Anna Kristiansen Sprog 4, fri skriftlig eksamensopgave. Juni Kognitiv semantik Sprog 4 Anna Kristiansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anna Kristiansen Sprog 4, fri skriftlig eksamensopgave. Juni 2008. Kognitiv semantik Sprog 4 Anna Kristiansen"

Transkript

1 Kognitiv semantik Sprog 4 Anna Kristiansen 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... side 1 Baggrund for den kognitive semantik....side 2 Kategorisering....side 4 Grundniveau... side 6 Metaforteori:... side 6 1. strukturelle metaforer...side 6 2. orienteringsmetaforer...side 7 3. ontologiske metaforer...side 8 4. metonymier...side 8 Opfattelsesmønstre...side 9 Diskussion...side 12 Konklusion....side 14 Litteraturliste.side 15 2

3 Indledning Mark Johnson og George Lakoff revolutionerede i 1980 den eksisterende viden om metaforteori og grundlagde samtidig det kognitive sprogsyn 1 med bogen Metafores, we live by (Hverdagens metaforer). Jeg vil i denne opgave beskæftige mig med forskellige aspekter af den kognitive semantik og diskutere, hvordan de hænger sammen med sprogsynet som helhed, herunder i hvilken grad, de lever op til den kognitive forpligtelse og generaliseringsforpligtelsen (disse to beskrives indgående på side 3). Opgaven skal munde ud i en diskussion af sprogsynets styrker og svagheder med perspektivering til andre sprogsyn. Jeg vil i det følgende gøre rede for hovedsynspunkter og centrale begreber i den kognitive semantik med tilhørende delkonklusioner, hvorefter jeg vil diskutere, i hvilket omfang sprogsynet formår at beskrive forskellige aspekter af sproget, og hvordan det står i forhold til andre herskende sprogsyn. 1 Egentlig siger man, at det kognitive sprogsyn blev grundlagt i 1979, men det var Hverdagens metaforer, der rigtig satte skub i tingene. 3

4 Den kognitive semantiks baggrund Det kognitive sprogsyn opstod i USA i slutningen af 1970 erne. På dette tidspunkt var det det formelle sprogsyn, der var det primære i USA med hovedfiguren Noam Chomsky. Det formelle sprogsyn er autonomt, forstået på den måde, at det beskæftiger sig med sproget alene, altså isoleret fra andre områder af videnskaben og verden. George Lakoff er oprindeligt af en afart af den formelle lingvistiks skole (den generative semantik), men kunne ikke forene sig med tanken om, at det var det grammatiske, der skabte mening i sproget. Dette førte til, at han sammen med landsmanden Mark Johnson grundlagde det kognitive sprogsyn som en reaktion mod det formelle sprogsyn. Det kognitive sprogsyn interesserer sig specielt for den måde, hvorpå mennesket skaber betydning med sproget, og dets påstand er, at dette i høj grad foregår vha. forskellige grundlæggende metaforstrukturer. I 1980 udgav George Lakoff og Mark Johnson således bogen Metaphors we live by, der er blevet en milepæl inden for såvel metaforteori som kognitiv semantik. Værket gør op med den gængse opfattelse af, at metaforer er noget, der hører retorikken og poetisk litteratur til og viser, hvordan stort set alt, hvad vi siger og tænker, bygger på metaforer. Det hænger sammen med, at den menneskelige hjernes begrebssystem er metaforisk i sin grundstruktur, hvilket gør metaforen til et grundlæggende forståelsesredskab. Det kognitive sprogsyns grundidé er, at al betydning bygger på forståelse og opponerer dermed imod, at mennesket kan finde en objektiv virkelighed. Den objektive virkelighed findes givetvis, men er utilgængelig for levende væsner, eftersom den i hjernen bliver fortolket og dermed afobjektiviseret. Det kognitive sprogsyn er klart antidualistisk i sit menneskesyn. Ånd og materie, eller sind og krop, er to sider af samme sag, og de lader sig ikke adskille. Mennesket er sin krop, og kan så at sige føle en betydning (jf titlen på Mark Johnsons bog The body in the mind). Dette begreb kalder de kognitive semantikere embodyment (den inkarnerede betydning, Ruus). Mennesket gør sig meget tidligt en masse sensomotoriske og sociokulturelle erfaringer, der tilsammen udgør dets erfaringsrealisme. Disse erfaringer gør bl.a., at der til mange ord hører en tilsvarende bevægelse, som sidder så dybt i os, er så inkarneret, at man mærker bevægelsen, så snart man opfanger det tilsvarende ord. Et eksempel kan være et verbum som at rejse sig, hvor vi straks mærker den tilsvarende bevægelse. Mennesket erfarer med alle dele af kroppen, og kroppen bliver derfor udgangspunkt for forståelse. 4

