Roskilde den 25. april 2012

Transkript

1 Roskilde den 25. april 2012 Nyt til dansk I indskolingen Kære kursister Jeg lovede jer nogle af de slides, vi har brugt i dag. Nu er alle børnebillederne fjernet, så det er en lidt kedelig tekstmasse. Tak for i dag. VH Lena

2 Hvad skal der tages stilling til? Menneske- og læringssyn? Fagligt indhold? Differentiering læs skriv tal it træning undervisning organisering lærerroller elevroller motivation mål formål evaluering film computerspil teater rollespil digte rim fagtekster søgning på nettet automatisering klasseledelse mestring udfordring forældre engagement historier kompleksitet sprog medier læseforståelse inferens intertekstualitet logskrivning struktur forforståelse sprogudvikling sprogforståelse forklar argumenter billedlæsning it-støtte it-programmer white-board tavlebøger arbejdshæfter frilæsningsbøger selv-kørende progression variation forskning praksiserfaringer praksisteori afprøvning cooperativ learning modellering læsestrategier tekstvalg apps fonologi stavning kunstbilleder genrekendskab fokusord drenge/pigeproblematik valgsituationer spiralisk princip udsyn

3 Man lærer ikke at læse for at læse, men for at tænke over det man læser Læreren er altid selv didaktikeren

4 Hvad laver vi i indskolingen? Teknisk gode læsere? Indholdslæsere? God afkodningsteknik At kunne forstå, søge mening, reflektere

5 Det fælles og det individuelle Hvad er undervisningsdifferentiering? Læseundervisning, skriveundervisning, litteraturundervisning. Sprog og mundtlighed. * Træne øve - træne - øve træne * Hvad er elevdifferentiering? Hvordan er hverdagen på skolen?

6 Gode læreres læseundervisning Balanceret læseundervisning (Pressley 2006) Stor viden om de enkelte elever og deres læseudvikling God klasseledelse læring i social sammenhæng - autoritet Eleverne læser meget - mange typer af tekster

7 Hvad gør de gode lærere? Faste rutiner Læseundervisning knyttet til forskellige fag Opgaverne moderat udfordrende pga. motivation Forventning om indsats Selvstændighed Meget eksplicit undervisning Velforberedt + viden Sammenhæng i temaer mm

8 Hvad skal vi med Vitello i indskolingen? Læseoplevelse Viden om tekster, sprog, verden, fortællegrammatik Ordkendskab Afkodningsstrategier Læse Skrive Reflektere og på mange måder give udtryk for læsningen Blive klogere på sig selv og verden

9 Vitello Forforståelse: Hvad er en god ven? Hvordan får man venner? Hvad er det bedste ved dine venner? Hvordan har du fået din bedste ven

10 Mere forforståelse Ord at tale om: irriterende, rækkehus, at glo, elendige, hidsigprop, at adlyde Kender I Vitello? Hvad ved I om Vitello? Lav et tankekort i klassen. Se på bogens billeder. Hvad sker der med Vitellos hul?

11 Let læsetekst som forforståelse Kender du Vitello? siger Anna. Ja, mon ikke, siger Anton. Han er fræk, men han er en fin fyr. Han laver altid ballade. Far vil læse Vitello graver et hul, siger Anna. Far kan også lide Vitello. Far vil læse for Anton og Anna.

12 Tal sammen i klassen: Efter oplæsning af teksten Hvilket sted i bogen kan I bedst lide? Tag en runde og fortæl. Hvordan passer historien med det, I forestillede jer om Vitellos hul? Vitello er hovedpersonen. Hvad ved I nu om Vitello? Skriv flere ord i jeres tankekort Hvilke andre personer er med i historien? Hvem hører vi om, som ikke er med i historien?

13 Hvad sker der i historien? Hvad begynder den med, hvad sker der så, og hvad slutter den med? Mening og identifikation Hvad mener I: Hvordan tror Vitello, at man får nye venner? Hvorfor tror I, Vitello kalder William for en møgunge? Hvilke gode råd vil I give til Vitello? Hvordan får I nye venner?

14 Vitello Hvad kan man skrive om: Hvordan får du en ven? Hvad skal Vitello gøre? - for at få en ven? - når han er sammen med William? Hvad vil du sige til Vitellos mor? Hvis du var Vitello, så Hvad skal den næste Vitello-bog handle om?

15 Sprogopgaver Vitello og hans mor bor i et rækkehus. Hvad kan man ellers bo i? telt, villa, lejlighed, campingvogn, husbåd, bondegård

16 Sprogopgaver Indsæt det ord, der mangler: hul, ven, gal, sutsko, dybt, cykel, slik Vitellos mor danser i sine. Vitello ønsker sig en ny. Han vil købe for at få en ven. Vitello graver et. Det er et hul. En mand på en falder Vitellos hul. Manden bliver meget.

17 Sprogopgaver - synonymer Hvad glor du for? siger mor. Hvilke andre ord kan betyde næsten det samme som glo? Ord der betyder det samme er synonymer. Find synonymer: Tyk Pæn Ked af det Tude Tale

18 Sprogopgaver - antonymer Elendige møgunger, siger manden. Hvis han havde sagt det modsatte, havde han sagt: Fantastiske børn. Modsatte ord er antonymer. Find antonymer. Træk streg mellem ordene: sur større ny uheldig købe lille bitte heldig gammel kæmpe glad dårlig grimt mindre god flot sælge

19 Bogstav- og lydopgaver Hvilken u-lyd passer? dukke, ugle, vugge, mus, krus, krukke, smuk, lus, mund,

20 Læs selv om Vitello Vitello bor med sin mor. De bor i et hus. Det er et rækkehus. Vitello vil have en ny ven. Vitello vil købe slik. Så tror han, at han kan få en ny ven. Men han møder William. Vitello kalder William en møgunge.

21 Vitello og William graver et hul, fordi de vil fange en ven. Men en mand falder i hullet. Han er sur. Han river i Vitellos øre, og han river i Williams øre. William og Vitello fanger ikke en ven. Men Vitello har fået en ny ven. Det er møgungen William.

22 Lyst til mere Lav rollespil, hvor William og Vitello finder på noget nyt. Lav din egen Vitellobog. Øv dig i at tegne Vitello. Vitello bruger mange bandeord. Det gør manden og William også. Find bandeord og ord, som man helst ikke må bruge. Fortæl Vitello, hvad du synes om ham. Skriv en mail eller tegn en tegning.

23 Endelige layout lær din bog at kende

24 Endelige layout - ikoner

25 Et eksempel fra Træningshæftet

26 Fonologisk bevidsthed Den mest komplekse form for fonologisk bevidsthed er opmærksomhed på fonemer Underviseren skal have god indsigt i forhold mellem bogstav og bogstavlyd

27 Mål for hvad? Litteraturundervisning Læseundervisning Skriveundervisning Det mundtlige * Læsetræning Hvordan gør vi det? Klassen og den enkelte

28 Kendetegn på god undervisning Klar strukturering af undervisningen En betydelig mængde ægte læretid Læringsfremmede arbejdsklima Indholdsmæssig klarhed Meningsdannende kommunikation

29 At skabe et godt læringsmiljø At udvikle rutiner At skabe strukturer At udarbejde systematikker At lave fælles definitioner

30 Motivation o Positiv holdning til læring o Selvopfattelse tro på succes eller frygte fiasko o Klare mål for hvad og hvorfor der skal læres o Egen deltagelse i læreproces o Støtte fra lærer og andre elever o Personlige erfaringer og kundskaber Læsemotivation Bråten: Forventning om mestring Indre motivation Mestringsmål

31 Den gode historie Når det hele hænger sammen Talesproget Sproglige indtryk LYTTE TALE Sproglige udtryk LÆSE SKRIVE Skriftsproget Andre udtryksformer

32 Flydende god læseforståelse Sprogforståelse udvikles gennem strategier Baggrundsviden / forforståelse Ordforråd bredt, dybt og præcist Viden om sprog, fx syntaks Litterær viden, fx genre- og teksttypekendskab Sprogligt ræsonnement Udviklingen kræver EKSPLICIT undervisning og udfordrer metabevidstheden Ordafkodning automatiseres

33 Virkningsfuld læseforståelsesundervisning, Pressley Bredt repertoire af læsestrategier Direkte instruktion Tydelig og direkte stilladsering Lave forudsigelse Skabe forbindelse til forhåndsviden Stille spørgsmål til teksten Finde svar og lave resume Motivationsskabende kontekster og passende tekster

34 GODE LÆSERE har automatiseret afkodningen søger mening ved meget om sin omverden har alderssvarende sprogforståelse danner hypoteser forudsigelser forestiller sig tekstens indre billeder stiller sig selv spørgsmål undervejs drager inferenser sammenligner informationer og aktiverer forforståelse registrerer, når de ikke forstår bruger forståelsesstrategier / forsøger at løse forståelsesproblemer opsummerer teksten med egne ord er ofte følelsesmæssig involveret og er i interaktion med teksten

35 LÆSEFORSTÅELSES- NIVEAUER At læse PÅ linjerne At læse MELLEM linjerne At læse BAG VED og UD OVER linjerne UNDERVISNING I LÆSEFORSTÅELSE - stil faktuelle spørgsmål - stil spørgsmål, der kræver inferens - stil spørgsmål, der kræver billeddannelse

36 Hvordan tilegner man sig nye ord? Undervisning i udvalgte ord (Ord at tale om) Interaktiv oplæsning Opfølgninger og gentagelser Brug i anden sammenhæng Børn lærer også af hinanden

37 Opmærksomhed på sproget Leksikalsk betydning Talemåder Sammensatte ord Homonymer Synonymer Antonymer

38 Læsning og skrivning er integrerede processer At skrive sig til forforståelse At skrive sig til forståelse At skrive fiktion og fagtekst At skrive sig til refleksion Processkrivning og australsk genrepædagogik

39 Nyeste forskning Skrivning Writing to Read Skriv meget - skriv fleksibelt - skriv ofte Skrivning som middel til læring Skriv autentiske tekster Skriv om det læste Undervis i skrivefærdigheder og skriveprocessen