Triage-Manual. RegH-Hillerød-Herlev? triage (revideret 4/5 kl ) Team. Læge+spl. Spl(læge) Spl/læge. Beh.spl /læge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Triage-Manual. RegH-Hillerød-Herlev? triage (revideret 4/5 kl. 16.30) Team. Læge+spl. Spl(læge) Spl/læge. Beh.spl /læge"

Transkript

1 Triage-Manual RegH-Hillerød-Herlev? triage (revideret 4/5 kl ) RØD Resuscitation Team Fast vagt 0 min ORANGE Haster Læge+spl Monitorering 10 min GUL Haster mindre Spl(læge) Tilses 60 min GRØN Haster ikke Spl/læge Revurderes 120 min BLÅ Fast-Track Beh.spl /læge Afventer 240 min Marlene Lauritzen Jan Dahlin Claus Skriver Triage-Manual HiH/HeH

2 Indholdsfortegnelse. Baggrund for triage... 4 Historisk perspektiv på triage... 4 Hvorfor triage-manual?... 5 Systemet og fagligheden... 6 Under- og overtriagering... 7 Triage (version HiH/HeH)... 8 Vitalparametre... 9 Skema for vitalparametre...10 Vitalparametre og pædiatriske patienter...11 Kontaktårsager...12 RØDT triage-niveau...13 ORANGE triage-niveau...14 GULT triage-niveau...15 GRØNT triage-niveau...16 BLÅT triage-niveau...17 Fast Track...18 Patientforløbet Primær Triage...20 Sekundær triage...23 Tertiær triage...25 Oversigt over Kontaktårsagskort Anafylaksi...27 Anafylaksi...27 Besvimelse (men nu vågen) / synkope...29 Bevidsthedssløring (også ebrierede)...31 Blodsukkerafvigelse...33 Brystsmerter...35 Dyspnøe/ hoste (inkl. KOL og Astma)...37 Ekstremitetshævelse/ smerter...39 Ekstremitetsskader...41 Forbrænding...43 Forgiftning...45 Hoftefraktur...47 Hovedpine...49 Hovedskade (inkl. Næseblødning)...51 Infektion/ Feber...53 Kramper...55 Mavesmerter...57 Neurologiske forstyrrelser...59 Ryg- og nakkesmerter (Columna totalis)...61 Stød (EL-stød)...63 Thorax- og Halsskader (ikke ryg og nakke)...65 Triage-Manual HiH/HeH

3 Traumepatient - visitationskriterier...67 Underlivsgener (smerter, blødning, graviditet) Gynækologiske klager...69 Urinvejs klager...71 Utilpashed, kardiel karakter (ikke brystsmerter)...73 Øjet...75 Gennemgående definitioner i kontaktårsagskortene: EKG:...77 Smertedefinition:...77 Åndenød...77 Risiko patienter:...77 Immunsuppression:...77 Agitationsgrad:...78 Uddannelse og kompetenceudvikling Kvalitetssikring Litteratur Manualer...82 Bøger...82 Artikler...82 Hjemmesider anvendt som links...83 Referencer Triage-Manual HiH/HeH

4 Baggrund for triage Historisk perspektiv på triage Hvad er triage? Triagering af patienter er blevet anvendt i forskellige situationer igennem årene. Den spæde start til triage udvikledes tilbage under Napoleonskrigene, hvor det blev nødvendigt at finde et system, således at man kunne identificere de sårede, der hurtigt kunne behandles og returnere i kamp. 1 Mest kendt i Danmark er brugen af triage præhospitalt, hvor det bruges specielt i forbindelse med katastrofesituationer, og efterhånden anvendes det også af lægerne i akutlægebilerne ved vurdering af den enkelte patient. F.eks. inklusionskriterier for traumepatienter for overførsel direkte til traumecenter. I udlandet findes adskillige triagesystemer, som specifikt bruges til triagering af patienterne ved ankomst til akutmodtagelserne. Disse systemer er evidensbaserede i forskellig grad. Den formaliserede triage i udlandet startede i 1970 erne i Australien 2 og siden hen er systemerne blevet flere og mere gennemprøvede. Emergency Severity Index (USA) 3, Canadian Triage Acuity Scale (Canada) 4, Manchester Triage Group (UK) 5 og ADAPT (Sverige) 6. De udenlandske triage systemer opdeler oftest patienterne i 5 niveauer. 7 8 Litteraturen støtter anvendelsen af 5 niveauer, da man herved får en større ensartethed i den enkelte gruppe. Samtidig kan inddeling af patienter i 5 fremfor 3 grupper vanskeliggøres, hvis retningslinjerne for inddeling er uklar. Udfordringen for personalet i danske skadestuer og modtagelser har igennem mange år været, at sikre, at alle patienter blev prioriteret ved ankomst. Kulturelt har denne proces primært været fokuseret på at sikre at den enkelte patient blev tilset i korrekt speciale og sekundært klinisk vurderet. Trods et øget fokus på modtagelse af den akutte patient, er triagering på danske hospitaler ikke veludviklet, egentlige formaliserede systemer er få og evidensen af dem er af varierende karakter. Triage-Manual HiH/HeH

5 Hvorfor triage-manual? I Region Hovedstaden skal modtagelsen af akutte patienter primært samles på 4 områdehospitaler, som derfor skal modtage et langt større antal akutte patienter end på nuværende tidspunkt. Som støtte til personalet i arbejdet med de akutte patienter findes der regionale og lokale vejledninger. Disse vejledninger understøtter primært de enkelte patientforløb, men mangler i overvejende grad en beskrivelse af den akutte modtagelse og vurdering. Som kompensation anvendes der i stor udstrækning hjemmelavede vejledninger og lommemanualer. Dette skaber et stort sikkerheds- og kvalitetsbrist i forhold til opdatering og relevans. Fælles ensartede kriterier, vejledninger og procedure kan imødekomme og forbygge dette, og sikre at patienternes kliniske tilstand vurderes forud for patientforløbet. Med de seneste og kommende års strukturændringer indenfor sundhedsvæsenet synliggøres relevansen af triagering i akutmodtagelserne. Strukturreformen fordrer til færre, men større og mere specialiserede enheder. Disse enheder vil uden tvivl få et noget større patientflow, hvilket skaber logistiske og ressourcemæssige udfordringer. For at sikre, at akutmodtagelsernes logistik og ressourcer bliver bedst anvendt og sikre at de dårligste patienter hurtigt bliver identificeret og behandlet, vil det være et krav, at modtagelsesprocessen formaliseres og evidensbaseres. Et triagesystem vil kunne anvendes som redskab til dette. Internationale erfaringer viser, at patientsikkerheden forbedres ved anvendelse af triage, da den enkelte akutte patient vurderes mere ensartet og objektivt. Et velfungerende triagesystem hjælper desuden til en bedre prioritering af de patienter, der ikke har behov for umiddelbar livsreddende behandling. Disse kan hurtigere færdigbehandles, eller sendes videre til anden udredning, hvorved der skabes et bedre flow i afdelingen. Med et bedre flow mindskes risikoen for over-crowding. Dette fænomen ses ofte i venterum til f.eks. skadestuer, hvor et stort antal lette skadepatienter slører overblikket og skaber risiko for, at akut behandlingskrævende patienter overses. En vigtig del af behandlingen, af patienterne i akutmodtagelsen, er korrekt dokumentation og registrering. Herved vil man bedre kunne følge patienten gennem akutmodtagelsen med henblik på senere vurdering af patientforløbet. Dokumentationen vil også kunne anvendes til at vurdere antallet og sværhedsgraden af patienterne, for dermed at kunne kortlægge ressourcebehovet på et givent tidspunkt. I sidste ende vil dette kunne anvendes til en mere optimal anvendelse af de samlede ressourcer. Triage som redskab kan skabe fælles fundament og systematik af den udførte kvalitative behandling for alle patienter i akutmodtagelsen. Ydermere vil triage sikre hurtig opstart af diagnostik med henblik på aktivering af relevant patientforløb i en prioriteret rækkefølge. Triage-Manual HiH/HeH

6 Systemet og fagligheden I systemverdenen vil sikker og korrekt triagering være afhængig af flere faktorer, som bør inddrages og medtænkes i den daglige drift og udvikling: Triagemanualen skal være tydelig og systematisk opbygget, så brugerne udfører processerne som de er tænkt. Tydelig beskrivelse af modtagelsen af den akutte patient, således at samtlige patienter som ankommer til akutmodtagelsen, bliver formelt sundhedsfaglig triageret ud fra nedskrevne kriterier. Tydelig beskrivelse af hvilke patienter der skal prioriteres, resusciteres, monitoreres og udsættes for yderligere undersøgelser og udredning. Tydelig beskrivelse af formelle kriterier for revurderingsprocessen. Synliggørelse af patienternes forløb, indeholdende både allerede gennemførte processer samt forventede og planlagte processer. Tilegnede og anvendelig dokumentation, som skaber overblik over proces og forløb. Beskrivelser af processer ved overflytninger og transporter, således at det aktuelle triageniveau sikres under transport til ankomst til modtagende afdeling/enhed. Systemer til etablering af overblik og synlighed skal være i overensstemmelse med triageprocesserne, hvilket i praksis vil kræve en dynamisk og let opdatering, f.eks. stor tavle/skærme. Hvis den logistiske del af triageprocessen skal gennemføres, vil både lokaleindretning samt elektronisk støtte for overblik være krævet. Videreudvikling og kvalitetssikring af triagesystemet, vil kræve en præcisering af hvilke kvalitetsparametre der er relevante for en fokuseret sikring af kvalitets og patientsikkerhed. Fokuseret databehandling for triageprocesserne vil skabe basis for statistiske præciseringer af fordele og ulemper, og derved skabe mulighed for udvikling. Triage-Manual HiH/HeH

7 Under- og overtriagering Formålet med den formelle daglige triagering vil være at tildele den enkelte patient de præcise ressourcer, som deres tilstand og sygdom kræver. Ved ressourcer forstås størrelsen og hastigheden af de processer som patienten skal gennem i forløbet, f.eks. undersøgelser, monitorering, diagnostik og behandling. I praksis vil der være mange overvejelser forbundet med at tildele den enkelte patient det korrekte triageniveau. Hvis forløbet er præget at overtriage, betyder det at patienten for en sikkerheds skyld tildeles lidt flere ressourcer end det viser sig nødvendigt. Overtriagering vil for patienten sikre høj kvalitet og sikkerhed. Men for patienter længere tilbage i køen eller som ankommer efterfølgende, vil overtriagering kunne medføre, at de samlede ressourcer ikke strækker fordi de allerede er anvendt. Derfor vil overtriagering indirekte medføre undertriagering for andre patienter. Undertriagering er en direkte trussel for den enkelte patient som udsættes for dette. I praksis betyder det, at patienten ikke tildeles den rette mængde ressourcer i forhold til dennes tilstand og sygdom. Generelt vil undertriagering defineres som insufficient modtagelse og gennemgang af den akutte patient, hvor ikke alle symptomer og tilstande opdages, og hvor tvivl og undren ikke undersøges nærmere. For disse patienter vil trusler for liv og førlighed være i risiko for at blive overset, da observation og monitorering hverken er på rette niveau eller fokuseret på disse trusler. Undertriagering vil generelt medføre forsinkelse i opstart af den endelige og korrekte behandling, hvilket forlænger indlæggelses- og opholdstiden på hospitalet for den enkelte patient. Årsagerne til denne undertriagering skal primært findes indenfor følgende forklaringer: Mangel på uddannelse af det triagerende personale, som i praksis ikke kan anvende den formelle systematiske triagering efter hensigten. Uanset triagesystemets kvalitet og omfang, vil triagens kvalitet også være afhængig af den enkelte medarbejders faglighed og evne til kritisk at vurdere det enkelte forløb. Dette understreger vigtigheden i, at den faglighed den enkelte triageur skal tage afsæt fra er, stor erfaring pattern recognition / mønstergenkendelse, kommunikative evner samt bevidste her-og-nu handlekompetencer. Mangler i triagesystemet, hvor manual og definitioner ikke er tydelige og evidensbaserede, skaber risiko for at personale og brugere af systemet ikke kan anvende dette korrekt, eller anvender det meget forskelligt. Forskelligheden i tolkning og anvendelse af triagesystemet medfører oftest uhensigtsmæssige forløb og handlinger og særligt skaber det konflikter på tværs i patientforløbene, både mono- og tværfagligt. Ved revurdering af patienter viser mange undersøgelser, at ændringer i triageniveau ikke altid sker i samme tempo som patientens tilstand ændrer sig (respons på behandling). Erfaringer fra ADAPT i Stockholm viser, at personalet er hurtigere til at beslutte en intensivering af behandlingen ved forværring, men at det er en mere vanskelig proces, at reducere overvågning og monitorering ved bedring. Dette kræver en høj grad af faglighed, fagligt mod og faglig erkendelse af egne kompetencer. På baggrund af disse erfaringer, vil under- og overtriagering også opleves senere i det akutte patientforløb, og særligt kræver det mange fejlfordelte ressourcer i de akutte observationsforløb, hvis ikke der fokuseres på korrekt revurdering af triageniveau i hele forløbet. Triage-Manual HiH/HeH

8 Triage (version HiH/HeH) På Hillerød og Herlev Hospitaler har svensk ADAPT-triage været grundlaget for en opstart af formel triagering, og derved vil ADAPT-principper være bærende for beslutninger og beskrivelser. I arbejdet har det dog været tydeligt, at ADAPT i ren form ikke kunne anvendes, da der var afvigelser i forhold danske standarder og rekommandationer. En forudsætning for at triage kan anvendes som en sikker metode, vil være at definitioner og beskrivelser er entydige, forståelige og kan anvendes i praksis. Med afsæt i disse ambitioner, vil denne manual blive anvendt som basislitteratur i undervisningen. Tabeller og kontaktårsagskort anvendes direkte i klinikken. Triagemodellen som beskrives nedenfor, tager afsæt i at alle patienter sorteres i 5 niveauer, afhængig af klinisk tilstand samt kontaktårsag (årsagen til at patienten har henvendt sig), suppleret med sundhedsfaglig kritisk undren. Triageniveauerne vil for den enkelte patient indeholde mål for, hvor mange ressourcer der forventes at skulle anvendes, samt mål for observationshyppighed. Ved ankomst vil alle patienter blive triageret umiddelbart. Tidsangivelserne i højre kolonne, angiver mål for maksimumtid til sygeplejerskens revurdering. Patienter triageret til triageniveau RØD og ORANGE vurderes som værende kritisk syge, og skal derfor altid behandles af læge før patienter i triageniveau GUL, GRØN og/eller BLÅ. Patienter triageret til triageniveau GUL, GRØN og BLÅ vurderes som værende ikke kritisk syge, og skal behandles af læge efter ankomsttid og sundhedsfaglig vurdering. Oversigt over de 5 triageniveauer: RØD Resuscitation Team Fast vagt 0 min ORANGE Haster Læge+spl Monitorering 10 min GUL Haster mindre Spl(læge) Tilses 60 min GRØN Haster ikke Spl/læge Revurderes 120 min BLÅ Fast-Track Beh.spl /læge Afventer 240 min Figur 1: Triage-niveauer med tidsangivelser. Triage-Manual HiH/HeH

9 Vitalparametre Formål: Skemaet for vitalparametre sikrer et hurtigt overblik og anvendes grundlæggende til triagering af patienterne. Det skaber en objektiv triagering og er et støttende redskab igennem hele triagen. Beskrivelse: Skemaet er opbygget efter ABCDE-principperne: A for airway. Frie luftveje? B for breathing. Respirationsstatus? (Sat O 2 og RF) C for circulation. Cirkulatorisk status? (BT og puls) D for disability. Neurologisk status? (GCS) E for exposure. Ekstern påvirkning og/eller feber (Tp) Det er opbygget således at patienten først vurderes efter A dernæst B og så fremdeles. Først når den akutte patient er færdigvurderet i den enkelte vitalparameter forsættes vurderingen i de efterfølgende. Særligt for patienter med kendt svær KOL, nedsættes saturationsgrænsen med 5% (se skema næste side). Via skemaet får patienterne tildelt det triageniveau hvori de har den dårligste score. Eksempel: hvis vitalparametrene under A, B, D og E svarer til GULT triageniveau, men under C svarer til ORANGE, bliver patienten tildelt triageniveau ORANGE. Endvidere er det vigtigt at patienterne i tvivlstilfælde altid triageres et niveau op. Eksempel: hvis man er i tvivl om patienten tilhører triageniveau GRØN eller GUL, triageres patienten til GULT triageniveau. Se skema for vitalparametre næste side. Triage-Manual HiH/HeH

10 Skema for vitalparametre Triage-1 Tid: 0 minutter Resuscitation Fast vagt Triage-2 Tid: 10 min. Haster Monitorering Triage-3 Tid: 60 min. Haster mindre Tilsyn Triage-4 Tid: 120 min. Haster ikke Revurderes Triage 5 Tid: 240 min. Fast-Track Revurderes A Ikke fri luftvej Inspiratorisk stridor Truet luftvej Følelse af hævet hals Normal stemme Frie luftveje (se grøn) B Svær resp.insuff. SpO 2 < 80% uden O 2 RF > 35 eller < 8 Hviledyspnøe SpO 2 < 90% uden O 2 RF > 30 Funktionsdyspnøe SpO 2 < 95% uden O 2 RF > 25 Normal uden gener SpO 2 95% uden O 2 RF 8-25 (se grøn) C Puls (regelm) > 130 Puls (uregelm) > 180 BT SYS < 80 Puls > 120 eller < 40 BT SYS < 90 Puls > 110 eller < 50 Puls (se grøn) D GCS 8 Obs pupilforhold Kramper / Status EP E OBS! Kemisk forurenet? GCS: pupildif. Kraftig agiteret Akut uklar Tp > 40 Hypoterme < 32 GCS: 14 uden pupildif. Moderat agiteret Tp > 38 eller < 36 (sepsis) Hypoterme < 35 GCS: 15 + normale pupilforhold. Tp: (se grøn) (se grøn) SVÆR KOL: SpO 2 nedsættes med 5%. B Svær resp.insuff. SpO 2 < 75% uden O 2 RF > 35 eller < 8 Hviledyspnøe SpO 2 < 85% uden O 2 RF > 30 Funktionsdyspnøe SpO 2 < 90% uden O 2 RF > 25 Normal uden gener SpO 2 95% uden O 2 RF 8-25 (se grøn) Triage-Manual HiH/HeH

11 Vitalparametre og pædiatriske patienter For pædiatriske patienter kan ovenstående grænser for vitalparametre ikke anvendes. I stedet anvendes nedenstående 2 skemaer til vurdering af relevant triage-niveau. På Dansk Pædiatrisk Selskab s hjemmeside (www.paediatri.dk) foreligger der ikke konkrete tal for hvornår vitalparametre er afvigende, hvorfor nedenstående tabel fra CTAS anvendes: Hjerte-Frekvens (pulsslag/minut) / måneder 3-6 måneder 6-12 måneder 1-3 år 6 år 10 år < > 230 < > 210 < > 180 < > 165 < > 140 < > 120 Respirations-Frekvens (vejrtrækninger/minut) / måneder 3-6 måneder 6-12 måneder 1-3 år 6 år 10 år < > 80 < > 80 < > 60 < > 40 < > 32 < > 26 Kriterier for shock-klasser afhængig af alder kan evt. findes i ATLS-regi. Triage-Manual HiH/HeH

12 Kontaktårsager Formål: Kontaktårsagskortene anvendes som supplement til skemaet med vitalparametrene, således styrkes grundlaget for inddeling af patienterne i triageniveau afhængig af årsagen til henvendelse. Endvidere refererer kontaktårsagskortene til relevante vejledninger og patientforløbsbeskrivelser og sikrer derved hurtig og korrekt opstart af diagnosticering og behandling. Beskrivelse: Kontaktårsagskortene indeholder de oftest anvendte begreber og definitioner indenfor netop patientens kontaktårsag. På baggrund af dette, kan kontaktårsagskortet anvendes til at sikre en bedre begrundelse for triageringen. Kontaktårsagskortene er udarbejdet primært på baggrund af ADAPT (version 1.1), men afspejler også det vurderede behov fra arbejdsgruppens side, således er der taget højde for de gældende retningslinjer fra lokale-, regionale- og de enkelte specialeselskabers vejledninger. Kontaktårsagskortet er delt op i 3 dele. Øverste del indeholder relevante spørgsmål indenfor den enkelte kontaktårsag. Spørgsmålene er prioriteret således at de vigtigste står øverst. Den triagerende sygeplejerske starter derfor spørgsmålsrækken fra toppen og bevæger sig nedefter. Såfremt nogle af spørgsmålene kræver yderligere undersøgelser(så som blodsukker, EKG, m.m.) kan disse laves efterhånden. Undersøgelserne behøver ikke nødvendigvis at forsinke spørgsmålsrækken. Midterste del af kontaktårsagskortet indeholder relevante undersøgelser, der enten skal eller kan foretages af sygeplejersken. Disse undersøgelser kan sygeplejersken (jf. kompetenceudd.) udføre selvstændigt ved behov. Ydermere findes differentielle diagnostiske overvejelser så sygeplejersken får hjælp til, hvilke andre kontaktårsager den enkelte patient kan have. Sidst i den midterste del findes eksempler på forløb, patienten kan indgå i. Såfremt patienten opfylder inklusionskriterierne for det enkelte patientforløb opstartes dette. På bagsiden af kontaktårsagskortet findes uddybende beskrivelser og definitioner på de spørgsmål stillet i øverste del. Her kan man således få hjælp til at forstå nogle af de definitioner, der findes i den øverste del. Ydermere findes oversigt over anvendte referencer. Ligesom for skemaet for vitalparametre gælder det, at patienterne tildeles det triageniveau, hvor de har den dårligste score. Patienternes endelige triageniveau afhænger af den samlede score både fra skemaet for vitalparametre samt kontaktårsagskortet. Oversigt over kontaktårsager findes i indholdsfortegnelsen under overskriften Oversigt over kontaktårsagskort. De enkelte kontaktårsager er placeret i alfabetisk rækkefølge. Triage-Manual HiH/HeH

13 RØDT triage-niveau Tilstande der truer liv og førlighed (eller hvor det skønnes at der er en risiko for forværring) kræver en umiddelbar intervention. Skal ses indenfor 0 minutter af et Team som f.eks.: Traumeteam Hjertestopteam Medicinsk-/kirurgisk Akutteam. Indbringes oftest med kørsel 1 og Akutlæge, men kan også komme selvtransporterende. Eksempler: Hjertestop Traumepatienter Svært cirkulationssvigt Pludselig bevidstløshed Fortsatte kramper (status EP) Patienter på triageniveau RØD skal behandles af et team, f.eks. hjertestopteam, traumeteam eller andet akut team, hvor behandlingen har resusciterende karakter og bør ledes af en læge med speciallægelignende kompetencer. Revurdering hvor ofte? Patienter på triageniveau RØD vil definitorisk have behov for kontinuerlig behandling og monitorering med både læge og sygeplejerske fast på stuen. For afdelingens koordinerende læge og sygeplejerske, vil det derfor ikke være muligt at hente personaleressourcer fra et behandlingsforløb, hvor patienten kategoriseres på triageniveau RØD. Den sekundære triage sygeplejerske indgår her i det sundhedsfaglige team og medvirker dermed til udførelse af relevant behandling af patienten. Det er den modtagende sygeplejerske-1, der har plejeansvaret for patienten og dermed også ansvar for dokumentationen, med mindre andet aftales f. eks med anæstesi personalet. Triage-Manual HiH/HeH

14 ORANGE triage-niveau Tilstande der potentielt udgør en trussel for liv og førlighed. Kræver hurtig behandling. Skal ses indenfor 10 minutter af minimum sygeplejerske og læge. Direkte overlevering fra ambulance skal prioriteres. Overvej tilkald af medicinsk-/kirurgisk akutteam. Indbringes oftest med kørsel 1 og evt. Akutlæge, men kan også Ankomme selvtransporterende. Eksempler: ABCDE-påvirket (jf. Vitale parametre) Respirationsinsufficiens (svær) Kemikalier på slimhinder og øjne Smerter (meget svære, VAS 10) Pågående ukontrolabel blødning Brystsmerter Patienter på triageniveau ORANGE skal behandles af både læge og sygeplejerske, hvor behandlingen har stabiliserende karakter. Her arbejder sygeplejersken tæt sammen med lægen om udførelse af behandlingen af patienten. Revurdering hvor ofte? Patienten skal have opstartet relevant behandling efter maksimum 10 minutter og vil definitorisk have behov for kontinuerlig monitorering, med kontinuerlig saturation og pulsfrekvens, samt blodtryk hvert 10. minut. For patienter med kardiologisk fokus, også kontinuerligt ekg-monitorering. Både læge samt sygeplejerske kan her anvendes til andre opgaver, men det må ikke forhindre revurdering af patienten minimum hvert 10. min. Den modtagne sygeplejerske i sekundær triage, har plejeansvaret for patienten og dokumentation. Triage-Manual HiH/HeH

15 GULT triage-niveau Tilstande hvor patienten fremstår let påvirket, men er vågen, orienteret og kan kalde hjælp. Patientens tilstand kan potentielt kræve hurtig indgriben. Skal ses indenfor 60 minutter af minimum sygeplejerske og senere læge. Indbringes oftest med kørsel 2 eller 3, eller er selvtransporterende Eksempler: Klinisk let påvirket Svimmelhed og utilpashed. Mistanke om infektion. Vedvarende hovedpine, mavesmerter eller respirationsgener. Smerter (svære, VAS 6-9) Patienter på triageniveau GUL skal modtages af sygeplejerske, og læge kan kobles på behandlingsforløbet, når relevant. Behandlingen har karakter af at være udredende og patienten fremstår akut men let påvirket i vitale værdier. Patienter på triageniveau GUL vil definitorisk være vågne og i stand til selv at kalde på hjælp via patientkald. Revurdering hvor ofte? Patienten skal tilses af sygeplejerske minimum hver time, men kræver ikke nødvendigvis kontinuerlig monitorering. Patienten skal revurderes med vitale parametre fraset temperatur med mindre der er mistanke til infektion eller feber. Afvigelser fra dette skal lægeordineres. Den modtagne sygeplejerske i sekundær triage, har plejeansvaret for patienten og dokumentation.. Triage-Manual HiH/HeH

16 GRØNT triage-niveau Tilstande hvor patienten fremstår med normale vitalparametre og umiddelbart klinisk upåvirket, fraset let smerteproblematik. Skal ses indenfor 120 minutter af min. sygeplejerske og senere læge. Indbringes oftest med kørsel 2 eller 3 (henvist), eller ankommer selvtransporterende. Eksempler: Frakturmistanke med behov for gips/bandagering (ikke egnet til Fast-Track) Større flænger og sårskader (ikke egnet til Fast-Track) Epistaxis patienter Kontrol af blodprøver Patienter på triageniveau GRØN skal ikke nødvendigvis på baggrund af kontaktårsag og vitale parametre gennemgå sekundær triage, men kan henvises til venteværelse. Evt indsæt krit for minus vitale parametre Patienter i triageniveau grøn er vågne og har stabile vitale værdier. De er selv i stand til at kalde hjælp ved behov. Revurdering hvor ofte? Disse patienter behandles af sygeplejersker og læge når tiden tillader det, men skal som et minimum revurderes hver 2 time. Hvis patienten primært er visiteret til venteværelset, er det den primære triage sygeplejerske, der har ansvaret for patienten og for dokumentation. Hvis patienten derimod har været igennem sekundær triage er det den modtagende sygeplejerske i sekundær triage, der har ansvaret for patienten og dokumentation. Triage-Manual HiH/HeH

17 BLÅT triage-niveau Tilstande som kan betegnes som værende ikke-akutte og med en lav grad af kompleksitet. Skal ses indenfor 240 minutter af minimum behandlersygeplejerske eller læge - Skal revurderes hver 4. time ved primær triage ved lang ventetid Oftest selvtransporterende (både henvist og ikke-henvist) Eksempler: Klinisk upåvirket Mindre isolerede skader Hudafskrabninger Mindre flænger Forstuvninger Insektstik Patienter på triageniveau BLÅ kan vurderes og færdigbehandles af henholdsvis læge eller behandlersygeplejerske. Disse patienter visiteres til Fast-track efter gældende kriterierne. (Se afsnit om Fast-Track). Patienter i triageniveau blå er vågne og klinisk upåvirkede. De er i stand til selv at tilkalde hjælp ved behov. Revurdering hvor ofte? Disse patienter behandles af behandlersygeplejerske allokeret til Fast-Track, men skal som et minimum revurderes hver 4. time, for at sikre, at de fortsat kan indgå i Fast-Track. Så længe disse patienter er i venteværelset er det den primære triagesygeplejerske, der har ansvaret for patienten og for dokumentation. Så snart patienten indkaldes til behandling flyttes ansvaret til den behandlende læge/behandlersygeplejerske. Triage-Manual HiH/HeH

18 Fast Track Fast-Track er et vigtigt redskab i skadestuen 9, til at behandle de mange patienter, som henvender sig med tilstande karakteriseret ved en lav grad af kompleksitet og et akut behandlingsbehov. Tilstandene vil oftest være isolerede småskader, som ikke truer hverken liv eller førlighed og patienterne vil definitorisk være klinisk upåvirkede fraset deres isolerede problem. Begrebet Fast-Track anvendes i mange sammenhænge indenfor produktions- og servicevirksomheder og tager afsæt fra lean-principper med fokus på at samle lignende opgaver i samme områder og derved optimere arbejdsprocesserne. Bemanding af Fast-Track vil primært være erfarne behandlersygeplejersker med mulighed for at kunne konsultere vagthavende skadestuelæge. I undervisningssammenhænge vil funktionen kunne suppleres med yngre læger med behov for erfaringsdannelse indenfor lette skader. Triagering til Fast-Track gennemføres ved primær triage efter formelle inklusions- og eksklusionskriterier (se nedenfor). Patienten informeres om at behandlingen vil foregå ved behandlersygeplejerske i Fast-Track-forløbet. Særligt triageringen til Fast-Track er vigtig, da Fast-Track systemet i sin natur har begrænsede ressourcer. Det er derfor essentielt for flowet, at patienterne til denne gruppe er korrekt triageret efter gældende kriterier. Diagnoser egnet for Fast-Track er: KAD skift (kroniske KAD-bærer) Stikuheld (personale) Insektstik (excl. Allergiske reaktioner/stik lokaliseret i mund, svælg og på hals / børn under 12 år). Skovflåtbid (rødme mindre end 10 mm omkring læsion) Forbrændinger 1 og 2 grad, mindre end 2% udbredning (dog ikke ansigt, hals, genitalier, over led eller cirkulære forbrændinger. Ej heller børn) Klavikelfrakturer (1/3)??? Bandagegener (gipsskinner, ikke cirkulære eller reponerede frakturer) Dyre- eller menneskebid (overfladiske, ikke i ansigt, hals eller over led, samt fingrenes bøjesener) Triage-Manual HiH/HeH

19 Vacciner (DiTe samt Engerix-B) Simple sår (lige kanter, mindre end 6 timer gammelt, mindre end 10 mm dybt og 50 mm langt, ikke over led eller fingrenes bøjeside, ikke i ansigtet, øjenbryn undtaget.) Børn???????? Fremmedlegemer (synlige, ikke fastsiddende i sene, led eller knogle, ikke i øjne) Skader på håndled (ikke ømhed i Tabatieren, ikke metacarp-skader) Skader på fingre (ikke 1 finger, ikke knusnings- eller klemskader) Skader på tæer (1 5 tå, ikke metatars-skader) Kvaliteten i Fast-Track vil afhænge af flere faktorer, som bør være gældende for at holde Fast- Track åben : Tilstedeværelse af veluddannede og erfarne behandlersygeplejersker med kompetencer til at håndtere samtlige diagnoser relevante for Fast-Track Tilstedeværelse af superviserende vagthavende læge, som kender aftaler og rammer for delegeret ansvar for behandlersygeplejersker Fysiske rammer med plads til udelukkende af vurdere og behandle Fast-Track-patienter Venterumskapacitet som integreret del af Fast-Track forløb, så patienter hurtigt kan hentes/bringes Kulturaccept af ikke kun at vurdere graden af akut behandlingsbehov, men også at vurdere den enkelte patients ressourcebehov I sundhedsvæsenet vil Fast-Track funktionen erfaringsmæssigt kunne skabe en række fordele: 1. Nedsætte ventetiden for patienterne 2. Nedsætte LOS (length of stay behandlingstiden) Reduktion af patienter som forlader skadestuen uden at være færdigbehandlet Triage-Manual HiH/HeH

20 Patientforløbet Primær Triage Formålet med primær triage er at sikre, at alle patienter modtages og sundhedsfagligt vurderes ved ankomst. Herved sikres at alle patienter, der opholder sig i akutmodtagelsen bliver risikovurderet og patienter med behov for akut behandling identificeres allerede ved ankomst. Ved den primære triage, risikovurderes patienterne og inddeles i triageniveau efter vitale parametre samt kontaktårsag. Målet er, at alle patienter har opstartet primær triage inden for 10 min. Beskrivelse: Den primære triage indeholder både: modtagelse ved sekretær, som sikrer korrekt ID og registrering. sundhedsfaglig vurdering ved triagesygeplejerske, som supplerer med måling af vitale parametre (ikke temperatur-måling) samt anamnese/ kontaktårsag. Enkelte patienter har ikke behov for måling af vitalparametre. For disse patienter gælder følgende kritterier. o Indsæt krit. For hvilke patienter der ikke skal have målt vitale værdier Præhospitale observationer skal inddrages når patienten er indbragt med ambulance. Til vurdering af hvilket triageniveau patienterne tilhører, bruges både skemaet med vitalparametre samt kontaktårsagskortene. Skemaet med vitalparametre dækker primært de objektive fund, hvor kontaktårsagskortene primært dækker den anamnestiske del. På baggrund af det samlede indtryk af patienten kategoriseres de til relevante triageniveau og visiteres herefter enten direkte til traumerum, område for sekundær triage (behandlingsrum) eller venteværelse. Primær triage forventes max at tage 10 min. Juster figur! VENTEVÆRELSE PRIMÆR TRIAGE SEKUNDÆR TRIAGE TRAUMERUM Visitering til traumerum: Triage-Manual HiH/HeH

Triagemanual. Team. L æge+spl. Spl(læge) Spl/læge. Beh.spl /l æge

Triagemanual. Team. L æge+spl. Spl(læge) Spl/læge. Beh.spl /l æge Triagemanual Version 4.1, Akutafdelingen i Slagelse, August 2014 R Ø D Resuscitation Team Fast vagt Straks ORANGE Haster L æge+spl Monitorering 10 min GUL Haster mindre Spl(læge) Tilses 60 min GRØ N Haster

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Dette materiale er en del af e-learningkurset Modtagelse og behandling af akut syg patient, udarbejdet af DIMS og E-learningenheden i samarbejde

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Justerede principper for akutmodtagelser. 5. Februar 2013

Justerede principper for akutmodtagelser. 5. Februar 2013 for akutmodtagelser 5. Februar 2013 1 Fysiske rammer og funktioner UDE Adskilt indgang for ambulancer og gående Forløb konvergerer i reception / triage Klar adskilt triage for ambulancer og gående Direkte

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan?

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Jesper Damsgaard, projektlæge ved Forskningsenheden, Infek:onsmedicinsk afd. Q, AUH, Skejby 19/03-2014 Disposi'on (lærebogsstof)

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Kontakt til skadestue og politi på Brogården

Kontakt til skadestue og politi på Brogården Kontakt til skadestue og politi på Brogården Information om kontaktinfo til: Læge, vagtlæge, skadestue og politi når du laver aktiviteter på Brogården Sådan skal du gøre, hvis du eller en deltager bliver

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Avanceret genoplivning Aftenkursus Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Beskrivelse af Akutsygeplejerskens funktionsområde i akutmodtagelsen Roskilde sygehus

Beskrivelse af Akutsygeplejerskens funktionsområde i akutmodtagelsen Roskilde sygehus Beskrivelse af Akutsygeplejerskens funktionsområde i akutmodtagelsen Roskilde sygehus Revideret af klinisk sygeplejespecialist Lis Rybjer November 2011 1. Akutmodtagelsen - Roskilde sygehus Akutmodtagelsen

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk og Dansk Selskab for Akut Medicin Modtagelse og indlæggelse af akutte patienter med mistænkt hjertesygdom i Fælles Akut Modtagelse (FAM) og på Hjerteafdeling DCS

Læs mere

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet Den Multitraumatiserede Patient Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet ATLS Advanced Trauma and Life Support Den Multitraumatiserede Patient Efter akut fysisk traume har : Umiddelbart livstruende

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling

Læs mere

Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014

Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014 Baggrund Region Midtjylland og

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Mobilt Akut Team Vejle Sygehus

Mobilt Akut Team Vejle Sygehus Mobilt Akut Team Vejle Sygehus Samarbejde om den kritisk syge patient Version oktober 2013 1 Plan for MAT undervisningen Hvem er MAT arbejdsgruppen Hvad er MAT MAS RRT Basisobservationer og målefrekvens

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:

Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge: Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Vurdering efter ABCDE-princippet SE LYT FØL- revurder ved ændring

Vurdering efter ABCDE-princippet SE LYT FØL- revurder ved ændring Vurdering efter ABCDE-princippet SE LYT FØL- revurder ved ændring A(airway): SE LYT FØL Monitorering Tiltag B(breathing): SE LYT FØL Monitorering Er der frie luftveje? Er der sikre luftveje? Ses hævelse

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Modulplan for sygeplejestuderende på modul 8 i. Fælles Akut Modtagelse Svendborg

Modulplan for sygeplejestuderende på modul 8 i. Fælles Akut Modtagelse Svendborg Modulplan for sygeplejestuderende på modul 8 i Fælles Akut Modtagelse Svendborg RØD Resuscitation Team Fast vagt 0 min ORANGE Haster Læge+spl Monitorering 10 min GUL Haster mindre Spl(læge) Tilses 60 min

Læs mere

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Hvorfor vaccination mod allergi? En allergisk reaktion

Læs mere