Opsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den. Ungdomsudvalget (BUU) og repræsentanter fra skolebestyrelserne.

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningenn Pædagogisk Faglighed NOTAT Opsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den 27. oktober Tirsdag den 27. oktober var der dialogforum mellem Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) og repræsentanter fra skolebestyrelserne. Til mødet var der fokus på, hvordan skolebestyrelsen kan være aktive medspillere i forhold til at skabe inkluderende fællesskaber på skolerne, samt hvordan vi styrker arbejdet med inklusion i Københavns Kommune. Dialogmødet blev holdt i den flotte festsal på Rådhuset. Børne- og Ungdomsborgmester Pia Allerslev bød velkommen og gav en kort orientering om aktuelle emner. Pia Allerslev udtrykte anerkendelse i forhold til det store arbejde, der finder sted på skolerne med at sikre elevernes læring og trivsel, hvilket afspejler sig i de seneste resultater. Eksempelvis viser resultater fra nationale test og trivselsmålinger, at de københavnske skoleelever er blevet dygtigere, og de trives lige så godt som sidste år. Antallet af dygtige elever i læsning og matematik er i år i de nationale test steget på fem klassetrin. Resultaterne er også positive for elever med dårlige resultater. I læsning er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i to ud af fire målinger, og i matematik er andelen af elever med dårlige resultater faldet markant Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Jette Hansen Oplæg om inklusion v. Christina Haarh Bach fra Fagligt Center Christina Haahr Bach fra Fagligt Center holdt et oplæg om, hvor langt vi i København er med arbejdet omkring inklusion. Målet er, at flest mulige børn skal have gavn af at indgå i skolens læringsfællesskaber, samtidig med at der sker en øget læring for alle elever. Se vedhæftede slides. Oplæg fra Katrinedals Skole om, hvordan de arbejder med inklusion. Skolebestyrelsesformand Helle Nielsen fortalte om, hvordan skolebestyrelsen har været med til at sætte inklusion på dagsordenen og skolebestyrelsens arbejder i den forbindelse. Skoleleder Karen Leth fortalte om, hvordan skolebestyrelsens arbejde er blevet omsat på skolen i forhold til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Se vedhæftede slides. Opsamling fra gruppedrøftelser Tema 1 Hvor ser I, at det er vigtigt at sætte ind for at sikre et inkluderende læringsmiljø på vores skoler? Tal hellere bare om læringsmiljø frem for inkluderende læringsmiljø vær obs på sprogbrug Pædagogisk Faglighed Gyldenløvesgade 15, 3. sal 1502 København V Mobil jethans@buf.kk.dk EAN nummer

2 Når vi taler om inklusion, tages der udgangspunkt i et normalitetsbegreb, det kan medføre stigmatisering De fagligt stærke børn er også en del af fortællingen om det inkluderende læringsmiljø Åbenhed omkring udfordringer i den enkelte klasse, det giver respekt Åbenhed fra forældre ift. børn med specielle behov, og åbenheden i en snak om hvordan alle forældre bedst kan hjælpe det pågældende barn Accept og åbenhed af forskelligheder Skolebestyrelsens princip for målstyret læring ER inklusion Der er meget forskel fra den enkelte skole, og på forskellige lærere der kunne være en sammenhæng til ledelsen Flere to-lærerordninger. Færre elever i klasserne Lærere skal kunne give eleverne pusterum Gode og tydelige interne forretningsgange. Øget sagsbehandlingstid og mere effektive netværksmøder Skoledagen skal være meget mere varieret Bedre brug af kontaktforældre Tal med barnet inddrag barnet Samarbejdskultur mellem elev, forældre og professionelle Forventning om at forældre orienterer sig på forældreintra og et mere overskueligt forældreintra. Brug af forældre-mentorer ift. arrangementer eller omkring nye børn i klassen Der skal fortsat fokuseres på at bevare velviljen og opbakningen til inklusion fra engagerede forældre Lærere og pædagoger skal arbejde tættere sammen og metodeudvikle Der er også lærere og pædagoger som ikke er i stand til at løfte opgaven, det skal skolerne håndtere bedre. Det personale der tidligere arbejdede i specialklasser, var vand til at tage imod disse børn de havde forståelse. Inklusion er ikke svaret på alt (fortællingen om chancelighed stemmer ikke) Det kan være vanskeligt at støtte op, når børnene kommer hjem fra skole og klager over det. Tema 2 Hvordan kan skolebestyrelserne bedst bidrage til og sætte ramme for, at alle elever i højere grad bliver en del af et fællesskab? Side 2 af 5

3 Skolebestyrelsens skal gå foran med åbenhed omkring arbejde omkring kommunikation Skolebestyrelsen skal have respekt for ledelsens faglighed når det gælder hensynet til de enkelte børn Sæt samarbejdet mellem kontaktforældre og skolebestyrelse i system Lav principper for brug af kontaktforældre også ift. inklusion. Inddrag kontaktforældre i forarbejdet i skolebestyrelsen. Der efterspørges opgørelse af inkluderende miljøer hvordan gøres det op? Sæt krav til forældre fortæl om værdier og skal fortællingen Motivér forældre til at tale sammen, med hinanden, det giver bedst mulig brug af ressourcer Tal om inklusion når budgettet drøftes Skolebestyrelsen kan opfordre til at alle forældremøder starter klokken Lav princip om undervisningsdifferentiering og holddannelse Skolebestyrelsen kan være med på alle forældremøder i at snakke om inklusion Skolebestyrelsen kan gå i dialog med forældre på forældremøder for at sætte fokus på, at vi er en del af et fællesskab. Fokus på skoleidentitet Tydelig kommunikation om værdiregelsæt og opfølgning på dette Integration af dannelseselementer i folkeskolen vores børn skal blive hele mennesker Tema 3 Hvordan kan forældrene bidrage som en ressource til at sikre, at alle elever er en del af klassefællesskabet? Tal ikke om inkluderede elever, men tal om målsætning for det enkelte barn På en skole er inklusionspædagogen blevet til en inklusionsvejleder, hvor målet er, at de skal blive overflødige Politiker: Brug jeres tilsynspligt på dette område Der skal skabes trygge relationer mellem forældre. Bedre kommunikation til forældre i klasser der opleves som meget inklusionsramte Bedre forældresamarbejde generelt, både møder og arrangementer Klar definition af hvad kontaktforældres rolle er Side 3 af 5

4 Der skal mod til at gå i dialog med de forældre som ikke bakker op om inklusionen på skolen Forældre skal lære at være forældre til skolebørn Lærere og pædagoger der giver oplæg om inklusion til forældregrupper, så forældrene får et mere kvalificeret grundlag at tale ud fra Snak i klassen om trivsel Snak på skolen om forventninger værdigrundlaget skal være kendt af alle på skolen Fokus på hvad meningen er af forældremøder hvad vil vi have ud af dem? Det kan være vanskeligt, som forældre, at gå fra at være ressourcekrævende til at være ressourcegivende Det kan også være vanskeligt at inkludere forældre Forældre spiller en afgørende rolle som historiefortællere; Skab en ny fortælling om at alle løfter i flok, af vi afspejler alle elevtyper. Andre pointer Tal på inklusion, der efterspørges mere data; piger/drenge, klassevis, skolevis, andre parametre. Der mangler klarhed over om det er inklusion/eksklusionstal der præsenteres vi siger inklusion, men mener måske eksklusion Brug leder- og kollegaobservation ud fra mål Bliv god til facilitering af forældremøder, sådan at forældre taler sammen; skab rammen om det gode møde Lav ny klassedannelse ved f.eks. 7. klasse, det ryster posen Fokusér på overgangen mellem mellemtrin og udskoling, ny forventningsafstemning, ny videnoverdragelse mm. Legegrupper mellem børn, men måske også mellem forældre? Forældre der kender hinanden bedre, er bedre til at samarbejde Alle bør være loyale overfor skolen derhjemme; børn har store ører Afrunding og tak for i dag Direktør Tobias Børner Stax rundede dialogmødet af og takkede for fremmødet og de engagerede og konstruktive drøftelser i grupperne. Tobias opfordrede skolebestyrelsesmedlemmerne til at tage viden fra oplæggene og gruppedrøftelserne med hjem på skolerne og fortsætte drøftelsen af, hvordan der arbejdes med at skabe inkluderende fællesskaber på skolerne Side 4 af 5

5 Næste dialogmøde er onsdag den 13. april 2016 kl I hører naturligvis mere om dette møde, når vi nærmer os. Side 5 af 5