lykke og frelse. I det moderne samfund benytter præsteskabet sig ikke af teologi og bekendelsesprocedurer, men anvender i stedet terapi for at komme ind til det enkelte individs inderste tanker. Sidstnævnte citat stammer fra en af de interviewede, som har haft en forholdsvis kort karriere som hjemløs, men han beskriver tydeligt, hvordan han finder accept og anerkendelse i gruppen af hjemløse frem for i relationen til sit tidligere liv, hvor selv et begrænset brug af alkohol vil blive 3

4 anset som forkert: Min nye omgangskreds (de hjemløse) accepterer i højere grad, at man ta r en øl eller tre og så stopper der, hvorimod det er svært for dem fra min tidligere omgangskreds, der ser mig som alkoholikeren. De siger hele tiden: Hvorfor tager du ikke bare antabus? Sammenfattende kan man sige, at for de hjemløse, såvel som for mange andre grupper, har alkohol den funktion, at det tømrer folk sammen det at drikke sammen giver en følelse af samhørighed og et fællesskab, som man kan trække på i forskellige sammenhænge. Her kan man trække paralleller til bl.a. unges drikkekultur, julefrokoster, eller når vennerne mødes til en fodboldkamp kulturelle sammenhænge, hvor alkohol er en acceptabel og anerkendt del af ceremonien omkring samværet. Samværet omkring alkoholen bliver en del af et ritual. Den franske sociolog Emilie Durkheim beskriver i sin bog The Elementary Forms of Religious Life ritualer som værende en del af ethvert samfund. Formålet med ritualerne er at opnå en oplevelse af effervescence en kollektiv tilstand præget af samhørighed, intimt samvær og intense følelser, hvor bevidstheden om at være en del af gruppen spiller en stor rolle: 'Ritualer fungerer som en mekanisme, der sikrer overlevelsen af ethvert givet samfund. Succesfulde ritualer skabe øjeblikke af kollektiv effervescence, der involverer øget samspil, kreativitet og bevidsthed om medlemskab af en gruppe.' (Egen oversættelse). Citaterne fra interviewene viser, at de hjemløse oplever en form for effervescence i samværet omkring brugen af alkohol, men stigmatiseringen af dem bevirker, at signalet, de sender, når de sidder med en bjørnebryg i hånden, er en del af et andet og et mindre anerkendt ritual end det, de fleste fra normalsamfundet sender, hvis de sidder på en bænk i sommervarmen med en kvalitetsøl i hånden. For den hjemløse ses det som et symbol på deres levevis og adfærd, mens det for de andre ses som udtryk for nydelse, frigjorthed og livskvalitet. 30 sekunder i normalsamfundet Mange hjemløse er sælgere af hjemløseavisen og aktive i organisationen Hus Forbi. Hjemløseorganisationen kan ses som et slags community, der rummer alle, et lokalsamfund, der giver de hjemløse en mulighed for at relatere sig til normalsamfundet og de spilleregler, der gælder der. Sundhedsantropologen John Janzen beskriver det som en af vejene at gå, hvis man vil modvirke en stigmatiserende betegnelse, at skabe et communitas-fællesskab. Man tager den identitetsskabende betegnelse på sig dels for at skabe et fællesskab og dels for at kunne stille krav til omgivelserne, som det eksempelvis også ses ved patientforeninger. Tre af de hjemløse, jeg interviewede, sælger hjemløseaviser næsten dagligt. En af dem har solgt aviser i mange år. Han synger i hjemløsekoret og fortæller, at han bl.a. har sunget for dronningen. Han beskriver i interviewet, hvordan kontakten med køberne af avisen giver ham en god fornemmelse, en følelse af at være med, at være en del af et samfund, hvor man bliver set og taler om vejr og vind, når man tilfældigvis mødes på gaden: Jeg har prøvet rigtig mange gange at være ædru og stå og sælge aviser, og jeg synes det er fedt, 4

5 de der sekunder man nu står der og snakker med folk om et eller andet, det er fedt. Den samme oplevelse har en anden sælger: På gaden føler jeg mig aldrig ensom, slet ikke når jeg sælger aviser. Jeg kender mange af kunderne, vi snakker sammen. Det er som at være pølsemand, man kender historierne om, hvis kone der er syg, og hvad den enkelte fejler, alle de historier ( ) Jeg tror, der er mange, der ser ned på folk, der bare sidder og drikker og ser hjemløse ud. At sælge aviser giver en mulighed for at opnå respekt og anerkendelse fra forbipasserende at udfylde en funktion i samfundet. Jeg tror, der er flere, der respekterer en, der går med Hus Forbi, end de respekterer andre hjemløse jeg tror, de tænker: Han gør da i det mindste noget, han arbejder for sine penge, han gør noget. Det er meget få, der ser ned på Hus Forbi-sælgerne. Hus Forbi-sælgerne forsøger at gøre stigmatiseringen tålelig for køberne. De gør i det mindste noget og har i det hele taget en adfærd, der er acceptabel i forhold til samfundets normer. Det er derfor nemmere at acceptere deres stigma, og de opleves ikke længere, med reference til Bauman, som de fremmede, som dem, der er udenfor, som en fjende, der er en trussel mod samfundet. De tilkæmper sig den anerkendelse, der er blevet frataget dem, og er med til at give omverdenen et positivt indtryk af hjemløse. Sælgerne er dog meget bevidste om, hvilken adfærd der er acceptabel, og brugen af alkohol er ikke en del af en acceptabel adfærd: Hvis man står og drikker, når man sælger aviser man kan se det på dem (de forbipasserende), hvis de ikke vil have øjenkontakt, så er det, fordi de helst vil undgå en. De har vel en idé om, at det er ens egen skyld, man er havnet i den situation. Man bliver set anderledes på, om man er hjemløs, der sælger Hus Forbi, eller hvis man bare sidder på en bænk og drikker en øl. Anerkendelsen og respekten fra normalsamfundet er en vigtig del af hjemløselivet. En af de interviewede er tidligere hjemløs, men bor nu i lejlighed. Han opsøger alligevel livet på gaden hver dag, dels for fællesskabets skyld, men også for at få anerkendelse og dermed bekræftet sin positive selvopfattelse fra normalbefolkningen : Når man bor på gaden, er det gode ved det (...) at man kan give folk et smil på læben engang imellem hvis du opfører dig ordentlig over for Hr. og Fru Danmark, så får du det samme igen. Nogle gange, når man lige er vågnet (på en bænk på Kultorvet), så kommer folk med morgenmad, en kop kaffe og sådan... For nogle af de hjemløse er det netop den respons, de får fra det omgivende samfund, der er med til at forme deres selvopfattelse. Deres liv leves offentligt, og det appellerer til omsorg fra forbipasserende man kan sige, at anerkendelsen opnås via den degradering, de udstiller. De opfattes som ædle vilde, hvis liv ikke er forkvaklet af det materialistiske samfund, og vi opretholder en forestilling om, at de lever i en lykkelig naturtilstand, som dog ikke kan sammenstilles med normalsamfundets. Der er et paradoks i, at omsorgen og den positive opmærksomhed gives i kraft af den skæbne, som den hjemløse udstiller, en livsform, som 5

6 normalbefolkningen ønsker at hjælpe den hjemløse ud af - samtidig med, at netop omsorgen og opmærksomheden medvirker til at fastholde den hjemløse i hjemløselivsformen, fordi denne positive respons er med til at udvikle deres selvopfattelse fra negativ til positiv. Dermed formes en ny identitet, som gør det vanskeligt at leve et liv med bolig, job, familie o.s.v., et liv som et normalt menneske, hvor der ikke tilbydes den samme anerkendelse, og hvor trivialiteten ved hverdagen dominerer: Når man er hjemløs, tager man en dag ad gangen, ikke lave for store planer og for store aftaler( ) man lærer at se livet på en anden måde, end hvis man kommer hjem fra arbejde fra 9-16, skal hente børn og lave mad og bla bla bla Ved at være hjemløs får man en stor oplevelse ud af livet. Hvis man pludselig får en indskydelse, så tager man af sted siden jeg er flyttet i lejlighed har jeg ikke set skoven. Perspektiver Jeg har ikke nogen forventning om, at jeg med mit masterspeciale eller denne artikel ændrer samfundets syn på hjemløse som stakler eller som skæbner. Et samfund vil altid have en gruppe, man som normal kan føle sympati med eller udvise omsorg over for. Som beskrevet af Foucault, bekræftes normaliteten i et samfund i kraft af det unormale. Men min forventning er, at mine informanter med deres ekspertviden kan bidrage til forskningen og give mulighed for, at vi alle får et mere nuanceret syn på gruppen af hjemløse, et syn, hvor de ses som mere end marginaliserede personer, der ikke har et hjem. Dels for at tilbyde og give dem mulighed for at modtage tilbud, der er tilpasset deres levevis, og dels ved, at vi som professionelle bliver bevidste om, at vi ikke udøver barmhjertighedsgerninger, men at vi har kontakt til personer, der har langt større kompetencer i at overleve, end de fleste af os har. Deres handlinger ser ikke altid rationelle ud i et sundheds- og samfundsmæssigt perspektiv, men det kunne måske være gavnligt at bygge interventioner og behandlingstilbud på de kompetencer og den viden, der ligger i hjemløsemiljøet. Sammenholdet og fællesskabet i hjemløsemiljøet spiller en stor rolle for den hjemløse. Man hjælper og støtter hinanden. En faktor, som understreges både i den nyligt udkomne Evaluering af Naloxone projektet et projekt, hvor brugere uddannes til at forebygge overdosisdødsfald, samt i et tilsvarende projekt fra området Skid Row i Los Angeles. Som en uventet sidegevinst i begge projekter viste det sig, at det, at man som stofbruger samarbejder med ligestillede, kan have en positiv effekt på andre livsforhold og på den enkeltes livskvalitet. Dette er en faktor, der ikke er meget fokus på i det sundhedsfaglige eller sociale arbejde, men et aspekt, som kunne være et vigtigt element i fremtidige forebyggende eller skadesreducerende tiltag. 6

7 LITTERATUR Durkheim, E.: The Elementary Forms of Religious Life. New York: Oxford University Press Foucault, M.: The Foucault Effect, Studies in Governmentality. Chicago: University of Chicago Press Janzen, J.M.: The comparative study of medical systems as changing social systems. Social science and medicine, vol Madsen, B.: Socialpædagogik. Integration og inklusion i det moderne samfund. København: Gyldendals Akademiske Forlag Maffesoli, M.: At gøre god brug af det onde. Oversat af Tutenges, S. i Tidsskrift for Stofmisbrugsområdet, STOF nr Thiesen, H., Rasmussen, L.H. og Kjær, J. : Evaluering af forsøg med distribuering af nalaxon til stofafhængige til forebyggelse af opoid-overdosisdødsfald Wagner, K. et al: Evaluation of an overdose prevention and response training programme for injection drug users in the Skid Row area of Los Angeles, CA. International Journal of Drug Policy. Nr FORFATTER LENE TANDERUP SYGEPLEJERSKE SUNDHEDSTEAM, KØBENHAVNS KOMMUNE Masterspecialet De professionelle hjemløse hjemløses adfærd og selvopfattelse i et samfundsmæssigt perspektiv kan findes på 7

Hjemløs skæbne eller livsstil?

Hjemløs skæbne eller livsstil? udsat Hjemløs skæbne eller livsstil? Hjemløse er eksperter i at overleve, og de kan samarbejde. Deres forskellige kompetencer bør måske i højere grad indgå i det sociale og sundhedsfaglige arbejde? AF

Læs mere

De Professionelle Hjemløse

De Professionelle Hjemløse De Professionelle Hjemløse - Hjemløses Adfærd og selvopfattelse i et samfundsmæssigt perspektiv Lene Tanderup Masterprojekt Europæisk Master i Narkotika- og Alkoholindsatser Aarhus Universitet Studentnr.

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

De unges fortællinger

De unges fortællinger De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Mikkel Orthmann Rasmussen Dansk A SUP Skriftlig aflevering: Film - 28-10-2005. Film af Helle Helle

Mikkel Orthmann Rasmussen Dansk A SUP Skriftlig aflevering: Film - 28-10-2005. Film af Helle Helle Film af Helle Helle Hvilken betydning har den voksende globalisering, vi hører så meget om? Og hvilken betydning kan den få, hvis ikke vi passer på? Jeg finder svaret i Helle Helles (ja, det hedder hun

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER Eksempler fra hverdagen HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER VED AUT. PSYKOLOG KIM OSKAR CARLSEN You did then what you knew how to do and when you knew better you did better Maya Angelou, poet HVAD DER

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Udsat og sårbar i Odense. Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre

Udsat og sårbar i Odense. Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre Udsat og sårbar i Odense Et socialpolitisk udspil fra Radikale Venstre 0 Indholdsfortegnelse Baggrund... 1 Mål... 1 Hjemløshed... 1 Misbrug... 2 Kriminalitet... 2 Prostitution... 3 Misbrug og prostitution...

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Under havet mødes alle øer.

Under havet mødes alle øer. Under havet mødes alle øer. En rejse i forståelse af og håndtering af konflikter mellem mennesker. af SSP konsulent i Furesø Kommune, Charlie Lywood. Antagelser om menneskernes adfærd. Vi er alle forbundet

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

Et partnerskab mellem VINK & UU København

Et partnerskab mellem VINK & UU København Et partnerskab mellem VINK & UU København Arbejder du med unge der ikke føler sig inkluderet? Unge der ekskluderer andre? Unge der isolerer sig fra samfundet? Eller unge der viser interesse for bekymrende

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

2. års elever i en efterskolekultur

2. års elever i en efterskolekultur 2. års elever i en efterskolekultur - En undersøgelse af, hvorvidt det er en kulturændring eller et kulturskifte, man som 2. års elev er ude for i begyndelsen af det andet år på efterskole. Vibeke Haugaard

Læs mere

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid Unges digitale dannelse Unge, selvværd og selvtillid Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere