Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt"

Transkript

1 Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt 4. april 2014 Opdateret notat om vandrende arbejdstageres rettighederefterden lovgivning, der hører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, spørgsmål 146 (EUU Alm. del) I forlængelse af den tekniske gennemgang af vandrende arbejdstageres rettigheder til ydelser på Beskæftigelsesministeriets område, har Folketingets Europaudvalg anmodet om en lignende teknisk gennemgang på bl.a. Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration og Sociale Forholds område (i det følgende benævnt MBLIS). Notatet vedrører vandrende arbejdstagers rettigheder under MBLIS sressort, og indeholder en gennemgang af regler, omfang og omkostninger for vandrende arbejdstagere i Danmark i perioden I det følgende redegøres i afsnit 1 for det relevante EU-regelsæt for vandrende arbejdstagere og EU/EØS-borgeres samt borgere fra Schweiz adgang til ydelser. Herefter gennemgås i afsnit 2 regelgrundlaget for de enkelte ydelser sammen med opgørelser over antallet af modtagere og omkostninger herved for de enkelte ydelser under MBLIS s ressort. 1. Grundlæggende EU-regler Danmark har med sit medlemskab af EU tilsluttet sig to grundlæggende retsakter, der har betydning for vandrende arbejdstageres ret til ydelser: Forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU (forordning 492/11), der bl.a. fastlår, at vandrende EU/EØS-arbejdstagere har ret til samme sociale fordele som danske arbejdstagere. Forordningen om koordination af EU-landenes sociale sikringsordninger (forordning 883/04), der fastslår et ligebehandlingsprincip og har betydning for muligheden for at eksportere ydelser og forpligtelsen til at medregne beskæftigelsesperioder mv. fra andre EU-lande. De samme regler og principper, som regulerer disse forhold, gælder også for EØS-landene (Island, Lichtenstein, Norge) og for Schweiz Arbejdskraftens frie bevægelighed 1

2 Arbejdskraftens frie bevægelighed (forordning 492/11) giver vandrende EU/EØS-arbejdstagere samt borgere fra Schweiz ret til samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske (fastboende) arbejdstagere. Heraf følger bl.a. ret til adgang til sociale ydelser. Baggrunden for dette er primært et ønske om at sikre borgere i EU/EØS-landene samt Schweiz reelle muligheder for at bevæge sig mellem landene uden at risikere at havne i et retstomt rum med hensyn til retten til sociale ydelser Koordination af sociale sikringsydelser Forordning om koordination af sociale sikringsydelser (forordning 883/04) koordinerer EU-landenes regler om social sikring for personer, der udnytter retten til fri bevægelighed. Der er ikke tale omen harmonisering af reglerne. Der er ikke krav i EU-retten om, at de enkelte ydelser skal indrettes eller finansieres på en bestemt måde. Det er til gengæld et grundlæggende krav, at man som borger i EU/EØS og Schweiz ikke må miste ret til ydelser ved at bevæge sig mellem EU/EØSlandene, og der er krav om ligebehandling. En kontantydelse kan i EU-rettens forstand have karakter af en social fordel eller det mere snævre begreb en social sikringsydelse. Alle ydelserne er sociale fordele, men kun sociale sikringsydelser er omfattet af de detaljerede og bindende koordineringsregler i forordning 883/ Sociale fordele Efter EU-Domstolens praksis skal en social fordel fortolkes bredt, og begrebet omfatter bl.a. børnepasning,kontanthjælp og SU mv.sociale fordele har alle vandrende arbejdstagere (og selvstændige) og deres familiemedlemmer ret til Sociale sikringsydelser Social pension og børnetilskud er eksempler på sociale sikringsydelser. En ydelse kan anses for en social sikringsydelse, såfremt den tildeles uden nogen individuel og skønsmæssig bedømmelse af personlige behov, men efter lovbestemte kriterier. Det forudsættes samtidig, at den vedrører én af de sikringsgrene, der udtrykkeligt er anført i forordning 883. Koordineringen af sociale sikringsydelser har sin egen hjemmel i EU-traktaten, og området har været reguleret siden 1958 med forordning nr. 3 og 4. Forordning 883/04 koordinerer følgende sociale sikringsydelser: ydelser i anledning af sygdom og moderskab (sygehjælp og syge- og barseldagpenge), ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller forbedre erhvervsevnen (pension og revalidering), ydelser ved alderdom (pension), ydelser til efterladte (pension), ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp), ydelser ved arbejdsløshed, efterløn, 2

3 familieydelser. Kontanthjælp og SU betegnes som en social fordel, men ydelserneer ikke sociale sikringsydelser, og de er dermed heller ikke omfattet af koordineringsreglerne i forordning 883/04. Forordning883/04, der både gælder for erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive EU/EØS borgere samt borgere fra Schweiz, og deres familiemedlemmer, uanset nationalitet, hviler på følgende grundlæggende hovedprincipper, som er blevet lagt til grund i en omfattende praksis fra EU-Domstolen: Ligebehandlingsprincippet Ligebehandlingsprincippet sikrer, at statsborgere i en medlemsstat i relation til adgangen til de (ovenfor nævnte) sociale sikringsydelser stilles lige med statsborgere i den medlemsstat, i hvilken de er bosat eller beskæftiget. Det gælder omvendt også, at de skal bidrage til de ordninger, de er dækket af. Forordningen medfører derfor, at et eventuelt krav om statsborgerskab i de nationale sikringslovgivninger ikke kan gøres gældende over for de personer, der er omfattet af forordningen. Ligebehandlingsprincippet indebærer et forbud mod både direkte og indirekte diskrimination, f.eks. ved at opstille tildelingskriterier, somuanset at disse formelt fremstår som neutrale, reelt gør det lettere for statens egne statsborgere at opfylde dem end for andre EU/EØS-borgere og borgere fra Schweiz. Sammenlægningsprincippet Sammenlægningsprincippet sikrer, at personer ikke mister rettigheder, fordi de flytter til en anden medlemsstat eller får arbejde i en anden medlemsstat. Sammenlægningsprincippet anvendes både ved åbning af ret til ydelser og ved beregning af ydelser. Sammenlægningsprincippet bidrager dermed til at sikre, at en familie ikke havner i en situation, hvor ydelser fra fraflytningslandet ophører, samtidig med at der ikke er adgang til ydelser i det nye land. Sammenlægning for at erhverve ret til en ydelse medfører, at hvor et lands lovgivning indeholder bestemmelser om, at en person skal være forsikret eller beskæftiget i en vis tid, inden den pågældende kan opnå ret til ydelser, skal der, ved afgørelsen af om disse betingelser er opfyldt, tages hensyn til pågældendes bopæls-, forsikrings- eller beskæftigelsesperioder (kvalifikationsperiode) i en anden medlemsstat. Eksportabilitetsprincippet Eksportabilitetsprincippet indebærer, at kontantydelser, som er social sikring, kan udbetalesoveralt inden for EU/EØS samt Schweiz. Dette har fx relevans for pensionister, som tager ophold i en anden medlemsstat. Reglen om eksport sikrer, at de kan få udbetalt deres optjente pension, uanset i hvilket EU/EØSland eller Schweiz de tager ophold. 3

4 Eksportabilitetsprincippet beskytter erhvervede rettigheder og sikrer mod indtægtstab som følge af flytning til eller ophold i en anden medlemsstat end den, hvorfra ydelsen udredes. Pro rata temporis-princippet Pro rata temporis-princippet giver den berettigede ret til en forholdsmæssig ydelse, hvis pågældende - fordi han eller hun skifter arbejdssted - ikke har nået at optjene tilstrækkelige rettigheder til at kunne få en fuld ydelse. Princippets anvendelse er hovedsageligt begrænset til pensioner, idet idéen er, at en person, som arbejder successivt i flere lande indtil pensionsalderen indtræder, kan optjene brøkpensioner i de enkelte EU/EØS lande eller Schweiz. Dette princip sikrer sammenholdt med eksportabilitetsprincippet, at en pensionist kan sammenstykke sin pension fra de medlemsstater, i hvilke pågældende har optjent rettigheder og efterfølgende få den således sammenstykkede pension udbetalt overalt i EU/EØS-områdeteller i Schweiz. 2. Adgang til de enkelte ydelser EU/EØS - borgeres eller borgere fra Schweiz adgang til de forskellige ydelser under MBLIS s område er som udgangspunkt de samme som for danske statsborgere. Eksempelvis gælder for retten til folkepension, at den enkelte person skal have boet eller været beskæftiget her i riget i mindst 3 år. Det følger af forordning 883/04, at en person alene kan være omfattet af lovgivningen om social sikring i én medlemsstat (lovvalg). Dette betyder også, at det er al lovgivning om social sikring, der henføres til denne medlemsstat. Dette indebærer endvidere, at retten til ydelser i det enkelte medlemsland er betinget af, at personen opfylder betingelserne i medlemsstatens nationale lovgivning for ret til ydelser. I det følgende afsnit er der for ydelserne under ministeriets område en opgørelse over det skønnede antal EU/EØS borgere samt borgere fra Schweiz, der modtager de forskellige ydelser. For hver af ydelserne er der skøn over antallet af EU/EØS-borgere samt borgere fra Schweiz, der modtager ydelsen i Der er tale om skønnet antal helårspersoner, der modtager ydelserne og der kan følgelig være flere personer, der har modtaget ydelsen i en kortere periode i løbet af et kalenderår.grundlaget for skønnene er lovmodellens årlige modelbefolkninger. Det bemærkes, at alle EU/EØS-borgere samt borgere fra Schweiz, der har bopæl i Danmark, indgår i datagrundlaget. Opgørelserne omfatter dermed EU/EØS-statsborgere samt borgere fra Schweiz, der enten kan være født og opvokset i Danmark eller som blot har boet i Danmark et kortere antal år. Statsborgerskabet er opgjort ultimo året. 4

5 2.1. Folkepension Overordnet formål med ydelsen Folkepension er en varig forsørgelsesydelse, der udbetales til personer, som har nået folkepensionsalderen. Folkepension sikrer personer over pensionsalderen et løbende forsørgelsesgrundlag. Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Der kan endvidere ydes supplerende pensionsydelse (ældrecheck). Folkepensionister har herudover mulighed for at søge om forskellige udgiftsbestemte tillæg (personligt tillæg, helbredstillæg, petroleumstillæg og varmetillæg) efter lov om social pension. Disse tillæg er ikke omfattet af lovens optjeningsregler. Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende En person skal være dansk statsborger og have fast bopæl i Danmark for at være berettiget til folkepension. Personen skal desuden have haft fast bopæl her i riget i 3 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Der gælder dog en række undtagelser herfor, jf. nedenfor. Dansk indfødsret Kravet om dansk statsborgerskab er bl.a. fraveget for personer omfattet af EFforordning 883/2004. Bopæl i Danmark Bopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Danmark både på det tidspunkt, hvor personen får tilkendt pension og ved udbetaling af pensionen. Kravet om fast bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for personer omfattet af EF-forordning 883/04. Mindst 3 års bopæl Kravet om mindst 3 års bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for personer, der er omfattet af EF-forordning 883/04, som kan nøjes med 1 års beskæftigelse eller bopæl i Danmark, som følge af muligheden for at sammenlægge med optjeningsperioder fra andre lande (det gælder ikke visse personer, der aldrig har været erhvervsaktiv i et medlemsland, bortset fra studerende og familiemedlemmer).det skal bemærkes, at reglen om et års ophold i Danmark for åbning af ret til pension fremgår direkte af forordningen og gælder alene for pensionsoptjening og ikke andre sikringsydelser. Borgere i EU/EØS-lande og Schweiz med ophold i et andet EU/EØS-land og Schweiz får udbetalt den danske pension med samme beløb, som udbetales under bopæl i Danmark. Optjeningsprincippet Pensionens størrelse afhænger af bopælstiden, det vil sige, hvor mange år modtageren har haft fast bopæl her i riget eller har haft hyre på dansk skib i optjeningsperioden. Fuld folkepension er betinget af 40 års bopæl her i riget i perioden fra det 15. år til folkepensionsalderen (65 år i dag). Ved en kortere bopælsperiode fastsættes 5

6 folkepensionen efter forholdet mellem bopælsperioden og 40 år (brøkpension eller pro rata pension). Førtidspensionister, der overgår til folkepension, får beregnet folkepensionen efter samme brøk som deres hidtidige førtidspension har været fastsat efter. For personer, der er omfattet af forordning 883/2004 ligestilles beskæftigelse i Danmark med bopæl i landet. Det betyder, at en person, der fx bor i Tyskland, men arbejder i Danmark, optjener ret til pension i Danmark. Personer, der tilflytter Danmark, og som allerede er tillagt en social pension efter forordning 883/2004 s regler fra et andet EU/EØS land eller Schweiz, optjener ikke yderligere social pension fra Danmark. Brug af ydelsen I 2012 modtog knap personer folkepension i Danmark. EU/EØSstatsborgere eller statsborgere fra Schweiz udgjorde cirka pensionister, hvoraf godt 330 var statsborgere fra EU-10 lande. Dermed vurderes det, at der i forhold til 2008 har været en stigning på godt EU/EØS statsborgere og statsborgere fra Schweiz samt godt 130 statsborgere fra EU-10 lande. Tabel 1a. Antal modtagere af folkepension (bosiddende i Danmark) Antal (helårspersoner) EU/EØS/Schweiz i alt (pct.) 0,80 0,85 0,87 0,90 0,93 Heraf EU (pct.) 0,02 0,03 0,03 0,03 0,03 3. lande/uoplyst (pct.) 0,81 0,82 0,84 0,84 0,85 Danske modtagere Udenlandske modtagere Alle modtagere EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen De samlede offentlige udgifter i 2012 til folkepensionister i Danmark var godt 106,2 mia. kr. (2012-PL). Det skønnes, at udgifterne til ikke-danske EU/EØSstatsborgere samt statsborgere fra Schweiz i Danmark udgjorde 781 mio. kr., hvoraf 23 mio. kr. var udgifter til statsborgere fra EU-10 lande. Disse tal er vokset fra hhv. 582 mio. kr. og 14 mio. kr. i

7 Tabel 1b. Udbetalt folkepension (bosiddende i Danmark) Mio. kr. (2012-niveau) EU/EØS/Schweiz i alt (pct.) 0,62 0,66 0,68 0,71 0,73 Heraf EU (pct.) 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 3. lande/uoplyst (pct.) 0,71 0,71 0,73 0,73 0,85 Danske modtagere Udenlandske modtagere Alle modtagere Anm.: Kilde: EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Inkl. den supplerende pensionsydelse Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen Figur 1 Antal modtagere af folkepension i udlandet med ophold i et EU/EØSland eller Schweiz Ophold i EU/EØS øvrige Ophold i EU-10 land Note: Anm.: Kilde: EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Opgørelsen indeholder såvel danske som ikke-danske statsborgere, der modtager dansk folkepension i udlandet Udbetaling Danmark I 2012 var der cirka pensionister både danske og udenlandske statsborgere -med ophold i et andet EU/EØS land eller Schweiz, der modtog dansk folkepension. Heraf godt 300 pensionister i et EU-10 land. Hovedparten af de pensionister, der modtager folkepension i udlandet, opholder sig enten i Sverige, Norge, Tyskland eller i Spanien, jf. nedenstående tabel. Tabel 1c. Antal modtagere af folkepension i udlandet - i procent i forhold til opholdsland i 2012 Land Pct. Land Pct. Belgien 0,6 Malta 0,1 Bulgarien 0,1 Norge 11,9 7

8 Cypern 0,1 Polen 0,3 Estland 0,1 Portugal 0,4 Finland 0,8 Rumænien 0,1 Frankrig 5,3 Slovakiet 0,1 Grækenland 0,5 Slovenien 0,1 Holland 1,5 Spanien 8,8 Irland 0,2 Storbritannien 5,5 Island 0,5 Sverige 28,7 Italien 1,2 Tjekkiet 0,1 Letland 0,1 Tyskland 12,6 Liechtenstein 0,1 Ungarn 0,1 Litauen 0,1 Østrig 0,8 Luxembourg 0,4 Schweiz 2,2 Anm.: Kilde: Procentfordelt i forhold til samtlige modtagere af folkepension i udlandet Udbetaling Danmark Den supplerende pensionsydelse Folkepensionen består af et grundbeløb, et pensionstillæg og den supplerende pensionsydelse (ældrechecken). Folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til folkepension, får i januar måned uden ansøgning udbetalt en supplerende pensionsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Retten til den supplerende pensionsydelse er bl.a. betinget af, at pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue ikke overstiger en formuegrænse på kr. pr. 1. januar i det pågældende år. Den supplerende pensionsydelse udgør kr. Ydelsen nedsættes, hvis pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever har supplerende indkomster, der overstiger fastsatte beløb. Den supplerende pensionsydelse udbetales efter størrelsen af pensionistens personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent for en enlig folkepensionist fastsættes til 100, hvis pensionisten har supplerende indkomster på mindre end kr. årligt. For hver 474 kr. pensionistens indkomst overstiger kr. nedsættes den personlige tillægsprocent med 1. Ved en supplerende indkomst på mindst kr. årligt er den personlige tillægsprocent 0, og dermed er ældrechecken bortreguleret. Hvis pensionisten ikke har optjent ret til en fuld folkepension, men alene en brøkpension, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold til den fastsatte brøk. De ovenfor nævnte tal, er gældende satser for

9 Efter lov om social pension er der ikke ret til den supplerende pensionsydelse ved bopæl i udlandet. Efter EU-forordning 883/04 kan den supplerende pensionsydelse dog udbetales til pensionister, der modtager dansk folkepension ved bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Ved bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz skal der indgives ansøgning om den supplerende pensionsydelse til Udbetaling Danmark. Brug af den supplerende pensionsydelse Tabel 1d. Antal modtagere af ældrechecken (bosiddende i Danmark) Antal pensionister EU/EØS/Schweiz i alt (pct.) 0,9 0,9 1,0 1,0 1,1 Heraf EU (pct.) 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 3. lande/uoplyst (pct.) 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 Danske modtagere Udenlandske modtagere Alle modtagere EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Anm.: Kilde: Skøn på baggrund af målgruppen for ældrechecksmodtagere Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen og KMD data I 2012 modtog godt folkepensionister den supplerende pensionsydelse i Danmark og de samlede offentlige udgifter hertil var cirka 2,4 mia. kr. (2012- pl.). Af de godt ældrechecksmodtagere i 2012 udgjorde statsborgere fra andre EU/EØS lande elelr Schweiz end Danmark 1,1 pct., svarende til knap ældrechecksmodtagere. Heraf var cirka 240 statsborgere fra EU-10 lande. Dette er en stigning i forhold til 2008 på i alt cirka pensionister fra andre EU/EØS lande eller Schweiz, herunder knap 110 fra EU-10 lande. Procentuelt har gruppen af modtagere dog været forholdsvis konstant over den 5- årige periode. Tabel 1e. Gennemsnitlig brøk-optjening for modtagere af ældrechecken i forhold til statsborgerskab (bosiddende i Danmark) Brøk-optjening ud af 40 år Danske modtagere EU Øvrige EU/EØS/Schweiz lande Note: EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, 9

10 Anm.: Kilde: Den fulde ældrecheck udgjorde for årene 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012 hhv kr., kr., kr., kr. og kr. (løbende pl.). 1/40-brøk af den fulde ældrecheck for samme årrække udgjorde dermed hhv. 195 kr., 258 kr., 268 kr., 273 kr. og 280 kr. Skøn på baggrund af målgruppen for ældrechecksmodtagere Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen For at få udbetalt den fulde folkepension, herunder ældrechecken, skal man have boet i Danmark i 40 år i optjeningsperioden fra det fyldte 15 år til folkepensionsalderen. Har man boet i Danmark i kortere tid, nedsættes pensionen svarende til forholdet mellem bopælstiden og de 40 år, dvs. i henhold til pensionistens brøk-optjening. Modtagere af ældrechecken i Danmark, som er ikke-danske statsborgere, får som følge af deres brøk-optjening i gennemsnit en lavere ældrecheck, jf. ovenstående tabel. Heraf fremgår det, at ældrechecksmodtagere med et EU-10 statsborgerskab i gennemsnit har en brøk-optjening på godt 20 ud af 40 år, og at statsborgere fra de øvrige EU/EØS lande eller Schweiz i gennemsnit har en brøk-optjening på cirka 30 ud af 40 år. Tabel 1f. Antal modtagere af ældrechecken i forhold til opholdsland (Pensionister i udlandet) Antal pensionister EU-10 lande Øvrige EU/EØS/Schweiz EU/EØS i alt Anm.: Kilde: EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Data for 2009 er mangelfulde og fremgår derfor ikke i opgørelsen Opgørelsen indeholder såvel danske som ikke-danske statsborgere, der modtager dansk folkepension i udlandet Udbetaling Danmark Tabel 1g. Udbetalt ældrecheck i forhold til opholdsland (Pensionister i udlandet) Mio. kr. (2012-niveau) EU-10 lande 1 0,1-0,3 0,4 0,6 Øvrige EU/EØS/Schweiz 7,4-13,2 14,8 15,4 EU/EØS/Schweiz i alt 7,5-13,5 15,2 16, Anm.: Kilde: EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Data for 2009 er mangelfulde og fremgår derfor ikke i opgørelsen Opgørelsen indeholder såvel danske som ikke-danske statsborgere, der modtager dansk folkepension i udlandet Udbetaling Danmark Tabel 1f og 1g viser hhv. udviklingen i antal modtagere af ældrechecken og det udbetalte beløb til pensionister i udlandet, både danske og udenlandske statsborgere. Det fremgår heraf, at der i alt var knap pensionister med ophold i et andet EU/EØS land eller Schweiz, der modtog den supplerende pensions- 10

11 ydelse i Heraf 89 pensionister i EU-10 lande og knap pensionister i et af de øvrige EU/EØS lande samt Schweiz. De samlede offentlige udgifter hertil var 16,0 mio. kr., heraf 0,6 mio. kr. til ældrechecksmodtagere i EU-10 lande (2012-pl.). Fra 2008 til 2012 har der været en stigning på cirka ældrechecksmodtagere med ophold i et andet EU/EØS land og Schweiz. Denne udvikling afspejler en generel udvikling i antallet af pensionister, der får udbetalt deres folkepension i udlandet Førtidspension Overordnet formål med ydelsen Førtidspensionen skal sikre personer, der ikke kan arbejde på grund af en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, et forsørgelsesgrundlag frem til folkepensionsalderen. For at få førtidspension, skal personens arbejdsevne være varigt nedsat i et sådant omfang, at den pågældende, uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Personer under 40 år kan ikke tilkendes førtidspension, med mindre det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende. En person skal have dansk indfødsret og fast bopæl i Danmark for at være berettiget til førtidspension. Personen skal desuden have haft fast bopæl her i riget i 3 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Der gælder dog en række undtagelser herfra. Dansk indfødsret Kravet om dansk indfødsret er bl.a. fraveget for personer omfattet af EFforordning 883/2004 Bopæl i Danmark Bopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Danmark både på det tidspunkt, hvor personen får tilkendt pension, og ved udbetaling af pensionen. Kravet om fast bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for personer omfattet af EF-forordning 883/04. Mindst 3 års bopæl Kravet om mindst 3 års bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for personer, der er omfattet af EF-forordning 883/04, som kan nøjes med 1 års beskæftigelse eller bopæl i Danmark som følge af muligheden for at sammenlægge med optjeningstider fra andre lande (det gælder ikke visse personer, der aldrig har været erhvervsaktiv i et medlemsland, bortset fra studerende og familiemedlemmer). Optjeningsprincippet Pensionens størrelse afhænger af bopælstiden, dvs. af, hvor mange år modtageren har haft fast bopæl her i riget eller har haft hyre på dansk skib i optjenings- 11

12 perioden. Optjeningsperioden for førtidspensionister begynder ved det fyldte 15. år og slutter på det tidspunkt, hvorfra der ydes førtidspension. Personen skal have boet her i riget i mindst 4/5 af optjeningsperioden. Hvis bopælstiden er mindre, fastsættes en brøkpension, der svarer til forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af optjeningsperioden. For personer omfattet af EF-forordning 883/2004 ligestilles beskæftigelse i Danmark med bopæl. Personer, der tilflytter Danmark, og som allerede er tillagt en social pension efter forordning 883/2004 s regler fra et andet EU/EØS land og Schweiz, optjener ikke yderligere social pension fra Danmark.Statsborgere fra EU/EØSlande og Schweiz med ophold i et andet EU/EØS-land og Schweiz får udbetalt førtidspensionen med samme beløb, som udbetales under bopæl i Danmark. Brug af ydelsen I 2012 var der knap førtidspensionister i Danmark, og de samlede offentlige udgifter var godt 41,3 mia. kr. (2012-pl). De herboende førtidspensionister med et ikke-dansk EU/EØS-statsborgerskab eller statsborgerskab i Schweiz er steget en smule over de seneste 5 år, nemlig fra i 2008 til personer i Der har altså været om en stigning på 7,5 procent i den nævnte periode, mens antallet af førtidspensionister med et dansk statsborgerskab er faldet med ½ procent fra til modtagere. Tabel 2a. Antal modtagere af førtidspension (bosiddende i Danmark) Antal (helårspersoner) EU/EØS/Schweiz i alt (pct.) 0,93 0,95 0,97 0,98 0,99 Heraf EU (pct.) 0,12 0,13 0,14 0,15 0,16 3. lande/uoplyst (pct.) Danske modtagere Udenlandske modtagere Alle modtagere EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen Den største stigning i antallet af førtidspensionister med udenlandsk statsborgerskab ses blandt 3. lande/uoplyst. Denne gruppe omfatter i 2012 med modtagere i alt flere pensionister (+34,1 pct.) sammenlignet med Denne gruppe tegner sig for 6,15 procent af samtlige førtidspensionister i Danmark. 12

13 Der er kun tale om en lille stigning i antal modtagere med EU/EØSstatsborgskab eller statsborgerskab i Schweiz, og i absolutte tal er der tale om en meget beskeden stigning. Den største del af disse ses komme fra EU10- landene, hvor der er kommet knap 100 flere. Ser man på herboende personer med EU/EØS-statsborgerskaber eller statsborgerskab fra Schweiz, er der ¾ procent af modtagerne og målt på udgiften 1 procent af den samlede modtagerkreds i 2012, jf. tabellerne 2a og 2b. Tabel 2b. Udbetalt førtidspension (bosiddende i Danmark) Mio. kr. (2012-niveau) EU/EØS/Schweiz i alt (pct.) 0,71 0,73 0,74 0,74 0,74 Heraf EU (pct.) 0,09 0,1 0,1 0,1 0,11 3. lande/uoplyst (pct.) 4,31 4,74 5,12 5,41 5,66 Danske modtagere Udenlandske modtagere Alle modtagere EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen Konklusion Set for alle udenlandske EU/EØS-statsborgere og statsborgere fra Schweiz under ét ligger stigningen i antallet af førtidspensionister på stort set samme niveau, som stigningen i antallet af beskæftigede med de samme statsborgerskaber. Ifølge Beskæftigelsesministeriets opgørelser steg antallet af beskæftigede udenlandske EU/EØS-statsborgere i Danmark og statsborgere fra Schweiz (incl. pendlere) med ca. 7 pct. fra 2008 til Antallet af EU/EØSførtidspensionister og førtidspensionister fra Schweiz steg i samme periode med 7,5 pct. Udviklingen i antallet af førtidspensionister med andet EU/EØSstatsborgerskab end dansk og statsborgerskab i Schweiz, forekommer på den baggrund ikke at være markant Børnetilskud Overordnet formål med ydelsen Børnetilskud tilkommer barnet og udbetales som hovedregel til moderen. Udbetaling af ydelser efter reglerne om børnetilskud har til formål at udjævne forskelle i børnefamiliers økonomiske muligheder. 13

14 Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsen De væsentligste ydelser efter børnetilskudsloven er: Ordinært børnetilskud til børn af enlige forsørgere og af forældre, der begge modtager folkepension (eller førtidspension efter ordningen fra før 1. januar 2003); Ekstra børnetilskud, der sammen med det ordinære børnetilskud ydes til enlige forsørgere, der har barnet hos sig; Særligt børnetilskud, der bl.a. ydes, hvis kun den ene eller ingen af forældrene lever, hvis faderskabet ikke kan fastslås, eller hvis den ene eller begge forældre modtager folkepension (eller førtidspension efter ordningen fra før 1. januar 2003). Desuden findes en række specielle børnetilskudsydelser i form af flerbørnstilskud, adoptionstilskud og særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre. Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende. Barnet eller den, der skal have børnetilskud udbetalt, skal have dansk indfødsret eller have haft fast bopæl her i landet i 1 år (for ordinært og ekstra børnetilskud, flerbørnstilskud og adoptionstilskud) eller 3 år (for særligt børnetilskud). Modtageren skal endvidere have fast bopæl i Danmark. Barnet skal som udgangspunkt opholde sig i Danmark, og barnet må ikke være forsørget af det offentlige eller have indgået ægteskab. Endvidere er der pr. 1. januar 2012 indført et optjeningsprincip for retten til børnetilskud. Optjeningsprincippet medfører, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, skal have haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, som udbetalingen vedrører, for at der er ret til fuldt børnetilskud. Hvis kravet om en to-årsperiode inden for de seneste 10 år ikke er opfyldt, vil ydelsen blive udbetalt med et forholdsmæssigt beløb. Kravene om indfødsret, bopæl og ophold gælder ikke for personer fra EU/EØSlande og Schweiz og deres familiemedlemmer, når disse er omfattet af forordning 883/04 Disse personer har således ret til børnetilskud uden forudgående bopælstid, ligesom de kan have ret til børnetilskud, mens de eller deres familiemedlemmer og børn opholder sig eller bor i et andet EU/EØS-landelelr Schweiz. Disse personer har endvidere ret til at sammenlægge bopæls- og beskæftigelsesperioder fra andre EU/EØS-lande og Schweiz ved opgørelsen af optjeningsperioden på 2 år efter optjeningsprincippet. Kravet om fast bopæl og kravet om forudgående bopælstid i Danmark kan herudover være fraveget i en række andre tilfælde, f.eks. hvis en person har ret til at modtage dansk folkepension under bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. 14

15 Brug af ydelsen Blandt ikke-danske EU/EØS-statsborgere eller statsborgere fra Schweiz bosiddende i Danmark var der i 2012 cirka modtagere af det almindelige børnetilskud til enlige, og det var 300 flere end i 2008 (+9,4 pct.). Antallet af EU10-borgere, der modtager børnetilskuddet, tegner sig for hele stigningen på 300 modtagere, jf. tabel 3a. Tabel 3a. Antal modtagere af børnetilskud (herboende EU/EØS-borgere) Antal (helårspersoner) EU Øvrige EU/EØS/Schweiz EU/EØS/Schweiz i alt EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen Børnetilskud kan kun udbetales til modtagere med bopæl i et andet EU/EØSland eller i Schweiz, hvis modtageren har arbejde i Danmark, eller der udbetales social pension fra Danmark. Udbetaling Danmark har nu oplyst, at der udbetales børnetilskud til ca. 100 borgere, som har et udenlandsk statsborgerskab, og bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Det kan fx være enlige forsørgere, som er svenske statsborgere og bor i Sverige, men arbejder i Danmark. Derudover er der ca. 300 danske statsborgere, der bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og som modtager børnetilskud. Udbetaling af børnetilskud til borgere fra andre EU-lande eller Schweiz, som ikke bor i Danmark,er således yderst begrænset. Det er ikke muligt at skønne tilstrækkeligt kvalificeret over tilgangen af modtagere i udlandet over den omhandlede 5-års periode, idet Udbetaling Danmark først overtog myndighedsansvaret 1. oktober Udbetalingerne af almindeligt børnetilskud til enlige (ordinært og ekstraordinært) fremgår af tabel 3b, der omfatter alle modtagere, der er bosiddende i Danmark uanset statsborgerskab. Tabel 3b. Udbetalt almindeligt børnetilskud (bosiddende i Danmark) Mio. kr. (2012-niveau) EU/EØS/Schweiz i alt (pct.) 1,9 2,1 2,2 2,6 2,1 Heraf EU Som andel af alle modtagere (pct.) 0,5 0,5 0,6 0,9 0,6 3. lande/uoplyst Som andel af alle modtagere (pct.) Danske modtagere Udenlandske modtagere Alle modtagere

16 1. EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen Der blev i 2012 udbetalt mio. kr.,heraf 211 mio. kr. til modtagere med udenlandsk statsborgerskab. Udbetalingerne viser samlet set faldende tendens målt i 2012-priser, men dette gælder dog ikke for modtagere med et udenlandsk statsborgerskab, hvor der ses en stigning fra 195 mio. kr. i 2008 til 211 mio. kr. i De stigende udbetalinger til personer med udenlandsk statsborgerskab ses hovedsagelig blandt personer fra 3. lande/uoplyst. Udbetalingerne til EU/EØSborgere, borgere fra Schweiz og borgere fra EU10 stiger også, men mere moderat. I tabel 3c er andelen af EU/EØS-modtagere og borgere fra Schweiz fordelt ud på de enkelte EU/EØS-lande. Der er tale om skøn baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen opregnet til hele befolkningen. Skønnene er derfor behæftet med en grad af usikkerhed, fordi der er tale om små tal, når man ser på de små lande. Tabel 3c. Udbetalt børnetilskud til borgere med visse udenlandske statsborgerskaber - procentfordelt på lande Land Pct. Land Pct. Belgien 0,7 Malta - Bulgarien 1,7 Norge 8,6 Cypern - Polen 16,7 Estland 0,8 Portugal 1,0 Finland 1,1 Rumænien 2,7 Frankrig 3,4 Slovakiet 0,4 Grækenland 0,6 Slovenien 0,2 Holland 3,9 Spanien 1,2 Irland 0,6 Storbritannien 8,8 Island 16,0 Sverige 9,6 Italien 1,3 Tjekkiet 0,4 Kroatien 0,6 Tyskland 11,6 Letland 2,8 Ungarn 0,3 Litauen 4,0 Østrig 0,9 Luxembourg - Schweiz 0,2 100 Kilde: Beregninger på lovmodellens datagrundlag. *EU/EØS-lande indeholder EU s medlemslande (inkl. Kroatien) samt Island, Norge og Schweiz. Det bidrager til usikkerheden i den landeopdelte tabel 3c, at børnetilskud oftest udbetales kvartalsvist. Vandrende arbejdstagere vil således kun få udbetalt børnetilskud for et helt år, såfremt de arbejder eller opholder sig i Danmark i hele året. 16

17 Konklusion Antallet af herboende, udenlandske EU/EØS-statsborgere og borgere fra Schweiz i beskæftigelse (inkl. pendlere) er ifølge Beskæftigelsesministeriets opgørelser steget med cirka 7 pct. fra 2008 til Antallet af modtagere af børnetilskud er steget med 9,4 pct. svarende til 300 modtagere. Ser man på udlændinge med et EU10-statsborgerskab, har stigningen i antal herboende beskæftigede (inkl. pendlere) været på cirka 40 pct., mens stigningen i antallet af personer, der får børnetilskud fra EU10 var på knap 43 pct. Det vil sige stort set samme udvikling i både beskæftigede og modtagere af børnetilskud. Det bemærkes at der er tale om små tal og dermed også en vis usikkerhed i opgørelsen, der viser stigning fra 700 til modtagere. Der findes ikke statistikker eller lignende, der kan lægges til grund for en vurdering af, antallet af modtagere af børnetilskud med bopæl i udlandet i årene Udbetaling Danmarks aktuelle opgørelse viser, at man er på et meget lavt niveau (100 modtagere)og det bemærkes, at borgere fra EU-10 lande først harkunnet modtage tilskuddet fra og med Boligstøtte Overordnet formål med ydelsen Det overordnede formål boligstøtten er at bidrage med hjælp til en lejeres udgifter til husleje. Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende. Boligstøtte kan udbetales til en person, der har fast bopæl her i landet og bor i en lejebolig. Visse ansøgere i ejerboliger og andelsboliger kan få boligstøtte som lån. Boligstøtte kan ikke udbetales til personer med bopæl i udlandet. Brug af ydelsen Der er EU10-borgere, der modtager boligstøtte i 2012 mod i 2008, jf. tabel 4a, dvs. en stigning på Antallet af øvrige EU/EØS-borgere samt borgere fra Schweiz er steget fra i 2008 til i 2012, dvs. en stigning på 700 husstande eller 11 pct. Tabel 4a. Antal modtagere af boligstøtte (herboende EU/EØS-borgere samt borgere fra Schweiz) Antal (helårspersoner) EU Øvrige EU/EØS/Schweiz EU/EØS og Schweiz i alt EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen Samlet set bor der i Danmark i 2012 omkring modtagere af boligstøtte med ikke-danskeu/eøs-statsborgerskab eller statsborgerskab fra Schweiz. Sammenlignet med 2008 er der kommet modtagere til, hvilket svarer til en stigning på 32 pct. 17

18 Udgifterne til boligstøtte ligger på cirka 13,1 mia. kr.i 2012, jf. nedenstående tabel. Over de seneste fem år er udgifterne, opgjort i faste priser, steget fra 12,3 mia. kr. til 13,1 mia. kr., svarende til en stigning på 0,8 mia. kr. eller 6,5 pct. Stigningen er i det væsentlige sket blandt borgere meddansk statsborgerskab. Tabel 4b. Udbetalt individuel boligstøtte (bosiddende i Danmark) Mio. kr. (2012-niveau) EU/EØS/Schweiz i alt (pct.) 1,4 1,4 1,5 1,5 1,6 Heraf EU Som andel af alle modtagere (pct.) 0,2 0,3 0,3 0,3 0,4 3. lande/uoplyst Som andel af alle modtagere (pct.) Danske modtagere Udenlandske modtagere Alle modtagere EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen 18

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Dato: 19. november 2014 Opdateret notat om vandrende arbejdstageres rettigheder efter den lovgivning, der hører under Ministeriet

Læs mere

Notat om vandrende arbejdstageres rettighederefterden lovgivning, der hører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Notat om vandrende arbejdstageres rettighederefterden lovgivning, der hører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 137 Offentligt (01) Dato: 18. februar 2014 Notat om vandrende arbejdstageres rettighederefterden lovgivning, der hører under Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Læs mere

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 140 Offentligt (01) Notat J.nr. 14-0062545 Den18. februar 2014 Person og Pension CFB/KHK Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Der redegøres i afsnit

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 26. oktober 2012 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds tale (det talte ord gælder) Tak formand og tak for spørgsmålet.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om flygtninges optjening af førtidspension

Forslag til folketingsbeslutning om flygtninges optjening af førtidspension Beslutningsforslag nr. B 80 Folketinget 2011-12 Fremsat den 17. april 2012 af Martin Henriksen (DF), Karina Adsbøl (DF), Bent Bøgsted (DF), René Christensen (DF), Christian Langballe (DF) og Karin Nødgaard

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? 8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EUU Alm.del Bilag 209, FIV Alm.del Bilag 93 Offentligt

Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EUU Alm.del Bilag 209, FIV Alm.del Bilag 93 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Forskning, 2013-14 EUU Alm.del Bilag 209, FIV Alm.del Bilag 93 Offentligt Kære SU-forligskreds Til orientering er vedhæftet kort status for udviklingen i antallet af SU-modtagere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension 2014/1 LSF 79 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

3. Krav ved overgang til

3. Krav ved overgang til EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Skatteministeriet J. nr Udkast. 1. I 2, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.,indsættesefter vedrører :, jf. dog stk. 4.

Skatteministeriet J. nr Udkast. 1. I 2, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.,indsættesefter vedrører :, jf. dog stk. 4. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 114 Offentligt (02) Skatteministeriet J. nr. 13-0578850 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis

Læs mere

Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets

Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt N O T A T 11. november 2016 Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets ressort J.nr. 2016-6746

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Arbejdskraftens frie bevægelighed

Arbejdskraftens frie bevægelighed Arbejdskraftens frie bevægelighed rettigheder og rimelighed Disruptionrådets sekretariat Januar 2018 Arbejdskraftens frie bevægelighed Arbejdskraftens frie bevægelighed er en hjørnesten i EU-samarbejdet.

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2013 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Vejledning nr. 54 af 31. august 2007 Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Vejledningen finder anvendelse for personer, der

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

18.09 2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret)

18.09 2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret) 18.09 2015 Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret) Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. NØDVENDIG OG BEHOVSBESTEMT BEHANDLING... 3 3. BEHANDLING AF

Læs mere

Nordisk Konvention om social sikring. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

Nordisk Konvention om social sikring. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, Nordisk Konvention om social sikring Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender reglerne

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Behandling af ansøgninger om familiesammenføring til danske statsborgere, der anvender retten til fri bevægelighed efter EF-traktaten

Behandling af ansøgninger om familiesammenføring til danske statsborgere, der anvender retten til fri bevægelighed efter EF-traktaten US-meddelelse Center for Asyl og Familiesammenføring Familiesammenføringsmeddelelse nr. 1/08 27. maj 2008 Behandling af ansøgninger om familiesammenføring til danske statsborgere, der anvender retten til

Læs mere

Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets

Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt N O T A T Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets ressort 6. februar 2015 Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Hvornår har borgere fra andre EU-lande ret til at modtage kontanthjælp?

Hvornår har borgere fra andre EU-lande ret til at modtage kontanthjælp? Hvornår har borgere fra andre EU-lande ret til at modtage kontanthjælp? en guide til sagsbehandlere i kommunernes kontrolgrupper og ydelsesspor Udgivet i december 2017 af Samarbejdsforum, der er et formelt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 (2. samling) Fremsat den 3. juli 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

7. Internationale tabeller

7. Internationale tabeller 7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1)

Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1) Nr. 40 10. december 2004 Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1) Den 18. august 2003 undertegnedes i Karlskrona, Sverige, en nordisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension 2014/2 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2015-3055 Fremsat den 3. juli 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget

Læs mere

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp== Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde i et andet EØS-land 3. Overførsel af forsikrings- og arbejdsperioder

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt (01) 11. marts 2014 J.nr. 14-0671908 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 311af 3. marts 2014

Læs mere

Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet

Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet A-kassen LH 4. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Lande og områder i EØS 3 3. Efterløn ved bopæl og ophold i andet EØS-land 3

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring. Hæfte 4. Pensioner. Social pension og ATP. Den Sociale Sikringsstyrelse

Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring. Hæfte 4. Pensioner. Social pension og ATP. Den Sociale Sikringsstyrelse Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring Hæfte 4 Pensioner Social pension og ATP Den Sociale Sikringsstyrelse Hæfte 4 Pensioner Social pension og ATP Den Sociale Sikringsstyrelse Vejledning

Læs mere

Udredning vedrørende flygtninges optjening af ret til dansk pension

Udredning vedrørende flygtninges optjening af ret til dansk pension 1. november 2010 Udredning vedrørende flygtninges optjening af ret til dansk pension J.nr. 2010-2010710 JØP 1 Indledning Baggrunden for denne analyse vedrørende flygtninges optjening af ret til pension

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 0m alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes til 66 år fra den l. januar

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

EØS-rEglErnE og medlemskab

EØS-rEglErnE og medlemskab EØS-reglerne og medlemskab I denne pjece finder du de overordnede regler for arbejde og ophold i EØS-lande og øvrige udland. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet

Efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet Om Efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet Ledernes arbejdsløshedskasse 3. udgave marts 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Lande og områder i EØS 3 3. Efterløn ved bopæl og ophold i andet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

KLAGE TIL 1. KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER OVER MANGLENDE OVERHOLDELSE AF FÆLLESSKABSRETTEN. Brøkpension

KLAGE TIL 1. KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER OVER MANGLENDE OVERHOLDELSE AF FÆLLESSKABSRETTEN. Brøkpension KLAGE TIL 1. KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER OVER MANGLENDE OVERHOLDELSE AF FÆLLESSKABSRETTEN Brøkpension 1. Klagernes navne (efternavne og fornavne): 2. Repræsenteret af: (1) Pedersen Nyberg,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 9 Folke- og førtidspensionister, 5-9 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem),

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Antallet af overførselsmodtagere falder

Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.

Læs mere

Britta SCHULZ Liliane MORRIELLO Kim PEDERSEN NYBERG

Britta SCHULZ Liliane MORRIELLO Kim PEDERSEN NYBERG Britta SCHULZ Liliane MORRIELLO Kim PEDERSEN NYBERG Europa-Kommissionen GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion Att. Kontorleder Jackie Morin Kontor J-54 2/57 BE-1049

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 632 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 632 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 632 Offentligt Notat Modtagere: SU-forligskreds Kopi: UFU, EUU Status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU Opsummering Antallet af vandrende arbejdstagere,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 2. februar 2017 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen Lokal

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den xx. april 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser, 3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Husk feltet med Øvrige bemærkninger ved pkt. 10, når der er noget, der kræver yderligere forklaring og/eller vedlæg gerne dokumentation.

Husk feltet med Øvrige bemærkninger ved pkt. 10, når der er noget, der kræver yderligere forklaring og/eller vedlæg gerne dokumentation. Udbetaling Danmark International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING ved arbejde i EØS og/eller Schweiz, efter EF- FORORDNING 883/2004 SAMMEN MED SKEMAET SKAL DU INDSENDE

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 306 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 306 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 306 Offentligt Folketingets Skatteudvalg. /. Vedlagt fremsendes besvarelse af spørgsmål nr. 306, (Alm. del), som Folketingets Skatteudvalg har stillet til

Læs mere

EFTERLØN EFTER ARBEJDE eller forsikring i andet EØS-land mv.

EFTERLØN EFTER ARBEJDE eller forsikring i andet EØS-land mv. EFTERLØN EFTER ARBEJDE eller forsikring i andet EØS-land mv. Efterløn efter arbejde eller forsikring i andet EØS-land mv. side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Kravet om medlemsperiode... 2 3. Forsikringsperioder

Læs mere