Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4

Transkript

1 Medlemsblad for Pharmadanmark Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Personlig medicin på programmet for Pharma på Tværs side 18 Sådan gør du: Fra jobsøgning til jobtilbud side 22 Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen Side 6

2 Leder Flere lægemiddelakademikere NU! Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Pharmadanmark har i adskillige år peget på, at efterspørgslen på lægemiddelakademikere er kraftigt stigende, specielt pga. væksten i den danske lægemiddel- og medicoindustri. Men selv om vi har sagt det før og sagt det længe, så er der Ikke desto mindre rigtig god grund til at gøre det igen: Der skal uddannes flere lægemiddelakademikere og det skal sættes i gang så hurtigt som praktisk muligt. Området for lægemidler og medicinsk udstyr er i rivende udvikling, både mht. udvikling af nye og bedre produkter og mht. betydning for den danske samfundsøkonomi. Lægemidler tegnede sig sidste år for 13,5 procent af Danmarks samlede eksport og rundede 85,7 milliarder kroner. Det gør lægemidler til Danmarks største eksportvare. Pharmadanmarks medlemmer er centrale i den danske life science-industri og har dermed spillet en nøglerolle i de seneste års voldsomme eksportvækst. Skal vi i en global verden med stor konkurrence opretholde arbejdspladserne og skabe nye skal industrien have adgang til rigelige mængder højtuddannet og højtspecialiseret arbejdskraft, bl.a. farmaceuter, medicinalkemikere og biomedicinere. Ellers er der risiko for, at arbejdspladser og væksten lægges i udlandet. Det er vi som fagforening for denne faggruppe naturligvis meget opmærksomme på. Men det er ikke kun hensynet til lægemiddel- og medicoindustriens fremtidige udvikling, som gør det nødvendigt at skrue op for produktionen af lægemiddelakademikere. De er nemlig også meget vigtige, når det handler om at sikre, at lægemidler bliver brugt på den mest korrekte og hensigtsmæssige måde. Det er der fra politisk side endelig kommet en erkendelse af. Den politiske bevågenhed blev senest illustreret af, at et flertal i Folketinget enedes om at bevilge 1,2 mia. kr. til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Et af indsatsområderne i planen er at få bedre styr på medicinen, særligt hos ældre patienter som får mange forskellige slags medicin på samme tid. Handlingsplanen anbefaler bl.a. medicingennemgang, hvor patientens medicin gennemgås systematisk og kritisk. Der lægges også op til, at sundhedspersonale på fx plejehjem skal kompetenceudvikles, så de bliver bedre til at håndtere medicin. Lægemiddelakademikere ikke mindst farmaceuter får her en væsentlig rolle fremover. Udviklingen af det nære sundhedsvæsen i kommunerne vil også øge behovet for lægemiddelakademikere. Der bliver både flere ældre og flere yngre mennesker med kroniske sygdomme. Samtidig bliver flere behandlet ambulant, og indlæggelser på sygehuse bliver kortere. Derfor bliver der mere brug for opfølgning og behandling i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, tæt på borgernes eget hjem. Kun få kommuner har i dag ansat farmaceuter, men der er næppe nogen tvivl om, at antallet vil stige markant i takt med, at de kommunale sundhedstilbud udbygges. Allerede i dag er der gode eksempler på værdien for borgerne og kommunen af den indsats, som kommunalt ansatte farmaceuter udfører, fx medicingennemgange. Men især i udkantsområder kan det blive en udfordring at rekruttere tilstrækkeligt mange farmaceuter til disse job. Danmark har ambitioner om at fastholde en stærk life science- industri herhjemme og om bedre og mere sikker brug af lægemidler i sundhedsvæsenet. Men uden flere kloge hoveder med lægemiddelfaglige kompetencer går regnestykket ikke op. Uden flere kloge hoveder går regnestykket ikke op. Rikke Løvig Simonsen Formand 2 pharma

3 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Personlig medicin på programmet for Pharma på Tværs side 18 Sådan gør du: Fra jobsøgning til jobtilbud side 22 Side 6 Indhold 04 Brexit kan give kompetencetab 06 Kæmpe potentiale for farmaceuter i almen praksis 10 Kort om 12 Grundforsker afhjælper neuromuskulære lidelser 14 Stærke alliancer på Folkemødet 18 Personlig medicin og sundheds apps på næste Pharma på Tværs 20 EU indfører nye regler for medicinsk udstyr 22 Fra jobsøgning til jobtilbud 27 Kort om 28 Mere mellem linjerne 30 Nye metoder forbedrer det psykiske arbejdsmiljø 32 Historien om barbiturater introduktionen af syntetiske lægemidler 36 Kommunale farmaceuter 39 Kort om Stærke alliancer på Folkemødet s Pharma in English 42 Meddelelser s. 06 s.18 s Medlemsblad for Pharmadanmark Medlemsblad for Pharmadanmark Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: , Fax: Telefontid: (fredag ) pd@pharmadanmark.dk Formand Rikke Løvig Simonsen Tlf rls@pharmadanmark.dk Redaktion Kommunikationschef Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf Anne Cathrine Schjøtt Journalist acs@pharmadanmark.dk Malene Dalmark Espeland Kommunikationskonsulent mde@pharmadanmark.dk Peter Arends Korrektør Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, annoncer@pharmadanmark.dk Tlf Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN Oplag: stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline august 09. august september 13. september november 25. oktober pharma

