Hjemløs skæbne eller livsstil?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemløs skæbne eller livsstil?"

Transkript

1 STOF nr. 21, 2013 Hjemløs skæbne eller livsstil? - Hjemløse er eksperter i at overleve, og de kan samarbejde. Deres forskellige kompetencer bør måske i højere grad indgå i det sociale og sundhedsfaglige arbejde? AF LENE TANDERUP Hjemløse beskrives ofte af beslutningstagere, professionelle og i medierne som de allermest udsatte, de mest marginaliserede og den tungeste gruppe borgere. De symboliserer alkoholikeren på bænken, stofmisbrugeren med kanylen i armen eller tiggeren på gaden. De beskrives som stakler, der har skæbner folk for hvem fremtiden er skrevet i sten. Underforstået, at fremtiden er fastlagt og bestemt af den historie, den enkelte har bag sig. Professionelle, der arbejder inden for hjemløseområdet, beskriver ofte deres funktion som vi arbejder med dem, de andre ikke kan nå, og en af metoderne, der benyttes i arbejdet, er at møde folk, hvor de er, for derved at få en fælles forståelse for, hvad der skal til for at komme videre. Implicit i dette ligger der en forståelsesramme, som problematiserer de nuværende forhold, og som er bygget op omkring det, at målet er at komme videre til noget andet, at det eksisterende ikke har tilstrækkelig værdi. En forståelsesramme, der kan tolkes som værende et udtryk for et paternalistisk menneske- og samfundssyn vi ved bedst og skal nok hjælpe dig videre. Vi ønsker at beskytte de ressourcesvage mod deres tendens til at foretrække øjeblikkets forglemmelse eller glæde frem for de mere langsigtede goder. Den franske sociolog Maffesoli beskriver dette som idealet om aseptik i det sociale liv. Et ønske om at skabe et strømlinet og risikofrit samfund, hvor alle handler fornuftigt og med tanke på deres fremtidige lykke. Retorikken i offentlighedens beskrivelse af hjemløse antyder ofte, at der er tale om en gruppe, der er udenfor. De er udsatte, marginaliserede og befinder sig i en tilstand, hvor de er i yderkanten af, hvad der er normalt eller gængs i et samfund. De deltager ikke i samfundets fællesskaber og er ikke i besiddelse af det, der ofte tillægges værdi - at have et arbejde, at være i besiddelse af materielle goder, familie og penge. At være udenfor kan sammenlignes med at være uønsket. Den polske sociolog Zygmunt Bauman beskriver, hvorledes man i det industrielle samfund løser sociale konflikter ved at ekskludere og isolere de uønskede. De uønskede beskrives som de løse samfundsmedlemmer, idet relationerne mellem dem og samfundets fællesskaber opfattes som mangelfulde og ufuldstændige. Ingen former for social eksklusion af de uønskede kan dog opretholdes. - De ekskluderede vil altid finde veje tilbage fra deres sociale isolation for at tilkæmpe sig den anerkendelse, der er blevet dem nægtet. Sælgerne af hjemløseavisen Hus Forbi kan ses 1

