ressourceeffektivitet og miljøbelastning

Transkript

1 ressourceeffektivitet og miljøbelastning FAO peger i rapporten World Livestock 2011 på, at intensiv fødevareproduktion er helt central for at kunne fremskaffe de nødvendige mængder fødevarer til verdens voksende befolkning, men at det samtidig er nødvendigt at gøre den intensive produktion mere bæredygtig. FAO peger på tre veje hertil: 1. Reducere miljøbelastningen 2. Reducere det nødvendige input 3. Recirkulere de agro-industrielle produkter Danmark er blandt verdens bedste til bæredygtig intensiv fødevareproduktion. Vi har reduceret den samlede miljøbelastning, effektiviseret og øget produktionen og har gode erfaringer med recirkulere agro-industrielle produkter - f.eks. ved at bringe husdyrgødningen direkte tilbage på markerne, udnytte energipotentialet gennem afgasning i biogasanlæg og udnytte af slagteriaffald til biogas og biodiesel. Figur 4 Udvikling i produktion og miljøbelastning Indeks, 1990= Produktionsmængde Drivhusgasser Ammoniaktab Kvælstofoverskud Fosforoverskud Kilde : DCE: Landovervågningsoplande 2010 og Danish Emission Inventory for Agriculture. NERI Technical Report no Nationalregnskabet. EEA: Central Data Repository Submission March , for og cdr.eionet.europa.eu/dk. Side 8

2 blandt verdens bedste til bæredygtig intensiv fødevareproduktion Bæredygtig produktion vækst i balance Side 9

3 energi og ressourcer Energi Den danske målsætning er, at udledningen af drivhusgasser i 2020 skal være reduceret med 40 pct. i forhold til Samtidig skal Danmark i 2050 være fossilfrit. I EU har Danmark forpligtet sig til i 2020 at opnå en andel på 30 pct. vedvarende energi og en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 20 pct. Mange produkter i det moderne samfund fremstilles af fossil olie. Biomasse kan anvendes til at producere energi og til fremstilling af produkter til erstatning for de mange oliebaserede produkter i vores hverdag, som f.eks. plastik, bleer, fladskærme, en række kemikalier og flydende brændstoffer. Planter er det nye olie, og her er der et stort vækstpotentiale for erhvervet. Vand Den globale opvarmning medfører ændringer med hensyn til, i hvilke lande der kan dyrkes korn uden vanding. Mange lande forventes at få store problemer med vandmangel og som følge deraf også med fødevareproduktionen. Der vil derfor være et øget behov for at producere fødevarer i egnede områder, som f.eks. i Danmark. Figur 5 - ændringer i egnetheden for dyrkning af uvandet korn 2080 kilde: iiasa (2008) note: procentvis ændring i forhold til perioden Side 10

4 Problemer med vandforsyning forventes derfor om få år at blive en meget vigtig parameter i den internationale økonomiske udvikling. Danske slagterier og mejerier har generelt et lavt vandforbrug, som vil være en fordel i denne sammenhæng. Fosfor Fosfor indgår i alle levende organismer og er derfor et helt centralt råstof i fødevareproduktionen, men det er en knap ressource. Fosforforekomsterne i verden er koncentreret på ganske få lande, især Kina og Marokko. Figur 6 Udviklingen i råvareprisen på fosfor Løbende priser. 900 Fosfat priser, dollars pr. tons Kilde: USDA Economics, Statistics and Market Information System (ESMIS) Knapheden kombineret med stor efterspørgsel kan medføre store udsving på verdensmarkedspriserne. Der er derfor kommet øget fokus på genindvinding af fosfor. Eksempelvis har tyve forskellige organisationer i Holland dannet et partnerskab om at recirkulere fosfor og skabe et bæredygtigt marked for fosfor. Bæredygtig produktion vækst i balance Side 11

5 Andre råstoffer Mange andre vigtige råstoffer er enten begrænsede eller koncentrerede på få lande. Dette gælder f.eks. de såkaldt sjældne jordarter, der blandt andet bruges i vindmøllegeneratorer, elbiler, mobiltelefoner og medicinaludstyr. Nogle af disse stoffer er af afgørende betydning i den fossilfrie økonomi, og efterhånden som udnyttelsen af disse jordarter stiger, vil priserne og dermed behovet for genvinding og recirkulation blive forstærket. Hvis der tænkes i værdicykler, fremfor kæder der ender med affaldsprodukter, så kan der skabes nye forretningsområder. Forbruget af fødevarer er steget kraftigere end den globale afgrødeproduktion Side 12

6 Ressourcer i det globale marked De seneste år har der været store prisudsving på råvaremarkederne. Det skyldes især, at forbruget af fødevarer er steget kraftigere end den globale afgrødeproduktion. Det har betydet, at mulighederne for at trække på lagrene i forbindelse med prisstigninger er reduceret. Andre væsentlige årsager er den stærke økonomiske vækst i de nye vækstlande, den økonomiske krise, den voksende verdenshandel, yderligere liberalisering af verdensmarkederne, anvendelse af fødevarer som biobrændstoffer i energiproduktionen og spekulation i fødevarepriser. Figur 7 Udviklingen i priserne på sojaskrå og hvede 300 Kr. / Hkg. Sojaskrå Hvede Kilde: Landbrug & Fødevarer Hvis der i højere grad er sikkerhed for, at varer frit kan bevæge sig på tværs af grænserne, kan handel være med til at udligne de globale forskelle i udbud og efterspørgsel, reducere ustabiliteten på markederne og sikre, at varerne produceres der, hvor produktionen belaster verdens naturressourcer mindst muligt. Bæredygtig produktion vækst i balance Side 13

7 Bæredygtighed som styrkeposition En bæredygtig udvikling er ikke en endegyldig tilstand af harmoni, men snarere en ændringsproces. Det blev slået fast allerede i Brundtlandrapporten fra Den industrielle epoke har været karakteriseret ved en lineær model for produktion og ressourceforbrug: take-make-dispose (brug og smid væk). Miljøbeskyttelsen har haft fokus på at minimere miljøbelastningen i de forskellige dele af produktionskæden. Nye modeller har derudover fokus på ressourceeffektivitet og genanvendelse i lukkede kredsløb, hvor det undgås, at noget ender som affald. I stedet udnyttes alle sidestrømme og biprodukter som værdifulde ressourcer og dermed til en optimal værditilvækst. Vugge til Vugge konceptet Vugge til Vugge konceptet har til formål at ændre produktionen over tid ved at opbygge netværk og samarbejde mellem leverandører, producenter, kunder, regeringer, mv., så de nødvendige fornyelser er rentable og har succes på markedet. Der arbejdes efter tre hovedprincipper: 1. Affald = Føde. Med inspiration i naturens næringsstofkredsløb indgår alle produkter enten i et biologisk kredsløb eller et teknisk materialekredsløb, således at alt er ressourcer for noget andet. I det biologiske kredsløb bliver de biologiske stoffer i sidste ende brudt ned af mikroorganismer for igen at danne nye næringsstoffer, mens det teknisk kredsløb består af materialestrømme, der cirkulerer i lukkede systemer. Side 14

8 De to kredsløb Biologisk kredsløb Teknisk kredsløb 2. Brug den indkomne solenergi: Her er der fokus på en omstilling fra den fossile økonomi til solenergi i forskellige former (solvarme, biomasse, vindenergi, mv.) 3. Værdsæt mangfoldighed: Naturen benytter sig af variation og mangfoldighed, som kan inspirere i design af produktionen. Bæredygtig produktion vækst i Balance Side 15

9 Gentænk fremtiden The Ellen MacArthur Foundation blev grundlagt i Den søger med fokus på den cirkulære økonomi at inspirere til nye måder at tænke på: Rethink the future. Organisationen har allerede haft stor gennemslagskraft, og i januar 2012 udgav den rapporten Towards the Circular Economy. Economic and business rationale for an accelerated transition, der for første gang ser på det økonomiske og forretningsmæssige rationale, der ligger i en overgang til cirkulære forretningsideer. Towards the Circular Economy: A circular economy is an industrial system that is restorative or regenerative by intention and design. It replaces the end-of-life concept with restoration, shifts towards the use of renewable energy, eliminates the use of toxic chemicals, which impair reuse, and aims for the elimination of waste through the superior design of materials, products, systems, and, within this, business models. Likewise, the reverse chain for biological nutrients returns those back to the biosphere via composting and anaerobic digestion. Kilde: Rethink the future : - Exec_summary Ligesom hos Vugge til Vugge skelnes der mellem et biologisk kredsløb og et materialekredsløb. Gennem forskellige produktionscykler sikres genanvendelse af materialer og recirkulation af biologiske stoffer. Målet er at reducere prisudsving på råvaremarkederne, øge forsyningssikkerheden og sikre stabil og robust vækst i balance med miljø og klima. Side 16

10 Ifølge rapporten er der mange penge og arbejdspladser at hente. Med konkrete eksempelberegninger peger rapporten på, at en cirkulær produktionstilgang kan være økonomisk fordelagtig, også i stor skala. The U.K. could save USD 1.1 billion a year on landfill costs by keeping organic food waste out of landfills - this would also reduce greenhouse gas emissions by 7.4 million tonnes p.a. and could deliver up to 2 GWh worth of electricity and provide much-needed soil restoration and specialty chemicals. Kilde: Rethink the future : - Exec_summary Organisationen tager udgangspunkt i private virksomheders dynamiske evner til omstilling. Flere og flere virksomheder føler sig klemt mellem på den ene side stigende og vanskeligt forudsigelige råvarepriser og på den anden side stor international konkurrence og leder efter en virksomhedsmodel, der afkobler indtjeningen fra råvareinput. Den cirkulære økonomi er et bud på en sådan model. en overgang til cirkulær økonomi Bæredygtig produktion vækst i balance Side 17

11 Nye muligheder Vi skal fremover over en bred front udvikle den bæredygtige inten og lavere miljøbelastning. Det er allerede i dag en dansk styrkepo investeringer, men gennem fortsat udvikling af den bæredygtige in mere natur og svar på nogle af de store udfordringer, vi står overfo Side 18

12 sive fødevareproduktion, hvor vi producerer mere med mindre input sition, og potentialet er stort. Det kræver politisk vilje og strategiske tensive fødevareproduktion kan der skabes arbejdspladser og vækst, r. Bæredygtig produktion vækst i balance Side 19

13 Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på ca. 120 milliarder kroner årligt og med beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt Grafisk udarbejdelse: Prikken Design & Produktion A/S, Oktober 2012 Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E info@lf.dk W

14 2.8 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup Beder, 10. marts 2013 Kommentar til forslag til Kommuneplan 2013 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup har studeret det fremsatte materiale. Overordnet set har vi ikke nye kommentarer til de fire temaer udover dem vi fremsendte i forbindelse med planstrategien. Vi vil dog gerne knytte en kommentar til Hovedstrukturen for Kommuneplan 2009, idet der på side står at udviklingsmulighederne for en ny by vest for Malling skal belyses i indeværende byrådsperiode med henblik på prioritering og etapedeling i Kommuneplan Vi er bekendt med, at planlægningen af den nye by trækker ud, og har forståelse for dette. Men denne udskydelse må ikke forsinke anlæggelsen af Bering-Beder vejen. Den har vi stort behov for allerede nu, og uanset om der kommer en ny by. Bering-Beder vejen er selvfølgelig en forudsætning for, at det har mening at overveje en ny by vest for Malling og ikke den anden vej rundt: at den nye by er begrundelsen for vejen. Med venlig hilsen Jørgen Bak, formand Kirkebakken Beder tlf mobil jorgen.friis.bak@gmail.com

15 Høringsbidrag - KP 2013 fra: To: /O=AAKMAILORG/OU=EXCHANGE ADMINISTRATIVE GROUP (FYDIBOHF23SPDLT)/CN=RECIPIENTS/CN=AZTA105 cc: Subject: VS: VS: Cabelpark Victor Ipsen Pedersen Ryesgade Ry Alexander Badens: Silkeborgvej Ry Fra: victor ipsen pedersen [mailto:victoripsen@live.dk] Sendt: 3. oktober :53 Til: MTM-PlanlegningogByggeri Emne: Cabelpark Hej, Vi er to drenge på 18 år, som gennem et stykke tid har prøvet at undersøge, hvilke muligheder Århus byder på, hvis man ønsker at prøve grænser af på noget anderledes og underholdende vandsport, hvilket har ført os til den konklusion at der faktisk ikke findes noget af dette i Århus. Lad os definere det mere præcist. Det vi har i tankerne er en cablepark, og for at få et indblik i hvad dette er, kan i besøge denne hjemmeside Sidste uge besøgte vi dette sted og fik os en snak med ejeren, hvorefter vi blev enige om, at det kunne være en oplagt ide at starte noget lignende op i Århus med hjælp fra dem. Dette ville åbne muligheden for at unge og ældre kan prøve kræfter af på noget anderledes og underholdende, som vi kan garantere for de fleste ikke har prøvet før. Vi ved fra Copenhagen Cablepark at det har været en kæmpe succes, som fortsætter. Vi kontakter derfor jer, for at høre om der er muligheder for dette og evt. hvor? - hertil skal det siges at vi selv har været rundt og undersøge hvor en mulig cablepark, kunne blive etableret. Vi faldt især over området ved det nye Lighthouse byggeri og områderne deromkring. (evt. ved Marselisborg havn eller Riiskov). Hvis ingen af de nævnte områder er en mulighed, ville vi håbe på i måske kunne komme med en ide om, hvor det kunne være. Vi synes selv dette er en god og oplagt projekt, i og med Århus er en innovativ by, som konstant udvikler sig. Med dette projekt, ville vi kunne hjælpe med at bidrage til et endnu mere innovativt Århus. Vi glæder os til at høre fra jer, Hilsen Victor Ipsen Pedersen og Alexander Baden.

16 To: /O=AAKMAILORG/OU=EXCHANGE ADMINISTRATIVE GROUP (FYDIBOHF23SPDLT)/CN=RECIPIENTS/CN=MTM-Planlegningog Byggeri1 cc: Subject: Forslag til Kommuneplan 2013 Til Teknik og Miljø Hermed nogle kommentarer i forbindelse med det nye kommuneplanforslag. Da der er fokus på udnyttelse af Aarhus' fantastiske kystlinje i kommuneplanforslaget, vil jeg lige komme med et par forslag og kommentarer som bruger af de nordlige strandområder i kommunen. Kort fortalt er der brug for flere og gerne bedre badebroer, evt. flydebroer, som er lette at tage op om vinteren. Lav dem der, hvor der er god offentlig adgang og gerne god parkering eller busmuligheder. Ud over flere broer er der også behov for skiltning af regler for brug af vandscootere/kitesurfere, evt. opsætning af bøjer over hvor man må være, og hvor der kan svømmes og dykkes uden problemer. Kan man ikke udpege nogle bestemte scooterområder i nærheden af en parkeringsplads, da det jo er den måde de kommer til stranden. Begrundelse: Området nord for Egå Marina bruges mere og mere af folk, der ikke bor i lokalområdet, og der er brug for bedre faciliteter, som kan møde behovet for at flere kan nyde stranden og vandet om sommeren. Det samme gælder formentlig for andre dele af kommunen. Der er brug for badebroer, fordi vandkanten har en del sten og tang, men der samtidigt er god sandbund for enden af broerne. Det er sundt og dejligt at bruge stranden, så der bør være gode muligheder for det. I området fra Åkrogen til Egå Marina kan der ikke bades pga badeforbud. Der er en lille og kort badebro langs det offentlige areal nord for marinaen. Den er overfyldt i godt bade-/krabbefisknings-vejr. Folk parkerer desuden på "Ved Stranden", hvilket hurtigt blokerer stien for enden af vejen og er til gene for beboerne, da det er en lille grus/stenvej. Fra dette sted og til buslommen ved Skæring Havvej er der yderligere kun en bro, en lang og god bro, som vist tilhører en grundejerforening, men da den ligger meget tæt på den offentlige parkeringsplads langs stranden ud for skæring skoles fodboldbaner bruges den af rigtigt mange folk når det er godt badevejr. Der bør være en bro ud for den lille parkeringsplads ud for skæring skole, og gerne også en ved buslommen, hvis ikke der er for lavvandet/ eller for mange kitesurfere og der burde være en mere lige nord for marinaen, alternativt skal den eksisterende være længere og lidt bredere, så man kan passere krabbefiskerne, når man skal bade. Måske skulle man overveje at flytte den tættere på Marinaen, så folk i højere grad parkerer der, end på "Ved stranden" Med håb om mange badebroer og en god varm sommer :-) Annemette Jensen Skagenvej Egå

17 3.3 rhus.dk Fra: Ove Nyrnberg Sendt: 2. januar :21 Til: MTM-PlanlegningogByggeri Emne: Husene på Skovvejen To: /O=AAKMAILORG/OU=EXCHANGE ADMINISTRATIVE GROUP (FYDIBOHF23SPDLT)/CN=RECIPIENTS/CN=Azta0b4 cc: Subject: Husene på Skovvejen. Til Planlægning og Byggeri. Jeg henvender mig, fordi jeg er bekymret for udviklingen af husene på Skovvejen, Århus C. Jeg ved ikke om det hører til i kommuneplanlægningen under "bymiljøer". Men jeg synes, at oplevelsen af at køre ned ad Skovvejen, som slår en let bue, hvor husene i forskellige farver omkranser vejen, er et helt unikt miljø i Århus. Det kan minde en anelse om gader i Lissabon eller San Fransisco. Derfor virker det helt forkert at der for nogle år siden blev bygget et 3 etager højt, helt firkantet, hus i røde mursten, Skovvejen 123. Dette hus falder helt udenfor de andre huse. Er det muligt for kommunen, at sørge for at gadens oprindelige udtryk bliver bevaret... gerne med husene malet i forskellige farver, som nu? Er det muligt for kommunen at forhindre opførelsen af flere bygninger som Skovvejen nr. 123? Venlig hilsen Ove Nyrnberg Skovvejen 46 i, 2.th.,8000 Århus C Mobil: HYPERLINK "mailto:nyrnberg@outlook.com"nyrnberg@outlook.com

18 3.4

19 Henrik Pedersen Emne: VS: Skovvejen Fra: michael harrebek Sendt: 5. marts :50 Til: Henrik Pedersen Emne: Re: Skovvejen Af det til høring fremlagte kommuneplanforslag 2013, kan vi konstatere at man fastholder registranten , hvori skovvejen nr er de eneste bevaringsværdige i rækken og dermed afviser vor anmodning om, at registrantens bedømmelse tages op til revision således, at bebyggelsens særpræg som et samlet symmetrisk anlæg med fælles overordnet proportionering og detaljering beskyttes. På ejernes vegne; Michael Harrebek Skovvejen 41. 1

20 3.5 Forslag til kommuneplan Høringssvar ang. kommunens planer om evt. vindmøller på land I den offentlige fremlæggelse af forslag til Kommuneplan 2013 fremgår det ikke, at byrådet har vedtaget at tage de planlagte mølleområder ved Hørslev og Solbjerg ud af kommuneplanen. Når der forhåbentlig bliver udarbejdet et selvstændigt kommuneplantillæg om dette emne, vil vi i høj grad anbefale, at der bliver tale om reel borgerinddragelse, og at der vil blive taget hensyn til, at de mange borgere, der har ytret sig om mølleplanerne i Hørslev og Solbjerg, ønsker en anerkendelse af deres nærområder i overenstemmelse med brugen af dem som rekreative områder. Begge områder bør udlægges som stilleområder, mens det endnu er fysisk muligt at finde åbne landskabelige områder til dette i Århus Kommune. Mvh Andrew du Plessis og Annie Mygind Tandrupvej 14, Hørslev 8462 Harlev J anniemygind@fiberhjem.dk

21 Re: Forslag til Kommuneplan for Århus Syd, m.m. To: /O=AAKMAILORG/OU=EXCHANGE ADMINISTRATIVE GROUP (FYDIBOHF23SPDLT)/CN=RECIPIENTS/CN=MTM-Planlegningog Byggeri1 cc: Subject: Re: Forslag til Kommuneplan for Århus Syd, m.m. Tak for orienteringen på Mødet 19/2/13 i Rådhushallen. Fint og letforståeligt præsenteret. Men fik vi nu det hele med? 1) Bering Beder Vejen - og andre veje i Syd Tak for tilsendte mail om planen. Som tidligere initiativtager til bl.a. Ring 2 i form af Ringvej Syd fra Ravnsbjerg til Skåde er det rart at blive orienteret løbende. Vi ved jo her i Holme, at ÅK's manglende interesse for Århus Syd nu efterlader os med Ring 2 FYLDT med Oddervejs trafik. Og Ringen er slet ikke stor nok til det. Samtidig må vi trækkes med nedlagte Århus Amts dårlige dispositioner på både Oddervej og Gl. Horsensvej. Uoverskuelige vejføringer og dårligt anlagte veje. Hvorfor skal vi altid svigtes. Vi kan se, at ÅK stort set kun har BLIKKET RETTET MOD NORD, hvor ALLE projekter fremmes... De to arkitekter (Arne Jacobsen og C.F. Møller), der har planlagt Århus, har bestemt fremtiden for os alle. Når politikerne i Århus Byråd kommer ud af Rådhuset, ser de mod NORD til Universitetet - og når professorerne kommer ud af AU's Hovedudgang ser de mod Lufthavnen og deres muligheder ud i Verden. Århus Syd er bare BAGHAVER og KOLONIHAVER for dem. Ka' vi i Århus Syd ikke snart komme MED i Udviklingen af fremtidens ÅK/AAK...? 2) Aarhus Lufthavn i Tirstrup Kommuneplan 2013 bør fastslå, at lufthavnen forbliver, hvor den er. Som det ses, er der heldigvis ikke afsat arealer i Aarhus Kommune. Så jeg vil bede om, at AAK tilkendegiver kraftigt overfor journalister o. lign., at dette er og bliver løsningen, så vi slipper for løse forslag (uden penge) i bl.a. JP Århus. Halvdelen af flypassagererne kommer fra Aarhus Universitet og en stor del af resten fra Region Midt og dens Kommuner. Hvis nogen fra erhvervslivet har ekstra travlt, bør de leje helikopter - eller flytte virksomheden nær Tirstrup - eller nær Billund. 3) Genvejen fra Møllebakken til E45 - og Sletvej glemt Genvejen blev etableret 18 år efter, at Århus Amt havde aftalt det med Vejdirektoratet. 'For sent - og for splejset', som vi var nogen der gjorde Amtsborgmesteren opmærksom på dengang, den blev indviet. Skanderborgvej har 4 spor, så det er mere naturligt at fortsætte med 4 spor osse ad Genvejen til E45. Desværre har man osse efterladt Sletvej i en alt for ringe stand! Der bør snarest ske kraftige forbedringer af vejen med 2 hele vejbaner, 2 cykelstier og 2 fortove. 4) Den Østjyske Motorvej omkring Aarhus Når jeg har prøvet at påvirke Kommuneplanerne har det som oftest været Infrastrukturen og dens mangler, der har været anledningen. Og osse E45 omkring Aarhus må konstateres for lille efter alt for få år. Det gamle Århus Amt var ikke fremsynet nok. Den burde være født 3-sporet med 1 spor alene til den tunge lastvognstrafik. 5) Industriområder i Holme og Viby Som følge af de halve løsninger af infrastrukturen er bl.a. Industriområderne i Holme og Viby ramt af eftervirkningerne af Århus Amts version af 'den brændte jords taktik'. Ergo - vejsystemerne bør forbedres bl.a. som ovenfor beskrevet, så der kan komme gang i udviklingen igen. 6) Niveaufri skæringer i bybilledet ønskes Aarhus Kommune er heldigvis nu begyndt at tænke i niveaufri skæringer i vejsystemerne. Der er nok at tage fat på - som fx Harald Jensens Plads. m.fl.

22 7) Galionsfigur ved Havneindsejlingen ønskes Det var godt man droppede Store Robert. Sejlfart har altid været præget af stolte kvinders navne og figurer. En Lille Havfrue er ikke nok. Aarhus bør have en flot galionsfigur som vartegn fx med Fhv Rådmand Laura Hay som model og med APM som hovedsponsor. Pft tak for venlig behandling Niels Cramer Bjødstrupvej 23 Holme HYPERLINK

23 3.7 Att.: To: /O=AAKMAILORG/OU=EXCHANGE ADMINISTRATIVE GROUP (FYDIBOHF23SPDLT)/CN=RECIPIENTS/CN=MTM-Planlegningog Byggeri1 cc: Subject: Forslag til Kommuneplan 2013 Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Århus C Hermed fremsendes forslag til Kommuneplan Forslaget omhandler bevarelse af kulturmiljø, herunder villabebyggelsen, Falsetersgade, Kaserneboulevarden og Langelandsgade. Vedhæftet: Forslag til Kommuneplan Bevarelse af kulturmiljø. pdf Forslag til Kommuneplan Bilag pdf Med venlig hilsen Christian Stenbro Eriksen, arkitekt Kaserneboulevarden Århus c Mobil

24 Forslag til Kommuneplan 2013 Århus d Bevarelse af kulturmiljø, herunder villabebyggelsen, Falstersgade, Kaserneboulevarden og Langelandsgade Udvidelse af potentielt kulturmiljø Jeg foreslår udpegningen af det potentielle kulturmiljø, området Lollandsgade/Øgadekvarteret udvidet til at også at omfatte rammeområde BO, så udpegningen dækker hele Øgadekvarteret. Rammeområde BO, der udgør Øgadekvarterets nordvestlige afgrænsning, er karakteristisk ved at være blandet bebyggelse med gamle etageejendomme fra omkring 1900 og villaer fra årtiet før. De otte villaer i den nordlige del af rammeområdet, hjørnet, Falstersgade, Kaserneboulevarden og Langelandsgade, er blandt de resterende fra et af Århus første store villakvarter fra sidst i 1800tallet. I takt med at villagrundene blev udstykket omkring 1900 opførtes der etageejendomme som randbebyggelse. Der er ikke mange gamle villaer tilbage, enkelte steder kan de stadig opleves i gadeforløbet. Beskrivelse af området: Området er karakteristisk ved at være en blandet bebyggelse med høj fortælleværdi og er derfor særegent i forhold til de øvrige udpegede bymiljøer, som repræsenterer mere homogene bystrukturer. Professor Niels Ole Lund indfanger områdets karakter spot-on i Registranten, Ø-gadekvarteret, udgivet af Magistratens 2. afd., Stadsarkitektens kontor, Ø-gade kvarteret ikke en afskrækkende ophobning af høje, tætliggende spekulationsejendomme, men et arbejder- og håndværkerkvarter, der nok har en relativ høj udnyttelse, men med sin mangesidighed og beskedne dimension ikke giver de problemer, som storbyens tilsvarende områder frembyder. Det er således karakteristisk for Ø-gade kvarteret, at der bag de lukkede facader findes mange grønne områder med store træer, der stammer helt tilbage fra områdets udbygning i 1880-erne og 1890-erne. Denne kontrast mellem de veldefinerede gaderum og haver er et karakteristisk element, som det er værd at værne om. (s.16) Et tværsnit i Ø-gade kvarteret viser, at ensartetheden nok er det typiske, men at den oplives af en række tilfældigheder, der dels er af historisk art, og dels bunder i mangelen på egentlig planlægning. Dette forløb gennem Ø-gade kvarteret er således meget oplevelsesrigt og inciterende. Et fænomen, som ikke mange moderne bebyggelser kan konkurrere med. Turen er anskuelsesundervisning i, hvordan byhistorie kan forløbe, hvis heldet er til stede, og udbygningen ikke sker for hastigt.(s ) 1

25 Værdifuldt kulturmiljø Enkelte af de tilbageværende villaer har facade mod gaden. Forhaverne skaber grønne oplevelser i gadebilledet og giver variation til byrummet. Sammen danner villaerne en lille enklave, hvor gamle opvoksede villahaver udgør et sammenhængende grønt haverum, der kun findes enkelte af i byen. Områdets byarkitektoniske kvaliteter er i høj grad dets særegenhed. Den rene lukkede karréstruktur er allerede rigt repræsenteret i udpegningen af bymiljøer. også uden for de udpegede områder findes værdifulde kulturmiljøer. Disse bør på sigt udpeges og beskyttes gennem en kommunal planlægning De bevaringsværdige kulturmiljøer omfatter enkeltelementer og kulturhistoriske helheder, som er typiske og repræsentative og som desuden ofte har en kompleksitet og tidsdybde det vil sige, at de viser en udvikling, der har fundet sted og har fortælleværdi. Kommuneplan 2009 Den blandede bebyggelse med sit varierede udtryk og de gamle sammenhængende haverum viser væsentlige træk og strukturer af den samfundsmæssige udvikling. Det er væsentligt at kunne vise, hvorfor byen ser ud, som det gør. Det er en udvikling og sammenhæng, der ikke længere kan aflæses andre steder i byen. Området er et kulturmiljø, som fortæller om byens og kvarterets udvikling. Området mener jeg derfor udgør en samlet beskyttelses-værdig helhed. Bevarende lokalplan ikke tilstrækkelig I forbindelse med et forslag om ejendomsprojekt og nedrivning af villaen, Kaserneboulevarden 23 i 2003 fremsendte By og Land, foreningen for by og landskabskultur følgende indsigelse til Århus Kommune: Landsforeningen skal anbefale, at man i behandlingen af sager omkring de gamle villaer i dette område er opmærksom på, at de stammer fra den første villlabebyggelse i Århus i tiden fra før De har således både byhistorisk og kulturhistorisk værdi for byen. Det bør være et væsentligt moment, når disse villaers skæbne er til overvejelse. Deres antal er i dag meget reduceret. Øvrige indsigere argumenterende også for bevaring af miljøet og områdets særegenhed. Udfaldet blev som bekendt, at der blev udarbejdet en bevarende lokalplan for de to villaer beliggende på Kaserneboulevarden. Stadsarkitektens indstilling til Byrådet blev bl.a. begrundet med:...en eventuel fortætning med tilførelse af nybyggeri på ejendommene vil ikke give en kvalitetsforbedring i kvarteret. (indstilling d , s.3). En udpegning af området som potentielt kulturmiljø, vil således ikke være i strid med Kommunens egne overordnede intentioner for kvarteret. Der er udarbejdet en bevarende lokalplan for villaerne, Kaserneboulevarden 23 og 25, der har høje bevaringsværdier. En bevaringsværdig eller fredet bygning er sårbar over visuel påvirkning og er meget afhængig af sin kontekst. Rammeplanen for området giver imidlertid ikke det fornødne lovgrundlag for at beskytte området som helhed samt at fastholde byarkitektoniske kvaliteter og hensyntagen til karakteristiske bygningsmiljøer. 2

26 Kvarter/bebyggelse under pres Den resterende villabebyggelse er sårbar fordi rammeplanen tillader hele området opført som sluttet bebyggelse i op til 5 etager. Ejerne til de gamle villaer modtager derfor jævnligt købstilbud fra ejendomsudviklere, der kan se muligheder i udnyttelsesgraden. Områdets særegenhed og kvaliteter er derfor truet af byomdannelse. Problemet har fået fornyet aktualitet med et foreslået byggeprojekt og nedrivning af villaen, Langelandsgade 108. I kulturhistoriske redegørelse 2013, der skal bruges som administrationsgrundlag for kulturmiljøerne, er udpegningerne begrundet med vægtning af områder, der er under pres. Det er afgørende for bebyggelsens fortsatte overlevelse, at der gribes ind øjeblikkeligt. Opbakning til udpegning Jeg har taget kontakt til Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring, Århus Kommune. Udvalget kan udpege særlige interesseområder i lighed med de bevaringsværdige sammenhænge, der er nævnt i SAVE registreringen f.eks. gadestrækninger, bebyggelser, gårdrum og parker. Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring har tilkendegivet, at de afgjort støtter hjørnet som et muligt kulturmiljø. Jeg foreslår derfor området medtaget som en del af Ø-gade kvarteret i forbindelse med udpegning og fastlæggelse af kulturmiljøer, hvilket Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring også giver opbakning til. Udvalget giver ligeledes opbakning til at opretholde hele hjørnet og dets fysiske og historiske sammenhæng med villabebyggelserne Kaserneboulevarden 23 og 25. Med venlig hilsen Christian Stenbro Eriksen, arkitekt Kaserneboulevarden 25, 8000 Århus C kaserneboulevarden25@gmail.com Mobil: På vegne af ejere og beboere i villabebyggelsen: 3