Triage-Manual. RegH-Hillerød-Herlev? triage (revideret 4/5 kl ) Team. Læge+spl. Spl(læge) Spl/læge. Beh.spl /læge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Triage-Manual. RegH-Hillerød-Herlev? triage (revideret 4/5 kl. 16.30) Team. Læge+spl. Spl(læge) Spl/læge. Beh.spl /læge"

Transkript

1 Triage-Manual RegH-Hillerød-Herlev? triage (revideret 4/5 kl ) RØD Resuscitation Team Fast vagt 0 min ORANGE Haster Læge+spl Monitorering 10 min GUL Haster mindre Spl(læge) Tilses 60 min GRØN Haster ikke Spl/læge Revurderes 120 min BLÅ Fast-Track Beh.spl /læge Afventer 240 min Marlene Lauritzen Jan Dahlin Claus Skriver Triage-Manual HiH/HeH

2 Indholdsfortegnelse. Baggrund for triage... 4 Historisk perspektiv på triage... 4 Hvorfor triage-manual?... 5 Systemet og fagligheden... 6 Under- og overtriagering... 7 Triage (version HiH/HeH)... 8 Vitalparametre... 9 Skema for vitalparametre...10 Vitalparametre og pædiatriske patienter...11 Kontaktårsager...12 RØDT triage-niveau...13 ORANGE triage-niveau...14 GULT triage-niveau...15 GRØNT triage-niveau...16 BLÅT triage-niveau...17 Fast Track...18 Patientforløbet Primær Triage...20 Sekundær triage...23 Tertiær triage...25 Oversigt over Kontaktårsagskort Anafylaksi...27 Anafylaksi...27 Besvimelse (men nu vågen) / synkope...29 Bevidsthedssløring (også ebrierede)...31 Blodsukkerafvigelse...33 Brystsmerter...35 Dyspnøe/ hoste (inkl. KOL og Astma)...37 Ekstremitetshævelse/ smerter...39 Ekstremitetsskader...41 Forbrænding...43 Forgiftning...45 Hoftefraktur...47 Hovedpine...49 Hovedskade (inkl. Næseblødning)...51 Infektion/ Feber...53 Kramper...55 Mavesmerter...57 Neurologiske forstyrrelser...59 Ryg- og nakkesmerter (Columna totalis)...61 Stød (EL-stød)...63 Thorax- og Halsskader (ikke ryg og nakke)...65 Triage-Manual HiH/HeH

3 Traumepatient - visitationskriterier...67 Underlivsgener (smerter, blødning, graviditet) Gynækologiske klager...69 Urinvejs klager...71 Utilpashed, kardiel karakter (ikke brystsmerter)...73 Øjet...75 Gennemgående definitioner i kontaktårsagskortene: EKG:...77 Smertedefinition:...77 Åndenød...77 Risiko patienter:...77 Immunsuppression:...77 Agitationsgrad:...78 Uddannelse og kompetenceudvikling Kvalitetssikring Litteratur Manualer...82 Bøger...82 Artikler...82 Hjemmesider anvendt som links...83 Referencer Triage-Manual HiH/HeH

4 Baggrund for triage Historisk perspektiv på triage Hvad er triage? Triagering af patienter er blevet anvendt i forskellige situationer igennem årene. Den spæde start til triage udvikledes tilbage under Napoleonskrigene, hvor det blev nødvendigt at finde et system, således at man kunne identificere de sårede, der hurtigt kunne behandles og returnere i kamp. 1 Mest kendt i Danmark er brugen af triage præhospitalt, hvor det bruges specielt i forbindelse med katastrofesituationer, og efterhånden anvendes det også af lægerne i akutlægebilerne ved vurdering af den enkelte patient. F.eks. inklusionskriterier for traumepatienter for overførsel direkte til traumecenter. I udlandet findes adskillige triagesystemer, som specifikt bruges til triagering af patienterne ved ankomst til akutmodtagelserne. Disse systemer er evidensbaserede i forskellig grad. Den formaliserede triage i udlandet startede i 1970 erne i Australien 2 og siden hen er systemerne blevet flere og mere gennemprøvede. Emergency Severity Index (USA) 3, Canadian Triage Acuity Scale (Canada) 4, Manchester Triage Group (UK) 5 og ADAPT (Sverige) 6. De udenlandske triage systemer opdeler oftest patienterne i 5 niveauer. 7 8 Litteraturen støtter anvendelsen af 5 niveauer, da man herved får en større ensartethed i den enkelte gruppe. Samtidig kan inddeling af patienter i 5 fremfor 3 grupper vanskeliggøres, hvis retningslinjerne for inddeling er uklar. Udfordringen for personalet i danske skadestuer og modtagelser har igennem mange år været, at sikre, at alle patienter blev prioriteret ved ankomst. Kulturelt har denne proces primært været fokuseret på at sikre at den enkelte patient blev tilset i korrekt speciale og sekundært klinisk vurderet. Trods et øget fokus på modtagelse af den akutte patient, er triagering på danske hospitaler ikke veludviklet, egentlige formaliserede systemer er få og evidensen af dem er af varierende karakter. Triage-Manual HiH/HeH

5 Hvorfor triage-manual? I Region Hovedstaden skal modtagelsen af akutte patienter primært samles på 4 områdehospitaler, som derfor skal modtage et langt større antal akutte patienter end på nuværende tidspunkt. Som støtte til personalet i arbejdet med de akutte patienter findes der regionale og lokale vejledninger. Disse vejledninger understøtter primært de enkelte patientforløb, men mangler i overvejende grad en beskrivelse af den akutte modtagelse og vurdering. Som kompensation anvendes der i stor udstrækning hjemmelavede vejledninger og lommemanualer. Dette skaber et stort sikkerheds- og kvalitetsbrist i forhold til opdatering og relevans. Fælles ensartede kriterier, vejledninger og procedure kan imødekomme og forbygge dette, og sikre at patienternes kliniske tilstand vurderes forud for patientforløbet. Med de seneste og kommende års strukturændringer indenfor sundhedsvæsenet synliggøres relevansen af triagering i akutmodtagelserne. Strukturreformen fordrer til færre, men større og mere specialiserede enheder. Disse enheder vil uden tvivl få et noget større patientflow, hvilket skaber logistiske og ressourcemæssige udfordringer. For at sikre, at akutmodtagelsernes logistik og ressourcer bliver bedst anvendt og sikre at de dårligste patienter hurtigt bliver identificeret og behandlet, vil det være et krav, at modtagelsesprocessen formaliseres og evidensbaseres. Et triagesystem vil kunne anvendes som redskab til dette. Internationale erfaringer viser, at patientsikkerheden forbedres ved anvendelse af triage, da den enkelte akutte patient vurderes mere ensartet og objektivt. Et velfungerende triagesystem hjælper desuden til en bedre prioritering af de patienter, der ikke har behov for umiddelbar livsreddende behandling. Disse kan hurtigere færdigbehandles, eller sendes videre til anden udredning, hvorved der skabes et bedre flow i afdelingen. Med et bedre flow mindskes risikoen for over-crowding. Dette fænomen ses ofte i venterum til f.eks. skadestuer, hvor et stort antal lette skadepatienter slører overblikket og skaber risiko for, at akut behandlingskrævende patienter overses. En vigtig del af behandlingen, af patienterne i akutmodtagelsen, er korrekt dokumentation og registrering. Herved vil man bedre kunne følge patienten gennem akutmodtagelsen med henblik på senere vurdering af patientforløbet. Dokumentationen vil også kunne anvendes til at vurdere antallet og sværhedsgraden af patienterne, for dermed at kunne kortlægge ressourcebehovet på et givent tidspunkt. I sidste ende vil dette kunne anvendes til en mere optimal anvendelse af de samlede ressourcer. Triage som redskab kan skabe fælles fundament og systematik af den udførte kvalitative behandling for alle patienter i akutmodtagelsen. Ydermere vil triage sikre hurtig opstart af diagnostik med henblik på aktivering af relevant patientforløb i en prioriteret rækkefølge. Triage-Manual HiH/HeH

6 Systemet og fagligheden I systemverdenen vil sikker og korrekt triagering være afhængig af flere faktorer, som bør inddrages og medtænkes i den daglige drift og udvikling: Triagemanualen skal være tydelig og systematisk opbygget, så brugerne udfører processerne som de er tænkt. Tydelig beskrivelse af modtagelsen af den akutte patient, således at samtlige patienter som ankommer til akutmodtagelsen, bliver formelt sundhedsfaglig triageret ud fra nedskrevne kriterier. Tydelig beskrivelse af hvilke patienter der skal prioriteres, resusciteres, monitoreres og udsættes for yderligere undersøgelser og udredning. Tydelig beskrivelse af formelle kriterier for revurderingsprocessen. Synliggørelse af patienternes forløb, indeholdende både allerede gennemførte processer samt forventede og planlagte processer. Tilegnede og anvendelig dokumentation, som skaber overblik over proces og forløb. Beskrivelser af processer ved overflytninger og transporter, således at det aktuelle triageniveau sikres under transport til ankomst til modtagende afdeling/enhed. Systemer til etablering af overblik og synlighed skal være i overensstemmelse med triageprocesserne, hvilket i praksis vil kræve en dynamisk og let opdatering, f.eks. stor tavle/skærme. Hvis den logistiske del af triageprocessen skal gennemføres, vil både lokaleindretning samt elektronisk støtte for overblik være krævet. Videreudvikling og kvalitetssikring af triagesystemet, vil kræve en præcisering af hvilke kvalitetsparametre der er relevante for en fokuseret sikring af kvalitets og patientsikkerhed. Fokuseret databehandling for triageprocesserne vil skabe basis for statistiske præciseringer af fordele og ulemper, og derved skabe mulighed for udvikling. Triage-Manual HiH/HeH

7 Under- og overtriagering Formålet med den formelle daglige triagering vil være at tildele den enkelte patient de præcise ressourcer, som deres tilstand og sygdom kræver. Ved ressourcer forstås størrelsen og hastigheden af de processer som patienten skal gennem i forløbet, f.eks. undersøgelser, monitorering, diagnostik og behandling. I praksis vil der være mange overvejelser forbundet med at tildele den enkelte patient det korrekte triageniveau. Hvis forløbet er præget at overtriage, betyder det at patienten for en sikkerheds skyld tildeles lidt flere ressourcer end det viser sig nødvendigt. Overtriagering vil for patienten sikre høj kvalitet og sikkerhed. Men for patienter længere tilbage i køen eller som ankommer efterfølgende, vil overtriagering kunne medføre, at de samlede ressourcer ikke strækker fordi de allerede er anvendt. Derfor vil overtriagering indirekte medføre undertriagering for andre patienter. Undertriagering er en direkte trussel for den enkelte patient som udsættes for dette. I praksis betyder det, at patienten ikke tildeles den rette mængde ressourcer i forhold til dennes tilstand og sygdom. Generelt vil undertriagering defineres som insufficient modtagelse og gennemgang af den akutte patient, hvor ikke alle symptomer og tilstande opdages, og hvor tvivl og undren ikke undersøges nærmere. For disse patienter vil trusler for liv og førlighed være i risiko for at blive overset, da observation og monitorering hverken er på rette niveau eller fokuseret på disse trusler. Undertriagering vil generelt medføre forsinkelse i opstart af den endelige og korrekte behandling, hvilket forlænger indlæggelses- og opholdstiden på hospitalet for den enkelte patient. Årsagerne til denne undertriagering skal primært findes indenfor følgende forklaringer: Mangel på uddannelse af det triagerende personale, som i praksis ikke kan anvende den formelle systematiske triagering efter hensigten. Uanset triagesystemets kvalitet og omfang, vil triagens kvalitet også være afhængig af den enkelte medarbejders faglighed og evne til kritisk at vurdere det enkelte forløb. Dette understreger vigtigheden i, at den faglighed den enkelte triageur skal tage afsæt fra er, stor erfaring pattern recognition / mønstergenkendelse, kommunikative evner samt bevidste her-og-nu handlekompetencer. Mangler i triagesystemet, hvor manual og definitioner ikke er tydelige og evidensbaserede, skaber risiko for at personale og brugere af systemet ikke kan anvende dette korrekt, eller anvender det meget forskelligt. Forskelligheden i tolkning og anvendelse af triagesystemet medfører oftest uhensigtsmæssige forløb og handlinger og særligt skaber det konflikter på tværs i patientforløbene, både mono- og tværfagligt. Ved revurdering af patienter viser mange undersøgelser, at ændringer i triageniveau ikke altid sker i samme tempo som patientens tilstand ændrer sig (respons på behandling). Erfaringer fra ADAPT i Stockholm viser, at personalet er hurtigere til at beslutte en intensivering af behandlingen ved forværring, men at det er en mere vanskelig proces, at reducere overvågning og monitorering ved bedring. Dette kræver en høj grad af faglighed, fagligt mod og faglig erkendelse af egne kompetencer. På baggrund af disse erfaringer, vil under- og overtriagering også opleves senere i det akutte patientforløb, og særligt kræver det mange fejlfordelte ressourcer i de akutte observationsforløb, hvis ikke der fokuseres på korrekt revurdering af triageniveau i hele forløbet. Triage-Manual HiH/HeH

8 Triage (version HiH/HeH) På Hillerød og Herlev Hospitaler har svensk ADAPT-triage været grundlaget for en opstart af formel triagering, og derved vil ADAPT-principper være bærende for beslutninger og beskrivelser. I arbejdet har det dog været tydeligt, at ADAPT i ren form ikke kunne anvendes, da der var afvigelser i forhold danske standarder og rekommandationer. En forudsætning for at triage kan anvendes som en sikker metode, vil være at definitioner og beskrivelser er entydige, forståelige og kan anvendes i praksis. Med afsæt i disse ambitioner, vil denne manual blive anvendt som basislitteratur i undervisningen. Tabeller og kontaktårsagskort anvendes direkte i klinikken. Triagemodellen som beskrives nedenfor, tager afsæt i at alle patienter sorteres i 5 niveauer, afhængig af klinisk tilstand samt kontaktårsag (årsagen til at patienten har henvendt sig), suppleret med sundhedsfaglig kritisk undren. Triageniveauerne vil for den enkelte patient indeholde mål for, hvor mange ressourcer der forventes at skulle anvendes, samt mål for observationshyppighed. Ved ankomst vil alle patienter blive triageret umiddelbart. Tidsangivelserne i højre kolonne, angiver mål for maksimumtid til sygeplejerskens revurdering. Patienter triageret til triageniveau RØD og ORANGE vurderes som værende kritisk syge, og skal derfor altid behandles af læge før patienter i triageniveau GUL, GRØN og/eller BLÅ. Patienter triageret til triageniveau GUL, GRØN og BLÅ vurderes som værende ikke kritisk syge, og skal behandles af læge efter ankomsttid og sundhedsfaglig vurdering. Oversigt over de 5 triageniveauer: RØD Resuscitation Team Fast vagt 0 min ORANGE Haster Læge+spl Monitorering 10 min GUL Haster mindre Spl(læge) Tilses 60 min GRØN Haster ikke Spl/læge Revurderes 120 min BLÅ Fast-Track Beh.spl /læge Afventer 240 min Figur 1: Triage-niveauer med tidsangivelser. Triage-Manual HiH/HeH

9 Vitalparametre Formål: Skemaet for vitalparametre sikrer et hurtigt overblik og anvendes grundlæggende til triagering af patienterne. Det skaber en objektiv triagering og er et støttende redskab igennem hele triagen. Beskrivelse: Skemaet er opbygget efter ABCDE-principperne: A for airway. Frie luftveje? B for breathing. Respirationsstatus? (Sat O 2 og RF) C for circulation. Cirkulatorisk status? (BT og puls) D for disability. Neurologisk status? (GCS) E for exposure. Ekstern påvirkning og/eller feber (Tp) Det er opbygget således at patienten først vurderes efter A dernæst B og så fremdeles. Først når den akutte patient er færdigvurderet i den enkelte vitalparameter forsættes vurderingen i de efterfølgende. Særligt for patienter med kendt svær KOL, nedsættes saturationsgrænsen med 5% (se skema næste side). Via skemaet får patienterne tildelt det triageniveau hvori de har den dårligste score. Eksempel: hvis vitalparametrene under A, B, D og E svarer til GULT triageniveau, men under C svarer til ORANGE, bliver patienten tildelt triageniveau ORANGE. Endvidere er det vigtigt at patienterne i tvivlstilfælde altid triageres et niveau op. Eksempel: hvis man er i tvivl om patienten tilhører triageniveau GRØN eller GUL, triageres patienten til GULT triageniveau. Se skema for vitalparametre næste side. Triage-Manual HiH/HeH

10 Skema for vitalparametre Triage-1 Tid: 0 minutter Resuscitation Fast vagt Triage-2 Tid: 10 min. Haster Monitorering Triage-3 Tid: 60 min. Haster mindre Tilsyn Triage-4 Tid: 120 min. Haster ikke Revurderes Triage 5 Tid: 240 min. Fast-Track Revurderes A Ikke fri luftvej Inspiratorisk stridor Truet luftvej Følelse af hævet hals Normal stemme Frie luftveje (se grøn) B Svær resp.insuff. SpO 2 < 80% uden O 2 RF > 35 eller < 8 Hviledyspnøe SpO 2 < 90% uden O 2 RF > 30 Funktionsdyspnøe SpO 2 < 95% uden O 2 RF > 25 Normal uden gener SpO 2 95% uden O 2 RF 8-25 (se grøn) C Puls (regelm) > 130 Puls (uregelm) > 180 BT SYS < 80 Puls > 120 eller < 40 BT SYS < 90 Puls > 110 eller < 50 Puls (se grøn) D GCS 8 Obs pupilforhold Kramper / Status EP E OBS! Kemisk forurenet? GCS: pupildif. Kraftig agiteret Akut uklar Tp > 40 Hypoterme < 32 GCS: 14 uden pupildif. Moderat agiteret Tp > 38 eller < 36 (sepsis) Hypoterme < 35 GCS: 15 + normale pupilforhold. Tp: (se grøn) (se grøn) SVÆR KOL: SpO 2 nedsættes med 5%. B Svær resp.insuff. SpO 2 < 75% uden O 2 RF > 35 eller < 8 Hviledyspnøe SpO 2 < 85% uden O 2 RF > 30 Funktionsdyspnøe SpO 2 < 90% uden O 2 RF > 25 Normal uden gener SpO 2 95% uden O 2 RF 8-25 (se grøn) Triage-Manual HiH/HeH

11 Vitalparametre og pædiatriske patienter For pædiatriske patienter kan ovenstående grænser for vitalparametre ikke anvendes. I stedet anvendes nedenstående 2 skemaer til vurdering af relevant triage-niveau. På Dansk Pædiatrisk Selskab s hjemmeside (www.paediatri.dk) foreligger der ikke konkrete tal for hvornår vitalparametre er afvigende, hvorfor nedenstående tabel fra CTAS anvendes: Hjerte-Frekvens (pulsslag/minut) / måneder 3-6 måneder 6-12 måneder 1-3 år 6 år 10 år < > 230 < > 210 < > 180 < > 165 < > 140 < > 120 Respirations-Frekvens (vejrtrækninger/minut) / måneder 3-6 måneder 6-12 måneder 1-3 år 6 år 10 år < > 80 < > 80 < > 60 < > 40 < > 32 < > 26 Kriterier for shock-klasser afhængig af alder kan evt. findes i ATLS-regi. Triage-Manual HiH/HeH

12 Kontaktårsager Formål: Kontaktårsagskortene anvendes som supplement til skemaet med vitalparametrene, således styrkes grundlaget for inddeling af patienterne i triageniveau afhængig af årsagen til henvendelse. Endvidere refererer kontaktårsagskortene til relevante vejledninger og patientforløbsbeskrivelser og sikrer derved hurtig og korrekt opstart af diagnosticering og behandling. Beskrivelse: Kontaktårsagskortene indeholder de oftest anvendte begreber og definitioner indenfor netop patientens kontaktårsag. På baggrund af dette, kan kontaktårsagskortet anvendes til at sikre en bedre begrundelse for triageringen. Kontaktårsagskortene er udarbejdet primært på baggrund af ADAPT (version 1.1), men afspejler også det vurderede behov fra arbejdsgruppens side, således er der taget højde for de gældende retningslinjer fra lokale-, regionale- og de enkelte specialeselskabers vejledninger. Kontaktårsagskortet er delt op i 3 dele. Øverste del indeholder relevante spørgsmål indenfor den enkelte kontaktårsag. Spørgsmålene er prioriteret således at de vigtigste står øverst. Den triagerende sygeplejerske starter derfor spørgsmålsrækken fra toppen og bevæger sig nedefter. Såfremt nogle af spørgsmålene kræver yderligere undersøgelser(så som blodsukker, EKG, m.m.) kan disse laves efterhånden. Undersøgelserne behøver ikke nødvendigvis at forsinke spørgsmålsrækken. Midterste del af kontaktårsagskortet indeholder relevante undersøgelser, der enten skal eller kan foretages af sygeplejersken. Disse undersøgelser kan sygeplejersken (jf. kompetenceudd.) udføre selvstændigt ved behov. Ydermere findes differentielle diagnostiske overvejelser så sygeplejersken får hjælp til, hvilke andre kontaktårsager den enkelte patient kan have. Sidst i den midterste del findes eksempler på forløb, patienten kan indgå i. Såfremt patienten opfylder inklusionskriterierne for det enkelte patientforløb opstartes dette. På bagsiden af kontaktårsagskortet findes uddybende beskrivelser og definitioner på de spørgsmål stillet i øverste del. Her kan man således få hjælp til at forstå nogle af de definitioner, der findes i den øverste del. Ydermere findes oversigt over anvendte referencer. Ligesom for skemaet for vitalparametre gælder det, at patienterne tildeles det triageniveau, hvor de har den dårligste score. Patienternes endelige triageniveau afhænger af den samlede score både fra skemaet for vitalparametre samt kontaktårsagskortet. Oversigt over kontaktårsager findes i indholdsfortegnelsen under overskriften Oversigt over kontaktårsagskort. De enkelte kontaktårsager er placeret i alfabetisk rækkefølge. Triage-Manual HiH/HeH

13 RØDT triage-niveau Tilstande der truer liv og førlighed (eller hvor det skønnes at der er en risiko for forværring) kræver en umiddelbar intervention. Skal ses indenfor 0 minutter af et Team som f.eks.: Traumeteam Hjertestopteam Medicinsk-/kirurgisk Akutteam. Indbringes oftest med kørsel 1 og Akutlæge, men kan også komme selvtransporterende. Eksempler: Hjertestop Traumepatienter Svært cirkulationssvigt Pludselig bevidstløshed Fortsatte kramper (status EP) Patienter på triageniveau RØD skal behandles af et team, f.eks. hjertestopteam, traumeteam eller andet akut team, hvor behandlingen har resusciterende karakter og bør ledes af en læge med speciallægelignende kompetencer. Revurdering hvor ofte? Patienter på triageniveau RØD vil definitorisk have behov for kontinuerlig behandling og monitorering med både læge og sygeplejerske fast på stuen. For afdelingens koordinerende læge og sygeplejerske, vil det derfor ikke være muligt at hente personaleressourcer fra et behandlingsforløb, hvor patienten kategoriseres på triageniveau RØD. Den sekundære triage sygeplejerske indgår her i det sundhedsfaglige team og medvirker dermed til udførelse af relevant behandling af patienten. Det er den modtagende sygeplejerske-1, der har plejeansvaret for patienten og dermed også ansvar for dokumentationen, med mindre andet aftales f. eks med anæstesi personalet. Triage-Manual HiH/HeH

14 ORANGE triage-niveau Tilstande der potentielt udgør en trussel for liv og førlighed. Kræver hurtig behandling. Skal ses indenfor 10 minutter af minimum sygeplejerske og læge. Direkte overlevering fra ambulance skal prioriteres. Overvej tilkald af medicinsk-/kirurgisk akutteam. Indbringes oftest med kørsel 1 og evt. Akutlæge, men kan også Ankomme selvtransporterende. Eksempler: ABCDE-påvirket (jf. Vitale parametre) Respirationsinsufficiens (svær) Kemikalier på slimhinder og øjne Smerter (meget svære, VAS 10) Pågående ukontrolabel blødning Brystsmerter Patienter på triageniveau ORANGE skal behandles af både læge og sygeplejerske, hvor behandlingen har stabiliserende karakter. Her arbejder sygeplejersken tæt sammen med lægen om udførelse af behandlingen af patienten. Revurdering hvor ofte? Patienten skal have opstartet relevant behandling efter maksimum 10 minutter og vil definitorisk have behov for kontinuerlig monitorering, med kontinuerlig saturation og pulsfrekvens, samt blodtryk hvert 10. minut. For patienter med kardiologisk fokus, også kontinuerligt ekg-monitorering. Både læge samt sygeplejerske kan her anvendes til andre opgaver, men det må ikke forhindre revurdering af patienten minimum hvert 10. min. Den modtagne sygeplejerske i sekundær triage, har plejeansvaret for patienten og dokumentation. Triage-Manual HiH/HeH

15 GULT triage-niveau Tilstande hvor patienten fremstår let påvirket, men er vågen, orienteret og kan kalde hjælp. Patientens tilstand kan potentielt kræve hurtig indgriben. Skal ses indenfor 60 minutter af minimum sygeplejerske og senere læge. Indbringes oftest med kørsel 2 eller 3, eller er selvtransporterende Eksempler: Klinisk let påvirket Svimmelhed og utilpashed. Mistanke om infektion. Vedvarende hovedpine, mavesmerter eller respirationsgener. Smerter (svære, VAS 6-9) Patienter på triageniveau GUL skal modtages af sygeplejerske, og læge kan kobles på behandlingsforløbet, når relevant. Behandlingen har karakter af at være udredende og patienten fremstår akut men let påvirket i vitale værdier. Patienter på triageniveau GUL vil definitorisk være vågne og i stand til selv at kalde på hjælp via patientkald. Revurdering hvor ofte? Patienten skal tilses af sygeplejerske minimum hver time, men kræver ikke nødvendigvis kontinuerlig monitorering. Patienten skal revurderes med vitale parametre fraset temperatur med mindre der er mistanke til infektion eller feber. Afvigelser fra dette skal lægeordineres. Den modtagne sygeplejerske i sekundær triage, har plejeansvaret for patienten og dokumentation.. Triage-Manual HiH/HeH

16 GRØNT triage-niveau Tilstande hvor patienten fremstår med normale vitalparametre og umiddelbart klinisk upåvirket, fraset let smerteproblematik. Skal ses indenfor 120 minutter af min. sygeplejerske og senere læge. Indbringes oftest med kørsel 2 eller 3 (henvist), eller ankommer selvtransporterende. Eksempler: Frakturmistanke med behov for gips/bandagering (ikke egnet til Fast-Track) Større flænger og sårskader (ikke egnet til Fast-Track) Epistaxis patienter Kontrol af blodprøver Patienter på triageniveau GRØN skal ikke nødvendigvis på baggrund af kontaktårsag og vitale parametre gennemgå sekundær triage, men kan henvises til venteværelse. Evt indsæt krit for minus vitale parametre Patienter i triageniveau grøn er vågne og har stabile vitale værdier. De er selv i stand til at kalde hjælp ved behov. Revurdering hvor ofte? Disse patienter behandles af sygeplejersker og læge når tiden tillader det, men skal som et minimum revurderes hver 2 time. Hvis patienten primært er visiteret til venteværelset, er det den primære triage sygeplejerske, der har ansvaret for patienten og for dokumentation. Hvis patienten derimod har været igennem sekundær triage er det den modtagende sygeplejerske i sekundær triage, der har ansvaret for patienten og dokumentation. Triage-Manual HiH/HeH

17 BLÅT triage-niveau Tilstande som kan betegnes som værende ikke-akutte og med en lav grad af kompleksitet. Skal ses indenfor 240 minutter af minimum behandlersygeplejerske eller læge - Skal revurderes hver 4. time ved primær triage ved lang ventetid Oftest selvtransporterende (både henvist og ikke-henvist) Eksempler: Klinisk upåvirket Mindre isolerede skader Hudafskrabninger Mindre flænger Forstuvninger Insektstik Patienter på triageniveau BLÅ kan vurderes og færdigbehandles af henholdsvis læge eller behandlersygeplejerske. Disse patienter visiteres til Fast-track efter gældende kriterierne. (Se afsnit om Fast-Track). Patienter i triageniveau blå er vågne og klinisk upåvirkede. De er i stand til selv at tilkalde hjælp ved behov. Revurdering hvor ofte? Disse patienter behandles af behandlersygeplejerske allokeret til Fast-Track, men skal som et minimum revurderes hver 4. time, for at sikre, at de fortsat kan indgå i Fast-Track. Så længe disse patienter er i venteværelset er det den primære triagesygeplejerske, der har ansvaret for patienten og for dokumentation. Så snart patienten indkaldes til behandling flyttes ansvaret til den behandlende læge/behandlersygeplejerske. Triage-Manual HiH/HeH

18 Fast Track Fast-Track er et vigtigt redskab i skadestuen 9, til at behandle de mange patienter, som henvender sig med tilstande karakteriseret ved en lav grad af kompleksitet og et akut behandlingsbehov. Tilstandene vil oftest være isolerede småskader, som ikke truer hverken liv eller førlighed og patienterne vil definitorisk være klinisk upåvirkede fraset deres isolerede problem. Begrebet Fast-Track anvendes i mange sammenhænge indenfor produktions- og servicevirksomheder og tager afsæt fra lean-principper med fokus på at samle lignende opgaver i samme områder og derved optimere arbejdsprocesserne. Bemanding af Fast-Track vil primært være erfarne behandlersygeplejersker med mulighed for at kunne konsultere vagthavende skadestuelæge. I undervisningssammenhænge vil funktionen kunne suppleres med yngre læger med behov for erfaringsdannelse indenfor lette skader. Triagering til Fast-Track gennemføres ved primær triage efter formelle inklusions- og eksklusionskriterier (se nedenfor). Patienten informeres om at behandlingen vil foregå ved behandlersygeplejerske i Fast-Track-forløbet. Særligt triageringen til Fast-Track er vigtig, da Fast-Track systemet i sin natur har begrænsede ressourcer. Det er derfor essentielt for flowet, at patienterne til denne gruppe er korrekt triageret efter gældende kriterier. Diagnoser egnet for Fast-Track er: KAD skift (kroniske KAD-bærer) Stikuheld (personale) Insektstik (excl. Allergiske reaktioner/stik lokaliseret i mund, svælg og på hals / børn under 12 år). Skovflåtbid (rødme mindre end 10 mm omkring læsion) Forbrændinger 1 og 2 grad, mindre end 2% udbredning (dog ikke ansigt, hals, genitalier, over led eller cirkulære forbrændinger. Ej heller børn) Klavikelfrakturer (1/3)??? Bandagegener (gipsskinner, ikke cirkulære eller reponerede frakturer) Dyre- eller menneskebid (overfladiske, ikke i ansigt, hals eller over led, samt fingrenes bøjesener) Triage-Manual HiH/HeH

19 Vacciner (DiTe samt Engerix-B) Simple sår (lige kanter, mindre end 6 timer gammelt, mindre end 10 mm dybt og 50 mm langt, ikke over led eller fingrenes bøjeside, ikke i ansigtet, øjenbryn undtaget.) Børn???????? Fremmedlegemer (synlige, ikke fastsiddende i sene, led eller knogle, ikke i øjne) Skader på håndled (ikke ømhed i Tabatieren, ikke metacarp-skader) Skader på fingre (ikke 1 finger, ikke knusnings- eller klemskader) Skader på tæer (1 5 tå, ikke metatars-skader) Kvaliteten i Fast-Track vil afhænge af flere faktorer, som bør være gældende for at holde Fast- Track åben : Tilstedeværelse af veluddannede og erfarne behandlersygeplejersker med kompetencer til at håndtere samtlige diagnoser relevante for Fast-Track Tilstedeværelse af superviserende vagthavende læge, som kender aftaler og rammer for delegeret ansvar for behandlersygeplejersker Fysiske rammer med plads til udelukkende af vurdere og behandle Fast-Track-patienter Venterumskapacitet som integreret del af Fast-Track forløb, så patienter hurtigt kan hentes/bringes Kulturaccept af ikke kun at vurdere graden af akut behandlingsbehov, men også at vurdere den enkelte patients ressourcebehov I sundhedsvæsenet vil Fast-Track funktionen erfaringsmæssigt kunne skabe en række fordele: 1. Nedsætte ventetiden for patienterne 2. Nedsætte LOS (length of stay behandlingstiden) Reduktion af patienter som forlader skadestuen uden at være færdigbehandlet Triage-Manual HiH/HeH

20 Patientforløbet Primær Triage Formålet med primær triage er at sikre, at alle patienter modtages og sundhedsfagligt vurderes ved ankomst. Herved sikres at alle patienter, der opholder sig i akutmodtagelsen bliver risikovurderet og patienter med behov for akut behandling identificeres allerede ved ankomst. Ved den primære triage, risikovurderes patienterne og inddeles i triageniveau efter vitale parametre samt kontaktårsag. Målet er, at alle patienter har opstartet primær triage inden for 10 min. Beskrivelse: Den primære triage indeholder både: modtagelse ved sekretær, som sikrer korrekt ID og registrering. sundhedsfaglig vurdering ved triagesygeplejerske, som supplerer med måling af vitale parametre (ikke temperatur-måling) samt anamnese/ kontaktårsag. Enkelte patienter har ikke behov for måling af vitalparametre. For disse patienter gælder følgende kritterier. o Indsæt krit. For hvilke patienter der ikke skal have målt vitale værdier Præhospitale observationer skal inddrages når patienten er indbragt med ambulance. Til vurdering af hvilket triageniveau patienterne tilhører, bruges både skemaet med vitalparametre samt kontaktårsagskortene. Skemaet med vitalparametre dækker primært de objektive fund, hvor kontaktårsagskortene primært dækker den anamnestiske del. På baggrund af det samlede indtryk af patienten kategoriseres de til relevante triageniveau og visiteres herefter enten direkte til traumerum, område for sekundær triage (behandlingsrum) eller venteværelse. Primær triage forventes max at tage 10 min. Juster figur! VENTEVÆRELSE PRIMÆR TRIAGE SEKUNDÆR TRIAGE TRAUMERUM Visitering til traumerum: Triage-Manual HiH/HeH

Triage-Manual Dynamisk Akut Proces Triage Version 1.1 Hillerød (sept 2009) Operationel del

Triage-Manual Dynamisk Akut Proces Triage Version 1.1 Hillerød (sept 2009) Operationel del Triage-Manual Dynamisk Akut Proces Triage Version 1.1 Hillerød (sept 2009) Operationel del Tilpasset Odense Universitetshospital Oktober 2011 RØD Resuscitation Team Fast vagt 0 min ORANGE Haster Læge+spl

Læs mere

En landsdækkende triagemodel

En landsdækkende triagemodel En landsdækkende triagemodel en optimering af det samlede patientforløb Jørn Munkhof Møller Ledende overlæge Akut og Traumecenter Aalborg Sygehus Program Introduktion til triage Proces i Triagearbejdsgruppen

Læs mere

Triagemanual. Team. L æge+spl. Spl(læge) Spl/læge. Beh.spl /l æge

Triagemanual. Team. L æge+spl. Spl(læge) Spl/læge. Beh.spl /l æge Triagemanual Version 4.1, Akutafdelingen i Slagelse, August 2014 R Ø D Resuscitation Team Fast vagt Straks ORANGE Haster L æge+spl Monitorering 10 min GUL Haster mindre Spl(læge) Tilses 60 min GRØ N Haster

Læs mere

Triagering AVA, Vejle Sygehus

Triagering AVA, Vejle Sygehus Triagering AVA, Vejle Sygehus Triage-1 Tid: 0 minutter Resuscitation A Ikke fri luftvej Inspiratorisk stridor B Svær resp.insuff. SpO2: < 80% uden ilt RF: > 35 eller < 8 C Puls: (regelm) > 130 Puls: (uregelm)

Læs mere

Brugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT

Brugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT Brugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT Introduktion: Ved triage sorteres og prioriteres patienter med akut opstået sygdom efter den alvorlighedsgrad tilstanden præsenterer sig med i forhold

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge Akutafdelingen Holbæk Sygehus 1 CV: Søren W Rasmussen Cand. Med; KU 1984. Speciallæge i Ortopædkirurgi 1997. 2002-2007.

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Skadesspor (Blåt spor) Hospitalsenheden Horsens, Akutafdelingen

Skadesspor (Blåt spor) Hospitalsenheden Horsens, Akutafdelingen Skadesspor (Blåt spor) Hospitalsenheden Horsens, Akutafdelingen Susanne Buch Vinther, Hanne Thusgaard, Lene Brunn Rasmussen, Kirsten Aaby og Gitte Boier Tygesen Gitte Boier Tygesen, Udviklingssygeplejerske,

Læs mere

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Danske Regioner - konference om kvalitet i det akutte patientforløb den 24. maj 2011 Jens Peter Steensen, Jan Dahlin, Mette Nygaard,

Læs mere

BØRNE-TOKS handlingsalgoritme

BØRNE-TOKS handlingsalgoritme BØRNE-TOKS handlingsalgoritme TOKSscore Minimumsobservations interval Handlingsalgoritme Plejeansvar 0 Hver 12. Fortsæt scoring hver 12.. Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination. Øget hyppighed

Læs mere

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og

Læs mere

Beskrivelse af Klinisk uddannelsessted. Akutafdelingen Køge. Et djævelsk sjovt sted at lære

Beskrivelse af Klinisk uddannelsessted. Akutafdelingen Køge. Et djævelsk sjovt sted at lære Beskrivelse af Klinisk uddannelsessted Akutafdelingen Køge Et djævelsk sjovt sted at lære 1 Akutafdelingen Køge 2015-2016 Ansvarlig klinisk underviser og vejleder. Luise Mejsner Bjergsted (mail ved spørgsmål

Læs mere

Vejle 12. november Præhospital udbygning fra amter til region

Vejle 12. november Præhospital udbygning fra amter til region Vejle 12. november 2009 Præhospital udbygning fra amter til region Det Præhospitale område Den alarmering, disponering af ressourcer, kommunikation, behandling, visitation og transport der foregår fra

Læs mere

Hvor meget haster det?

Hvor meget haster det? Hvor meget haster det? Målgruppe: Personale Nordjysk Praksisdag 2016 Præsentation Dannebrogsgade 19, 9700 Brønderslev Gitte Pedersen Lægesekretær Henrik Jensen Praktiserende læge Dagens program Hvordan

Læs mere

Etablering af nye Fælles Akutmodtagelser i Region Hovedstaden. Ledende overlæge Peter Anthony Berlac Akutafdelingen, Hillerød Hospital

Etablering af nye Fælles Akutmodtagelser i Region Hovedstaden. Ledende overlæge Peter Anthony Berlac Akutafdelingen, Hillerød Hospital Etablering af nye Fælles Akutmodtagelser i Region Hovedstaden Ledende overlæge Peter Anthony Berlac Akutafdelingen, Hillerød Hospital Etablering af nye fælles akutmodtagelser 3,8 mia. kr. til nyt hospital

Læs mere

Regionsresultaterne i oversigtsform... 4. Bilagstabeller - hospitalsvise... 15

Regionsresultaterne i oversigtsform... 4. Bilagstabeller - hospitalsvise... 15 Indhold Regionsresultaterne i oversigtsform... 4 Baggrund... 4 Datamateriale... 4 Triagering... 6 Triagering... 7 Tid fra ankomst til triagering... 7 Ventetid fra triagering til behandling... 8 Tid fra

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom BESLUTNINGSALGORITME PTOKS Score Minimums observationsinterval Beslutningsalgoritme 0 Hver 12. time 1-2 Hver 6. time 3-5 Hver 4. time 6 Hver 2. time 7-8 Hver

Læs mere

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Olof Palmes Allé 26, 8200 Aarhus N INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1 1. Introduktion... 2 2. Organisering af akutområdet...

Læs mere

Fælles akutmodtagelse i Region Syddanmark kvalitet og procesmål. Direktør Jens Peter Steensen, OUH Formand for FAM styregruppe i RSD

Fælles akutmodtagelse i Region Syddanmark kvalitet og procesmål. Direktør Jens Peter Steensen, OUH Formand for FAM styregruppe i RSD Fælles akutmodtagelse i Region Syddanmark kvalitet og procesmål 1 Direktør Jens Peter Steensen, OUH Formand for FAM styregruppe i RSD Udgangspunktet for FAM i Dk Styrket Akutberedskab (2007) Større befolkningsunderlag

Læs mere

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade

Læs mere

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse Valgfri modul: Akut- og behandlersygepleje Modulet er retningsspecifikt. Akut- og behandlersygepleje udgøres af to sammenhængende

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Akutafdelingen Sjællands universitetshospital Køge

Praktikstedsbeskrivelse Akutafdelingen Sjællands universitetshospital Køge Praktikstedsbeskrivelse Akutafdelingen Sjællands universitetshospital Køge 1 Akutafdelingen Køge 2014-2016 Ansvarlig klinisk underviser og vejleder. Luise Mejsner Bjergsted (mail ved spørgsmål: lmbj@regionsjaelland.dk

Læs mere

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Fremtidens akutbetjening

Fremtidens akutbetjening Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for

Læs mere

Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen!

Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Hvad er Akuttilbud Aalborg? Akuttilbuddet består af: - 10 Akutpladser og 13 selvindskrivningspladser. - Udekørende funktion, hvor praktiserende læger eller hjemmesygeplejersker

Læs mere

Introduktion for nyansatte læger og sygeplejersker på Sygehus Thy-Mors

Introduktion for nyansatte læger og sygeplejersker på Sygehus Thy-Mors Introduktion for nyansatte læger og sygeplejersker på Sygehus Thy-Mors Plantegning - akutbygningen Akutmodtagelse Én indgang til Sygehus Thy- Mors for akutte patienter 24/ 7/ 365 Specialisten mest mulig

Læs mere

STANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst

STANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst STNDRDICERET TIDSSTYRET PTIENTFORLØB. Uffe Holst STP kirurgi. Visitation STP STP STP llergi/nafylaksi lmen utilpas Besvimelse* Bevidsthedssvækkelse* Blodsukkerafvigelse Diarre og opkast af formødet infektiøs

Læs mere

Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse

Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Overvejelser vedrørende samarbejdet mellem den nefrologiske afdeling og fælles akut modtagelse (FAM) fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab. Baggrund

Læs mere

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Dette materiale er en del af e-learningkurset Modtagelse og behandling af akut syg patient, udarbejdet af DIMS og E-learningenheden i samarbejde

Læs mere

Disse områder beskrives :

Disse områder beskrives : Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg

Læs mere

Akutuddannelse. Region Midtjylland og Region Nordjylland. Danske Regioner 24. maj 2011 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse

Akutuddannelse. Region Midtjylland og Region Nordjylland. Danske Regioner 24. maj 2011 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Akutuddannelse og Region Nordjylland Danske Regioner 24. maj 2011 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Århus Universitetshospital Århus Sygehus Fokus påp akutområdet Styrket akutberedskab

Læs mere

Regionsresultaterne i oversigtsform...4. Bilagstabeller - hospitalsvise...14

Regionsresultaterne i oversigtsform...4. Bilagstabeller - hospitalsvise...14 Indhold Regionsresultaterne i oversigtsform...4 Datamateriale...4 Triagering...6 Tid fra ankomst til triagering...6 Ventetid fra triagering til behandling...7 Tid fra behandlingsstart til afslutning...1

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Indhold Statistik Skadesmekanisme Struktureret tilgang til traumemodtagelse Fysiologiske og anatomiske forskelle fra voksne Radiologi

Læs mere

De fælles akutmodtagelser og uddannelse af speciallæger til fagområdet Akutmedicin

De fælles akutmodtagelser og uddannelse af speciallæger til fagområdet Akutmedicin De fælles akutmodtagelser og uddannelse af speciallæger til fagområdet Akutmedicin Ledende overlæge Inger Søndergaard Akutmodtagelsen Herlev Hospital Ferbruar 2010 Formål Fælles akutmodtagelsens kontekst

Læs mere

Undersøgelse af ofre og sigtede. Undersøgelse af ofre. Objektiv undersøgelse - 1. Beklædningen Hele personen afklædt

Undersøgelse af ofre og sigtede. Undersøgelse af ofre. Objektiv undersøgelse - 1. Beklædningen Hele personen afklædt Undersøgelse af ofre og sigtede A A R H U S U N I V E R S I T E T Retsmedicinsk Institut Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin Undersøgelse af ofre Oplysninger vedr. selve overgrebet Oplysninger

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008 Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været

Læs mere

Hjertesvigt TeleCare Nord. Opfølgning på data i kommune Formål. Aktør. Kompetencer. Data. Farvekoder. Kommunen følger op på borgerens data.

Hjertesvigt TeleCare Nord. Opfølgning på data i kommune Formål. Aktør. Kompetencer. Data. Farvekoder. Kommunen følger op på borgerens data. Opfølgning på data i kommune Formål Kommunen følger op på borgerens data. Aktør Kommune Hjertesvigt TeleCare Nord Kompetencer Sygeplejefaglige kompetencer som beskrevet i Opgave- og ansvarsfordeling. Data

Læs mere

Patientflow og akutpakker i Region Syddanmark. Overlæge Jan Dahlin Direktør Jens Peter Steensen

Patientflow og akutpakker i Region Syddanmark. Overlæge Jan Dahlin Direktør Jens Peter Steensen Patientflow og akutpakker i Region Syddanmark Overlæge Jan Dahlin Direktør Jens Peter Steensen Fokus på: Akutpakker - patientforløb i akutområdet Teamarbejde tværfagligt og mellem specialerne Ventetid

Læs mere

Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen?

Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen? Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen? Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 1 SFI konference 8. juni 2005 MEDIQ 1. generations EPJ er Produktet Færdigudviklet (hyldevare) Anvendes

Læs mere

Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne)

Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne) Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne) Informationspjecen vedrører: Akutte og subakutte ydelser fra Morsø Kommunes hjemmepleje, som tilbud til praksislæger og vagtlæger i samarbejde om forebyggelse

Læs mere

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Speciallæger i almen medicin Marit Runge & Helle Middelfart Rudersdalklinikken, Holte. 2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Dagens program: Formål: at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop

Læs mere

Redskaber SCOR DIG SELV. Kvalitet i offentlige velfærdsydelser AMU 46977. Ikke relevant for jobfunktionen. Er på bar bund. Er usikker.

Redskaber SCOR DIG SELV. Kvalitet i offentlige velfærdsydelser AMU 46977. Ikke relevant for jobfunktionen. Er på bar bund. Er usikker. Redskaber SCOR DIG SELV Kvalitet i offentlige velfærdsydelser AMU 46977 Kan i det interne og eksterne samarbejde, medvirke til at understøtte og udvikle medicinhåndteringskvalitet i overgange mellem de

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er)

3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er) Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 191 Dato: 14. december 2013 Stillet af: Finn Rudaizky (O) Besvarelse udsendt den: 19. december 2013 Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Palliativ indsats for personer med demens.

Palliativ indsats for personer med demens. Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken

Læs mere

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter 1 årigt projekt Formål: Udbrede kendskabet til de

Læs mere

Audit på forebyggelige genindlæggelser

Audit på forebyggelige genindlæggelser Audit på forebyggelige genindlæggelser Diagnostisk Center, marts 2015 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Definition: En akut indlæggelse som sker inden for 30 dage efter udskrivning og ikke som følge af

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

At arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle

At arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle At arbejde i traumeteam Teamlederens rolle Traumeteam! " # $!%! " # $ "$ Traumeteam Effekten af traumemodtagelse beror på (blandt andet) Traume Team Aktivering med differentieret respons Traume Team med

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan?

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Jesper Damsgaard, projektlæge ved Forskningsenheden, Infek:onsmedicinsk afd. Q, AUH, Skejby 19/03-2014 Disposi'on (lærebogsstof)

Læs mere

Håndtering af tilskadekomne

Håndtering af tilskadekomne Håndtering af tilskadekomne Den gyldne time / den gyldne periode Sene dødsfald - 2 til 5 uger efter ulykkesøjeblikket - Typisk pga. blodforgiftning og organsvigt 20% Umiddelbar dødsfald - I ulykkesøjeblikket

Læs mere

Fælles Akutmodtagelse

Fælles Akutmodtagelse Fælles Akutmodtagelse Fælles Akut Modtagelse (FAM) akutteam triage 1 triage 2 Akut læge Modtageområde triage-sygeplejerske triage 3 triage 4 vagtlæge triage 5 Radiologi venteområde Senge- og Speciallæger

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Læs mere

ANAFYLAKTISK REAKTION. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center. Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet

ANAFYLAKTISK REAKTION. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center. Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet ANAFYLAKTISK REAKTION Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet HVAD ER EN ANAFYLAKTISK REAKTION? En anafylaktisk reaktion er en akut svær

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Kvalitetsmåling. som led i opbygningen af kliniske funktioner. Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling

Kvalitetsmåling. som led i opbygningen af kliniske funktioner. Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling Kvalitetsmåling som led i opbygningen af kliniske funktioner Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling Akutcenteret Fælles AKUT Afdeling Styrket akutberedskab, Sundhedsstyrelsen 2007 Planlægningsgrundlag

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst Dagsorden Forretningsudvalget 24. september 2012, Kl. 09.00 AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Orientering om akutudvalgets anbefalinger vedrørende ventetider

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

Nordsjællands Hospital. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015

Nordsjællands Hospital. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Nordsjællands Hospital Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Hvem er vi? Ina Dyrdal Afd. Sygepl. Bjarne Myrup Overlæge Inger Briand Led. oversygepl. Kasper Larsen Afd. radiograf Camilla

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

Sidst revideret d. 13-06-2012

Sidst revideret d. 13-06-2012 Renal denervering 2 Sidst revideret d. 13-06-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Renal denervering... 4 3. Generel information... 4 3.1 Forberedelse hjemmefra... 4 3.2 Medicin... 4 3.3 Rasering...

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

Allergi (inkl. bistik og slangebid)

Allergi (inkl. bistik og slangebid) Allergi (inkl. bistik og slangebid) Allergi (inkl. bistik og slangebid) og: - Bevidstløs Bevidstløs Lejres liggende i sideleje - Vejrtrækningsbesvær Vejrtrækningspr Vejrtrækningen kan lettes ved lejring

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

uddannelses ansvarlig overlæge Anne Grethe Mølbak Akutafdelingen Køge

uddannelses ansvarlig overlæge Anne Grethe Mølbak Akutafdelingen Køge uddannelses ansvarlig overlæge Anne Grethe Mølbak Akutafdelingen Køge FORSTÅELSE AF RAMMEN model Akutafdelingen, Køge Beskrivelse af afdelingens opbygning Beskrivelse af uddannelse i afdelingen Hvor

Læs mere

Bevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis.

Bevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis. Bevidstløse Hjertestop voksne og børn Slag mod hovedet Forbrændinger Forgiftninger Feberkramper Falsk strubehoste Meningitis 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Bevidsthed Luftvej /

Læs mere

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer Udkast Præhospitale visitationsretningslinjer De præhospitale visitationsretningslinjer er en oversigt over hvilket sygehus en patient med et bestemt symptom eller en bestemt sygdom skal transporteres

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater

Læs mere

Justerede principper for akutmodtagelser. 5. Februar 2013

Justerede principper for akutmodtagelser. 5. Februar 2013 for akutmodtagelser 5. Februar 2013 1 Fysiske rammer og funktioner UDE Adskilt indgang for ambulancer og gående Forløb konvergerer i reception / triage Klar adskilt triage for ambulancer og gående Direkte

Læs mere