2 som et eksempel på dette et emne, jeg vender tilbage til senere i artiklen. Jeg har de sidste 8 år arbejdet som gadesygeplejerske for hjemløse i København. Jeg har mødt mange hjemløse, som har haft et liv og en opvækst, der ikke er ønskværdig for nogen. Men jeg har mødt lige så mange, som har en overlevelsesevne og en drivkraft, der for mig at se bunder i det liv, de lever på godt og ondt en drivkraft, der dels udspringer af en erfaring i at begå sig i det miljø, de lever i og dels, af, hvordan man navigerer i relationen til både det professionelle system og til almenbefolkningen - hvordan man fremstår som hjemløs. Min oplevelse er, at vi i vores behandlingstilbud har for lidt forståelse for betydningen af og værdien i at være en del af hjemløsemiljøet - at vi ikke ser dem som ligeværdige personer, der både er i stand til og har ret til at få muligheden for at tage ansvar for egne beslutninger og valg. I stedet er vi fokuserede på at normalisere dem til det liv, vi mener er attråværdigt at leve. Jeg har for nylig skrevet mit masterspeciale på uddannelsen Europæisk Master i Narkotika- og Alkoholindsatser og valgte at lade empirien bestå af interview med 6 hjemløse, dels for at give dem taletid, men også for at lade dem bidrage til forskningen med en beskrivelse af deres livsopfattelse. Det er en beskrivelse, der tager udgangspunkt i deres erfaringer og livsverden som en konkret virkelighed, og en beskrivelse, der ikke er problematiserende og fremstiller de hjemløse som marginaliserede, men i stedet viser et billede med referencer til den hverdag, de lever i. Jeg har i denne artikel valgt at fokusere på to af de emner, interviewene omhandlede. Det lille buzz.. Hjemløses brug af alkohol forbindes ofte med en fysisk afhængighed, og jeg kontaktes jævnligt af hjemløse, som ønsker hjælp til at mindske eller stoppe et dagligt forbrug af alkohol. Baggrunden for at søge hjælp har oftest udgangspunkt i fysiske gener en erkendelse af, at kroppen er slidt, og konsekvenserne af et mangeårigt brug er mærkbare og begrænsende for dagligdagen. En del har søgt hjælp i det offentlige behandlingssystem, men oplever det vanskeligt at profitere af behandlingstilbuddet, ofte fordi det er svært at kombinere ambulant alkoholbehandling med et ustruktureret liv som hjemløs. Derudover er indgangen til behandlingen, at man udviser motivation for en ændring i levevis en ændring til et liv, der i den hjemløses perspektiv ofte ikke er et attraktivt alternativ til en hverdag, hvor alkohol spiller en stor rolle i det sociale liv og den enkeltes identitet, et liv, det kan være svært at melde sig ud af. En af de interviewede beskriver det således: Jeg begyndte at drikke, fordi de blev ved med at kalde mig asocial. Nu er jeg alkoholiker, nu er jeg ikke asocial mere, nu er jeg social, udadvendt og åben. Det siger alle, ikke kun hjemløse. Jeg føler, at alkoholen gør, at jeg er fanget i en malstrøm, som er vildt ubehagelig, men på den anden side set er det ligesom at ja, jeg bruger det jo nærmest som smertestillende, på alle områder, både psykologisk og følelsesmæssigt. Når jeg ikke gør det, når jeg skal blive ædru ( )så stiller jeg krav som medmenneske til andre medmennesker, at de ikke taler ned til mig eller provokerer mig p.g.a., at jeg er alkoholiker. Der kommer ham den hellige, sådan nogle udtryk har jeg tit været ude for, når jeg melder mig ud af drukklubben. 2

