Anna Kristiansen Sprog 4, fri skriftlig eksamensopgave. Juni Kognitiv semantik Sprog 4 Anna Kristiansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anna Kristiansen Sprog 4, fri skriftlig eksamensopgave. Juni 2008. Kognitiv semantik Sprog 4 Anna Kristiansen"

Transkript

1 Kognitiv semantik Sprog 4 Anna Kristiansen 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... side 1 Baggrund for den kognitive semantik....side 2 Kategorisering....side 4 Grundniveau... side 6 Metaforteori:... side 6 1. strukturelle metaforer...side 6 2. orienteringsmetaforer...side 7 3. ontologiske metaforer...side 8 4. metonymier...side 8 Opfattelsesmønstre...side 9 Diskussion...side 12 Konklusion....side 14 Litteraturliste.side 15 2

3 Indledning Mark Johnson og George Lakoff revolutionerede i 1980 den eksisterende viden om metaforteori og grundlagde samtidig det kognitive sprogsyn 1 med bogen Metafores, we live by (Hverdagens metaforer). Jeg vil i denne opgave beskæftige mig med forskellige aspekter af den kognitive semantik og diskutere, hvordan de hænger sammen med sprogsynet som helhed, herunder i hvilken grad, de lever op til den kognitive forpligtelse og generaliseringsforpligtelsen (disse to beskrives indgående på side 3). Opgaven skal munde ud i en diskussion af sprogsynets styrker og svagheder med perspektivering til andre sprogsyn. Jeg vil i det følgende gøre rede for hovedsynspunkter og centrale begreber i den kognitive semantik med tilhørende delkonklusioner, hvorefter jeg vil diskutere, i hvilket omfang sprogsynet formår at beskrive forskellige aspekter af sproget, og hvordan det står i forhold til andre herskende sprogsyn. 1 Egentlig siger man, at det kognitive sprogsyn blev grundlagt i 1979, men det var Hverdagens metaforer, der rigtig satte skub i tingene. 3

4 Den kognitive semantiks baggrund Det kognitive sprogsyn opstod i USA i slutningen af 1970 erne. På dette tidspunkt var det det formelle sprogsyn, der var det primære i USA med hovedfiguren Noam Chomsky. Det formelle sprogsyn er autonomt, forstået på den måde, at det beskæftiger sig med sproget alene, altså isoleret fra andre områder af videnskaben og verden. George Lakoff er oprindeligt af en afart af den formelle lingvistiks skole (den generative semantik), men kunne ikke forene sig med tanken om, at det var det grammatiske, der skabte mening i sproget. Dette førte til, at han sammen med landsmanden Mark Johnson grundlagde det kognitive sprogsyn som en reaktion mod det formelle sprogsyn. Det kognitive sprogsyn interesserer sig specielt for den måde, hvorpå mennesket skaber betydning med sproget, og dets påstand er, at dette i høj grad foregår vha. forskellige grundlæggende metaforstrukturer. I 1980 udgav George Lakoff og Mark Johnson således bogen Metaphors we live by, der er blevet en milepæl inden for såvel metaforteori som kognitiv semantik. Værket gør op med den gængse opfattelse af, at metaforer er noget, der hører retorikken og poetisk litteratur til og viser, hvordan stort set alt, hvad vi siger og tænker, bygger på metaforer. Det hænger sammen med, at den menneskelige hjernes begrebssystem er metaforisk i sin grundstruktur, hvilket gør metaforen til et grundlæggende forståelsesredskab. Det kognitive sprogsyns grundidé er, at al betydning bygger på forståelse og opponerer dermed imod, at mennesket kan finde en objektiv virkelighed. Den objektive virkelighed findes givetvis, men er utilgængelig for levende væsner, eftersom den i hjernen bliver fortolket og dermed afobjektiviseret. Det kognitive sprogsyn er klart antidualistisk i sit menneskesyn. Ånd og materie, eller sind og krop, er to sider af samme sag, og de lader sig ikke adskille. Mennesket er sin krop, og kan så at sige føle en betydning (jf titlen på Mark Johnsons bog The body in the mind). Dette begreb kalder de kognitive semantikere embodyment (den inkarnerede betydning, Ruus). Mennesket gør sig meget tidligt en masse sensomotoriske og sociokulturelle erfaringer, der tilsammen udgør dets erfaringsrealisme. Disse erfaringer gør bl.a., at der til mange ord hører en tilsvarende bevægelse, som sidder så dybt i os, er så inkarneret, at man mærker bevægelsen, så snart man opfanger det tilsvarende ord. Et eksempel kan være et verbum som at rejse sig, hvor vi straks mærker den tilsvarende bevægelse. Mennesket erfarer med alle dele af kroppen, og kroppen bliver derfor udgangspunkt for forståelse. 4

5 Det kognitive sprogsyn forsker på grundlag af to forpligtelser; generaliseringsforpligtelsen og den kognitive forpligtelse. Generaliseringsforpligtelsen går ud på, at forskningen skal være universel i den forstand, at det skal gælde alle aspekter af sprog. Denne forpligtelse er i høj grad ment som en modreaktion på den generative grammatiks tanke om, at hjernen er opdelt i forskellige moduler, og at der således er et modul særligt til sprog, som så er opdelt i forskellige moduler til syntaks, fonologi, morfologi og semantik. Det kognitive sprogsyn er nemlig på alle måder antimodulært (jf. det grundlæggende begreb embodyment), og mener således ikke, at man kan undersøge ét aspekt af den menneskelige psyke udtømmende uden også at se på resten. Og eftersom hjernen er en helhed, ligesom hjernen og kroppen er det, bygger forskellige aspekter af sprog på samme strukturer, hvilket naturligvis skal afspejle sig i forskningen. Den kognitive forpligtelse er knap så kompleks og handler om, at den nye forskning bør stemme overens med, hvad man ellers ved om kognition, også fra andre forskningsområder. Også denne forpligtelse knytter sig til det antimodulære menneskesyn, da man ikke kan have to modsatrettede teorier, når man ser mennesket som én helhed. Det er vigtigt at tilføje, at de to forpligtelser ikke implicerer, at mennesker overalt er ens. Menneskers hjerner er opbygget ens og mennesket forstår via erfaring, men eftersom denne erfaring i forskellige kulturer og samfund kan være meget forskellig, er menneskers forståelsesgrundlag også forskellige. Eftersom sindet og kroppen ikke kan adskilles, er den kognitive semantik nødsaget til at tilføje sprogforskningen helt nye fagdiscipliner. Lakoff og Johnson gør altså op med det autonome fra det formelle sprogsyn: Kognitivismen er det, man kalder et integrerende sprogsyn, hvor man ikke kun undersøger sproget, men også interesserer sig for andre faggrene, som man mener er relevante for sprogforskningen. Det kognitive sprogsyn beskæftiger sig således med neurologiske, psykologiske, kinæstetiske, sociologiske, kulturelle og sensomotoriske sider af sprogbrug og introducerer altså sprogforskningen for en vifte af (nye) videnskaber. Det kognitive sprogsyn er oprindeligt opdelt i to grene; den kognitive semantik og den kognitive tilgang til grammatik. Begge grene har et semantisk grundlag og bygger på embodyment, ligesom de begge føler sig underlagt såvel den kognitive forpligtelse som generaliseringsforpligtelsen. Forskellen ligger sådan set bare i interesseområder; hvor den kognitive grammatik, som det fremgår, beskæftiger sig med grammatik og leksikalisering, hører metaforteori og kategorisering til den kognitive semantik. Denne opgave vil i det følgende tage udgangspunkt i den kognitive 5

6 semantik med hovednavnene George Lakoff og Mark Johnson. Jeg behandler nedenfor et udvalg af teorier fra den kognitive semantik, som jeg finder repræsentativt for denne del af det kognitive sprogsyn. Kategorisering Den kognitive tankegang bygger på, at visse ord hænger sammen; fx hænger ordet gås sammen med ordet gæs. Dette lyder måske som en banal selvfølge, men det er det ikke. Det strukturelle sprogsyn, der slet ikke interesserer sig for det semantiske, ville eksempelvis afvise denne påstand blankt. En strukturalist ville måske interessere sig for at undersøge entalsformer i forhold til flertalsformer og derved behandle de to ord sammen, men da de ellers ser på form frem for indhold, er ovenstående påstand rent sludder for dem. Eftersom kognitivisterne altså er enige om, at ord kan være tæt knyttede til hinanden eller hænge sammen, arbejder de meget med semantiske kategoriseringer. En kategori har typisk en overog/eller flere underkategorier. Derudover kan samme ord tilhøre flere forskellige kategorier, og en kategori kan være tæt knyttet til en anden. Eksempelvis hører ordene stol, sofa, bord og seng alle under kategorien møbler, ligesom stuebord, spisebord, børnebord og natbord alle har overkategorien borde. Samtidig er et børnebord også underkategori til børneting. Som det måske allerede fremgår, kan kategoriseringen godt blive en noget rodet affære, og de kognitive semantikere bruger derfor ofte grafiske semantiske netværk, når de arbejder med forskellige kategorier i forhold til hinanden for at gøre det mere overskueligt. Nedenfor har jeg lavet et enkelt semantisk netværk ud fra eksemplet ovenfor. Pilene betyder, at det, der peges på, er underkategori til det, der peges fra. 6

7 møbel stol bord seng sofa børneting børnebord sofabord spisebord natbord Figur 1.Hierakisk semantisk netværk. Som man kan se på ovenstående figur, skitseres semantiske netværk kun med de kategorier, der er relevante i pågældende undersøgelse. Det er ganske enkelt umuligt at lave et netværk hvor alle kategorier bliver udtømt, da der altid vil være sammenhænge til nye kategorier, der så på den ene eller anden måde hænger sammen med endnu andre kategorier. Inden for kategorisering arbejder det kognitive sprogsyn med begrebet radiale kategorier. Det er kategorier, hvis medlemmer ikke er lige gode eksempler på kategorien, men hvor nogle medlemmer er prototypemedlemmer og andre er mere perifere medlemmer. De radiale kategorier ses som en cirkel, hvor de medlemmer, der har flest egenskaber, som passer til kategorien, er tættest på midten, mens medlemmer med færre egenskaber er placeret længere ude i cirklen. Eksempelvis er malerier og skulpturer prototyper på kunst, mens afføring på dåse ligger noget mere perifert inden for denne kategori. Det er karakteristisk, at det kun er prototyperne i de radiale kategorier, der er helt enighed om tilhører kategorien. Med deres forskning inden for semantiske kategorier tilfører de kognitive semantikere altså sproget et nyt semantisk grundlag for kategorisering, der på mange måder supplerer det hidtil eneherskende grammatiske grundlag. 7

8 Grundniveau Den kognitive semantik arbejder inden for sproget med et såkaldt grundniveau. Grundniveauet er et slags mellemniveau med overkategorier, der er mindre specifikke og underkategorier, der er mere specifikke. Eksempelvis befinder et ord som bil sig på grundniveauet, mens hverken overkategorien transportmiddel eller underkategorien Toyota gør det. Det er karakteristisk for ordene på grundniveauet, at det er de ord, små børn først lærer, og det er ofte meget korte ord. Det er desuden let at karakterisere ord på grundniveau rent funktionelt, og de har ofte knyttet et bestemt bevægelsesmønster til sig; man skærer med en kniv, bladrer og læser i en bog og sparker til en bold osv. Man kan således definere ord på grundniveau som de mest generelle ord, hvortil der hører et bestemt funktions- eller bevægelsesmønster. I det semantiske netværk (figur 1) er det således ordene stol, bord, sofa og seng, der befinder sig på grundniveauet. Det er ikke kun i forbindelse med substantiver, man taler om et grundniveau, selvom de er den mest håndgribelige ordklasse i denne sammenhæng. Verber, som fx at løbe og at gå er også på dette niveau med verbet at bevæge sig som overkategori. At løbe gadedrengeløb er i denne forbindelse en underkategori til at løbe. Man kan godt forestille sig, at nogle samfund har andre grundniveauord end dem, vi har i Danmark. Ideen er bare, at alle sprogsamfund har et grundniveau. I den vestlige verden har vi generelt de samme grundniveauord, hvilket naturligvis hænger sammen med, at vores kulturer er meget ens. Metaforteori Den kognitive semantik er måske allermest kendt for sin nytænkning inden for metaforbegrebet. I Hverdagens metaforer, eller Metafores we live by (metaforer, vi lever efter) som er den engelske og mere præcise titel, bliver det således bevist, hvordan sprog, men også menneskers tankegang i det hele taget, bygger på metaforer. Faktisk er metaforteorien så stærk i det kognitive sprogsyn, at det (kan) bruges som litterær analysemetode. Jeg vil i det følgende give en kort beskrivelse af de forskellige metafortyper, som Lakoff og Johnson introducerer i bogen. Strukturelle metaforer Strukturelle metaforer er metaforer, hvor et begreb beskrives vha. et andet. I Hverdagens metaforer bruges eksempler som diskussion er krig, tid er penge og kærligheden er en rejse. Det interessante ved disse metaforer er, at de, selvom mange aldrig har hørt om nogle af dem, alligevel eksisterer i 8

9 vores underbevidsthed. Det viser sig i den måde, hvorpå vi taler om diskussion, tid og kærlighed; nemlig med metaforer, der egentlig hører hjemme i samtaler om henholdsvis krig, penge og rejser. Tager vi eksempelvis begrebsmetaforen kærligheden er en rejse, viser udtryk som vi er nået langt i vores forhold, vi er gået i stå, vi er godt på vej til at blive gift og vore veje må skilles, at vi rent faktisk tænker på kærligheden som en rejse. Det er dog ikke alle egenskaber, vi overfører på et begreb i disse strukturelle metaforer, for var det det, ville man kunne sætte lighedstegn mellem de to begreber, og i ovenstående eksempel ville kærligheden rent faktisk være en rejse. Metaforen giver os mulighed for at fremhæve netop de aspekter ved kærligheden, som vi ønsker. Orienteringsmetaforer Orienteringsmetaforer bygger, som navnet antyder det, på den rumlige orientering, først og fremmest op og ned. Lakoff og Johnson har opdaget, at der er hele metaforsæt, der har rod i samme overordnede orientering. Det viser sig eksempelvis, at op bruges for glad, mens ned er ked af det: Man kan være oppe at køre, have optur på, være i højt humør, være i den syvende himmel ligesom man kan være langt nede, have nedtur og være nedtrykt. I Hverdagens metaforer beskrives ud over glad er op og ked af det er ned en række andre orienteringsmetaforer, der bygger på en op-ned-orientering, som stort set kan samles under én: Op er godt, og ned er dårligt (bevidst er op, ikke bevidst er ned, sundhed og liv er op, sygdom og død er ned, at have kontrol er op, at være under (andres) kontrol er ned, mere er op, mindre er ned, høj status er op, lav status, er ned, godt er op, dårligt er ned, dyd er op, fordærv er ned, fornuft er op, følelser er ned 2 ). Det passer i øvrigt fortrinligt med de danske slangord optur og nederen, som kan oversættes netop til godt og dårligt. Orienteringsmetaforerne kan, som rigtig meget andet inden for den kognitive semantik, forklares sociologisk og kulturelt. Eksempelvis går man ofte med bøjet hoved og kigger ned, hvis man er ked af det, mens man, når man er frisk og glad, er ret og altså virker højere. Hvad angår mere er op og mindre er ned, kan forklaringen findes i, at en bunke med mange penge er højere end en bunke med få penge. 2 Side i Hverdagens metaforer. 9

10 Ontologiske metaforer Langt de fleste ontologiske metaforer ser vi normalt ikke som metaforiske, og det er klart de mest komplekse metaforer. Vi bruger ontologiske metaforer for bedre at forstå et abstrakt og ikke afgrænset fænomen eller begreb: vi gør det via metaforen simpelthen afgrænset og mere konkret. Hverdagens metaforer betegner det eksempelvis som en ontologisk metafor, når vi kalder noget indviklet som prisstigninger inden for et enkelt lands grænser for inflation. På samme måde kalder vi et bestemt territorium af land for København og et andet for Lolland, så vi bedre kan overskue det og tale om det. Personifikationen er ligeledes en slags ontologisk metafor. Her gives et begreb aktive menneskelige egenskaber, hvilket gør det nemmere at forholde sig til, hvad det er for kræfter, der ligger bag det ontologiske begreb. Et eksempel på en personifikation er klæder skaber mennesker. Mange begrebsmetaforer er desuden ontologiske. I bogen bruges eksemplet bevidstheden er en maskine, som jo faktisk er ontologisk på to måder; bevidstheden er en måde at gøre forskellige tanker, vi er bevidste om, mere konkrete, og maskinemetaforen konkretiserer den stadig noget abstrakte bevidsthed. En anden ontologisk begrebsmetafor, som er grundlæggende for vores forståelse går ud på, at synsfeltet er en beholder. Det er derfor, vi kan tale om, at noget er ude af syne, eller at der er land i sigte. Metonymi Den kognitive semantik interesserer sig også for andre metaforiske operationer som fx metonymien, hvor man bruger en entitet til at referere til en anden der står i relation til den. 3 Den mest kendte metonymi er nok del-for-helhed, der, som navnet ekspliciterer, går ud på, at man refererer til en helhed ved kun at nævne en del af den som fx et jakkesæt for en mand, der bærer jakkesæt, eller en tyrenakke for en mand med tyrenakke. Således giver metonymien mulighed for at fremhæve et bestemt aspekt ved en ting eller person. Et del-for-helheds-spørgsmål som fx hvad siger de kloge hoveder? giver således andre konnationer end hvad siger tyndarmen 4? Som det fremgår, bygger vores tankegang altså på et helt netværk af forskellige metaforsystemer, som hjælper os med at forstå vores omgivelser. Forskellige metaforer hjælper os således med at 3 Side 42 i Hverdagens metaforer. 4 Slang for en slapsvans. 10

11 fremhæve de sider af en ting eller et begreb, som vi ønsker. Når vi prøver at slå tiden ihjel, ser vi fx bort fra andre grundlæggende metaforer, som eksempelvis tid er penge. Det gælder for de grundlæggende begrebsmetaforer, som det gør for alle andre aspekter af den kognitive semantik, at de er universelle i den forstand, at de forefindes i alle samfund, men det er ikke nødvendigvis de samme begrebsmetaforer, der gælder overalt. Eksempelvis ses tid ikke som penge i andre mere primitive samfund. Det er i det foregående bevist, hvor gennemgribende metaforsystemerne er i vores hjerner, så metaforteorien kan vist siges at leve fint op til den generelle forpligtelse om, at teorier skal gælde alle aspekter af sprog. Opfattelsesmønstre I bogen The body in the mind introducerer Mark Johnson begrebet image schema, (på dansk opfattelsesmønster, Ruus). Det er essentielt, at opfattelsesmønstrene er dannet på baggrund af forskellige sensomotoriske erfaringer, og at disse gøres meget tidligt i livet, hvilket afspejler sig i, at Johnson som introduktion til de forskellige opfattelsesmønstre beskriver, hvordan små børn gør sig erfaringer, der fører til disse mønstre. Mange af opfattelsesmønstrene ligner orienteringsmetaforerne, da begge tager udgangspunkt i den rumlige orientering og det helt centrale begreb embodyment. Det er ikke alle opfattelsesmønstre, der bygger på rumlig orientering. Der findes fx mønstre med udgangspunkt i kræft/styrke (force). Johnson pointerer dog, at disse mønstre ikke er så almindelige i den vestlige verden som andre steder. Johnson pointerer flere gange i sin bog, at opfattelsesmønstre er dynamiske, og at det derfor er misvisende fx at tegne dem eller på anden måde tro, at de kan opfattes som billeder. På side 29 giver han en meget koncis og præcis beskrivelse af opfattelsesmønstrene: I am identifying the schema as a continuous structure of an organizing activity.. Hjernen kan altså organisere vha. opfattelsesmønstre. Der er rigtig mange opfattelsesmønstre, og Johnson ekspliciterer selv, at der findes flere end de 27 på hans liste (s.126), ligesom han også overvejer, om fx ind-ud-mønsteret er for bredt, og snarere er delt i flere mindre mønstre. Jeg vil i det følgende gøre rede for nogle udvalgte centrale opfattelsesmønstre, og jeg har valgt at bruge de danske betegnelser, som også bruges i Hanne Ruus artikel Hvad er meningen? (1998). 11

12 Rum-mønsteret Rum-mønsteret er et slags beholdnings-mønster, der bygger på, at der er en tilstand inden i et rum og en anden tilstand uden for. Mønsteret isolerer således det, der er i rummet/beholderen fra omverdenen. Rum-mønsteret er som regel underforstået, når man bruger præpositionen i, men forekommer også ved andre præpositioner. Helt bogstaveligt kan man være i køkkenet eller i vandet, men man kan også være i vildrede, i familie eller i tvivl. På dansk bruger vi desuden rum-mønsteret i forbindelse med tid. Vi taler om, hvad der skete i går, i sidste måned og i sommer, mens englænderne her bruger during (i løbet af), og altså nærmere ser tiden som en kombination af rum-mønsteret og fra-til-mønsteret, hvor sommeren er et rum, hvori der er en begyndelse, en vej og en ende. Op-ned-mønsteret Dette opfattelsesmønster bygger på, at op er meget og ned er lidt, og det har samme kulturelle oprindelse som de orienteringsmetaforer, jeg har beskrevet, der bygger på det. Vi kender dette opfattelsesmønster fra udtryk som høje og lave temperaturer, faldende aktiekurser, højtuddannet personale mm. Fra-til-mønsteret Fra-til-mønsteret bygger på ideen om, at man har et udgangspunkt og et mål og en vej, der går mellem disse to fikspunkter. Det er således dette mønster, vi bruger, når vi taler om, hvor langt vi er i vores lektielæsning, at man kan skyde genvej i uddannelsessystemet, og at man kan have en midtvejskrise. For-bag-mønsteret Dette mønster tager udgangspunkt i tanken om, at mennesket har en for- og en bagside. Vi har forsiden (ansigtet) mod det, vi gerne vil se, mens det mindre vigtige eller ligegyldige bliver vendt ryggen, og i for-bag-mønsteret er det denne tanke, vi overfører på andre ting. Dermed er det foran godt, og det bagved skidt. Det er dette mønster, som eksempelvis udtrykkene bagsiden af medaljen, at være foran og at give nogen baghjul (man er altså foran dem) stammer fra. 12

13 Det er desuden sandsynligt, at dette mønster er grunden til, at så mange mennesker har så svært ved at acceptere, at ordet forfordelt oprindeligt er negativt ladet, og altså betyder, at man ikke bliver tilgodeset. Del-helheds-mønsteret Dette mønster minder om den klassiske metonymi, del for helhed, og den tager udgangspunkt i, at en helhed er sat sammen af forskellige dele altså med indbyrdes afhængighedsforhold. Eksempler på metaforer, der har baggrund i dette opfattelsesmønster kan være, at man er medlem af spejderbevægelsen, del af en popgruppe eller have en bedre halvdel. Desuden bunder verberne delagtiggøre, meddele og deltage i dette opfattelsesmønster, idet samvær (som jo foregår i grupper) og information ses som helheder. Cyklus-mønsteret Store dele af vores hverdag bygger på cyklus-mønsteret, eftersom døgnet, ugen, måneden og året er baseret på dette mønster: Det bliver morgen, middag, aften, mandag, tirsdag onsdag osv. Mere billedligt forårsages dette af jorden, der rent faktisk drejer rundt i en evig cyklus. Hjulet, der kører rundt og rundt, hører også under dette opfattelsesmønster. Metaforer som at få det hele til at løbe rundt, at noget går på tur (man skiftes, og alle får flere ture) og at stikke en kæp i hjulet bygger på cyklus-mønsteret. Opfattelsesmønstrene er tænkt som universelle i den forstand, at mennesker, uanset hvilken kultur de stammer fra, vil have denne slags mønstre, som bygger på erfaring og giver en referenceramme for forskellige sproglige udtryk. Nogle opfattelsesmønstre vil dog være mere eller mindre dominerende i forskellige kulturer. De samme udtryk behøver da også langt fra at tage udgangspunkt i samme opfattelsesmønster på alle sprog. Eksempelvis har det rod i rum-mønsteret, når englændere kan wake out of a deep sleep, hvor søvnen er et rum, man har været nede i, mens det tilsvarende danske at vågne op af en dyb søvn bygger på op-ned-mønsteret og herunder orienteringsmetaforen op er bevidst og ned er ubevidst. Jeg har i det ovenstående forsøgt at give så lette metaforeksempler som muligt, for der findes mange meget komplekse metaforer, der bygger på flere opfattelsesmønstre samtidig. Eksempelvis bunder en metafor som at gå i ring i cyklus-mønsteret, men samtidig er der et underliggende til-fra- 13

14 mønster, der siger, at man burde gå fra A til B, hvorfor det altså er fjollet at gå målløst i ring. På samme måde er det med udtrykket at være uden for fællesskabet, der både bygger på rum-mønsteret med fællesskabet som rum, samtidig med at det implicerer, at fællesskabet er en helhed, man kunne være en del af. I det hele taget overlapper flere af opfattelsesmønstrene hinanden, så det kan være meget svært at holde styr på dem. Jeg har fx undladt at gøre rede for ind-ud-mønstret, da jeg syntes, det hang så tæt sammen med rum-mønsteret, at man ikke at kan forklare, hvordan de adskiller sig fra hinanden ordentligt. Samtidig med at nogle opfattelsesmønstre minder om hinanden, er nogle af dem også stort set identiske med orienteringsmetaforerne. Dette hænger selvfølgelig sammen med, at opfattelsesmønstrene er grundlæggende, og at orienteringsmetaforerne derfor bygger på dem, hvilket i høj grad vidner om, at teorierne lever op til såvel generaliseringsforpligtelsen som den kognitive forpligtelse. Diskussion Som det er vist i et foregående, er den kognitive semantik en videnskab, der sætter sammenhæng og harmoni inden for forskning højt, hvilket klart afspejles i teorierne, hvor næsten alt kan forklares sociokulturelt og/eller sensomotorisk. Der er en klar overensstemmelse inden for det materiale, jeg her har behandlet; der er overlap og dermed harmoni mellem de forskellige teorier, hvilket stemmer helt overens med den kognitive forpligtelse og generaliseringsforpligtelsen. Det skinner dog igennem, at den kognitive semantiks forskning, er opstået på baggrund af den vestlige verdens samfund og kulturer, og at den derfor ikke bare passer i sin nuværende form ind overalt. Grundideen om, at mennesket forstår vha. opfattelsesmønstre og grundlæggende begrebsmetaforer, er universel, men mange af eksemplerne ville nok skulle nytænkes og omtolkes i andre samfund. Det kognitive sprogsyn har, ligesom alle andre sprogsyn, dele af sproget, som det beskriver rigtig godt og dele, som det har problemer med at beskrive. En af de mest iøjefaldende svagheder er nok, at det kognitive sprogsyn ikke egner sig særlig godt til talesprog. Jeg har tidligere nævnt, at sprogsynet, i modsætning til det formelle og det strukturalistiske, er et integrerende sprogsyn, men det skal forstås sådan, at mennesket tænkes med (jf. det sociologiske, det neurologiske og det 14

15 kinæstetiske grundlag) i forskningen. Sprogsynet beskæftiger sig nemlig ikke gerne med talesprog, for hvis det gjorde, ville det højst sandsynligt hurtigt komme i problemer. Det kognitive sprogsyn bygger nemlig på det semantiske i sproget, men tager ikke højde for ting som intonation, pauser, stammen mm., som i høj grad også kan være betydningsbærende. På samme måde har den kognitive semantik heller ikke redskaber, der kan finde og forklare ironi og sarkasme eller dialekt, jargon og slang, ligesom det ikke interesserer sig for forskellige sproghandlinger. Vil man beskæftige sig med talesprog, har man det altså nok nemmere inden for et andet sprogsyn som eksempelvis det integrerede sprogsyn eller sociolingvistikken og herunder konversationsanalyse. Der er dog også styrker ved ikke at være afhængig af talesprog i sin forskning. Eksempelvis kan de kognitive semantikere også forske i ældre sprog vha. skriftligt materiale. Her må talesprogsafhængige sprogsyn nøjes med radio- og tv-udsendelser, som jo ikke findes nær så gamle som skriftkilder. Desuden er det ofte noget stiliserede og kunstige situationer, der forefindes i radio- og tv-materiale, hvilket bevirker, at mange sprogforskere ikke vil bruge det eller i hvert fald undersøger det med forbehold for den ikke naturlige talesituation. En anden styrke ved den kognitive semantik er, at den har formået at påvise, hvilken kreativitet der ligger til grundlag for semantikken, og altså hvordan mennesket ikke kun videregiver betydning, men hele tiden skaber betydning. Med sin nyskabende metaforteori har den kognitive semantik således kastet lys over, hvordan betydning skabes vha. flere og mere komplekse systemer end blot grammatikken. Den har vist, hvordan den menneskelige hjerne strukturerer ord og viden efter logiske semantiske ligheder snarere end efter grammatiske størrelser som verber og substantiver i forskellige tider og kasus. Dermed ikke sagt, at grammatik ikke er en væsentlig del af sprogbrug, ligesom en grammatisk forkert sætning naturligvis kan have semantiske konsekvenser, men andre faktorer spiller også ind. En af de helt store styrker ved det kognitive sprogsyn er selvfølgelig, at det er så universelt, som det er. Det har formået at bevise og beskrive sprogets særlige metaforiske strukturer, og det har kastet lys over, hvordan mennesket erfarer og forstår. Et sprogsyn som det integrerede, der lægger meget vægt på, at sprog opstår i bestemte situationer og helst skal fanges i disse, har ikke nær så gode muligheder for at lave universel forskning, hvilket mange af os udenforstående opfatter som en svaghed. 15

16 Der kan dog også være ulemper ved, at de kognitive semantikere er universalister og altså i høj grad har medtaget tanken om sproget som byggende på homogene strukturer fra det formelle sprogsyn. Når man forpligter sig til, at ens forskning skal sige noget generelt om sproget, afskærer man jo samtidig sig selv fra alle de sider af sprogvidenskaben, der kan sige noget særligt om specifikke situationer. Selv om sprog har fællestræk, er det en kendsgerning, at de også er forskellige, og ved ikke at interessere sig for dette aspekt begrænser det kognitive sprogsyn deres forskningsmuligheder. Konklusion Det er altså karakteristisk for det kognitive sprogsyn, at alt hænger nøje sammen, da alle teorier bygger på ideen om embodyment og lever op til såvel den kognitive forpligtelse som generaliseringsforpligtelsen. Det gør, at sprogsynet generelt er let gennemskueligt, når man først kender til grundideerne. Samtidig gør det, at sprogsynet er rimelig overskueligt på trods af det store antal af mønstre, metaforer og teorier generelt. Den kognitive semantik har formået at belyse, hvordan metaformønstre har oprindelse i menneskelig erfaring. Det er dog endnu ikke alle metaforiske problemstillinger, sprogsynet kan forklare. Eksempelvis har det givet mange semantikere grå hår i hovedet, at vi går på posthuset, men i banken. Det kognitive sprogsyn er altså antidualistisk og antimodulært i sit menneskesyn. Det er et integrerende sprogsyn, der har formået at bevise, hvordan sproget bygger på forskellige processer, der er dybt forankret i den menneskelige biologi (det sensomotoriske) og i menneskets omgivelser (det sociokulturelle). Sprogsynet tænker på sprog som opbygget af homogene strukturer, som sprogbrugere udbygger kreativt. Det kognitive sprogsyn viser ligeledes, hvordan semantik og betydning er meget mere end grammatiske strukturer; at mennesket forstår vha. grundlæggende metaforsystemer og semantiske netværk. 16

17 Litteraturliste B.W. Fortson IV, An Approach to Semantic Change i The Handbook of Historical Linguistics, Blackwell, ns. Evans, Vyvyan og Green, Melanie, The nature of cognitive linguistics i Cognitive Linguistics, Edinburgh University Press, ns. Johnson, Mark, The Body in the Mind, The University of Chicago Press, ns. Johnson, Mark og Lakoff, George, Hverdagens metaforer side 13-91, Hans Reitzels forlag, Gylling, ns. Ruus, Hanne, Det er da indlysende! i Sprogpsykologi, Museum Tusculanum, ns. Ruus, Hanne, Hvad er meningen? ikke udgivet ns. Ruus, Hanne, Kognitiv semantik på dansk i 3. møde om udforskningen af dansk sprog, Aarhus University Press, ns. Ruus, Hanne, Lexical Networks i The Nordic Languages and Modern Linguistics, Frodskapersetur føroya, ns. Ruus, Hanne, Ordnetværker og semantiske relationer i Danske Kerneord I, Museum Tusculanum, ns. I alt 424 ns. 17

Semantiske relationer og begrebssystemer

Semantiske relationer og begrebssystemer Semantiske relationer og begrebssystemer I denne opgave vil jeg beskæftige mig med semantiske relationer og begrebssystemer med udgangspunkt i en oplysende tekst fra Politikens Vinbog (se bilag). Jeg vil

Læs mere

Sprog og tanke er den farlig? - kan den spises?

Sprog og tanke er den farlig? - kan den spises? Sprog og tanke er den farlig? - kan den spises? Michael Ejstrup Forskningschef i sprog Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Lynkursus i sprogvidenskab (1) Start i antikkens Grækenland med Aristoteles

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme GRATIS GUIDE 3 simple trin til at forstå dine drømme Forstå dine drømme - og find modet til at være dig selv Introduktion Denne guide er især tiltænkt dig, som gerne enten vil gå i gang med drømmearbejde,

Læs mere

Infographic Klasse arbejdsmiljø

Infographic Klasse arbejdsmiljø Infographic Klasse arbejdsmiljø Skitse af vores tidlige design Rapport af : 1/7 Målgruppen Målgruppen for vores infographic er generelt eleverne som der går på ZBC i Vordingborg, dog skal det ikke undlades

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Poster Indhold Keep it simple! Undlad hellere noget forklarende tekst eller nogle resultater idet en overfyldt poster let bliver kedelig og triviel at kigge

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Du er budskabet - præsentationsteknik

Du er budskabet - præsentationsteknik Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Whiteboard eller PowerPoint?

Whiteboard eller PowerPoint? Whiteboard eller PowerPoint? Mette Winther Herskin og Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 Er vi bare old school? Visuelle forklaringer er en helt central del af Herskin-metoden og ikke nok med, at forklaringerne

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG OLIVER(30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af.

1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG OLIVER(30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af. 1 1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG (30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af. LÆGE 1 Ja, Oliver, vi kan forstå, at du er ved at gå tilbage til dine

Læs mere

Kunsten at formulere udfordringer

Kunsten at formulere udfordringer Kunsten at formulere udfordringer Sådan formulerer du udfordringer, så de motiverer og frister til nytænkning! Af Lise Damkjær og Lene Bornemann Innovationsstrategi Her får du vores bud på Danmarks nye

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere