Bølgekraftprogram. Bølgekraftudvalgets Sekretariat. Forslag til systematik i forbindelse med sammenligning af bølgekraftanlæg og status år 2000

Transkript

1 . Bølgekraftudvalgets Sekretariat Bølgekraftudvalgets Sekretariat RAMBØLL Teknikerbyen Virum Telefon Bølgekraftprogram Forslag til systematik i forbindelse med sammenligning af bølgekraftanlæg og status år 2000 Januar 2000

2

3 FORORD FORMÅL OG INDHOLD...4 INTRODUKTION...4 SAMMENFATNING...4 KONKLUSIONER...6 Udenlandske systemer...6 Danish Wave Power's system...6 Systemer på Trin Systemer på Trin Systemer på Trin 2 belyst med numerisk model...7 Systemernes kompleksitet...7 Videreudvikling HAVBØLGERNES ÅRSFORDELING...9 HAVBØLGER I DEN DANSKE DEL AF NORDSØEN...9 Referencefordeling af signifikante bølgehøjder H s DATA FOR DE FORSKELLIGE BØLGEKRAFTSYSTEMER...10 RESULTATER AF FORSØG...10 Omsætning mellem model og fuld skala...10 BØLGEMASKINERNES HOVEDDATA...10 Hoveddimensioner...11 Volumen V...11 Egenvægt M...11 Forankringssystem BØLGEKRAFTANLÆGGENES ÅRLIGE ENERGIABSORPTION...12 Den hydrodynamiske virkningsgrad η Power take-off systemets virkningsgrad η Installeret Effekt P rated...13 Bølgekraftanlæggenes elektricitetsproduktion pr. år...13 Elektricitetsproduktion pr. volumen- og masseenhed...14 Systemernes kompleksitet ØKONOMISKE BETRAGTNINGER...15 Tidligere studier om bølgekraftøkonomi...15 FORSLAG TIL DANSK METODIK...15 Den strukturelle konstruktion...15 Power take-off...16 KONSTRUKTIONERNES VÆGT OG VÆGTFORDELINGEN...16 SAMMENLIGNING AF SYSTEMERS ØKONOMI FORSLAG TIL FORTSAT ARBEJDE...18 YDERLIGERE UNDERSØGELSER AF DE ENKELTE BØLGEKRAFTSYSTEMER...18 Forankringssystem...18 OPBYGNING AF ET STORT BØLGEKRAFTVÆRK 300 MW DATA FOR DE ENKELTE BØLGEKRAFTSYSTEMER...20 MIGHTY WHALE ( OWC ) JAPAN...20 PICO PLANT (OWC)...21 SWAN DK POINT ABSORBER...23 WAVE DRAGON...24

4 BØLGEHØVLEN...25 TAGE BASSES BØLGETURBINE...26 WAVE PLUNGER...27 BØLGEMØLLE...28 BØLGEPUMPE...30 PELAMIS (SKOTLAND, UK)...32 LITTERATUR LISTE

5 Forord I løbet af de første to år af udviklingsprogrammet for bølgekraft er en række forskellige koncepter blevet afprøvet. I forbindelse med disse afprøvninger er det opstillet nogle standardiserede forudsætninger, således at der er et fagligt grundlag for at foretage kvantitative sammenligninger mellem de enkelte koncepter. Den foreliggende rapport omhandler ni danske og tre udenlandske bølgekraftsystemer, som er vurderet ud fra ensartede kriterier med hensyn til energiproduktion, materialeforbrug m.v. På dette grundlag er det planen, at Bølgekraftudvalget skal udvælge de koncepter, som kan anbefales støttet i en videre udvikling frem mod et prototype-design. På Bølgekraftudvalgets vegne, Niels I. Meyer Formand Februar

6 1. Formål og indhold Introduktion Det danske bølgekraftprogram er iværksat for at udvikle de mest økonomiske metoder til udnyttelse af bølgekraft. Udviklingsprogrammet, som er beskrevet i "Status og handlingsplan for Bølgekraft" [2], satser bredt og involverer mange aktører, som undersøger principielt forskellige bølgekraftsystemer. Nærværende rapport er udarbejdet for at skabe et overblik over de første to års resultater som basis for fortsat udvikling. Rapporten bygger de på resultater, som er beskrevet i projektrapporter udarbejdet for de enkelte bølgekraftprojekter, og med bidrag og yderligere bemærkninger fra de forskellige aktører, som er involveret i udviklingen. De fleste projekter har fulgt de anbefalede retningslinier til forsøg og rapportering som beskrevet i [1]. Der er således tale om sammenfatning af resultater baseret på modelforsøg med modeller af bølgekraftmaskiner i skalaområdet 1:50-1:10. De anførte data skal ses på den baggrund, og værdier vedr. årligt produceret energi og beregnede byggeomkostninger skal derfor opfattes som statusopgørelser sat i relation til de afprøvede modeller, som i nogle tilfælde præsenterer de første forsøg i starten af et udviklingsforløb. Den videre kvalitative udvikling af bølgekraft kræver, at samarbejdet mellem de forskellige aktører styrkes, og at de modeller, som bygges og afprøves, i højere grad afspejler et prototypedesign. Efterhånden som de strukturelle design kan specificeres mere præcist, og potentielle fabrikanter deltager i udviklingen, vil såvel materialemængder som enhedspriser gradvist kunne gøres mere præcise. Sammenfatning Rapporten omhandler ni danske bølgekraftsystemer og tre udenlandske. Der anføres en referencefordeling af bølgeforhold i Nordsøen som basis for en ensartet beregning af systemernes årlige energiproduktion (også de udenlandske). Bølgemaskinernes hoveddimensioner og karakteristika anføres, herunder de målte sammenhænge mellem energiabsorption og søtilstand angivet ved den signifikante højde H s. Bølgemaskinernes årlige elproduktion beregnes med skønnede værdier for power take-off systemers virkningsgrader (se side 12). Elproduktionen sættes i relation til systemets volumen og egenvægt, og systemernes individuelle hydrodynamiske virkningsgrad anføres. For prismæssigt at sammenligne systemerne anføres de skønnede typer materialer og mængder, som medgår til bygning. En vejledende konstruktionspris anslås ved at benytte fælles enhedspriser for stål, beton, ballast, glasfiber og power take-off system. 4

7 På denne baggrund foretages en sammenligning af det beregnede forhold mellem byggeomkostningerne og systemets elproduktion på et år [kr./kwh pr. år]. Rapporten er udarbejdet af Bølgekraftudvalgets Sekretariat / RAMBØLL i samarbejde med de institutter, som har udført målingerne, og rapporten er rundsendt til de bølgekraftudviklere, som har været involveret i udviklingen af de enkelte bølgekraftmaskiner for deres kommentarer. Systemer, som har været undersøgt på Trin 2 og Trin 3 jvf. Status og handlingsplan for Bølgekraft [2], er medtaget i rapporten og til sammenligning er tre udenlanske sytemer medtaget (heraf er to bygget som prototyper i henholdsvis Portugal og Japan, og et er under udvikling i Skotland, samt Danish Wave Power's projekt tidligere undersøgt i Danmark. Udenlandske projekter: PICO Plant (Portugal) Mighty Whale (Japan) Pelamis (UK) Tidligere udforsket i Danmark: Danish Wave Power system (RAMBØLL, DWP) Trin 3 Projekter: 1. Swan DK3 (Castlemain Scandinavia, DHI) 2. Point absorber (RAMBØLL, DMI) Trin 2 Projekter: 3. Bølgehøvlen (Waveplane, DMI) 4. Wavedragon (Löwenmark, AAU) 5. Bølgeturbine (Tage Basse, AAU) 6. Wave plunger (Leif Wagner Smit, DMI) 7. Bølgepumpen (Cambi, DMI) Trin 2 Projekter belyst med numerisk model: 8. Bølgemøllen (LBDH) 5

8 Konklusioner Inden for de første to år af det danske bølgekraftprogram er der skabt et grundlag for fortsat udvikling. En fortsat åbenhed omkring opnåede resultater giver mulighed for gradvist at yde støtte til specifikke områder, som kan lede til væsentlige forbedringer af de enkelte systemer. Den anvendte prissætningsmetodik kan give fingerpeg om, hvor de enkelte koncepter er dyre og dermed give opfinderne mulighed at overveje konstruktive ændringer, som kan forbedre forholdet mellem reducere byggeomkostningerne og energiproduktion. De anførte enhedspriser på materialer er afhængige af bl.a. produktionsteknik og produktionsvolumen. Efterhånden som industrien involveres i design og projektering af prototyper, vil disse enhedspriser kunne justeres. Udenlandske systemer Med den anførte systematik og den danske årsfordeling af bølger viser undersøgelsen, at prototypen på Azorerne i Portugal baseret på den svingende vandsøjle (OWC) ligger på 16 [kr./kwh pr. år], og det flydende Japanske anlæg Mighty Whale (bygget i stål) ligger så højt som 100 [kr./kwh pr. år]. Det skotske system Pelamis (søslangen) er under udvikling og har opnået en kontrakt under Scottish Renewable Obligation (SRO). Baseret på de oplysninger, som firmaet Ocean Power Delivery har videregivet med hensyn til matarialeforbrug og energiproduktion, vil anlægget ligge på 10 [kr./kwh pr. år]. Danish Wave Power's system DWP systemet, som tidligere har været undersøgt i Danmark, vil med den i denne rapport skitserede metodik ligge på ca. 10 [kr./kwh pr. år]. Systemer på Trin 3 De to systemer, som er undersøgt på Trin 3, er relativt jævnbyrdige med hensyn til investeret krone i forhold til årlig el-produktion, hvis flyderne bygges i stål. Swan DK3: 22 [kr./kwh pr. år]. Point absorber: 17 [kr./kwh pr. år]. Hvis Swan DK 3 bygges i beton med samme egenvægt, bliver konstruktionerne med de anvendte enhedspriser billigere, og resultaterne viser da: Swan DK3: 4 [kr./kwh pr. år]. Hvis Pointabsorberen kan bygges i glasfiber med en reduceret egenvægt til 12 ton og energiproduktionen øges svarende til teorien ved brug af "fase-styring" vil point absorberen kunne producere til: Point absorber: 6 [kr./kwh pr. år]. 6

9 Systemer på Trin 2 Projekterne på Trin 2 er generelt på et udviklingstrin, hvor det konstruktive design endnu er så løst at prissætningen ikke kan benyttes til en egentlig sammenligning. De beregnede værdier forventes derfor at ændre sig med den videre udvikling. Bølgehøvlen: 35 [kr./kwh pr. år]. Wavedragon: 14 [kr./kwh pr. år]. Bølgeturbine: 46 [kr./kwh pr. år]. Wave Plunger: 9 [kr./kwh pr. år]. Bølgepumpen: 56 [kr./kwh pr. år]. Bølgepumpen forventes, hvis ventil og pumpe forbedres, at ville kunne opnå en forbedret energiabsorption svarende til 6 [kr./kwh pr. år]. Systemer på Trin 2 belyst med numerisk model I modsætning til de ovenfor anførte bølgekraftprojekter har LBHD valgt at kalibrere en numerisk model til forsøg med en simplificeret fysisk model. Den numeriske model er herefter benyttet til at beregne energiproduktionen for en fuldskala bølgemølle ved brug af fysiske approksimationer. Bølgemøllen (AGA228): 11 [kr./kwh pr. år]. De anførte data for bølgemøllens energiproduktion er således alene baseret på LBHD's egne beregninger [20]. Erfaringer fra andre projekter viser at numeriske modeller til beregning af energiproduktion har tendens til at overvurdere systemets ydelse. Systemernes kompleksitet De undersøgte systemer kan også opstilles i en rækkefølge, som viser de mest komplekse systemer først og de systemer med færrest komponenter til sidst. Wave Plunger Point absorber Bølgepumpen Bølgemøllen Bølgeturbine Wavedragon Swan DK3 Bølgehøvlen 7

10 Ovennævnte rækkefølge skal tages med visse forbehold. På det nuværende udviklingstrin er de forskellige power take-off systemer endnu ikke færdigudviklet og de forankringssystemer der er skitseret er ikke udarbejdet på baggrund af et fælles norm grundlag. Videreudvikling Den videre udvikling må omfatte alternative konstruktionsudformninger af de enkelte systemer baseret på forskellige konstruktionsmaterialer med hensyn til egenvægt, pris og konstruktionens energiabsorption. Mere præcise konstruktionstegninger som grundlag for såvel afprøvning af modeller som overslagsprissætning af konstruktionerne vil fremover kunne lette arbejdet med at følge op på de enkelte projekter. Den videre udvikling af "power take-off" systemer baseret på luftturbiner, hydraulik og vandturbiner må fortsættes, og erfaringer med drift af power take-off systemerne opnås via afprøvning af prototyper. 8

11 2. Havbølgernes årsfordeling Havbølger i den danske del af Nordsøen Fordelingen af bølgeforhold i Nordsøen afhænger af den position i Nordsøen, man vælger. Det er generelt sådan, at der er mere energi pr. år på en position langt fra Jyllands vestkyst, og energien stiger med stigende vanddybde. For at belyse disse forhold er der under Bølgekraftprogrammets første to år udarbejdet en rapport: "Kortlægning af Nordsøens Bølgeenergiforhold" [3]. Bølgeforholdene i Nordsøen i "Punkt 3", beskrevet i [3], ligger på 50 meter dybt vand ca. 100 km ud fra vestkysten og er vist i nedenstående skatterdiagram tabel 2.1. Skatterdiagrammet viser, hvor mange timer af året søtilstande med en signifikant bølgehøjde H s inden for en meters interval og middelperiode T z med et sekunds interval forekommer. Middelbølgeperiode T z [sek.] H s > 9.0 Sum Pct > ,0% ,0% ,1% ,3% ,9% ,4% ,1% ,8% ,6% ,8% < ,0% Sum ,0% Tabel 2.1 Skatterdiagram hyppigheden af kombinationer mellem H s og T z Fordeling af søtilstande svarer til et bølgekraftpotentiale på 16 kw/m. Referencefordeling af signifikante bølgehøjder H s Nedenstående årsfordeling af søtilstande angivet ved den signifikante bølgehøjde H s, er i nærværende rapport valgt som referencefordeling til beregning af de forskellige bølgeenergimaskiners årlige energiproduktion. Søtilstand H s [m] < >5.5 Effekt per meter [kw/m] >145 Timer pr. år Tabel 2.2 Referencefordeling af signifikante bølgehøjder 9

12 3. Data for de forskellige bølgekraftsystemer Resultater af forsøg I bølgekraftprogrammets første to år er der udført en række modelforsøg med forskellige bølgekraftsystemer. Forsøgene er udført på forskellige institutter og i forskellig modelskala, alt efter hvilken bølgekraftmaskine der var tale om, og i hvilket forsøgsbassin maskinen blev afprøvet. Bølgemaskinerne, som har været afprøvet, har i de fleste tilfælde fulgt den fremgangsmåde, som anbefaledes i rapporten "Forslag til standardisering af forsøg og rapportering" [1]. Energiproduktionen er målt i søtilstande med en signifikant bølgehøjde H s fra 1 m op til 4 m, muligvis 5 m, med centrale værdier af middelbølgeperioden T z og peak perioden T p som vist i nedenstående tabel 3.1 Søtilstand H s [m] Middelperiode T z [sek.] 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 Peak periode T p [sek.] 5,6 7,0 8,4 9,8 11,2 Tabel 3.1 Søtilstande anbefalet til eksperimentel bestemmelse af bølgekraftanlægs energiproduktion Omsætning mellem model og fuld skala I det følgende er alle forsøgsdata omregnet til fuldskala. I alle de undersøgte projekter er Froudes modellov benyttet og typiske parametre, som omregnes, er vist i tabel 3.2. Parameter Model Fuld skala Længde 1 s Areal 1 s 2 Volumen/Masse/Kraft 1 s 3 Tid 1 s Hastighed 1 s Effekt 1 s 3,5 Tabel 3.2 Omregning af målte parametre fra model i skalaforholdet 1:s til fuld skala. Bølgemaskinernes hoveddata Hoveddata for de enkelte bølgekraftsystemer er skematisk anført i afsnit 7 og indeholder følgende informationer fra slutrapporterne og evt. yderligere data tilvejebragt af udviklerne. 10

13 Hoveddimensioner Af nedenstående tabel fremgår bølgekraftmaskinens hoveddimensioner længde, bredde og højde angivet i meter. Volumen V Bølgekraftmaskinens volumen er beregnet som det omskrevne volumen af det legeme, der ligger i overfladen og opfanger bølgernes energi. Egenvægt M Konstruktionens egenvægt angives, for flydende konstruktioner som vægten af det fortrængte vandvolumen (Archimedes lov). Forankringssystem Det overordnede forankringsprincip anføres. Hvis bundkonstruktionen er nødvendig for energiproduktion, anføres egenvægten af denne (stramt forankrede systemer). L [m] B [m] H [m] Vol. Absorber [m 3 ] Egenvægt Absorber [ton] Forankrings struktur [ton] Samlet vægt [ton] Power take-off system 1. Swan DK slæk 200 Luftturbiner 2. Point absorber PA , Hydraulik 3. Bølgehøvlen 12,5 12, slæk 46 Vandturbine 4. Bølgemøllen (AGA228) slæk Direkte 5. Wave Dragon slæk Vandturbine 6. Bølgeturbinen (Basse) , slæk 47 Direkte 7. Wave Plunger Hydraulik 8. Bølgepumpen 7 7 1, Vandturbine 9. DWP system , Vandturbine Udenlandske systemer 10. Pico Plant (OWC) bund fast 5650 Luftturbiner 11. Pelamis (UK) 130 3,5 3, slæk 600 Hydraulik 12. Mighty Whale slæk 1290 Luftturbiner Tabel 3.3 Bølgekraftmaskinernes hoveddimensioner. 11

14 4. Bølgekraftanlæggenes årlige energiabsorption For sammenligningerne af de forskellige systemers energiproduktion er det valgt at anføre bølgemaskinens absorberede effekt P w alene som funktion af H s. For hvert system beskrevet i afsnit 7 er optegnet en kurve, som viser den målte sammenhæng. Værdier for den absorberede effekt [kw] for de enkelte bølgekraftmaskiner er anført under respektive værdier af H s, vist i tabel 4.1. Bølgekraftmaskinernes årlige energiabsorption E w [kwh] er beregnet på basis af referencefordelingen af søtilstande som anført øverst i tabellen. Resultaterne for de enkelte systemer er anført i nedenstående skema. Søtilstand H s [meter] > 4.5 Timer pr. år (fra tabel 2.2) System ID Absorberet effekt [kw] Absorberet energi pr. år [kwh/år] η 1 1. Swan DK % 2. Point absorber PA % 3. Bølgehøvlen % 4. Bølgemøllen (AGA228)* * 24%* 5. Wave Dragon % 6. Bølgeturbinen (Basse) % 7. Wave Plunger % 8. Bølgepumpen % 9. DWP system % Udenlandske systemer 10. Pico Plant (OWC)* 10* 175* 325* 390* 400* * 34%* 11. Pelamis (UK)* 31* 178* 401* 553* 597* * 7%* 12. Mighty Whale % Tabel 4.1 Eksempel på beregning af middelenergi absorptionen E w (*absorberet effekt baseret på numeriske modeller.) Den hydrodynamiske virkningsgrad η 1 Den hydrodynamiske virkningsgrad η 1 er vist i skemaets sidste kolonne. Denne virkningsgrad fortæller, hvor mange procent bølgekraftanlægget absorberer af den bølgeenergi, der gennemsnitligt passerer over en strækning svarende til anlæggets længste udtrækning (længde eller bredde). Power take-off systemets virkningsgrad η 2 Bølgekraftmaskinerne omformer generelt den absorberede energi ved brug af et power take-off system, som typisk består af en generator, som drives via luftturbiner, vandturbiner (og pumper), hydraulikmotorer (og pumper) eller direkte via et gear. 12

15 Den virkningsgrad, hvormed den absorberede energi omformes til elektricitet, afhænger af det power take-off system, som anvendes. Skønnede årsmiddelværdier er anført i tabel 4.2 for typiske power take-off systemer. Power take-off Direkte Luft Vand Hydraulik Mekaniske Pumper 0,9 Turbine,6,9 0,9 Gear,95 Generator,9,9,9 0,9 Power take-off systemets virkningsgrad 0,85 0,54 0,81 0,72 Tabel 4.2 Forslag til foreløbige værdier for power take-off systemernes virkningsgrader Installeret Effekt P rated Systemets maksimale effektydelse angives på basis af den målte absorberede effekt i signifikant bølgehøjde H s = 5 meter. Her tages ikke hensyn til at den nødvendige generator kapacitet for systemer uden energilager generelt vil være væsentlig større. Bølgekraftanlæggenes elektricitetsproduktion pr. år Den årlige elekticitetsproduktion beregnes ved at multiplicere den årligt absorberede effekt med virkningsgraden for power take-off η 2. P E w η 2 E e η tot E e /V E e /M Installeret effekt kw Absorberet energi pr. år kwh Power takeoff virkningsgrad Elproduktion kwh pr. år Total virkningsgrad [kwh/m 3 ] pr. år [kwh/ton] pr. år 1. Swan DK % % Point absorber PA % % Bølgehøvlen % % Bølgemøllen(AGA228)* * 85% %* Wave Dragon % % Bølgeturbinen (Basse) % % Wave Plunger % % Bølgepumpen % % DWP system % % Udenlandske systemer 10. Pico Plant (OWC)* * 54% %* Pelamis (UK)* * 72% %* Mighty Whale % 110 3% Tabel 4.3 Oversigt over systemernes produktivitet pr. volumen og masse E w (*absorberet effekt baseret på numeriske modeller.) 13

16 Elektricitetsproduktion pr. volumen- og masseenhed På basis af de faktuelle data, der foreligger for de forskellige systemer, kan man forsøge at sammenligne systemernes effektivitet ved at sætte elproduktionen pr. år i relation til bølgekraftmaskinens volumen og bølgekraftanlæggets egenvægt. Systemernes kompleksitet Et forsøg på at belyse bølgekraftværkernes kompleksitet er vist i nedenstående tabel 4.4, som angiver hvilke typiske komponenter, der indgår i de enkelte bølgekraftsystemer. Projekt Swan DK3 Point absorber Bølgehøvlen Bølgemøllen Wave dragon Bølgeturbine Wave Plunger Bølgepumpen DWP Udenlandske PICO Pelamis Mighty Whale Elementer i hovedstruktur Turbine(r) Hydraulikmoter Gear 1 1 Pumper Ventiler (ensretning) Sikkerhedsventiler Kontrol og styringsventiler 1 5 Forankringsliner (tov) Kæder Gravitationsankre Pladeankre Sugebøtteankre Universal joints 1 1 Ledforbindelser Mast 1 Generatorer Komponenter i alt * Tabel 4.4 Foreløbig oversigt over komponenter i de enkelte bølgekraftsysteme,(* ikke tilstrækkelige informationer) 14

17 5. Økonomiske betragtninger Tidligere studier om bølgekraftøkonomi De mest omfattende studier omkring bølgekraftøkonomi har været udført i UK af Tom Thorpe fra Energy Technology Support Unit, ETSU [4]. Hovedprincipperne er anført i et regneark, som blev udviklet under det EU-støttede projekt, Wave Energy Converters Generic Technical Evaluation Study. I regnearket er anført forslag til enhedspriser på de typiske materialer, som konstruktionerne er udført i. Udvikleren gives mulighed for systematisk at specificere de komponenters art og vægt som indgår i konstruktionen. Endvidere indeholder regnearket forslag til prissætning vedr. forankring, udlægning og installation, samt eltransmission og vedligehold. Forslag til dansk metodik Efter to års udvikling under det danske bølgekraftprogram har Bølgekraftudvalget anbefalet at afprøve en metodik, som indebærer en begrænset brug af økonomiske betragtninger, der kan give et fingerpeg om de enkelte systemers økonomi på længere sigt. Prissætningen skal opfattes som et værktøj i forbindelse med en fortsat udvikling mod økonomisk bæredygtige bølgekraftanlæg. Dette værktøj foreslås på nuværende tidspunkt i bølgekraftprogrammet kun at omfatte prisoverslag på to hovedelementer: Bølgekraftmaskinens struktur Power take-off systemet (mekaniske og elektriske komponenter) Den strukturelle konstruktion De typisk anvendte konstruktionsmaterialer i bølgekraftsammenhæng er beton, stål og glasfiberarmeret polyester (glasfiber), samt ballastbeton og vandballast. Hovedkonstruktionen prissættes ved brug af enhedspriser på materialer, som er fælles for alle systemer. I tabel 5.1 anføres forslag til enhedspriser for en række typiske konstruktionsmaterialer, som indgår i de bølgekraftmaskiener, der beskrives i denne rapport. Enhedspriserne er skønnet med baggrund i erfaringer fra DWP og det arbejde, som Tom Thorpe har udført. Priserne angiver en størelsesorden og vil naturligvis i de enkelte projekter være forskellige, alt efter hvilken grad produktionen kan rationaliseres. Konstruktionsmateriale Beton Beton ballast Stål Glasfiber Enhedspris 1500 DDK/ton 500 DDK/ton DDK/ton DDK/ton Tabel 5.1 Beregning af overslagspris for bølgekraftmaskinen. 15

18 Power take-off De mekaniske og elektriske installationer prissættes med en enhedspris pr. installeret kw, som er uafhængig af, om der er tale om luftturbiner, vandturbiner eller hydrauliksystemer. Prissætningen af power take-off afspejler således alene størrelsen af den installerede effekt. Power take-off system Direkte Luft Vand Hydraulik Enhedspris 2500 DDK/kW 2500 DDK/kW 2500 DDK/kW 2500 DDK/kW Tabel 5.2 Beregning af overslagspris for bølgekraftmaskinen. Konstruktionernes vægt og vægtfordelingen Konstruktionens samlede vægt og vægtfordelingen af konstruktionsmaterialer, der indgår i hovedstrukturen, fremgår af data-skemaerne for de enkelte bølgekraftmaskiner, som er anført i afsnit 7. Materialevalget samt den installerede effekt i de undersøgte bølgekraftsystemer er vist i nedenstående tabel 5.3. Beton Beton ballast Stål Glasfiber Egenvægt i alt Installe ret effekt ton ton ton ton ton [kw] 1. Swan DK Point absorber PA Bølgehøvlen Bølgemøllen AGA228* * Wave Dragon Bølgeturbinen (Basse) Wave Plunger Bølgepumpen DWP system Udenlandske systemer 10. Pico Plant (OWC) Pelamis (UK) Mighty Whale Tabel 5.3 Oversigt over konstruktionsmaterialer, som indgår i de forskellige systemer * Bølgemøllen oplyses at indeholde ton træ prissat til 5000 kr./ ton Sammenligning af systemers økonomi Med de anførte data beregnes en overslagspris K for de enkelte systemer. I tabellen er endvidere anført systemets installerede effekt P og beregnede elproduktion pr. år E. 16

19 For at sammenligne systemerne indbyrdes kan de sidste tre kolonner anvendes. P K E K/P E/P K/E Installeret effekt kw Prisoverslag 1000 DDK Elproduktion MWh kr/kw Fuldlast timer [kr./kwh pr. år] 1. Swan DK Point absorber PA Bølgehøvlen Bølgemøllen (AGA228)* * 5. Wave Dragon Bølgeturbinen (Basse) Wave Plunger Bølgepumpen DWP system Udenlandske systemer 10. Pico Plant (OWC) Pelamis (UK) Mighty Whale Tabel 5.4 Energi-økonomiske forhold for de enkelte systemer. * Baseret på numeriske beregninger 17

20 6. Forslag til fortsat arbejde Yderligere undersøgelser af de enkelte bølgekraftsystemer I skemaet for de enkelte projekter i afsnit 7 kan anføres forhold, som skal afklares for at færdigudvikle bølgekraftmaskinen. Der kan være tale om forhold, der kan forbedre energiabsorptionen, eller forhold der kan reducere de forventede omkostninger forbundet med at bygge bølgekraftmaskinen. Forankringssystem De enkelte bølgekraftmaskiners forankring kan opdeles i tre overordnede grupper: 1. Faststående 2. Stramt forankret 3. Slækt forankret Med hensyn til forankringstype anføres kategori. I forbindelse med overlevelsesforsøg bør forankringens designbelastninger måles, og en målsat skitse af forankringssystemer til bølgemaskiner anføres. Det bør fremgå, hvor mange ankre der skal anvendes, længden af ankerliner, tov og kædedimensioner samt ankertype og vægt. Forankringssystemets stivhed, som modelleres, anføres. Et meget fleksibelt ankersystem vil give mindre kræfter, men til gengæld tillades bølgemaskinen at bevæge sig mere. Et fleksibelt ankersystem vil optage mere plads, og bevægelserne stille større krav til en evt. elkabelforbindelse fra bølgemaskinen til havbunden. Forankringskræfternes følsomhed for vandstandsvariationer bør undersøges. Opbygning af et stort bølgekraftværk 300 MW Til det fuldstændige billede af økonomien i et stort bølgekraftanlæg må yderligere medtages omkostninger til: Eltransmission (evt. et selvstændigt projekt) Havne- og udskibningsfaciliteter Installation Vedligehold 18

21 På nuværende udviklingsstade må det antages, at disse udgifter på længere sigt vil være relativt ens for de forskellige koncepter, opbygget i moduler til bølgekraftværker med samme maksimale effekt, f.eks. 300 MW. 19

22 7. Data for de enkelte bølgekraftsystemer Mighty Whale ( OWC ) Japan Oscillating Water Column princip Status: Prototype afprøves Web Site Projekt navn: Mighty Whale. Kontakt: Princip: Princippet bygger på et system, hvor bølgerne aktiverer en vandsøjle, som er indesluttet i et kammer. Den svingende vandsøjle aktiverer en luftstrøm, som udnyttes i en luftturbine. Status: Prototype søsat ud for kysten i Japan Hoved data Vanddybde: Længde: 50 m Bredde: 30 m Højde: 12 m Kammer volumen: 960 m 3 Deplacement: 4380 ton Egenvægt: 1290 ton Materialevalg: Stål: 1290 ton kw Mighty Whale Performance H s Power Takeoff: Luft turbine(r) 58 % Installeret effekt: 110 kw Energiabsorbtion (i DK): Middel elektricitetsproduktion kwh kwh Forankringssystem: Slæk forankret 20

23 Pico plant (OWC) Oscillating Water Column Projekt navn: Joule demonstration project Pico plant, Azores, Portugal Kontakt António J. N. A. Sarmento IST JOU2-CT Status Prototype under afprøvning. Princip: Princippet bygger på et system, hvor bølgerne aktiverer en vandsøjle, som er indesluttet i et kammer. Den svingende vandsøjle aktiverer en luftstrøm, som udnyttes i en luftturbine. Status: Prototype forsøg med el-produktion startet Hoved data Vanddybde: Længde: 21 m Bredde: 14 m Højde: 23 m Kammer volumen: 2016 m 3 Egenvægt: 5650 ton Materialevalg: Beton: 5650 ton Power Takeoff: Luft turbine(r) 58 % Installeret effekt: 400 kw Middel energiabsorption (i DK) kwh Middel el-produktion (i DK) kwh kw Pabs Netpow 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0, H s [m] Forventet el-produktion baseret på numeriske beregninger og forsøg. Videre udvikling: I den videre udvikling er det bl.a. planen at afprøve en luftturbine med variabelt stigning, og afprøve en styrings ventil. Forankringssystem: bundfast. 21

24 Swan DK3 Ansøger: Projekt navn: Castelmain Scandinavia / Ralph Mogensen Swan DK3 Bevilling: kr. Tilsagnsdato: Rapport Swan DK3, Hydrauliske modelforsøg for bølgekraftværket Swan DK3, December Princip: Det danske projekt er en videreudvikling af et japansk system kaldet Backward bent duct buoy (BBDB) opfundet af Youshi Masuda. Til en forankret flyder er fastgjort et vandfyldt kanalsystem, som er monteret under en flyder med åbninger agterud, og som foran flyderens stævn bøjes op gennem vandoverfladen, således at kanalens forreste del er delvist luftfyldt. Når flyderen vippes i bølgerne, aktiveres en vandsøjle, som er indesluttet i kanalen og den ovenliggende luft i kanalens foreste, lodrette del presses ind og ud gennem en luftturbine, som driver en generator. Swan DK3 set fra siden Status: Forsøg på DHI afsluttet december Hoved data Vanddybde: Længde: 16 m Bredde: 14 m Højde: 11 m Flyder volumen: 2464 m 3 Egenvægt flyder: 200 ton Materialevalg: Stål: Beton: 10 ton 190 ton kw Absorbed Power, Swan DK H s [m] Power take-off: Luft turbine(r) (54 %) Installeret effekt: 200 kw Middel energiabsorption: kwh Middel el-produktion: kwh Forankringssystem: Slæk forankring Videreudvikling: Numerisk model Designstudie vedr. materialevalg Forankringsstudie Turbinegenerator studie og design 22

25 Point absorber Ansøger: Projekt navn: RAMBØLL / Kim Nielsen Point Absorber (PA) Bevilling: Tilsagnsdato: kr. PA optimering og design kr. PA optimering af energiproduktion kr. Afprøvning i Nissum Bredning kr. Numeriske modeller for PA i alt kr. Rapporter: Point absorberes optimering og design, Overlevelsesforsøg, April - November Point absorber, on the optimisation of wave energy conversion, July Princip: Bølgerne bevæger en flyder op og ned i forhold til havbunden. Den relative bevægelse aktiverer en pumpe, placeret på flyderen. Via et hydraulisk system driver pumpen en hydraulikmotor, som driver en el-generator. I det hydrauliske system er der indbygget akkumulatorer, som udjævner den pulserende energi fra bølgerne. Flyderen er forankret med et tov til et anker på havbunden. Status: Overlevelsesforsøg udført på DMI juli Forsøg til belysning af mulighederne for optimering af energiproduktion udført juni 1999 Hoveddata: Vanddybde: 50 m Diameter: 10 m Højde: 2.5 m Flyder volumen: 200 m 3 Egenvægt flyder: 60 ton Egenvægt bundkonstruktion: 300 ton Materialevalg: Stål: Ballast beton 60 ton 300 ton Pabs [kw] H s [m] Power take-off: Hydraulisk ( 72 %) Installeret effekt: 80 kw Middel energiabsorption: kwh El- produktion: kwh Forankringssystem: Maksimal forankringskraft: kn Områder som kræver fortsat udvikling: Designstudie vedr. materialevalg End-stop komponent Power take-off Fundering Eltransmission 23

26 Wave Dragon Ansøger: Löwenmark F.R.I / Erik Friis-Madsen Bevilling fra Energistyrelsen: kr. Fase A kr. Fase B kr. Fase C Ialt: kr. EU støtte: kr. Projekt navn: WAVEDRAGON Tilsagnsdato: Rapporter: Evaluation of the hydraulic response of the Wave Dragon, Aalborg University, February, 1999 The Wave Dragon: 3D overtopping tests on floating model, Aalborg University, May, 1999 Forsøg til belysning af hydraulisk respons, Rapport fase A, HC Sørensen EMU E, Friis Madsen, Löwenmark, F.R.I, Februar The Wave Dragon tests on a modified model, AUC, September 1999 Princip: Bølger fanges og koncentreres mellem lange fangarme og skylles op i et flydende reservoir. Vandet fra dette reservoir ledes tilbage i havet gennem en eller flere vandturbiner. Status: Model skala 1:50, forsøg til belysning af overlevelsesforhold og energiproduktion udført på AUC. Forsøg til belysning af energiproduktion udført på AUC. Studie af vandturbiner til pulserende og varierende effektniveau iværksat under Joule Kraft. Hoveddata: Længde: 106 m Bredde: 226 m Højde: 10 m Egenvægt: ton Volumen: m 3 Materialevalg: Stål: 300 ton Beton: ton kw Absorberet effekt Hs [m] Power take-off : Kapland vandturbiner (81 %) Installeret effekt: kw Middel energiabsorption: kwh El-produktion: kwh Forankringssystem: Slæk forankring Områder som kræver fortsat udvikling: Optimering af design herunder Forankringssystemet og bevægelser Optimering af turbine layout Prototype test skala 1/3 24

27 Bølgehøvlen Ansøger: Projekt navn: WavePlane International / Erik Skaarup Bølgehøvlen Bevilling: kr. Tilsagnsdato: Rapporter: WavePlane, model tests With a Wave Energy Converter, DMI 98070, dato Princip: Bølgerne skyller over en strandbred og fanges i tragt mellem lameller. Vandet fra tragtene strømmer ned i et vandretliggende rør, hvor vandmasserne sættes i en spiralformet strømning. Denne strømning tænkes udnyttet til at drive en turbine. Status: Projektet har fået udført målinger af energiproduktion (hydraulisk effekt) på Dansk Maritimt Institut. Bølgehøvlen princip tegning Hoveddata Længde: 12,5 m. Bredde: 12,5 m. Højde: 5 m. Volumen: 46 m 3 Egenvægt: 46 ton Materialevalg: Stål: 46 ton kw BølgehøvlPerform ance Hs [m] Power take-off : Kaplan vandturbine (81 %) Installeret effekt: 6 kw Årlig energiabsorption: kwh Årlig el-produktion: kwh Forankringssystem: Slæk forankring Områder til fortsat udvikling: Anlæggets energiomformningsprincip fra roterende strømning til el. Design og layout bør præciseres 25

28 Tage Basses Bølgeturbine Ansøger: Projekt navn: AUC / Tage Basse Bølgeturbine Bevilling: Tilsagnsdato: kr Rapport: Hydraulic evaluation and optimisation of T. Basse's wave turbine, Aalborg University, Januar 1999 Princip: I de øverste vandlag ligger vingeprofiler, som kan rotere i vandret plan om en lodret aksel. Akselen er forneden fastgjort til en reference-plade, som er placeret på så dybt vand, at bølgernes partikelbevægelser er små. Pladen har en stor medsvingende vandmasse, som betyder, at selv store lodrette kræfter giver en ringe acceleration. Når bølgerne i overfladen passerer vingerne, sættes de i rotation omkring akselen, som for oven bærer en generator. På tegningen vises 2 turbiner med hver sin generator. Når de løber kontra, opnår man drejningsmomentfri fortøjning af det flydende anlæg. Status: Forsøg afsluttet på AUC. December Hoveddatafor en mølle. Rotor diameter: 15 m Tårn højde: 29 m Tårn diameter: 2 m Volumen: 47 m 3 Pabs [kw] Egenvægt vinger: Egenvægt tårn: Egenvægt plade: Materialevalg: Stål: Betonballast: Glasfiber: 8 ton 15 ton 14 ton 29 ton 10 ton 8 ton Hs [m] Effektydelsen fra én mølle Power take-off: Direkte via gear til generator Installeret effekt: 15 kw Årlig energiabsorption: kwh Virkningsgrad (power take off): 82 % Årlig el-produktion: kwh Forankringssystem: Slæk forankring Evaluering: Design og layout bør præciseres Overlevelsesforsøg mangler Skalering af målinger af energiproduktion følger ikke umiddelbart Froudes modellov, idet forsøgene er afhængige af Renolds tal. Betydningen heraf bør undersøges. 26

29 Wave plunger Ansøger: Projekt navn: DMI / L. Wagner Smitt Wave Plunger Bevilling: Tilsagnsdato kr. Fase A modelforsøg kr. Fase B modelforsøg ialt kr. Rapport. Feasibility Test with the "Plunger Wave Energy Converter", Danish Maritime Institute, Princip: Wave Plunger er en asymmetrisk flyder, der bevæges langs en skråtliggende gittermast. Flyderens bagside er plan og skaber ikke bølger i læ-retning. Det forventes derfor, at dette system kan opnå en høj virkningsgrad. Energien tænkes omformet via hydraulik. Status: Model skala 1:25 udført på DMI marts Systemet er bevilliget støtte til yderligere udvikling og optimering, bl.a. med henblik på at undersøge betydningen af den geometriske udformning af flyderen. Hoveddata: Vanddybde: Længde: 4 m Bredde: 15 m Højde: 4 m Plunger Volumen: 120 m 3 Egenvægt flyder: 30 ton Egenvægt mast: 20 ton Suge anker 250 ton Materialevalg: Stål: Beton: Ballast beton: Glasfiber: Vandballast: 50 ton 250 ton kw Hs Power take-off: Hydraulisk ( 72 %) Installeret effekt: 110 kw Årlig energiabsorption: kwh Årlig el-produktion: kwh Fortsat udvikling: Områder som kræver yderligere udvikling Design Power take-off Funderingsprincip Forankringssystem: direkte til havbunden Gittermast Sugebøtte anker Maksimal forankringskraft: kn 27

30 Bølgemølle Ansøger: Projekt navn: LBHD v/laurits M. Bernitt Bølgemølle Bevilling: kr. Tilsagnsdato: Rapporter: Laurits Bernitt (Marts 1992): Bølgemøllen, notat No. 1 Laurits Bernitt (September 1998): To_Feksi Effektmodel for Konveks-5 Bølgemøllen, Notat No. 2, Laurits Bernitt (Januar 1998): Evaluering af Produktionstest på Hauvig Notat No. 3. LBHD (marts 1999) Produktionstest med bølgemøllen, Notat No. 4. LBHD ( ) The 15 MW Wavemill, Technical Note No. 5 (Under preparation) LBHD (November 1999) "Short description of the 15 MW wavemill, Technical Note No. 6 Princip: Bølgemøllen består af en forankring samt to møllemoduler adskilt af et generatormodul. Møllemodulerne er besat med skovle. På grund af skovlenes form opfanges vand på den ene side af møllen og luftvoluminer på den modsatte. Herved genereres et moment om Bølgemøllens længdeakse samtidig med at møllen bringes til at rotere. Den relative bevægelse mellem to modsat roterende møllemoduler placeret i forlængelse af hinanden udnyttes til energiproduktion. Status: Grundide udviklet i 1991/92. Bølgemøllen ELSE 8 bygget i 1997 og afprøvet i 1997 i Ringkøbingfjord i privat regi. En numerisk model udvikles i ELSE 8 modificeres og forsøg på DHI gennemføres i december 1998 med støtte fra Bølgekraftprogrammet. Forsøgene belyser bølgemøllens energiabsorbtion og benyttes til at kalibrere den numeriske beregningsmodel for bølgemøllen. Energiproduktionen for en fuldskala model er beregnet ved fysiske approksimationer. Hoveddata: Længde: m Udvendig diameter: 15 m Indvendig diameter: 11.3 m Volumen: m 3 Egenvægt: ton Materialevalg: Beton: ton Glasfiber: ton Træ: ton Power take-off: Direkte via gear til generator Virkningsgrad (årsmiddel): 85 % Installeret effekt: kw Årlig energiabsorption kwh Årlig el-produktiontion kwh Teoretiske effekter for Bølgemøllen AGA228 i henhold til Notat nr. 6 Effekt i MW som funktion af søtilstanden Hm0/T Fortsat udvikling: Designstudie for en 15 MW Bølgemølle Feltforsøg med model i Ringkøbing Fjord Generator Patent Bygning af en ny model Laboratorie og feltforsøg med en ny model 28

31 Forankringssystem: Slæk forankring 29

32 Bølgepumpe Ansøger: Cambi A/S, Ideutvikler Torge Tveter Bevilling: kr. Projekt navn: Bølgepumpen Tilsagnsdato: Rapporter: Udviklingsprojekt j.nr / Bølgeenergikonverter Bølgepumpen. Princip: Bølgerne bevæger en flyder op og ned i forhold til havbunden. Den relative bevægelse aktiverer en pumpe, placeret mellem flyder og et anker på havbunden. Via et hydraulisk system driver en eller flere pumper en vandturbine, som driver en elgenerator. Flyderen er forankret via pumpen til et anker på havbunden. Status: Forsøg til belysning af energiproduktion udført på DMI januar Forsøgene viste, at pumpen gav en langt mindre effekt, en det kunne forventes ud fra teori. Dette antages til dels at skyldes friktion og utætte ventiler. Bølgepumpen princip Hoveddata: Vanddybde: 30 m Diameter: 7 m Højde: 1.5 m Flyder volumen: 58 m 3 Egenvægt flyder: 2.5 ton Materialevalg: Stål: 10 ton Ballastbeton: 60 ton Glasfiber: 1 ton kw målt DMI Teori Hs [m] Power take-off: Vandturbine PTO Virkningsgrad (årsmiddel): 72 % Installeret effekt: 15 kw Årlig energiabsorption (målt) kwh Årlig energiabsorption (teori) kwh Årlig energiabsorption (målt) kwh Årlig energiabsorption (teori) kwh Områder som kræver fortsat udvikling: "kardanled" Pumpevirkningsgrad Fundering Ventilfunktion Forankringssystem: Via pumperør til havbund 30

33 Ansøger: Projekt navn: Danish Wave Power Aps. / RAMBØLL DWP system Tilskud fra Energistyrelsen: Periode: kr. Hanstholm Fase kr. Hanstholm Fase 2B Rapporter: Bølgeenergi ved Hanstholm fase1, august december Danish Wave Power aps Hanstholm fase 2B, offshore wave energy test , Danish Wave Power aps 1996 Princip: Bølgerne bevæger en flyder op og ned i forhold til havbunden. Den relative bevægelse aktiverer en pumpe, placeret på havbunden. Via et hydraulisk system driver pumpen en vandturbine, som driver en el-generator. I det hydrauliske system på havbunden er der indbygget en luft-akkumulatorer, som udjævner den pulserende energi fra bølgerne. Flyderen er forankret med et tov til et stempel i bundkonstruktionen på havbunden. Status: En prototype i skala 1:4 blev afprøvet ud for Hanstholm i perioden på en vanddybde på 25 meter. Målinger vedr. bølgehøjder og energiabsorption over en periode på 6 måneder bekræftede systemets funktion. Bølgemaskinen overlevede de højeste bølger målt til 9.6 meter. Hoveddata: Vanddybde: 50 m Diameter: 10 m Højde: 2.5 m Volumen flyder: 200 m 3 Egenvægt flyder: 100 ton Egenvægt bundkonstruktion 900 ton Forankringssystem: Tov til stempelpumpe på havbunden Maksimal forankringskraft: kn Materialevalg: Stål: Beton: Ballast beton: 60 ton 588 ton 460 ton Power take-off: Pumpe og turbine (72 %) Installeret effekt: 120 kw Middel energiabsorption (teori): kwh Middel energiabsorption: kwh kw Fuldskala skitse af DWP systemet DWP phase 2B Measured Theory Hs [m] Data omregnet til fuldskala Områder som kræver fortsat udvikling: Ventiler Fundering Eltransmission 31

34 PELAMIS (Skotland, UK) UK Hjemmeside: Rapporter: 20 september 1999, Ocean Power Delivery ltd. Princip: Pelamis betyder "søslange" og bølgemaskinen bevæger sig som en søslange idet den er opbygget af en række vandret liggende cylindre som indbyrdes er hængslede og forbundet med hydraulikpumper. De relative bevægelser mellem cylinderne driver hydraulikpumperne som pumper hydraulikolie i et lukket kredsløb og driver en hydraulikmotor. I hver cylinder er der en generator. Projekt navn: Pelamis Søslangen er forankret i næsen og har en løs forankring i halen så den til en vis grad kan dreje sig efter bølgerne indfalds retning. Hoveddata: Længde: 130 m Udvendig diameter: 3,5m Volumen: 1150 m 3 Egenvægt: 600 ton Materialevalg: Stål: Ballast beton: 250 ton 350 ton kw Pabs Netpow 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0, Hs [m] Power take-off Oil hydraulics ( 72 %) Installeret effekt 600 kw Forankringssystem: Slæk forankring 32

35 Litteratur liste [1] Bølgekraft - forslag til forsøg og rapportering Bølgekraftudvalgets sekretariat, marts 1999 [2] Status og handlingsplan for Bølgekraft Det rådgivende Bølgekraftudvalg, maj 1999 [3] Bølgeenergiforhold i den danske del af Nordsøen RAMBØLL, Dansk Hydraulisk Institut, Danmarks Meterologiske Institut, Juni 1999 [4] Wave Energy Converters, Generik Technical evaluation study Jou DK, Danish Wave Power Aps.August 1993 [5] A review of Wave Energy, Volume 1, Main report ETSU, December 1992 [6] LBHD v /Laurits Bernitt, "Produktionstest med bølgemøllen", Notat nr. 4, Hauvig 16 Marts [7] Feasibility Test with the "Plunger Wave Energy Converter", Danish Maritime Institute, [8] Hydraulic evaluation and optimisation of T.Basse's wave turbine, Aalborg University, Januar 1999 [9] WavePlane, model tests With a Wave Energy Converter, DMI 98070, [10] Ilthøvl, Forsøg med en ilthøvl, DMI 99084, [11] Evaluation of the hydraulic response of the Wave Dragon, Aalborg University, February, 1999 [12] The Wave Dragon, Jens Peter Kofoed & Anders Nielsen, Laboratoriet for Hydraulik og Havnebygning, Aalborg Universitet 1997 [13] The Wave Dragon: 3D overtopping tests on floating model, Aalborg May 1999 Forsøg til belysning af hydraulisk respons, Rapport fase A, HC Sørensen EMU E, Friis Madsen, Löwenmark, F.R.I, Februar [14] The Wave Dragon tests on a modified model, Aalborg University,, September 1999 [15] Point absorberes optimering og design, Overlevelses forsøg, RAMBØLL, April - November [16] Point absorber, on the optimization of wave energy conversion, RAMBØLL, July [17] Swan DK3, Hydrauliske modelforsøg for bølgekraftværket Swan DK3, 33

36 Dansk Hydraulisk Institut, December [18] Pelamis, 20 september 1999, Ocean Power Delivery ltd. [19] PICO PLANT, 13 oktober 1999, Sarmento A.J.N [20] LBHD v/laurits Bernitt, Brev a 20 december 1999, ref./fil.:kin_3.doc [21] Hanstholm fase 2B, Offshore wave energy test Danish Wave Power Aps. November 1996 [22] Mighty whale, Data sent by mail.from Yukihissa Washio JAMSTEC, November 9,