3 At alkohol spiller en stor rolle i samværet med de andre hjemløse, beskrives også således: På gaden er der socialt samvær. Det er der ikke, når man flytter i egen lejlighed og sidder der alene. Hvis man er trist og ked af det, hjælper det altid at opsøge hjemløsekredsen og få nogle øl sammen med dem, så bliver stemningen løftet, og man sidder og hygger sig. Der er sammenhold i det. Brugen af alkohol er en vigtig del af det at være sammen og bliver en slags motor for sammenholdet. Alkohol gør, at stemningen bliver løftet, og der fortælles livsanekdoter som understreger sammenholdet i gruppen. At drikke med de andre på bænken giver en fælles samhørighed omkring beruselsen, et buzz og et pusterum fra ensomhed og bekymringer, ønskede effekter, der ikke er væsentlig anderledes end resten af befolkningens begrundelser for at beruse sig. Alkohol for mig, det er pusterumsagtigt der er rart at få lidt buzz, det der lille buzz den smager sgu egentlig godt sådan en kold øl. Jeg kan godt li at drikke øl engang imellem og være tosset. Lige nu (i alkoholbehandling) forventer jeg, at jeg finder forklaringen på, hvorfor jeg synes, at jeg er federe, sjovere og mere vedkommende, når jeg er en lille smule påvirket. Selvom de hjemløses begrundelser for at drikke alkohol kan sammenlignes med normalbefolkningens, opfatter de det selv anderledes. At være hjemløs og drikke alkohol i offentligheden giver for nogle hjemløse anledning til en følelse af stigmatisering. De har en oplevelse af fordømmelse og mangel på forståelse. - En enkelt beskriver det således: Det er ligesom en jødestjerne, man får klistret på, og i en verden af nazister er det ikke pissefedt at rende rundt med jødestjerne på. Hvis I alligevel ikke kan se mig som et normalt fungerende menneske, når I alligevel har stemplet mig, så kan jeg lige så godt drikke mig i hegnet. I opfatter mig alligevel som en total idiot, så kan jeg lige så godt være det - Og ja, jeg ved godt, jeg er alkoholiker, men jeg er bare pokkers irriteret over, at det ligesom er det, der kommer først i forhold til min personlighed. At bære en jødestjerne i en verden af nazister kan ses som et resultat af udøvelsen af det, Foucault i sin bog Studies in Governmentality beskriver som Pastoralmagt. Med reference til tidligere tiders kristne præstemagt, hvis mål var at sikre det enkelte individs frelse i det hinsidige, mener Foucault, at den moderne pastoralmagt, præsteskabet, ikke længere angår frelsen i det næste liv, men i stedet giver løfter om lykke og frelse i det nutidige, bl.a. i form af sundhed, tryghed, rigdom og velvære. Præsteskabet findes overalt i samfundet og består af bl.a. vismænd, politi, sundhedseksperter, læger, politikere og psykologer m.fl., som udstikker direktiver for, hvordan vi skal leve for at opnå lykke og frelse. I det moderne samfund benytter præsteskabet sig ikke af teologi og bekendelsesprocedurer, men anvender i stedet terapi for at komme ind til det enkelte individs inderste tanker. Sidstnævnte citat stammer fra en af de interviewede, som har haft en forholdsvis kort karriere som hjemløs, men han beskriver tydeligt, hvordan han finder accept og anerkendelse i gruppen af hjemløse frem for i relationen til sit tidligere liv, hvor selv et begrænset brug af alkohol vil blive 3

4 anset som forkert: Min nye omgangskreds (de hjemløse) accepterer i højere grad, at man ta r en øl eller tre og så stopper der, hvorimod det er svært for dem fra min tidligere omgangskreds, der ser mig som alkoholikeren. De siger hele tiden: Hvorfor tager du ikke bare antabus? Sammenfattende kan man sige, at for de hjemløse, såvel som for mange andre grupper, har alkohol den funktion, at det tømrer folk sammen det at drikke sammen giver en følelse af samhørighed og et fællesskab, som man kan trække på i forskellige sammenhænge. Her kan man trække paralleller til bl.a. unges drikkekultur, julefrokoster, eller når vennerne mødes til en fodboldkamp kulturelle sammenhænge, hvor alkohol er en acceptabel og anerkendt del af ceremonien omkring samværet. Samværet omkring alkoholen bliver en del af et ritual. Den franske sociolog Emilie Durkheim beskriver i sin bog The Elementary Forms of Religious Life ritualer som værende en del af ethvert samfund. Formålet med ritualerne er at opnå en oplevelse af effervescence en kollektiv tilstand præget af samhørighed, intimt samvær og intense følelser, hvor bevidstheden om at være en del af gruppen spiller en stor rolle: 'Ritualer fungerer som en mekanisme, der sikrer overlevelsen af ethvert givet samfund. Succesfulde ritualer skabe øjeblikke af kollektiv effervescence, der involverer øget samspil, kreativitet og bevidsthed om medlemskab af en gruppe.' (Egen oversættelse). Citaterne fra interviewene viser, at de hjemløse oplever en form for effervescence i samværet omkring brugen af alkohol, men stigmatiseringen af dem bevirker, at signalet, de sender, når de sidder med en bjørnebryg i hånden, er en del af et andet og et mindre anerkendt ritual end det, de fleste fra normalsamfundet sender, hvis de sidder på en bænk i sommervarmen med en kvalitetsøl i hånden. For den hjemløse ses det som et symbol på deres levevis og adfærd, mens det for de andre ses som udtryk for nydelse, frigjorthed og livskvalitet. 30 sekunder i normalsamfundet Mange hjemløse er sælgere af hjemløseavisen og aktive i organisationen Hus Forbi. Hjemløseorganisationen kan ses som et slags community, der rummer alle, et lokalsamfund, der giver de hjemløse en mulighed for at relatere sig til normalsamfundet og de spilleregler, der gælder der. Sundhedsantropologen John Janzen beskriver det som en af vejene at gå, hvis man vil modvirke en stigmatiserende betegnelse, at skabe et communitas-fællesskab. Man tager den identitetsskabende betegnelse på sig dels for at skabe et fællesskab og dels for at kunne stille krav til omgivelserne, som det eksempelvis også ses ved patientforeninger. Tre af de hjemløse, jeg interviewede, sælger hjemløseaviser næsten dagligt. En af dem har solgt aviser i mange år. Han synger i hjemløsekoret og fortæller, at han bl.a. har sunget for dronningen. Han beskriver i interviewet, hvordan kontakten med køberne af avisen giver ham en god fornemmelse, en følelse af at være med, at være en del af et samfund, hvor man bliver set og taler om vejr og vind, når man tilfældigvis mødes på gaden: Jeg har prøvet rigtig mange gange at være ædru og stå og sælge aviser, og jeg synes det er fedt, 4

5 de der sekunder man nu står der og snakker med folk om et eller andet, det er fedt. Den samme oplevelse har en anden sælger: På gaden føler jeg mig aldrig ensom, slet ikke når jeg sælger aviser. Jeg kender mange af kunderne, vi snakker sammen. Det er som at være pølsemand, man kender historierne om, hvis kone der er syg, og hvad den enkelte fejler, alle de historier ( ) Jeg tror, der er mange, der ser ned på folk, der bare sidder og drikker og ser hjemløse ud. At sælge aviser giver en mulighed for at opnå respekt og anerkendelse fra forbipasserende at udfylde en funktion i samfundet. Jeg tror, der er flere, der respekterer en, der går med Hus Forbi, end de respekterer andre hjemløse jeg tror, de tænker: Han gør da i det mindste noget, han arbejder for sine penge, han gør noget. Det er meget få, der ser ned på Hus Forbi-sælgerne. Hus Forbi-sælgerne forsøger at gøre stigmatiseringen tålelig for køberne. De gør i det mindste noget og har i det hele taget en adfærd, der er acceptabel i forhold til samfundets normer. Det er derfor nemmere at acceptere deres stigma, og de opleves ikke længere, med reference til Bauman, som de fremmede, som dem, der er udenfor, som en fjende, der er en trussel mod samfundet. De tilkæmper sig den anerkendelse, der er blevet frataget dem, og er med til at give omverdenen et positivt indtryk af hjemløse. Sælgerne er dog meget bevidste om, hvilken adfærd der er acceptabel, og brugen af alkohol er ikke en del af en acceptabel adfærd: Hvis man står og drikker, når man sælger aviser man kan se det på dem (de forbipasserende), hvis de ikke vil have øjenkontakt, så er det, fordi de helst vil undgå en. De har vel en idé om, at det er ens egen skyld, man er havnet i den situation. Man bliver set anderledes på, om man er hjemløs, der sælger Hus Forbi, eller hvis man bare sidder på en bænk og drikker en øl. Anerkendelsen og respekten fra normalsamfundet er en vigtig del af hjemløselivet. En af de interviewede er tidligere hjemløs, men bor nu i lejlighed. Han opsøger alligevel livet på gaden hver dag, dels for fællesskabets skyld, men også for at få anerkendelse og dermed bekræftet sin positive selvopfattelse fra normalbefolkningen : Når man bor på gaden, er det gode ved det (...) at man kan give folk et smil på læben engang imellem hvis du opfører dig ordentlig over for Hr. og Fru Danmark, så får du det samme igen. Nogle gange, når man lige er vågnet (på en bænk på Kultorvet), så kommer folk med morgenmad, en kop kaffe og sådan... For nogle af de hjemløse er det netop den respons, de får fra det omgivende samfund, der er med til at forme deres selvopfattelse. Deres liv leves offentligt, og det appellerer til omsorg fra forbipasserende man kan sige, at anerkendelsen opnås via den degradering, de udstiller. De opfattes som ædle vilde, hvis liv ikke er forkvaklet af det materialistiske samfund, og vi opretholder en forestilling om, at de lever i en lykkelig naturtilstand, som dog ikke kan sammenstilles med normalsamfundets. Der er et paradoks i, at omsorgen og den positive opmærksomhed gives i kraft af den skæbne, som den hjemløse udstiller, en livsform, som 5

6 normalbefolkningen ønsker at hjælpe den hjemløse ud af - samtidig med, at netop omsorgen og opmærksomheden medvirker til at fastholde den hjemløse i hjemløselivsformen, fordi denne positive respons er med til at udvikle deres selvopfattelse fra negativ til positiv. Dermed formes en ny identitet, som gør det vanskeligt at leve et liv med bolig, job, familie o.s.v., et liv som et normalt menneske, hvor der ikke tilbydes den samme anerkendelse, og hvor trivialiteten ved hverdagen dominerer: Når man er hjemløs, tager man en dag ad gangen, ikke lave for store planer og for store aftaler( ) man lærer at se livet på en anden måde, end hvis man kommer hjem fra arbejde fra 9-16, skal hente børn og lave mad og bla bla bla Ved at være hjemløs får man en stor oplevelse ud af livet. Hvis man pludselig får en indskydelse, så tager man af sted siden jeg er flyttet i lejlighed har jeg ikke set skoven. Perspektiver Jeg har ikke nogen forventning om, at jeg med mit masterspeciale eller denne artikel ændrer samfundets syn på hjemløse som stakler eller som skæbner. Et samfund vil altid have en gruppe, man som normal kan føle sympati med eller udvise omsorg over for. Som beskrevet af Foucault, bekræftes normaliteten i et samfund i kraft af det unormale. Men min forventning er, at mine informanter med deres ekspertviden kan bidrage til forskningen og give mulighed for, at vi alle får et mere nuanceret syn på gruppen af hjemløse, et syn, hvor de ses som mere end marginaliserede personer, der ikke har et hjem. Dels for at tilbyde og give dem mulighed for at modtage tilbud, der er tilpasset deres levevis, og dels ved, at vi som professionelle bliver bevidste om, at vi ikke udøver barmhjertighedsgerninger, men at vi har kontakt til personer, der har langt større kompetencer i at overleve, end de fleste af os har. Deres handlinger ser ikke altid rationelle ud i et sundheds- og samfundsmæssigt perspektiv, men det kunne måske være gavnligt at bygge interventioner og behandlingstilbud på de kompetencer og den viden, der ligger i hjemløsemiljøet. Sammenholdet og fællesskabet i hjemløsemiljøet spiller en stor rolle for den hjemløse. Man hjælper og støtter hinanden. En faktor, som understreges både i den nyligt udkomne Evaluering af Naloxone projektet et projekt, hvor brugere uddannes til at forebygge overdosisdødsfald, samt i et tilsvarende projekt fra området Skid Row i Los Angeles. Som en uventet sidegevinst i begge projekter viste det sig, at det, at man som stofbruger samarbejder med ligestillede, kan have en positiv effekt på andre livsforhold og på den enkeltes livskvalitet. Dette er en faktor, der ikke er meget fokus på i det sundhedsfaglige eller sociale arbejde, men et aspekt, som kunne være et vigtigt element i fremtidige forebyggende eller skadesreducerende tiltag. 6