4 Politik Af Anne Cathrine Schjøtt Brexit kan give kompetencetab Storbritannien er betydningsfuld for lægemiddel- og medicoverdenen i hele Europa, og det er ikke blot på grund af kræfterne, der arbejder i det europæiske lægemiddelagentur, EMA. De britiske sundhedsmyndigheder deler nemlig viden om godkendelser, kliniske forsøg, ændringer i lægemiddelproduktion og alle ændre vigtige informationer omkring medicin og medicoprodukter med deres EU-kollegaer. Et væsentligt spørgsmål er derfor, hvad der kommer til at ske med dette samarbejde. Vil myndighederne i London fortsat kunne bidrage til den samlede europæiske farmaviden, eller vil samarbejdet blive yderligere kompliceret og langtrukket end nu? Læs her, hvilke holdninger hertil der findes hos Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Medicoindustrien, det danske samarbejde om kliniske forsøg (NEXT) og medarbejdernes faglige organisation Pharmadanmark. Britta Smedegaard Andersen, Project Director, NEXT (National Experimental Therapy Partnership) Klinisk forskning kan gå flere veje I NEXT er vi kede af Brexit, da Storbritannien er en vigtig spiller i det europæiske samarbejde. Brexit åbner også en diskussion om den fremtidige placering af lægemiddelagenturet EMA. En udflytning af EMA kan blive en ulempe for britisk life science og klinisk forskning, da britiske forskningsmiljøer hidtil har nydt godt af vidensudveksling med de europæiske myndigheder. På den anden side kan Brexit give Storbritannien øget fleksibilitet til fx at implementere egne standarder, som måske er mere konkurrencedygtige, end de bliver for os andre med den kommende EU-forordning om kliniske forsøg med lægemidler. Britisk lægemiddelforskning er dog også i fremtiden afhængig af omverdenens tillid, og briterne kan derfor meget vel tænkes at følge de resterende 27 EU-lande. Den britiske lægemiddelindustri vil også fremover være afhængig af at opnå godkendelser hos fremtidens EMA, der giver adgang til det store indre marked i EU-27. Storbritannien er godt funderet med proaktive tiltag, der støtter klinisk forskning. Uanset hvad, må vi respektere den britiske beslutning og arbejde for at sikre det bedst mulige samarbejde i Europa. Peter Huntley, direktør, Medicoindustrien Brexit Usikkerhed og kompetencetab Brexit har på mange måder åbnet en Pandoras æske med spørgsmål. Det afspejler sig i disse dage i de finansielle nøgletal: pundet styrtdykker. For danske medicovirksomheder, der har England som et stort eksportmarked, betyder det, at de får sværere ved at afsætte deres produkter. Hvis den udvikling fortsætter, kan konsekvenserne være tab af indtjening og arbejdspladser. Samlet tegner EU sig for ca. halvdelen af eksporten fra den danske medicosektor. Vækst og arbejdspladser hos medicovirksomheder i Danmark afhænger derfor af, hvordan det europæiske marked agerer. Med Brexit er det umuligt at forudsige udviklingen. Vil vi se en hurtig skilsmisse eller vil flere lande stemme om udmelding? Det vil få enorm betydning, og de næste par år kommer til at være afgørende. Med Englands udtræden af EU siger vi samtidig farvel til to instanser, der spiller en central rolle på det europæiske medicoområde. Det betyder, at centrale kompetencer skal opdyrkes på ny. Den engelske sundhedsstyrelse, MHRA, er meget aktiv i det europæiske lovgivningsarbejde omkring medicinsk udstyr og har været en bærende kraft i processen omkring den nye forordning for medicinsk udstyr. Også EMA, som ligger i London og skal flyttes, har stærke kompetencer inden for produkter, der kombinerer medicinsk udstyr og lægemidler. Danmark kunne, set i lyset af vore stærke Life Science industri, være et godt bud på EMAs kommende adresse. 4 pharma

5 Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lif Brexit og konsekvenserne for lægemiddelindustrien Siden et flertal af briterne satte kryds ved leave, har man ikke kun i Westminster og Bruxelles, men også i Danmark, søgt svar på, hvilke konsekvenser Brexit får. For lægemiddelindustriens vedkommende skaber det britiske farvel til EU usikkerhed omkring Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. Et af spørgsmålene i kølvandet på Brexit er, om danske lægemiddelvirksomheder fremover skal søge om særskilt markedsføringstilladelse efter særskilte britiske regler for at kunne eksportere lægemidler til briterne. Hvis det britiske exit bliver en realitet, er det desuden usandsynligt, at EMA kan forblive i London. Man kan frygte, at usikkerheden omkring den fremtidige placering af EMA kan medføre, at de faglige kompetencer begynder at forsvinde fra agenturet, og at godkendelsen af nye lægemidler forsinkes. Danmark er et af de lande, der naturligt melder sig, når spørgsmålet om EMAs fremtid skal besvares. Vi har i Danmark en stærk life science struktur, vi har en tradition for en offentlig forvaltning, der er stor tillid til, og vi har også et stærkt regulatorisk miljø. EMA vil derfor med mindst mulig tab i kadence kunne etablere sig i Danmark. Og for Danmark vil en placering af EMA i København betyde, at vi bliver det lægemiddelfaglige centrum i Europa. Det vil komme både vores myndigheder, forskningsmiljø og virksomheder til gode. Der er brug for en hurtig afklaring og en bred opbakning til EMAs fremtidige placering. Der er behov for at få skabt ro omkring agenturet, så vi kan sikre en hurtig, smidig og kompetent godkendelsesproces. Derfor er det vores håb, at den danske regering sammen med sine europæiske kolleger vil arbejde for en hurtig afklaring af EMAs fremtidige placering. Rikke Løvig Simonsen, formand, Pharmadanmark Hvad bliver konsekvenserne for det europæiske lægemiddelagentur? Når Brexit bliver en realitet, står lægemiddelverdenen tilbage med en masse spørgsmål. Et af dem er, hvad konsekvenserne bliver for det europæiske lægemiddelagentur (EMA), som ligger i London. Allerede nu hører man stærke røster fra Italien, Sverige og Danmark for at få EMA placeret i deres respektive lande. Måske kan man forestille sig, at Medicon Valley tiltrækker både kloge farmaforskere og EMA, hvis Sverige og Danmark arbejder sammen om at få EMA placeret i København-Skåne-regionen. Man kan også forestille sig en ren placering i Danmark, da vi har stor ekspertise inden for fx klinisk forskning og det regulatoriske felt, men også en stærk offentlig administration og gode transportmuligheder mellem lufthavne. Derudover er et spørgsmål også, hvilken betydning det får for England som referenceland ved godkendelse af lægemidler, som ikke ansøges eller kan kvalificere sig til at blive ansøgt gennem den centrale godkendelse i EMA. England er et af de mest brugte referencelande i de europæiske procedurer ved godkendelse gennem hhv. den decentrale procedure og den gensidige anerkendelsesprocedure. Med mindre der kan forhandles nogle aftaler på plads, er et af spørgsmålene, om England fortsat kan være en del af de europæiske procedurer efter exit. Hvis ikke, er en stærk kompetence i det europæiske system gået tabt. pharma

6 Medicinsikkerhed Af Christian K. Thorsted. Foto: Michael Bo Rasmussen Kæmpe potentiale for farmaceuter i almen praksis Heidi Kudsk har som klinisk farmaceut besøgt lægepraksisser i Nordjylland for at vejlede dem i sikker og optimal behandling med lægemidler. Evalueringen viser, at de praktiserende læger er glade for hendes indsats, og at den flytter noget. Heidi Kudsk har som lægemiddelkonsulent i Region Nordjylland været med til at sætte en tyk streg under, at farmaceuter som lægemiddeleksperter har en naturlig rolle at spille i løsningen af de store problemer med fejlmedicinering. Hun har de seneste par år arbejdet med at understøtte de praktiserende læger ved bl.a. at lave medicingennemgange og ved at undervise lægeklinikkernes personale. Evalueringen viser, at indsatsen giver gevinst.»der er stor forskel på, hvor godt styr de enkelte lægeklinikker har på processerne omkring deres patienters medicinering, men generelt er hverdagen i almen praksis i Region Nordjylland præget af et stort tidspres, lægemangel og nye behandlingsvejledninger. Det er med til at presse hverdagen for de praktiserende læger, og derfor er det egentlig forståeligt, at de opprioriterer akut sygdom i forhold til fx medicingennemgang, som er en tidskrævende proces. Men det er selvsagt et problem, hvis patienternes medicin hele tiden ender nederst i bunken af de ting, som lægen burde tage stilling til. Dér kan jeg som farmaceut være en kæmpe hjælp for lægerne,«siger Heidi Kudsk, klinisk farmaceut i Region Nordjylland. Der er nemlig al mulig grund til at tage medicineringsproblemerne alvorligt. Danske Regioner anslår, at op mod hver tiende indlæggelse på landsplan kan tilskrives forkert håndtering af medicin, og sidste år blev der rapporteret omkring utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase, hvoraf handlede om medicinering. Fejlene og den uhensigtsmæssige brug af lægemidler sker alle steder i sundhedsvæsenet, bl.a. i almen praksis hos de praktiserende læger og ofte i forbindelse med at patienten går fra én del af sundhedsvæsenet til en anden, de såkaldte sektorovergange. Styrke regionale lægemiddelenheder I 2013 blev der derfor ansat en farmaceut i alle regioner for netop at øge fokus på medicingennemgang og rationel farmakoterapi i almen praksis. Heidi Kudsk blev ansat i Region Nordjylland, og hun har netop afsluttet sin evalueringsrapport om indsatsen.»den meget korte og subjektive konklusion er, at der er et kæmpe potentiale for kliniske farmaceuter i almen praksis. Indsatsen har medført færre lægemiddelrelaterede problemer, færre medicineringsfejl og færre utilsigtede lægemiddelhændelser med bedre livskvalitet for patienterne og bedre samfundsøkonomi til følge,«konkluderer Heidi Kudsk, som dog ikke kan sige noget om størrelsen af gevinsterne. Resultaterne er så positive, at regionsformand Bent Hansen direkte henviste til hendes erfaringer i forhandlingerne om midler til at videreføre indsatsen for de ældre medicinske patienter. Forhandlingerne blev afsluttet tidligere på måneden, og de endte med fem millioner kroner om året til at styrke de regionale lægemiddelenheder, som Heidi Kudsk er en del af. Konsulentbesøg hos almen praksis Opgaverne for Heidi Kudsk har omfattet konsulentbesøg hos almen praksis. Hun har indtil nu besøgt omkring halvdelen af regionens cirka 170 lægeklinikker, nogle har hun besøgt flere gange.»når jeg besøger en klinik, starter jeg med at få en fornemmelse af, hvilke udfordringer de har hvad er det, de har brug for fra mig. Og jeg taler med både lægesekretærer, sygeplejersker og læger,«fortæller Heidi Kudsk. Hun peger på, at de nordjyske læger, ud over en generel overbelastning med for mange patienter per praksis, også har andre udfordringer. En af dem er, at flere af lægerne mangler viden om og erfaring med at orientere sig i det Fælles Medicinkort (FMK).»Så en del af mit arbejde har været at komme ud og helt lavpraktisk gennemgå mulighederne i det Fælles Medicinkort. For vi kan ikke snakke medicingennemgange, hvis lægerne ikke kan håndtere de værktøjer, der er på området, siger Heidi Kudsk. Praksisbesøget giver også mulighed for at rette fokus mod særlige opmærksomhedspunkter, fx brug af sovemedicin, syrepumpehæmmere, antidepressiva og vanddrivende medicin, altså helt almindelige lægemidler, som mange patienter behandles med. 6 pharma

7 Når jeg besøger en klinik, starter jeg med at få en fornemmelse af, hvilke udfordringer de har. pharma

8 Handlingsplanen i korte træk: Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde har indgået en aftale med partierne bag finansloven 2016 om at fordele 1,2 milliarder kroner til en ny national handlingsplan til gavn for den ældre medicinske patient. Pengene fordeles således: Fem millioner kroner årligt fra 2017 til at styrke de regionale lægemiddelenheder. 125 millioner kroner til at øge kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje. 445 millioner kroner til at kommunerne kan styrke de kommunale akutfunktioner. 175 millioner kroner til flere udgående sygehusfunktioner. Derudover vil Sundhedsstyrelsen i løbet af 2016 afdække, hvilke målrettede initiativer der skal til for at sikre ældre medicinske patienter den mad og drikke, de har 8 pharma brug 6 for. 2016

9 Jeg har haft gode faglige snakke og diskussioner med lægerne. Heidi Kudsk arbejder også som klinisk farmaceut i akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital, og derfor er hun selv vant til at navigere i FMK og har også en forståelse for, hvor sygehuslægernes udfordringer ligger mht. medicinering.»derfor var det rigtig interessant at komme ud i almen praksis og se, hvorfor lægerne dér ikke altid følger behandlingsvejledningerne, og hvor der kan opstå problemer med patienternes medicinering,«siger hun. Praksisbesøget Styr på medicinen udbydes nu som et fast tilbud fra Lægemiddelenheden. Medicingennemgange afslørede fejl Heidi Kudsk gennemførte også en særlig indsats i en klinik og lavede 69 medicingennemgange for kronikere. Her viste det sig, at 42 patienter havde lægemiddelrelaterede problemer.»de lægemiddelrelaterede problemer, jeg fandt, var af samme karakter og på niveau med dem, som andre undersøgelser af farmaceutisk medicingennemgang på hospital har vist. Den praktiserende læge vurderede, at udbyttet var meget stort i forhold til øget kvalitet af lægemiddelbehandlingen og dermed også af patientsikkerheden. Derfor kan man også godt regne med, at medicingennemgangene har en afsmittende positiv effekt på antallet af lægemiddelrelaterede indlæggelser og dermed også på sundhedsøkonomien,«siger Heidi Kudsk. Hun fortæller videre, at den praktiserende læge ville anbefale den faglige sparring til andre praktiserende læger, der er pressede pga. enten lægemangel eller overtagelse af et stort antal patienter fra pensionerede kollegaer. På baggrund af Heidi Kudsks erfaringer anbefaler hun, at der indføres et fast tilbud om at lade en farmaceut tilbyde faglig sparring til almen praksis gennem medicingennemgang af konkrete patienter. Ny faggruppe Der har ikke tidligere i Region Nordjylland været ansat farmaceuter i Lægemiddelenheden, og praksisbesøg har udelukkende været varetaget af praktiserende læger. Det gav indledningsvis nogle udfordringer at ansætte en person fra en anden faggruppe med andre kompetencer.»men i takt med, at mine kompetencer blev omsat til praksis med besøget Styr på medicinen, blev bekymringerne vendt til stor efterspørgsel. Lægerne anerkendte, at tværfagligheden er en styrke. Jeg har haft gode faglige snakke og diskussioner med lægerne og kun fået tak og anerkendelse for det. De ting, jeg er kommet med, har de fundet relevante,«siger Heidi Kudsk. Hun lægger ikke skjul på, at jobbet som klinisk farmaceut i almen praksis kræver en stærk faglighed og erfaring.»men ud fra et farmaceutperspektiv er det interessant, at perspektiverne i mine resultater lægger op til en helt ny form for farmaceutjob, nemlig som regionalt ansat farmaceut som tilbyder medicingennemgang i almen praksis på konsulentbasis,«slutter hun. pharma

10 Kort om LEO Pharma indgår aftale med AstraZeneca om biologisk medicin LEO Pharma bevæger sig nu ind på markedet for biologiske lægemidler inden for dermatologi. Det sker med en stor aftale med AstraZeneca om at udvikle og kommercialisere to af den svensk-britiske medicinalvirksomheds lægemiddelkandidater. LEO Pharma får med aftalen global licens til lægemiddelskandidaten tralokinumab til hudsygdomme og enelicens i Europa til brodalumab. De to monoklonale antistoffer retter sig imod hhv. atopisk dermatitis (børneeksem) og psoriasis.»udvidelsen af LEO Pharmas portefølje, så den kommer til at omfatte både biologiske og topikale lægemidler giver os gode muligheder for at placere os som den førende virksomhed i verden inden for dermatologi, da vi vil kunne tilbyde det mest varierede udbud af behandlingsløsninger til at opfylde de individuelle behov hos mennesker med hudsygdomme,«siger Gitte Aabo, adm. direktør for LEO Pharma. Ældre Sagen og Pharmadanmark i fælles front Pharmadanmark og Ældre Sagen gør nu fælles front i kampen imod medicinfejl.»det lyder måske simpelt og indlysende, at den rigtige medicin skal i den rigtige mund på det rigtige tidspunkt. Men virkeligheden er desværre en helt anden, specielt for ældre. Derfor er der brug for at sætte kraftigt og målrettet ind over for medicinfejl og uhensigtsmæssig brug af medicin problemer, som bl.a. skyldes manglende sammenhæng i det sundhedssystem, de ældre møder,«skriver Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen, og Pharmadanmarks formand Rikke Løvig Simonsen i et fælles debatindlæg i Altinget. De kommer med et godt råd til politikerne:»regioner, stat og kommuner er nødt til at arbejde sammen om at finde frem til de løsninger, som giver større tryghed og bedre livskvalitet for ældre patienter, der har behov for flere slags medicin. Der skal tænkes mere på tværs. Og man skal blive langt bedre til at udnytte de mange, gode kompetencer på tværs.«bjarne Hastrup og Rikke Løvig Simonsen slutter:»det er meget vigtigt at styrke sundheden på ældre medicinske patienters vegne. Hvis der sjuskes med medicin, og hvis der ikke findes de nødvendige strukturer og rammer for, at medicin bruges rigtigt, så får hverken ældre patienter eller samfundet det fulde udbytte af medicinen, og det kan have meget alvorlige konsekvenser for den enkelte. Det er rigtig godt, at sikker og effektiv medicinsk behandling til ældre patienter er på dagsordenen. Og der skal den rigtige politiske medicin til, i de rigtige doser, på det rigtige tidspunkt og helt konkrete planer. Det vil vi holde politikerne op på.«10 pharma

11 Ny gratis app med indlægssedler Hvis indlægssedlen fra medicinæsken er blevet væk, hvis man gerne vil samle sine indlægssedler ét sted, eller hvis man synes, at det kan være svært at læse en indlægsseddel skrevet med lille skrift på gennemsigtigt papir, så er der nu hjælp at hente med en ny app. App'en "Indlægssedler" indeholder indlægssedler fra medicin markedsført i Danmark. Informationen i app en er den samme som informationen i medicinæsken, blot er den i app'en i et mere læsevenligt format og altså lige til at hente frem. En særlig fordel med app en er, at det er muligt at gemme og dermed samle alle sine indlægssedler i den. App'en er udviklet til ios og Android og kan hentes gratis i App Store og Google Play. App en er udviklet af Dansk Læge- middel Information A/S, der også står bag hjemmesiderne medicin.dk, pro.medicin.dk, min.medicin.dk og indlægssedler.dk. App en opdateres hver 14. dag med de nyeste indlægssedler fra Lægemiddelstyrelsen. Informationen i app en hentes fra hjemmesiden indlægssedler.dk. Regionernes HPV-centre udreder stadigt flere piger var pr. 1. juni 2016 blevet tilset af specialister og kommet i gang med et udredningsforløb på regionernes Én indgang -centre. Disse tilser piger, der mener at opleve eftervirkninger af HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft. Samlet set er piger henvist til Én Indgang siden etableringen sidste sommer, og mens der i begyndelsen var mange henvisninger, er tendensen nu vendt om. Fra 1. april til 1. juni blev blot 25 piger henvist til afdelingerne.»flere ting spiller ind på de færre henvisninger, men for mig som ansvarlig politiker er det ikke så afgørende, hvor mange der henvises det helt afgørende er, at vi i regionerne tager hånd om pigerne. Og det gør centrene. Indsatsen over for pigerne er specialiseret og koordineret, og det er nødvendigt, for ingen kan endnu fastslå en præcis diagnose hos mange af disse piger,«, siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, og tilføjer:»de praktiserende læger er forpligtede til at henvise pigerne til de specialiserede afdelinger, hvis der er mistanke om sammenfald med vaccinen. Det er en ordentlig og forsvarlig måde at gøre det på, hvor vi spænder et bredt sikkerhedsnet ud, men det betyder også, at centrene modtager en del piger, som kommer med mange forskellige symptomer. Så længe der henvises patienter, vil centrene fortsætte med at tage sig grundigt af dem.«flere piger har efter udredningssamtaler på centrene haft god nytte af psykologsamtaler og/eller doseret fysisk træning, beretter flere afdelinger, og flere piger menes at lide af funktionelle lidelser. pharma

12 Boksord de flytter sig Af Malene Dalmark Espeland /Foto: Christina Lykke Grundforsker afhjælper neuromuskulære lidelser Hvorfor skifter du job? NMD Pharma tilbød mig en unik jobmulighed, der på nuværende tidspunkt er noget nær mit drømmejob. Mit Ph.d.-projekt, som jeg afsluttede ved udgangen af 2015, handlede om muskelfibres evne til at opfange og reagere på aktiverende signaler fra nervesystemet. Dette forskningsområde kommer jeg også til at beskæftige mig med i NMD Pharma, men det er i en ny sammenhæng. Hvad laver du i dit job? Hvad forsker du helt konkret i hos NMD Pharma? Målet for NMD Pharma er at udvikle en ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige neuromuskulære lidelser som myastenia gravis (MG), amyotrofisk lateral sklerose (ALS) og spinal musculær atrofi (SMA). Sygdommene lammer musklerne, fordi de nerveceller, der styrer musklernes bevægelser, svigter og går til grunde. NMD Pharma arbejder på at finde en medicinsk behandling, der kan få patienternes muskler til at fungere igen og måske endda forlænge patienternes levetid. Mit primære ansvar bliver de første trin i den screeningskaskade, som etableres i den indledende udvikling og test af potentielle lægemidler. Jeg står, i samarbejde med mine kollegaer, for opsætning og drift af de elektrofysiologiske metoder, som disse initiale trin består af. Derudover er det bl.a. min opgave at etablere standard operation procedures (SOPs), generere og analysere data samt arbejde med videreudvikling af de analyseredskaber, som vil blive anvendt. Hvilke udfordringer ser du i jobbet? Jeg forestiller mig, at skiftet fra grundforskning, som jeg indtil nu har foretaget, til den anvendte forskning, som bliver mit virke i NMD Pharma, vil være en udfordring. Jeg kommer til at skulle omstille min tankegang fra at forsøge at svare på grund- 12 pharma

13 Blå bog: Anders Riisager, 32 år 2016-: NMD Pharma ApS, Associate Scientific Project Manager : Kandidat Ph.d.-studerende i molekylær medicin, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet 2013: Cand.scient. i molekylær medicin, Aarhus Universitet Job siden sidst Anders Riisager NMD Pharma ApS Anja Alrø Bøtkjær Region Midtjylland, Sygehusapotek Anja Madsen Yde H. Lundbeck A/S Anne Mette Kærn Novo Nordisk A/S, Måløv Birgitte Bertelsen Rigshospitalet Cathrine S. Christmas Møller Jyderup Apotek Christian Borch Hansen H. Lundbeck A/S Deepak Kumar Bhatt University of Washington Dorota Agnieszka Klimek Aabybro Apotek Dorthe Venge Nielsen Bristol-Myers Squibb Emilie Riis Moltved Quintiles Fleming Kirk Næstved Svane Apotek Hassan Arrakha Novo Nordisk A/S, Hillerød Heidi Heidemann Christensen Hirtshals Apotek Helle Kirstine Olesen Hadsund Apotek Helle Thougaard Kristensen Quintiles Denmark Jette Bisgaard Boll Ferring Pharmaceuticals A/S Julie M. Thaulow Christensen Region Sjælland, Sygehusapoteket Julie Ry Gustafsson Rigshospitalet Jørgen Olsen Novo Nordisk, Washington Karianne Wilhelmsen Fjære København Sønderbro Apotek Kim Madsen Baxter A/S Knud Rene Serup Jensen Skjern Apotek Lars Bjørn-christensen Ringsted Apotek Lars Lundtorp Biogen Idec Denmark ApS Lasse Skibsbye Lundbeck Pharma A/S Laura Hyrup Møller KU, Institut for Farmaci Lene Orup Jacobsen Novo Nordisk A/S Louise Villefrance Olsen Ebeltoft Apotek Malene Elisa Lopez Kristensen Otterup Apotek Nejra Dizdarevic København Enghave Apotek Niels Krogsgaard-Larsen Novo Nordisk A/S, Måløv Pamela Pedrielli Novo Nordisk A/S Philipp Astrup MSD Danmark ApS Rikke Lundberg Novo Nordisk A/S, Måløv Sarah Nejlund Bavarian Nordic A/S Sidrha Sardar Ahmed Helsinge Apotek Stina Schultz Ormhøj Lægemiddelstyrelsen Troels Andersen Fertin Pharma A/S Zindy Raida Novo Nordisk A/S, Måløv læggende spørgsmål om muskelfunktion og -aktivering til en mere anvendt problemstilling, hvor målet bliver udvikling af en behandling der kan forbedre muskelfunktionen for patienter med neuromuskulære lidelser. I den proces ser jeg det som en spændende og lærerig udfordring at skulle transformere den viden og erfaring, jeg har opnået gennem min uddannelse i molekylær medicin og mit ph.d-projekt, over i den anvendte forskning, som bliver min nye jobfunktion. Hvilke udfordringer ser du for, at NMD Pharma bliver en succes? NMD Pharma har på nuværende tispunkt rejst kapital til minimum et års yderligere forskning i udviklingen af den medicinske behandlingsmetode, som er målet for firmaet, og som er forankret i 15 års basalvidenskabelig forskning på Aarhus Universitet. Selvom metoden har vist sig virkningsfuld i laboratoriet samt i en musemodel af MG, bliver det stadig en udfordring at drive udviklingen frem til klinikken og endeligt til patienterne. Det er samtidig en stor opgave at finde yderligere investering til de kommende kliniske faser, og der er nok desværre stadig lang vej til at en potentiel behandling vil kunne gives til patienter. Hvilke tanker har du gjort dig om at begynde hos det relativt nystartede NMD Pharma? Personligt ser jeg jobbet hos NMD Pharma som en fantastisk mulighed for at være med, næsten helt fra starten, i den proces det er, at forsøge at bære en basalvidenskabelig opdagelse frem fra bench to bedside. Samtidig er det en stor tilfredsstillelse at kunne anvende den erfaring og de kompetencer, jeg har opnået gennem min uddannelse, i en så meningsfuld sammenhæng, også selvom der er en risiko for, at projektet, og derved den fortsatte eksistens af jobbet, ikke lykkes. pharma

14 Folkemøde Af Christian K. Thorsted Stærke alliancer på Folkemødet På årets folkemøde på Bornholm arrangerede Pharmadanmark to temadebatter om fejlmedicinering og om behovet for højtuddannet arbejdskraft til lægemiddel- og medicoindustrien. Debatterne viste, at Pharmadanmark opfattes som en naturlig alliancepartner af andre aktører. For første gang arrangerede Pharmadanmark egne debatter på Folkemødet på Bornholm. Emnerne var to af foreningens absolutte mærkesager, nemlig fejlmedicinering og kloge hoveder til lægemiddel- og medicoområdet. Målet med debatterne var bl.a. at styrke relationerne til andre aktører inden for sundhed, erhverv og uddannelse.»det synes jeg virkelig lykkedes med vores debatter. Der er værdifuldt for os som forening at stå side om side med repræsentanter fra bl.a. lægemiddelindustrien, patientorganisationer og med politikere. Vi viser, at vi har nogle dagsordener, og at vi har løsninger på udfordringerne,«siger formand Rikke Løvig Simonsen. Hun mener, at der i forbindelse med Pharmadanmarks paneldebatter tegnede sig nogle stærke alliancer dels for en fælles indsats imod fejlmedicinering, dels for at sætte ind over for den akutte mangel på lægemiddelakademikere til den danske lægemiddel- og medicoindustri.»det er ikke udfordringer, som der er nemme løsninger på, men det er i alt fald udfordringer, som kun løses, hvis de relevante aktører går sammen bl.a. om at gøre politikerne opmærksomme på, at der er behov for handling,«siger Pharmadanmarks formand. Folkemødet til næste år Ud over de to debatter, som Pharmadanmark selv arrangerede, fik Rikke Løvig Simonsen også tid til at se nogle af de mange andre debatter om bl.a. sundhedspolitiske emner.»det var nyttigt at få noget input til vores videre politiske arbejde og fordelen ved at få det på folkemødet er, at det sker på en mere uformel og upoleret måde end under sædvanlige politiske debatter og konferencer,«forklarer hun. Rikke Løvig Simonsen er derfor sikker på, at Pharmadanmark også vil være aktivt til stede på folkemødet til næste år.»når man har ambitioner om at blive opfattet som en aktør inden for vores interesseområder, så er folkemødet simpelthen en nødvendighed det skaber synlighed og styrker vores relationsopbygning. På sigt vil det gøre det nemmere for os at trænge igennem med vores dagsordener til gavn for medlemmerne,«fastslår Rikke Løvig Simonsen. Se Pharmadanmarks Facebookside med bl.a. videoklip fra folkemødet. 14 pharma

15 pharma

16 Folkemøde Indslag fra debatten Fejlmedicinering nej tak!»den største hindring for at komme problemerne til livs er manglen på samarbejde mellem sektorerne men også at problemerne ikke kan løses af én faggruppe. Det kræver samarbejde mellem de fagfolk, som har med patienterne at gøre. Og så skal man erkende, at patienterne ikke er ens, og derfor er der heller ikke én løsning, som passer til alle.»det er meget vigtigt, der endelig er kommet fokus på, at rigtig mange mennesker bliver syge af, at vi i sundhedsvæsenet ikke kan få tingene til at hænge sammen. Der tages mange gode initiativer både blandt sygeplejersker, farmaceuter og læger, og jeg kunne godt tænke mig, at vi indsamlede de data, som findes på området. Der laves masser af projekter for at løfte den her problematik, men der er ingen læring på tværs.«rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark»Jeg fornemmer, at vi her i panelet godt kunne lave en lille alliance om at gøre noget ved medicinproblemerne, for der er faktisk mange ting, vi er enige om.der er gode tiltag i øjeblikket, fx er der meget kommet mere fokus på medicin i den nationale handleplan for ældre.flere og flere vil komme til at lide af demens, og der vil det i praksis være den pårørende, som får ansvaret for medicineringen. Det gør det meget vigtigt med information til patienter og pårørende om virkning og bivirkning.«michael Teit Nielsen, underdirektør Ældresagen»Problemerne med fejlmedicinering er ikke systemets skyld det er os, der bruger systemet, som har ansvaret: læger, sygeplejersker, farmaceuter. Det er os, der udleverer medicin. Jeg synes, at man skal tage en seriøs diskussion om overmedicinering.det kan godt lade sig gøre at løse problemerne. Vi har redskaberne til det. Men vi skal optimere brugen af de værktøjer, vi har, bl.a. Det Fælles Medicinkort, FMK.«Michael Dupont, næstformand Lægeforeningen»Der er typisk mange kokke om at ordinere medicin og ingen har ansvaret for det samlede overblik og opfølgning. Mange fejl skyldes også, at patienten får medicin, hvor der ikke er taget stilling til effekt og bivirkninger. Inddragelse af og dialog med patienten er vigtig.medicinering er et fælles ansvar, men når det er fælles, så drukner det gerne i, at ingen har ansvaret. Derfor tror jeg, at vi er nødt til at finde én som har ansvaret, og som så kan få de andre fagfolk til at makke ret.patienter har en særlig viden om, hvordan medicinen virker i deres krop derfor er det så vigtig at inddrage dem og deres pårørende i behandlingen. «Annette Wandel, Chef for Kvalitet og Politik, Danske Patienter»Det er et gennemgående tema: hvad sker der med patienterne, når de forlader vores sektor? Hvordan sikrer vi, at det, som er startet godt i én sektor, fortsætter bagefter. Der handler bl.a. om ansvarsfordeling.der er nogle risikopatienter hvordan gør vi noget ekstra for dem? Det gør vi i regionerne i disse år bl.a. ved at ansætte kvalificeret personale til at tage sig af det, fx farmaceuter. Vi har også lavet FMK for at sikre, at alle har adgang til oplysninger om medicinen.«charlotte Fischer, Formand psykiatri 16 pharma

17 Indslag fra debatten Er kloge jobs fremtidens medicin?»vi mangler både læger og farmaceuter, og det kommer til at øges i årene fremover. Det gør det, fordi kravene til lægemidler stiger og stiger. Vi presser på over for politikerne, og det vil vi blive ved med. Men man må ikke gå på kompromis med kvaliteten af kandidater og ph.d. er.«kim Domela Kjøller, LEO Pharma, Executive Vice President Global Research&Development»Man bliver inspireret og begejstret af at have med begejstrede mennesker at gøre i en længere periode. Derfor kunne man etablere et korps, der efteruddanner de lærere, som underviser i naturvidenskab. De kan give begejstringen for lægemiddelområdet videre til eleverne, så de vælger det som karrierevej.«lars Goldschmidt, fmd. Campus Bornholm»Skrækscenariet er, at virksomhederne bliver nødt til at flytte arbejdspladserne ud af landet.en del af problemet ligger i, at der ikke er søgning nok til uddannelserne. Det handler om interesse for naturvidenskab. Det skal vi arbejde for at skabe opmærksomhed om hos de unge.«allan Skårup Kristensen, Chefkonsulent, Forskning, innovation og erhvervspolitik i Lægemiddelindustriforeningen (LiF)»Manglen på bl.a. læger er noget, der er opstået relativt eksplosivt inden for 10 år, og derfor er det ikke noget, som man har fået forholdt sig til i tide. Det er en palet af løsninger, som skal til, bl.a. mindre rigide regler for lægers mulighed for at tage forskningsorlov.«camilla Ratckhe, formand Yngre Læger»Der er et kapacitetsproblem mht. at uddanne flere lægemiddelakademikere. Det kræver laboratorieplads, og det er uddannelsesinstitutionerne ikke dimensioneret til. Der er ikke plads til flere på universiteterne. Der er brug for en massiv investering i at uddanne flere.«rikke Løvig Simonsen, formand Pharmadanmark. pharma

18 Pharma på Tværs Af Christian K. Thorsted Personlig medicin og sundheds apps på næste Pharma på Tværs Pharmadanmarks populære faglige netværksarrangement afholdes 5. november, og programmet er ved at være på plads. Pharma på Tværs blev afholdt for første gang i 2010 og har siden da været garant for både aktuelle faglige input og god networking med andre Pharmadanmark-medlemmer. I år bliver ingen undtagelse. Programmet er ligesom sidste gang arrangeret i samarbejde mellem Pharmadanmark og Danmarks Farmaceutiske Selskab det sker for at sikre et højt niveau af det faglige indhold. Det fulde program offentliggøres efter sommerferien, men allerede nu ligger dagens to første indlæg fast. Visioner for Lægemiddelstyrelsen Lægemiddelstyrelsens nye direktør Thomas Senderovitz vil fortælle om visionerne for den nye styrelse, og hvor han vil lægge fokus. Lægemiddelstyrelsen blev som bekendt sidste år igen en selvstændig styrelse efter at have været en del af den store samlede Sundhedsstyrelse (SST). Han vil også komme ind på de internationale aspekter af styrelsens arbejde. Lægemiddelstyrelsen har tradition for at være meget engageret i det fælleseuropæiske samarbejde på lægemiddelområdet, men da 18 pharma

19 styrelsen var del af SST, blev den kritiseret for ikke længere at give det internationale arbejde den samme høje prioritet som før. Fæces på programmet Formiddagen byder også på et spændende indlæg af klinisk mikrobiolog Michael Tvede om brug af afføring til behandling af patienter. Michael Tvede har i en længere årrække benyttet sig af metoden og har udviklet en særlig bakteriesuppe, som han har givet flere end 200 patienter med den genstridige sygehusbakterie Clostridium difficile i bl.a. Danmark, Sverige og Norge. Han vil tale om fremtidsperspektiverne i fæces- injektion/transplantation, herunder hvilke sygdomme der kan kureres og påvirkes. Efter frokost lyder programmet på to hovedspor. Det første spor fokuserer på sundhedsapps i lægemiddelbehandlingen. Det andet spor beskæftiger sig med Personalized Medicine nu og i fremtiden. Pharma på Tværs afholdes 5. november i DGI Byen i København. Tilmelding vil blive annonceret i midten af august. pharma

20 Medico Af Anne Cathrine Schjøtt EU indfører nye regler for medicinsk udstyr En ny forordning om medicinsk udstyr er vedtaget i EU. Der er ros fra både industrien og medarbejdernes foreninger, efter regelsættet er vedtaget. Den nye forordning vil både skabe større patienttryghed og bedre produkter. Medicinsk udstyr kan have en lige så stor betydning for patienter som medicin. Derfor har denne gruppe patienter også behov for sikkerhed og kontrol med produkterne, så det sikres bedst muligt, at de er uden fejl. Blandt andet derfor har EU nu vedtaget en ny forordning for medicinsk udstyr og in vitro diagnostisk (IVD) udstyr.»de nye regler strammer hele processen omkring godkendelse af medicinsk udstyr op. Vi er glade for, at hele værdikæden lige fra myndighedernes kontrol med og krav til de organer, der godkender produkter til markedsovervågning, og til sporbarhed af medicinsk udstyr, nu får et løft. Det skaber tryghed for patienter, myndigheder og offentligheden,«siger Lene Laursen, vicedirektør i Medicoindustrien. Efterspørgsel på faglige kompetencer Medicoindustrien er virksomhedernes brancheorganisation. Hos Pharmadanmark ser formand Rikke Løvig Simonsen også positivt på sagen.»det er det rigtig godt for patienterne, at reglerne for medicinsk udstyr moderniseres. Det er tiltrængt, men det har også andre positive sider,«siger Rikke Løvig Simonsen. Hun fremhæver blandt andet, at det betyder større efterspørgsel på de kernekompetencer, som foreningens medlemmer bringer med sig fra lægemiddelområdet.»det styrker mulighederne for job i Danmarks store og innovative medicoindustri,«siger Rikke Løvig Simonsen. Medicoindustrien skal nemlig i højere grad varetage opgaver inden for sikkerhed, dokumentation og kvalitetssikring. Alt dette ser for det blotte øje ud til at betyde meget ekstra bureaukrati for virksomhederne, men medicoindustrien noterer sig, at der overordnet set er taget højde for ikke at belaste virksomhederne hermed. Hurtigere adgang og ny akkreditering Ud over at sikre klare regler og øge sikkerheden vil den nye forordning også gøre, at patienter får hurtigere adgang til nye og bedre produkter. Dertil skal de myndigheder, som nu godkender medicinsk udstyr, have en ny akkreditering, så de kan leve op til kravene om at have de rette kompetencer inden for deres fire vægge. 20 pharma

21 Sådan sikres bedre og mere sikkert udstyr I Europa findes mange organer, som godkender medicinsk udstyr. Alle disse skal nu genansøge om licens til at udføre det arbejde, og de vil være underlagt skærpet kontrol af nationale myndigheder. Central database skal oprettes. Her skal dokumentationen bag godkendelser af medicinsk udstyr ligge. Databasen vil være offentligt tilgængelig. Ethvert udstyr skal forsynes med et unikt identifikationsnummer. Dermed kan myndighederne hurtigt spore udstyret, hvis der skulle opstå et problem. Stikprøvetagning indføres årlige stikprøver af ethvert produkt i de højeste risikogrupper vil blive taget i løbet af godkendelsesproceduren. Rapporter, der leder til godkendelse, skal gennemgås af et uafhængigt ekspertpanel. Resultaterne af de kliniske studier skal offentliggøres inden for et år. Det skal fremgå, om et produkt indeholder stoffer, der er under mistanke for at være kræftfremkaldende, mutagene eller for at kunne påvirke fertiliteten. Der er flere nye regler ud over de her skitserede. Kilde: Medicoindustrien pharma

22 Karriere Af Anne Cathrine Schjøtt Fra jobsøgning til jobtilbud I sidste nummer af Pharma blev læseren af dette tema guidet igennem ansøgningsskrivning og tilretning af sin kompetenceprofil i forhold til et jobopslag. I dette nummer er fokus på den gode jobsamtale og det videre forløb til en ansættelse. Jobsamtalen Kaldes du til samtale, er det fordi du er i spil til jobbet, men der er stadig en del arbejde at gøre. Til samtalen skal du vise kompetencer inden for det pågældende faglige område, men du skal også passe personligt ind i det team, du skal ansættes i. Derfor skal du for alvor i gang med at forberede dig, så en kommende arbejdsgiver kan mærke, at du er den rette til jobbet. Forberedelse Du skal forberede dig, inden du dukker op. Du skal kunne besvare mange spørgsmål om dig selv og om det søgte job, fortæller Iben Treebak, karrierekonsulent hos Pharmadanmark.»Er man ledig, har man ofte flere end en ansøgning ude. Derfor skal man være helt sikker på, hvordan fremstillingen af Forbered en skarp elevatortale, så du er klar til ultrakort at fortælle, hvem du er (fagligt), hvad du kan (spidskompetencer) og hvad du vil (hvorfor du har søgt dette job). Løn Du vil i dit ansættelsesforløb blive spurgt til dine lønforventninger, så du skal være forberedt på dette spørgsmål. Du kan med fordel bruge Pharmadanmarks lønstatistik og se, hvad andre medlemmer i lignende stillinger får. en selv er i ansøgningen til netop denne stilling,«siger Iben Treebak. Det er naturligvis de faglige kvalifikationer ved stillingen, der skal opfyldes. Men man bliver sjældent udvalgt til samtale uden at have den rette faglige ballast, så nu handler det i høj grad også om det personlige match mellem dig og lederen men også mellem dig og resten af gruppen, som ikke nødvendigvis sidder med ved samtalebordet. Derfor skal du udstråle engagement og lyst til jobbet og give et troværdigt billede af, hvem du er som person. Du bør forberede dig til samtalen ved at researche jobbet. Start med at kigge på stillingsopslaget en gang til, og få rigtig godt styr på opgaver og ansvarsområder. Du kan måske få yderligere information om de opgaver, som stillingen indebærer, ved at finde andre personer med samme jobtitel på Linkedin. Du skal også sætte dig ind i, hvad der aktuelt foregår i virksomheden/afdelingen. Du finder meget information på hjemmesiden og måske endda i medierne, hvis det er en stor virksomhed, det drejer sig om. Måske kender du også en, der allerede arbejder i virksomheden, og som kan give din endnu mere viden om, hvad det er for nogle udfordringer, virksomheden står overfor. Det kan også være en ide at researche lidt på de personer, som sidder i ansættelsesudvalget, hvis du har fået navnene på dem. Samtalen starter i receptionen Der kan gå en rum tid, fra man bliver hentet i receptionen, til man sidder i lokalet og møder ansættelsesudvalget ved samtalebordet.»når man hentes, er der ofte en død tid, hvor man går fra receptionen sammen med en måske kommende kollega eller chef og hen til, hvor samtalen skal foregå. Den er endnu ikke startet, men du bliver uvægerligt vurderet fra start, så det kan være en god ide at forberede sig 22 pharma

23 Du kan finde Pharmadanmarks lønstatistik på vores hjemmeside, eller kontakt juristerne på pharmadanmark.dk på, at situationen vil opstå. Det er ikke nødvendigvis her, du skal fyre din elevatortale af, men man skal være forberedt på at kunne smalltalke begavet,«understreger Iben Treebak. Samtalen Der er naturligvis mange spørgsmål ved en jobsamtale. Det er der, så lederen og nogle måske kommende kollegaer kan afdække, om du er den rette kandidat til stillingen. Men første gang, du er til en samtale, vil du blive overrasket over, hvor meget virksomheden egentlig taler om sig selv: om teamets mål, virksomhedens mål, dens værdier osv.»du vil få en masse information fra virksomheden. Og kan du koncentrere dig om at høre efter, hvad der bliver sagt, kan det være en fordel for dig. Den information skal du nemlig benytte dig af og selv tage hul på dine løsninger til de nævnte problemstillinger,«siger Iben Treebak og tilføjer:»når snakken handler om dig, vil der altid være nogle spørgsmål, der går igen. Disse spørgsmål bør du forberede dig på Fortæl lidt om dig selv (hav fokus på dig selv som fagperson) Hvorfor søgte du dette job? Hvorfor skal vi ansætte netop dig? Hvad fandt du mest interessant i stillingsopslaget? Er du god til at prioritere mellem opgaver? Kan du give et eksempel på det? Hvad er en god chef for dig? Hvordan skal du ledes for at yde bedst? Hvordan håndterer du en konflikt med en kollega? Hvilke resultater kan du skabe i dette job? Alle stillinger har også mere fagspecifikke spørgsmål. Tal evt. med en karrierevejleder i Pharmadanmark, hvis du er i tvivl. Dem har du rig mulighed for at forberede dig på. Hvis du har styr på svarene, virker du parat og engageret. Det er eksempelvis spørgsmål som fortæl lidt om dig selv, hvad finder du mest interessant ved dette job og hvorfor søgte du denne stilling? «Du skal jo i lige så høj grad vælge dem som arbejdsgiver, som de skal vælge dig som medarbejder. Spørg ind til opgaver og prioriteringer, så du har mere at vælge ud fra end blot stillingsannoncen og en liste med opgaver.»er der specifikke arbejdsopgaver i stillingsannoncen, som du finder mere spændende end andre, kan det være en god ide allerede ved samtalen at få afdækket, hvordan din tid er fordelt på opgaverne,«siger konsulenten. Hun anbefaler, at du forbereder tre spørgsmål. Disse spørgsmål vil både gøre dig klogere på jobbet, men de fortæller også meget om dig som person. Der er forskel på de signaler, man sender, afhængigt af om man spørger til arbejdsopgaverne eller til frokostordningen. pharma

24 Karriere Brugen af test i et ansættelsesforløb De fleste virksomheder anvender test i forbindelse med ansættelse af en ny medarbejder. Der findes overordnet set tre forskellige typer test: personlighedstest, intelligenstest, caseopgaver og færdighedstest. Inden for hver test er der mange forskellige typer. Det er en god ide at prøve en test før den rigtige, da du dermed lettere forstå metoderne i de forskellige tests. De kan findes online i forskellige udgaver. Personlighedstest En personlighedstest anvendes oftest mellem første og anden samtale og bruges som et dialogredskab.»personlighedstesten bruges til at sammenholde det indtryk, lederen fik af dig under samtalen, med resultatet fra testen,«fortæller karrierekonsulent Iben Treebak og tilføjer:»derudover skal en personlighedstest afdække din præferencer, styrker og svagheder, hvilket lederen bruger til at få den optimale sammensætning af teamet.«en personlighedstest er oftest bygget op om rigtig mange spørgsmål, nogle gange flere end hundrede. Du bliver spurgt om dine holdninger til forskellige dilemmaer. Svarene giver et indtryk af, hvordan du agerer i en given situation. Kunstigt opstillede dilemmaer kan være svære at forholde sig til, men hensigten er også at få dig til at forholde dig til svære situationer.»testen er nemlig bygget op, så der spørges ind til karaktertræk på mange forskellige måder og fra flere vinkler, hvilket til sidst vil give et billede af, hvordan du reagerer i bestemte situationer. På den måde får virksomheden svar på, om du er konfliktsky, en afslutter, en specialist, en generalist eller andet,«siger karrierekonsulenten. Når testresultatet indgår i samtalen med dig, er det vigtigt, at du er reflekterende over svarene. Resultatet er ikke endegyldigt. Det kan altid diskuteres og perspektiveres, og hvis det overskygger andre personlighedstræk, kan du under samtalen udfordre en smule og fremhæve andre personlighedstræk. Men det er en balancegang. Vær ikke for kritisk, da du dermed kan ende med at fremstå som konstant kritisk, hvilket arbejdsgivere sjældent ønsker. Sådan kan du forberede dig på test Det er svært at forberede sig direkte på en test. Men der er dog nogle elementer, som er vigtige for at fremvise dit rigtige jeg. 1. Søg info om testen, før du går i gang, og øv dig på lignende test. 2. Sørg for ro. Sluk telefonen. 3. Være åben i testen, og sæt dig ind i den, som om spørgsmålene er virkelige situationer. 4. Læs instruktionen grundigt igennem. 5. Svar umiddelbart tænk ikke for meget over det enkelte spørgsmål. 6. Svar ærligt. 24 pharma