Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. Delrapport. Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. Delrapport. Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N."

Transkript

1 Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering Delrapport Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N. Jørgensen Nationalt Videncenter for Læsning 2009

2 Nærværende rapport beskriver resultaterne af første del af projektet: Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og sprogvurderinger. Denne del er udført i foråret 2009 og består af en spørgeskemaundersøgelse rettet til pædagoger i børnehaver. Projektet følges i efteråret 2009 op med en kvalitativ undersøgelse med interviews af nøglepersoner i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen udføres af Kompetenceenhed for Logopædi, UCC, i samarbejde med Center for Børnesprog, SDU. Projektet er finansieret af Nationalt Videncenter for Læsning. Deltagere i projektet: Lena Basse, Kompetenceenhed for logopædi, UCC: Primær projektmedarbejder, ansvar for tilrettelæggelse, udførsel og afrapportering af undersøgelsen. Hans Månsson, Kompetenceenhed for logopædi, UCC: Projektleder. Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU: Projektudviklingskonsulent. Rune Nørgaard Jørgensen: Center for Børnesprog, SDU: Udviklingskonsulent. Vi ønsker at takke alle de involverede pædagoger, konsulenter og andre, der har bidraget til undersøgelsen med svar og tid.

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 Projektets formål...4 Spørgeskemaundersøgelsen...4 Design Spørgeskemaets fokus Resumé og diskussioner...9 Institutionernes baggrundsoplysninger Facilitering af sprogarbejdet Ansvars og opgavefordeling i det opfølgende sprogarbejde Samarbejdet mellem pædagoger og talepædagoger Samarbejdet med forældrene Konklusion og perspektivering...17 Henvisninger...19 BILAG 1: Kommuner i undersøgelsen...21 BILAG 2: UNDERSØGELSENS SAMLEDES RESULTATER FORELIGGER I ET SELVSTÆNDIGT DOKUMENT.

4 Indledning Projektet Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering belyser, hvordan det praktiske samarbejde om sprogvurderinger og det opfølgende sprogarbejde håndteres og opleves i børnehaver i 37 kommuner. Såvel rapporten fra Læseudvalget (UVM 2005) og Skolestartsudvalgets anbefalinger for dagtilbudsområdet (UVM 2006) satte fokus på sprogscreening af børn i børnehaven med henblik på at styrke børns sproglige forudsætninger for læsning. I begge rapporter blev det ligeledes anbefalet, at det daglige arbejde med børns sprog styrkes, og at pædagoger opkvalificeres med hensyn til sprogstimulerende metoder. Anbefalingerne blev i 2007 udmøntet i Dagtilbudslovens 11 om obligatorisk tilbud om sprogvurdering af 3-årige, hvorefter kommunerne er forpligtet på at tilbyde sprogvurderinger og endvidere at følge op på sprogvurderingerne med en sprogstimulerende indsats efter behov: Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle 3-årige børn i kommunen får tilbudt en sprogvurdering, og skal efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, jf. 4, stk. 2, i denne lov og 4 og 4 a i lov om folkeskolen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tilbuddet om sprogvurdering til alle familier med 3-årige børn samtidig gøre familier, der ikke anvender dagtilbud, opmærksom på muligheden for en plads i et dagtilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingerne og dagtilbuddets arbejde med at understøtte børns sprogudvikling, og at forældre får vejledning i at understøtte deres børns sproglige udvikling. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Samtidig er kommunerne efter Dagtilbudslovens 11, stk. 4 forpligtiget til at udarbejde en samlet plan for mål og rammer for sprogvurderinger og opfølgende indsats. I bemærkninger til loven er det betonet, at den sprogstimulerende indsats så vidt muligt skal integreres i det daglige pædagogiske arbejde og at sprogstimuleringen skal tænkes i nær sammenhæng med læreplansarbejdet. Loven pålægger desuden kommunerne at inddrage forældrene i den opfølgende indsats i form af vejledning (Dagtilbudslovens 11, stk. 3). Mange kommuner er forsat i implementeringsfasen med sprogvurderinger og opfølgning heraf. Nye samarbejdsformer opstår mellem pædagoger og talepædagoger samt mellem pædagoger og forældre og nye rutiner og arbejdsopgaver skal etableres omkring sprogstøtten til børn. Derfor er det interessant at undersøge, hvordan det tværfaglige samarbejde omkring børns sprog fungerer, og hvordan det kan kvalificeres og faciliteres.

5 Nærværende rapport beskriver resultaterne af første del af projektet, som er en spørgeskemaundersøgelse baseret på pædagoger i børnehaver. Denne del er udført i foråret Projektets formål Projektet søger at belyse samarbejdet mellem pædagoger, talepædagoger og forældre i forhold til det opfølgende sprogarbejde i forbindelse med 3-års sprogvurdering (herefter refereres dette som: det opfølgende sprogarbejde) samt at belyse forskellige faktorer (for eksempel samarbejdsvilkår, netværk, opkvalificering) for dette samarbejde. Projektets formål er at indkredse eksempler på og idéer til, hvordan dette samarbejde kan styrkes og dermed kvalificere det opfølgende sprogarbejde. Sprogvurderinger af tosprogede børn følger egen lovgivning ( 4A i Folkeskoleloven) og er ikke et fokus i undersøgelsen. Dog er der i enkelte spørgsmål spurgt ind til sprogindsatsen for tosprogede børn med henblik på at afdække, hvorvidt 4A indsatsen ansvarsmæssigt hører sammen med den generelle 3-års sprogvurdering. Spørgeskemaundersøgelsen Design Spørgeskemaundersøgelsen er designet med henblik på at undersøge samarbejdet om børns sprog på institutionsniveau: Hvordan organiseres og opleves samarbejdet om børns sprog i pædagogers hverdag. Dette snit blev lagt i samråd med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som evaluerer arbejdet med sprogvurderinger. Spørgeskemaerne er dermed rettet direkte til pædagoger i institutionerne. Det har været sigtet, at spørgeskemaet så vidt muligt skulle besvares af den person, der har mest viden om sprogvurderinger og det opfølgende sprogarbejde i institutionen (formulering fra spørgeskemaet). I afgrænsningen af projektet er der anvendt to principper til udvælgelsen af kommunerne. For det første er der gennem et samarbejde med Sprogvurdering.dk taget kontakt til de kommuner der anvender Sprogvurdering.dk i registreringen af sprogvurderinger 1. Af disse kommuner deltog 20 i undersøgelsen. For det andet er der udvalgt kommuner, som i EVA s undersøgelse af sprogvurderinger af 3-årige (2008) oplyser, at de har etableret en praksis, hvor en sprogvurdering, der viser behov for fokuseret 1 Sprogvurdering.dk er et elektronisk managementsystem til håndtering af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige og er udviklet af Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde Mikroværkstedet A/S (Jensen, Jørgensen og Bleses, 2009).

6 eller særlig indsats, følges op med en opfølgende sprogvurdering. Dette kriterium er således anvendt som indikator for, at kommunerne i 2008 havde påbegyndt en samlet indsats for det opfølgende sprogarbejde. For at afgrænse projektet yderligere er der fokuseret på kommuner, der anvender Sprogvurderingsmateriale til 3-årige 2 som grundlag for sprogvurdering. EVA s undersøgelse af sprogvurderinger af 3-årige (EVA 2008) viste, at dette materiale blev anvendt i 70 af de 91 deltagende kommuner. På den baggrund har vi vuderet, at anvendelsen af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige var et repræsentativt kriterium for udvælgelse af kommuner. Ved en fejl i udsendelsen blev 8 kommuner, der ikke anvender Sprogvurderingsmateriale til 3-årige inddraget i spørgeskemaundersøgelsen. Disse kommuner er ikke medtaget i analysen, fordi spørgeskemaet ikke var tiltænkt disse kommuner. Samlet indgår 30 kommuner i analysen (BILAG 1). Kommunerne vurderes at repræsentere et bredt geografisk og demografisk grundlag. Spørgeskemaet er sendt til 1086 institutioner i de 30 kommuner. Undersøgelsens svarprocent er 61,9 % (673 påbegyndte besvarelser). Spørgeskemaet er designet i programmet Survey Xact og er udsendt elektronisk 15. juni Centrale begreber: I spørgeskemaet og rapporten indgår fokuseret indsats og særlig indsats som centrale begreber. Begreberne stammer fra Sprogvurderingsmateriale til 3-årige 3, hvor børnene på baggrund af en sprogvurdering placeres i tre grupper: Generel indsats (85 % af børnene forventes at placere sig her) Fokuseret indsats (10-15 % af børnene forventes at placere sig her) Særlig indsats (5 % af børnene forventes at placere sig her) I den første gruppe vurderes barnets sprog til at være alderssvarende, og der er normalt ikke brug for yderligere indsats end den generelle sprogstøtte i hverdagen. Denne gruppe er derfor ikke interessant i undersøgelsen, hvor fokus er på det opfølgende sprogarbejde, dvs. indsats som opfølgning på sprogvurderinger, der viser et behov for støtte til barnet. Sprogvurderingsmateriale til 3-årige er et screeningsmateriale udviklet for Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender af et konsortium bestående af Center for Børnesprog, Syddansk Universitet; Kompetenceenheden for Logopædi, CVU Storkøbenhavn (nu Professionshøjskolen UCC); MikroVærkstedet A/S og Nationalt Videncenter for Læsning. Sprogvurdering hører nu under Indenrigs- og socialministeriet. Sprogvurdering af 3-årige kan downloades på ministeriets hjemmeside: Sprogvurderingsmateriale til 3-årige er udførligt beskrevet i Bleses (2009).

7 I forbindelse med børn der falder inden for fokuseret indsats er der mistanke om sproglige problemer. For fokuseret indsats anbefales det i Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, at der i institutionen tilrettelægges ekstra sprogstøttende aktiviteter i forhold til dele af sprogudviklingen. Når det gælder særlig indsats anbefales det i materialet, at talepædagogen inddrages. Her er der formentlig tale om egentlige sproglige vanskeligheder, som kræver en særlig sprogindsats. I analysen af spørgeskemaundersøgelsen forventes det derfor, at samarbejdet mellem pædagoger og talepædagoger adskiller sig i forhold til de to kategorier. Spørgeskemaets fokus Spørgeskemaet sætter fokus på to samarbejdsakser i relation til det opfølgende sprogarbejde, nemlig samarbejdet mellem: Pædagoger og talepædagoger Pædagoger og forældre Ud fra dette dobbelte fokus var spørgeskemaet bygget op i fem hoveddele: Baggrundsspørgsmål Facilitering af sprogarbejdet Ansvars- og opgavefordeling i det opfølgende sprogarbejde Samarbejdet mellem pædagoger og talepædagoger Samarbejdet mellem pædagoger og forældre I de følgende afsnit beskrives de fem dele i rapporten i kortform: 1: Baggrundsspørgsmål I undersøgelsens første del undersøges det om alle 3-årige tilbydes en sprogvurdering. Der er endvidere spurgt til respondentens funktion i institutionen (for eksempel sprogvejleder), til respondentens efteruddannelse samt til institutionens normering (antal børn) 4. Resultaterne fra disse spørgsmål ses i BILAG 2, tabel : Facilitering af sprogarbejdet I del 2 undersøges efteruddannelsesniveauet på sprogområdet i institutionen (BILAG 2, tabel 5-21) Begrundelsen for dette fokus har sin baggrund i en evaluering af sprogstimulering af tosprogede børn ( 4A) udført af Rambøl (UVM 2003). Her peges der på uddannelsesniveau som en helt central faktor i sprogarbejdet med tosprogede børn. Evalueringen peger på, at personalets kompetencer og efteruddannelse har en væsentlig indflydelse på effekten af sprogstimulering. I spørgeskemaet blev der tillige spurgt til pædagognormeringen i institutionen. Oplysningerne om normering var dog så forskelligartet opgjort, at disse oplysninger viste sig for uensartede til at kunne anvendes i analysen.

8 Således er der størst oplevet effekt i kommuner, hvor pædagoger eller andet personale med relevant efteruddannelse varetager indsatsen 5. I rapporten Kortlægningsundersøgelse af sprogtilegnelsesperspektivet på pædagog- og læreruddannelsen (Krogh, Månsson & Bleses, 2007) er hovedkonklusionen, at der eksisterer et betydeligt efteruddannelsesbehov hos danskundervisere på landets pædagog- og lærerseminarier inden for næsten alle aspekter af børns sprogtilegnelse. Her udpeges sprogområdet altså ligeledes som et område, der bør opprioriteres vidensmæssigt. EVA s undersøgelse fra 2007 peger ligeledes på, at kompetenceudvikling er en central faktor i sprogvurderinger af 3-årige. Undersøgelsen viser, at kun 3 % af kommunerne i 2007 havde erfaringer med, at pædagoger udfører sprogvurderinger. Rapporten anbefalede derfor, at kommunerne sikrer et kompetenceløft på alle planer, og at der beskrives en langsigtet kompetenceudviklingsplan. Med sprogvurderingstilbud til alle 3-årige vokser sprogopgaverne i institutionerne markant, og det er derfor interessant at se på, hvordan pædagogerne fagligt er klædt på til opgaven. I spørgeskemaundersøgelsen er pædagogerne desuden blevet spurgt til deres vurdering af behov for efteruddannelse på forskellige områder, herunder også tosprogede børn. Spørgeskemaundersøgelsen belyser også, hvorvidt netværk er en samarbejdsform, der støtter kompetenceudvikling og viden i det opfølgende sprogarbejde. Del 2 indeholder desuden spørgsmål om kommunens ressourcetildeling til sprogområdet og om institutionernes interne opkvalificering. Det undersøges tillige, hvilken rolle en eventuel sprogkonsulent i kommunen har. I føromtalte rapport fra EVA (2007), anbefales det, at der defineres en evalueringsplan for de individuelle handleplaner (den sprogstimulerende indsats), herunder hvornår barnet vurderes igen. Dette belyses her kvantitativt med spørgsmål om, hvorvidt der er beskrevet retningslinjer for den opfølgende indsats. 3: Ansvars- og opgavefordeling i det opfølgende arbejde: I del 3 belyses det, hvor ansvaret for opfølgende sprogvurdering og det opfølgende sprogarbejde er placeret. (Se BILAG 2, tabel 22-34). I EVA s undersøgelse fra 2008 ses det, at 71 % af kommunerne forventer, at pædagoger skal udføre den 3-årige sprogvurdering (børn i daginstitution). 39 % af kommunerne forventer, at pædagoger med videreuddannelse inden for sprogvurdering skal udføre sprogvurderingen. I nærværende undersøgelse er der spurgt til, hvem der udfører en evt. opfølgende sprogvurdering af børn, der falder under henholdsvis fokuseret indsats og særlig indsats. Der er desuden spurgt ind til, om talepædagoger også er inddraget i forbindelse med børn, der falder inden for gruppen fokuseret indsats. I relation til spørgsmålet om retningslinjer for sprogindsatsen i del 2, belyses det i del 3, om der forefindes fælles materialer til beskrivelse af den opfølgende indsats, der kan støtte pædagogerne i 5 Jf.: Redegørelse af 9/4 03 om kommunernes erfaringer med sprogstimulering af tosprogede småbørn. (Redegørelse nr. R 9). Undervisningsministeren (Ulla Tørnæs).

9 det opfølgende sprogarbejde. Valget af dette fokuspunkt udspringer af Rambøls førnævnte evaluering af sprogstimulering for tosprogede (2002). Her peger man på, at tilstedeværelsen af handlingsplaner, centrale målsætninger mm. bidrager til større oplevet effekt af sprogstimuleringen. I del 3 belyses det endvidere, hvilke evalueringsrutiner institutionen har mht. at vurdere effekten af sprogindsatsen. Endelig undersøges det, hvordan ansvaret for 4A indsats er placeret i forhold til den generelle 3- års sprogvurdering. 4: Samarbejdet mellem pædagoger og talepædagoger Fra EVA s undersøgelser og fra vores kontakter til kommunerne ved vi, at kommunerne strukturerer arbejdet med sprogvurderinger forskelligt. Det er derfor interessant at se på rollefordelingen mellem pædagoger og talepædagoger i det opfølgende sprogarbejde. Del 4 søger at afdække, hvordan pædagoger og talepædagogers samarbejde udformer sig og tillige at afdække pædagogernes vurdering af samarbejdet. I relation til Sprogvurderingsmateriale til 3-årige kan man forvente, at talepædagogen primært inddrages ved kategorien særlig indsats. I materialet anbefales det, at børn der falder ind en for særlig indsats tilbydes talepædagogisk bistand. I relation til lovbemærkningerne om integrering af sprogarbejdet i dagligdagen (jf. rapportens indledning) er der tillige blevet spurgt ind til, om pædagogerne oplever, at talepædagogens arbejde er integreret i det daglige arbejde med børnene. Resultaterne fra del 4 ses i BILAG 2, tabel : Samarbejdet med forældre Man ved fra international forskning, at sprogmiljøet i hjemmet har stor betydning for barnets sprogudvikling og for den senere læseudvikling 6. Forskelle i børns sproglige færdigheder bliver i flere udenlandske undersøgelser forklaret med børns forskellige socioøkonomiske og kulturelle baggrunde 7. Også en dansk undersøgelse viser, at barnets familiebaggrund har betydning for læsefærdigheder 8. Det er derfor interessant at belyse, hvordan institutionerne arbejder med at inddrage forældre i sprogstøtten. Kommunerne er desuden forpligtigede på at sikre, at forældre inddrages i det opfølgende sprogarbejde, hvilket i spørgeskemaet belyses kvantitativt med et spørgsmål om, hvorvidt kommunen har beskrevet en procedure for inddragelse af forældre. Der spørges også om, hvorvidt talepædagoger og pædagoger samarbejder omkring forældresamarbejdet. Desuden er der stillet spørgsmål om, hvordan samarbejdet med forældrene foregår, og hvordan pædagogerne vurderer samarbejdet. Resultaterne ses i BILAG 2, tabel Aukust. 7 Thomsen og Clausen. 8 Juhl.

10 Resumé og diskussioner I det følgende præsenteres en resumerende fremstilling og diskussion af spørgeskemaundersøgelsens resultater. Alle tabelhenvisninger refererer til BILAG 2, hvor man finder en mere fuldstændig fremstilling af undersøgelsens resultater. Institutionernes baggrundsoplysninger Af de deltagende børnehaver oplyser 96,6 %, at de tilbyder 3-årig sprogvurdering til alle børn. Godt halvdelen af institutionerne har en størrelse på børnehavebørn og ca. halvdelen er integrerede institutioner. Undersøgelsen tyder på, at det er mest udbredt, at sprogvurderingen af 3- årige foretages i børnehaven. Ser man på respondenternes funktion i arbejdet med sprogvurderinger fremgår det af undersøgelsen, at 50,9 % af respondenterne er sprogansvarlige i institutionen. 36,5 % er med i et team, der arbejder med sprogvurderinger. 24 % er ledere og 8,2 % er pædagoger (uden særligt ansvar). Dette billede forventes at afspejle de forskellige måder at organisere arbejdet med sprogvurderinger i institutionerne. I så fald ser man, at udpegning af en sprogansvarlig er den hyppigste organisering. Undersøgelsen viser, at respondenternes efteruddannelse på sprogområdet mest hyppigt er kortere kurser (1-3 dage). 64,3 % oplyser således, at de har deltaget i kortere kurser. 12 % har deltaget i kortere kurser (mellem 1 dag og 2 ugers varighed). 7 % svarer, at de har eller er i gang med en meritgivende videreuddannelse på sprogområdet % oplyser, at de ikke har deltaget i efteruddannelse på området. I betragtning af at spørgeskemaet er stilet til den person i institutionen, der har mest viden om sprogområdet, kan det overraske, at en femtedel af respondenterne ikke har deltaget i efteruddannelse på sprogområdet. Facilitering af sprogarbejdet Personalets efteruddannelse I flertallet af de besvarende institutioner (52,3 %) har en eller flere af pædagogerne deltaget i 1-3 dages kurser på sprogområdet (tabel 5-8). I 19,6 % af de besvarende institutioner har en eller flere deltaget i 1-2 ugers kurser på sprogområdet. I 15,5 % af besvarelserne oplyses det, at institutionen har en eller flere pædagoger med længerevarende efteruddannelse på sprogområdet ansat. I forhold til meritgivende uddannelse viser undersøgelsen, at 14,2 % af de besvarende institutioner har én eller flere pædagoger ansat, der har/er i gang med meritgivende uddannelse på sprogområdet Ser man på tværs af de forskellige spørgsmål om efter- og videreuddannelse (tabel 5-8), ses følgende statistik for efteruddannelse af institutionens personale som helhed:

11 22,3 % svarer, at ingen har deltaget i 1-3 dages kurser på sprogområdet. (tabel 5) 76,3 % svarer, at ingen har deltaget i 1-2 ugers kurser på sprogområdet. (tabel 6) 83,0 % svarer, at ingen har deltaget i længerevarende kurser (mere end 2 uger) (tabel 7) 84,6 % svarer, at ingen har deltaget i meritgivende efteruddannelse (tabel 8). Hermed er 1-3 dages kurser langt den hyppigste grad af efteruddannelse af institutionernes pædagoger på sprogområdet. Det skal bemærkes, at ovenstående analyse på tværs af tabellerne kun giver nogle indikationer af uddannelsesniveauet. Bag tallene kan formodes at gemme sig en spredning mellem institutionerne. Således er det muligt, at en institution eksempelvis ikke har haft nogle pædagoger på 1-3 dages kurser, men har haft pædagoger på meritgivende uddannelse. Undersøgelsen ser alligevel rent statistisk ud til at bekræfte rapporten om 3-års sprogvurdering fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA 2007), hvor det anbefales at styrke efteruddannelse på sprogområdet. Undersøgelsen afdækker dog på ingen måde, hvilken betydning efteruddannelse har for sprogarbejdet i institutionerne eller for samarbejdet med talepædagoger. Dette spørgsmål kunne være et oplagt interessefelt i den videre undersøgelse. Intern opkvalificering I spørgeskemaundersøgelsen svarer 40,2 % af institutionerne, at de opkvalificerer sig internt ved at arbejde med sprog som fokusområde gennem for eksempel temaer og læreplansarbejde (tabel 9). Omvendt oplyser 24,1 %, at de ikke har haft særlig fokus på sprogområdet. 34,9 % oplyser, at den sprogansvarlige pædagog varetager en form for opkvalificering af sine kollegaer. I den videre undersøgelse kan det være interessant at undersøge denne sammenhæng og belyse, hvordan institutionerne organiserer den faglige udveksling og udvikling. Behov for opkvalificering Knap en tredjedel af respondenterne (30, 0 %) mener ikke, at der er behov for efteruddannelse på sprogområdet (tabel 10). Der viser sig dog her et varieret billede, idet svarene samtidig viser, at en stor gruppe respondenter ser et opkvalificeringsbehov på flere områder. Respondenterne peger på opkvalificeringsbehov i forhold til: Sprogproblemer (47,3 %) Sprogstimulering (anvendt bredt om opfølgende sprogarbejde) (41,2 %) Sproglig udvikling (33,4 %) Tosprogede børn (26,8 %) En femtedel peger på opkvalificeringsbehov i forhold til forældresamarbejdet. Et interessant fænomen kan iagttages ved at sammenholde respondentens efteruddannelse med respondentens vurdering af behov for opkvalificering i institutionen (tabel 11). Undersøgelsen viser

12 her, at meritgivende efteruddannelse korresponderer med, at respondenten i højere grad vurderer, at der er opkvalificeringsbehov på en række områder. Særligt skiller viden om sprogproblemer sig ud, idet respondenter med meritgivende uddannelse i højere grad (63,6 %) end gennemsnittet (47,3 %) vurderer, at børn med sprogproblemer er et område, hvor der er brug for opkvalificering. Omvendt vurderer respondenter uden efteruddannelse på sprogområdet dette behov lidt lavere (44,1%) end gennemsnittet (47,3 %). Det ser således ud som om, at øget faglig viden også samtidig synliggør nye faglige behov. Det kan også tænkes, at ovenstående tendens er et eksempel på, hvordan en faglig diskurs etableres og italesætter nye behov og interesser. Ovenstående kan endvidere tænkes at udtrykke, at de pædagoger der har modtaget mest eftervidereuddannelse også i højere grad får tildelt ansvar for børn med sprogproblemer, og dermed meget direkte oplever behov for mere viden/nye kompetencer. I den videre undersøgelse vil det være interessant at belyse, hvordan pædagoger oplever den ændring i deres faglighed, som de obligatoriske tilbud om sprogvurderinger initierer. Ressourcer Ud fra besvarelserne ses det, at det er meget forskelligt, om kommunerne har tilført ekstra midler til henholdsvis sprogvurdering og det opfølgende sprogarbejde (tabel 12 og 13). Tendensen er, at et flertal af institutionerne (58,0 %) har modtaget ekstra midler til sprogvurderingen, mens 41,9 % svarer, at der ikke er ekstra ressourcer til opgaven. Når det gælder det opfølgende sprogarbejde oplyser et flertal (65,2 %), at institutionen ikke har modtaget ekstra ressourcer til opgaven. Dette kan sammenlignes med, at BUPL i sin undersøgelse af sprogvurderinger (BUPL 2009) har fundet, at 65 % af de 363 adspurgte pædagoger oplyser, at institutionen ikke har modtaget ekstra ressourcer til at gennemføre sprogvurderinger. 78 % svarer, at de ikke har fået ekstra ressourcer til det opfølgende sprogarbejde. 62 % mener, at de ikke har ressourcer nok til at lave en ordentlig opfølgning. Nærværende undersøgelse viser altså en mere positiv tendens i forhold til kommunerne tildeling af ressourcer end BUPL s undersøgelse. Hvorvidt dette beror på udvælgelse af kommuner kan ikke umiddelbart bedømmes 9. Retningslinjer for det opfølgende sprogarbejde Godt halvdelen af respondenterne (50,3 %) oplyser, at kommunen ikke har defineret retningslinjer for, hvor længe en indsats skal tilbydes. I forhold til retningslinjer for, hvornår talepædagogen skal inddrages, svarer 51,4 % af respondenterne, at kommunen har defineret dette for børn, der falder inden for særlig indsats. For børn der falder inden for fokuseret indsats svarer 24,5 %, at kommunen har defineret retningslinjer for, hvornår talepædagogen skal inddrages (tabel 14 og 15). I den videre undersøgelse kan det være interessant at belyse, hvilke procedure og samarbejdsformer der praktiseres i forhold til opfølgende indsats og inddragelse af talepædagoger. Der er i analysen foretaget flere krydstabuleringer mellem ressourcespørgsmålet og andre spørgsmål i spørgeskemaet (ikke medtaget i rapporten). Der har ikke vist sig klare tendenser i disse tal. Det skal bemærkes at undersøgelsen ikke spørger ind til ressourceniveauet, men kun belyser hvorvidt der er tilført ekstra midler i forbindelse med implementering af 3-årig sprogvurdering.

13 Netværk om sprog Et flertal af respondenterne (59 %) oplyser, at de indgår i netværk om sprogvurderinger og det opfølgende sprogarbejde. Der ses samtidig en meget høj grad af tilfredshed med deltagelse i netværk for både netværk mellem pædagpoger og netværk, hvor talepædagoger indgår (tabel 16-19). Et fokuspunkt i den videre undersøgelse kunne være at belyse, hvilke samarbejdsformer i netværkene der tillægges værdi af pædagoger og talepædagoger. Sprogkonsulentens rolle 51,7 % af respondenterne oplyser, at kommunen har en sprogkonsulent (eller lignende) ansat. Det mest udbredte er, at sprogkonsulentens rolle er at vejlede pædagogerne (64,8 % svarer sådan) og fungerer fagligt støttende (tabel 20 og 21). Sprogkonsulenten har hyppigt rollen som kursus- og temaplanlægger og som planlægger af møder og netværk. En stor gruppe (47,8 %) oplyser, at sprogkonsulenten registrerer sprogvurderingerne, mens en lille gruppe (11,5 %) oplyser, at sprogkonsulenten har ansvar for det opfølgende sprogarbejde i institutionen. Ansvars og opgavefordeling i det opfølgende sprogarbejde Opfølgende sprogvurderinger En meget stor majoritet af de deltagende institutioner foretager en opfølgende sprogvurdering. Kun 9,7 % oplyser, at de ikke foretager opfølgende sprogvurderinger for børn, der falder inden for fokuseret indsats. For børn der falder inden for særlig indsats er tallet 7,9 % (tabel 22). Undersøgelsen viser, at organiseringen af arbejdet med opfølgende sprogvurdering varierer en del Tendensen er dog tydelig: Det mest hyppige er, at det pædagogiske personale i institutionen varetager opfølgende sprogvurdering i forhold til børn, der falder inden for fokuseret indsats (tabel 22). Barnets pædagog er involveret i 41,3 % af institutionerne og den sprogansvarlige er involveret i 42,2 % af institutionerne. (Det skal bemærkes at flere kan være involveret i den opfølgende sprogvurdering). For børn der falder inden for særlig indsats er tendensen, at talepædagogen her i langt højere grad udfører/er involveret i den opfølgende sprogvurdering (66,2%) (tabel 23). Den sprogansvarlige er dog også involveret i det opfølgende sprogarbejde i en del institutioner (29 %). I og med at børn der tilbydes særlig indsats sandsynligvis har alvorlige sprogproblemer, er det bemærkelsesværdigt, at kun 66, 2 % oplyser, at talepædagogen udfører opfølgende sprogvurderinger. Samtidig fremgår det, at barnets pædagog i 33,2 af besvarelserne angives at udføre opfølgende sprogvurdering. Dette kan sammenholdes med behovet for efteruddannelse, hvor respondenterne og især respondenter med mest efter- og videreuddannelse, peger på behov for opkvalificering i forhold til børn med sprogproblemer (tabel 10 og 12 ).

14 Dette kan antyde, at børn med sprogproblemer er et område, hvor pædagoger møder store udfordringer. Undersøgelsen indikerer, at pædagoger nogen steder tildeles ansvar på et område (sprogproblemer), hvor de efterspørger opkvalificering. Vurdering af behov for talepædagogisk bistand: Undersøgelsen viser, at i lidt over halvdelen af institutionerne (55,9 %) indgår pædagoger i vurdering af behov for talepædagogisk bistand for børn, der falder inden for særlig indsats (tabel 24). Det mest typiske er ifølge respondenterne, at talepædagoger indgår i denne vurdering. Samlet svarer 88,1 %, at talepædagogen indgår i vurderingen. Talepædagogisk bistand til børn der falder inden for fokuseret indsast: Det ses tillige i undersøgelsen, at talepædagoger også kan inddrages i det opfølgende sprogarbejde under fokuseret indsats, idet 49,8 % af respondenterne svarer ja til, at dette forekommer (tabel 25). Ansvar for det opfølgende sprogarbejde: Undersøgelsen viser, at barnets stuepædagog hyppigst (51,6 %) er den, der har ansvar for det opfølgende sprogarbejde, når det gælder børn, der falder inden for fokuseret indsats (tabel 26). 28,6 % svarer, at pædagoger og talepædagoger i samarbejde har ansvaret for det opfølgende sprogarbejde. Talepædagoger er langt mere involverede som ansvarspersoner i det opfølgende sprogarbejde, når det gælder børn, der tilbydes særlig indsats (tabel 27). Det ses samtidig, at samarbejdet mellem pædagoger og talepædagoger ligeledes er det mest hyppige i forhold til fordeling af ansvaret (55,6 %). Dette er altså også hyppigere end, at talepædagogen alene har ansvaret (31,2 %) for det opfølgende sprogarbejde for børn, der falder inden for særlig indsats. Med hensyn til 4A ses det i undersøgelsen (tabel 28), at ca. halvdelen (51,2 %) af institutionerne har placeret ansvaret for tosprogede børns sprogvurderinger og sprogstøtte sammen med ansvaret for 3- års sprogvurdering og opfølgning. Godt og vel en fjerdedel (27,2 %) svarer, at et team/pædagoger udefra har ansvaret. 10,6 % svarer, at institutionen har en pædagog med særligt ansvar for børn, der falder inden for 4A. I forhold til etableringen af faglige kompetencer og samarbejdsformer på sprogområdet, kan det være interessant at få belyst fordelingen af ansvaret for tosprogede børn og den almene sprogvurdering af 3-årige nærmere. Materialer til beskrivelse af den opfølgende indsats Det hyppigste anvendte materiale i de deltagende institutioner er opfølgningspapiret (Pædagogisk handleplan) til Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, som henholdsvis 41,2 % (fokuseret indsats) og 38,4 % (særlig indsats) af respondenterne oplyser, at de anvender (tabel 29 og 30). For både fokuseret indsats og særlig indsats gælder, at knap en tredjedel svarer, at der ikke er valgt et fælles materiale i institutionen. Knap en femtedel benytter et materiale udarbejdet af kommunen både når det gælder fokuseret indsats og særlig indsats. Henholdsvis 4,5 % og 3,5 % benytter et materiale, de selv har udarbejdet.

15 Institutionerne vurderer i høj grad de materialer de anvender positivt. Institutioner, der selv har udarbejdet et materiale, er mest tilfredse med det anvendte materiale (tabel 31 og 32). Dog svarer ca. en fjerdedel ved ikke, når det gælder tilfredshed med henholdsvis materiale udarbejdet af kommunen og materiale fra Sprogvurderingsmateriale til 3-årige. Der hvor utilfredsheden er størst er blandt de institutioner, der ikke har et fælles materiale. Dette kan muligvis fortolkes sådan, at disse institutioner er utilfredse med ikke at have et fælles materiale. I så fald udtrykkes der her et behov for et fælles materiale. Evaluering af det opfølgende sprogarbejde For fokuseret indsats gælder det, at evaluering sammen med forældrene er den mest udbredte evalueringsform (tabel 33), mens det for særlig indsats er evaluering sammen med talepædagogen der er mest hyppig. (58,4 % svarer dette, tabel 34). Det ser generelt ud til, at evaluering af indsatsen er et arbejdsområde, der kan skærpes i en del institutioner, særlig når det gælder fokuseret indsats, men også i nogen grad når det gælder særlig indsats. De undersøgte evalueringsformer i undersøgelsen ligger således med én undtagelse alle under 40 % i svarfrekvens. For eksempel svarer 34,2 %, at de kontinuerligt evaluerer sprogindsatsen i personalegruppen (fokuseret indsats, tabel 33). Kun evaluering sammen med talepædagog har en svarfrekvens over 40 %, nemlig 58,4 %, når det gælder særlig indsats (tabel 34). Dermed ses det altså, at der for børn, der falder inden for særlig indsats, i højere grad er etableret procedurer for evaluering af indsatsen og at talepædagogen er central i dette arbejde. Det ses i analysen (tabel 33 og 34), at for henholdsvis en fjerdedel (fokuseret indsats) og en femtedel (særlig indsats) savnes der procedurer for evaluering af indsatsen, og at der i en del institutioner måske kan arbejdes mere kontinuerligt i samarbejdet med talepædagogen. Selv om kontinuerlig evaluering sammen med forældre praktiseres i ca. 40 % af institutionerne (for begge indsatsområder, tabel 33 og 34), kan dette i relation til lovkravet om inddragelse af forældre se ud til at skulle opprioriteres. Samarbejdet mellem pædagoger og talepædagoger Talepædagogens rolle Undersøgelsen viser, at talepædagogen i højere grad er inddraget i og også selv aktiv i sprogstimulering, for børn der falder inden for særlig indsats end for børn der falder inden for fokuseret indsats (tabel 35). For både fokuseret indsats og særlig indsats er det mest hyppige, at talepædagogen har rollen som pædagogens vejleder i forhold til det enkelte barn. Det gælder således henholdsvis for 44,4 % (fokuseret indsats) og 50, 5 % (særlig indsats) af besvarelserne.

16 Det ses i undersøgelsen, at samarbejdspraksis mellem pædagoger og talepædagoger varierer en del. Det er interessant, at 19,8 % svarer, at talepædagogen normalt ikke indgår i det opfølgende sprogarbejde for fokuseret indsats, mens andre 14,9 % svarer, at talepædagogen selv udfører sprogstimulering (fokuseret indsats) i institutionen. Her ses altså vidt forskellige tilgange til talepædagogens arbejde i institutionerne. Det er også bemærkelsesværdigt, at under halvdelen (40,4 %) svarer, at tilrettelæggelsen af sprogstimulering for særlig indsats foregår i et samarbejde mellem pædagoger og talepædagoger. Dette belyser indirekte spørgsmålet om sprogindsatsens integrering i det daglige arbejde, som belyses i det følgende afsnit. Pædagogernes vurdering af samarbejdet med talepædagoger. Undersøgelsen af samarbejdet med talepædagoger viser, at pædagoger i meget høj grad er tilfredse med samarbejdet med talepædagogen. 83,1 % af respondenterne er meget enig eller enig i, at der er etableret gode samarbejdsformer mellem pædagoger og talepædagoger. 88,2 % svarer, at de er meget enig eller enig i at samarbejdet om det enkelte barn fungerer godt (tabel 36 og 37). Knap halvdelen af respondenterne (48,8 %) vurderer, at talepædagogens arbejde er godt integreret i dagligdagen (tabel 38). Dog ses der, som nævnt i det foregående afsnit, et modsatrettet tegn på, at sprogstimulering (særlig indsats) kan være et isoleret talepædagogisk ansvar, i og med at kun 40,4 % svarer, at sprogstimulering tilrettelægges i et samarbejde mellem pædagoger og talepædagoger. Det vides ikke, hvorvidt pædagogerne opfatter spørgsmålet om integration af talepædagogens arbejde i dagligdagen som vigtigt. Dette er område, der kan belyses nærmere: Hvilken rolle spiller integrationen af talepædagogens arbejde i hverdagen for sprogarbejdet? Sammenholdt med analysen af talepædagogens rolle (jf. tabel 35) kan det ligeledes være et fokuspunkt at belyse, hvilke forståelser og praksisser der eksisterer i forhold til lovens intention om sprogarbejdets integrering i hverdagen. Ca. halvdelen af respondenterne svarer, at de talepædagogiske ressourcer anvendes optimalt (tabel 39). Respondenterne er i udstrakt grad (81,4 %) tilfreds med vejledning fra talepædagogen (tabel 40). Dog ønsker 42,7 % sig et tættere samarbejde med talepædagogen (tabel 41). Her ses altså på trods af den generelle tilfredshed (tabellerne forud) et udbredt ønske om et tættere samarbejde. I forhold til projektets 2. del kunne det være interessant at få belyst pædagogernes opfattelser af, hvad samarbejdet kan bestå af. I forhold til tid som en faktor i samarbejdet vurderer 46,7 %, at talepædagogen ikke har tid nok (Tabel 42). Når det gælder pædagogernes tid til samarbejdet, mener ca. en tredjedel, at pædagoger har tid nok til samarbejdet med talepædagogen (tabel 43). Omvendt er en tredjedel uenige i dette. I forhold til behov for mere vejledning fra talepædagogen viser der sig ligeledes et meget differentieret billede. 35,9 % svarer, at de har behov for mere vejledning om sprogstimulering (tabel 44). 30,4 % svarer samlet, at de har behov for mere vejledning om det enkelte barn (tabel 45). For begge spørgsmål gælder, at ca. en tredjedel er uenige i dette.

17 I den videre undersøgelse vil det derfor være interessant at belyse, hvilke elementer og samarbejdsformer pædagoger ønsker sig i samarbejdet med talepædagogen. Ligeledes er det interessant at belyse, hvordan talepædagogens arbejde integreres i hverdagen. Samarbejdet med forældrene Retningslinjer for forældresamarbejdet Undersøgelsen viser store forskelle i forhold til, hvorvidt der er beskrevet procedure for inddragelse af forældre. For begge indsatsområder gælder, at lidt over halvdelen af institutionerne oplyser, at enten kommunen, institutionen eller talepædagogen har beskrevet retningslinjer for inddragelse af forældre (tabel 46). Samlet svarer 48,4 % enten nej eller ved ikke til spørgsmålet om, hvorvidt der er beskrevet procedure for inddragelse af forældre (for børn der falder inden for fokuseret indsats). For børn der falder inden for særlig indsats er billedet næsten det samme. 45,7 % af respondenterne svarer tilsammen nej eller ved ikke til spørgsmålet (tabel 46). Talepædagogen i forældresamarbejdet Respondenterne svarer i høj grad, at pædagoger og talepædagoger arbejder tæt sammen samarbejder om inddragelse af forældre (tabel 47). Dette gælder i lidt højere grad for særlig indsats (55,7 %) end for fokuseret indsats (42,1 %). Det vil være interessant at få dette samarbejde belyst kvalitativt i den videre undersøgelse. Forældrenes inddragelse I forhold til opfølgende samtaler svarer 10,9 %, at der følges jævnligt op med samtaler med forældrene (fokuseret indsats, se tabel 48). Tallet er lidt højere for børn der falder inden for særlig indsats, nemlig 20 %. (tabel 48) Det tyder således på, at kontinuiteten i forældresamarbejdet nok kan styrkes. For børn der falder inden for særlig indsats er det dog sandsynligt, at talepædagogen i høj grad varetager opfølgende samtaler med forældrene men at dette ikke nødvendigvis fremgår af respondenternes svar. Det ses i undersøgelsen (tabel 48) at 62,3 % (fokuseret indsats) og 67,2 % (særlig indsats) af institutionerne aftaler det opfølgende samarbejde med forældrene. Spørgeskemaundersøgelsen kan ikke præcisere karakteren af dette samarbejde (jf. formuleringen: aftales med i spørgeskemaet), men i forhold til lovkravet om forældreinddragelse kan der her peges på et område, der kan styrkes i nogle institutioner. En høj andel (78,8 %) af institutionerne i undersøgelsen vejleder forældre om sprogstøtte, når det gælder børn, der falder inden for fokuseret indsats. Dermed gælder dog også, at ca. en femtedel ikke tilbyder vejledning til forældrene. For børn der falder inden for særlig indsats svarer lidt færre (72,8 %), at de tilbyder forældrene vejledning (tabel 48). Her antages det, at talepædagogen ofte vil være ansvarlig for vejledning af forældrene.

18 Pædagogernes vurdering af samarbejdet med forældrene Undersøgelsen af forældresamarbejdet viser, at pædagogerne i høj grad oplever, at dette fungerer, at de er rustede til at vejlede forældre og at de har gode erfaringer med at inddrage forældre aktivt i sprogarbejdet (tabel 49 og 50). Det kan diskuteres om spørgsmålenes karakter i denne del (henholdsvist positivt og negativt formulerede udsagn, se tabel 49-54) resulterer i et overdrevent positivt billede af, hvor godt samarbejdet med forældrene fungerer? Dette kan ikke uddybes ud fra undersøgelsen, men kan være en mulighed. Den meget positive tendens i vurderingerne kan sammenholdes med analysen af evaluering sammen med forældrene (tabel 34). Her fremgår det, at kun 38,7 % kontinuerligt evaluerer sammen med forældrene. Dette kan omvendt indikere, at forældresamarbejdet kan styrkes. Det generelle billede er, at pædagoger ikke oplever det som svært at vejlede forældrene om børns sprog, men at tid er en problemfaktor for ca. en tredjedel af de besvarende institutioner (tabel 53). Der peges i nogen grad på (24,8 %), at der savnes idéer og erfaringer med at inddrage forældre aktivt i det opfølgende sprogarbejde (tabel 52). Samtidig synes undersøgelsens resultater dog at pege på forældresamarbejdet som et område, hvor indsatsen kunne styrkes i forhold til inddragelse, vejledning og samtaler med forældre, jf. spørgsmålet om, om forældrene tilbydes opfølgende samtaler ovenfor. Konklusion og perspektivering Pædagogerne i undersøgelsen udtrykker i høj grad tilfredshed med samarbejdet med talepædagoger. Samtidig udtrykker en del af respondenterne (42,7 %), at de ønsker sig et tættere samarbejde med talepædagogen. Respondenter der indgår i netværk om sprog udtrykker en meget høj grad af tilfredshed med disse. Netværk ser dermed ud til at kunne anbefales som fagligt støttende tiltag. Af undersøgelsen fremgår det, at institutionerne/kommunerne organiserer arbejdet med og fordeler ansvaret for sprogvurderinger forskelligt. I et flertal af institutionerne har man etableret en praksis, hvor der er udnævnt en sprogansvarlig, og i 42,2 % af institutionerne er den sprogansvarlige pædagog involveret i den opfølgende sprogvurdering af børn der falder inden for fokuseret indsats. I 41,3 % af institutionerne er barnets pædagog involveret i den opfølgende sprogvurdering. For børn der falder inden for særlig indsats er tendensen, at talepædagogen her i langt højere grad udfører/er involveret i den opfølgende sprogvurdering (66,2%). Den sprogansvarlige er dog også involveret i en del institutioner (29 %). Undersøgelsen indkredser forandringsprocessen omkring pædagogfagligheden som et centralt fokuspunkt i den videre undersøgelse. Dette lægger op til, at der i interviewundersøgelsen belyses

19 eksempler på, hvordan pædagoger og talepædagoger oplever, at deres faglighed, deres kompetenceområder og deres samarbejdsformer forandres og reetableres i forhold til sprogvurderinger og det opfølgende sprogarbejde. Sker der, som Lars Holm (2009) peger på, en kategorisering af det pædagogiske personale i forbindelse med implementeringen af sprogvurderinger, sådan at sprogområdet udpeges som specialistområde? Hvordan etableres henholdsvis faglige skel og nye samarbejdsformer mellem pædagoger og talepædagoger? I forhold til samarbejdet med forældre om barnets sprog ser man, at pædagogerne i undersøgelsen er meget positive i deres vurderinger af dette. Pædagogerne udtrykker samlet set, at samarbejdet fungerer godt og at de i høj grad inddrager og vejleder forældrene. Et lille flertal oplyser, at man aftaler den opfølgende sprogindsats med forældrene, men samtidig viser undersøgelsen, at evaluering af indsatsen sammen med forældrene ikke er så udbredt. I den efterfølgende kvalitative undersøgelse er det interessant at få konkretiseret og belyst samarbejdet med forældrene og at få belyst forældres ønsker til samarbejdet om opfølgning på sprogvurderingen. Man ser i undersøgelsen tegn på, at etableringen af evalueringsrutiner i sprogarbejdet kan styrkes, idet de forskellige undersøgte evalueringsformer ikke er særligt udbredte dog med evaluering mellem talepædagog og forældre (særlig indsats) som undtagelsen. Over halvdelen af institutionerne svarer i spørgeskemaet, at sprogindsatsen evalueres på denne måde, når det gælder børn der falder inden for særlig indsats. I den videre undersøgelse kan det være interessant at få belyst, hvilke evalueringsformer og metoder der anvendes i evalueringen af sprogindsatsen, og hvordan pædagoger og talepædagoger samarbejder om denne evaluering. Undersøgelsen indikerer, at der fortsat er behov for efteruddannelse/opkvalificering på sprogområdet. Pædagogerne i undersøgelsen udpeger en række områder, hvor de oplever et behov for opkvalificering, og undersøgelsen viser, at respondenternes efteruddannelse mest hyppigt er 1-3 dages kurser, og at en femtedel ikke har efteruddannelse på området. Dette på trods af, at målgruppen var den person i institutionen, der har mest kendskab til sprogområdet i institutionerne. Undersøgelsen indikerer også, at børn med sprogproblemer aktuelt er det område, der påkalder sig mest opmærksomhed i forhold til at styrke det pædagogiske arbejde med sprog. Også her er det interessant at få belyst forandringer i den faglige berøringsflade mellem pædagoger og talepædagoger. Hvordan kan et godt samarbejde styrkes? Hvilke arbejdsdelinger etablerer der sig mellem pædagoger og talepædagoger osv. Undersøgelsens anden del udføres i efteråret Her udvælges to kommuner til et nærmere casestudie og interviewundersøgelse, hvor der skal indgå pædagoger, talepædagoger og forældre.

20 Aukrust, Vibeke Grøver (2005): Tidlig språkstimulering og livslang læring en Kunnskapsoversikt. Pedagogisk forskningsinstitutt, Universitetet i Oslo. Bleses, D. (2009). National sprogvurdering i Danmark. I Bleses, D. & Højen, A. (red.). Når børn lærer sprog. Dansk sprogtilegnelsesforskning i et internationalt perspektiv. Syddansk Universitetsforlag, Bleses, D., Vach, W., Jørgensen, R. N., & Worm, T. (under udgivelse). Population language screening in Denmark: The development of a new parent and day care administrated screening instrument. Journal of Speech, Language and Hearing Research. BUPL (2009): Sprogvurderinger, Børn&Unge/BUPL's politisk økonomiske team, juli 2009, publiceret som tema i Børn & Unge nr. 21 / EVA (2007). Sprogvurderinger af 3-årige. Rapport udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. EVA (2008). Måling af sproglig udvikling, Rapport udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut Holm, Lars (2009). Sproglig evaluering i daginstitutioner. I Holm, L og Laursen, H.P. (red.). En bog om sprog. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Jensen, K. Ø., Jørgensen, R., Bleses, D. & Vach, W. (2009). Sprogvurdering.dk. System til håndtering af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige og Tillægsmateriale til tosprogede. Dansk Audiologopædi, nr. 4/09. Juhl, Holger (2008): Sproglige færdigheder i bh.kl., Center for Læseforskning. Krogh,T., Månsson, H., Bleses, D.(2007): Sprogtilegnelse på pædagog- og læreruddannelserne. Viden om læsning nr. 2, Nationalt Videncenter for Læsning. Thomsen, P., Clausen, M.C. (2009): Når sprog bliver til handling en forskningsopsamling. Institut for Sprog og Kommunikation, Audiologopædi og Logopædi, Syddansk Universitet, April Tilgængelig på BUPL s hjemmeside: 7W5GHY/$file/Naarsprogblivertilhandling.pdf UVM (2003). Redegørelse af 9/4 03 om kommunernes erfaringer med sprogstimulering af tosprogede småbørn. (Redegørelse nr. R 9). Undervisningsministeren (Ulla Tørnæs).

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N. Jørgensen Nationalt Videncenter for Læsning

Læs mere

Danske erfaringer med sprogindsatser. Status og fremtidige udfordringer Syddansk Universitet/CfB 19. januar 2010

Danske erfaringer med sprogindsatser. Status og fremtidige udfordringer Syddansk Universitet/CfB 19. januar 2010 Danske erfaringer med sprogindsatser: Status og fremtidige udfordringer Syddansk Universitet/CfB 19. januar 2010 Hans Månsson, Kompetenceenheden for logopædi Lena Basse, Kompetenceenheden for logopædi

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering 2. Delrapport Casestudie i to kommuner Lena Basse Hans Månsson Nationalt Videncenter for Læsning 2010 Nærværende rapport beskriver resultaterne

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Notat Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Dette notat indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle

Læs mere

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres

Læs mere

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014)

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Børneområdet 31.10.2011 (revideret juli 2014) Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN

SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN Århus Kommune Børn og Unge LINKS Denne pjece er oversat til somali, arabisk, tyrkisk, vietnamesisk, kurdisk, dari og pashto. Oversættelserne findes på følgende

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater

Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet...

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet... 1 Forord I henhold til 11 i dagtilbudsloven vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn, skal kommunen udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogarbejdet. I Varde

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes.

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes. Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende indsats 2014 Her følger en plan for Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogstøttende pædagogiske

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Børne- og Skoleudvalget

Mødesagsfremstilling. Børne- og Skoleudvalget Mødesagsfremstilling Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Skoleudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-04-2008 Dato: 31-03-2008 Sag nr.: BSU 53 Sagsbehandler: Lise Nørnberg Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.

Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Kære Forældre. Kommunen har i henhold til dagtilbudslovens 11 ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år,

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger.

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger. NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og unge Sekretariatet Evaluering af projekt Fælles sprog, fælles fremtid I perioden 2013 til 2014 har der i Moseengens Børnehus været et projekt om fælles

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Udviklingsprojekt: Pædagogers kompetenceudvikling ved videreuddannelse om Sprogtilegnelse. af Dorthe Bleses, Hans Månsson og Birte Gudiksen

Udviklingsprojekt: Pædagogers kompetenceudvikling ved videreuddannelse om Sprogtilegnelse. af Dorthe Bleses, Hans Månsson og Birte Gudiksen Udviklingsprojekt: Pædagogers kompetenceudvikling ved videreuddannelse om Sprogtilegnelse af Dorthe Bleses, Hans Månsson og Birte Gudiksen Februar 2010 1 Derudover deltog én medarbejder fra Fritids- og

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Sprogtilegnelse på pædagog- og læreruddannelserne: undersøgelse af danskundervisernes kompetencer inden for børns sprogtilegnelse

Sprogtilegnelse på pædagog- og læreruddannelserne: undersøgelse af danskundervisernes kompetencer inden for børns sprogtilegnelse : undersøgelse af danskundervisernes kompetencer inden for børns sprogtilegnelse Af Trine Krogh, Skolekonsulent, Glostrup Kommune Hans Månsson, Lektor, Kompetenceenheden for Logopædi, CVU Storkøbenhavn

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver

Læs mere

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn Et tilbud til dit 3-årige barn Kære forældre Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er glade, vrede eller kede af det. Sproget spiller en stor rolle i den daglige kommunikation,

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

sprogpolitik i dagtilbud. Specialiseringer og kategoriseringer i dagtilbud Casestudie i Viborg kommune.

sprogpolitik i dagtilbud. Specialiseringer og kategoriseringer i dagtilbud Casestudie i Viborg kommune. sprogpolitik i dagtilbud. Specialiseringer og kategoriseringer i dagtilbud Casestudie i Viborg kommune. Indledning: Et voksende indsatsområde er sprogstimulering af børn i dagtilbud. Denne indsats er under

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning Fokus i præsentation Baggrund Sprogtilegnelse og læsning Sprogvurderinger som kilde til ny viden om et- og tosprogede børns tilegnelse af dansk Kan Sprogvurderingsmateriale til 3-årige tillempes så det

Læs mere

Børn og Sprog Status, muligheder og perspektiver

Børn og Sprog Status, muligheder og perspektiver Børn og Sprog Status, muligheder og perspektiver V/Kasper Østerholdt Jensen Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Dagens program formiddag Tidspunkt

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Stil skarpt på tilsyn Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene. Tilsynet indgår

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 217 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 217 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 217 Offentligt ANALYSENOTAT Maj 2016 Tre ud af fire pædagoger er alene med den samlede børnegruppe BUPL har i april 2016 gennemført en alenetidsundersøgelse

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud I foråret 2012 er der ført tilsyn med kommunens kommunale og selvejende dagtilbud i Område Syd, Område Nord og Område Lions Børnehuse samt med kommunens puljeinstitution

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Børn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede

Børn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede Børn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede V/Dorthe Bleses og Kasper Østerholdt Jensen Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Sammenligning

Læs mere

Sprogvurdering af treårige. sådan gør vi i Gentofte Kommune

Sprogvurdering af treårige. sådan gør vi i Gentofte Kommune Sprogvurdering af treårige 1 - sådan gør vi i Gentofte Kommune 2 I begyndelsen frygtede jeg det store ekstra arbejde, som man pålagde pædagogerne, men Gentofte Kommunes satsning på en digital løsning har

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere