State-of-the-Art Rapport Arbejdsgruppe Trimmet Udførelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "State-of-the-Art Rapport Arbejdsgruppe Trimmet Udførelse"

Transkript

1 State-of-the-Art Rapport Arbejdsgruppe Trimmet Udførelse Byggeriets Evaluerings Center Udarbejdet for Arbejdsgruppe Trimmet Udførelse af Sven Bertelsen & Mogens Høgsted Juni 2003 ISBN:

2 INTRODUKTION Denne rapport er udarbejdet i juni 2003 i en arbejdsgruppe under temagruppen 1: Byggeproces & Samarbejde som et led i det faglige arbejde, der ved udgangen af 2002 blev iværksat af Byggeriets Evaluerings Center. I arbejdsgruppen har følgende deltaget: Direktør Peter Henningsen, MT-Højgaard A/S (formand) Teknisk chef Jørn Andersen, J&B Entreprise Chefkonsulent Sven Bertelsen, Strategisk Rådgivning aps Økonomisk konsulent Sidse Buch, BAT kartellet Konsulent Allan Dam Cand Scient Soc Steen Elsborg, Danmarks Pædagogiske Universitet Chefrådgiver Finn Alex Hansen, Carl Bro A/S Civilingeniør Ebbe Lind Kristensen, Byggeriets Evaluerings Center Direktør Jørn Kristoffersen, Ernst Nielsen & Co. A/S Afdelingsarkitekt Torsten Lybeck, Forsvarets Bygningstjeneste Seniorkonsulent Pernille Walløe, Lean Construction DK Sektionsdirektør Mogens Aaskov, MT-Højgaard A/S Arbejdsgruppen blev nedsat med kommissorium af 18. december 2002, som er vedlagt i bilag 1, og gruppen indledte sit arbejde 30. januar Gruppen har indtil juli 2003 afholdt 8 møder, hvor der blandt andet er behandlet udviklingslandskabet i dansk byggeri, mulighederne for at etablere en registrant over procesudviklingsinitiativer, eksempler på gode byggeprocesser og karakteristika for den idéelle byggeproces og herunder besøg på en trimmet byggeplads med efterfølgende drøftelser med procesleder og projektleder, teori og metode, best practice samt metode til registrering af trimmet byggeri til brug i evalueringscentrets nøgletalssystem. Målgruppen for rapporten er primært temagruppe byggeproces og samarbejde, men kan i øvrigt læses af andre interesserede. Rapporten er skrevet i en essayagtig stil, hvor såvel det empiriske som det teoretiske grundlag er vedlagt i separate bilag. Af bilagene vil litteraturfortegnelsen ligeledes fremgå. Til indsamling af data om de 5 rapporterede cases blev konsulent Mogens Høgsted i april 2003 knyttet til arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har internt med udgangspunkt i medlemmernes erfaring udpeget de fem cases som værende grundlag for best practice indenfor anvendelsen af trimmet byggeri. De politiske forslag i denne rapport står for arbejdsgruppens egen regning. Arbejdsgruppen er en del af et autonomt netværk, og evalueringscentret har ment, at det ville være forkert at forsøge at styre endsige censurere i gruppernes udsagn. For god ordens skyld skal det understreges, at forslagene og holdninger i øvrigt i rapporterne ikke er drøftet med centrets bestyrelse, og at forslagene derfor ikke tegner evalueringscentret, eller forpligter dette på nogen måde. Rapporten er udarbejdet af Sven Bertelsen og Mogens Høgsted. Juni,

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning...5 Situationen efter Projekt Hus...6 Bygherreinitiativer... 6 Virksomhedsinitiativer... 6 Institutioner... 7 Internationalisering... 7 Formidling... 8 Teori og Tænkning...9 Sunde aktiviteter... 9 Byggeriets uforudsigelige hverdag Jævn strøm af arbejdsopgaver Samarbejde Lære af fejl Proceslederen Den idéelle byggeproces...13 Indledning Byggesagen skal være God Byggeprocessen skal køre Glat Samarbejdet skal være godt og stemningen Glad Anvendelse til benchmarking Eksempler på best Practice...16 Profil af byggerierne Skovgården i Ringsted Delta Forskningscentret i Hørsholm Skoleudbygning i Ølstykke Rødlundparken i Harlev Chalottehaven II på Østerbro Samlet vurdering Generelt Organisering Teambuilding og kommunikation Planlægning og styring Opfølgning og læring Konstaterede effekter Anbefalinger til det videre arbejde...21 Indførelse af den nye byggeproces Pjece Vejledning til beslutningstagere bygherre og entreprenører Checklister til den ideelle byggeproces afprøvning og færdiggørelse.. 21 Uddannelse Den bedste Trimmet byggeri i projekteringen Styring af flowet i projekteringen Ændringer er kommet for at blive Tak men lidt hurtigere!

4 Bygbarhed men hvordan? Projektmaterialets egnethed Supply chain management Barrierer Konservatisme Forandringspres Tanker om offentlige initiativer F&U Lean Construction Denmark Samarbejde mellem forskning og virksomheder Opmærksomhed Bilagsoversigt

5 SAMMENFATNING Rapporten indledes med et bredt overblik over udviklingslandskabet efter Projekt Hus. Her konstateres det, at udviklingsarbejdet har skiftet karakter, idet det er gået fra at være drevet af offentlige programmer til at være en integreret del af mange virksomheders hverdag. Desuden fremhæves det, at udviklingen har en voksende intensitet, og at der melder sig flere og flere aktører til indsatsen. Derefter gennemgås teori og metode bag Trimmet Byggeri, der efter arbejdsgruppens opfattelse er et af de bedste bud på en bedre byggeproces. Afsnittet er et sammendrag af en udførlig redegørelse, der er udarbejdet som et led i gruppens arbejde vedlagt i bilag 5, og som desuden er offentliggjort på centrets hjemmeside, se Med udgangspunkt i dette tegnes der derefter en skitse af den ideelle byggeproces i form af en række korte karakteristika. Dette er grundlaget for en vurdering af de fem eksempler på best practice, som gruppen har undersøgt. Resultater heraf bringes i det følgende afsnit, idet selve undersøgelsen er dokumenteret i bilag 4. Konklusionen af undersøgelsen er, at der ingen steder er sket en fuldstændig indførelse af den nye byggeproces, og der fremsættes den hypotese, at det dels kan skyldes manglende forståelse af den underliggende teori, dels at der ikke er fortaget de organisatoriske tilpasninger, denne proces kræver. Rapporten sluttes af med en række forslag til videre initiativer. 5

6 SITUATIONEN EFTER PROJEKT HUS Det er hævdet, at byggeriets udvikling er gået i stå efter afslutningen på Projekt Hus. Arbejdsgruppen deler absolut ikke denne holdning. Tvært imod er det gruppens opfattelse, at udviklingen er mere frodig og kreativ, end nogen sinde siden byggeriets procesudvikling igen blev startet i midten af 80 erne. Men i stedet for at foregå i offentlige programmer, er der i dag tale om en udvikling, der er forankret i sektorens virksomheder og hos de førende af dens bygherrer. Drivkraften kommer fra et mindre antal, men meget aktive agenter blandt bygherrerne, hvor ikke mindst Danmarks Radio træder tydeligt frem, men hvor også flere af de almene bygherrer har meldt sig. Desuden har flere af de større entreprenører taget fat, ligesom mindst én stor rådgiver har taget spændende initiativer. Endelig er det bemærkelsesværdigt, at også arbejdstagersiden er kommet på banen, på det seneste repræsenteret gennem BAT kartellet (Bygge-, Anlægs- og Trækartellet). De projekter, der omtales kort i det følgende, er derfor kun et mindre uddrag af, hvad der sker, men de tegner alligevel et billede af alsidigheden. Bygherreinitiativer En af de bygherrer, der længe har arbejdet med procesudviklingen, er Byfornyelse Danmark/Købehavn. Her er det især værktøjskassen, der viderefører arbejdet i Projekt Renovering gennem en systematisk udvikling, afprøvning og indførelse af metoder til forbedring af renoveringsprocessen fra beboermedvirken og værdiskabelse til logistik og samarbejde på byggepladsen. På det seneste har især Danmarks Radio markeret sig med målsætningen om, at deres byggeri i Ørestad skal være Danmarks bedste byggeplads. En lang række initiativer fra partnering over sikkerhed til Trimmet Byggeri indgår i konceptet, og der satses stort ikke mindst set i forhold til projektets begrænsede varighed. Også i betragtning af, at flere af bygherrerne i boligsektoren har et større årligt byggevolumen end DR, er initiativet imponerende. I den almene sektor arbejder Lejerbo, KAB, 3B med flere med den nye byggeproces, dels for sig selv, dels som deltager i netværket Bygherrer skaber Værdi under Erhvervs- og Boligstyrelsen. I alt 22 bygherrer (pt.) deltager med udviklingsprojekter i dette netværk, hvor også Forsvarets Bygningstjeneste er repræsenteret. Selv en forholdsvis beskeden, lokal aktør som boligselskabet Fruehøjgaard i Herning har iværksat et ganske ambitiøst program over en række byggesager. Og på det seneste er der iværksat et samlet initiativ i Nordjylland kaldet BygiNord med en bred medvirken af såvel boligselskaber som kommuner og virksomheder. Virksomhedsinitiativer Blandt Entreprenørerne var MT Højgaard den første til at melde sig med en systematisk indførelse af Trimmet Byggeri under betegnelsen TrimByg, og 6

7 derefter har J&B Entreprise og NCC ligeledes taget idéerne op. På det seneste er yderligere blandt andet Jakon, CEG (en murerentreprenør med ca. 100 ansatte), Hoffmann og KPC-byg begyndt at arbejde med idéerne. Hertil kommer, at der blandt disse firmaer også er arbejdet med andre aspekter af byggeprocessen, ikke mindst med medarbejdermedvirken, hvor især BygLOK programmet er bemærkelsesværdigt. Og det spændende ved disse firmaers indsats er, at de trækker en bred gruppe af fagentreprenører med sig, og derved spreder idéerne sig gennem hverdagen. På den anden side er det også lidt bemærkelsesværdigt, at det blandt de projekterende kun er NIRAS, der på virksomhedsniveau er gået aktivt ind i udviklingen af den nye trimmede byggeproces. I de øvrige større rådgivende virksomheder knytter introduktionen af trimmet byggeri sig primært til enkelte ildsjæle, eksempelvis hos Carl Bro og COWI. Byggeriets første industrialisering skete jo netop i høj grad gennem arkitekters og ingeniørers indsats. Institutioner På universiteterne er byggeprocessen kommet i fokus på såvel DTU som i Aalborg, ligesom Handelshøjskolens masteruddannelse er et bidrag til udviklingen. Desuden har Danmarks Pædagogiske Universitet med baggrund i erfaringerne fra BygLOK dannet et udviklings- og forskningskonsortium i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, By og Byg, Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse fokuserende på Læring, Innovation og Kompetenceudvikling (LINK) i byggeriet. Endvidere bør nævnes Teknologisk Institut s initiativ til at stifte Lean Construction DK i samarbejde med det amerikanske Lean Construction Institute, der blev markeret ved et åbningsseminar i november 2002 med deltagelse af bl.a. prof. Glenn Ballard og dr. Lauri Koskela, samt deres oprettelse af Byggelogistikskolen. Endelig er der fagbevægelsen s opbakning gennem BygLOK programmet og på det seneste gennem BAT s deltagelse i udviklingen af Trimmet Byggeri. Dette er en indsats, der ikke mindst internationalt har vakt opmærksomhed. Internationalisering Udviklingen er stort set foregået i det hjemlige miljø. Men mere og mere bliver den internationale byggeverden opmærksom på, at der sker noget interessant i Danmark, og det siges ofte på konferencer og seminarer, at man i Danmark er på forkant indenfor anvendelsen af de trimmede metoder. I sommeren 2004 afholdes den årlige konference i IGLC 1 i Helsingør, og i forbindelse hermed planlægges et seminar, hvor danske virksomheder får lejlighed til at møde en række af de internationale eksperter, der deltager i konferencen. Desuden søges der arrangeret en international summer school for forskere og studerende i tilknytning til konferencen. 1 The International Group for Lean Construction (IGLC). 7

8 Formidling Endelig er der sket en vis formidling af resultaterne fra de gennemførte afprøvninger, om end man nok må konstatere, at rapporter ikke læses af andre end dem, der selv har medvirket. Spredningen ad denne vej er derfor begrænset. Men herudover er der udgivet nogle publikationer, der igen er fulgt op af møder i blandt andet Bygherreforeningen. Mest markant her er formentlig vejledningen til bekendtgørelsen om logistik i det støttede boligbyggeri 2, men også bogen Bygherren som forandringsagent har bidraget til spredningen af viden om den nye byggeproces. Desuden er der i denne sammenhæng afholdt flere kurser og seminarer, ligesom budskaberne er spredt gennem foredrag, artikler, presseomtale mv. 2 Er pt. i høring, men forventes offentliggjort snarest. 8

9 TEORI OG TÆNKNING Arbejdsgruppen har udarbejdet et ret omfattende notat om Teori og Metode bag Lean Construction og Trimmet Byggeri. I det følgende er der givet en kort oversigt, idet interesserede henvises til det egentlige notat, der er vedlagt som bilag 5, og i øvrigt findes på evalueringscentret s hjemmeside. Udgangspunktet for arbejdet med byggeprocessen har været Lean Construction, der i Danmark er implementeret under navnet Trimmet Byggeri. Lean Construction kom i fokus under arbejdet i Temagruppe 4 i Projekt Hus, hvor der blev udarbejdet såvel en introduktion som en praktisk vejledning til metodernes anvendelse på byggepladsen. Metoderne minder på forbløffende vis om de principper, der i begyndelsen af 90 erne blev udviklet i Danmark til anvendelse i Byggelogistik. Dette arbejde har derefter været kernen i de fleste initiativer til en effektivisering af byggepladsproduktionen. Trimmet Byggeri er en ny form for ledelse, planlægning og styring af byggeprocessen. Ledelsen bygger på simple regler og stor uddelegering med respekt for den enkelte deltagers faglige kompetence. Planlægning ses som aftaler mellem deltagerne om, hvad de vil lave og hvornår, samt som tilsagn om at sikre, at arbejdet kan udføres, når det skal udføres. Styringen sker ud fra den aktuelle situation ikke ud fra de overordnede planer. Det grundlæggende princip i den trimmede byggeproces er at sikre, at arbejde kan udføres, når det skal udføres. Det sker ved at sikre det, der kaldes sunde aktiviteter. Formålet er at øge produktiviteten på byggepladsen. Ikke ved at arbejde hurtigere, men ved at undgå venten, fejl og spild. Work smarter not harder! Sunde aktiviteter En sund aktivitet er en aktivitet, hvor alle forudsætningerne for dens udførelse er til stede. I praksis drejer det sig om 7 typer forudsætninger: De foregående arbejder skal være afsluttede Der skal være plads Mandskabet skal være til stede Materiellet skal være til stede Materialerne skal være til stede Den nødvendige information skal foreligge En række ydre forhold som vejret og godkendelser skal være i orden. 9

10 Sikkerhed og sundhed indgår dermed ikke direkte i forudsætningerne for en sund aktivitet, men de overses ikke. For eksempel indebærer forudsætningen plads, at det er en sikker plads med alle de nødvendige afdækninger og rækværker, og information omfatter også sikkerhedsinstruktioner. Materiel dækker over sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler, og mandskab at der er tale om kvalificeret mandskab med det nødvendige kendskab til fx anhugning eller særlige sikkerhedsforhold osv. Sikkerhed og sundhed er altså ikke noget for sig selv, men er en integreret del af den trimmede byggeproces. Byggeriets uforudsigelige hverdag Byggeprocessen er og vil formentlig altid være præget af usikkerhed. Der er tale om en kompleks og dynamisk produktion, der skal udføres under forhold, der er vanskelige at kontrollere i alle detaljer. Sådanne usikkerheder medtages normalt i planerne ved, at der levnes plads til det uventede. Men alligevel kan man blive overrasket både positivt og negativt. Så enten bliver opgaven hurtigere færdig, eller også tager den mere tid. Resultatet i begge situationer er, at planen ikke følges. I Trimmet Byggeri erkender man denne usikkerhed. Selv om man gør meget for at reducere den, fastslår man som udgangspunkt, at man ikke kan arbejde efter de overordnede planer. Planer holder ikke, fordi de ikke kan holde! Trimmet byggeri arbejder derfor med en rullende planlægning, der hele tiden tager udgangspunkt i den aktuelle situation. Processen fastlægges fra start. Men hver uge ser procesleder og konduktører 5 uger frem, og hver uge beslutter sjakkene selv, hvad der kan og skal udføres i den kommende uge. Jævn strøm af arbejdsopgaver Trimmet Byggeri stræber efter at skabe en jævn strøm af sunde arbejdsopgaver. Erkendelsen er, at der kun udføres værdiskabende arbejde på en byggeplads i en tredjedel af arbejdstiden. En anden tredjedel går til forberedende aktiviteter, mens den sidste tredjedel går med at vente og med uautoriserede pauser. Et jævnt flow af aktiviteter vil derfor uundgåeligt medføre en anderledes fordeling af arbejdstidens anvendelse. Flyttes fx blot 3 procentpoint fra de ikke værdiskabende aktiviteter der optager to tredjedele af tiden til de værdiskabende ca. 30 procentpoint, er der skabt en produktivitetsforbedring på 10%. Dette vil alt andet lige medføre 10% kortere byggetid og 10% bedre indtjening på akkordtimelønnen. 10

11 Samarbejde Trimmet Byggeri ser et godt samarbejde mellem sjakkene og mellem konduktørerne som en vej til en bedre produktivitet. Samarbejde skabes ved den fælles planlægning af byggeprocessen, af logistikken og af ugens arbejdsopgaver. Samarbejde skabes også ved at vise respekt for svendenes faglige kompetence. Den fælles procesledelse spiller en væsentlig rolle i at få dette samarbejde til at fungere. Et bedre samarbejde medfører, at der udvises det hensyn, der letter hverdagen for alle. Man lader fx ikke sine materialer, sit affald eller materiellet bare ligge og flyde, men sikrer, at der også er plads til de andre fag. Den trimmede byggeproces kaldes ofte og med rette partnering i hverdagen. Lære af fejl Trimmet Byggeri indebærer, at man lærer, mens man bygger. Læringen består især i, at fejl og misforståelser findes og udbedres med det samme. Det gælder såvel fejl i projektet eller udførelsen, som det gælder fejl i planlægningen og logistikken. En metode hertil er registrering af planlægningens pålidelighed, udtrykt ved Procent Planlagt Udført, eller blot PPU. Rationalet er, at en pålidelig planlægning er udgangspunktet for en produktiv byggeplads og systemet skal lære at lave pålidelige planer. Fejl skal rettes men vigtigere er, at fjerne årsagen, så fejlen ikke gentages! Proceslederen Trimmet byggeri arbejder med en egentlig procesledelse. Proceslederen kan opfattes som et supplement til den traditionelle projektledelse eller byggeledelse, der sædvanligvis tager sig af kontrakter, betaling og hele den formelle styring på vegne af bygherren. Proceslederen derimod, tager sig af selve produktionen på vegne af samtlige deltagere i byggeprocessen. Hun står for planlægning og tilrettelæggelse af byggeprocessen, og hun sørger for, at fejl i planlægning og logistik opdages og rettes. Procesledelsen er udelukkende en hjælp til at skabe en bedre byggeproces for samtlige deltagere. Derfor må procesledelsens aktiviteter, planer og værktøjer holdes klart adskilt fra det kontraktuelle system. Kontraktuelt gennemføres byggeriet efter de traditionelle dokumenter: Kontrakt, betingelser, hovedtidsplan osv., suppleret med aftaler refereret på byggemøder mv. Procesledelsens dokumenter må aldrig blive en del af det kon- 11

12 traktuelle system, for derved mister de deres effekt. Procesledelsen opfatter deltagerne som et partnerskab, mens det formelle system bygger på de traditionelle modsætninger mellem køber og sælger. 12

13 DEN IDÉELLE BYGGEPROCES Indledning I dette afsnit er der kort tegnet et billede af den ideelle byggeproces. Formålet er, at etablere et sigtepunkt for vurderingen af best practice i de cases, der er gennemgået i det følgende afsnit. Men desuden foreslås det, at beskrivelsen benyttes som et værktøj til en rullende intern benchmarking under udførelsen. Disse overvejelser er anført til slut i afsnittet. Beskrivelsen af den ideelle byggeproces er opdelt i tre synsvinkler: Byggesagen, Processen og Samarbejdet. De tre synsvinkler er ikke uafhængige. I alle praktiske tilfælde vil man formentlig finde, at en god byggesag for alle parter også har en god proces og et godt samarbejde. Tilsvarende hvis samarbejdet er dårligt, er der næppe tale om en tilfredsstillende proces eller en god byggesag. Derfor kunne man måske hævde, at man kunne nøjes med én af synsvinklerne, men det er næppe rigtigt. Synsvinklerne sætter nemlig fokus på en række forhold, der er vigtige at holde øje med, for at mærke hvor godt byggeriet kører. Og det er også på disse områder, der skal gribes ind, hvis noget ikke kører, som det skal. Byggesagen skal være God Det første krav til en god byggeproces er, at den indfrier bygherrens forventninger om fejlfrihed, overholdelse af aftaler, ingen ekstraregninger eller andre overraskelser mv. Men bygherren er ikke den eneste interessent i byggesagen, deltagerne skal også have deres forventninger indfriet. Dette drejer sig blandt andet om leveranceteamets forretning i forhold til forventningerne, og herunder også akkordtimelønningerne. Endelig skal byggesagen have et tilfredsstillende, planlagt forløb med hensyn til tid og tidsfrister mv. Byggeprocessen skal køre Glat En glat byggeproces er karakteriseret ved et effektivt flow af arbejde og materialer, information mv. med andre ord en optimal logistik. Desuden er den karakteriseret ved meget få ikke forudsete projektændringer, idet den godt kan have mange planlagte justeringer, fx hvis der er tale om en samtidig planlægning og udvikling af den produktion, der skal ske i byggeriet, når det står færdigt. Sådanne ændringer kan være en del af den værdi, bygherren ønsker sig, men de skal være under kontrol. Den glatte byggeproces skal også have en høj sikkerhed og et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Og endelig er den glatte byggeproces karakteristisk ved, at der ikke forekommer fejl. Her er der altså ikke blot tale om en mangelfri aflevering, men en byggeproces, hvor fejlene slet ikke laves. 13

14 Dette kræver selvsagt, at den har et fejlfrit projektgrundlag. Samarbejdet skal være godt og stemningen Glad Den ideale byggeproces er karakteristisk ved et godt samarbejde. Der er ikke blot tale om samarbejde mellem bygherren og leveranceteamet, men også mellem fagentreprenørerne indbyrdes, og ikke mindst mellem folkene på pladsen i hverdagen. Byggepladsen skal være som en god virksomhed, hvor kollegaer har det godt med hinanden. Den ideelle byggeproces er desuden fri for de konflikter og tvister, der ofte kan gøre projektet til et mareridt for alle de medvirkende. Skulle der opstå små problemer, er det vigtigt, at de klares i hverdagen på lavt niveau. En ideel byggeproces rummer desuden en læringsproces for såvel den enkelte som for systemet. Der skal hele tiden ske en forbedring ved, at man bliver klogere, og det lærte skal huskes til næste gang. Ikke mindst det sidste kræver en bevidst indsats fra ledelsen for at fastholde og videreføre erfaringerne fra projekt til projekt. Er alt det anførte opfyldt, giver det næsten sig selv, at det sidste krav også vil være indfriet, nemlig at der skal være en god stemning i hele projektorganisationen og især på byggepladsen. Anvendelse til benchmarking 3 De anførte punkter kan formentlig med fordel benyttes til en rullende benchmarking. Til det formål har arbejdsgruppen omarbejdet kravene til 10 spørgsmål, der i udkast er samlet i et et-sides skema. Udkastet til skemaet er vedlagt som bilag 2. Anvendelsen i praksis kunne ske ved, at parterne ved byggeriets start sammen drøfter punkterne og sammen sætter nogle mål for, hvad der tilstræbes. Fx en gang om måneden udsendes skemaet til de deltagende mestre, formænd, konduktører, byggeledere, entrepriseledere mv. altså det lag i organisationen, der kan skabe forandring. Skemaet har form af en afkrydsningsliste med de 10 punkter, hvor der for hvert punkt gives en karakter på en skala med 5 værdier: i top, god, middel, under middel, og ad H til udtrykt ved smileys. Resultatet bearbejdes og drøftes sammen med eventuelle korrektioner eller forandringsinitiativer på fx det følgende byggemøde. Det er sagt, at man som leder får hvad man måler. Et problem i byggeriet er, at vi alt for ofte måler den enkelte medarbejder på en måde, der stimulerer til suboptimering. Med denne lille benchmarking, der næppe tager 5 minutter at lave input til, sætter projektledelsen fokus på projektets succes, og flytter dermed en del af fokus væk fra de lokale mål og over til de globale. 3 Benchmarking foreslås her som et supplerende værktøj til projektledelse, og må dermed ikke forveksles med det nøgletalssystem Byggeriets Evaluerings Center udvikler. 14

15 Den ideale byggeproces kan næppe realiseres fuldt ud i praksis. Der vil altid være noget, der kan gøres bedre. Men er de ovennævnte karakteristika blot nogenlunde til stede, er vi kommet et langt skridt. 15

16 EKSEMPLER PÅ BEST PRACTICE Arbejdsgruppen har gennemgået 5 projekter, der efter gruppens opfattelse udtrykker en best practice med hensyn til at nærme sig den ideelle byggeproces. De 5 projekter er: Skovgården i Ringsted Delta Forskningscentret i Hørsholm Skoleudbygning i Ølstykke Rødlundparken i Harlev Chalottehaven II på Østerbro Projekternes indsats mod en bedre byggeproces spænder fra trimmet planlægning og udførelse og over trimmet projektering og til teambuilding, samarbejde og læring i hverdagen. De enkelte cases, deres indsats og deltagernes opfattelse af effekten er fyldigt refereret i bilag 4. I det følgende er der givet en kort beskrivelse af hvert af de 5 byggerier og af deres indsats mod en bedre byggeproces. Herefter er der foretaget en samlet vurdering af best practise ud fra iagttagelser og deltagernes udsagn. Profil af byggerierne Skovgården i Ringsted Projektet omfatter opførelsen af 64 almene boliger. Indsatsen omfatter styring efter Trimbyg 4 konceptet, og der anvendes en systematisk styring af logistikken. Der er ikke etableret en formaliseret og selvstændig procesledelse, men entrepriselederen afholder ugeplanmøder med sjakbajserne, og der arbejdes med opfølgning gennem indikatorer og PPU. Delta Forskningscentret i Hørsholm Projektet omfatter m 2 kontor og administrationsbyggeri. Indsatsen består i anvendelse af trimmet byggeri s metoder i hovedprojekteringen, og deltagerne planlægger endvidere, at anvende trimmet byggeri i udførelsesfasen. Planlægningen er sket gennem opgavelister, der er fulgt op af en styring med outputliser samt med PPU-målinger og årsagsanalyser. Der er ikke etableret en formaliseret og selvstændig procesledelse. Skoleudbygning i Ølstykke Projektet omfatter en totalentreprise vedrørende skoleudbygning med en kontraktværdi på 200 mio. kr. 4 TrimByg er MT Højgaards betegnelse for trimmet byggeri. 16

17 Indsatsen er et led i BygLOK programmet, hvor metoder til inddragelse af samtlige medarbejdere i byggeprocessen, via teambuilding til understøttelse af den enkelte medarbejders læring, er blevet udviklet. Projektet arbejder med en fælles målsætning for værdikriterierne for medarbejdere og ledelse, og der afholdes ugentlige stormøder med samtlige medarbejdere, herunder alle svendene i alt ca. 70 personer. Samarbejdsprocessen styres af to eksterne procesfacilitatorer, og stormødet omfatter en ugeplanlægning og teambuildingaktivitet, og der følges op på ugeplanens pålidelighed. Derimod er der ikke anvendt en egentlig procesplan eller periodeplan. Rødlundparken i Harlev Projektet omfatter opførelsen af 44 almene boliger. Indsatsen omfatter trimmet udførelse og styring af logistikken. Der er etableret en selvstændig procesledelse, men der er ikke udarbejdet en egentlig procesplan. Den rullende planlægning sker ved periodeplaner og ugeplaner, og der følges op gennem PPU-målinger på ugeplanens pålidelighed. Chalottehaven II på Østerbro Projektet omfatter opførelsen af m 2 boliger, institutioner og erhverv. Indsatsen omfatter trimmet udførelse og styring af logistikken. Der er etableret en procesledelse, men der er ikke udarbejdet en egentlig procesplan. Den rullende planlægning sker ved anvendelse af forhindringslister og ugeplaner, mens der ikke udarbejdes selvstændige periodeplaner. Der anvendes ikke indikatorer eller ugentlige PPU-målinger. Samlet vurdering Generelt Samlet set er der ingen af de undersøgte byggerier, der har implementeret alle metoder og værktøjer i den ideelle byggeproces. Skoleprojektet i Ølstykke må dog siges at være noget særligt, idet trimmet byggeri ikke indgik i oplægget til forbedringer. Desuden er det karakteristisk, at der stort set alle steder er sket en tilpasning af systemerne efter projektlederens opfattelse af, hvad der er nyttigt, ligesom dele af metoderne er fravalgt. Der er i og for sig ikke noget galt i, at systemerne tilpasses situationen. Men de gennemførte undersøgelser efterlader en indikation af, at der generelt mangler en dybere forståelse af metoderne og deres anvendelse. Årsagen hertil skal eventuelt findes i byggeriets kultur og traditioner, hvilket medfører, at mange opfatter Trimmet Byggeri som en anderledes form for planlægning og styring. Men i realiteten er det en anden form for samarbejde. Misforståelsen kommer tydeligt frem i procesplanen, hvor alle i stedet benytter projektets hovedtidsplan, der er udarbejdet af byggeledelsen. Men procesplanen er en aftale mellem fagentreprenørerne om, hvad de anser for at være den bedste måde at gennemføre byggeriet på og herunder anvende den tid, der er til rådighed inden 17

18 for hovedtidsplanens rammer. Proceslederen er altså alene koordinatoren og opmanden i denne aftale. Tilsvarende kommer det i casestudierne frem, at registrering af PPU og indikatorer anvendes som karakterer. Men i realiteten er der tale om simple signaler om, at her er der noget, der ikke er ideelt eller tilfredsstillende, og årsagen bør findes og rettes nu! Derved kan man frygte, at den potentielle produktionsforbedring kun realiseres delvist. På den anden side er stort set alle enige om, at der er en mærkbar, positiv effekt af indsatsen. Organisering De fleste steder er der ikke etableret en egentlig procesledelse, idet opgaven er indarbejdet i enten projektlederens eller en entrepriseleders opdrag. Herved blandes administration af kontrakter og betalinger på uheldig vis med tilrettelæggelse og koordinering af en hensigtsmæssig produktion. Samtidig kan man måske her finde grunden til den tilsyneladende manglende forståelse af principperne bag Trimmet Byggeri. En procesleder, der alene har til opdrag at skabe en god proces, vil være mere tilbøjelig til at sætte sig ind i tænkningen. Hendes succes står og falder jo med, at selve processen bliver god, mens entrepriseleder og projektleder primært bedømmes på sagens økonomiske resultat for deres eget firma. I en travl hverdag vil denne forskel uundgåelig lede til forskellig prioritering, med svigt i den langsigtede planlægning og forberedelse som resultat. Ingen steder synes der at være gjort overvejelser om den hensigtsmæssige organisering af byggeledelsen i forhold til den formaliserede procesledelse. Proceslederen løfter en stor del af de opgaver, der traditionelt varetages af entrepriseledere og konduktører, og der er dermed basis for en nytænkning af rollerne og opgavefordelingen, og måske endog en eliminering af funktionen som entrepriseleder. I de første afprøvninger af metoderne blev der desuden arbejdet med et formaliseret procestilsyn, der refererede til ledelsen gennem en styregruppe. Set i lyset af de undersøgte cases kan dette anbefales genindført indtil principperne er helt forankret i hverdagen. Denne formelle kontrol giver nemlig anledning til, at der ikke skæres hjørner i hverdagen, eller at dele af systemet udelades uden en grundig overvejelse. Procestilsynet udgør også et element i den institutionelle læring i virksomheden ved at udøve en tværgående overførsel af erfaringer. Teambuilding og kommunikation Alle projekterne har haft eller planlægger en kick-off workshop, men i de fleste tilfælde nok med en for høj fokus på metoderne og mindre på målsætningen om et bedre samarbejde. Det fremgår ikke, i hvor høj grad introduktionen er fulgt op af time outs, hvor projektets indfrielse af målene, metodernes betydning og anvendelse mv. er drøftet. Her er skoleprojektet i Ølstykke igen undtagelsen, idet fokus netop var samarbejdet. 18

19 Fælles mandskabsfaciliteter er indført i et par tilfælde, og det konstateres, at det absolut har en positiv effekt, om end der er traditioner og holdninger, der skal overvindes. Planlægning og styring Som nævnt anvendes procesplanen ikke efter sin hensigt, hvilket formentlig skyldes, at den ikke er forstået af deltagerne. Sen udpegning af nogle af fagentreprenørerne der er én af byggeriets dårlige vaner kan være en anden årsag. Periodeplanen bruges, om end ikke lige konsekvent. Selve planlægningsprocessen sker på byggemødet, men der er ikke rapporteret, at man har overvejet en anden mødestruktur. Såfremt man gjorde produktionsplanlægningen til hovedemnet ville byggemødet blive et produktionsmøde, hvor man alene så på arbejdets fremdrift i forhold til procesplanen, kommende aktiviteter og eventuelle forhindringer, samt afhjælpning af svigt i logistikken. De aftalemæssige forhold, som ellers optager en stor del af byggemøderne, kunne derved henvises til særlige kontraktmøder, der kunne afholdes et andet sted og med længere mellemrum. Ugeplanen bruges alle steder. Men der er nogle steder en tilbøjelighed til at se den som et udtræk af de overordnede planer og ikke som en aftale mellem sjakkene om næste uges arbejde. Igen kan det skyldes manglende forståelse i kombination med opbygningen og anvendelsen af IT-systemerne. Opfølgning og læring Indikatorer og PPU er værktøjer til en løbende forbedring gennem synliggørelse, sporing og afhjælpning af kilder til fejl. Derfor er det uheldigt, at denne del af metoderne ofte udelades, og man kan have en fornemmelse af, at der, hvor de bruges, ikke altid benyttes til denne bevidste opfølgning. Men læringen opstår også ved, at erfaringer formidles på tværs i organisationen. Det kan ske ved erfaringsmøder for procesledere, ved procestilsyn og ved en afrapportering fra proceslederen ved byggeriets afslutning. Dette synes ikke at være hverdagen i de deltagende firmaer, og herved tabes en væsentlig mulighed for en strategisk forbedring af virksomhedens konkurrenceevne. Konstaterede effekter Ud fra de analyserede byggeprojekter er der ikke fremkommet konkrete oplysninger om effekten, hvilket også kan skyldes tilbageholdenhed af angst for at blive presset på prisen. Generelt fremgår det imidlertid, at metoderne leder til et bedre samarbejdsklima, der i den sidste ende også vil føre til bedre akkorder, der derefter forplanter sig opad i systemet. TrimByg medfører, at akkorderne bliver bedre og fagentreprenørerne får færre timelønsudgifter. Herved kommer der færre ekstrakrav fra dem, 19

20 og det mindsker ekstrakrav overfor bygherren med et forbedret samarbejde som resultat 5 Der synes heller ikke at være tvivl hos de virksomheder, der har stået for afprøvningerne, at de har til hensigt at fortsætte. Men samtidig erkendes det i ledelserne, at der er tale om et langt og sejt træk. Mulighederne er med andre ord til stede, men det ikke helt så lige til at udnytte dem, som det umiddelbart kan synes. 5 Citat fra hovedentreprenørens procesledelse på Charlottehaven II, jf. bilag 5. 20

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

SVEN BERTELSEN STRATEGISK RÅDGIVNING APS

SVEN BERTELSEN STRATEGISK RÅDGIVNING APS SVEN BERTELSEN STRATEGISK RÅDGIVNING APS Morlenesvej 22! 2840 Holte tlf 4542 4705 fax 4541 4705 sven@bertelsen.org 14. april 2001 rev. juni 2003 TRIMMET BYGGERI En kort introduktion Dette er en kort beskrivelse

Læs mere

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Introduktion til Lean Construction Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Hvad sker der på byggepladsen Spild 39% Transport 5% Gå 6% Forberedelse Prod./mont. 31% 30% Vente 21% Borte 12%

Læs mere

Mini projekt C201. Afleveret d. 30. april 2003. Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen. Jesper Linding Rikke Pedersen

Mini projekt C201. Afleveret d. 30. april 2003. Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen. Jesper Linding Rikke Pedersen PROJEKTLEDELSE Mini projekt C201 Afleveret d. 30. april 2003 Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen Jesper Linding Rikke Pedersen BROHUSET 1 Indledning En virksomheds struktur kan være

Læs mere

På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser

På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser 7. Og 8. oktober 2008 Marianne Forman maf@sbi.dk # 1 Dagsorden 1. Projektets aktiviteter og mål 2. Projektets erfaringer

Læs mere

"Trimmet Byggeri" - Lean Construction og Last Planner fra et dansk perspektiv

Trimmet Byggeri - Lean Construction og Last Planner fra et dansk perspektiv Nettverkssamling Lean Shipbuilding/Lean Construction "Trimmet Byggeri" - Lean Construction og Last Planner fra et dansk perspektiv Pernille Walløe Bygherrerådgivning og projektledelse COWI A/S Parallelvej

Læs mere

Det virker også i mindre virksomheder!

Det virker også i mindre virksomheder! Det virker også i mindre virksomheder! Fundamentet for at dele viden er, at der skabes en fælles f forståelse af praksis Agenda 1. Hvem er CEG A/S 2. Hvorfor arbejde med Lean C. hos CEG 3. BygSol pyramiden

Læs mere

Erhvervs- og Boligstyrelsen. Skovgården, Ringsted - rapport fra forsøgsbyggeri, måling af logistik

Erhvervs- og Boligstyrelsen. Skovgården, Ringsted - rapport fra forsøgsbyggeri, måling af logistik Erhvervs- og Boligstyrelsen Skovgården, Ringsted - rapport fra forsøgsbyggeri, måling af logistik Den 23. juli 2003 1 Indhold Side Forord 2 1 Indledning 3 2 Konklusioner 4 3 Byggesagen 4 4 Grundlag for

Læs mere

Byggeri som en Produktion

Byggeri som en Produktion Netværket for Ledelse i Byggeriet Byggeri som en Produktion 1. Februar 2012 Sven Bertelsen 1 Hvad er det? TP WIP / CT 2 Hvorfor? Byggeri er en produktion Vi fremstiller noget Vi tror det er noget særligt

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Projektledelse 6. semester

Projektledelse 6. semester Projektledelse 6. semester Trimmet Byggeproduktion Randi Muff Ebbesen Agenda Baggrund for forandring Aktuelle udviklingsinitiativer BYGiNORD BYGSOL Trimmet byggeproduktion Last planner Proceslederen Kollektivcentret

Læs mere

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,! " # $

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,!  # $ %& ' &(&(( & ) * +, ! Kernen i i begrebet mobilitet er er ophævelse af af stedfaktoren. Den mobile sagsmedarbejder skal kunne agerer her og og nu nu på på grundlag af af relevante og og opdaterede data,

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Logistik i udførelsen af. Aktivitet. Information. Materialer. Ydre forhold. Plads. Mandskab. Materiel. Efterfølgende aktiviteter

Logistik i udførelsen af. Aktivitet. Information. Materialer. Ydre forhold. Plads. Mandskab. Materiel. Efterfølgende aktiviteter Materialer Information Ydre forhold Forudgående aktiviteter Aktivitet Efterfølgende aktiviteter Plads Mandskab Materiel Logistik i udførelsen af byggeri Vejledning støttet byggeri August 2003 Side i 1.

Læs mere

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS i:\december-2000\bolig-a-12-00.doc Af Bent Madsen 14. december 2000 RESUMÈ Journal 0203/BM PROJEKT HUS Forberedelsesfasen i Projekt Hus er slut, og der ligge 1650 sider rapporter. Nu skal målet Dobbelt

Læs mere

Erfaringer med LEAN i Gentofte kommune

Erfaringer med LEAN i Gentofte kommune Erfaringer med LEAN i Gentofte kommune Gentofte Kommune er overbevist om man med fordel vil kunne anvende LEAN princippet for Trimmet Anlæg. Spørgsmålet er blot, om der er forandringsvilje, forståelse

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002 Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Byggeprocessen Bygherre Rådgiver Entreprenør Det problemfyldte

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Lean mennesker og metoder

Lean mennesker og metoder Lidt Lean før vi når til arbejdsmiljøet Lean mennesker og metoder Mange slags Lean Lean Production Lean Construction Lean Administration/Service Lean Management Lean Six Sigma Osv. osv. En lang række metoder/værktøjer

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 12:50 Produktivitet og effektivitet i byggelogistik - Nyt forskningsprojekt støttet af Trafikstyrelsen

Læs mere

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma)

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Rammeudbud og konkretiseres i den konkrete Rammeaftale. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt

Læs mere

Introduktion til Ny Afleveringsproces

Introduktion til Ny Afleveringsproces Introduktion til Ny Afleveringsproces Udarbejdet af Bygherreforeningens Kvalitetsudvalg Version af 14. januar 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ny Afleveringsproces... 3 Kort om initiativet...

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre projekter med Trimmet Projektering

Lean Construction-DK s. Guide til bedre projekter med Trimmet Projektering Lean Construction-DK s Guide til bedre projekter med Trimmet Projektering Introduktion Hvor Lean Construction i udførelsen fokuserer meget på at minimere spild og skabe et godt flow i arbejdet, er indsatsen

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende

Læs mere

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering mth.dk/partnering» Partnering med MT Højgaard Partnering giver mulighed for at skabe en sam - arbejdskultur i bygge- og anlægsbranchen, hvor bygherrens ønsker og projektets individuelle behov er i centrum.

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 2

Bygherrekompetencer - MODUL 2 Bygherrekompetencer - MODUL 2 Byggecentrum i Middelfart d. 26. 28. januar 2015 DAG 1 26. januar 2015 ØKONOMI + NØGLETAL Kl. Emner Lærer / oplæg Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 14.30 Registrering

Læs mere

Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar

Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar Susanne Flagstad, Cand. Arch. systemisk konsulent Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar AM:2013 Workshop nr. 121 Baggrund Mange rådgivningspåbud til Københavns Ejendomme pga. manglende overensstemmelse

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: LM BYG A/S Gyldigt til og med: 2. august 2016 Er evalueringen afbrudt?: Nej Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker Kundetilfredshed Skala: Projektinformation Kunde

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013

PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013 J.nr.: 8915877 BOP PROCESNOTAT HELHEDSPLAN GALGEBAKKEN Byggeudvalgsmøde 17. Januar 2013 INDHOLD 1. FORMÅL OG INDLEDNING 2 2. HVAD ER OPGAVEN? KRAV OG ØNSKER. 2 3. ORGANISERING AF RENOVERINGSOPGAVEN. 4

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Bygherre og projekterende. Forslag til 3-5 SBi-anvisninger i byggelogistik. Byggesjak. Byggeledelse. Materiel Byggevarer Affald

Bygherre og projekterende. Forslag til 3-5 SBi-anvisninger i byggelogistik. Byggesjak. Byggeledelse. Materiel Byggevarer Affald Læseretning Program Granskning Aflevering Effektiv byggelogistik i praksis Indholdsstruktur for projektweb, rapportering og anvisninger Rapporteringen af erfaringer fra projektet er opbygget som en sammenhængende

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Brug af partnering i Danmark. en dokumentation af byggebranchens brug af partnering

Brug af partnering i Danmark. en dokumentation af byggebranchens brug af partnering Brug af partnering i Danmark en dokumentation af byggebranchens brug af partnering 1 Spørgsmålene i undersøgelsen er besvaret med udgangspunkt i følgende definition af partnering i byggeprojekter: Baggrunden

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Benjamin Gjettermann Sand 30-11-2009

Benjamin Gjettermann Sand 30-11-2009 VIA U.C. Campus Horsens Speciale 7. Semester - Benjamin Gjettermann Sand 30-11-2009 Vejleder: Birte Lyng Vestergaard TITELBLAD SPECIALE TITEL: VEJLEDER: Birte Lyng Vestergaard FORFATTER: Benjamin Gjettermann

Læs mere

Kvalitet og Udvikling/KU-Byg - Kurt Reitz

Kvalitet og Udvikling/KU-Byg - Kurt Reitz Oversigtskort Region Sjælland Præsentation 1. Organisationsstruktur i Region Sjælland 2. Generalplanlægning i Region Sjælland 3. Fasedeling og basisorganisation i Region Sjælland 4. Organisationsstruktur

Læs mere

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Teknisk chef Mogens Rosendahl Aaskov, den 11.12.2014 Vores igangværende projekter 91 % 57 % 97 % Frem til medio 2016 gennemføres

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Last Planner System i teori og praksis

Last Planner System i teori og praksis Last Planner System i teori og praksis Cathrine Engstrøm Afgangsprojekt 2011 Byggeledelse, 4. semester ved Institut for Mekanik & Produktion, Aalborg Universitet Titel: Last Planner System i teori og

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN?

HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN? Kandidatafhandlingen Aalborg Universitet 2013 HOSPIALSLOGISTIK STRATEGISK HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN? En analyse af bygge- og anlægsbranchen for identifikation og

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

AM2013 WS 407 Større effektivitet og bedre arbejdsmiljø i mindre byggevirksomheder

AM2013 WS 407 Større effektivitet og bedre arbejdsmiljø i mindre byggevirksomheder AM2013 WS 407 Større effektivitet og bedre arbejdsmiljø i mindre byggevirksomheder Anders Kabel, Bam-bus Martin Profit Jakobsen, BASIT ApS Workshop program Introduktion til problemstillingen Informationsteknologi

Læs mere

11.1 Opsamling 11. KONKLUSION

11.1 Opsamling 11. KONKLUSION 11. KONKLUSION 11. KONKLUSION Formålet med denne konklusion er at redegøre for projektets resultater og samarbejde samt give kritik på anvendte metoder og kilder. Dette gøres indledningsvis ved at samle

Læs mere

Bygherrens ønsker til nyt aftalesystem input til revision af AB, ABT og ABR Medlemsmøde tirsdag den 27. marts kl.

Bygherrens ønsker til nyt aftalesystem input til revision af AB, ABT og ABR Medlemsmøde tirsdag den 27. marts kl. Bygherrens ønsker til nyt aftalesystem input til revision af AB, ABT og ABR Medlemsmøde tirsdag den 27. marts kl. 15-18 i København Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 6 December 2007

Nyhedsbrev Nr. 6 December 2007 Nyhedsbrev Nr. 6 Indhold: Leder 2 Handlingsplan 2007-2009 3 Arbejdsgrupper gentænkes 4 Håndbog i Trimmet Byggeri 5 Procesprisen 2005 6 Procesprisen 2006 til Arkitema 7 Empire State Building 8 Kalender

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere