Jobindsatser for førtidspensionister i 6 kommuner

Transkript

1 Oktober 2013 Afsluttende erfaringsopsamling Jobindsatser for førtidspensionister i 6 kommuner

2 Indhold Indledning... 3 Job til førtidspensionister... 4 Skånejob og ordinære deltidsjob... 4 Resultater fordelt på kommuner... 5 Erfaringer fra de medvirkende kommuner... 6 Fremtidig afklarings- og jobindsats i kommunerne... 7 Profil af førtidspensionisterne...12 De jobinteresserede førtidspensionister Førtidspensionister med særligt behov for støtte Førtidspensionister i job på ordinære vilkår anbefalinger til en afklarings- og jobindsats Kommunikation til førtidspensionisterne Kommunikation til virksomhederne Tre afklaringssamtaler Førtidspensionistens selvaktivering Virksomhedspraktik Udvikling af arbejdsevnen - før job Udvikling af arbejdsevnen - i et konkret job

3 Indledning I forlængelse af Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde, som blev afsluttet ultimo 2011, har Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (SFR) bedt DISCUS indsamle og formidle viden og erfaringer om indsatsen for jobinteresserede førtidspensionister. Indsamlingen er sket følgende steder i kommuner, der har fortsat indsatsen i forlængelse af Initiativet på grundlag af erfaringer herfra (Aarhus, Holbæk, Thisted (sammen med Morsø) og Ikast-Brande) i kommuner, der med afsæt i viden og erfaringer fra Initiativet har igangsat en indsats på eget initiativ (Frederikshavn og Vejle). Videns- og erfaringsindsamling i de seks kommuner er sket fra den 1. august 2012 til den 31. august Formålet har været at indhente viden, erfaringer og cases om indsatsen over for jobinteresserede førtidspensionister, som HAR fået tilkendt pension og jf. reformaftalen fx har mulighed for beskæftigelsestilbud og ressourceforløb for førtidspensionister under 40 år. Udover de seks kommuner har Randers også igangsat en indsats på eget initiativ og har bidraget fra foråret 2013 med erfaringer og cases. DISCUS har udarbejdet 5 notater med resultater og erfaringer fra indsatsen: Notat 1. De 6 kommuners politiske overvejelser forud for jobindsatsen for førtidspensionister samt deres organisering af indsatsen per 1. august Notat 2. Erfaringer med etablering af småjob under 10 timer pr. uge. Notat 3. Virksomhedskontakten både jobkonsulenternes egne strategier og metoder - og indsatsen for at styrke førtidspensionisters egen jobsøgning. Notat 4. Metoder og model for afklaringssamtaler til førtidspensionister, der ønsker job jf. rammerne i den nye førtidspensionsreform. Notat 5. Udvikling af arbejdsevnen hos de jobinteresserede førtidspensionister. De 5 notater kan hentes på DISCUS.dk og I denne afsluttende erfaringsopsamling præsenteres: Resultaterne af jobindsatsen i de seks kommuner efter 1 års indsats Profil af de jobinteresserede førtidspensionister 7 anbefalinger til kommunerne vedr. en afklarings- og jobindsats for de førtidspensionister, der ER tilkendt pension. Anbefalingerne kan anvendes af de kommuner, der ønsker at gå i gang med en afklarings- og jobindsats for deres førtidspensionister. De kan også anvendes ifht. til de førtidspensionister, der ønsker job og selv kontakter kommunen for at få tre afklaringssamtaler. Ligesom de kan anvendes ifht. med de indtil nu relativt få - førtidspensionister, som kontakter kommunen for at gøre deres pension hvilende i et fleksjob eller via et ressourceforløb. 1 1 Se Vejledning om fleksjob mv. 07/11/13 -

4 Job til førtidspensionister Skånejob og ordinære deltidsjob I alt har 601 førtidspensionister tilmeldt sig som jobinteresserede i perioden 1. august 2012 til 31. juli Heraf er 238 kommet i job i perioden - svarende til 40 %. I ulønnet frivilligt job; 5; 1% I praktik; 33; 5% I lønnet job; 238; 40% Tilmeldt; 325; 54% I alt er der etableret 251 job, fordi nogle førtidspensionister har haft mere end ét job i perioden. 9 ud af 10 er job med løntilskud til førtidspensionister skånejob. frivilligt ulønnet arbejde; 5; 2% ordinært deltidsjob; 19; 7% ordinære vilkår, pensionen er gjort hvilende; 2; 1% skånejob'; 225; 90% 2 ud af 3 job er fundet i private virksomheder, typisk i mindre virksomheder inden for handel, kontor og restauration, hvor førtidspensionisten udfylder opgaver, som ikke kræver en fuldtidsansættelse, eller som ville være blevet løst af andre medarbejdere ved siden af deres hovedopgaver. Førtidspensionisterne er selv aktive i jobsøgningen og i knap halvdelen af jobbene, har førtidspensionisten selv kontaktet arbejdsgiver. De øvrige job er formidlet via jobkonsulenten. Arbejdstiden ligger hyppigst fra 10 til 15 timer om ugen. Det gælder for ca. 1 ud af 3 job

5 1 ud af 4 job er på under 10 timer om ugen, mens 1 ud af 5 job er på timer om ugen. Ca. 4 ud af 5 job er ufaglært arbejde, som kan udføres efter kort oplæring. Fx som medhjælp/assistent indenfor køkken/kantine, butik/lager, ældrepleje/børnepasning og rengøring. Andre jobtitler er bud, piccoline, alt-mulig-mand og pedel. Lønsatsen er her typisk 50 kr. i timen. Ca. 1 ud af 5 job kræver uddannelse og/eller erfaring. Fx som bogholder, frisør, informationsmedarbejder, kok, projektudvikler, snedker eller tjener. Lønsatsen er her typisk højere end i de ufaglærte job, mellem 100 og 150 kr. i timen. Særligt om job på ordinære vilkår Når jobbet er et deltidsjob på ordinære vilkår, har førtidspensionisten typisk selv har fundet det. Her er timelønnen oftest ifølge overenskomsten eller mindstelønnen på området. 21 førtidspensionister har fået job på ordinære vilkår. Heraf er to ansat på fuld tid og har gjort deres pension hvilende. De arbejder som hhv. sosu-assistent og sanitør til en timeløn på mellem 100 og 150 kr. Godt halvdelen af de øvrige 19 i ordinære deltidsjob ved siden af pensionen arbejder under 10 timer om ugen, en enkelt arbejder timer om ugen og de øvrige mellem 10 og 15 timer om ugen. De fleste har selv fundet det ordinære job ved at kontakte et antal arbejdsgivere, enkelte har fået ordinært job ved - efter en tid i skånejob - at få jobbet konverteret til ordinært deltidsjob. Mange arbejder som medhjælp indenfor især køkken, kantine, handel og transport, mens der også er enkelte, som har faglært arbejde. Typisk er timelønnen mellem 100 og 150 kr. Ordinært job er i tit fundet i førtidspensionistens eget netværk. Fx på en arbejdsplads, hvor førtidspensionisten var ansat før sin pensionering. Resultater fordelt på kommuner Resultaterne i de medvirkende kommuner varierer en del. I nogle kommuner er knap halvdelen af de jobinteresserede førtidspensionister kommet i job, mens det i andre kommuner er hver 3. eller hver 5. førtidspensionist. Det skyldes dels en forskellig prioritering af indsatsen i de enkelte kommuner, men også at det tager tid at løbe indsatsen i gang. Således er de bedste resultater opnået i de fire kommuner, som allerede havde erfaringer fra Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde i

6 heraf i frivilligt arbejde heraf i lønnet job antal tilmeldte * 85 af de jobinteresserede førtidspensionister i Aarhus er tilmeldt STAFF projektet (Særlig tilrettelagt Arbejdskraft Formidling) for borgere, der pga. udviklingshandicap har særligt vanskeligt ved at komme i job på det ordinære arbejdsmarked. Heraf er 29 kommet i job/uddannelse og 8 er i praktik pr. 31. juli Disse resultater indgår ikke i resultatet med de 132 etablerede job i Aarhus. Erfaringer fra de medvirkende kommuner Jobindsatsen for førtidspensionister i de medvirkende kommuner er ofte forankret i det team eller i den afdeling, hvor der også etableres fleksjob. I de fleste jobcentre er der en løbende, uformel erfaringsudveksling medarbejderne imellem om etablering af job. Her har jobkonsulenterne, der har arbejdet med jobindsatsen for førtidspensionister, ofte kunnet bidrage med viden og erfaringer om at etablere job med få timer at se ressourcer i borgere med en meget lille restarbejdsevne erfaringer i forbindelse med tilkendelse af pension tilrettelæggelse af ressourceforløb. Tre af de medvirkende kommuner har et konkret måltal for antallet af førtidspensionister i job eller antallet af nyetablerede job til førtidspensionister. Måltallet er først og fremmes et styringsværktøj, der tjener til at holde fokus på opgaven, men er også til en vis grad bestemmende for de ressourcer, der afsættes til opgaven. Men da det er frivilligt, om førtidspensionister vil arbejde og tage mod tilbud om 3 afklaringssamtaler, er der ingen direkte konsekvenser, hvis måltallet ikke nås. De øvrige kommuner forventer, at indsatsen på et tidspunkt vil komme med i beskæftigelsesplanen. Ikke nødvendigvis som et konkret måltal, men bredere formuleret som generelle - 6 -

7 målsætninger for tilbud om udvikling af førtidspensionisternes arbejdsevne, inklusion og et rummeligt arbejdsmarked. Kommunerne har på forskellig vis arbejdet med at overkomme de barrierer, der kan være for, at førtidspensionister kommer i job. Dels barrierer hos førtidspensionisterne selv, fx manglende viden om muligheder og tilbud, helbredsproblemer eller frygt for at miste deres førtidspension. Dels barrierer hos kommunale medarbejdere, der skal lære at se muligheder frem for begrænsninger og spotte jobåbninger til borgere med en meget begrænset restarbejdsevne. Især de sidstnævnte erfaringer kan også benyttes i indsatsen over for andre målgrupper. Fx borgere på ledighedsydelse. De nye muligheder for virksomhedspraktik til førtidspensionister og for fleksjob med et lille timetal gør, at enkelte kommuner oplever øget konkurrence om pladser i virksomhederne til indsatsen for jobinteresserede førtidspensionister og indsatsen for særligt borgere på ledighedsydelse eller kontanthjælp. Hovedindtrykket er dog, at det går lettere end forventet med at finde både praktikpladser og job med et timetal på under 10 timer om ugen så konkurrencen er ikke så hård, som på forhånd frygtet. Kommunerne forventer ikke, at særlig mange førtidspensionister vil få deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Det er der flere årsager til. Meget få førtidspensionister ønsker eller forventer at kunne blive selvforsørgende. Rehabiliteringsteamet har som udgangspunkt svært ved at se realistiske muligheder for, at de nuværende førtidspensionister kan blive selvforsørgende. Mange af kommunens tilbud - samtaler, virksomhedspraktik og støtte til jobsøgning ved siden af pensionen - gør det ud for en udvikling af førtidspensionistens arbejdsevne. Flere af kommunerne overvejer eller har tiltag i støbeskeen, som skal give førtidspensionisterne tilbud om fx motion, smertehåndtering eller andre tilbud inden for sundhedsområdet. Der er også overvejelser om tilbud, der skal øge førtidspensionisternes oplevelse af inklusion, fx IT-cafeer. Og endelig er der i flere kommuner planer om eller konkrete tiltag i retning af omplacering af førtidspensionister i beskyttet beskæftigelse til skånejob på virksomheder. Fremtidig afklarings- og jobindsats i kommunerne Fire af kommunerne Frederikshavn, Thisted/Morsø og Vejle har haft eller har stadig særlige projekter, som udgangspunkt for en afklarings- og jobindsats for førtidspensionister. Overgang fra projekt til drift er endnu ikke afklaret i alle fire kommuner. Tre kommuner Aarhus, Holbæk og Ikast-Brande deltog i Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde og har fortsat indsatsen herfra med de samme medarbejdere, så erfaringer og viden i vid udstrækning er blevet videreført i godt 3 år. I Aarhus endda endnu længere, fordi jobcentret medvirkede i et pilotprojekt forud for Initiativet. Indsatsen i de tre kommuner er således blevet en integreret del af jobcentrets indsats. Endelig er en kommune Randers kommet med i denne vidensindsamling undervejs og har bidraget med viden og eksempler på førtidspensionister i job. Her er indsatsen startet, da en medarbejder foreslog indsatsen i forbindelse med en omorganisering. Det skete efter, - 7 -

8 at førtidspensionister selv var i større målestok begyndt at henvende sig om job. Han fik derfor grønt lys til selv at stå for arbejdet med afklaring og støtte til jobsøgning. Frederikshavn Jobcentret forventer at der også fremover vil være omkring 90 førtidspensionister i job i kommunen. Antallet vil ikke stige, da der også vil være behov hos andre grupper for job på få timer og dermed vil efterspørgslen hos virksomhederne på job med få timer blive opfyldt. Der er ikke planlagt at fortsætte informationsindsats overfor førtidspensionisterne, så jobinteresse og initiativ skal derfor komme fra førtidspensionisterne selv. Afklarings- og jobindsats for førtidspensionister er efter udløb af projektperioden forankret hos en medarbejder i sygedagpengeafsnittet. Medarbejderen har også andre opgaver, men opgaven med afklaring, sparring og støtte til at etablere job og opfølgning er bevidst placeret hos éen medarbejder, der har det som en af sine kernekompetencer, så den ikke drukner i andre opgaver. Medarbejderen er kendt i kommuen som den, der tager sig af henvendelser fra jobinteresserede førtidspensionister og kan efter behov inddrages af kolleger. Sideløbende med jobindsatsen er kommunen ved at undersøge muligheden for at udplacere pladser på beskyttede værksteder. Målet er over tid at gøre et af de beskyttede værksteder til en affyringsrampe til skånejob på en virksomhed. Thisted/Morsø De to kommuner har i fællesskab gennemført projekt Livskvalitet, hvor der var fokus på både beskæftigelse, sundhed, personlig udvikling og IT-kundskaber. Efter projektets afslutning med udgangen af juli 2013 har de to kommuner hver især gjort sig overvejelser om forankring af indsatsen. Fælles for de to kommuner er en holdning om, at førtidspensionister udgør en ressource, som jobcentret gerne understøtter, hvis førtidspensionisten selv vil. I Thisted er jobkonsulenten nu en del af fleksjobteamet og har derudover som en opgave at gennemføre afklaringssamtaler med førtidspensionister, der selv henvender sig. Der er ikke et konkret måltal for indsatsen eller antallet af job, da der er tale om en målgruppe, hvor enhver udvikling og afklaring sker på frivillig basis. I Morsø er organiseringen af indsatsen ikke helt på plads, men målet er på sigt at indarbejde anbefalingerne fra projektet i jobindsatsen. Jobinteresserede førtidspensionister, der selv henvender sig vil få tilbudt afklaringssamtaler og praktikpladser. Nogle af projekterfaringerne vedr. IT- og job-cafeer overvejes som tilbud til borgere på ledighedsydelse. Desuden undersøges mulighederne for et samarbejde med Sundhedscentret om adgang til bl.a. fysioterapeut, kostvejleder og psykolog (fx smertehåndtering). Vejle Afklarings- og jobindsatsen ligger i det 3-årige projekt Tilbage i job, som medio 2013 er ca. halvvejs. Projektet med to medarbejdere er nu forankret i det team, hvor der etableres fleksjob og indgår dermed mere i driften end ved projektets opstart. Fagligt såvel som holdningsmæssigt er projektet blevet kendt i hele organisationen og understøttes af medarbejderne i andre afdelinger

9 Projektets målsætning er uændret, at 100 førtidspensionister er overgået til selvforsørgelse ved projektets slutning i Jobcentrets ledelse forventer, at der efter de første 1½ år vil komme større flow i antallet af henvendelser og etablering af job til førtidspensionister. Frivillighed skal fortsat være et nøgleord i projektet, men samtidig vil medarbejderne i projektet også arbejde for at flytte de førtidspensionister, der henvender sig, i retning af større grad af selvforsørgelse. Derfor bliver der bl.a. stillet krav til førtidspensionisterne om at møde op til en aktivitet i en periode, om at give jobkonsulenten indsigt i sin sag og om selv at gå aktivt ind i jobsøgningen. Samtidig er medarbejderne opmærksomme på, dels at imødegå de myter de oplever, der florerer blandt førtidspensionister såvel som kommunale medarbejdere om det risikable i at gøre pensionen hvilende. Dels at afklare hvilke økonomiske barrierer, der kan være, for at førtidspensionister går fra pension til selvforsørgelse. Aarhus Jobcentret har udarbejdet en beskrivelse af jobindsatsen for førtidspensionister og tilbuddet om 3 samtaler. Beskrivelsen skal bruges internt, så andre dele af forvaltningen og kommunen ved, hvad indsatsen indebærer og så de evt. kan begynde at henvise borgere til den. Endelig fortsætter indsatsen med at synliggøre job til førtidspensionister med skånejobopslag og omtale af job til førtidspensionister i kommunens blad til alle pensionister. Målet er årligt at etablere 120 skånejob, heraf halvdelen som kvotejob uden udgift for den enkelte arbejdsgiver, som skal være en kulturorganisation el.lign. Kvoten på 90 skånejob udspringer af en byrådsbeslutning for år tilbage, men har ikke været fuldt udnyttet de seneste år. Målet er derfor p.t. at gå fra at 45 % til at 60 % af kvotejobbene udnyttes. Jobindsatsen for førtidspensionister indgår i sin nuværende form i budget og jobcentrets samlede målsætninger frem til medio Den forventes fortsat efter dette tidspunkt, fordi der er stor bevågenhed på indsatsen og på resultaterne fra både byråd og jobcentrets ledelse. Der er også forventninger til, at en indsats svarende til STAFF projektet i et vist omfang kan videreføres efter projektets afslutning ved årsskiftet De to medarbejdere, der står for afklarings- og jobindsatsen for førtidspensionister, hører sammen med fleksjobteamet og diverse projekter til i afdelingen Job og Trivsel, der beskæftiger sig med borgere med behov for særlige indsatser og vilkår. Også det 3-årige projekt STAFF (Særlig Tilrettelagt ArbejdskraFt Formidling), der har fokus på borgere, der pga. udviklingshandicap har særlige vanskeligheder ved at komme i job på det ordinære arbejdsmarked, er placeret i Job og Trivsel. Udvikling af førtidspensionisternes arbejdsevne forventes primært at ske som hidtil via virksomhedspraktik, skånejob og evt. afklaringsforløb som kurser under Folkeoplysningsloven om hensyntagende specialundervisning hos Frit Oplysningsforbund. Opfølgningen på skånejob ligger hos myndighedssagsbehandlere, så de to jobkonsulenter kan bevare deres fokus på borger- og virksomhedsrettede opgaver

10 Holbæk Jobcentret informerer løbende både førtidspensionister og arbejdsgivere via pressemeddelelser med gode historier, tilbud om informationsmøder til førtidspensionister og breve til særligt udvalgte grupper af førtidspensionister. Fx i en bestemt aldersgruppe. Jobcentret har fastsat et måltal på 70 førtidspensionister i job per år. For at indsatsen skal balancere økonomisk, er det fastsat, at 18 job af de 70 job - ca. 25 % - kan være deltidsjob på ordinære vilkår, mens 7 job 10 % - kan være frivilligt arbejde. De øvrige 45 job er skånejob. Der er en tendens til, at der p.t. er flere jobåbninger end jobinteresserede førtidspensionister, der matcher åbningerne. Overskydende job formidler konsulenterne videre til deres kolleger i fx fleksjobgruppen. Udgangspunktet for jobindsatsen er, at førtidspensionisterne er en potentiel ressource, som kan udvikles på førtidspensionisternes eget initiativ og på frivillig basis. Der er således ingen konkrete måltal på at flytte førtidspensionisterne helt ud af pensionen og i fx fleksjob. Men konsulenterne er opmærksomme på, at der kan være førtidspensionister, som både kan og vil gå videre end de nuværende tilbud og har derfor aktuelt aftalt møde med den ansvarlige for rehabiliteringsteamet for at drøfte sagsgange på området. De to jobkonsulenter, der står for afklarings- og jobindsatsen, er placeret i den enhed som også tager sig af sygedagpenge, fleksjob og revalidering. De har efterhånden opbygget et stort netværk og er blevet indsatsens ansigt udadtil. De peger i samtalerne med førtidspensionisterne også på andre tilbud, som kunne være relevante for at øge førtidspensionistens livskvalitet. Snitfladerne til andre tilbud/indsatser er pt. endnu ikke helt afklaret. Ikast-Brande Jobcentret har ikke fastsat måltal for indsatsen eller for antallet af job, men ser det som en del af kommunens mål om et rummeligt arbejdsmarked. Jobkonsulenten er placeret i fleksjob-teamet, og hans opgave er defineret som at finde job til førtidspensionister. Jobcentret har valgt at give medarbejderne ret frie rammer til opgaveløsningen. Det betyder en del tværfagligt samarbejde, og at konsulenten også prøver nye tiltag af. Fx at arrangere gåture med jævne mellemrum, hvor de førtidspensionister, som ikke umiddelbart er parate til job også kan deltage. Dermed giver jobkonsulenten også en støtte, som strengt taget hører under socialafdelingens opgaver. Men på den anden side er der også medarbejdere i socialafdelingen, som støtter op om førtidspensionister, der enten er i job eller på vej i job. Kommunen tilkender fortsat førtidspension til de borgere, som har en arbejdsevne, der alene rækker til 5-6 timers arbejde om ugen. Hvis borgeren har en stærk arbejdsidentitet og ønsker et job ved siden af pensionen, henvises borgeren til jobkonsulenten allerede under pensionssagen. Randers Tanken bag kommunens jobindsats for førtidspensionister er, at et job giver et bedre medborgerskab, bedre social sammenhæng og bedre økonomi. Det er især for den enkelte, der

11 vil være en forskel og derfor også primært et socialt tiltag. Kommunen har ikke en målsætning eller et måltal om førtidspensionister i job og indsatsen er ikke specifikt med i beskæftigelsesplanen. Men eftersom inklusion af alle er en del af kommunens sociale plan, forventes det, at dette på sigt vil blive koordineret med beskæftigelsesplanen. Frivillighed er derfor et nøgleord i jobindsatsen og understøttes af en bred information om muligheden for afklaring og job. Opgaven er forankret i fleksjob-teamet. En medarbejder gennemfører afklaringssamtaler med førtidspensionister, giver støtte og sparring til at finde job, etablere skånejobbene og klargøre sagen, når et skånejob konverteres til et fleksjob

12 Profil af førtidspensionisterne De jobinteresserede førtidspensionister De jobinteresserede førtidspensionister er en meget uhomogen gruppe. Der er alt lige fra den 30-årige, der ikke har færdiggjort sin uddannelse pga. en psykisk lidelse til den ufaglærte 50-årige, som har fået problemer med bevægeapparatet eller en kronisk lidelse efter at have haft fuldtidsarbejde i mere end 10 år. De mest markante træk i profilen er, at godt halvdelen af de jobinteresserede førtidspensionister har fået tilkendt pension pga. en psykisk lidelse, mens 1 ud af 5 har fået pension pga. mobilitetsproblemer 6 ud af 10 har folkeskolens afgangseksamen eller mindre som deres højeste uddannelse, mens 1 ud af 3 har en kompetencegivende uddannelse, hyppigst en erhvervsfaglig uddannelse 2 ud af 3 har haft job før pensionstilkendelsen. Heraf har 4 ud af 10 haft job i mere end 10 år og 7 ud af 10 har haft fuldtidsjob 4 ud af 10 er under 40 år. De har oftere end de ældre førtidspensionister en psykisk lidelse eller er udviklingshæmmede/hjerneskadede og deres uddannelsesniveau er lavere varigheden af deres pension er meget varieret. Langt de fleste 7 ud af 10 har fået tilkendt pension efter 1. januar 2003 (Den nye ordning), mens 1 ud af 10 har haft pension i mere end 15 år 2 ud af 3 har ikke haft job efter deres pensionstilkendelse. De, der har haft job, har som oftest haft skånejob. Førtidspensionister med særligt behov for støtte Profilen på de førtidspensionister, der ikke er kommet i job i løbet af året, adskiller sig fra de førtidspensionister, der er kommet i job. Forskellen i profiler giver et fingerpeg om, hvilke jobinteresserede førtidspensionister, der har mest brug for støtte til at finde et job og evt. også til at udvikle deres arbejdsevne før job bliver en reel mulighed for dem. Det drejer sig især om førtidspensionister, som ikke har joberfaring og derfor ingen klar fornemmelse af, hvad de kan bidrage med i jobsammenhæng, hvordan de kan søge job eller i det hele taget begå sig på en arbejdsplads har fået tilkendt pension pga. en psykisk lidelse eller sociale problemer og måske har brug for særlige hensyn for at kunne indgå i det sociale samspil på en arbejdsplads har fået tilkendt pension for 1-3 år siden og derfor ikke har haft tid til at lære at leve med deres funktionsnedsættelse har en anden etnisk baggrund end dansk og derfor evt. oplever sproglige barrierer. En overvægt af de førtidspensionister, der ikke har fundet job, er desuden under 30 år

13 Førtidspensionister i job på ordinære vilkår De to førtidspensionister, som har fundet fuldtidsjob på ordinære vilkår og gjort deres pension hvilende, er begge under 40 år, har en kompetencegivende uddannelse og haft fuldtidsjob før, de pga. hhv. en kronisk lidelse og mobilitetsproblemer fik tilkendt pension. De 19 førtidspensionister, der har fundet ordinære deltidsjob ved siden af pensionen, har også i vid udstrækning erhvervserfaring, mange mere end 10 år i fuldtidsjob på ordinære vilkår, og 3 ud af 4 er mellem 40 og 55 år. Lidt under halvdelen har fået tilkendt pension pga. en psykisk lidelse og de øvrige pga. mobilitetsproblemer eller en kronisk lidelse. Førtidspensionisterne i job på ordinære vilkår har i højere grad end førtidspensionisterne i skånejob selv taget teten i kontakten til virksomheden. Kun i et enkelt tilfælde har jobkonsulenten været med til selve jobsamtalen

14 7 anbefalinger til en afklarings- og jobindsats De 7 anbefalinger er udarbejdet til kommuner, der ønsker at gå i gang med en afklarings- og jobindsats for deres førtidspensionister. Følgende 7 punkter indgår i anbefalingerne: 1. Kommunikation til førtidspensionisterne 2. Kommunikation til virksomhederne 3. Tre afklaringssamtaler jf. førtidspensionsreformen 4. Førtidspensionistens selvaktivering 5. Virksomhedspraktik 6. Udvikling af arbejdsevnen - før job 7. Udvikling af arbejdsevnen - i et konkret job 1. Kommunikation til førtidspensionisterne Informér løbende og bredt om, at job er en mulighed, hvis førtidspensionisten selv ønsker det, og at førtidspensionisten har mulighed for 3 afklaringssamtaler. Hvorfor? Det er meget forskelligt, hvor førtidspensionisterne henter deres information og hvilke dele af den kommunale organisation, de er i kontakt med. Desuden er det meget forskelligt, hvornår den enkelte førtidspensionist er motiveret for job. Når motivationen for job er til stede, skal det være let for førtidspensionisten at finde information om, hvad jobcentret kan tilbyde i den forbindelse. Hvordan? Besvar kort de vigtigste spørgsmål i en folder og på kommunens webside: o Må førtidspensionister godt arbejde ved siden af pensionen? o Hvad betyder en lønindtægt for den enkeltes økonomi? (Herunder at en lønindtægt kan få indflydelse på fx boligsikring, medicintilskud og en evt. privat pension) o Kommunens tilbud om afklaring og evt. støtte til at finde job. Fx hvor og til hvem skal førtidspensionisterne henvende sig, hvis de ønsker afklaringssamtaler? Hvad kan førtidspensionisten selv gøre for at finde job? Understreg, at job er frivilligt det er helt op til førtidspensionisten selv. Brug nudging gode eksempler på førtidspensionister, der er kommet i job, og ideer til førtidspensionistens egen jobsøgning. Udsend folderen bredt fx til praktiserende læger, borgerservice, på biblioteker, væresteder og lign. Brug kommunale medarbejdere som ambassadører for kommunens tilbud fx støtte- og kontaktpersoner, lokalpsykiatrien, hjemmeplejen mv

15 Overvej også andre muligheder fx annoncer i lokale uge- eller gratisaviser, evt. i kommunens blad til førtidspensionister. Interview med jobkonsulenten eller førtidspensionister i job i den lokale presse. Hvis mange førtidspensionister henvender sig for at få mere viden om de grundlæggende regler for førtidspensionister i job, kan jobkonsulenten vælge at samle førtidspensionisterne til informationsmøder, fx hver måned. Evt. i samarbejde med væresteder mm. Møderne kan også bruges som springbræt til at træffe aftaler med de førtidspensionister, som finder ud af, at de har lyst til at gå videre med at søge job. 2. Kommunikation til virksomhederne Udarbejd kortfattet og enkelt informationsmateriale til virksomheder. Hvorfor? Muligheden for at ansætte førtidspensionister er ikke særlig kendt på virksomhederne, men generelt er der stor åbenhed for at ansætte førtidspensionister. Især på små og mellemstore private virksomheder. Ofte lægger virksomhederne allermest vægt på, at førtidspensionister er motiverede og ønsker at arbejde, selvom de ikke behøver det. Om der etableres et job til førtidspensionister, afhænger først og fremmest af, om der er førtidspensionister, der matcher jobåbningen. Derfor kontaktes virksomhederne oftest først, når der er en jobinteresseret førtidspensionist på banen. Hvordan? Materialet til virksomhederne skal være enkelt og klart, om: muligheden for at ansætte førtidspensionister i skånejob eller i deltidsjob på ordinære vilkår at førtidspensionister kan være løsningen på et problem for virksomheden. Fx kan de klare små opgaver, som ellers ikke bliver løst at førtidspensionister er motiverede medarbejdere de arbejder kun, fordi de selv vil. 3. Tre afklaringssamtaler Skab et åbent og tillidsfuldt samtaleforum med fokus på muligheder frem for begrænsninger og barrierer. Hvorfor? Førtidspensionisternes behov for afklaring og sparring varierer, fordi deres erfaringer og ønsker varierer. Erfaringerne viser, at førtidspensionistens motivation for job og tidligere

16 joberfaring betyder mere for chancen for at finde et job - end uddannelse og årsagen til pensionen. Nogle førtidspensionister har mange negative oplevelser i bagagen fra perioden op til deres pension, hvor fokus var på det, de ikke kunne. Men ligesom alle andre får førtidspensionister job, fordi der er noget, de er gode til. Hvordan? Lad borgerens egne interesser og behov være styrende, og lad processen ske i borgerens eget tempo Brug anerkendende tilgang og tag udgangspunkt i borgerens egne ideer, ønsker og behov ikke sagsakter mv. Støt førtidspensionisten i at sætte ord på begrænsninger i arbejdsevnen og skånebehov. Hvad betyder funktionsnedsættelsen i et konkret job? For arbejdsgiver? For kolleger? Brug 1. samtale til grundlæggende information om regler og rettigheder samt til afklaring af borgerens egen motivation for job og forventningsafstemning til det videre forløb o Brug evt. en tjekliste for at sikre, at samtalen kommer omkring alle relevante emner vedr. skånejob og økonomi o Støt førtidspensionisten i at afklare sine økonomiske forhold ved Udbetaling Danmark (førtidspension), Ydelseskontoret (boligsikring og medicintilskud), Pensionskontoret (rammer for indtægt ift. pensionsberettigelse) og evt. private forsikringer eller pensioner (berettigelse til pension, hvis de tager lønnet arbejde) Brug 2. samtale til at gå mere i dybden med en personlig afklaring om jobønsker, kompetencer og skånebehov o Overvej om erfaringer fra frivilligt arbejde og fritidsinteresser kan pege på mulige job o Overvej om virksomhedspraktik kan være en mulighed og tilbyd evt. at kontakte en arbejdsgiver. Brug 3. samtale til sparring og støtte til jobsøgning o Tilbyd evt. at kontakte arbejdsgivere for at finde jobåbninger o Tilbyd evt. at tage med til jobsamtale, hjælpe med at definere arbejdsopgaver og skånebehov eller følg op på job eller praktik, hvis der er behov for det Afslut samtalerne med at aftale, hvem der gør hvad inden næste kontakt, og hvem, der kontakter hvem Inddrag evt. også - efter aftale med førtidspensionisten - personer fra vedkommendes bagland. 4. Førtidspensionistens selvaktivering Giv førtidspensionisten redskaber til selv at søge job

17 Hvorfor? Ikke alle førtidspensionister kan finde job selv, men de fleste kan tage det første skridt ved at blive mere afklarede om, hvad de kan og vil. Hvor stor en del af jobsøgningen den enkelte førtidspensionist kan påtage sig, afhænger bl.a. af, hvilken erfaring førtidspensionisten har fra tidligere jobsøgning og erhvervsarbejde. I knap halvdelen af de 251 job har førtidspensionisterne selv spillet en aktiv rolle i at kontakte virksomhederne for at finde job. Der vil også blive stillet krav til førtidspensionisten i et evt. job. En proces, hvor førtidspensionisten selv spiller en aktiv rolle, vil forberede ham eller hende på de krav, der er i jobbet. Førtidspensionister, der selv kan opsøge virksomheden, kan ofte forhandle sig frem til en højere timeløn og evt. få et deltidsjob på ordinære vilkår. Hvordan? Giv førtidspensionisten viden om jobtyper job med løntilskud til førtidspensionister, deltidsjob på ordinære vilkår, fleksjob og evt. frivilligt arbejde. Giv hjemmeopgaver, der passer til den enkeltes evner og muligheder fx o at brainstorme på arbejdsopgaver, som borgeren er interesseret i o at brainstorme på arbejdspladser, hvor borgeren kan forestille sig at arbejde o at undersøge konsekvenser af et job i pensionsudbetalingen hos Udbetaling Danmark o at undersøge konsekvenser af et job i boligsikring og medicintilskud i kommunen o at undersøge konsekvenser af et job hos førtidspensionistens private forsikrings- eller pensionsselskaber o at undersøge, om der er jobåbninger eller virksomhedskontakter i førtidspensionistens eget netværk eller nabolag o at præsentere sine vigtigste kompetencer og ønsker til arbejdsopgaver og arbejdstid. Fx i et mini-cv, i en telefonsamtale eller ved personlig kontakt til arbejdsgiveren o at sætte ord på behov for skånehensyn og funktionsnedsættelse, så det bliver let at forholde sig til for en arbejdsgiver og kolleger o at planlægge kontakten til en bestemt virksomhed o at forberede sig på en jobsamtale Tilbyd hjælp og sparring til de opgaver, som førtidspensionisten selv har svært ved Introducér værktøjer til at få overblik over virksomheder inden for en bestemt branche eller i et bestemt område Lav en flyer med kort information til virksomheden om job med løntilskud til førtidspensionister. Den kan førtidspensionisten tage med ud til virksomheden eller sende med sin jobansøgning. 5. Virksomhedspraktik Brug individuelt tilpasset virksomhedspraktik til de jobinteresserede førtidspensionister, som har brug for mere afklaring end 3 samtaler

18 Hvorfor? Erhvervserfaring øger sandsynligheden for, at en jobinteresseret førtidspensionist kommer i job. Hvis førtidspensionisten ikke har været i job før, kan en praktik kompensere for det. Virksomhedspraktik er i de medvirkende kommuner blevet brugt til at støtte og afklare især yngre førtidspensionister med meget lidt erhvervserfaring, så de kan få foden indenfor på en arbejdsplads. Knap 1 ud af 6 førtidspensionister, der har været tilmeldt som jobinteresserede i de 6 kommuner, er kommet i praktik. Hvordan? Afklar på forhånd med virksomheden, om der er en realistisk mulighed for et job, når praktikken er slut Afstem forventningerne til praktikken hos både førtidspensionist og virksomhed. Bl.a. så begge parter kan afbryde praktikken, uden at det opleves som et nederlag, hvis det ikke lever op til forventningerne. Tilbyd en snusepraktik, hvor der ikke nødvendigvis er et job, når praktikken er slut, til de jobinteresserede førtidspensionister, som er usikre på, o hvad det vil sige at have et job fx fordi de ikke tidligere har prøvet at have et job o hvordan de kan bruge deres erfaringer og kompetencer i et job fx fordi de skal skifte branche Tilbyd evt. flere korte snusepraktikker på forskellige arbejdspladser Tilbyd en afklaringspraktik, når førtidspensionisten - og evt. også arbejdsgiveren - har brug for at afklare o hvilke arbejdsopgaver førtidspensionisten kan løse o om der er brug for hjælpemidler, mentorstøtte eller andet o afprøve kemien mellem førtidspensionisten og de andre medarbejdere Tilbyd en rekrutteringspraktik til de førtidspensionister, som er klar til at gå i et konkret job, men fx mangler at få afklaret o hvor mange timer om ugen, de kan arbejde i netop det job o hvilke skånehensyn, der er behov for Forlæng evt. praktikken, hvis en førtidspensionist, som arbejder meget få timer om ugen, får brug for mere end 4 ugers praktik måske mere end 3 måneder Undersøg om det er muligt og relevant at bruge Virksomhedscentre til snuse- eller afklaringspraktikker. 6. Udvikling af arbejdsevnen - før job Brug tilbud fra tilgrænsende områder til FØP, som er meget langt fra arbejdsmarkedet. Hvorfor? Nogle førtidspensionister er meget langt fra arbejdsmarkedet, men har alligevel et ønske om forandring i deres situation og måske med tiden et job. De er ofte svære at matche til et job fx pga. helbredsproblemer eller manglende basale IT-kundskaber. Andre er i tvivl om,

19 hvorvidt et job overhovedet er noget for dem, og de ønsker at prøve det af uden at forpligte sig over for en arbejdsgiver. Hvordan? Brug alment tilgængelige eller projektilbud inden for fx o sundhed fx kommunens egne sundhedstilbud, smertehåndtering, rygestop, motion o.a. o IT fx på biblioteker eller hos interesseorganisationer, især med henblik på at ruste borgeren til selv at kontakte det offentlige, egen læge mv. på nettet Tilbyd evt. støtte til jobsøgning fx i jobsøgningscafeer, hvor de jobinteresserede kan få hjælp til at skrive et mini-cv eller kontakte virksomheder. Der kan oprettes kurser under Folkeoplysningsloven om hensyntagende specialundervisning med 9 timers undervisning pr. uge. Også nogle Centre for Specialundervisning for Voksne (CSV) har kurser, der matcher førtidspensionisternes behov Foreslå frivilligt arbejde til de førtidspensionister, som ønsker noget at stå op til, men som ikke er parate til praktik eller skånejob Tilbyd en kort snusepraktik på en virksomhed, der har opgaver, som interesserer førtidspensionisten. 7. Udvikling af arbejdsevnen - i et konkret job Vær opmærksom på at justere jobbet, hvis førtidspensionisten får det bedre og selv ønsker at udvikle sig i jobbet. Hvorfor? Arbejdsevnen er ikke statisk. For nogle førtidspensionister betyder jobbet, at de får det bedre. Lige som alle andre kan de tilegne sig rutine og erfaring, der gør, at de kan løse arbejdsopgaverne hurtigere og bedre. Eller de får lyst til at prøve kræfter med et nyt job. Endelig er der enkelte førtidspensionister, der har et langsigtet mål om at gøre deres pension hvilende med et fleksjob eller helt frasige sig pensionen. Hvordan? Anbefal, at førtidspensionisterne begynder med et lidt lavere timetal, end de regner med at kunne klare, for at få en rolig start i skånejobbet Følg op på timetal og arbejdsopgaver i skånejobbet. Eller foreslå førtidspensionisten og arbejdsgiver, at de selv tager det op efter fx 3 måneder Foreslå evt. at konvertere skånejobbet til et deltidsjob på ordinære vilkår, hvis der ikke er andre skånebehov end nedsat tid Støt førtidspensionister, der har haft et skånejob, i selv at søge et nyt, hvis det oprindelige skånejob ikke holder Tilbyd at konvertere skånejobbet til et fleksjob, hvis både arbejdsgiver og førtidspensionist er parate til det og skånejobbet har været stabilt i en længere periode. 2 2 Se Vejledning om fleksjob mv. 07/11/13 -