Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. Delrapport. Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. Delrapport. Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N."

Transkript

1 Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering Delrapport Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N. Jørgensen Nationalt Videncenter for Læsning 2009

2 Nærværende rapport beskriver resultaterne af første del af projektet: Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og sprogvurderinger. Denne del er udført i foråret 2009 og består af en spørgeskemaundersøgelse rettet til pædagoger i børnehaver. Projektet følges i efteråret 2009 op med en kvalitativ undersøgelse med interviews af nøglepersoner i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen udføres af Kompetenceenhed for Logopædi, UCC, i samarbejde med Center for Børnesprog, SDU. Projektet er finansieret af Nationalt Videncenter for Læsning. Deltagere i projektet: Lena Basse, Kompetenceenhed for logopædi, UCC: Primær projektmedarbejder, ansvar for tilrettelæggelse, udførsel og afrapportering af undersøgelsen. Hans Månsson, Kompetenceenhed for logopædi, UCC: Projektleder. Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU: Projektudviklingskonsulent. Rune Nørgaard Jørgensen: Center for Børnesprog, SDU: Udviklingskonsulent. Vi ønsker at takke alle de involverede pædagoger, konsulenter og andre, der har bidraget til undersøgelsen med svar og tid.

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 Projektets formål...4 Spørgeskemaundersøgelsen...4 Design Spørgeskemaets fokus Resumé og diskussioner...9 Institutionernes baggrundsoplysninger Facilitering af sprogarbejdet Ansvars og opgavefordeling i det opfølgende sprogarbejde Samarbejdet mellem pædagoger og talepædagoger Samarbejdet med forældrene Konklusion og perspektivering...17 Henvisninger...19 BILAG 1: Kommuner i undersøgelsen...21 BILAG 2: UNDERSØGELSENS SAMLEDES RESULTATER FORELIGGER I ET SELVSTÆNDIGT DOKUMENT.

4 Indledning Projektet Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering belyser, hvordan det praktiske samarbejde om sprogvurderinger og det opfølgende sprogarbejde håndteres og opleves i børnehaver i 37 kommuner. Såvel rapporten fra Læseudvalget (UVM 2005) og Skolestartsudvalgets anbefalinger for dagtilbudsområdet (UVM 2006) satte fokus på sprogscreening af børn i børnehaven med henblik på at styrke børns sproglige forudsætninger for læsning. I begge rapporter blev det ligeledes anbefalet, at det daglige arbejde med børns sprog styrkes, og at pædagoger opkvalificeres med hensyn til sprogstimulerende metoder. Anbefalingerne blev i 2007 udmøntet i Dagtilbudslovens 11 om obligatorisk tilbud om sprogvurdering af 3-årige, hvorefter kommunerne er forpligtet på at tilbyde sprogvurderinger og endvidere at følge op på sprogvurderingerne med en sprogstimulerende indsats efter behov: Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle 3-årige børn i kommunen får tilbudt en sprogvurdering, og skal efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, jf. 4, stk. 2, i denne lov og 4 og 4 a i lov om folkeskolen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tilbuddet om sprogvurdering til alle familier med 3-årige børn samtidig gøre familier, der ikke anvender dagtilbud, opmærksom på muligheden for en plads i et dagtilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingerne og dagtilbuddets arbejde med at understøtte børns sprogudvikling, og at forældre får vejledning i at understøtte deres børns sproglige udvikling. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Samtidig er kommunerne efter Dagtilbudslovens 11, stk. 4 forpligtiget til at udarbejde en samlet plan for mål og rammer for sprogvurderinger og opfølgende indsats. I bemærkninger til loven er det betonet, at den sprogstimulerende indsats så vidt muligt skal integreres i det daglige pædagogiske arbejde og at sprogstimuleringen skal tænkes i nær sammenhæng med læreplansarbejdet. Loven pålægger desuden kommunerne at inddrage forældrene i den opfølgende indsats i form af vejledning (Dagtilbudslovens 11, stk. 3). Mange kommuner er forsat i implementeringsfasen med sprogvurderinger og opfølgning heraf. Nye samarbejdsformer opstår mellem pædagoger og talepædagoger samt mellem pædagoger og forældre og nye rutiner og arbejdsopgaver skal etableres omkring sprogstøtten til børn. Derfor er det interessant at undersøge, hvordan det tværfaglige samarbejde omkring børns sprog fungerer, og hvordan det kan kvalificeres og faciliteres.

5 Nærværende rapport beskriver resultaterne af første del af projektet, som er en spørgeskemaundersøgelse baseret på pædagoger i børnehaver. Denne del er udført i foråret Projektets formål Projektet søger at belyse samarbejdet mellem pædagoger, talepædagoger og forældre i forhold til det opfølgende sprogarbejde i forbindelse med 3-års sprogvurdering (herefter refereres dette som: det opfølgende sprogarbejde) samt at belyse forskellige faktorer (for eksempel samarbejdsvilkår, netværk, opkvalificering) for dette samarbejde. Projektets formål er at indkredse eksempler på og idéer til, hvordan dette samarbejde kan styrkes og dermed kvalificere det opfølgende sprogarbejde. Sprogvurderinger af tosprogede børn følger egen lovgivning ( 4A i Folkeskoleloven) og er ikke et fokus i undersøgelsen. Dog er der i enkelte spørgsmål spurgt ind til sprogindsatsen for tosprogede børn med henblik på at afdække, hvorvidt 4A indsatsen ansvarsmæssigt hører sammen med den generelle 3-års sprogvurdering. Spørgeskemaundersøgelsen Design Spørgeskemaundersøgelsen er designet med henblik på at undersøge samarbejdet om børns sprog på institutionsniveau: Hvordan organiseres og opleves samarbejdet om børns sprog i pædagogers hverdag. Dette snit blev lagt i samråd med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som evaluerer arbejdet med sprogvurderinger. Spørgeskemaerne er dermed rettet direkte til pædagoger i institutionerne. Det har været sigtet, at spørgeskemaet så vidt muligt skulle besvares af den person, der har mest viden om sprogvurderinger og det opfølgende sprogarbejde i institutionen (formulering fra spørgeskemaet). I afgrænsningen af projektet er der anvendt to principper til udvælgelsen af kommunerne. For det første er der gennem et samarbejde med Sprogvurdering.dk taget kontakt til de kommuner der anvender Sprogvurdering.dk i registreringen af sprogvurderinger 1. Af disse kommuner deltog 20 i undersøgelsen. For det andet er der udvalgt kommuner, som i EVA s undersøgelse af sprogvurderinger af 3-årige (2008) oplyser, at de har etableret en praksis, hvor en sprogvurdering, der viser behov for fokuseret 1 Sprogvurdering.dk er et elektronisk managementsystem til håndtering af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige og er udviklet af Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde Mikroværkstedet A/S (Jensen, Jørgensen og Bleses, 2009).

6 eller særlig indsats, følges op med en opfølgende sprogvurdering. Dette kriterium er således anvendt som indikator for, at kommunerne i 2008 havde påbegyndt en samlet indsats for det opfølgende sprogarbejde. For at afgrænse projektet yderligere er der fokuseret på kommuner, der anvender Sprogvurderingsmateriale til 3-årige 2 som grundlag for sprogvurdering. EVA s undersøgelse af sprogvurderinger af 3-årige (EVA 2008) viste, at dette materiale blev anvendt i 70 af de 91 deltagende kommuner. På den baggrund har vi vuderet, at anvendelsen af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige var et repræsentativt kriterium for udvælgelse af kommuner. Ved en fejl i udsendelsen blev 8 kommuner, der ikke anvender Sprogvurderingsmateriale til 3-årige inddraget i spørgeskemaundersøgelsen. Disse kommuner er ikke medtaget i analysen, fordi spørgeskemaet ikke var tiltænkt disse kommuner. Samlet indgår 30 kommuner i analysen (BILAG 1). Kommunerne vurderes at repræsentere et bredt geografisk og demografisk grundlag. Spørgeskemaet er sendt til 1086 institutioner i de 30 kommuner. Undersøgelsens svarprocent er 61,9 % (673 påbegyndte besvarelser). Spørgeskemaet er designet i programmet Survey Xact og er udsendt elektronisk 15. juni Centrale begreber: I spørgeskemaet og rapporten indgår fokuseret indsats og særlig indsats som centrale begreber. Begreberne stammer fra Sprogvurderingsmateriale til 3-årige 3, hvor børnene på baggrund af en sprogvurdering placeres i tre grupper: Generel indsats (85 % af børnene forventes at placere sig her) Fokuseret indsats (10-15 % af børnene forventes at placere sig her) Særlig indsats (5 % af børnene forventes at placere sig her) I den første gruppe vurderes barnets sprog til at være alderssvarende, og der er normalt ikke brug for yderligere indsats end den generelle sprogstøtte i hverdagen. Denne gruppe er derfor ikke interessant i undersøgelsen, hvor fokus er på det opfølgende sprogarbejde, dvs. indsats som opfølgning på sprogvurderinger, der viser et behov for støtte til barnet. Sprogvurderingsmateriale til 3-årige er et screeningsmateriale udviklet for Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender af et konsortium bestående af Center for Børnesprog, Syddansk Universitet; Kompetenceenheden for Logopædi, CVU Storkøbenhavn (nu Professionshøjskolen UCC); MikroVærkstedet A/S og Nationalt Videncenter for Læsning. Sprogvurdering hører nu under Indenrigs- og socialministeriet. Sprogvurdering af 3-årige kan downloades på ministeriets hjemmeside: Sprogvurderingsmateriale til 3-årige er udførligt beskrevet i Bleses (2009).

7 I forbindelse med børn der falder inden for fokuseret indsats er der mistanke om sproglige problemer. For fokuseret indsats anbefales det i Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, at der i institutionen tilrettelægges ekstra sprogstøttende aktiviteter i forhold til dele af sprogudviklingen. Når det gælder særlig indsats anbefales det i materialet, at talepædagogen inddrages. Her er der formentlig tale om egentlige sproglige vanskeligheder, som kræver en særlig sprogindsats. I analysen af spørgeskemaundersøgelsen forventes det derfor, at samarbejdet mellem pædagoger og talepædagoger adskiller sig i forhold til de to kategorier. Spørgeskemaets fokus Spørgeskemaet sætter fokus på to samarbejdsakser i relation til det opfølgende sprogarbejde, nemlig samarbejdet mellem: Pædagoger og talepædagoger Pædagoger og forældre Ud fra dette dobbelte fokus var spørgeskemaet bygget op i fem hoveddele: Baggrundsspørgsmål Facilitering af sprogarbejdet Ansvars- og opgavefordeling i det opfølgende sprogarbejde Samarbejdet mellem pædagoger og talepædagoger Samarbejdet mellem pædagoger og forældre I de følgende afsnit beskrives de fem dele i rapporten i kortform: 1: Baggrundsspørgsmål I undersøgelsens første del undersøges det om alle 3-årige tilbydes en sprogvurdering. Der er endvidere spurgt til respondentens funktion i institutionen (for eksempel sprogvejleder), til respondentens efteruddannelse samt til institutionens normering (antal børn) 4. Resultaterne fra disse spørgsmål ses i BILAG 2, tabel : Facilitering af sprogarbejdet I del 2 undersøges efteruddannelsesniveauet på sprogområdet i institutionen (BILAG 2, tabel 5-21) Begrundelsen for dette fokus har sin baggrund i en evaluering af sprogstimulering af tosprogede børn ( 4A) udført af Rambøl (UVM 2003). Her peges der på uddannelsesniveau som en helt central faktor i sprogarbejdet med tosprogede børn. Evalueringen peger på, at personalets kompetencer og efteruddannelse har en væsentlig indflydelse på effekten af sprogstimulering. I spørgeskemaet blev der tillige spurgt til pædagognormeringen i institutionen. Oplysningerne om normering var dog så forskelligartet opgjort, at disse oplysninger viste sig for uensartede til at kunne anvendes i analysen.

8 Således er der størst oplevet effekt i kommuner, hvor pædagoger eller andet personale med relevant efteruddannelse varetager indsatsen 5. I rapporten Kortlægningsundersøgelse af sprogtilegnelsesperspektivet på pædagog- og læreruddannelsen (Krogh, Månsson & Bleses, 2007) er hovedkonklusionen, at der eksisterer et betydeligt efteruddannelsesbehov hos danskundervisere på landets pædagog- og lærerseminarier inden for næsten alle aspekter af børns sprogtilegnelse. Her udpeges sprogområdet altså ligeledes som et område, der bør opprioriteres vidensmæssigt. EVA s undersøgelse fra 2007 peger ligeledes på, at kompetenceudvikling er en central faktor i sprogvurderinger af 3-årige. Undersøgelsen viser, at kun 3 % af kommunerne i 2007 havde erfaringer med, at pædagoger udfører sprogvurderinger. Rapporten anbefalede derfor, at kommunerne sikrer et kompetenceløft på alle planer, og at der beskrives en langsigtet kompetenceudviklingsplan. Med sprogvurderingstilbud til alle 3-årige vokser sprogopgaverne i institutionerne markant, og det er derfor interessant at se på, hvordan pædagogerne fagligt er klædt på til opgaven. I spørgeskemaundersøgelsen er pædagogerne desuden blevet spurgt til deres vurdering af behov for efteruddannelse på forskellige områder, herunder også tosprogede børn. Spørgeskemaundersøgelsen belyser også, hvorvidt netværk er en samarbejdsform, der støtter kompetenceudvikling og viden i det opfølgende sprogarbejde. Del 2 indeholder desuden spørgsmål om kommunens ressourcetildeling til sprogområdet og om institutionernes interne opkvalificering. Det undersøges tillige, hvilken rolle en eventuel sprogkonsulent i kommunen har. I føromtalte rapport fra EVA (2007), anbefales det, at der defineres en evalueringsplan for de individuelle handleplaner (den sprogstimulerende indsats), herunder hvornår barnet vurderes igen. Dette belyses her kvantitativt med spørgsmål om, hvorvidt der er beskrevet retningslinjer for den opfølgende indsats. 3: Ansvars- og opgavefordeling i det opfølgende arbejde: I del 3 belyses det, hvor ansvaret for opfølgende sprogvurdering og det opfølgende sprogarbejde er placeret. (Se BILAG 2, tabel 22-34). I EVA s undersøgelse fra 2008 ses det, at 71 % af kommunerne forventer, at pædagoger skal udføre den 3-årige sprogvurdering (børn i daginstitution). 39 % af kommunerne forventer, at pædagoger med videreuddannelse inden for sprogvurdering skal udføre sprogvurderingen. I nærværende undersøgelse er der spurgt til, hvem der udfører en evt. opfølgende sprogvurdering af børn, der falder under henholdsvis fokuseret indsats og særlig indsats. Der er desuden spurgt ind til, om talepædagoger også er inddraget i forbindelse med børn, der falder inden for gruppen fokuseret indsats. I relation til spørgsmålet om retningslinjer for sprogindsatsen i del 2, belyses det i del 3, om der forefindes fælles materialer til beskrivelse af den opfølgende indsats, der kan støtte pædagogerne i 5 Jf.: Redegørelse af 9/4 03 om kommunernes erfaringer med sprogstimulering af tosprogede småbørn. (Redegørelse nr. R 9). Undervisningsministeren (Ulla Tørnæs).

9 det opfølgende sprogarbejde. Valget af dette fokuspunkt udspringer af Rambøls førnævnte evaluering af sprogstimulering for tosprogede (2002). Her peger man på, at tilstedeværelsen af handlingsplaner, centrale målsætninger mm. bidrager til større oplevet effekt af sprogstimuleringen. I del 3 belyses det endvidere, hvilke evalueringsrutiner institutionen har mht. at vurdere effekten af sprogindsatsen. Endelig undersøges det, hvordan ansvaret for 4A indsats er placeret i forhold til den generelle 3- års sprogvurdering. 4: Samarbejdet mellem pædagoger og talepædagoger Fra EVA s undersøgelser og fra vores kontakter til kommunerne ved vi, at kommunerne strukturerer arbejdet med sprogvurderinger forskelligt. Det er derfor interessant at se på rollefordelingen mellem pædagoger og talepædagoger i det opfølgende sprogarbejde. Del 4 søger at afdække, hvordan pædagoger og talepædagogers samarbejde udformer sig og tillige at afdække pædagogernes vurdering af samarbejdet. I relation til Sprogvurderingsmateriale til 3-årige kan man forvente, at talepædagogen primært inddrages ved kategorien særlig indsats. I materialet anbefales det, at børn der falder ind en for særlig indsats tilbydes talepædagogisk bistand. I relation til lovbemærkningerne om integrering af sprogarbejdet i dagligdagen (jf. rapportens indledning) er der tillige blevet spurgt ind til, om pædagogerne oplever, at talepædagogens arbejde er integreret i det daglige arbejde med børnene. Resultaterne fra del 4 ses i BILAG 2, tabel : Samarbejdet med forældre Man ved fra international forskning, at sprogmiljøet i hjemmet har stor betydning for barnets sprogudvikling og for den senere læseudvikling 6. Forskelle i børns sproglige færdigheder bliver i flere udenlandske undersøgelser forklaret med børns forskellige socioøkonomiske og kulturelle baggrunde 7. Også en dansk undersøgelse viser, at barnets familiebaggrund har betydning for læsefærdigheder 8. Det er derfor interessant at belyse, hvordan institutionerne arbejder med at inddrage forældre i sprogstøtten. Kommunerne er desuden forpligtigede på at sikre, at forældre inddrages i det opfølgende sprogarbejde, hvilket i spørgeskemaet belyses kvantitativt med et spørgsmål om, hvorvidt kommunen har beskrevet en procedure for inddragelse af forældre. Der spørges også om, hvorvidt talepædagoger og pædagoger samarbejder omkring forældresamarbejdet. Desuden er der stillet spørgsmål om, hvordan samarbejdet med forældrene foregår, og hvordan pædagogerne vurderer samarbejdet. Resultaterne ses i BILAG 2, tabel Aukust. 7 Thomsen og Clausen. 8 Juhl.

10 Resumé og diskussioner I det følgende præsenteres en resumerende fremstilling og diskussion af spørgeskemaundersøgelsens resultater. Alle tabelhenvisninger refererer til BILAG 2, hvor man finder en mere fuldstændig fremstilling af undersøgelsens resultater. Institutionernes baggrundsoplysninger Af de deltagende børnehaver oplyser 96,6 %, at de tilbyder 3-årig sprogvurdering til alle børn. Godt halvdelen af institutionerne har en størrelse på børnehavebørn og ca. halvdelen er integrerede institutioner. Undersøgelsen tyder på, at det er mest udbredt, at sprogvurderingen af 3- årige foretages i børnehaven. Ser man på respondenternes funktion i arbejdet med sprogvurderinger fremgår det af undersøgelsen, at 50,9 % af respondenterne er sprogansvarlige i institutionen. 36,5 % er med i et team, der arbejder med sprogvurderinger. 24 % er ledere og 8,2 % er pædagoger (uden særligt ansvar). Dette billede forventes at afspejle de forskellige måder at organisere arbejdet med sprogvurderinger i institutionerne. I så fald ser man, at udpegning af en sprogansvarlig er den hyppigste organisering. Undersøgelsen viser, at respondenternes efteruddannelse på sprogområdet mest hyppigt er kortere kurser (1-3 dage). 64,3 % oplyser således, at de har deltaget i kortere kurser. 12 % har deltaget i kortere kurser (mellem 1 dag og 2 ugers varighed). 7 % svarer, at de har eller er i gang med en meritgivende videreuddannelse på sprogområdet % oplyser, at de ikke har deltaget i efteruddannelse på området. I betragtning af at spørgeskemaet er stilet til den person i institutionen, der har mest viden om sprogområdet, kan det overraske, at en femtedel af respondenterne ikke har deltaget i efteruddannelse på sprogområdet. Facilitering af sprogarbejdet Personalets efteruddannelse I flertallet af de besvarende institutioner (52,3 %) har en eller flere af pædagogerne deltaget i 1-3 dages kurser på sprogområdet (tabel 5-8). I 19,6 % af de besvarende institutioner har en eller flere deltaget i 1-2 ugers kurser på sprogområdet. I 15,5 % af besvarelserne oplyses det, at institutionen har en eller flere pædagoger med længerevarende efteruddannelse på sprogområdet ansat. I forhold til meritgivende uddannelse viser undersøgelsen, at 14,2 % af de besvarende institutioner har én eller flere pædagoger ansat, der har/er i gang med meritgivende uddannelse på sprogområdet Ser man på tværs af de forskellige spørgsmål om efter- og videreuddannelse (tabel 5-8), ses følgende statistik for efteruddannelse af institutionens personale som helhed:

11 22,3 % svarer, at ingen har deltaget i 1-3 dages kurser på sprogområdet. (tabel 5) 76,3 % svarer, at ingen har deltaget i 1-2 ugers kurser på sprogområdet. (tabel 6) 83,0 % svarer, at ingen har deltaget i længerevarende kurser (mere end 2 uger) (tabel 7) 84,6 % svarer, at ingen har deltaget i meritgivende efteruddannelse (tabel 8). Hermed er 1-3 dages kurser langt den hyppigste grad af efteruddannelse af institutionernes pædagoger på sprogområdet. Det skal bemærkes, at ovenstående analyse på tværs af tabellerne kun giver nogle indikationer af uddannelsesniveauet. Bag tallene kan formodes at gemme sig en spredning mellem institutionerne. Således er det muligt, at en institution eksempelvis ikke har haft nogle pædagoger på 1-3 dages kurser, men har haft pædagoger på meritgivende uddannelse. Undersøgelsen ser alligevel rent statistisk ud til at bekræfte rapporten om 3-års sprogvurdering fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA 2007), hvor det anbefales at styrke efteruddannelse på sprogområdet. Undersøgelsen afdækker dog på ingen måde, hvilken betydning efteruddannelse har for sprogarbejdet i institutionerne eller for samarbejdet med talepædagoger. Dette spørgsmål kunne være et oplagt interessefelt i den videre undersøgelse. Intern opkvalificering I spørgeskemaundersøgelsen svarer 40,2 % af institutionerne, at de opkvalificerer sig internt ved at arbejde med sprog som fokusområde gennem for eksempel temaer og læreplansarbejde (tabel 9). Omvendt oplyser 24,1 %, at de ikke har haft særlig fokus på sprogområdet. 34,9 % oplyser, at den sprogansvarlige pædagog varetager en form for opkvalificering af sine kollegaer. I den videre undersøgelse kan det være interessant at undersøge denne sammenhæng og belyse, hvordan institutionerne organiserer den faglige udveksling og udvikling. Behov for opkvalificering Knap en tredjedel af respondenterne (30, 0 %) mener ikke, at der er behov for efteruddannelse på sprogområdet (tabel 10). Der viser sig dog her et varieret billede, idet svarene samtidig viser, at en stor gruppe respondenter ser et opkvalificeringsbehov på flere områder. Respondenterne peger på opkvalificeringsbehov i forhold til: Sprogproblemer (47,3 %) Sprogstimulering (anvendt bredt om opfølgende sprogarbejde) (41,2 %) Sproglig udvikling (33,4 %) Tosprogede børn (26,8 %) En femtedel peger på opkvalificeringsbehov i forhold til forældresamarbejdet. Et interessant fænomen kan iagttages ved at sammenholde respondentens efteruddannelse med respondentens vurdering af behov for opkvalificering i institutionen (tabel 11). Undersøgelsen viser

12 her, at meritgivende efteruddannelse korresponderer med, at respondenten i højere grad vurderer, at der er opkvalificeringsbehov på en række områder. Særligt skiller viden om sprogproblemer sig ud, idet respondenter med meritgivende uddannelse i højere grad (63,6 %) end gennemsnittet (47,3 %) vurderer, at børn med sprogproblemer er et område, hvor der er brug for opkvalificering. Omvendt vurderer respondenter uden efteruddannelse på sprogområdet dette behov lidt lavere (44,1%) end gennemsnittet (47,3 %). Det ser således ud som om, at øget faglig viden også samtidig synliggør nye faglige behov. Det kan også tænkes, at ovenstående tendens er et eksempel på, hvordan en faglig diskurs etableres og italesætter nye behov og interesser. Ovenstående kan endvidere tænkes at udtrykke, at de pædagoger der har modtaget mest eftervidereuddannelse også i højere grad får tildelt ansvar for børn med sprogproblemer, og dermed meget direkte oplever behov for mere viden/nye kompetencer. I den videre undersøgelse vil det være interessant at belyse, hvordan pædagoger oplever den ændring i deres faglighed, som de obligatoriske tilbud om sprogvurderinger initierer. Ressourcer Ud fra besvarelserne ses det, at det er meget forskelligt, om kommunerne har tilført ekstra midler til henholdsvis sprogvurdering og det opfølgende sprogarbejde (tabel 12 og 13). Tendensen er, at et flertal af institutionerne (58,0 %) har modtaget ekstra midler til sprogvurderingen, mens 41,9 % svarer, at der ikke er ekstra ressourcer til opgaven. Når det gælder det opfølgende sprogarbejde oplyser et flertal (65,2 %), at institutionen ikke har modtaget ekstra ressourcer til opgaven. Dette kan sammenlignes med, at BUPL i sin undersøgelse af sprogvurderinger (BUPL 2009) har fundet, at 65 % af de 363 adspurgte pædagoger oplyser, at institutionen ikke har modtaget ekstra ressourcer til at gennemføre sprogvurderinger. 78 % svarer, at de ikke har fået ekstra ressourcer til det opfølgende sprogarbejde. 62 % mener, at de ikke har ressourcer nok til at lave en ordentlig opfølgning. Nærværende undersøgelse viser altså en mere positiv tendens i forhold til kommunerne tildeling af ressourcer end BUPL s undersøgelse. Hvorvidt dette beror på udvælgelse af kommuner kan ikke umiddelbart bedømmes 9. Retningslinjer for det opfølgende sprogarbejde Godt halvdelen af respondenterne (50,3 %) oplyser, at kommunen ikke har defineret retningslinjer for, hvor længe en indsats skal tilbydes. I forhold til retningslinjer for, hvornår talepædagogen skal inddrages, svarer 51,4 % af respondenterne, at kommunen har defineret dette for børn, der falder inden for særlig indsats. For børn der falder inden for fokuseret indsats svarer 24,5 %, at kommunen har defineret retningslinjer for, hvornår talepædagogen skal inddrages (tabel 14 og 15). I den videre undersøgelse kan det være interessant at belyse, hvilke procedure og samarbejdsformer der praktiseres i forhold til opfølgende indsats og inddragelse af talepædagoger. Der er i analysen foretaget flere krydstabuleringer mellem ressourcespørgsmålet og andre spørgsmål i spørgeskemaet (ikke medtaget i rapporten). Der har ikke vist sig klare tendenser i disse tal. Det skal bemærkes at undersøgelsen ikke spørger ind til ressourceniveauet, men kun belyser hvorvidt der er tilført ekstra midler i forbindelse med implementering af 3-årig sprogvurdering.

13 Netværk om sprog Et flertal af respondenterne (59 %) oplyser, at de indgår i netværk om sprogvurderinger og det opfølgende sprogarbejde. Der ses samtidig en meget høj grad af tilfredshed med deltagelse i netværk for både netværk mellem pædagpoger og netværk, hvor talepædagoger indgår (tabel 16-19). Et fokuspunkt i den videre undersøgelse kunne være at belyse, hvilke samarbejdsformer i netværkene der tillægges værdi af pædagoger og talepædagoger. Sprogkonsulentens rolle 51,7 % af respondenterne oplyser, at kommunen har en sprogkonsulent (eller lignende) ansat. Det mest udbredte er, at sprogkonsulentens rolle er at vejlede pædagogerne (64,8 % svarer sådan) og fungerer fagligt støttende (tabel 20 og 21). Sprogkonsulenten har hyppigt rollen som kursus- og temaplanlægger og som planlægger af møder og netværk. En stor gruppe (47,8 %) oplyser, at sprogkonsulenten registrerer sprogvurderingerne, mens en lille gruppe (11,5 %) oplyser, at sprogkonsulenten har ansvar for det opfølgende sprogarbejde i institutionen. Ansvars og opgavefordeling i det opfølgende sprogarbejde Opfølgende sprogvurderinger En meget stor majoritet af de deltagende institutioner foretager en opfølgende sprogvurdering. Kun 9,7 % oplyser, at de ikke foretager opfølgende sprogvurderinger for børn, der falder inden for fokuseret indsats. For børn der falder inden for særlig indsats er tallet 7,9 % (tabel 22). Undersøgelsen viser, at organiseringen af arbejdet med opfølgende sprogvurdering varierer en del Tendensen er dog tydelig: Det mest hyppige er, at det pædagogiske personale i institutionen varetager opfølgende sprogvurdering i forhold til børn, der falder inden for fokuseret indsats (tabel 22). Barnets pædagog er involveret i 41,3 % af institutionerne og den sprogansvarlige er involveret i 42,2 % af institutionerne. (Det skal bemærkes at flere kan være involveret i den opfølgende sprogvurdering). For børn der falder inden for særlig indsats er tendensen, at talepædagogen her i langt højere grad udfører/er involveret i den opfølgende sprogvurdering (66,2%) (tabel 23). Den sprogansvarlige er dog også involveret i det opfølgende sprogarbejde i en del institutioner (29 %). I og med at børn der tilbydes særlig indsats sandsynligvis har alvorlige sprogproblemer, er det bemærkelsesværdigt, at kun 66, 2 % oplyser, at talepædagogen udfører opfølgende sprogvurderinger. Samtidig fremgår det, at barnets pædagog i 33,2 af besvarelserne angives at udføre opfølgende sprogvurdering. Dette kan sammenholdes med behovet for efteruddannelse, hvor respondenterne og især respondenter med mest efter- og videreuddannelse, peger på behov for opkvalificering i forhold til børn med sprogproblemer (tabel 10 og 12 ).

14 Dette kan antyde, at børn med sprogproblemer er et område, hvor pædagoger møder store udfordringer. Undersøgelsen indikerer, at pædagoger nogen steder tildeles ansvar på et område (sprogproblemer), hvor de efterspørger opkvalificering. Vurdering af behov for talepædagogisk bistand: Undersøgelsen viser, at i lidt over halvdelen af institutionerne (55,9 %) indgår pædagoger i vurdering af behov for talepædagogisk bistand for børn, der falder inden for særlig indsats (tabel 24). Det mest typiske er ifølge respondenterne, at talepædagoger indgår i denne vurdering. Samlet svarer 88,1 %, at talepædagogen indgår i vurderingen. Talepædagogisk bistand til børn der falder inden for fokuseret indsast: Det ses tillige i undersøgelsen, at talepædagoger også kan inddrages i det opfølgende sprogarbejde under fokuseret indsats, idet 49,8 % af respondenterne svarer ja til, at dette forekommer (tabel 25). Ansvar for det opfølgende sprogarbejde: Undersøgelsen viser, at barnets stuepædagog hyppigst (51,6 %) er den, der har ansvar for det opfølgende sprogarbejde, når det gælder børn, der falder inden for fokuseret indsats (tabel 26). 28,6 % svarer, at pædagoger og talepædagoger i samarbejde har ansvaret for det opfølgende sprogarbejde. Talepædagoger er langt mere involverede som ansvarspersoner i det opfølgende sprogarbejde, når det gælder børn, der tilbydes særlig indsats (tabel 27). Det ses samtidig, at samarbejdet mellem pædagoger og talepædagoger ligeledes er det mest hyppige i forhold til fordeling af ansvaret (55,6 %). Dette er altså også hyppigere end, at talepædagogen alene har ansvaret (31,2 %) for det opfølgende sprogarbejde for børn, der falder inden for særlig indsats. Med hensyn til 4A ses det i undersøgelsen (tabel 28), at ca. halvdelen (51,2 %) af institutionerne har placeret ansvaret for tosprogede børns sprogvurderinger og sprogstøtte sammen med ansvaret for 3- års sprogvurdering og opfølgning. Godt og vel en fjerdedel (27,2 %) svarer, at et team/pædagoger udefra har ansvaret. 10,6 % svarer, at institutionen har en pædagog med særligt ansvar for børn, der falder inden for 4A. I forhold til etableringen af faglige kompetencer og samarbejdsformer på sprogområdet, kan det være interessant at få belyst fordelingen af ansvaret for tosprogede børn og den almene sprogvurdering af 3-årige nærmere. Materialer til beskrivelse af den opfølgende indsats Det hyppigste anvendte materiale i de deltagende institutioner er opfølgningspapiret (Pædagogisk handleplan) til Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, som henholdsvis 41,2 % (fokuseret indsats) og 38,4 % (særlig indsats) af respondenterne oplyser, at de anvender (tabel 29 og 30). For både fokuseret indsats og særlig indsats gælder, at knap en tredjedel svarer, at der ikke er valgt et fælles materiale i institutionen. Knap en femtedel benytter et materiale udarbejdet af kommunen både når det gælder fokuseret indsats og særlig indsats. Henholdsvis 4,5 % og 3,5 % benytter et materiale, de selv har udarbejdet.

15 Institutionerne vurderer i høj grad de materialer de anvender positivt. Institutioner, der selv har udarbejdet et materiale, er mest tilfredse med det anvendte materiale (tabel 31 og 32). Dog svarer ca. en fjerdedel ved ikke, når det gælder tilfredshed med henholdsvis materiale udarbejdet af kommunen og materiale fra Sprogvurderingsmateriale til 3-årige. Der hvor utilfredsheden er størst er blandt de institutioner, der ikke har et fælles materiale. Dette kan muligvis fortolkes sådan, at disse institutioner er utilfredse med ikke at have et fælles materiale. I så fald udtrykkes der her et behov for et fælles materiale. Evaluering af det opfølgende sprogarbejde For fokuseret indsats gælder det, at evaluering sammen med forældrene er den mest udbredte evalueringsform (tabel 33), mens det for særlig indsats er evaluering sammen med talepædagogen der er mest hyppig. (58,4 % svarer dette, tabel 34). Det ser generelt ud til, at evaluering af indsatsen er et arbejdsområde, der kan skærpes i en del institutioner, særlig når det gælder fokuseret indsats, men også i nogen grad når det gælder særlig indsats. De undersøgte evalueringsformer i undersøgelsen ligger således med én undtagelse alle under 40 % i svarfrekvens. For eksempel svarer 34,2 %, at de kontinuerligt evaluerer sprogindsatsen i personalegruppen (fokuseret indsats, tabel 33). Kun evaluering sammen med talepædagog har en svarfrekvens over 40 %, nemlig 58,4 %, når det gælder særlig indsats (tabel 34). Dermed ses det altså, at der for børn, der falder inden for særlig indsats, i højere grad er etableret procedurer for evaluering af indsatsen og at talepædagogen er central i dette arbejde. Det ses i analysen (tabel 33 og 34), at for henholdsvis en fjerdedel (fokuseret indsats) og en femtedel (særlig indsats) savnes der procedurer for evaluering af indsatsen, og at der i en del institutioner måske kan arbejdes mere kontinuerligt i samarbejdet med talepædagogen. Selv om kontinuerlig evaluering sammen med forældre praktiseres i ca. 40 % af institutionerne (for begge indsatsområder, tabel 33 og 34), kan dette i relation til lovkravet om inddragelse af forældre se ud til at skulle opprioriteres. Samarbejdet mellem pædagoger og talepædagoger Talepædagogens rolle Undersøgelsen viser, at talepædagogen i højere grad er inddraget i og også selv aktiv i sprogstimulering, for børn der falder inden for særlig indsats end for børn der falder inden for fokuseret indsats (tabel 35). For både fokuseret indsats og særlig indsats er det mest hyppige, at talepædagogen har rollen som pædagogens vejleder i forhold til det enkelte barn. Det gælder således henholdsvis for 44,4 % (fokuseret indsats) og 50, 5 % (særlig indsats) af besvarelserne.

16 Det ses i undersøgelsen, at samarbejdspraksis mellem pædagoger og talepædagoger varierer en del. Det er interessant, at 19,8 % svarer, at talepædagogen normalt ikke indgår i det opfølgende sprogarbejde for fokuseret indsats, mens andre 14,9 % svarer, at talepædagogen selv udfører sprogstimulering (fokuseret indsats) i institutionen. Her ses altså vidt forskellige tilgange til talepædagogens arbejde i institutionerne. Det er også bemærkelsesværdigt, at under halvdelen (40,4 %) svarer, at tilrettelæggelsen af sprogstimulering for særlig indsats foregår i et samarbejde mellem pædagoger og talepædagoger. Dette belyser indirekte spørgsmålet om sprogindsatsens integrering i det daglige arbejde, som belyses i det følgende afsnit. Pædagogernes vurdering af samarbejdet med talepædagoger. Undersøgelsen af samarbejdet med talepædagoger viser, at pædagoger i meget høj grad er tilfredse med samarbejdet med talepædagogen. 83,1 % af respondenterne er meget enig eller enig i, at der er etableret gode samarbejdsformer mellem pædagoger og talepædagoger. 88,2 % svarer, at de er meget enig eller enig i at samarbejdet om det enkelte barn fungerer godt (tabel 36 og 37). Knap halvdelen af respondenterne (48,8 %) vurderer, at talepædagogens arbejde er godt integreret i dagligdagen (tabel 38). Dog ses der, som nævnt i det foregående afsnit, et modsatrettet tegn på, at sprogstimulering (særlig indsats) kan være et isoleret talepædagogisk ansvar, i og med at kun 40,4 % svarer, at sprogstimulering tilrettelægges i et samarbejde mellem pædagoger og talepædagoger. Det vides ikke, hvorvidt pædagogerne opfatter spørgsmålet om integration af talepædagogens arbejde i dagligdagen som vigtigt. Dette er område, der kan belyses nærmere: Hvilken rolle spiller integrationen af talepædagogens arbejde i hverdagen for sprogarbejdet? Sammenholdt med analysen af talepædagogens rolle (jf. tabel 35) kan det ligeledes være et fokuspunkt at belyse, hvilke forståelser og praksisser der eksisterer i forhold til lovens intention om sprogarbejdets integrering i hverdagen. Ca. halvdelen af respondenterne svarer, at de talepædagogiske ressourcer anvendes optimalt (tabel 39). Respondenterne er i udstrakt grad (81,4 %) tilfreds med vejledning fra talepædagogen (tabel 40). Dog ønsker 42,7 % sig et tættere samarbejde med talepædagogen (tabel 41). Her ses altså på trods af den generelle tilfredshed (tabellerne forud) et udbredt ønske om et tættere samarbejde. I forhold til projektets 2. del kunne det være interessant at få belyst pædagogernes opfattelser af, hvad samarbejdet kan bestå af. I forhold til tid som en faktor i samarbejdet vurderer 46,7 %, at talepædagogen ikke har tid nok (Tabel 42). Når det gælder pædagogernes tid til samarbejdet, mener ca. en tredjedel, at pædagoger har tid nok til samarbejdet med talepædagogen (tabel 43). Omvendt er en tredjedel uenige i dette. I forhold til behov for mere vejledning fra talepædagogen viser der sig ligeledes et meget differentieret billede. 35,9 % svarer, at de har behov for mere vejledning om sprogstimulering (tabel 44). 30,4 % svarer samlet, at de har behov for mere vejledning om det enkelte barn (tabel 45). For begge spørgsmål gælder, at ca. en tredjedel er uenige i dette.

17 I den videre undersøgelse vil det derfor være interessant at belyse, hvilke elementer og samarbejdsformer pædagoger ønsker sig i samarbejdet med talepædagogen. Ligeledes er det interessant at belyse, hvordan talepædagogens arbejde integreres i hverdagen. Samarbejdet med forældrene Retningslinjer for forældresamarbejdet Undersøgelsen viser store forskelle i forhold til, hvorvidt der er beskrevet procedure for inddragelse af forældre. For begge indsatsområder gælder, at lidt over halvdelen af institutionerne oplyser, at enten kommunen, institutionen eller talepædagogen har beskrevet retningslinjer for inddragelse af forældre (tabel 46). Samlet svarer 48,4 % enten nej eller ved ikke til spørgsmålet om, hvorvidt der er beskrevet procedure for inddragelse af forældre (for børn der falder inden for fokuseret indsats). For børn der falder inden for særlig indsats er billedet næsten det samme. 45,7 % af respondenterne svarer tilsammen nej eller ved ikke til spørgsmålet (tabel 46). Talepædagogen i forældresamarbejdet Respondenterne svarer i høj grad, at pædagoger og talepædagoger arbejder tæt sammen samarbejder om inddragelse af forældre (tabel 47). Dette gælder i lidt højere grad for særlig indsats (55,7 %) end for fokuseret indsats (42,1 %). Det vil være interessant at få dette samarbejde belyst kvalitativt i den videre undersøgelse. Forældrenes inddragelse I forhold til opfølgende samtaler svarer 10,9 %, at der følges jævnligt op med samtaler med forældrene (fokuseret indsats, se tabel 48). Tallet er lidt højere for børn der falder inden for særlig indsats, nemlig 20 %. (tabel 48) Det tyder således på, at kontinuiteten i forældresamarbejdet nok kan styrkes. For børn der falder inden for særlig indsats er det dog sandsynligt, at talepædagogen i høj grad varetager opfølgende samtaler med forældrene men at dette ikke nødvendigvis fremgår af respondenternes svar. Det ses i undersøgelsen (tabel 48) at 62,3 % (fokuseret indsats) og 67,2 % (særlig indsats) af institutionerne aftaler det opfølgende samarbejde med forældrene. Spørgeskemaundersøgelsen kan ikke præcisere karakteren af dette samarbejde (jf. formuleringen: aftales med i spørgeskemaet), men i forhold til lovkravet om forældreinddragelse kan der her peges på et område, der kan styrkes i nogle institutioner. En høj andel (78,8 %) af institutionerne i undersøgelsen vejleder forældre om sprogstøtte, når det gælder børn, der falder inden for fokuseret indsats. Dermed gælder dog også, at ca. en femtedel ikke tilbyder vejledning til forældrene. For børn der falder inden for særlig indsats svarer lidt færre (72,8 %), at de tilbyder forældrene vejledning (tabel 48). Her antages det, at talepædagogen ofte vil være ansvarlig for vejledning af forældrene.

18 Pædagogernes vurdering af samarbejdet med forældrene Undersøgelsen af forældresamarbejdet viser, at pædagogerne i høj grad oplever, at dette fungerer, at de er rustede til at vejlede forældre og at de har gode erfaringer med at inddrage forældre aktivt i sprogarbejdet (tabel 49 og 50). Det kan diskuteres om spørgsmålenes karakter i denne del (henholdsvist positivt og negativt formulerede udsagn, se tabel 49-54) resulterer i et overdrevent positivt billede af, hvor godt samarbejdet med forældrene fungerer? Dette kan ikke uddybes ud fra undersøgelsen, men kan være en mulighed. Den meget positive tendens i vurderingerne kan sammenholdes med analysen af evaluering sammen med forældrene (tabel 34). Her fremgår det, at kun 38,7 % kontinuerligt evaluerer sammen med forældrene. Dette kan omvendt indikere, at forældresamarbejdet kan styrkes. Det generelle billede er, at pædagoger ikke oplever det som svært at vejlede forældrene om børns sprog, men at tid er en problemfaktor for ca. en tredjedel af de besvarende institutioner (tabel 53). Der peges i nogen grad på (24,8 %), at der savnes idéer og erfaringer med at inddrage forældre aktivt i det opfølgende sprogarbejde (tabel 52). Samtidig synes undersøgelsens resultater dog at pege på forældresamarbejdet som et område, hvor indsatsen kunne styrkes i forhold til inddragelse, vejledning og samtaler med forældre, jf. spørgsmålet om, om forældrene tilbydes opfølgende samtaler ovenfor. Konklusion og perspektivering Pædagogerne i undersøgelsen udtrykker i høj grad tilfredshed med samarbejdet med talepædagoger. Samtidig udtrykker en del af respondenterne (42,7 %), at de ønsker sig et tættere samarbejde med talepædagogen. Respondenter der indgår i netværk om sprog udtrykker en meget høj grad af tilfredshed med disse. Netværk ser dermed ud til at kunne anbefales som fagligt støttende tiltag. Af undersøgelsen fremgår det, at institutionerne/kommunerne organiserer arbejdet med og fordeler ansvaret for sprogvurderinger forskelligt. I et flertal af institutionerne har man etableret en praksis, hvor der er udnævnt en sprogansvarlig, og i 42,2 % af institutionerne er den sprogansvarlige pædagog involveret i den opfølgende sprogvurdering af børn der falder inden for fokuseret indsats. I 41,3 % af institutionerne er barnets pædagog involveret i den opfølgende sprogvurdering. For børn der falder inden for særlig indsats er tendensen, at talepædagogen her i langt højere grad udfører/er involveret i den opfølgende sprogvurdering (66,2%). Den sprogansvarlige er dog også involveret i en del institutioner (29 %). Undersøgelsen indkredser forandringsprocessen omkring pædagogfagligheden som et centralt fokuspunkt i den videre undersøgelse. Dette lægger op til, at der i interviewundersøgelsen belyses

19 eksempler på, hvordan pædagoger og talepædagoger oplever, at deres faglighed, deres kompetenceområder og deres samarbejdsformer forandres og reetableres i forhold til sprogvurderinger og det opfølgende sprogarbejde. Sker der, som Lars Holm (2009) peger på, en kategorisering af det pædagogiske personale i forbindelse med implementeringen af sprogvurderinger, sådan at sprogområdet udpeges som specialistområde? Hvordan etableres henholdsvis faglige skel og nye samarbejdsformer mellem pædagoger og talepædagoger? I forhold til samarbejdet med forældre om barnets sprog ser man, at pædagogerne i undersøgelsen er meget positive i deres vurderinger af dette. Pædagogerne udtrykker samlet set, at samarbejdet fungerer godt og at de i høj grad inddrager og vejleder forældrene. Et lille flertal oplyser, at man aftaler den opfølgende sprogindsats med forældrene, men samtidig viser undersøgelsen, at evaluering af indsatsen sammen med forældrene ikke er så udbredt. I den efterfølgende kvalitative undersøgelse er det interessant at få konkretiseret og belyst samarbejdet med forældrene og at få belyst forældres ønsker til samarbejdet om opfølgning på sprogvurderingen. Man ser i undersøgelsen tegn på, at etableringen af evalueringsrutiner i sprogarbejdet kan styrkes, idet de forskellige undersøgte evalueringsformer ikke er særligt udbredte dog med evaluering mellem talepædagog og forældre (særlig indsats) som undtagelsen. Over halvdelen af institutionerne svarer i spørgeskemaet, at sprogindsatsen evalueres på denne måde, når det gælder børn der falder inden for særlig indsats. I den videre undersøgelse kan det være interessant at få belyst, hvilke evalueringsformer og metoder der anvendes i evalueringen af sprogindsatsen, og hvordan pædagoger og talepædagoger samarbejder om denne evaluering. Undersøgelsen indikerer, at der fortsat er behov for efteruddannelse/opkvalificering på sprogområdet. Pædagogerne i undersøgelsen udpeger en række områder, hvor de oplever et behov for opkvalificering, og undersøgelsen viser, at respondenternes efteruddannelse mest hyppigt er 1-3 dages kurser, og at en femtedel ikke har efteruddannelse på området. Dette på trods af, at målgruppen var den person i institutionen, der har mest kendskab til sprogområdet i institutionerne. Undersøgelsen indikerer også, at børn med sprogproblemer aktuelt er det område, der påkalder sig mest opmærksomhed i forhold til at styrke det pædagogiske arbejde med sprog. Også her er det interessant at få belyst forandringer i den faglige berøringsflade mellem pædagoger og talepædagoger. Hvordan kan et godt samarbejde styrkes? Hvilke arbejdsdelinger etablerer der sig mellem pædagoger og talepædagoger osv. Undersøgelsens anden del udføres i efteråret Her udvælges to kommuner til et nærmere casestudie og interviewundersøgelse, hvor der skal indgå pædagoger, talepædagoger og forældre.

20 Aukrust, Vibeke Grøver (2005): Tidlig språkstimulering og livslang læring en Kunnskapsoversikt. Pedagogisk forskningsinstitutt, Universitetet i Oslo. Bleses, D. (2009). National sprogvurdering i Danmark. I Bleses, D. & Højen, A. (red.). Når børn lærer sprog. Dansk sprogtilegnelsesforskning i et internationalt perspektiv. Syddansk Universitetsforlag, Bleses, D., Vach, W., Jørgensen, R. N., & Worm, T. (under udgivelse). Population language screening in Denmark: The development of a new parent and day care administrated screening instrument. Journal of Speech, Language and Hearing Research. BUPL (2009): Sprogvurderinger, Børn&Unge/BUPL's politisk økonomiske team, juli 2009, publiceret som tema i Børn & Unge nr. 21 / EVA (2007). Sprogvurderinger af 3-årige. Rapport udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. EVA (2008). Måling af sproglig udvikling, Rapport udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut Holm, Lars (2009). Sproglig evaluering i daginstitutioner. I Holm, L og Laursen, H.P. (red.). En bog om sprog. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Jensen, K. Ø., Jørgensen, R., Bleses, D. & Vach, W. (2009). Sprogvurdering.dk. System til håndtering af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige og Tillægsmateriale til tosprogede. Dansk Audiologopædi, nr. 4/09. Juhl, Holger (2008): Sproglige færdigheder i bh.kl., Center for Læseforskning. Krogh,T., Månsson, H., Bleses, D.(2007): Sprogtilegnelse på pædagog- og læreruddannelserne. Viden om læsning nr. 2, Nationalt Videncenter for Læsning. Thomsen, P., Clausen, M.C. (2009): Når sprog bliver til handling en forskningsopsamling. Institut for Sprog og Kommunikation, Audiologopædi og Logopædi, Syddansk Universitet, April Tilgængelig på BUPL s hjemmeside: 7W5GHY/$file/Naarsprogblivertilhandling.pdf UVM (2003). Redegørelse af 9/4 03 om kommunernes erfaringer med sprogstimulering af tosprogede småbørn. (Redegørelse nr. R 9). Undervisningsministeren (Ulla Tørnæs).

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering 2. Delrapport Casestudie i to kommuner Lena Basse Hans Månsson Nationalt Videncenter for Læsning 2010 Nærværende rapport beskriver resultaterne

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Praksisundersøgelse. Rapport

Praksisundersøgelse. Rapport Praksisundersøgelse Rapport Indhold 1. Baggrund... 3 2. Pilotundersøgelsen... 5 2.1. Den kvalitative spørgeskemaundersøgelse... 5 2.1.1. Besvarelser fra pædagoger... 5 2.1.2. Resultater... 6 2.1.2.1. Sprogvurdering

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede

Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn 2008 Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Oplæg på temadagen: Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i børnehave og skole

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen

Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen Martin Terkelsen, Socialstyrelsen Nyborg, d. 12. november 2014 Socialstyrelsens IT-

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

Om Fremtidens Dagtilbud

Om Fremtidens Dagtilbud Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Delrapport for Dagtilbud nr. 704 Vores dagtilbud' Mårslet - Solbjerg

Kvalitetsrapport 2009. Delrapport for Dagtilbud nr. 704 Vores dagtilbud' Mårslet - Solbjerg Kvalitetsrapport Delrapport for Dagtilbud nr. 704 Vores dagtilbud' Mårslet - Solbjerg Indledning...2 Kort om kvalitetsrapporten for...2 Delrapportens indhold og opbygning...2 Oplysninger om effekt...3

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere