Det svære samarbejde

Transkript

1 I dette nummer: Det er et trænet øre, der lytter Retshjælp Mødrehjælpen hjalp mig gennem skilsmissen Familielinien Skilsmissen har gjort mig til et bedre menneske Testamente en smuk måde at hjælpe på N R. 2 8 a u g u s t Det svære samarbejde når mor og far går fra hinanden

2 N R. 2 8 A U G U S T Det svære samarbejde Sidste år blev godt par skilt, og dertil kommer de par, der har været samboende, som også vælger at gå fra hinanden. En skilsmisse er noget, de fleste af os har haft inde på livet - enten fordi vi selv har været igennem en skilsmisse, eller fordi nogen tæt på os har. Derfor ved de fleste af os, at en skilsmisse kan være svær især hvis der er børn i familien. Alt det praktiske med bolig, økonomi, samværsaftaler og koordinering skal håndteres midt i det følelsesmæssige kaos, som ofte følger med for både børn og voksne. Mange familier kommer godt ud af en skilsmisse og forældrene samarbejder godt om at give børnene et trygt og sammenhængende liv. Men for nogle er samarbejdet svært og det går ud over børnene. Derfor er det så vigtigt, at der er hjælp at hente før, under og efter en skilsmisse. Hos Mødrehjælpen ved vi, hvor svære skilsmisser kan være. Mindst halvdelen af alle henvendelser drejer sig om problemer, der relaterer sig til skilsmisse og samlivsophævelse, og det er spørgsmål om forældremyndighed og samvær, økonomi, bolig, svære følelser og børnenes reaktioner, som fylder. Heldigvis har Mødrehjælpen en palet af tilbud til skilsmissefamilierne i telefonrådgivningen, retshjælpen, i den generelle rådgivning og i projekterne hjælper professionelle og erfarne rådgivere hver dag med at gøre de svære skilsmisser mindre konfliktfyldte og få samarbejdet til at fungere for børnenes skyld. Du kan læse om nogle af Mødrehjælpens tilbud i dette blad hvor du også vil møde Ratsana og Peter, som begge har været igennem nogle svære skilsmisser og har fået hjælp i Mødrehjælpen til at håndtere de svære følelser og det svære samarbejde om børnene. NR. 28 AUGUST 2012 Redaktion: Udviklingschef Kira West (ansv.), Louise Mean Pedersen Layout: Open design/advertising Oplag: Tryk: KLS Grafisk Hus A/S ISSN nr For at beskytte interviewpersonerne i denne udgivelse er brugernes identitet sløret. Mødrehjælpen kender dog til den. UDGIVET AF: Mødrehjælpen, Nørre Voldgade 80, 1358 København K. Telefon info@moedrehjaelpen.dk, PROTEKTOR: Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary. Næste nummer udkommer november ER DU FLYTTET Er du flyttet, eller har du fået ny eller nyt telefonnummer, er du velkommen til at sende dine nye kontaktdata til os på info@moedrehjaelpen.dk De mange ulykkelige sager viser, at der er brug for en lovgivning, som skaber de bedst mulige rammer for at mindske konflikterne og ikke forhale dem. Derfor har Mødrehjælpen deltaget meget aktivt i processen omkring evaluering og ændring af forældreansvarsloven, som er den lov, der bliver taget i brug i de ca. 10 % af skilsmisserne, hvor forældrene er uenige om forældremyndighed, samvær og/eller bopæl. Loven fra 2007 havde en god intention om at motivere forældre til at samarbejde om børnene ved at give dem fælles forældremyndighed. Men man kan ikke tvinge forældre i konflikt til at samarbejde, og derfor er loven nu ændret, så der kun dømmes til fælles forældremyndighed, når der er et potentiale for samarbejde. Ændringerne er sket takket være et enigt folketing, Mødrehjælpen og andre organisationer, som har råbt op om den problematiske lov. Jeg ville ønske, der var langt flere, der kunne få hjælp, som Ratsana og Peter og mange andre i Mødrehjælpen har fået. De mange ulykkelige historier om meget konfliktfyldte skilsmisser, som vi bl.a. har set i forbindelse med den debat om forældreansvarsloven, der har fundet sted gennem de seneste år, viser også, at der er brug for mere og bedre rådgivning til skilsmissefamilier. Derfor opfordrer vi i Mødrehjælpen politikerne til at skabe mulighed for at alle par får adgang til par- og skilsmisserådgivning for at forebygge skilsmisser, men også for at forebygge konflikter i skilsmisser. God læselyst. Mads Roke Clausen Direktør

3 N R. 2 8 A U G U S T lytte Det er et trænet øre, der lytter De fleste henvendelser til Mødrehjælpen starter med et telefonopkald. Nogle ringer direkte til Familielinien, der er Mødrehjælpens telefonrådgivning, mens andre ringer for at bestille en tid. Her sidder socialrådgivere klar i telefonvisitationen, så brugerne kan få den rigtige hjælp hurtigst muligt. Der kan være mange grunde til, at brugerne kontakter os i forbindelse med skilsmisse og samvær. Nogle har et konkret spørgsmål om, hvordan de bliver separeret, eller hvad det betyder at have fælles forældremyndighed. Andre har brug for hjælp til håndtering af kommende eller eksisterende samværsaftaler, og til at håndtere skilsmissen mest skånsomt over for børnene. Vi får også spørgsmål om hvor meget samvær, der bør være i forhold til barnets alder samt henvendelser, hvor den ene part er bekymret for, om den eksisterende deleordning er til gavn for barnet, forklarer Hanne Zimling, der er socialrådgiver i Mødrehjælpen. Hanne er ligesom hendes kolleger i telefonvisitationen rutineret i at opfatte hvilken type hjælp, brugeren har behov for, for Hanne opfanger både det sagte og usagte i samtalen. Det er udgangspunktet, når hun spørger videre ind til problemerne. Henvendelsen kan for eksempel dreje sig om en aftale om samvær, der blev lavet tilbage i tiden, men nu ikke går så godt. I den forbindelse spørger jeg typisk ind til, hvorfor aftalen blev lavet, som den gjorde, i sin tid. Vi taler også om, hvad det er, der ikke fungerer i ordningen. Der er typisk tale om konflikter, der er eskaleret over tid, hvor parterne nu slet ikke kan blive enige og ringer fortvivlede for at få hjælp. Det er også meget vigtigt at spørge mere ind til historikken, for udsagn som det var ham, der ville, eller det var jeg nødt til kan være udtryk for, at der har været vold eller trusler inde over. Redskabet for mig i samtalen er min mangeårige erfaring inden for området og et trænet øre, siger Hanne og fortsætter: I telefonvisitationen er vi den brede dør, som brugerne kommer ind ad. Det er vores ansvar at gelejde folk videre på rette vej. Gennem samtalen er det os, der vurderer, om Mødrehjælpen har den rette hjælp til brugeren. Hvis det er tilfældet, henviser vi f.eks. til projekter som Råd til Livet, Ud af Voldens Skygge, Ung Mor på Vej, I Gang eller til vores Generelle Rådgivning. Som bruger i Mødrehjælpen har man blandt andet også mulighed for at ringe til Familielinien, og man kan også få rådgivning i Retshjælpen. På de følgende sider kan du læse, hvordan arbejdet foregår her.

4 N R. 2 8 A U G U S T Retshjælp I Mødrehjælpens retshjælp varetages arbejdet af professionelle jurister og advokater, og der tages udgangspunkt i et konkret problem, som brugeren har i forbindelse med samlivsophævelsen. Vidste du at Ved en skilsmisse bevarer forældrene den fælles forældremyndighed. Det er kun, hvis én af forældrene ønsker forældremyndigheden alene eller hvis forældrene er uenige om, hvor barnet skal bo og hvor meget samvær, der skal være, at der skal indgås aftale i statsforvaltningen. Hvis forældrene ikke kan blive enige i statsforvaltningen skal der træffes afgørelse i retten. I ca. 90 % af de skilsmisser, hvor der er børn i familien, finder forældrene selv en løsning på at organisere det fælles forældreskab og ansvar. Ca. 10 % er uenige eller i direkte konflikt og har brug for hjælp i statsforvaltningen eller retten. I retshjælpen kan vi ikke sagsbehandle ej heller godkende eksempelvis en bodelingsoverenskomst. Vi kan derimod rådgive og vejlede, fortæller jurist Birthe Halskov, der arbejder i Retshjælpen. Henvendelserne i Retshjælpen falder i tre kategorier: før, under og efter en samlivsophævelse. Hvis brugeren har tanker om en samlivsophævelse, lyder spørgsmålene til os i Retshjælpen, hvad konsekvenserne af en samlivsophævelse vil være og hvilke rettigheder, brugeren har, forklarer Birthe. Er beslutningen om samlivsophævelse truffet, er det derimod støtte og vejledning i forhold til de processer, der sættes i gang, som medarbejderne i Retshjælpen kan rådgive om. Det sker, at parterne ikke kan blive enige om, hos hvem af forældrene barnet skal bo. Der kan også være uenighed om et samværs omfang, og der kan være uenighed om barnets forsørgelse. Hvis der er uenighed, kan der rettes henvendelse til statsforvaltningen. I den forbindelse hjælper vi med at skabe overblik for den enkelte, da det kan være svært at finde ud af, hvorvidt statsforvaltningen kan træffe afgørelse, eller om sagen skal videre til retten, efter forældrene har været til møde i statsforvaltningen, siger Birthe. Endelig er der dem, der har behov for hjælp, når afgørelsen fra statsforvaltningen er kommet: Det kan i nogle situationer være svært at forstå, hvilken afgørelse, der er truffet, og hvorfor, og her hjælper vi brugeren med at gennemgå afgørelsen. Ender sagen i retten, så klæder vi brugeren på, så de ved, hvordan en retssag foregår, slutter Birthe. Forældremyndighed har ikke nogen betydning for om og hvor meget samvær, der skal være mellem barn og forældre. Fælles forældremyndighed betyder alene, at forældrene skal være fælles om at træffe væsentlige beslutninger vedrørende barnet f.eks. skolevalg, flytning til udlandet og medicinsk behandling. Bopælsforælderen træffer beslutninger om den mere direkte daglige omsorg, som f.eks. fritidsaktiviteter, og samværsforælderen om den direkte omsorg, der knytter sig til samværet. Mødrehjælpen har været meget aktiv i processen omkring evaluering og ændring af forældreansvarsloven bl.a. ved at fortælle om nogle af de familier, som er berørt af en alvorlig konflikt, og ved at indgive høringssvar, som kan findes på Mødrehjælpens hjemmeside under nyheder.

5 N R. 2 8 A U G U S T Mødrehjælpen hjalp mig gennem skilsmissen Ratsana blev skilt for snart to år siden efter 10 år års ægteskab. Vi havde mange problemer, fordi vi er for forskellige. Vi voksede simpelthen fra hinanden. Derfor blev vi enige om, at det var bedst at blive skilt, fortæller Ratsana. Sammen med sin eksmand har hun i dag fælles forældremyndighed over deres to piger, der bor henholdsvis syv dage hos mor og syv dage hos far. Pigerne spørger stadig nogle gange, hvorfor mor og far ikke bor sammen, og der har jeg fundet ud af, at det er bedst at sige sandheden, for vi kunne jo ikke finde ud af at bo sammen, siger Ratsana. Efter skilsmissen havde Ratsana meget svært ved at koncentrere sig, og hun manglede overskuddet til at passe sin danskundervisning, som hun ellers var så glad for. Da jeg sagde til min dansklærer, at jeg ville stoppe til undervisningen, vidste hun godt, at det var, fordi jeg lige var blevet skilt. Hun syntes, det var ærgerligt, hvis jeg stoppede, så hun foreslog mig at tage kontakt til Mødrehjælpen for at få hjælp. Jeg mente ikke selv, at jeg havde behov for hjælp, men jeg havde ikke rigtig nogen at tale med om min situation, så jeg fulgte hendes opfordring, forklarer Ratsana, der kommer fra Thailand, hvor hele hendes familie bor. Da jeg startede i Mødrehjælpen, kom der styr på de problemer, jeg nok ikke tidligere ville erkende. For jeg vidste jo slet ikke noget om, hvordan en skilsmisse foregår. Jeg havde bare været vant til at passe børn og hus, for min eksmand tog sig af al det med økonomi og kommunale papirer, siger Ratsana, der fandt overskuddet til igen at passe danskundervisningen, efter hun startede i Mødrehjælpen. Min danskundervisning er meget vigtig for mig, for mine piger kan kun tale dansk. Derfor øver jeg mig hele tiden på at blive bedre, så jeg ikke skal føle mig hæmmet af mit sprog. Uden Mødrehjælpen var jeg ikke kommet i gang med undervisningen igen det er helt sikkert, fortæller Ratsana. Det svære samarbejde Efter over 12 år i Danmark har Ratsana stadig svært ved at holde styr på, hvordan det danske samfund fungerer, og efter skilsmissen stod hun meget alene. Med Mødrehjælpens hjælp har hun fået mere overblik, og samarbejdet med eksmanden fungerer, selvom det er svært. Vi har meget vanskeligt ved at tale sammen, men jeg forsøger for børnenes skyld. Vi ser slet ikke hinanden. I stedet afleverer den ene af os blot pigerne i skole, når der er byttedag, og så henter den anden., forklarer Ratsana. I Mødrehjælpen har Ratsana blandt andet fået gode råd til, hvordan kommunikationen mellem hende og eksmanden kan blive bedre. Jeg er meget glad for, at jeg har fået hjælp i Mødrehjælpen. Jeg er også kommet med i en gruppe med andre, der har været igennem en skilsmisse. Det har været rart at tale med andre, der har været i samme situation. Det har givet mig meget selvtillid og har gjort mig bedre til at kommunikere med min eksmand om børnene, slutter Ratsana.

6 N R. 2 8 A U G U S T Familielinien Når samlivsophævelsen er en realitet, er det forholdene vedrørende børnene, der trænger sig på hos de brugere, der ringer til Familielinien for at søge råd og vejledning. BRugerne ringer typisk for at få konkret vejledning om reglerne vedrørende forældremyndighed, bopælsret, børnebidrag og især samvær, forklarer jurist Anita Plesner Björk, der tager telefonen på Familielinien. På Familielinien rådgives der om regler, praksis og sagsbehandling, og ofte skal forskellen mellem forældremyndighed, bopæl, samvær og deleordninger gøres klar. Generelt har brugerne et stort behov for at finde ud af, hvad både deres egne og barnets rettigheder er. De søger også råd til, hvordan de som forældre kan tackle deres uoverensstemmelser og tale konstruktivt sammen om samværet med børnene, siger Anita. Ud over at lytte til brugerne og give konkret information, sparres der undervejs i telefonsamtalen, så brugeren får mulighed for at sætte ord på og teste sine egne synspunkter. Hvis det vurderes i løbet af telefonsamtalen, at brugeren har behov for yderligere rådgivning henviser vi både internt særlig til Mødrehjælpens retshjælp og eksternt til myndigheder og andre rådgivninger, fortæller Anita. Værd at vide Undervejs i samtalerne sker det ofte, at Anita henviser til Mødrehjælpens Værd at Vide -sektion, der findes på Mødrehjælpens hjemmeside. På Værd at Vide -siderne kan man finde fakta, anbefalinger og gode råd om, hvordan man kan håndtere nogle af de udfordringer, man oplever som forælder. I nogle tilfælde kan brugeren gå ind på de forskellige emner efter vores anvisninger, mens de er i telefonen. I andre tilfælde foreslår vi, at de læser på Værd at Vide -sektionen efter samtalen, forklarer Anita. Der er f.eks. emner om, hvordan din økonomi ser ud som enlig forsørger, eller hvad man skal være opmærksom på, når man går fra hinanden eller skal skilles. Skilsmissen har gjort mig til et bedre menneske Som han sidder her et par år efter skilsmissen, er Peter en mærket mand, men samtidig er han i dag glad for, at han kom ud af ægteskabet. DA min kone kom og sagde, at hun ville skilles, forsøgte jeg at gøre alt for at redde vores ægteskab ikke mindst for børnenes skyld. Jeg foreslog min kone, at vi tog på ferie og klinkede skårene og derefter startede i parterapi. Men det var hun ikke interesseret i, og derfor sendte vi separationspapirerne af sted. Det var nok også det bedste, for vi var på vej i hver vores retning, forklarer Peter og fortæller, at snakken om skilsmisse også havde været på tale et år tidligere. Peter brugte tiden efter skilsmissen til at se indad. Han fik færdiggjort den gymnasieuddannelse, han aldrig tidligere havde fået gjort færdig, og han er nu i gang med en uddannelse til folkeskolelærer. Egoistiske skilsmisseforældre Desværre har selve skilsmissen ikke været en dans på roser. Der har været svære konflikter, og det har påvirket børnene, der er 8 og 11 år i dag. Børnene syntes ikke, det var sjovt, at vi blev skilt, for de ville jo helst have, at mor og far var sammen. Generelt synes jeg, at skilsmisseforældre agerer meget egoistisk, for det er ofte deres behov, der er i fokus efter skilsmissen. I stedet synes jeg, at man bør tænke på børnene, for de bliver jo bare kastet ud i skilsmissen. Peter søgte selv hjælp i Mødrehjælpen, da samarbejdet med ekskonen blev for svært. I Mødrehjælpen fik de mig til at indse, at værdighed var værktøjet for mig til at komme videre. Det handlede om at støtte børnene bedst muligt i stedet for at konfrontere min ekskone, for det ville der med garanti ikke komme noget godt ud af. Da hun så ønskede mere samvær, hjalp advokaten i Mødrehjælpen mig med at lægge en strategi, så jeg var forberedt til mødet i statsforvaltningen.

7 N R. 2 8 A U G U S T Vidste du at SMS-kommunikation Samarbejdet mellem Peter og ekskonen er stadig svær, og kommunikationen foregår kun via sms: Efter alle de problemer er der ikke meget tillid tilbage. Derfor sms er vi kun sammen, for så har jeg vores kommunikation på skrift. Det er da trist, at kommunikationen ikke er bedre, og jeg håber, at det bliver bedre med tiden, for børnene vil jo altid binde os sammen, og på et tidspunkt skal de jo også konfirmeres og giftes. Den hjælp, jeg har fået i Mødrehjælpen, har helt klart betydet, at jeg har været i stand til at agere mere konstruktivt, og min ekskone og jeg samarbejder trods alt om børnene, selv om det ikke kører på skinner, slutter Peter. Med forældreansvarsloven fra 2007 blev det muligt at dømme forældre til fælles forældremyndighed. Førhen skulle forældremyndigheden tildeles én af forældrene ved uenighed den nye lov skulle gøre op med, at man i nogle tilfælde skulle vælge mellem to lige egnede forældre. Forældreansvarsloven er netop blevet ændret. En evaluering af loven viste i 2011, at mere end halvdelen af de forældre, der dømmes til fælles forældremyndighed, ikke samarbejder tilfredsstillende om barnet et år efter dommen og at 28% overhovedet ikke har kontakt. Evalueringen viste også, at børn, der har været involveret i en retssag og hvis forældre er i konflikt, trives markant dårligere end andre skilsmissebørn. Derfor skal der nu være et større samarbejdspotentiale til stede, før man dømmer til fælles forældremyndighed. Testamente en smuk måde at hjælpe på En donation via et testamente er en smuk måde at hjælpe på, og du er samtidig med til at sikre dig, at din formue bliver fordelt i overensstemmelse med dine ønsker. Mødrehjælpen modtager med stor glæde arv fra testamenter. Som almennyttig forening er Mødrehjælpen fritaget for at betale boafgift til staten, hvilket betyder, at arv doneret til os går ubeskåret til vores arbejde med at hjælpe børnefamilier i sårbare situationer. - Vi er taknemmelige over at modtage donationer fra testamenter. Det er en meget stor anerkendelse af Mødrehjælpens arbejde, når nogen har tænkt Mødrehjælpen ind i sit testamente, og vi tager det som udtryk for stor tillid og opbakning til vores arbejde, siger Mødrehjælpens direktør Mads Roke Clausen. Når vi modtager arv, kan vi hjælpe endnu flere børn i Danmark til at få en tryg opvækst. Kan blot et enkelt barn få en tryggere og bedre barndom og herved en bedre fremtid med dit testamente, er du med til at sætte et vigtigt aftryk på fremtiden. - Du bestemmer selv, hvad en donation til Mødrehjælpen skal bruges til. Det kan være, at du ønsker at tilgodese en bestemt gruppe eller landsdel alt efter, hvad der er vigtigt for dig. Det gode ved at udforme et testamente er, at du selv tager stilling til, hvad der skal ske med din formue. Det giver både en tryghed for dig og dine arvinger, forklarer Helene Vangsted Hoffmann, der er frivillig jurist i Mødrehjælpen. Du kan læse mere om at testamentere til Mødrehjælpen på vores hjemmeside. fakta Du kan donere et bidrag til Mødrehjælpen via testamente på betingelse af, at Mødrehjælpen betaler bo og tillægsafgiften for de øvrige arvinger. Hvis du ikke opretter testamente, går din formue til dine arvinger. Efterlader du dig ikke arvinger, tilfalder din formue staten.

8 Her er vi Her er vi på vej Støt Mødrehjælpen, når du shopper på nettet Når du handler via donerer virksomhederne et beløb pr. salg til Mødrehjælpen. Lokalforeningerne stormer frem Vi kan byde velkommen til to nye lokalforeninger i henholdsvis Maribo og Kalundborg. Lokalforeningen i Roskilde har åbnet butik over sommeren, og i Kerteminde arbejdes der på at stable en lokalforening på benene. Mødrehjælpen har nu 14 lokalforeninger fordelt over hele landet. M Anonym Rådgivning ØDREHJÆLPENS FRIVILLIGE ildsjæle er spredt over hele landet. Mødrehjælpen har lokalforeninger på Frederiksberg og Nørrebro og i Horsens, Næstved, Randers, Slagelse, Viborg og Århus. Vi arbejder på at starte nye lokalforeninger i Nakskov, Kalundborg, Høje Taastrup, Vejle, Esbjerg og Aalborg. De mest udbredte aktiviteter i lokalforeningerne var i 2010 uddeling af babypakker til nybagte mødre, julehjælp og julepakker, julearrangementer og hjælp til børnefødselsdage, ferieture og ferieaktiviteter. Sidste år lagde 525 ildsjæle deres tid i Mødrehjælpen. I alt blev det til timers frivilligt arbejde, som familier har fået gavn af. Mødrehjælpen har i samarbejde med LOKK Landsorganisation af Kvindekrisecentre åbnet en anonym rådgivning, hvor voldsudsatte kvinder kan søge hjælp. Læs mere på Familiechatten åbner til september I starten af september åbner Familiechatten, der er et nyt tiltag i Mødrehjælpen. Her er der mulighed for at få online chatrådgivning hos professionelle rådgivere. 485 brugere blev i 2010 beriget med en julefest arrangeret af Mødrehjælpens frivillige. Like os på facebook På vores facebookside kan du løbende følge med i, hvad der sker i Mødrehjælpen. Like os på moedrehjaelpen I 2010 uddelte Mødrehjælpens frivillige blandt andet 243 babypakker og 694 julepakker fordelt over hele landet. Læs mere på eller Mødrehjælpens frivillige arrangerede ferie for 191 personer og udflugter for 587 personer sidste år. Den Rullende Kagemand, som er et efterspurgt koncept for børnefødselsdage, var med til at give 293 børn gode fødselsdagsminder i løbet af Børnesko støtter Mødrehjælpen Skokæden Deichmann samler penge ind til Mødrehjælpens frivillige arbejde. Deichmann donerer 10 kr. pr. solgt par børnesko i deres 30 butikker landet over. Skattefradrag HUSK bundgrænsen på 500 kr. er bortfaldet. Det betyder, at der kan opnås fuldt fradrag for gaver op til kr. om året. I 2010 tilbød de frivillige hjælp fra en handyman, vejledning fra en socialrådgiver samt en masse andre gode oplevelser og tilbud, som de frivillige også i år vil byde ud af.