5 Det kognitive sprogsyn forsker på grundlag af to forpligtelser; generaliseringsforpligtelsen og den kognitive forpligtelse. Generaliseringsforpligtelsen går ud på, at forskningen skal være universel i den forstand, at det skal gælde alle aspekter af sprog. Denne forpligtelse er i høj grad ment som en modreaktion på den generative grammatiks tanke om, at hjernen er opdelt i forskellige moduler, og at der således er et modul særligt til sprog, som så er opdelt i forskellige moduler til syntaks, fonologi, morfologi og semantik. Det kognitive sprogsyn er nemlig på alle måder antimodulært (jf. det grundlæggende begreb embodyment), og mener således ikke, at man kan undersøge ét aspekt af den menneskelige psyke udtømmende uden også at se på resten. Og eftersom hjernen er en helhed, ligesom hjernen og kroppen er det, bygger forskellige aspekter af sprog på samme strukturer, hvilket naturligvis skal afspejle sig i forskningen. Den kognitive forpligtelse er knap så kompleks og handler om, at den nye forskning bør stemme overens med, hvad man ellers ved om kognition, også fra andre forskningsområder. Også denne forpligtelse knytter sig til det antimodulære menneskesyn, da man ikke kan have to modsatrettede teorier, når man ser mennesket som én helhed. Det er vigtigt at tilføje, at de to forpligtelser ikke implicerer, at mennesker overalt er ens. Menneskers hjerner er opbygget ens og mennesket forstår via erfaring, men eftersom denne erfaring i forskellige kulturer og samfund kan være meget forskellig, er menneskers forståelsesgrundlag også forskellige. Eftersom sindet og kroppen ikke kan adskilles, er den kognitive semantik nødsaget til at tilføje sprogforskningen helt nye fagdiscipliner. Lakoff og Johnson gør altså op med det autonome fra det formelle sprogsyn: Kognitivismen er det, man kalder et integrerende sprogsyn, hvor man ikke kun undersøger sproget, men også interesserer sig for andre faggrene, som man mener er relevante for sprogforskningen. Det kognitive sprogsyn beskæftiger sig således med neurologiske, psykologiske, kinæstetiske, sociologiske, kulturelle og sensomotoriske sider af sprogbrug og introducerer altså sprogforskningen for en vifte af (nye) videnskaber. Det kognitive sprogsyn er oprindeligt opdelt i to grene; den kognitive semantik og den kognitive tilgang til grammatik. Begge grene har et semantisk grundlag og bygger på embodyment, ligesom de begge føler sig underlagt såvel den kognitive forpligtelse som generaliseringsforpligtelsen. Forskellen ligger sådan set bare i interesseområder; hvor den kognitive grammatik, som det fremgår, beskæftiger sig med grammatik og leksikalisering, hører metaforteori og kategorisering til den kognitive semantik. Denne opgave vil i det følgende tage udgangspunkt i den kognitive 5

6 semantik med hovednavnene George Lakoff og Mark Johnson. Jeg behandler nedenfor et udvalg af teorier fra den kognitive semantik, som jeg finder repræsentativt for denne del af det kognitive sprogsyn. Kategorisering Den kognitive tankegang bygger på, at visse ord hænger sammen; fx hænger ordet gås sammen med ordet gæs. Dette lyder måske som en banal selvfølge, men det er det ikke. Det strukturelle sprogsyn, der slet ikke interesserer sig for det semantiske, ville eksempelvis afvise denne påstand blankt. En strukturalist ville måske interessere sig for at undersøge entalsformer i forhold til flertalsformer og derved behandle de to ord sammen, men da de ellers ser på form frem for indhold, er ovenstående påstand rent sludder for dem. Eftersom kognitivisterne altså er enige om, at ord kan være tæt knyttede til hinanden eller hænge sammen, arbejder de meget med semantiske kategoriseringer. En kategori har typisk en overog/eller flere underkategorier. Derudover kan samme ord tilhøre flere forskellige kategorier, og en kategori kan være tæt knyttet til en anden. Eksempelvis hører ordene stol, sofa, bord og seng alle under kategorien møbler, ligesom stuebord, spisebord, børnebord og natbord alle har overkategorien borde. Samtidig er et børnebord også underkategori til børneting. Som det måske allerede fremgår, kan kategoriseringen godt blive en noget rodet affære, og de kognitive semantikere bruger derfor ofte grafiske semantiske netværk, når de arbejder med forskellige kategorier i forhold til hinanden for at gøre det mere overskueligt. Nedenfor har jeg lavet et enkelt semantisk netværk ud fra eksemplet ovenfor. Pilene betyder, at det, der peges på, er underkategori til det, der peges fra. 6

7 møbel stol bord seng sofa børneting børnebord sofabord spisebord natbord Figur 1.Hierakisk semantisk netværk. Som man kan se på ovenstående figur, skitseres semantiske netværk kun med de kategorier, der er relevante i pågældende undersøgelse. Det er ganske enkelt umuligt at lave et netværk hvor alle kategorier bliver udtømt, da der altid vil være sammenhænge til nye kategorier, der så på den ene eller anden måde hænger sammen med endnu andre kategorier. Inden for kategorisering arbejder det kognitive sprogsyn med begrebet radiale kategorier. Det er kategorier, hvis medlemmer ikke er lige gode eksempler på kategorien, men hvor nogle medlemmer er prototypemedlemmer og andre er mere perifere medlemmer. De radiale kategorier ses som en cirkel, hvor de medlemmer, der har flest egenskaber, som passer til kategorien, er tættest på midten, mens medlemmer med færre egenskaber er placeret længere ude i cirklen. Eksempelvis er malerier og skulpturer prototyper på kunst, mens afføring på dåse ligger noget mere perifert inden for denne kategori. Det er karakteristisk, at det kun er prototyperne i de radiale kategorier, der er helt enighed om tilhører kategorien. Med deres forskning inden for semantiske kategorier tilfører de kognitive semantikere altså sproget et nyt semantisk grundlag for kategorisering, der på mange måder supplerer det hidtil eneherskende grammatiske grundlag. 7

8 Grundniveau Den kognitive semantik arbejder inden for sproget med et såkaldt grundniveau. Grundniveauet er et slags mellemniveau med overkategorier, der er mindre specifikke og underkategorier, der er mere specifikke. Eksempelvis befinder et ord som bil sig på grundniveauet, mens hverken overkategorien transportmiddel eller underkategorien Toyota gør det. Det er karakteristisk for ordene på grundniveauet, at det er de ord, små børn først lærer, og det er ofte meget korte ord. Det er desuden let at karakterisere ord på grundniveau rent funktionelt, og de har ofte knyttet et bestemt bevægelsesmønster til sig; man skærer med en kniv, bladrer og læser i en bog og sparker til en bold osv. Man kan således definere ord på grundniveau som de mest generelle ord, hvortil der hører et bestemt funktions- eller bevægelsesmønster. I det semantiske netværk (figur 1) er det således ordene stol, bord, sofa og seng, der befinder sig på grundniveauet. Det er ikke kun i forbindelse med substantiver, man taler om et grundniveau, selvom de er den mest håndgribelige ordklasse i denne sammenhæng. Verber, som fx at løbe og at gå er også på dette niveau med verbet at bevæge sig som overkategori. At løbe gadedrengeløb er i denne forbindelse en underkategori til at løbe. Man kan godt forestille sig, at nogle samfund har andre grundniveauord end dem, vi har i Danmark. Ideen er bare, at alle sprogsamfund har et grundniveau. I den vestlige verden har vi generelt de samme grundniveauord, hvilket naturligvis hænger sammen med, at vores kulturer er meget ens. Metaforteori Den kognitive semantik er måske allermest kendt for sin nytænkning inden for metaforbegrebet. I Hverdagens metaforer, eller Metafores we live by (metaforer, vi lever efter) som er den engelske og mere præcise titel, bliver det således bevist, hvordan sprog, men også menneskers tankegang i det hele taget, bygger på metaforer. Faktisk er metaforteorien så stærk i det kognitive sprogsyn, at det (kan) bruges som litterær analysemetode. Jeg vil i det følgende give en kort beskrivelse af de forskellige metafortyper, som Lakoff og Johnson introducerer i bogen. Strukturelle metaforer Strukturelle metaforer er metaforer, hvor et begreb beskrives vha. et andet. I Hverdagens metaforer bruges eksempler som diskussion er krig, tid er penge og kærligheden er en rejse. Det interessante ved disse metaforer er, at de, selvom mange aldrig har hørt om nogle af dem, alligevel eksisterer i 8

9 vores underbevidsthed. Det viser sig i den måde, hvorpå vi taler om diskussion, tid og kærlighed; nemlig med metaforer, der egentlig hører hjemme i samtaler om henholdsvis krig, penge og rejser. Tager vi eksempelvis begrebsmetaforen kærligheden er en rejse, viser udtryk som vi er nået langt i vores forhold, vi er gået i stå, vi er godt på vej til at blive gift og vore veje må skilles, at vi rent faktisk tænker på kærligheden som en rejse. Det er dog ikke alle egenskaber, vi overfører på et begreb i disse strukturelle metaforer, for var det det, ville man kunne sætte lighedstegn mellem de to begreber, og i ovenstående eksempel ville kærligheden rent faktisk være en rejse. Metaforen giver os mulighed for at fremhæve netop de aspekter ved kærligheden, som vi ønsker. Orienteringsmetaforer Orienteringsmetaforer bygger, som navnet antyder det, på den rumlige orientering, først og fremmest op og ned. Lakoff og Johnson har opdaget, at der er hele metaforsæt, der har rod i samme overordnede orientering. Det viser sig eksempelvis, at op bruges for glad, mens ned er ked af det: Man kan være oppe at køre, have optur på, være i højt humør, være i den syvende himmel ligesom man kan være langt nede, have nedtur og være nedtrykt. I Hverdagens metaforer beskrives ud over glad er op og ked af det er ned en række andre orienteringsmetaforer, der bygger på en op-ned-orientering, som stort set kan samles under én: Op er godt, og ned er dårligt (bevidst er op, ikke bevidst er ned, sundhed og liv er op, sygdom og død er ned, at have kontrol er op, at være under (andres) kontrol er ned, mere er op, mindre er ned, høj status er op, lav status, er ned, godt er op, dårligt er ned, dyd er op, fordærv er ned, fornuft er op, følelser er ned 2 ). Det passer i øvrigt fortrinligt med de danske slangord optur og nederen, som kan oversættes netop til godt og dårligt. Orienteringsmetaforerne kan, som rigtig meget andet inden for den kognitive semantik, forklares sociologisk og kulturelt. Eksempelvis går man ofte med bøjet hoved og kigger ned, hvis man er ked af det, mens man, når man er frisk og glad, er ret og altså virker højere. Hvad angår mere er op og mindre er ned, kan forklaringen findes i, at en bunke med mange penge er højere end en bunke med få penge. 2 Side i Hverdagens metaforer. 9

10 Ontologiske metaforer Langt de fleste ontologiske metaforer ser vi normalt ikke som metaforiske, og det er klart de mest komplekse metaforer. Vi bruger ontologiske metaforer for bedre at forstå et abstrakt og ikke afgrænset fænomen eller begreb: vi gør det via metaforen simpelthen afgrænset og mere konkret. Hverdagens metaforer betegner det eksempelvis som en ontologisk metafor, når vi kalder noget indviklet som prisstigninger inden for et enkelt lands grænser for inflation. På samme måde kalder vi et bestemt territorium af land for København og et andet for Lolland, så vi bedre kan overskue det og tale om det. Personifikationen er ligeledes en slags ontologisk metafor. Her gives et begreb aktive menneskelige egenskaber, hvilket gør det nemmere at forholde sig til, hvad det er for kræfter, der ligger bag det ontologiske begreb. Et eksempel på en personifikation er klæder skaber mennesker. Mange begrebsmetaforer er desuden ontologiske. I bogen bruges eksemplet bevidstheden er en maskine, som jo faktisk er ontologisk på to måder; bevidstheden er en måde at gøre forskellige tanker, vi er bevidste om, mere konkrete, og maskinemetaforen konkretiserer den stadig noget abstrakte bevidsthed. En anden ontologisk begrebsmetafor, som er grundlæggende for vores forståelse går ud på, at synsfeltet er en beholder. Det er derfor, vi kan tale om, at noget er ude af syne, eller at der er land i sigte. Metonymi Den kognitive semantik interesserer sig også for andre metaforiske operationer som fx metonymien, hvor man bruger en entitet til at referere til en anden der står i relation til den. 3 Den mest kendte metonymi er nok del-for-helhed, der, som navnet ekspliciterer, går ud på, at man refererer til en helhed ved kun at nævne en del af den som fx et jakkesæt for en mand, der bærer jakkesæt, eller en tyrenakke for en mand med tyrenakke. Således giver metonymien mulighed for at fremhæve et bestemt aspekt ved en ting eller person. Et del-for-helheds-spørgsmål som fx hvad siger de kloge hoveder? giver således andre konnationer end hvad siger tyndarmen 4? Som det fremgår, bygger vores tankegang altså på et helt netværk af forskellige metaforsystemer, som hjælper os med at forstå vores omgivelser. Forskellige metaforer hjælper os således med at 3 Side 42 i Hverdagens metaforer. 4 Slang for en slapsvans. 10

11 fremhæve de sider af en ting eller et begreb, som vi ønsker. Når vi prøver at slå tiden ihjel, ser vi fx bort fra andre grundlæggende metaforer, som eksempelvis tid er penge. Det gælder for de grundlæggende begrebsmetaforer, som det gør for alle andre aspekter af den kognitive semantik, at de er universelle i den forstand, at de forefindes i alle samfund, men det er ikke nødvendigvis de samme begrebsmetaforer, der gælder overalt. Eksempelvis ses tid ikke som penge i andre mere primitive samfund. Det er i det foregående bevist, hvor gennemgribende metaforsystemerne er i vores hjerner, så metaforteorien kan vist siges at leve fint op til den generelle forpligtelse om, at teorier skal gælde alle aspekter af sprog. Opfattelsesmønstre I bogen The body in the mind introducerer Mark Johnson begrebet image schema, (på dansk opfattelsesmønster, Ruus). Det er essentielt, at opfattelsesmønstrene er dannet på baggrund af forskellige sensomotoriske erfaringer, og at disse gøres meget tidligt i livet, hvilket afspejler sig i, at Johnson som introduktion til de forskellige opfattelsesmønstre beskriver, hvordan små børn gør sig erfaringer, der fører til disse mønstre. Mange af opfattelsesmønstrene ligner orienteringsmetaforerne, da begge tager udgangspunkt i den rumlige orientering og det helt centrale begreb embodyment. Det er ikke alle opfattelsesmønstre, der bygger på rumlig orientering. Der findes fx mønstre med udgangspunkt i kræft/styrke (force). Johnson pointerer dog, at disse mønstre ikke er så almindelige i den vestlige verden som andre steder. Johnson pointerer flere gange i sin bog, at opfattelsesmønstre er dynamiske, og at det derfor er misvisende fx at tegne dem eller på anden måde tro, at de kan opfattes som billeder. På side 29 giver han en meget koncis og præcis beskrivelse af opfattelsesmønstrene: I am identifying the schema as a continuous structure of an organizing activity.. Hjernen kan altså organisere vha. opfattelsesmønstre. Der er rigtig mange opfattelsesmønstre, og Johnson ekspliciterer selv, at der findes flere end de 27 på hans liste (s.126), ligesom han også overvejer, om fx ind-ud-mønsteret er for bredt, og snarere er delt i flere mindre mønstre. Jeg vil i det følgende gøre rede for nogle udvalgte centrale opfattelsesmønstre, og jeg har valgt at bruge de danske betegnelser, som også bruges i Hanne Ruus artikel Hvad er meningen? (1998). 11

12 Rum-mønsteret Rum-mønsteret er et slags beholdnings-mønster, der bygger på, at der er en tilstand inden i et rum og en anden tilstand uden for. Mønsteret isolerer således det, der er i rummet/beholderen fra omverdenen. Rum-mønsteret er som regel underforstået, når man bruger præpositionen i, men forekommer også ved andre præpositioner. Helt bogstaveligt kan man være i køkkenet eller i vandet, men man kan også være i vildrede, i familie eller i tvivl. På dansk bruger vi desuden rum-mønsteret i forbindelse med tid. Vi taler om, hvad der skete i går, i sidste måned og i sommer, mens englænderne her bruger during (i løbet af), og altså nærmere ser tiden som en kombination af rum-mønsteret og fra-til-mønsteret, hvor sommeren er et rum, hvori der er en begyndelse, en vej og en ende. Op-ned-mønsteret Dette opfattelsesmønster bygger på, at op er meget og ned er lidt, og det har samme kulturelle oprindelse som de orienteringsmetaforer, jeg har beskrevet, der bygger på det. Vi kender dette opfattelsesmønster fra udtryk som høje og lave temperaturer, faldende aktiekurser, højtuddannet personale mm. Fra-til-mønsteret Fra-til-mønsteret bygger på ideen om, at man har et udgangspunkt og et mål og en vej, der går mellem disse to fikspunkter. Det er således dette mønster, vi bruger, når vi taler om, hvor langt vi er i vores lektielæsning, at man kan skyde genvej i uddannelsessystemet, og at man kan have en midtvejskrise. For-bag-mønsteret Dette mønster tager udgangspunkt i tanken om, at mennesket har en for- og en bagside. Vi har forsiden (ansigtet) mod det, vi gerne vil se, mens det mindre vigtige eller ligegyldige bliver vendt ryggen, og i for-bag-mønsteret er det denne tanke, vi overfører på andre ting. Dermed er det foran godt, og det bagved skidt. Det er dette mønster, som eksempelvis udtrykkene bagsiden af medaljen, at være foran og at give nogen baghjul (man er altså foran dem) stammer fra. 12

13 Det er desuden sandsynligt, at dette mønster er grunden til, at så mange mennesker har så svært ved at acceptere, at ordet forfordelt oprindeligt er negativt ladet, og altså betyder, at man ikke bliver tilgodeset. Del-helheds-mønsteret Dette mønster minder om den klassiske metonymi, del for helhed, og den tager udgangspunkt i, at en helhed er sat sammen af forskellige dele altså med indbyrdes afhængighedsforhold. Eksempler på metaforer, der har baggrund i dette opfattelsesmønster kan være, at man er medlem af spejderbevægelsen, del af en popgruppe eller have en bedre halvdel. Desuden bunder verberne delagtiggøre, meddele og deltage i dette opfattelsesmønster, idet samvær (som jo foregår i grupper) og information ses som helheder. Cyklus-mønsteret Store dele af vores hverdag bygger på cyklus-mønsteret, eftersom døgnet, ugen, måneden og året er baseret på dette mønster: Det bliver morgen, middag, aften, mandag, tirsdag onsdag osv. Mere billedligt forårsages dette af jorden, der rent faktisk drejer rundt i en evig cyklus. Hjulet, der kører rundt og rundt, hører også under dette opfattelsesmønster. Metaforer som at få det hele til at løbe rundt, at noget går på tur (man skiftes, og alle får flere ture) og at stikke en kæp i hjulet bygger på cyklus-mønsteret. Opfattelsesmønstrene er tænkt som universelle i den forstand, at mennesker, uanset hvilken kultur de stammer fra, vil have denne slags mønstre, som bygger på erfaring og giver en referenceramme for forskellige sproglige udtryk. Nogle opfattelsesmønstre vil dog være mere eller mindre dominerende i forskellige kulturer. De samme udtryk behøver da også langt fra at tage udgangspunkt i samme opfattelsesmønster på alle sprog. Eksempelvis har det rod i rum-mønsteret, når englændere kan wake out of a deep sleep, hvor søvnen er et rum, man har været nede i, mens det tilsvarende danske at vågne op af en dyb søvn bygger på op-ned-mønsteret og herunder orienteringsmetaforen op er bevidst og ned er ubevidst. Jeg har i det ovenstående forsøgt at give så lette metaforeksempler som muligt, for der findes mange meget komplekse metaforer, der bygger på flere opfattelsesmønstre samtidig. Eksempelvis bunder en metafor som at gå i ring i cyklus-mønsteret, men samtidig er der et underliggende til-fra- 13

14 mønster, der siger, at man burde gå fra A til B, hvorfor det altså er fjollet at gå målløst i ring. På samme måde er det med udtrykket at være uden for fællesskabet, der både bygger på rum-mønsteret med fællesskabet som rum, samtidig med at det implicerer, at fællesskabet er en helhed, man kunne være en del af. I det hele taget overlapper flere af opfattelsesmønstrene hinanden, så det kan være meget svært at holde styr på dem. Jeg har fx undladt at gøre rede for ind-ud-mønstret, da jeg syntes, det hang så tæt sammen med rum-mønsteret, at man ikke at kan forklare, hvordan de adskiller sig fra hinanden ordentligt. Samtidig med at nogle opfattelsesmønstre minder om hinanden, er nogle af dem også stort set identiske med orienteringsmetaforerne. Dette hænger selvfølgelig sammen med, at opfattelsesmønstrene er grundlæggende, og at orienteringsmetaforerne derfor bygger på dem, hvilket i høj grad vidner om, at teorierne lever op til såvel generaliseringsforpligtelsen som den kognitive forpligtelse. Diskussion Som det er vist i et foregående, er den kognitive semantik en videnskab, der sætter sammenhæng og harmoni inden for forskning højt, hvilket klart afspejles i teorierne, hvor næsten alt kan forklares sociokulturelt og/eller sensomotorisk. Der er en klar overensstemmelse inden for det materiale, jeg her har behandlet; der er overlap og dermed harmoni mellem de forskellige teorier, hvilket stemmer helt overens med den kognitive forpligtelse og generaliseringsforpligtelsen. Det skinner dog igennem, at den kognitive semantiks forskning, er opstået på baggrund af den vestlige verdens samfund og kulturer, og at den derfor ikke bare passer i sin nuværende form ind overalt. Grundideen om, at mennesket forstår vha. opfattelsesmønstre og grundlæggende begrebsmetaforer, er universel, men mange af eksemplerne ville nok skulle nytænkes og omtolkes i andre samfund. Det kognitive sprogsyn har, ligesom alle andre sprogsyn, dele af sproget, som det beskriver rigtig godt og dele, som det har problemer med at beskrive. En af de mest iøjefaldende svagheder er nok, at det kognitive sprogsyn ikke egner sig særlig godt til talesprog. Jeg har tidligere nævnt, at sprogsynet, i modsætning til det formelle og det strukturalistiske, er et integrerende sprogsyn, men det skal forstås sådan, at mennesket tænkes med (jf. det sociologiske, det neurologiske og det 14

15 kinæstetiske grundlag) i forskningen. Sprogsynet beskæftiger sig nemlig ikke gerne med talesprog, for hvis det gjorde, ville det højst sandsynligt hurtigt komme i problemer. Det kognitive sprogsyn bygger nemlig på det semantiske i sproget, men tager ikke højde for ting som intonation, pauser, stammen mm., som i høj grad også kan være betydningsbærende. På samme måde har den kognitive semantik heller ikke redskaber, der kan finde og forklare ironi og sarkasme eller dialekt, jargon og slang, ligesom det ikke interesserer sig for forskellige sproghandlinger. Vil man beskæftige sig med talesprog, har man det altså nok nemmere inden for et andet sprogsyn som eksempelvis det integrerede sprogsyn eller sociolingvistikken og herunder konversationsanalyse. Der er dog også styrker ved ikke at være afhængig af talesprog i sin forskning. Eksempelvis kan de kognitive semantikere også forske i ældre sprog vha. skriftligt materiale. Her må talesprogsafhængige sprogsyn nøjes med radio- og tv-udsendelser, som jo ikke findes nær så gamle som skriftkilder. Desuden er det ofte noget stiliserede og kunstige situationer, der forefindes i radio- og tv-materiale, hvilket bevirker, at mange sprogforskere ikke vil bruge det eller i hvert fald undersøger det med forbehold for den ikke naturlige talesituation. En anden styrke ved den kognitive semantik er, at den har formået at påvise, hvilken kreativitet der ligger til grundlag for semantikken, og altså hvordan mennesket ikke kun videregiver betydning, men hele tiden skaber betydning. Med sin nyskabende metaforteori har den kognitive semantik således kastet lys over, hvordan betydning skabes vha. flere og mere komplekse systemer end blot grammatikken. Den har vist, hvordan den menneskelige hjerne strukturerer ord og viden efter logiske semantiske ligheder snarere end efter grammatiske størrelser som verber og substantiver i forskellige tider og kasus. Dermed ikke sagt, at grammatik ikke er en væsentlig del af sprogbrug, ligesom en grammatisk forkert sætning naturligvis kan have semantiske konsekvenser, men andre faktorer spiller også ind. En af de helt store styrker ved det kognitive sprogsyn er selvfølgelig, at det er så universelt, som det er. Det har formået at bevise og beskrive sprogets særlige metaforiske strukturer, og det har kastet lys over, hvordan mennesket erfarer og forstår. Et sprogsyn som det integrerede, der lægger meget vægt på, at sprog opstår i bestemte situationer og helst skal fanges i disse, har ikke nær så gode muligheder for at lave universel forskning, hvilket mange af os udenforstående opfatter som en svaghed. 15

16 Der kan dog også være ulemper ved, at de kognitive semantikere er universalister og altså i høj grad har medtaget tanken om sproget som byggende på homogene strukturer fra det formelle sprogsyn. Når man forpligter sig til, at ens forskning skal sige noget generelt om sproget, afskærer man jo samtidig sig selv fra alle de sider af sprogvidenskaben, der kan sige noget særligt om specifikke situationer. Selv om sprog har fællestræk, er det en kendsgerning, at de også er forskellige, og ved ikke at interessere sig for dette aspekt begrænser det kognitive sprogsyn deres forskningsmuligheder. Konklusion Det er altså karakteristisk for det kognitive sprogsyn, at alt hænger nøje sammen, da alle teorier bygger på ideen om embodyment og lever op til såvel den kognitive forpligtelse som generaliseringsforpligtelsen. Det gør, at sprogsynet generelt er let gennemskueligt, når man først kender til grundideerne. Samtidig gør det, at sprogsynet er rimelig overskueligt på trods af det store antal af mønstre, metaforer og teorier generelt. Den kognitive semantik har formået at belyse, hvordan metaformønstre har oprindelse i menneskelig erfaring. Det er dog endnu ikke alle metaforiske problemstillinger, sprogsynet kan forklare. Eksempelvis har det givet mange semantikere grå hår i hovedet, at vi går på posthuset, men i banken. Det kognitive sprogsyn er altså antidualistisk og antimodulært i sit menneskesyn. Det er et integrerende sprogsyn, der har formået at bevise, hvordan sproget bygger på forskellige processer, der er dybt forankret i den menneskelige biologi (det sensomotoriske) og i menneskets omgivelser (det sociokulturelle). Sprogsynet tænker på sprog som opbygget af homogene strukturer, som sprogbrugere udbygger kreativt. Det kognitive sprogsyn viser ligeledes, hvordan semantik og betydning er meget mere end grammatiske strukturer; at mennesket forstår vha. grundlæggende metaforsystemer og semantiske netværk. 16

17 Litteraturliste B.W. Fortson IV, An Approach to Semantic Change i The Handbook of Historical Linguistics, Blackwell, ns. Evans, Vyvyan og Green, Melanie, The nature of cognitive linguistics i Cognitive Linguistics, Edinburgh University Press, ns. Johnson, Mark, The Body in the Mind, The University of Chicago Press, ns. Johnson, Mark og Lakoff, George, Hverdagens metaforer side 13-91, Hans Reitzels forlag, Gylling, ns. Ruus, Hanne, Det er da indlysende! i Sprogpsykologi, Museum Tusculanum, ns. Ruus, Hanne, Hvad er meningen? ikke udgivet ns. Ruus, Hanne, Kognitiv semantik på dansk i 3. møde om udforskningen af dansk sprog, Aarhus University Press, ns. Ruus, Hanne, Lexical Networks i The Nordic Languages and Modern Linguistics, Frodskapersetur føroya, ns. Ruus, Hanne, Ordnetværker og semantiske relationer i Danske Kerneord I, Museum Tusculanum, ns. I alt 424 ns. 17

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik Tip til 1. runde af - Kombinatorik, Kirsten Rosenkilde. Tip til 1. runde af Kombinatorik Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man tæller et antal kombinationer på en smart måde,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Metaforer Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Slide 1: Fremmedordbogen: Metafor = (gr. føre over). Billedligt udtryk hvor man erstatter selve sagen med et billede (f.eks. gløde

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME STRUKTURALISME Litteraturanalyse 3, 4. semester Strukturalisme kaldes en af de klassiske litteraturteorier. Få praktiserer den, mange tager afstand fra den, men alle forholder sig til den. Strukturalismen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

METAFORER I ANDETSPROGSTILEGNELSEN - skal begrebet metafor integreres i andetsprogsundervisningen?

METAFORER I ANDETSPROGSTILEGNELSEN - skal begrebet metafor integreres i andetsprogsundervisningen? Bachelorprojekt Januar 2004 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - METAFORER I ANDETSPROGSTILEGNELSEN - skal begrebet metafor integreres i andetsprogsundervisningen? - - -

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

rød forbud Billedsprog (eng: figurative language)

rød forbud Billedsprog (eng: figurative language) Billedsprog (eng: figurative language) Billedsprog er en betegnelse for den afvigelse fra standardsprogets semantik (betydning) som anvendes for at opnå en speciel betydning eller en speciel effekt. Sådanne

Læs mere

Abstract( Indholdsfortegnelse(

Abstract( Indholdsfortegnelse( Abstract( The following paper examines how the use of metaphors and prototypes influencetheunderstandingoftheabstractmathematicalconceptsubtractionin children.wehaveidentifiedthetripartitionofthemetaphors:thestructural,the

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Montreal cognitive assessment. Administrations og scoringsinstruktion

Montreal cognitive assessment. Administrations og scoringsinstruktion Montreal cognitive assessment (MoCA) Administrations og scoringsinstruktion Montreal cognitive assessment (MoCA) er blevet designet som et hurtigt screeningsinstrument til lettere kognitive forstyrrelser.

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

JEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET. i dansk og engelsk. Taktile materialer

JEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET. i dansk og engelsk. Taktile materialer JEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET i dansk og engelsk Taktile materialer Jeannette Steen og Camilla Simonsen BRUG LÅGET i dansk og engelsk Taktile materialer 1 Jeannette Steen og Camilla Simonsen

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Vejen til et bedre projekt

Vejen til et bedre projekt Lærervejledning Kort til handling Vejen til et bedre projekt Indhold: Udvikling og læring gennem deltagelse 2 Giv plads for nye tanker 2 Sådan bruger du 100 Kort til handling 3 Den digitale del 4 Eksempler

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1313-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Jagten på den gode idé Af Dorte S. Nielsen

Jagten på den gode idé Af Dorte S. Nielsen Jagten på den gode idé Af Dorte S. Nielsen Startskuddet har lydt. Du sidder med en opgave eller et problem, som skal løses. Jagten på den gode idé er gået ind. Nogle dage falder det let. Idéerne vælter

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve..

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Hvilke særheder har du? Jeg er alene fordi... Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Manden er jægeren... eller? Hvordan/hvornår afviser du en date og hvordan føles det? Hvor mange må man date

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Sproget set gennem hjernens krystalkugle

Sproget set gennem hjernens krystalkugle - DENMARK Sproget set gennem hjernens krystalkugle Mikkel Wallentin lektor, PhD, mikkel.w@llentin.dk Foreningen af Tale-Hørelærere i Folkeskolen, Vingsted 18. september 2015 - DENMARK - DENMARK Sproget

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere