Etablering af miljøzoner i Danmark
|
|
- Gunnar Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens miljøbelastning, f.eks. gennem afgifter, krav til motorteknologi og katalysatorer, krav til brændstoffer, krav til køreuddannelser m.v. De fleste af disse tiltag retter sig mod trafikken generelt, såvel i by som på land. Trafikkens miljøbelastning er imidlertid størst i byerne, hvor trafikken er tættest og befolkningskoncentrationen er størst. Dette taler for at skærpe indsatsen i støre byområder og at gennemføre særlige tiltag rettet mod biltrafikken i de større byer, hvilket kan ske ved indførelse af særlige miljøzoner i byerne. Forskellige - begrænsede - former for miljøzoneordninger kendes allerede fra udlandet, bl.a. fra Sverige, hvor der i visse byer er etableret miljøzoner, hvor der stilles særlige krav til lastbilers og bussers motorteknologi (miljøklasse). Miljøstyrelsen har igangsat en forundersøgelse vedrørende en eventuel indførelse af miljøzoner i Danmark. I første fase af projektet indhentes viden og erfaringer fra udenlandske ordninger, og et første struktureret overblik over muligheder og begrænsninger ved indførelse af miljøzoner i Danmark vil blive skabt. Projektet udføres i et samarbejde mellem COWI og Andres Nyvig. I det følgende beskrives metoden og nogle foreløbige resultater af disse indledende undersøgelser. 0HWRGHRJDIJU QVQLQJ I projektet anvendes begrebet "miljøzoner" i sin bredeste betydning, dvs.: JHRJUDILVNDIJU QVHGHE\RPUnGHUKYRUGHULQGI UHVV UOLJHEHVWHPPHOVHUHOOHUUHVWULNWLR QHUIRUELOWUDILNNHQPHGKHQEOLNSnDWUHGXFHUHWUDILNNHQVPLOM EHODVWQLQJLE\HQ Der skelnes mellem følgende niveauer i problemstillingen: )RUPnOHW med indførelse af miljøzoner. Formålet kunne eksempelvis være at nedbringe den lokale luftforurening. 6WUDWHJLHU - eller indsatsområder - som man kan følge for at opnå formålet. En strategi kunne f.eks. være forbedret motorteknologi. 6W\ULQJVPLGOHU dvs. konkrete virkemidler der kan vedtages politisk med henblik på at gennemføre strategien. Skærpede emissionskrav til køretøjerne er et eksempel på et styringsmiddel.
2 Etablering af en miljøzoneordning vil bestå i konkret at fastlægge styringsmidlerne samt definere den zone, inden for hvilken disse styringsmidler skal bringes i anvendelse. I det følgende uddybes disse begreber nærmere. )RUPnO Det primære formål med indførelse af miljøzoner er defineret som "at forbedre bymiljøet inden for zonen". I projektet er det valgt at afgrænse forbedringen af bymiljøet til følgende forhold: at reducere den sundhedsskadelige luftforurening at reducere støjniveauet at forbedre det visuelle miljø (færre store køretøjer) at forbedre trafikafviklingen (mindre trængsel, større fremkommelighed) 6WUDWHJLHU De opstillede formål kan i princippet opfyldes ved at: reducere trafikomfanget reducere miljøbelastningen pr. kørt kilometer fordele miljøbelastningen anderledes, geografisk eller tidsmæssigt. Ud fra dette er defineret følgende strategier: reduktion af transportefterspørgslen højere belægningsgrader i køretøjerne køretøjsteknologi drivmidler bedre fordeling på transportmidler ændrede bilstørrelser bedre trafikfordeling over døgnet bedre trafikfordeling på trafikårer. 6W\ULQJVPLGOHU I projektet undersøges en bred vifte af styringsmidler. Gennem en screeningsproces er følgende styringsmidler fundet relevante for en nærmere vurdering: Emissionskrav - Der kan stilles krav om, at biler, der kører inden for miljøzonen skal opfylde særlige krav til emissioner, f.eks. at de skal opfylde EURO I normerne. Støjkrav - Tilsvarende kan der stilles krav om, at bilerne skal overholde særlige støjnormer, f.eks. EU's støjnormer fra Drivmiddelkrav - Der kan stilles krav om, at visse køretøjstyper kører på særlige drivmidler. Eksempelvis kunne man kræve, at taxaer kører på benzin eller svovlfri diesel, at vare- og lastbiler kører på svovlfattig diesel, samt at busser i fast rute skal køre på gas eller el.
3 Vægt- og dimensionsgrænser - Der kan eksempelvis stilles krav om, at lastbiler ikke må have en totalvægt over 10 tons eller en længde på over 10 m. P-regulering - Reguleringen kan ske ved at regulere udbuddet af parkering, indføre tidsbegrænsninger på benyttelsen, eller ved at afgiftsbelægge parkeringen. Dette styringsmiddel er allerede vidt udbredt i dag. Regulering af af- og pålæsning - Vareleveringen kan underlægges tidsbegrænsninger, der kan etableres særlige lastezoner af af- og pålæsning, og endelig kan der pålægges en afgift for af- og pålæsning. Kapacitetsudnyttelse - Der kan stilles krav til effektiviteten af den godstransport, der udføres i miljøzonen. Eksempelvis kan der stilles krav om at transporten er koncentreret, at der kun i ringe grad forekommer transitkørsel, samt at kapacitetsudnyttelsen er høj. Samkørsel - Samkørsel kan fremmes, bl.a. ved krav om, at virksomheder over en vis størrelse skal udarbejde transportplaner for de ansattes pendling, ved en offentlig organisering af samkørsel, eller ved at give særlige fordele for samkørende biler (f.eks. bedre fremkommelighed, bedre adgang til parkeringspladser eller lavere parkeringsafgifter). Andre transportmidler - Anvendelse af kollektiv trafik i zonen kan f.eks. fremmes ved reduktion af taksterne i zonen, mens cykeltrafikken kan fremmes ved forskellige incitament-ordninger. Adgangsbegrænsning - Begrænsningen kan ske i form af en bompengering, eller visse gader eller områder kan forbeholdes f.eks. busser og fodgængere. Alle disse styringsmidler kan kombineres med en tidsmæssig dimension, således at de kun gælder i visse perioder. Eksempelvis kan der stilles krav til bilerne i dagtimerne, hvor trafikken er kraftigst, mens der er mindre restriktive regler om natten. I projektet er styringsmidlerne beskrevet nærmere, og der er foretaget en vurdering af hvordan styringsmidlet konkret kan udformes, hvem der er de primære aktører, samt hvordan administration og kontrol kan gennemføres. Styringsmidlerne kan gennemføres ved indførelse af UHVWULNWLRQHU - f.eks. kan man forbyde biler, der ikke lever op til særlige krav om emissioner, drivmidler eller samkørsel. Reguleringen kan også ske i form af en FHUWLILFHULQJVRUGQLQJ, hvor køretøjer, der lever op til en række krav om f.eks. miljøvenlighed og effektivitet, får særlige fordele i byen. Endelig kan reguleringen ske ved at indføre særlige PLOM DIJLIWHU i zonen, f.eks. ved en vejafgift, hvor taksten afhænger af køretøjets egenskaber, antal personer i bilen eller lignende.
4 (IIHNWYXUGHULQJ I projektet foretages der en første overordnet vurdering af konsekvenserne af at indføre miljøzoner i Danmark. Vurderingerne tager udgangspunkt i en miljøzone i København, omfattende den centrale by ud til Søerne, dvs. et areal på ca. 5 km 2. Da der sker en stadig forbedring af køretøjsteknologien, er der taget udgangspunkt i den forventede bilpark år Vurderingen af konsekvenserne for luftforureningen (emissioner) foretages ved hjælp af en overordnet beregningsmodel. Modellens input baseres på kendte emissionsfaktorer samt på en vurdering af virkemidlernes indvirkning på trafikniveauet og fordelingen på transportmidler, drivmidler m.v. Beregningerne er relativt overordnede og derfor behæftet med nogen usikkerhed. Beregningerne vurderes dog at være hensigtsmæssige for en sammenlignende vurdering af de forskellige styringsmidler. Øvrige effektvurderinger, som ikke vedrører emissioner, baseres på mere kvalitative skøn, da de er vanskelige at kvantificere. Det gælder følgende forhold: støj visuelt miljø fremkommelighed sikkerhed og tryghed effekter uden for zonen omkostninger egnethed i andre byer. Styringsmidlerne kan udformes på mange forskellige måder, ligesom der kan indføres forskellige former for regulering, administration og kontrol. Med henblik på at vurdere de mulige effekter ved indførelse af miljøzoner, er der derfor defineret fire koncepter for miljøzoneordninger. Koncepterne indeholder en samtidig gennemførelse af flere styringsmidler, og der er taget konkret stilling til, hvordan disse styringsmidler er udformet. Koncepterne er udformet, så de adskiller sig grundlæggende fra hinanden. De valgte koncepter dækkers såvel tekniske krav til køretøjerne som regulering af personbiltrafikken og vare- lastbiltrafikken. Koncepterne skal kun betragtes som regneeksempler, idet den endelige udformning af ordningerne afhænger af en lang række lokale forhold samt af de politiske prioriteringer i byen. De fire koncepter omfatter følgende: Miljøklassificering af køretøjer - Der etableres en miljøklassificering af køretøjerne. Køretøjer, der opfylder de skærpede emissionskrav, drivmiddelkrav og støjkrav, forsynes med en mærkat, der giver tilladelse til at køre i miljøzonen. Regulering af vare- og lastbiltrafikken - Der stilles krav til bilernes vægt og dimensioner samt til kapacitetsudnyttelsen. Samtidig etableres der lastezoner i udvalgte lokaliteter.
5 Regulering af personbiltrafikken - Dette koncept består af en række styringsmidler, bl.a. en væsentlig forøgelse af parkeringsafgifterne, overtagelse/nedlæggelse af private parkeringspladser, etablering af park-and-ride pladser samt økonomiske og andre incitamenter for samkørsel. Miljøforbedring af dieselkøretøjer - Konceptet omfatter krav om anvendelse af renere diesel samt om montering af katalysator og partikelfiltre på dieselbiler. De foreløbige vurderinger af koncepterne viser, at der principielt kan opnås væsentlige miljøforbedringer i byerne ved indførelse af miljøzoner. Den største effekt på emissionerne opnås ved miljøklassificering, hvor der på en række stoffer kan opnås reduktioner på 50-70%. Miljøforbedring af dieselkøretøjer giver en reduktion af partikelemissionerne på ca. 50%. Man skal være opmærksom på, at der i disse år sker betydelige reduktioner af trafikkens emissioner, alene i kraft af den teknologiske udvikling. De styringsmidler, der vedrører motorteknologiske foranstaltninger, vil derfor være en fremskyndelse af en effekt, der alligevel ville ske på lidt længere sigt. For at bevare effekten af en miljøzoneordning vil det derfor være nødvendigt løbende at justere og stramme kravene til bilerne. Regulering af personbiltrafikken vil have relativt begrænset effekt på emissionerne, men vil tilgengæld forbedre fremkommeligheden i zonen mærkbart. Regulering af vare- og lastbiltrafikken vil have en effekt på partikelemissionerne (ca. 20%) og vil i øvrigt kunne bidrage til at forbedre det visuelle miljø og trygheden i zonen. Regulering af vare- og lastbiltrafik vil være vanskelig at administrere og kontrollere. Det bemærkes, at Københavns Kommune har planlagt at iværksætte et forsøg med en frivillig certificeringsordning for Middelalderbyen, som indeholder krav til kapacitetsudnyttelsen i vare- og lastbilerne. De øvrige koncepter vil være væsentligt enklere at administrere. 'HWYLGHUHDUEHMGH Indførelse af miljøzoner rummer en række vanskeligheder, bl.a. af juridisk art. Der vil i projektet blive foretaget en indledende vurdering af relation til dansk lovgivning såvel som EUlovgivningen. Arbejdet ventes afsluttet i efteråret 1998 med udarbejdelse af et kortfattet overbliksnotat. Såfremt det besluttes at gå videre med problemstillingerne, er der behov for yderligere konkretisering og bearbejdning af et eller flere koncepter, samt en mere kvalitativ vurdering af disse, inden en miljøzoneordning kan gennemføres i praksis.
Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereMiljøzoner, fase 1. Miljøprojekt Nr. 514 2000. Overbliksnotat
Miljøprojekt Nr. 514 2000 Miljøzoner, fase 1 Overbliksnotat Erling Hvid Henrik Køster Niels Buus Kristensen Helene S. Jensen Henrik Dorn-Jensen Helle Huse Cowi Anders Nyvig A/S Miljøstyrelsen vil, når
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mere4. møde. 10. oktober 2012 kl
4. møde 10. oktober 2012 kl. 13-16 5.Kort status for de enkelte arbejdsgrupper 1 Incitamenter for mere miljørigtige transportvaner 2 Alternativ finansiering af projekter til reduktion af trængsel 3 Bedre
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereEffektivisering af godstransport i byer
Effektivisering af godstransport i byer Ved Erling Hvid & Henrik Køster, COWIconsult Baggrund Godstransporten udgør en væsentlig kilde til byernes trafik- og miljøproblemer. Tidligere undersøgelser - bl.a.
Læs mereBløde og hårde virkemidler
Bløde og hårde virkemidler - og nogle eksempler Susanne Krawack Tetraplan rafikale udfordringer Antallet af biler stiger i Danmark Trafikarbejdet med bil stiger med 15% over de næste 10 år Meget større
Læs mereMiljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604
Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns
Læs mereEffektivisering af godstransport i byer
Effektivisering af godstransport i byer Ved Henrik Køster & Erling Hvid, COWI Baggrund Der har i de seneste år været stigende opmærksomhed om godstransport i centrale byområder og den deraf følgende miljøbelastning.
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereAfgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"
Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereBegrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?
Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet
Læs mereBilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018 1. Sagen kort Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation
Læs mereRestriktioner i byerne øger co2-udslippet
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering
Læs mereMiljøundersøgelser af modeller for en trængselsafgift. Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden 5.
Miljøundersøgelser af modeller for en trængselsafgift Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden 5. december 2011 Formålet med trængselsafgiften Et bedre miljø i hovedstadsområdet
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereFlere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Læs merePartikelfiltre til dieselkøretøjer
Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion
Læs mereBegrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler?
Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler? Miljøsagsbehandler Birte Busch Thomsen, Miljøkontrollen i Københavns Kommune Luftmålinger i København viser overskridelse
Læs mereCitydistribution i ydertimerne. Finn Zoëga, sektionsleder, logistik
Citydistribution i ydertimerne Finn Zoëga, sektionsleder, logistik Transport og Logistik Citydistribution i ydertimerne København, Aarhus, Odense og Aalborg Et projekt, delvis finansieret af Center for
Læs mereForsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og morgentimerne
Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og Trængsel og CO 2 Bedre udnyttelse af infrastruktur og køretøjer kræver medspil fra myndigheder og transportkunder
Læs mereKøretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.
Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:
Læs mereLuftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereGodstransport til byerne. Trafikdage Aalborg Universitet tirsdag den 25. august
Godstransport til byerne Trafikdage Aalborg Universitet tirsdag den 25. august Baggrund Kompleks problemstilling med en række forskelligt rettede hensyn, som det er nødvendigt at forene på en afbalanceret
Læs mereVaredistribuering i Århus City
Varedistribuering i Århus City Civilingeniør, Mikkel H. Frandsen, Vejkontoret, Århus Kommune Civilingeniør, Henrik Køster, COWI Baggrund De trafikskabte problemer i danske byområder bliver stadig større
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereKonklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008
Konklusion.. Forslag til principbeslutninger februar 2008 Forslag til principbeslutninger INDHOLD Vision og strategier Forslag ved Thomas B. Thriges Gade - Byrum med letbane - Trafik- og mobilitet Letbane
Læs mereBilag 2 Sagens forløb i forhold til terrortruslen og regulering af biltrafik i middelalderbyen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 11. februar 2019 Bilag 2 Sagens forløb 2017-2019 i forhold til terrortruslen og regulering af biltrafik i middelalderbyen Sagsnr.
Læs mereTrafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006
1 Trafikdage 2006 Trafikale og miljømæssige effekter Susanne Krawack TetraPlan A/S 2 3 4 Trafikdage 2006 Modeller i København I alt 13 modeller er vurderet : Betalingsring Stor og lille En eller flere
Læs mereTrafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi
Trafikdage på Ålborg Universitet. 25.-26. August 2003 8. Linie Køretøjsteknologi Overvejelser fra regeringens arbejdsgruppe om partikelforurening af Torkil Eriksen, Trafikministeriet 1 Indledning På baggrund
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDANSKERNE VIL GERNE BETALE FOR MINDRE CO 2 I TRAFIKKEN
DANSKERNE VIL GERNE BETALE FOR MINDRE CO 2 I TRAFIKKEN MANGE ER OGSÅ VILLIGE TIL AT ÆNDRE ADFÆRD Helle Huse, Rambøll OM UNDERSØGELSEN December 2018 4.700 besvarede spørgeskemaer Folk over 18 år De 10 største
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereOrientering om høringssvar til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøkrav til tunge køretøjer og varebiler
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU 7. februar 2019 Orientering om høringssvar til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøkrav til
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel
Læs mereBilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat
Læs mereTØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis
TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6
Læs mereVirkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i danske byer
Virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i danske byer Trafikdage på Aalborg Universitet 24.-25. august 2009 Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel Afdelingen
Læs mereAnalyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030
19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer
Læs mereRoadpricing - halvering af registreringsafgiften
1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil
Læs mereAlmindelige bemærkninger
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren
Læs mereShared space erfaringer og anbefalinger
Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange
Læs mereTEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015
TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA
Læs mereTMF Transportplan Evaluering
TMF Transportplan Evaluering Moving 30 præsentation 27-11-2017 KBH Klimaplan 2025 4.4 Fokusområde: Københavns Kommunes egen Transportindsats Transportinitiativ 12: Transportplaner for alle forvaltninger
Læs mereTRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011
TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner
2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard
Læs mereBorgersamling om Middelalderbyen
Borgersamling om Middelalderbyen Mindre biltrafik og bedre hverdagsliv Lene Bjerg Kristensen Projektleder, Byens Udvikling Mindre biltrafik i middelalderbyen Borgerrepræsentationens beslutning 9. maj 2019
Læs mereEn trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv
En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere
Læs mereMiljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet
Abstract Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet For 18 mindre byer, hvor der er anlagt miljøprioriterede
Læs mereBESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU
BESTUFS WORKSHOP Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS workshop i Aalborg 22. januar 2008 1 Formålet
Læs mereSammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening
Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en
Læs mereParkeringsstrategi 2010 - Paper til trafikdage 2010
04-08-2010 Parkeringsstrategi 2010 - Paper til trafikdage 2010 Poul Sulkjær Chefplanlægger Teknik- & Miljø Københavns Kommune Københavns P-strategi 2010 beskriver den samlede parkeringsstrategi for Indre
Læs mereStatus for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor
Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober
Læs merePkt.nr. 2. Forskrift om varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune Indstilling:
Pkt.nr. 2 Forskrift om varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune 402851 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget 1. at principgodkende udkast til forskrift om varelevering
Læs mereEr det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan
Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Forfattere: Johan Nielsen, TetraPlan Tim Gustav Weibel, TetraPlan Der har i længere tid været
Læs mereDNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen
DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereHvad gør lastbiltransporten for klimaet og miljøet? - Læs det i vedlagte nye pjece fra ITD
Trafikudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 TRU alm. del Bilag 105, MPU alm. del Bilag 131Bilag 131, EPU alm. del Bilag 63Bilag 63 Offentligt International Transport
Læs mereTransportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København
Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningen er med ca.. ansatte en af de større virksomheder i København. Forvaltningen har i forbindelse
Læs mereNO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier
DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut
Læs mereCO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER
PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER HOVEDPUNKTER Noget om statsvejnettet i Danmark Noget om perspektiv/omverdens analyse Problemstillinger
Læs mereDanske Busvognmænd. Kør-hjem-møde om miljøzonen Onsdag den 16. april 2008
Danske Busvognmænd Kørhjemmøde om miljøzonen Onsdag den 16. april 008 Busserne kan og skal være med til at forbedre Københavns miljø Reducerer trængslen i byen. Reducerer miljøbelastningen per person,
Læs mereMobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse
Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte
Læs mereGRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK
Afsnit A Foranledninger til drøftelser om drivmidler og mobilitet - årsag og kilder til, hvorfor GRO drøfter drivmidler og mobilietet. GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK BUDGETAFTALE 8 & 9 I budgetforliget
Læs mereKrav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport
Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge
Læs mereTalepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereCampus Bornholm Løsningsforslag vedr. parkering
Bornholms Regionskommune NOTAT 8. maj NHW/UVH Løsningsforslag vedr. parkering Indhold 1 Indledning... 2 2 Løsningsforslag Fase 1... 2 2.1 Licensordninger... 3 2.2 Opfølgning... 4 3 Løsningsforslag Fase
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med
Læs mereEMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3
EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antagelser 2 2.1 Færger
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel
Læs mereMiljøzoneordning i Odense. 1. Resume
Miljøzoneordning i Odense 1. Resume Folketinget vedtog i december 2006 en ændring af lov om miljøbeskyttelse, vedrørende partikelfiltre på køretøjer i kommunalt fastlagte miljøzoner. Loven, der trådte
Læs mereArbejdsliste til eget brug
Forslag nr. Min prioritering 0-3 Emne 1.1 Metroafgrening til Ny Ellebjerg 1.2 Ny metro over havneafsnittet 1.3 Styrket busservice 1.4 Cykelparkering ved København H 1.5 Nye S-buslinjer 1.6 Metroafgrening
Læs mereNotat. Baggrund. Side 1 af 5
Notat Vedrørende: Ændrede regler for modregning af parkeringsindtægter provenutab for Randers Kommune og konsekvenser ved indførelse af gratis parkering Sagsnavn: Nedsættelse af statstilskud med indtægter
Læs mereNyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner
Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,
Læs mereOmlægning af bilafgifterne
Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal
Læs mereEuropæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer
Læs mereI lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler
Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt
Læs mereMiljøzone i København
Miljøzone i København Af Civilingeniør Annette Kayser & Cand. Techn. Soc. Vibeke Forsting Københavns Kommune, Vej & Park Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Baggrund Partikelforureningen fra trafikken
Læs mereTemadag nr. 74. Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne
Temadag nr. 74 Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne 27. maj 2010 Arrangør: Forum for Logistik og E-handel i samarbejde med Citylogistik - Godstransport og trængsel i byerne Introduktion Alle
Læs mereTRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE INDHOLD BILAG 4. 1 Resume. 1 Resume 1. 2 Indledning 2. 3 Trafikafvikling Bustrafik 3
KØBENHAVNS KOMMUNE TRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE MILJØVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 4 INDHOLD 1 Resume
Læs mereHvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?
Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereEn bæredygtig transportplan for Danmark
En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager
Læs mereFoto: Ursula Bach. Fleksible byrum i København
Fleksible byrum i København Foto: Ursula Bach Indledning For at sikre en bedre udnyttelse af byrummets kapacitet, skal gaderne tilpasses byens døgnrytme. Som beskrevet i ITS-handlingsplan 2015-2016 vil
Læs mereFordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden
Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition
Læs mereBilag: Supplerende spørgsmål vedrørende parkering i Horsens midtby SBSYS sagnr.: P
Bilag: Supplerende spørgsmål vedrørende parkering i Horsens midtby SBSYS sagnr.: 05.00.00-P19-1-15 Dette notat omhandler konsekvenserne ved indførelse af følgende ændringer på de offentlige parkeringspladser
Læs mereTransport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune
Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner
Læs mereMovias seneste trafikplan er fra Der skal derfor foreligge en ny trafikplan for Movias område senest i 2013.
Notat Til: Jeppe Gaard Kopi til: Thomas Damkjær Petersen, Carina Botoft Sagsnummer Sagsbehandler TDP Direkte 36 13 16 72 Fax 36 13 20 93 TDP@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 6.
Læs mereFirehjulstrækkernes CO2 emissioner
Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mereForslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereARCHIMEDES projektet
ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering
Læs mereMiljøstyrelsens Bytrafikprojekt
MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen
Læs mere