7 LITTERATUR Durkheim, E.: The Elementary Forms of Religious Life. New York: Oxford University Press Foucault, M.: The Foucault Effect, Studies in Governmentality. Chicago: University of Chicago Press Janzen, J.M.: The comparative study of medical systems as changing social systems. Social science and medicine, vol Madsen, B.: Socialpædagogik. Integration og inklusion i det moderne samfund. København: Gyldendals Akademiske Forlag Maffesoli, M.: At gøre god brug af det onde. Oversat af Tutenges, S. i Tidsskrift for Stofmisbrugsområdet, STOF nr Thiesen, H., Rasmussen, L.H. og Kjær, J. : Evaluering af forsøg med distribuering af nalaxon til stofafhængige til forebyggelse af opoid-overdosisdødsfald Wagner, K. et al: Evaluation of an overdose prevention and response training programme for injection drug users in the Skid Row area of Los Angeles, CA. International Journal of Drug Policy. Nr FORFATTER LENE TANDERUP SYGEPLEJERSKE SUNDHEDSTEAM, KØBENHAVNS KOMMUNE Masterspecialet De professionelle hjemløse hjemløses adfærd og selvopfattelse i et samfundsmæssigt perspektiv kan findes på 7

Hjemløs skæbne eller livsstil?

Hjemløs skæbne eller livsstil? udsat Hjemløs skæbne eller livsstil? Hjemløse er eksperter i at overleve, og de kan samarbejde. Deres forskellige kompetencer bør måske i højere grad indgå i det sociale og sundhedsfaglige arbejde? AF

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Diagnose opfattelse og selvopfattelse Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

De Professionelle Hjemløse

De Professionelle Hjemløse De Professionelle Hjemløse - Hjemløses Adfærd og selvopfattelse i et samfundsmæssigt perspektiv Lene Tanderup Masterprojekt Europæisk Master i Narkotika- og Alkoholindsatser Aarhus Universitet Studentnr.

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Baggrund for undersøgelsen Behandlingssystemet prioriterer socialt integrerede borgere Amtslig/kommunal

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Inklusion og Eksklusion

Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term 1 af 5 16-12-2013 09:12 Artikler 15 artikler. inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1 En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Fra tilskuer til deltager

Fra tilskuer til deltager Fra tilskuer til deltager - Om kommunikation og samhandling med udviklingshæmmede Noter fra Temadage med Per Lorentzen maj 2006 Per Lorentzen er uddannet psykolog, og arbejder som specialkonsulent på blandt

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.

Læs mere

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, seniorforsker

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, seniorforsker Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, seniorforsker den@sfi.dk Undersøgelsen Bestilt og finansieret af Rådet for Socialt Udsatte Gennemført af SFI Det

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Bare det virker Narrativer om sexsalg, stoffer og nødvendighed

Bare det virker Narrativer om sexsalg, stoffer og nødvendighed Bare det virker Narrativer om sexsalg, stoffer og nødvendighed CRF s formidlingsdag 2015 Jeanett Bjønness Post.doc. Center for Rusmiddelforskning, Århus Arbejde og tvang < > strategi og kontrol Sexsalg

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse Baggrund I projekt Skolens fællesskaber er for alle inklusion i grundskolen er det ønsket at høre

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE 1 AARHUS 2016 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP, CRF, AU DAGEN I DAG 9.00 10.30: Velkomst, om antisocial personlighedsforstyrrelse,

Læs mere

Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769. Tema: Vold aggression og vrede.

Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769. Tema: Vold aggression og vrede. 1 Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769 Tema: Vold aggression og vrede. Vi kender alle vredens kropslige kendetegn. Der er dem, hvis

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk KORT OM BLÅ KORS blaakors.dk Alle mennesker har lige høj værdi Behovet for hjælp er stort Vi hjælper mennesker i nød Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som har eksisteret i Danmark siden

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

De unges fortællinger

De unges fortællinger De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere