En ny uddannelse i psykiatrien. Uddannelsen af specialpsykologer
|
|
- Grethe Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En ny uddannelse i psykiatrien Uddannelsen af specialpsykologer 1
2 Side Indledning 1.1 Uddannelse til specialpsykolog i psykiatrien 2. De nuværende psykologuddannelser 2.1 Psykologkompetencer som kandidat 2.2 Autorisation 2.3 Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelser 3. Uddannelsen til specialpsykolog i psykiatrien 3.1 Uddannelsens opbygning 3.2 Den praktiske del af specialpsykologuddannelsen Ansættelsesforhold under specialpsykologuddannelsen Arbejdsopgaver, læring og kompetenceudvikling under specialpsykologuddannelsen 3.3 Introduktionsuddannelsesforløb Den praktiske del af introduktionsuddannelsen Den teoretiske del af introduktionsuddannelsen 3.4 Hoveduddannelsesforløb Den praktiske del af hoveduddannelsen Den teoretiske del af hoveduddannelsen 3.5 Specialpsykologens kompetencer 4. Organisering af uddannelsen 4.1 Autorisation af specialpsykologer i psykiatri 4.2 Organisering 4.3 Meritordning 4.4 Krav til uddannelsesstedet/arbejdspladsen 4.5 Igangsættelse af uddannelsen 5. Dimensionering 6. Evaluering Bilag 1. Introduktionsforløb i børne- og ungdomspsykiatri Bilag 2. Introduktionsforløb i voksenpsykiatri Bilag 3. Hoveduddannelsesforløb i børne- og ungdomspsykiatri Bilag 4. Hoveduddannelsesforløb i voksenpsykiatri 2
3 1. Indledning Regionerne står overfor en udfordring med stigende efterspørgsel efter behandling af psykisk syge, samtidig med at der er mangel på personale på i psykiatrien. Grunden til den stigende efterspørgsel er blandt andet: - Indførelsen af det udvidede frie valg i både børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien. - Et stort antal ubehandlede borgere især inden for de ikke-psykotiske områder som eksempelvis angst, depression og personlighedsforstyrrelser. - Antallet af ældre stiger, hvilket medfører et stigende pres på hele sundhedsvæsnet. WHO vurderer generelt, at antallet af mennesker med psykiske sygdomme i hele Europa vil stige yderligere i de kommende årtier. Manglen på personale i psykiatrien gælder især psykiatere og sygeplejersker. Derfor stiller regionerne skarpt på, hvordan det eksisterende personale kan udnyttes bedre i psykiatrien, på innovativ og strategisk ledelse, på en øget arbejdsglæde, på hvordan nye uddannelser kan tiltrække flere o.s.v. En af de faggrupper, der kan løfte en større opgave i psykiatrien, er psykologerne. For at opnå dette er det nødvendigt, at psykologer får en videreuddannelse inden for psykiatri. Denne rapport beskriver, hvordan psykologer opnår bedre kvalifikationer til at arbejde i psykiatrien gennem en formaliseret uddannelse og kommer med bud på indholdet og organiseringen af uddannelsen af specialpsykologer i psykiatri. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra hver region, Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner. 1.1 Uddannelse til specialpsykolog i psykiatrien Arbejdsgruppen anbefaler etableringen af en uddannelse til specialpsykolog i børneog ungdomspsykiatri og en uddannelse til specialpsykolog i voksenpsykiatri. Opdelingen i de to specialer børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri er nødvendig, da sygdomsforløbene og behandlingsformerne ikke er de samme for børn/unge og voksne. Når der i det følgende anvendes betegnelsen specialpsykolog i psykiatri, refereres der til begge faglige specialer. Uddannelsen af specialpsykologer i psykiatri lægger vægt på de nationale værdigrundlag for psykiatrien om respekt, faglighed og ansvar. En specialpsykolog skal således være i stand til at anvende sin kliniske viden og forståelse i møde med patienten med en etisk og empatisk tilgang. Desuden skal specialpsykologen følge lovgivningen (bl.a. sundhedsloven og psykiatriloven) vedrørende ansvaret for behandlingen af de psykisk syge. Formålet med uddannelsen er at udvide udredning og behandlingskapaciteten, så der kan blive behandlet flere patienter inden for psykiatrien med en fortsat høj faglig kvalitet. Uddannelsen af specialpsykologer skal medvirke til en mere fleksibel opgaveløsning gennem en øget smidighed i arbejdstilrettelæggelsen i psykiatrien, hvor psykologernes bidrag til den samlede opgaveløsning styrkes. 1
4 Der er allerede i dag ansat psykologer i psykiatrien, og der er en grad af sammenfald mellem de opgaver, psykiaterne og psykologerne kan løse i psykiatrien. Med specialistuddannelsen af psykologer vil opgaveløsningen ikke blot blive styrket, men der skabes ligeledes grobund for etableringen af flere hænder i psykiatrien. Uddannelsen vil være med til at styrke de psykologspecifikke kompetencer, der allerede benyttes i psykiatrien i dag i forbindelse med udredning og behandling, hvor eksempelvis brugen af psykologiske og neuropsykologiske undersøgelsesmetoder er centrale. Derudover vil specialpsykologer kunne påtage sig løsningen af flere og nye typer af opgaver i psykiatrien. Eksempelvis vil specialpsykologerne kunne varetage patientforløb, kunne indgå i stuegang og i teams i akutarbejdet samt varetage visitation og teamledelse. Ydermere vil opgaverne inden for forskning, uddannelse af personale, ledelse og kvalitetsudvikling i stigende grad kunne varetages af specialpsykologer i psykiatrien. Ved etableringen af uddannelsen er det derfor vigtigt, at uddannelsesprogrammet for psykologer understøtter en forsknings- og evidensbaseret praksis og at der især lægges vægt på uddannelse inden for psykopatologi, neuropsykologi og psykoterapi. Endelig er det et mål med uddannelsen at profilere psykiatrien som en attraktiv og udfordrende arbejdsplads for psykologer. Initiativet tjener derfor også et meget vigtigt formål med at rekruttere nye velkvalificerede psykologer til psykiatrien samt fastholde erfarne psykologer i psykiatrien gennem mulighed for meritvurdering med indplacering i det nye uddannelsessystem. Meritordningen vil medvirke til, at man relativt hurtigt vil kunne imødekomme det stigende udrednings- og behandlingsbehov. 2
5 2. De nuværende psykologuddannelser 2.1 Psykologkompetencer som kandidat Fra studiet har psykologen en grundlæggende viden om det normale menneskes bevidstheds- og handlingsliv (almenspykologi). Det indebærer basal viden om tænkning, følelser og adfærd, herunder om indlæring og andre kognitive funktioner, samt personlighedsudvikling. Udviklingspsykologi og socialpsykologi er endvidere vigtige grunddiscipliner, hvor det relationelle fokus er centralt. Desuden er der grundig indføring i klinisk psykologi om børn, unge, voksne og ældres psykiske forstyrrelser samt undervisning i psykiatri. Knyttet til den kliniske del er metodekurser i undersøgelse (assessment) og i psykologisk behandling (psykoterapi). Desuden er der undervisning i pædagogisk psykologi, organisationspsykologi, introduktion til forskningsmetoder samt krav om et afsluttende speciale på et halvt årsværk. I studiet indgår endvidere to til fire måneders praktik med supervision Den nyuddannede psykolog kan inddrage mange af de psykologiske og sociale aspekter, der præger patientens situation og kan dermed bidrage til en helhedsforståelse af patienten. 2.2 Autorisation Autorisationen af psykologer varetages af Psykolognævnet under Velfærdsministeriet, hvor kompetencekraverne til autorisationsuddannelsen fastsættes. Efter gennemført autorisation kan psykologen tilrettelægge og foretage psykologisk udredning og kan på baggrund af udredningen anvende forskellige og relevante metoder og interventionsformer 1. Efter opnået autorisation arbejder psykologer ifølge psykologloven under selvstændigt sagsansvar. Autorisationen er en forudsætning for, at psykologen kan påbegynde den egentlige uddannelse til specialpsykolog i psykiatrien, men det er dog ikke et krav, at autorisationen opnås i psykiatrien. 2.3 Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelser Dansk Psykolog Forening har siden 1994 udbudt en række specialistuddannelser for psykologer. Specialuddannelserne forudsætter autorisation og er normeret til fem års praksis inden for specialet sammen med krav om teoriundervisning, supervision, personligt udviklingsarbejde og et afsluttende skriftligt arbejde. En række af specialerne er allerede en del af psykiatrien. Det gælder psykologer, der er specialister i psykoterapi, psykopatologi, psykotraumatologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi/børneneuropsykologi samt i gerontopsykologi. I den nuværende ordning er det den enkelte psykolog, der planlægger og gennemfører specialistuddannelsen. 1 Autorisationsordning for psykologer- Retningslinjer for den praktiske uddannelse. Gældende fra januar Psykolognævnet. 3
6 3. Uddannelsen til specialpsykolog i psykiatrien Den systematiske formaliserede uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien har som beskrevet til hovedformål at udvide og styrke udrednings- og behandlingskapaciteten, så flere patienter kan blive behandlet med høj faglig kvalitet. 3.1 Uddannelsens opbygning Den samlede uddannelse til specialpsykolog i psykiatri består af to adskilte forløb. Introduktionsuddannelsen (12 måneder) Hoveduddannelse (36 måneder) Det samlede uddannelsesforløb er som illustreret ovenfor på fire år, et år på introduktionsuddannelsen og tre år på hoveduddannelsen. Dansk Psykolog Forening mener, at uddannelsen bør være på fem år, et år på introduktionsuddannelsen og fire år på hoveduddannelsen. Uddannelsen er bygget op som to adskilte uddannelsesforløb, der giver psykologen kompetencer til at varetage flere og mere specialiserede arbejdsopgaver i psykiatrien. Uddannelsen til specialpsykolog i psykiatri starter med et forløb af minimum 12 måneders varighed. I løbet af introduktionsuddannelsen skal der ske en introduktion til specialet, således at det for I-psykologen bliver muligt at vurdere, om han/hun vil fortsætte i specialet. Der vil ligeledes foregå en vurdering af egnetheden af psykologen. Uddannelsen består både af en klinisk praksisdel og af en teoretisk kursusdel. 3.2 Den praktiske del af specialpsykologuddannelsen Ansættelsesforhold under specialpsykologuddannelsen Specialistuddannelsen udgør samlet et fire-årigt ansættelsesforløb (ét år i introduktionsstilling og tre år i uddannelsesstilling) med arbejde relateret til målgrupperne i henholdsvis børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. I begge uddannelsesforløb er formålet med den praktiske del af uddannelsen, at den uddannelsessøgende opnår de kompetencer, der er opstillet for henholdsvis introduktions- og hoveduddannelsesforløbene. Derfor skal ansættelsesforholdene både sikre en tilstrækkelig bredde til, at den uddannelsessøgende får erfaring med henholdsvis børne- og ungdoms- eller voksenpsykiatriens forskellige patientgrupper og organisatoriske forhold samtidig med, at der også skal være tid til fordybelse. Psykologen skal igennem uddannelsesforløbet tilegne sig erfaring med både stationær og ambulant behandling af mindst seks måneders varighed. Dertil kommer, at psykologer i børne- og ungdomspsykiatri er på fokuseret ophold i voksenpsykiatri og at psykologer i voksenpsykiatri et tilsvarende på fokuseret ophold i børne- og ungdomspsykiatrien. 4
7 3.2.2 Arbejdsopgaver, læring og kompetenceudvikling under specialpsykologuddannelsen Uddannelsen er opdelt i en praktisk og en teoretisk del. Under det fireårige ansættelsesforløb indgår psykologen i de daglige arbejdsopgaver, der er tilknyttet de ansættelsessteder, psykologen er ansat på under uddannelsesforløbet. Psykologen kan varetage opgaver på forskellige niveauer i løbet af uddannelsen og i det daglige kliniske arbejde er der indlagt programmer for, hvordan psykologen tilegner sig de kompetencer, der forventes på det givne tidspunkt. Afhængig af hvilke praktiske kliniske færdigheder psykologen skal tilegne sig, vil der anvendes et varieret udbud af læringsformer og evalueringsmetoder. I det daglige arbejde vil den uddannelsessøgende modtage supervision og vejledning på eksempelvis diagnostisk udredning, psykologisk undersøgelses-, behandlings- og forløbsplaner med metoder som klinisk mesterlære, feedback på såvel mundtligt som skriftligt materiale, journalaudit og registrering af selvstændigt gennemførte udredninger. Psykologens færdigheder og personlige egenskaber vil ligeledes blive evalueret, hvor man i særlig grad kan fokusere på psykologens evne som formidler, evne til at indgå i samarbejde og evne til empatisk tilgang i patientrelationen. Metoder til læring og evaluering vil hele tiden blive optimeret i takt med ny viden på området. For yderligere uddybning af læring og kompetenceniveauerne henvises til bilagene. 3.3 Introduktionsuddannelsesforløb Psykologen påbegynder specialuddannelsesforløbet med et et-årigt introduktionsforløb. Psykologen vælger her at specialisere sig enten til specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri eller til specialpsykolog i voksenpsykiatri. Ansættelse i introduktionsuddannelsesstillinger sker efter opslag. For yderligere uddybning af organiseringen af uddannelsen henvises til afsnit 4. Psykologen skal i løbet af introduktionsuddannelsen opnå godkendelse af de kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet. For yderligere uddybning af, hvilke kompetencer der skal styrkes på kurserne, henvises til bilagene, hvor kompetencerne på introduktionsuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri præsenteres. Her fremgår det ligeledes, hvilke læringsniveauer psykologerne skal opnå de forskellige kompetencer på, eksempelvis kendskab til eller rutine med. Endelig kan man i bilagene få overblik over, hvilke kompetencer der skal udvikles Den praktiske del af introduktionsuddannelsen Det primære arbejdsmæssige fokus for psykologen under introduktionsuddannelsen er at opnå bredt kendskab til og erfaring med de basale principper inden for psykiatrien, samtidig med at introduktionsuddannelsen skal sikre, at den uddannelsessøgende får tilstrækkelig rutine og erfaring med opgaveløsningen i psykiatrien, herunder det direkte kliniske arbejde med patienter, deres pårørende og netværk. Psykologen arbejder under løbende supervision af specialistuddannet psykolog eller speciallæge. I det tværfaglige arbejde kan psykologen varetage basale kliniske opgaver og dermed bidrage til udredning, formidling, vejledning og behandling. Psykologen kan sammenfatte og formulere en klinisk sag (case-formulering), udfærdige epikriser og andre 5
8 erklæringer. Psykologen kan varetage supervision af kolleger på vej til autorisation og af psykologpraktikanter, endvidere afgrænsede supervisionsopgaver i forhold til distrikts- og miljøpersonale samt afgrænsede undervisningsopgaver i forhold til team og afdeling Den teoretiske del af introduktionsuddannelsen Målet med det teoretiske kursusforløb på introduktionsuddannelsen er at præsentere den uddannelsessøgende for den basale teoretiske viden, som ligger til grund for at kunne udrede, diagnosticere og behandle børn, unge og voksne med psykiske forstyrrelser. Størstedelen af kursusforløbet på introduktionsuddannelsen vil blive afholdt separat, afhængig af specialeretning, da sygdomsforløb og behandlingsformer ikke er de samme i henholdsvis børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. Nedenfor præsenteres der en oversigt over teoriforløbet på introduktionsuddannelsen samt timetallet. Der er i alt 14 kursusdage på introduktionsforløbet. Teoriforløb på introduktionsuddannelsen Specialespecifikke introduktionskurser: Psykopatologi I med fokus på diagnostik og komorbiditet (børn/unge/voksne)* Psykopatologi II med fokus på udviklingsprocesser * - om normal og afvigende udvikling, herunder indre og ydre risikofaktorer, der har indflydelse på individets patologiske psykosociale udvikling (børn/unge/voksne ) Psykologisk testmetode I* Neuropsykologisk testmetode I* Ratingscales, observation og strukturerede interviews I* Biologiske behandlingsprincipper Psykologisk behandling* Psykiatrilov Forvaltningslov og klagesager* Specialspecifikke kursustimer i alt Generelle kurser: Vejledning og supervision af andre Generelle kurser i alt 15 timer 15 timer 7,5 timer 7,5 timer 7,5 timer 15 timer 7,5 timer 7,5 timer 7,5 timer 90 timer 15 timer 15 timer Kurser, der er markeret med en *, vil have forskelligt indhold afhængigt af, om man tager uddannelsen som specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri eller voksenpsykiatri. 6
9 3.4 Hoveduddannelsesforløb Efter gennemført introduktionsuddannelse kan psykologen påbegynde det treårige hoveduddannelsesforløb, som er en yderligere specialisering inden for enten børneog ungdomspsykiatrien eller voksenpsykiatrien. Ansættelse i hoveduddannelsesstillinger sker ligeledes efter opslag. Se afsnit 4 for yderligere uddybning af organiseringen af uddannelsen. Psykologen skal i løbet af hoveduddannelsen opnå godkendelse af de kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet. For yderligere uddybning henvises til bilagene, hvor man kan få overblik over, hvilke kompetencer der skal udvikles Den praktiske del af hoveduddannelsen Introduktionsstillingens teoretiske forløb og praksiserfaring betyder, at psykologen nu udbygger sin erfaring og specialisering selvstændigt og kompetent i forhold til en stadig bredere vifte af kliniske problemstillinger og med et stadigt større repertoire af undersøgelsesmetoder og behandlingsstrategier. Psykologen har nu rutine i at analysere henvisninger/problemstillinger og planlægge undersøgelses- og behandlingsforløb samt at summere resultaterne i en sammenfatning (case og diagnostisk formulering). Psykologen udfærdiger selvstændigt psykologiske undersøgelsesrapporter, kan varetage patientforløb - herunder udarbejdelser af epikriser - samt udformer og reviderer behandlingsplaner. Psykologen arbejder fortsat under løbende supervision af specialistuddannet psykolog eller speciallæge. Psykologen kan supervisere yngre psykologer og læger på introduktionsniveau, samt miljø- og distriktspersonale og underviser eventuelt andre faggrupper i klinisk psykologi. Psykologen tager selvstændigt initiativ til at ajourføre sig fagligt og introducere nye teorier/metoder på sit område. Psykologen gennemfører under supervision metodeudviklingsprojekter og/ eller kliniske forskningsprojekter samt selvstændig kvalitetssikring Den teoretiske del af hoveduddannelsen De teoretiske forløb på hoveduddannelsen skal sikre, at den uddannelsessøgende bliver specialiseret i børne- og ungdomspsykiatri eller voksenpsykiatri. Da sygdomsforløb og behandlingsformer ikke er de samme for de to specialer, vil hovedparten af de specialspecifikke kurser afholdes separat, mens de generelle kurser og forskningskurset vil kunne afholdes i fællesskab. På næste side præsenteres der en oversigt over teoriforløbet på hoveduddannelsen samt timetallet. På hoveduddannelsen er der i alt 52 kursusdage. 7
10 Teoriforløb på hoveduddannelsen Specialespecifikke hoveduddannelseskurser: Psykopatologi III* Biologiske behandlingsmetoderii* Psykologisk undersøgelsesmetode II* Neuropsykologisk undersøgelsesmetode II* Ratingscales, observation og strukturerede interviews II* Psykologisk behandling* Voksenpsykiatri/børne- og ungdomspsykiatri* Neuropædiatri/Neurologi* Etik for psykologer Specialespecifikke kursustimer i alt Generelle kurser: Konsulentfunktion Sundhedsvæsenets struktur og funktion Ledelse, administration og samarbejde 3 moduler; 2 decentrale og 1 centralt. I alt 9 dage Generelle kurser i alt Forskning: Teori om forskningsmetode, statistik, søgning i databaser m.m. og projektvejledning Forskningstræning (Gennemførelse af projekt under vejledning, 12 uger over 2-3 år) Forskning i alt 45 timer 22,5 timer 22,5 timer 15 timer 15 timer 75 timer 7,5 timer 15 timer 7,5 timer 225 timer 15 timer 7,5 timer 67,5 timer 90 timer 75 timer 75 timer Kurser, der er markeret med en *, vil have forskelligt indhold afhængigt af, om man tager uddannelsen som specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri eller voksenpsykiatri. I forbindelse med forskningskurset skal der udarbejdes en skriftlig rapport over projektforløbet, der kan, men ikke nødvendigvis skal, danne grundlag for en videnskabelig artikel. Desuden fremlægges projekt mundtligt for en gruppe af fagfæller. Projektet skal godkendes af De Regionale Råd for Lægers (og Psykologers) Videreuddannelse. 3.5 Specialpsykologens kompetencer Efter uddannelsen til specialpsykolog vil specialpsykologens kompetencer især ligge inden for psykopatologien, den psykologiske behandling, biologiske behandlingsmetoder og psykologiske undersøgelsesmetoder. Specialpsykologen kan nu varetage en central del af den psykologiske udredning og behandling af patienter i psykiatrien. Specialpsykologen vil samtidigt kunne indgå kvalificeret i løsningen af nye typer opgaver, såsom visitation, akutarbejde samt organisatoriske og ledelsesmæssige opgaver. 8
11 4. Organisering af uddannelsen 4.1 Autorisation af specialpsykologer i psykiatri Uddannelsen til specialpsykolog er en sundhedsfaglig uddannelse og derfor foreslås det, at specialpsykologuddannelsen autoriseres af Sundhedsstyrelsen. Autorisation opnås efter gennemført uddannelse til enten specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri eller i voksenpsykiatri. 4.2 Organisering Det administrative ansvar for uddannelsen til specialpsykolog i psykiatri forankres i sekretariaterne for De Regionale Råd for Lægers (og Psykologers) Videreuddannelse. Det indebærer, at sekretariaterne varetager opgaven med etablering og sammensætning af uddannelsesforløb, godkendelse af uddannelsesprogrammer, etablering af teoretiske kurser m.v., svarende til sekretariaternes opgaver i relation til speciallægeuddannelsen. Der etableres et Nationalt Råd for specialpsykologuddannelsen, som skal rådgive regionerne i spørgsmål, som knytter sig til planlægning og afvikling af uddannelsen. Rådet foreslås sammensat med repræsentanter fra hver uddannelsesregion, repræsentanter fra de uddannelsesbærende universiteter, Dansk Psykolog Forening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Sundhedsstyrelsen samt Danske Regioner. Sekretariatsbetjeningen af rådet varetages af sekretariaterne for De Regionale Råd for Lægers (og Psykologers) Videreuddannelse. 4.3 Meritordning Den fulde uddannelse til specialpsykolog i psykiatri omfatter introduktionsstilling og hoveduddannelsesstilling. Det vil således gå mindst fire år fra uddannelsen implementeres, til den første specialpsykolog i psykiatri er færdiguddannet. En opgørelse fra Dansk Psykolog Forening viser, at der i november 2008 var ansat 67 specialister i børne- og ungdomspsykiatri, mens antallet af specialister i voksen psykiatri var på 135. En del af disse forventes at kunne blive direkte meritoverført, afhængigt af den konkrete specialuddannelse og erfaringsniveauet inden for psykiatrien. Derudover er der i alt 265 autoriserede psykologer i enten børne- og ungdomspsykiatrien eller voksenpsykiatrien, der må anses som potentielle ansøgere til specialistuddannelsen. Heraf er der et antal af psykologer, som har mange års erfaring inden for psykiatri og som har påbegyndt en af Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelser. På den baggrund er det centralt, at der bliver lavet en meritordning, hvor det individuelt vurderes, hvilke specialistuddannede psykologer der kan overføres direkte som specialpsykologer i enten børne- og ungdomspsykiatri eller voksenpsykiatri, samt hvilke psykologer der kan få meritoverført praktiske og/eller teoretiske dele af specialistuddannelsen, og dermed opnå specialpsykologgodkendelsen efter kortere tid end de fire år. Den individuelle meritvurdering skal foretages i De Regionale Råd for Lægers (og Psykologers) Videreuddannelse. De overordnede rammer for meritordning skal udstikkes af Det Nationale Råd for Specialpsykologuddannelsen, hvor der blandt andet skal stilles krav at psykologerne 9
12 har opnået autorisation, har minimums et års erfaring i psykiatrien og er påbegyndt en af Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelser. Dog vil psykologer, der har fået deres autorisation i psykiatrien og herunder har deltaget i en del af kurserne på introduktionsforløbet, kunne have mulighed for at komme med i meritordningen. De uddannelsessøgende, der har gennemført, hvad der svarer til kursusforløbet på introduktionsuddannelsen i enten børne- og ungdomspsykiatri eller voksenpsykiatri og samtidig har tilegnet sig de forventede praksisorienterede kompetencer, vil kunne blive meritoverført direkte til hoveduddannelsesforløbet. Derudover vil der være en gruppe af uddannelsessøgende, der er kommet så langt i deres specialistuddannelse i regi af Dansk Psykolog Forening, at de vil kunne få meritoverført et til to år af hoveduddannelsesforløbet. 4.4 Krav til uddannelsesstedet/arbejdspladsen De Regionale Råd for Lægers (og Psykologers) Videreuddannelse har til opgave at tage stilling til, hvor og hvordan de enkelte uddannelsesforløb skrues sammen, så den uddannelsessøgende har mulighed for at opnå de fastsatte kompetenceniveauer. Det er et overordnet krav til uddannelsesstedet, at der er ansat to specialpsykologer og en speciallæge, samt at der er mindst to uddannelsessøgende på hvert uddannelsessted. Dette vil sikre en tilstrækkelig faglig bredde og kvalitet i uddannelsen. For at sikre at uddannelsesforløbet svarer til målbeskrivelsen og at psykologen opnår de delmål, der er fastsat, er det nødvendigt, at uddannelsesstederne har en uddannelsesansvarlig specialpsykolog. Den uddannelsesansvarlige specialpsykolog skal have det daglige ansvar for alle de uddannelsessøgende psykologer på det givne uddannelsessted. Under hensyntagen til forskelle i antallet af psykologer under uddannelse kan den uddannelsesansvarlige specialpsykolog uddelegere vejledningsopgaver, eksempelvis til hovedvejledere, kliniske vejledere og andre. Det er den uddannelsesansvarlige specialpsykologs opgave at sikre, at der tilrettelægges et relevant program for den enkelte psykolog, samt at programmet er tilpasset psykologens kompetencer og erfaring på et givent tidspunkt i uddannelsesforløbet. Den uddannelsesansvarlige specialpsykolog skal sikre program for introduktion til afdelingen, sikre at opnåede kompetencer bliver attesteret og sikre at evaluering af uddannelsen gennemføres. Det er ligeledes den uddannelsesansvarlige specialpsykolog, der skal deltage i håndtering af eventuelle uhensigtsmæssige forløb. Afhængig af antallet af udannelsessøgende psykologer kan der være en række vejledere - typisk psykologer, der er seniorer i forhold til de uddannelsessøgende psykologer. Vejlederen har en central rolle, som den der pålægges det daglige ansvar for at sikre uddannelsesforløb og justeringer heraf. Vejlederen har regelmæssige samtaler med den uddannelsessøgende, hvor der opstilles delmål, foregår evaluering, gives feed-back og vejlederen har til opgave at sikre, at den uddannelsessøgende får mulighed for at følge sit program. Endelig er det vejlederens opgave at sørge for, at den uddannelsessøgende psykolog modtager løbende supervision på det kliniske arbejde af specialistudannede psykologer eller af speciallæge. I de nuværende specialistuddannelser under Dansk Psykolog Forening er der krav om 200 timers supervision. 10
13 4.5 Igangsættelse af uddannelsen Den stigende efterspørgsel efter ydelser i både børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien medfører et stort behov for at få igangsat uddannelsen af psykologer så hurtigt som muligt, så der kan blive undersøgt og behandlet flere i psykiatrien. Derfor er det målsætningen, at de første introduktionsforløb skal opstartes pr. 1. januar Da uddannelsen skal autoriseres i Sundhedsstyrelsen, kan det dog forventes, at uddannelsesforløbene først kan i igangsættes, når det administrative arbejde i forbindelse med autorisationen er faldet på plads. Meritoverførslerne skal afklares i løbet af det første halvår Den hurtige afklaring af meritvurderinger vil være med til at kickstarte uddannelsen, fordi der hurtigere vil komme færdiguddannede specialpsykologer ud i psykiatrien, som vil komme både fremtidige patienter samt uddannelsessøgende psykologer til gavn. 11
14 5. Dimensionering Der oprettes i første omgang 15 uddannelsesforløb i børne- og ungdomspsykiatrien og 30 uddannelsesforløb i voksenpsykiatrien, hvor det første introduktionsuddannelsesforløb igangsættes 1. januar Niveauet for antallet af uddannelsesforløb vurderes årligt i Det Nationale Råd for Specialpsykologuddannelsen på baggrund af behovet fra regionerne. Grundet et forventet frafald på uddannelserne skal der oprettes 30 pct. flere introduktionsforløb. Det svarer til ca. 20 introduktionsforløb i børne- og ungdomspsykiatri og ca. 40 introduktionsforløb i voksenpsykiatri. Der er afgørende, at antallet af opslåede uddannelsesforløb reguleres løbende, således at det sikres, at der ikke står tomme hoveduddannelsesforløb samtidig med, at der ikke opstår kø for at kunne starte på et hoveduddannelsesforløb. Det bliver op til de enkelte regioner, hvordan uddannelsesstillingerne bliver opslået, herunder hvorvidt regionen ønsker at oprette nye stillinger eller omdefinere faste stillinger til uddannelsesstillinger. Den samlede kursuspris for gennemførelsen af 15 specialpsykologer i børne- og ungdomspsykiatri og 30 specialpsykologer i voksenpsykiatri bliver på ca kr. Der vil i løbet af de første tre år være omkostninger i forbindelse med afviklingen af meritordningen. Omkostningerne vil kunne afholdes inden for udgiftsrammerne til uddannelsen, når den er fuldt indfaset og vil derfor ikke overstige et samlet beløb på ca. 5 mio. kr. Der vil være administrative udgifter til udvidelsen af De Regionale Råd for Lægers (og Psykologers) Videreuddannelses sekretariater samt oprettelsen af et Nationalt Råd for Specialpsykologuddannelsen. Den årlige udgift for regionerne forventes at ligge på ca til en udvidelse af hvert af De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse med en stilling. Udgiften til etableringen af Det Nationale Råd for Specialpsykologuddannelsen forventes afholdt nationalt. 6. Evaluering Det Nationale Råd for Specialpsykologuddannelsen skal foretage løbende evaluering og vurdering af uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien. Der skal løbende være en evaluering af, hvilke kurser der skal udbydes på henholdsvis introduktions- og hoveduddannelsesforløbene, samt hvilke kompetencer der skal opnås på de to forskellige uddannelsesdele. Der skal fokuseres på vægtningen mellem antallet af kursustimer i de to forløb, længden af uddannelserne samt hvilket antal introduktions- og hoveduddannelsesstillinger, der årligt skal opslås. Der skal laves en overordnet ekstern evaluering, hvor det skal vurderes, hvorvidt uddannelsen af specialpsykologer lever op til målsætningen om at sikre en øget behandling af patienter i psykiatrien på et højt fagligt kvalitetsniveau. 12
15 bilag 13
16 Bilag 1. Introduktionsforløb i børne- og ungdomspsykiatri Kompetenceniveau Psykologroller Kendskab til Erfaring med Rutine Selvstændig mestring evalueringsstrategi 1.1 Psykolog ekspert Kunne beskrive faktorer, der har indflydelse på individets normale og patologiske psykosociale udvikling I praksis gennem MEQ og/eller gennem bestået kursus Kunne indhente relevante oplysninger vedrørende børn/unge. fra patienten, familien, skolen og andre instanser i en klinisk (case) formulering og/eller gennem audits. Vurdering af portefølje Kunne udføre klinisk psykiatrisk undersøgelse af børn/unge og/eller gennem audits. Vurdering af portefølje Kunne gennemføre basal psykologisk undersøgelse af børn/unge med kognitive, projektive tests og ratingscales og/eller gennem audits Vurdering af portefølje Kunne foretage diagnostisk formulering ifølge gældende WHO retningslinier samt multiaksial diagnostik og videregive denne til patient og forældre og/eller gennem audits Vurdering af portefølje Kunne sammenfatte undersøgelsesresultater i klinisk (case) formulering som grundlag for planlægning af behandlingen og/eller gennem audits Vurdering af portefølje Kunne foretage skriftlige formidling af patientforløb til relevante samarbejdspartnere i undervisningssektor og den sociale sektor Vurdering af skriftligt arbejde Kunne redegøre for rationale og principper for psykofarmakologisk behandling af børn og unge Igennem bestået kursus og gennem kollegial bedømmelse og/eller gennem audits. Vurdering af portefølje Kunne redegøre for grundprincipper i de mest anvendte og forskningsmæssigt dokumenterede psykologiske behandlingsformer På basis af grunduddannelsen, selvstudier og vejledersamtaler Igennem bestået kursus 14
17 Kunne stille en klinisk diagnose ved forskellige former for udviklingsforstyrrelser og psykiske forstyrrelser hos børn og unge samt rådgive deres familie og samarbejdspartnere Kunne redegøre for relevante love og forordninger vedrørende patienters forhold 1.2 Kommunikator Kunne etablere en god og hensigtsmæssig kontakt til patient og pårørende Kunne informere patient og pårørende om formål med undersøgelse/ behandling, og sikre at patient/familie har forstået det meddelte 1.3 Samarbejder Kunne udarbejde behandlingsplan for patienten i samarbejde med det tværfaglige team Kunne fungere i det tværfaglige team med respekt for de øvrige medlemmers faglige og personlige ressourcer og begrænsninger, samt bidrage med egen specialespecifikke ekspertise 1.4 Ledelse/Administrator Kunne fungere effektivt inden for den organisationsmæssige opbygning af den aktuelle sundhedsorganisation 1.5 Sundhedsfremmer Kunne beskrive principper og indsatsområder for primær og sekundære profylakse og kunne identificere disse i forhold til patienter 1.6 Akademiker Kunne indhente viden om et afgrænset område og formidle denne viden til kollegaer og andre faggrupper 1.7 Professionel Kunne agere i henhold til gældende lovgivning, faglige og etiske regler for egen arbejdspraksis Igennem bestået kursus og gennem kollegial bedømmelse og/eller gennem audits Vurdering af portefølje Igennem bestået kursus og/eller MCQ I gennem bestået kursus og kollegial bedømmelse og/eller 360 evaluering og patientevaluering Igennem kollegial bedømmelse og/eller 360 evaluering og patientevaluering og/eller gennem audits og/eller 360 evaluering. Vurdering af portefølje og/eller gennem audits og/eller 360 evaluering Vurdering af portefølje Igennem bestået kursus og strukturerede vejlederinterview Igennem bestået kursus og strukturerede vejlederinterviews Igennem godkendelse af kursus og/eller test af litteratursøgning og/eller kollegial bedømmelse Strukturerede vejlederinterviews 15
18 Bilag 2. Introduktionsforløb i voksenpsykiatri Kompetenceniveau Psykologroller* Kendskab til Erfaring med Rutine Selvstændig mestring evalueringsstrategi 1.1 Psykolog ekspert Kunne beskrive psykologiske og sociale faktorer, der har indflydelse på individets normale og psykopatologiske udvikling Gennem bestået kursus Kunne udføre klinisk psykiatrisk undersøgelse og beskrive tilstandsbilledet (state/trait) og/eller audits Kunne gennemføre basal psykologisk undersøgelse med kognitive -, projektive tests og ratingscales og/eller audits Kunne foretage diagnostisk vurdering ved at sammenholde psykiatriske undersøgelses- og psykologiske testresultater Gennem bestået kursus og i praksis gennem kollegial bedømmelse og/eller gennem audits Kunne anvende flere diagnostiske systemer end ICD-10 Gennem bestået kursus Kunne kombinere undersøgelses-/ testresultaterne i planlægningen og udførelsen af behandlingen og/eller audits Kunne vurdere effekt og bivirkninger af psykofarmakologisk behandling og/eller audits Kunne redegøre for grundprincipper i - og udføre de mest anvendte og forskningsbelyste psykologiske behandlinger Gennem bestået kursus og gennem kollegial bedømmelse og/eller audits Kunne udføre misbrugsbehandling Gennem bestået kursus Kunne udføre behandling i overensstemmelse med lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien Gennem bestået kursus * For punkterne vedrørende diagnostisk vurdering og behandling gælder, at kompetencen ikke omfatter den biologiske del af området 16
19 Kunne udføre behandling i overensstemmelse med lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien 1.2 Kommunikator Kunne etablere en god og hensigtsmæssig kontakt til patient og pårørende Kunne informere patient og pårørende om formål med undersøgelse/ behandling og sikre, at patient/familie har forstået det meddelte 1.3 Samarbejder Kunne fungere i det tværfaglige team med respekt for de øvrige medlemmers faglige og personlige ressourcer og begrænsninger, samt bidrage med egen specialespecifikke ekspertise Kunne bidrage til løsningen af samarbejdsproblemer. 1.4 Ledelse/Administrator Kunne fungere inden for den aktuelle sundhedsorganisation. Kunne beskrive organisationens struktur på afdelingshospitals- og forvaltningsniveau 1.5 Sundhedsfremmer Kunne beskrive principper og indsatsområder for primær og sekundær profylakse og kunne identificere disse i forhold til patienter 1.6 Akademiker Kunne indhente viden om et afgrænset område og formidle denne viden til kollegaer og andre faggrupper 1.7 Professionel Kunne agere i henhold til gældende lovgivning, faglige og etiske regler for egen arbejdspraksis. Gennem bestået kursus Igennem bestået kursus og kollegial bedømmelse og patient/pårørende evaluering Igennem kollegial bedømmelse og patient/pårørende evaluering Igennem bestået kursus og strukturerede vejlederinterview Igennem bestået kursus og strukturerede vejlederinterviews I gennem godkendelse af kursus og/eller test af litteratursøgning og/eller kollegial bedømmelse Strukturerede vejlederinterviews 17
20 Bilag 3. Hoveduddannelsesforløb i børne- og ungdomspsykiatri Kompetenceniveau Psykologroller Kendskab til Erfaring med Rutine Selvstændig mestring evalueringsstrategi 2.1 Psykolog ekspert 2.1.1Kunne udføre specialiseret psykologisk og neuropsykologisk undersøgelse Gennem bestået kursus og vurdering af portefølje og kollegial bedømmelse og/ eller 360 evaluering Kunne udføre psykiatrisk undersøgelse Gennem bestået kursus og vurdering af portefølje og kollegial bedømmelse og/ eller 360 evaluering Kunne vurdere behov for og henvise til læge mhp. somatisk undersøgelse Kollegial bedømmelse og/eller 360 evaluering og vurdering af portefølje Kunne udføre diagnostisk formulering og videreformidle denne til barnet/ den unge, familien og samarbejdspartnere i forhold børn og unge med forskellige psykiske forstyrrelser Kollegial bedømmelse og/eller 360 evaluering og vurdering af portefølje Kunne udføre klinisk (case) formulering som grundlag for planlægning af behandling Vurdering af portefølje Kollegial bedømmelse og/eller 360 evaluering og patientvejledning Kunne anvende relevante love og forordninger vedrørende børn og unges forhold Gennem bestået kursus og/eller MEQ og/eller 360 evaluering og vurdering af portefølje Kunne indgå i vurdering at akutte børne- og ungdomspsykiatriske lidelser Gennem bestået kursus og/eller kollegial bedømmelse og/eller 360 evaluering og vurdering af portefølje Kunne udføre psykologisk behandling med barnet, den unge og familien ud fra principperne i evidensbaseret praksis. Kunne vurdere effekt af behandlingen Gennem bestået kursus og/eller kollegial bedømmelse og/eller 360 evaluering og patientevaluering og vurdering af portefølje Kunne vurdere effekt og bivirkninger af psykofarmakologisk behandling Gennem bestået kursus og/eller kollegial bedømmelse og/eller 360 evaluering og vurdering af portefølje Kunne rådgive eller yde konsulentbistand til eksterne samarbejdspartnere Kollegial bedømmelse og/eller 360 evaluering og vurdering af portefølje 18
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereBilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT
Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes
Læs mere$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &
"$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1
Læs mereHoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg
Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri
(Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Funktionsområde Kapitel 3 Uddannelsesansvar og uddannelsesstruktur Kapitel 4 Uddannelsesråd m.v. Kapitel 5 Uddannelsen Kapitel 6 Bedømmelse m.v.
Læs mereANSØGNING OM MERIT IFT. SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN
ANSØGNING OM MERIT IFT. SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN Skemaet skal udfyldes elektronisk 1. Navn: 2. Cpr. nr..: 3. Adresse: 4. Telefon nr.: 5. E-mail adresse: 6. Mobil nr.: 6. Indenfor hvilket speciale stiles
Læs mereMålbeskrivelser for uddannelse af specialpsykologer i børne- og ungdomspsykiatri - baseret på de 7 psykologroller
Målbeskrivelser for uddannelse af specialpsykologer i børne- og ungdomspsykiatri - baseret på de 7 psykologroller Ifølge Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og
Læs mereMålbeskrivelser for uddannelse af specialpsykologer i børne- og ungdomspsykiatri - baseret på de 7 psykologroller
Målbeskrivelser for uddannelse af specialpsykologer i børne- og ungdomspsykiatri - baseret på de 7 psykologroller Ifølge Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og
Læs merePsykologers uddannelse og kompetencer. Årsmøde i DASAM, Nyborg, 2019 Merete Strømming, Næstformand i Dansk Psykolog Forening
Psykologers uddannelse og kompetencer Årsmøde i DASAM, Nyborg, 2019 Merete Strømming, Næstformand i Dansk Psykolog Forening Kandidat i psykologi Psykologtitlen er en beskyttet titel. 5 år inkl. 3 års bacheloruddannelse
Læs mereLogbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri
1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri Juli 2012 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12
Læs merePsykologisk ekspert Kompetence Konkretisering Læringsmetode Vurderingsstrategi. Casebaseret undervisning. Supervision ved vejleder.
Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 2: Børnepsykiatriskambulatorium Blok 3: Ungdomspsykiatrisk ambulatorium Blok 4: Dag-/døgnafsnit for unge, herunder fokuseret ophold i
Læs mereBørne- og ungdomspsykiatri.
Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne
Læs mereANSØGNING OM GODKENDELSE SOM UDDANNELSESSTED
ANSØGNING OM GODKENDELSE SOM UDDANNELSESSTED SKEMATISK OVERSIGT OVER BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRIENS ORGANISATION 1 OVERSIGT OVER DE ENKELTE ENHEDER (AFDELINGER/AFSNIT, TEAMS OG SPECIAL-TEAMS) I BØRNE- OG
Læs mereKontrakt mellem. Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen. xxx
Kontrakt mellem Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen og xxx Aftalen vedrører: xxx udvikler kurser til Specialpsykologuddannelsen indenfor hhv. Psykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatri, samt udvikler
Læs mereDe kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet.
Bilag 3 Checkliste for hoveduddannelsen i psykiatri DPS s videreuddannelsesudvalg har den 5. januar 2004 gennemgået målbeskrivelsen for hoveduddannelsen og skal hermed foreslå følgende til de nye uddannelsesprogrammer.
Læs mere! " " " # # " "$% & "" "' ($ # " "$% & "" "'
Målbeskrivelse for uddannelse af specialpsykologer i psykiatri - baseret på de 7 psykologroller Ifølge Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri 1 er specialpsykologen
Læs mereSpecialtandlægeuddannelsen
Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram
Læs mereLogbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri
1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Juli 2011 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12 3 1. Vejledning
Læs mereBilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri
BLOK 2: Lukket/intensivt afsnit/akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue BLOK 3: Ambulatorium/distriktspsykiatrisk center og/eller dagenhed for ikke-psykotiske lidelser BLOK 4: Fokuseret ophold i BUP samt
Læs merePsykologisk ekspert Kompetence Konkretisering Læringsmetode Vurderingsstrategi P Q A. Introduktionskursus i psykopatologi I.
Målbeskrivelse for uddannelse af specialpsykologer i psykiatri Affektiv søjle I nedenstående skema er anført i hvilken søjle de enkelte mål i målbeskrivelsen kan indfries. P = Psykose søjle Q = Affektiv
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereLogbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri
Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri September 2019 1 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s.
Læs merePsykologisk ekspert Kompetence Konkretisering Læringsmetode Vurderingsstrategi
Bilag 1 Kompetenceskema for introduktionsuddannelsen Tilføjelser skrevet med kursiv i vurderingsstrategi er supplerende uddybninger Specialpsykologuddannelsen i psykiatri BLOK 1: INTRODUKTIONSUDDANNELSEN
Læs mereUddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling i. Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus Juni 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet Børne-
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereLægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri.
Det Regionale Videreuddannelsesråd 23.12.2003 Region Nord Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Den lægefaglige indstilling for børne- og ungdomspsykiatri
Læs mereFaglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag
Læs mereKompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af
Læs mereUddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri
Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted
Læs mereBilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri
DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens
Læs mereUddannelsen til specialist i psykoterapi
Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår
Læs mereDato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09
Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk
Læs mereALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.
ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium
Læs mereUddannelsesprogram for specialpsykologuddannelsen i Psykiatri i Region Syddanmark. 1) Præsentation af uddannelsessted
Uddannelsesprogram for specialpsykologuddannelsen i Psykiatri i Region Syddanmark 1) Præsentation af uddannelsessted Psykiatrisk Afdeling Odense Universitetsfunktion er en fagligt bredt funderet afdeling,
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereUddannelse til specialpsykolog i psykiatri, Regionspsykiatrien Horsens
Uddannelse til specialpsykolog i psykiatri, Regionspsykiatrien Horsens 1 Indledning December 2014 indleder vi uddannelsesmæssigt et nyt kapitel i Regionspsykiatrien Horsens med ansættelsen af to psykologer,
Læs mereUddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Læs mereUddannelsesprogram. Specialpsykolog i psykiatri. Psykiatrien Øst Psykiatrien Region Sjælland
Uddannelsesprogram Specialpsykolog i psykiatri Psykiatrien Øst Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted Kontaktperson HR Specialkonsulent Irene
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs merePsykologen i psykiatrien
Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,
Læs mereFUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg
FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes
Læs mereAnsøgning om godkendelse af Uddannelsesprogram for specialpsykolog i introduktions og hoveduddannelse:
Ansøgning om godkendelse af Uddannelsesprogram for specialpsykolog i introduktions og hoveduddannelse: Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syddanmark Introduktions-
Læs mereUddannelsesprogram for specialpsykologuddannelsen i Psykiatri i Region Syddanmark
Uddannelsesprogram for specialpsykologuddannelsen i Psykiatri i Region Syddanmark 1) Præsentation af uddannelsessted Psykiatrien i Haderslev og Augustenborg arbejder frem mod sammenlægning af afdelingerne
Læs mereP U F. PUFDen Pædagogisk Udviklende Funktion. Virksomhedsgrundlag for. i Region Øst. Medicinsk ekspert. Samarbejder. Kommunikator.
Virksomhedsgrundlag for Den Pædagogisk Udviklende Funktion i Region Øst Medicinsk ekspert Samarbejder Kommunikator Akademiker Sundhedsfremmer Leder/administrator Professionel P U F 1 2 3 4 5 6 7 Fra vision
Læs merePsykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark
Område: Psykiatri- og Socialstaben Udarbejdet af: Ulla Wernberg-Møller Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben E-mail: Ulla.Wernberg-Moeller@rsyd.dk Journal nr.: Telefon: 7663 1483 Dato: foråret 2014 Temanotat
Læs mereMålbeskrivelse for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri
Målbeskrivelse for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri Forord I henhold til 3 og 5 i bekendtgørelse nr. 1303 af 25. november 2010 om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri
Læs mereUddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Børne- og Ungdomspsykiatri Esbjerg, Regionsyddanmark
Ansøgning om godkendelse af Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Børne- og Ungdomspsykiatri Esbjerg, Regionsyddanmark Introduktions- og hoveduddannelsesforløb: Uddannelsessted: Børne- og ungdomspsykiatrisk
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereSpecialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri. Forord
Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri Forord I henhold til 3 og 5 i bekendtgørelse nr. 1303 af 25. november 2010 om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereFunktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital
Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig
Læs mereUdkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb
Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark december 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...
Læs merePECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN
Vejledning om meritvurdering under specialpsykologuddannelsen (jf Bekendtgørelse nr. 1303 af 25. november 2010 om uddannelse af specialpsykologer, 19) Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 02-01-2018 Rikke
Læs mereTemaopdelt handlingsplan
NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM. for uddannelsen til specialpsykolog i psykiatri. Afdeling Q, AUH Risskov Afdeling P, AUH Risskov Afdeling R, AUH Risskov
UDDANNELSESPROGRAM for uddannelsen til specialpsykolog i psykiatri Afdeling Q, AUH Risskov Afdeling P, AUH Risskov Afdeling R, AUH Risskov Udarbejdet i samarbejde mellem de kliniske afdelinger Q, P og
Læs mereUddannelsesprogram. Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Psykiatrien Syd Psykiatrien Region Sjælland
Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Psykiatrien Syd Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted Kontaktperson HR Specialkonsulent
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat
Læs mereStillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge
Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge Stillingsbetegnelse Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Hospitalsenheden Vest Uddannelsesansvarlig overlæge(
Læs mereDu skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.
SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding
Læs mereDASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Forskningstræning Version og udgave:1.1 Dato: 07.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Målgruppe et er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen jf. Vejledning for
Læs mereAfdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov
Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital
Læs mereKlinisk fysiologi og nuklearmedicin
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi
Læs mereRøntgen afdelingen, Næstved Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Læs mereUddannelsesprogram. for. Specialpsykologuddannelsen i. børne- og ungdomspsykiatri. Region Midtjylland 2015
Uddannelsesprogram for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri Region Midtjylland 2015 Uddannelsesforløb 1,2 og 3 Introduktions- og hoveduddannelse Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Læs mereLæringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET
Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere
Læs mereKompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang
Kompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang 1 Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource på Kærvang. Det er afgørende at have kompetente
Læs mereUddannelsesprogram for specialpsykologuddannelsen i Psykiatri i Region Syddanmark. 1) Præsentation af uddannelsessted:
Uddannelsesprogram for specialpsykologuddannelsen i Psykiatri i Region Syddanmark 1) Præsentation af uddannelsessted: Psykiatrisk Afdeling Kolding Vejle samt Psykiatrisk Afdeling i Middelfart. Psykiatrisk
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereUddannelsesprogram. Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Psykiatrien Syd Psykiatrien Region Sjælland
Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Psykiatrien Syd Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted Kontaktperson HR Specialkonsulent
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereDen faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale.
Faglig profil for Akutmedicin Definition af akutmedicin Akutmedicineren forestår den initielle modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe. Det
Læs mereLogbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH
Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober
Læs mereSpecialpsykologer i Psykiatrien Region Sjælland
Specialpsykologer i Psykiatrien Region Sjælland frem mod år 2020 Forord... 3 Strukturen omkring uddannelsen på nationalt plan... 3 Den interne forankring af uddannelsen i Psykiatrien Region Sjælland...
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereFaglig profil Arbejdsmedicin
Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri
Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb
Læs mereForskningstræning i Geriatri
Forskningstræning i Geriatri Forskningstræningsdelen i HUF til geriatri ser ud som følger: Teoretisk del: Tværfagligt introduktions/basiskursus på Universitet (3 dage) Det specialespecifikke forskertræningskursus
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereNotat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for
Læs mereMålbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer
Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion
Læs mereDen lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram
Den lægelige videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin, psykiatrisk ansættelse Psykiatrisk Afdeling Aabenraa Overlæge Lene Høgh 20-04-2016 Indhold Ansættelsesstedet generelt... 2 Organisation
Læs mereKBU Kompetencevurderingsskemaer
KBU Kompetencevurderingsskemaer Kort brugsvejledning: Kompetencevurderingsskemaerne på de følgende sider relaterer sig til de 16 kompetencer som skal opnås i KBU uddannelsen jf. målbeskrivelsen fra 2016.
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereUddannelsesprogram for Specialpsykolog-uddannelsen i Psykiatri
Uddannelsesprogram for Specialpsykolog-uddannelsen i Psykiatri Regionspsykiatrien Vest Regionspsykiatrien Vest Gl. Landevej 61 7400 Herning Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 2.0 Organiseringen af
Læs mereDEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER
Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925
Læs mere! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $
" % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereOftalmologi Specialet Faglig profil
Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer
Læs merePsykiatrien er under pres: der er mangel på tid, ressourcer og psykiatere.
PSYKIATERENS PROFIL Psykiatrien er under pres: der er mangel på tid, ressourcer og psykiatere. Flere andre aktører på området giver løbende deres bud på lægens opgaver i fremtidens psykiatri; politikere,
Læs mereSEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN
Til medlemmerne af Rådet for Specialpsykologuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 23. april 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Referat fra 3. møde i Rådet for Specialpsykologuddannelsen
Læs mereUddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen
Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesansvarlige overlæger i Region Nord Ulla Bartels 11-02-04 af H-forløb uddannelsesprogrammer\hoveduddannelse psyk H-bogen.doc
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereIntroduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation
Læs mereKARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.
KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs merei Børne- og Ungdomspsykiatri, Region Nordjylland ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aalborg Psykiatriske Sygehus Århus Universitetshospital
Uddannelsesprogram for Specialpsykologuddannelsen i Børne- og Ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram for Specialpsykologuddannelsen i Børne- og Ungdomspsykiatri, Region Nordjylland ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Læs mereAnbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb Version og udgave:2.1 Dato: 15.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Jf. Bekendtgørelse nr. 1257 af 25/10/2007 er
Læs mereSundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mere