Resumé. Trafikstyrelsen, Center for grøn transport. Trafik og Veje. Den 15. august Projektansøgning til forsøgspulje
|
|
- Steffen Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafikstyrelsen, Center for grøn transport Den 15. august 2013 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Projektansøgning til forsøgspulje Service Grøndalsvej Viby J Sagsnr.: Journalnr.: Sagsbeh.: Anton Iversen Udviklings- og forsøgsprojekt SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet og CO2 reduktion Resumé Projektet skal udvikle og afprøve måder at bryde trafikal vanetænkning på og bidrage til at løse transportudfordringer omkring mobilitet og miljø/klima. Telefon: Direkte: Telefax: E-post: trafikogveje@aarhus.dk Direkte: ai@aarhus.dk Projektet handler om udvikling og afprøvning af metoder, teknologier og dialogformer ( bløde tiltag) med hensyn til ændring af trafikanters/virksomheders transportadfærd i en form for forsøgslaboratorier (cases og fysiske lokaliteter i Aarhus) og i samarbejde med konkrete trafikanter. Tankegangen bag projektet fremgår af de viste statements.
2 Fortsat gunstig byudvikling medfører øget mobilitetsbehov Mobilitetsbehovet kan tilgodeses på flere måder ændring af transportadfærd er ét nødvendigt bidrag Ændring af vaner er SMART MOBILITET - smart er lig med billig og bæredygtig Vanerne handler om: hvor meget, hvordan, hvor effektiv og hvornår du transporterer dig Mobilitetsplanlægning information, kampagner, dialog som påvirker rejsen/turen før den starter - er en fornuftig tilgang Hvordan ændres adfærd på en effektiv måde? - udvikle metoder, tiltag og samarbejde forsøg er nødvendig Side 2 af 18
3 Baggrund og behov Sikring af fremtidens mobilitet på bæredygtige vilkår Aarhus Kommune står i lighed med andre byer med fortsat befolknings- og erhvervsmæssig vækst samt generelt forøgede transportbehov og mål for reduktion af CO2 udledningen - over for store udfordringer med hensyn til at tilgodese fremtidens behov for mobilitet på bæredygtige vilkår. Der er behov for nye måder at anskue og tackle udfordringerne på - behov for SMART MOBILITET. Mobilitet her i betydningen bevægelighed for mennesker og gods er afgørende for enkelte individers, arbejdspladsers samt hele samfundets fungeren og fortsatte udvikling. Afgørende for samfundet er også en mere bæredygtig transport. I en sikring af fremtidens mobilitet er der en helt generel problemstilling, som handler om at sikre vækst og udvikling uden en tilsvarende vækst i især biltrafikkens omfang og de afledte miljø- og klimamæssige problemer (CO2 m.m.) en afkobling af sammenhængen er nødvendig. biltrafikvækst og øget CO2 økonomisk vækst Udfordringerne og hvordan de kan tackles Aarhus Kommune har, som et led i planlægning af langsigtede tiltag på transportområdet, udført et større udredningsarbejde: Trafik i Aarhus i 2030, udfordringer og muligheder. Ifølge udredningen vil udfordringen i Aarhus omhandle et kraftigt øget behov for transport. Trafikvæksten vil med de aktuelle mønstre - formentlig være på omkring 60 % frem mod Der er tale om transportbehov, der via forskellige initiativer vil skulle tilgodeses for at sikre en gunstig byudvikling med befolknings- og erhvervsmæssig vækst. trafikvækst begrænset areal begrænset økonomi CO2 mål Side 3 af 18
4 Udfordringerne består også i begrænsede økonomiske midler til kommunale anlægsinvesteringer, fysiske/arealmæssige grænser for udbygning af infrastrukturen i en relativt udbygget kommune som Aarhus samt ikke mindst ønsker om at tilgodese mål omkring miljø, klima og ressourcer samtidig med at trafikken vokser. Udredningen indeholder et større virkemiddelkatalog over mulige måder at tackle udfordringerne på. Der indgår fire hovedtyper af tiltag eller angrebsmåder: indretning af byen (fortætning, lokalisering) så transportbehovene minimeres påvirkning af transportadfærd og valg/udnyttelse af transportmidler regulering og bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur store nyanlæg og udbygninger af infrastrukturen transportadfærd byplanlægning - hvordan - hvor meget regulering, infrastruktur ny infrastruktur - hvor effektivt - hvornår Det aktuelle projekt handler om påvirkning af transportadfærden. Det vil sige påvirkninger af hvordan, hvor meget, hvor effektivt og hvornår vi klarer nødvendig transport. I en udvikling af tiltag til ændring af transportadfærden vil der dog være relationer til øvrige virkemidler byplanlægning og virkemidler som vedrører udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. Under de givne omstændigheder vil der være et særligt behov for at udvikle og arbejde med måder at påvirke transportadfærden på en tilgang som kan udgøre en smart (billig og miljøvenlig) måde at håndtere en del af mobilitets- og miljøudfordringen på. Behovet er også begrundet i, at det ikke er realistisk at kunne bygge sig ud af den trafikale udfordring - og at miljø- og klimaproblemer ikke alene kan løses ved ny teknologi. Side 4 af 18
5 Ændring af transportadfærd kan bidrage til at sikre mobilitet og bedre miljø Der er i dag m.h.t. ændring af transportadfærd - fokus på begrebet: Mobility Management. Begrebet er ikke entydig, men dækker ofte over: At planlægge sig ud af stigende transportbehov/trafikmængder ved også at påvirke transportadfærd påvirke turen/rejsen før den starter - frem for alene at udbygge infrastrukturen og trafiktilbuddene. Ændring af transportvaner kan bidrage til at sikre en høj mobilitet. Det kan ske ved, at den fysiske trængsel reduceres og at transporten sker på en mere miljørigtig måde og udgør en smart billig og bæredygtig - måde at klare dele af transportudfordringen på. ændret transportadfærd fysisk mobilitet - mindre trængsel bæredygtig mobilitet - mindre CO2 kan bidrage til at sikre mobiliteten, uden meget store omkostninger. Der vil primært være tale om ikke omkostningstunge og bløde tiltag (dialog, information og kampagner). Generelt set er der tale om tiltag med hver især relativt begrænsede effekter på kort sigt, men som på lang sigt i sammenhæng med byplantiltag og udvikling af den fysiske infrastruktur Eksempler på systematiske tiltag til påvirkning af transportvaner i England antyder et effektpotentiale på op til 10 % s reduktion i biltrafikken. Transportadfærd påvirkes allerede i dag gennem flere tiltag. Det gælder f.eks. ved udbygning af faciliteter som fremmer brug af cykel, nye kollektive trafiktilbud, samkørselspladser og bedre faciliteter for kombinationsrejser samt ved delebilordninger, trafikantinformationer og transportplaner for virksomheder. Hertil kommer, at statslige politikker især på skatte- og afgiftsområdet i meget betydende grad påvirker transportadfærden. Innovation udvikling og forsøg - er nødvendig Uanset hidtidige tiltag til ændring af transportadfærd, vurderes der at være behov for nyog videreudvikling af mere effektive kommunale/lokale metoder til ændring af trafikanters/virksomheders transportadfærd det vil sige SMART MOBILITET - som supplement til fysiske udbygninger af infrastrukturen. Behovet omhandler også udvikling af dialog- og samarbejdsformer med konkrete trafikanter og ikke mindst behov for konkrete forsøg med påvirkning af transportadfærd. Side 5 af 18
6 Formål og indhold Mål og formål Projektet: SMART MOBILITET er et udviklings- og forsøgsprojekt. Det er afgrænset til udvikling og afprøvning af kommunale virkemidler, der vedrører ændring af trafikanters og virksomheders transportadfærd. Der er tale om primært bløde tiltag, som kan praktiseres gennem dialog, information og kampagner understøttet af nye teknologier (IT-baserede hjælpemidler) og mindre fysiske faciliteter. Projektet strækker sig over 3 år. Målet er i sidste ende ved ændring af transportadfærd - at reducere trængslen og forbedre fremkommeligheden på vejnettet samt at sikre en mindre ressourcekrævende og bæredygtig transport, herunder reduceret CO2-udledning. Det aktuelle projekts mål og formål relaterer sig til især til de dele af forsøgspuljens, som omhandler effektivisering af person- og godstransport samt adfærd og mobilitet og tilskud til mere energieffektive transportvaner. Projektets formål er primært: at udvikle og afprøve idéer og metoder - med hensyn til information og kampagner, understøttet af mindre teknologiske og fysiske tiltag at udvikle og afprøve dialog- og samarbejdsformer med relevante trafikanter at vurdere trafikale, miljømæssige og økonomiske effekter af forskellige tiltag at foreslå indhold i og organisering af en efterfølgende mere permanent indsats Ændring af transportadfærd udvikle/afprøve idèer og metoder udvikle/afprøve samarbejde vurdere effekter Indhold Projektet vil udvikle og afprøve metoder og tiltag som: reducerer kørselsomfang ved ændret pendlingsmønster, tilrettelæggelse af erhvervsarbejde (hjemmearbejde, videokonferencer), m.m. påvirker valg af transportmiddel i retning af øget brug af bus/tog og cykel, kombinationsrejser og energieffektive køretøjer og dermed hele transportmønsteret øger udnyttelsen af eksisterende bilpark ved samkørsel, øget brug af delebiler, m.m. Side 6 af 18
7 påvirker brugen af trafikinfrastrukturen ved at informere trafikanter om den aktuelle trafiksituation (rejsetider, hændelser) med henblik på ændring af f.eks. rutevalg og rejsetidspunkt Reduktion af kørselsomfang samt ændret og mere miljørigtigt transportmiddelvalg og mere effektiv udnyttelse af køretøjer vil dels lette presset på trafikinfrastrukturen og vil dels reducere ressourceforbrug til transport og dermed CO2-udledningen. Der vil være tale om at udvikle både nye metoder og teknologi samt om videreudvikling og effektivisering af mere kendte tiltag herunder: samkørsel, delebilordninger, øget brug af kollektiv trafik og cykel, muligheder for hjemmearbejde, kombination af transportmidler, ændringer af mødetider, information om rejsemuligheder og rutevalg, m.m. På det generelle plan er projektets mål som nævnt at bidrage til en reduktion af trængsel på vejnettet og en mere miljøvenlig transport med reduceret CO2 udledning. Mere konkret skal dette ske ved: at reducere kørselsomfang i bil at øge benyttelse af den kollektive trafik og cykeltrafikken at øge udnyttelsen af de enkelte køretøjer at udligne biltrafikbelastningen over dagen eller reducere biltrafikken i spidsbelastningsperioder Mindre trængsel og CO2- udledning, ved at... reducere kørsel i bil fremme brug af cykel og bus/tog øge udnyttelse af køretøjer udligne spidsbelastninger Cases/forsøg Projektet indeholder med afsæt i ovenstående generelle formål og indhold - afprøvning af forskellige metoder og tiltag i 4 konkrete cases og fysisk afgrænsede lokaliteter en art forsøgslaboratorier. Kernen i mobilitets -tilgangen er især kendskab til forskellige trafikant- eller målgruppers behov, ønsker, barrierer og potentialer i forhold ændring af transportvaner. For et sikre en Side 7 af 18
8 bredde i projektet og mulighed for at kunne anvende resultater i flere sammenhænge er det valgt at arbejde med flere forskellige delprojekter, hvor der arbejdes med forskellige målgruppers mobilitet. Det gælder med hensyn til målgruppers geografiske/bymæssige placering, adgang til forskellige transportmidler, livssituation, alder, turtyper m.m. Det principielle indhold og hvad der fokuseres på i de enkelte cases eller delprojekter fremgår af tabellen nedenfor. Mobility Management tilgang, kortlægning af transportadfærd, udvikling og afprøvning af tiltag til ændring af transportvaner, effektundersøgelser (kørselsomfang, transportmønster, CO2-udledning, udnyttelse af køretøjer og infrastruktur, økonomi) 1. Kommunal arbejdsplads Fokus på: Ture på arbejde, kommunen må "feje for egen dør" koordinering af transport, udnyttelse af bilpark, alternativer til brug af bil, kørselsordninger kørselsomfang, CO2-reduktion, kørselsomkostninger 2. Uddannelsesinstitution Fokus på: Unge studerendes vaner/ture, holdninger og livsstil info om brug af og faciliteter for cykel, kollektiv trafik og delebil, kampagner om mobilitet og transportmiddelvalg holdninger til valg af transportmiddel, betydning for byliv 3. Bynær boligforening Fokus på: Mange typer af ture og trafikanter, relativ korte afstande og adgang til kollektiv trafik målrettet trafikinfo, cyklistfaciliteter, delebil kørselsomfang, transportmiddelvalg, transportomkostninger 4. Forstadsbebyggelse Fokus på: Pendling og lokale ture, børnefamilier med bil, mange turformål info om kollektiv trafik, samkørsel, kombinationsrejser, lokal mobilitet kørselsomfang, CO2-reduktion, udnyttelse af bil og infrastruktur Side 8 af 18
9 Arbejdet med og afklaring af det endelige indhold i de enkelte cases eller delprojekter vil ske i et samarbejde med de konkrete trafikanter og interessenter - og ikke mindst med inspiration/input fra en følgegruppe bestående af forskellige eksterne fagfolk. Procesmæssigt vil der være tale om i de enkelte delprojekter at arbejde med transportvaneundersøgelser og former for handlingsplaner. Det endelige indhold og tiltag til ændring af transportvaner vil blive endeligt afklaret også med baggrund i kortlægning af de konkrete transportvaner. Erfaringer fra et eksisterende transportvaneprojekt i et større erhvervsområde i Skejby/Aarhus Nord et eksisterende erhvervsnetværk som i fællesskab arbejder med ændring af transportvaner vil indgå som inspiration i det aktuelle projekt. Faser i projektet Hovedfaserne i projekt: SMART MOBILITET vil være følgende - idet det forudsættes at en følgegruppe (eksterne samarbejdspartnere) indledningsvis bidrager til afklaring af et endeligt og detaljeret arbejdsprogram for projektet: Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 udarbejdelse af detaljeret arbejdsprogram herunder konkretisering af idéer, metoder og tiltag samt endelig afklaring af konkrete cases/projektlokaliteter kortlægning af transportvaner og -adfærd på de enkelte projektlokaliteter redegørelse for kendte og anvendte virkemidler udvikling og beskrivelse af innovative metoder, teknologiske/fysiske tiltag samt samarbejdsformer afprøvning og gennemførelse af forsøg med tiltag og metoder på konkrete lokaliteter i samarbejde med lokale interessenter generelt studie af effekter effektvurderinger af konkrete forsøg på de enkelte lokaliteter opskalering af effekter evaluering af samlet projekt og formidling af resultater forslag til efterfølgende, mere permanent indsats Særlige udfordringer og risici De primære risici som knytter sig til projektet er skitseret nedenfor. Projektets succes er meget afhængig af en vellykket gennemførelse af konkrete forsøg på påvirkning af transportvaner i de enkelte delprojekter. I dette ligger et godt samarbejde med og engagement fra de konkrete interessenters side samt at der fra projektets side er afsat de nødvendige ressourcer. Side 9 af 18
10 Denne udfordring skal først og fremmest tackles ved en omhyggelig, endelig planlægning af de enkelte delprojekters omfang og indhold. For anvendelse af projektets resultater i en permanent indsats omkring påvirkning af transportvaner, er det væsentligt at forskellige konkrete effekter af tiltag i de enkelte delprojekter kan opgøres rimeligt sikkert samt at de konkrete effekter kan opskaleres, som grundlag for overvejelser om ændringer af transportvaner i en større målestok. Udfordringer omkring effektundersøgelser og vurderinger tackles ved indhentning af generel viden på området og ved et særligt fokus på dette tværgående element i projektet. Side 10 af 18
11 Effekter forventet CO2-reduktion, m.m. Langsigtede effekter og vision På lang sigt forventes det, at der kan opnås en registrerbar effekt på kørselsomfang, trafikmønster og valg af transportmiddel i Aarhus Kommune som helhed. De langsigtede og samlede effekter for kommunen af transportvanetiltag alene - vil dog være vanskelige at isolere fra effekter af andre projekter f.eks. fysiske tiltag som udbygning af den kollektive trafik og cykelruter og det ligger uden for det aktuelle projekts rammer at belyse sådanne effekter. Visionen for Aarhus Kommune som helhed er, med baggrund i også byplanmæssige og infrastrukturelle tiltag, at fordelingen af ture på transportmiddel ændres markant frem mod 2030 således at 30 % benytter bil, 20 % benytter tog og bus, 25 % benytter cykel og 25 % gang i den fremtidige daglige transport bil 48% bus/tog 10% cykel 19% gang 23% 2030 bil 30% bus/tog 20% cykel 25% gang 25% Effektmål for projektet På kortere sigt og konkret som resultat at det aktuelle projekt og forsøg med ændring af transportadfærd forventes der betydende effekter. Projektets effektmål er som udgangspunkt følgende: at reducere kørselsomfanget i bil med 5-10 % - opgjort som antal ture pr. person pr. dag og med % når det gælder antal pendlerture pr. person pr. hverdag at øge brugen af kollektive trafik og cykel med 5-10 % - opgjort som en øgning af disse transportmidler andel af det samlede antal ture pr. dag pr. person at øge udnyttelsen af personbiler med 5-10 % opgjort som antal passagerer pr. køretøj at mindske biltrafikbelastningen i spidsbelastningsperioder med 5-10 % opgjort som en reduktion i antal personture på hverdage med afgang i perioderne kl. 6-8 og kl , eller som antal biler i spidstimen på konkrete vejstrækninger Effektmålene gælder for de konkrete projektlokaliteter. Målene vil eventuelt skulle tilpasses ved en nærmere afgrænsning af indholdet i de konkrete forsøg - samt lokalitetens størrelse og beliggenhed. Effektmålene søges realiseret og evalueres ved projektets afslutning det vil sige over en periode på 1-2 år. Effektmålinger baseres som udgangspunkt på opgørelser af de aktuelle transportvaner før og efter projektets start. Som et supplement kan effektmålingerne eventuelt også baseres på generelle transportvane-data. Side 11 af 18
12 Samlet set opgøres og vurderes afledte effekter i form af kørselsomfang, transportmønster, CO2-udledning, udnyttelse af køretøjer og infrastruktur samt transportomkostninger for virksomheder/husholdninger samt trafikbelastning/trængsel på vejnet, herunder økonomiske effekter m.h.t. investeringer i udbygning af infrastruktur. I den forbindelse søges de konkrete effekter i de enkelte delprojekter opskaleret med henblik på vurdering af mere samlede potentialer for at fremme en smartere mobilitet. Ændrede transportvaner forventes for husholdninger og virksomheder at være udgiftsneutrale, og i visse situationer at kunne reducere udgifter til transport. For samfundet som helhed vil der være økonomiske gevinster i at kunne reducere trængselen på vejnettet, selv ved mindre forbedringer. Dette i form af sparet transporttid. Hertil kommer reducerede udgifter ved en reduktion af transportens miljømæssige konsekvenser f.eks. i sundhedssektoren, som følge af mindre støj- og luftforurening. For kommunen vil ændrede transportvaner kunne reducere trafikbelastningen på vejnettet og dermed på lidt længere sigt kunne bidrage til at udskyde og/eller reducere investeringsbehovet, når det gælder ombygninger og anlæg af ny infrastruktur. Dette kan i øvrigt have en særlig betydning i en situation med begrænsede anlægsmidler. CO2-reduktioner Særligt vedrørende forventede CO2-effekter gælder, at det ikke er muligt konkret at estimere de forventede CO2 reduktioner på forhånd. De vil være afhængige af en endelig fastlæggelse af de enkelte delprojekters/forsøgs indhold. Dette sker med baggrund i dels input fra en følgegruppe/faglige eksperter omkring behovene for afprøvning af nye tiltag og dels en indledende kortlægning af de konkrete transportvaner og dermed potentialet for blandt andet CO2-reduktioner. Indledende kortlægninger af transportvaner og herunder opgørelser af samlet transportarbejde - vil udgøre et slags basisscenarie for kørselsomfang og transportmønster m.m. i de enkelte forsøg. Med henblik på at opgøre effekter af forsøgene afsluttes disse med en ny transportvaneundersøgelse en efter-undersøgelse. Opgørelser af energiforbrug og CO2-udslip vil ske med baggrund i almindeligt anvendte metoder hertil. Med de nævnte effektmål for projektet reduceret kørselsomfang i bil, ændret transportmiddelvalg, øget udnyttelse af køretøjer vil der kunne forventes en øget energieffektivitet for den aktuelle transport og en forventelig betydende reduktion i CO2-udledningen. Side 12 af 18
13 Ny viden Gennem en udvikling og afprøvning af mere effektive tiltag til ændring af transportvaner herunder udvikling af samarbejde med relevante trafikanter og systematiske effektundersøgelser vil projektet bidrage til en smartere måde at håndtere kommende udfordringer med hensyn til at sikre en høj mobilitet på en bæredygtig måde. Det vil sige en mindre omkostningsfyldt og mere miljøvenlig måde, med mindre trængsel og CO2-udledning samt mere energieffektiv transport. Side 13 af 18
14 Organisation En styregruppe har det overordnede ansvar for projektet og dets fremdrift samt for godkendelse af ansættelser, endeligt arbejdsprogram og afrapportering. Styregruppen består af: Direktør Erik Jespersen, Teknik og Miljø Sekretariatsleder Lone Dannerby Paulsen, Teknik og Miljø Vejchef Michael Kirkfeldt, Trafik og Veje Repræsentant fra Trafikstyrelsen Som noget meget centralt for projektet, støttes det løbende af en følgegruppe samarbejdspartnere - bestående af eksterne interessenter og fageksperter (15-20 personer). Følgegruppen leverer primært sparring i forhold til afklaring af endeligt arbejdsprogram, afklaring af indhold i cases, delresultater af projektet samt afrapportering. Deltagere i følgegruppen kan også indgå som mere aktive samarbejdspartnere og medudviklere på dele af projektet. Det er en meget central og vigtig del af projektet, at det mere præcise indhold fastlægges i samarbejde med og med input fra nævnte følgegruppe. Dette ikke mindst med henblik på at sikre en høj grad af innovation i projektet. Følgende samarbejdspartnere har udtrykt positiv interesse for at bidrage til et projekt som det skitserede: Roskilde og Aalborg Universitet vedr. sociologisk og planlægningsmæssig tilgang til mobilitet Aarhus Universitet (Aleksandra-instituttet, m.fl.) vedr. teknologi understøttelse Rådgivere Rambøll, Cowi, Veksø Mobility, KeyResearch - vedr. trafik- /mobilitetsplanlægning, ITS, m.m. CONCITO, Danmarks grønne tænketank vedr. især klima og transport Formel M, Grønt mobilitetskontor Region Midtjylland Midttrafik DSB Det konkrete, samlede arbejde varetages af en projektgruppe, som bemandes med 2 fuldtidsansatte projektmedarbejdere med erfaringer omkring Mobility Management (nyansættelser) heraf den ene som projektleder - samt med 2-3 medarbejdere fra den eksisterende organisation (Teknik og Miljø, Aarhus Kommune). Arbejdet med de enkelte cases/delprojekter varetages af personer fra projektgruppen - organiseret i en arbejdsgruppe for hvert delprojekt og hvor også inddrages repræsentanter for de relevante trafikanter/interessenter i et omfattende samarbejde. Side 14 af 18
15 Som foreløbig projektleder og kontaktperson på projektet indgår Chefkonsulent Anton Iversen, Trafik og Veje, Aarhus Kommune. Anton Iversen er uddannet civilingeniør med speciale i planlægning fra Aalborg Universitet i Kompetencerne omfatter et bredt spekter af faglige områder indenfor trafik- og byplanlægning, herunder omkring både vedrørende mobilitets-, fremkommeligheds- og miljøhensyn i planlægningen. Kompetencerne er blandt andet udviklet gennem mange års arbejde med alle aspekter af trafikplanlægning i Aarhus Kommune (siden 1987), herunder en 10-årig periode som leder af en trafikplanafdeling. Innovationstilgang Innovationstilgangen i projekt: SMART MOBILITET handler generelt om at ændre transportadfærd ved: både at udvikle/videreudvikle ideer, metoder og samarbejdsformer, at afprøve disse og at vurdere effekter innovation omfattende både idéudvikling og handling at bemande projektet med personer med erfaringer omkring Mobility Management at bygge videre på kendt viden og dyrke incrementalistisk innovation at projektets nærmere indhold defineres med baggrund i input fra en bredt sammensat gruppe af idémagere med både sociologiske, trafikplanfaglige, teknologiske og brugerorienterede tilgange med mulighed for en proces og et projektindhold, der fremmer radikal innovation at metoder og samarbejdsformer afprøves i konkrete cases og fysisk afgrænsede lokaliteter (forsøgslaboratorier) med mulighed for direkte inddragelse af trafikanter og brugerdreven innovation. Side 15 af 18
16 Tidsplan Forsøgs- og udviklingsprojektet vil have en varighed på 3 år med forventet opstart omkring årsskiftet 2013/14. De enkelte delelementer i projektet afvikles i store træk efter følgende proces-/tidsplan, hvor der vil være overlap mellem projektfaserne og hvor de enkelte delprojekter vil forløbe parallelt: Primo 2014 Konkretisering af cases og endeligt arbejdsprogram Medio 2014 Ultimo 2014 Transportvaneundersøgelser Medio 2014 Medio 2015 Udvikling af metoder og tiltag Ultimo 2014 Medio 2016 Afprøvning af tiltag Primo 2016 Ultimo 2016 Effektvurderinger Ultimo 2016 Evaluering og afrapportering Side 16 af 18
17 Videndeling og formidling Evaluering og formidling Udviklingsprojektet evalueres, herunder ved analyser og vurderinger af især trafikale og miljømæssige effekter af metoder og tiltag i de konkrete cases (jf. effektmål) - og med hensyn til erfaringer omkring samarbejder. Vurdering af økonomiske effekter vil også indgå. Projektets resultater formidles med henblik på, at erfaringer her fra efterfølgende kan bruges i en mere permanent indsats omkring ændring af transportvaner. Projektets resultater formidles i øvrigt bredt i forhold til centrale aktører f.eks. undervisnings-/forskningsinstitutioner, kommuner, trafikselskaber og ikke mindst trafikanter og brugere af transport via tidsskrifter, dagspresse, internet og relevante konferencer. Læring og videndeling omkring projektet understøttes generelt af et forventet godt samarbejde med eksterne parter. Konkret vil resultater af projektet desuden efterfølgende skulle bruges i den eksisterende organisation i en styrkelse af arbejdet med informations- og kampagneindsatser med henblik på ændring af transportadfærd. I fald at forsøgs- og udviklingsprojektet falder gunstigt ud, er det hensigten, at der efterfølgende og mere permanent etableres en særskilt enhed i Aarhus Kommune (Teknik og Miljø), som skal arbejde med ændring af transportadfærd. Side 17 af 18
18 Finansiering Økonomi og finansiering Projektets samlede budget for en 3-årig periode udgør 11,7 mio. kr. Budgettet fordeler sig på følgende: Løn (2 3/4 person i 3 år) Kampagne- og projektmidler Workshops, studier, m.m. Effektvurderinger/monitorering Projektevaluering og formidling I alt 4,950 mio. kr. 4,500 mio. kr. 0,750 mio. kr. 1,000 mio. kr. 0,500 mio. kr. 11,700 mio. kr. Der søges om støtte fra Trafikstyrelsens forsøgspulje under Center for Grøn Transport på i alt 3,0 mio. kr. for en 3-årig periode svarende til 25 % af projektets budget. Aarhus Kommune står for den øvrige del af finansieringen. Støtte fra forsøgspuljen ønskes udbetalt i 3 rater ligeligt fordelt på årene 2014, 2015 og Side 18 af 18
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):
Læs merePendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereMobilitetsplanlægning som redskab
Mobilitetsplanlægning som redskab Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel trafik samt med trafikkens konsekvenser
Læs mereFremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter
Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Vejchef Michael Kirkfeldt Brabrand Erhvervsforening 13. marts 2014 Udredningens formål er at klarlægge: kommende udfordringer
Læs mereTRAFIK I AARHUS Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar 2012 Formål med og indhold i udredningen De trafikale udfordringer Et spænd af muligheder Processen - formål og indhold Formål Klarlægge de
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereMOBILITET FOR ALLE ANNE FROM REGION MIDT. By- & Mobilitetsplanlægger / Projektleder, COWI Tlf:
MOBILITET FOR ALLE REGION MIDT ANNE FROM By- & Mobilitetsplanlægger / Projektleder, COWI anfm@cowi.dk Tlf: 41763419 HVERDAGSLIVETS STRENGE Konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække borgere og virksomheder
Læs mereKravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli
Læs mereDansk strategi for ITS
Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET
ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET Hvad er MOBILITET Mobilitet er mere end rejsen fra a til b. Mobilitet handler ikke kun om afstanden fra a til b Uden god mobilitet hænger det moderne liv dårligt sammen.
Læs mereFremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen
Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig
Læs mereTransportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk
Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Intro v. Jakob Svane Dansk Industri, Infrastruktur Transportplan hos Novo Nordisk v. Søren Spielberg-Winther Transportplaner i erhvervsnetværk v. Joy
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik
25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR Syddansk Mobilitetsråd Principper for bustrafik INFRASTRUKTUR I SYDANMARK De væsentligste udfordringer: Stigende trængsel Stigende udledning af CO2 fra trafikken
Læs mereBUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune
BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS DANMARKS VÆKSTCENTER NUMMER 2 ET POLITISK INTERESSEFÆLLESSKAB:
Læs mereTØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis
TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereMovia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer
Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og
Læs mere4. møde. 10. oktober 2012 kl
4. møde 10. oktober 2012 kl. 13-16 5.Kort status for de enkelte arbejdsgrupper 1 Incitamenter for mere miljørigtige transportvaner 2 Alternativ finansiering af projekter til reduktion af trængsel 3 Bedre
Læs mereRegion Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING
Læs mereTRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011
TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereFYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer
FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi
Læs mereGodkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. oktober 2016 Cykelparkering ved cykelrute og Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti
Læs mereTransportvaneundersøgelse for Københavns Energi
Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns
Læs mereIndstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. oktober 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Godkendelse af projekt og indtægtsbevilling for en supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg.
Læs mereElever som ambassadører for tryg cykeltrafik
Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen
Læs mereAarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef
Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef AARHUS FREIBURG ZÜRICH MÜNSTER KØBENHAVN ODENSE PCT. Generelle mobilitetsudfordringer Biltrafikken stiger! Danskerne
Læs mere1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:
NOTAT VEJDIREKTORATET DOK 24 Dato 1. maj 2009 Dok.id J. nr. 101-93 Udmøntning af pulje til mere cykeltrafik 1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende: Parterne
Læs merePENDLERE VÆLGER FRIVILLIGT BILEN FRA MED MOBILITY MANAGEMENT. Anna Thormann, Gate 21
PENDLERE VÆLGER FRIVILLIGT BILEN FRA MED MOBILITY MANAGEMENT Anna Thormann, Gate 21 FORMEL M 16 projekter om mobilitet på arbejdspladser 2 Regioner 10 Kommuner Transport udbydere 3 Universiteter 80 Arbejdspladser
Læs mereTransport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune
Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner
Læs mereByen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed
Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse
Læs mereProjektbeskrivelse Borgermillionen
Til: Teknik- og Miljøudvalget UDVIKLING OG KOMMUNIKATION Dato: 14. marts 2013 Tlf. dir.: 4477 3208 E-mail: eim@balk.dk Kontakt: Erik Sassersen Møller Sagsnr: 2013-6258 Dok.nr: 2013-44536 Projektbeskrivelse
Læs mereDanske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?
Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel
Læs mereDen samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for
Læs mereIndstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets
Læs mereTrafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. juni 2015 Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby En ny Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte byens
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalget Fremtidens Transport
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalget Fremtidens Transport Mødetidspunkt 25-06-2019 17:00 Mødeafholdelse Mødelokale G Indholdsfortegnelse Opgaveudvalget Fremtidens Transport 25-06-2019 17:00
Læs mereFremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet
Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks
Læs mereLandstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012
Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Program Introduktion Rammer, versioner, eksempler på anvendelse Datagrundlag Fra dataindsamling til rejsemønstre Pause Modellens struktur Hovedkomponenterne
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mere2019 MOBILITET 2040 PB 1
2019 MOBILITET 2040 1 MOBILITET 2040 Mobilitet 2040 sætter scenen for fremtidens mobilitet i Aalborg Kommune. Vi er alle mobilister og bevæger os som aldrig før. Derfor er vores infrastruktur og miljø
Læs mereProjektbeskrivelse for Djurs Mobilitetsstrategi
Projektbeskrivelse for Djurs Mobilitetsstrategi Godkendt 5. marts 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse for Djurs Mobilitetsstrategi... 1 Godkendt 5. marts 2015... 1 Indholdsfortegnelse...
Læs mereStrategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009
Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 25-02-2019 18:30 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 25-02-2019 18:30 1 (Åben) Godkendelse
Læs mereTransport i klimaplanen - En vision og en plan. Annette Kayser, Københavns Kommune Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll
Transport i klimaplanen - En vision og en plan Annette Kayser, Københavns Kommune Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll En vision og en plan for alle områder Alle sektorer, alle forvaltninger 7 forvaltninger
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereKLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Læs mereCYKLING OG DETAILHANDEL
ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet
Læs mereUdtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører
Læs mere1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner
Læs mereMiljøvurdering af Mobilitet 2040
Miljøvurdering af Mobilitet 2040 Ikke Teknisk Resume Mobilitet 2040 er en opfølgning på Mobilitetsstrategien og en erstatning af tidligere vejudbygningsplaner. Denne miljøvurdering tager udgangspunkt i
Læs mereMOBILITET I DANSKE KOMMUNER
MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en
Læs mereSundheds- og Omsorgsforvaltningen
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Elektroniske nøgler og kørebøger i Den Sociale Hjemmepleje Elektroniske
Læs mereLIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle
Læs mereNotat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen
Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereUdbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland
Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med
Læs mereMobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012
Mobility Management i Novo Nordisk Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Mgt. i Måløv Mobilitetsnetværksmøde Veksø 8. marts 2012 Slide
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereTrafik- og mobilitetsplan for hovedstadsområdet
Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsområdet Bedre sammenhænge og samarbejde for mobilsiten Bjørn Hallberg Nielsen Konsulent, Region Hovedstaden bjoern.hallberg.nielsen@regionh.dk https://regionh.dk/til-fagfolk/trafik/trafik-og-mobilitetsplan/sider/trafik-og-mobilitetsplan.aspx
Læs mereNotat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.
Notat Emne: Til: Kopi: til: Supercykelstiens delprojekter og finansiering Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt De 11. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Supercykelstiens delprojekter
Læs mereEN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN
EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik, Roskilde Universitet Trafikdage, 26.8.2013 Spørgsmål 1. Hvad siger
Læs mereGreve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Læs mereScenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends
Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends
Læs mereSMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN
BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet
Læs mereMM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig
MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972
Læs mereGrøn mobilitet i Transportnetværk Amager. Baggrund og proces Opnåede resultater Samkørsel i netværket
Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager Baggrund og proces Opnåede resultater Samkørsel i netværket Københavns kommunes klimamålsætninger Formel M Netværk af virksomheder Forarbejde (hvem, hvad, hvor)
Læs mereMobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse
Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte
Læs mereHar tiltagene i Moving People projektet haft en effekt på pendlernes transportadfærd?
Har tiltagene i Moving People projektet haft en effekt på pendlernes transportadfærd? - Forskeranalysen Marie Karen Anderson Center for Transport Analytics Transport Division DTU Management marie@dtu.dk
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mereKTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen
KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til
Læs mereDet ønskes at konceptet for +way udbredes til andre byer og det ønskes at starte nye samarbejder om +way i løbet af 2012.
Projektbeskrivelse Til: Rådgivning Storkøbenhavn, Rådgivning Sjælland og Rådgivning Nordsjælland Kopi til: Direktionen Sagsnummer Sagsbehandler CBO Direkte 36 13 16 86 Fax - CBO@moviatrafik.dk CVR nr:
Læs mereBilag 1: Aftale om samarbejde om letbane i Århus gældende fra 1. januar 2007
Bilag 1: Aftale om samarbejde om letbane i Århus gældende fra 1. januar 2007 Parter i samarbejdet 1 Aftalen fastlægger rammerne for samarbejdet om udvikling, administration og markedsføring af et letbaneprojekt
Læs merePunkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni
Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune
Læs mereTrafikpolitiske målsætninger
Thisted Kommune Trafikpolitiske målsætninger 2013-2020 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto:
Læs mereITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø
Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Teknik og Miljø Dato 3. maj 2016 ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø Udmøntning af de afsatte midler til intelligent transportsystemer
Læs mereEtablering af miljøzoner i Danmark
Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens
Læs mereIndstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.
Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige
Læs mereTrafik i Aarhus 2030. Udfordringer og muligheder
Trafik i Aarhus 2030 Udfordringer og muligheder DEBATOPLÆG Trafik i Aarhus 2030 Debatoplæg Foto & grafik Aarhus Kommune COWI A/S Grundkort Aarhus Kommune Kort & Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereCykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereTrafikken bliver værre og værre
Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder
Læs mereDNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen
DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal
Læs mereLandsbyudvalget Udkast til kommissorium
Landsbyudvalget Udkast til kommissorium 1. Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af styrelsesvedtægten i januar 2018, at der skal nedsættes et ad hoc udvalg Landsbyudvalget.
Læs mereBilag: Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf. Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 02. december Kl. 13:00
Bilag: 27.1. Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 02. december 2014 - Kl. 13:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 128980/14 Kommissorium for en mobilitetsstrategi Motivation/baggrund
Læs mereSagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx
Sagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx Projektaftale Projekt Udvikling af Næstved Bymidte 2025 Ansvarlig enhed Projektejer Projektleder
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mere