Afdækning af erhvervsfremme- og innovationssystemet i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afdækning af erhvervsfremme- og innovationssystemet i Danmark"

Transkript

1 Afdækning af erhvervsfremme- og innovationssystemet i Danmark

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel damvad.com Copyright 2011, DAMVAD 2 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Kortlægning af erhvervsfremme- og innovationssystemet Oversigt over operatører i erhvervsfremme- og innovationssystemet Beskrivelse af operatører Erhvervsfremme- og erhvervsservicesystemet Innovationssystemet Andre aktører 12 2 Centrale puljer og programmer Centrale puljer og programmer inden for Erhvervsfremmesystemet Centrale fonde og programmer inden for Innovationssystemet Andre aktører 18 3 Muligheder for DEFF i erhvervsfremme- og innovationssystemet Samarbejdspartnere Finansiering 20 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 3

4 1 Kortlægning af erhvervsfremme- og innovationssystemet I det følgende afsnit introduceres de vigtigste aktører i henholdsvis det danske erhvervsfremme- og erhvervsservicesystem og det danske innovationssystem. 1.1 Oversigt over operatører i erhvervsfremme- og innovationssystemet I figur 1 ses et overblik over aktører i det danske innovations- og erhvervsfremmesystem. Da begge systemer er komplekse størrelser og desuden ikke er fast afgrænsede, udgør fremstillingen i sagens natur et forenklet billede af de faktiske systemer. Der således foretaget skøn i forhold til, hvorvidt aktører falder inden eller uden for de to systemer samt hvorvidt ordninger og samarbejder som fx innovationskonsortier kan betragtes som en aktør. I figuren foretages der tre opdelinger af aktører: For det første skelnes der mellem, hvorvidt en aktør tilhører erhvervsfremme- og erhvervsservicesystemet, innovationssystemet eller andre systemer. Med innovationssystemet forstås de rammer, institutioner, instrumenter og virkemidler, der har til formål at fremme virksomhedernes innovation. FIGUR 1 Erhvervsfremme og innovationssystemet et overblik DAMVAD, 2012 Anvendte forkortelser for ministerier: FIVU (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser), EVM (Erhvervs- og Vækstministeriet), MBBL (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter), UM (Udenrigsministeriet), FVM (Fødevareministeriet). Styrelser under FIVU: FI (Styrelsen for Forskning og Innovation), UI (Styrelsen for Universiteter og Internationalisering), VUS (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte). 4 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

5 Med erhvervsfremme og erhvervsservicesystemet forstås hhv.; erhvervsfremmeaktører, som iværksætter tiltag, der understøtter mulighederne for erhvervsmæssig vækst, og erhvervsserviceaktører, som tilbyder serviceydelser direkte over for virksomheder. For det andet skelnes der mellem aktører på det nationale, regionale og lokale/kommunale niveau. For det tredje skelnes der mellem bestillende myndigheder (der bevilliger midler og sætter de politiske og strategiske rammer for anvendelsen af disse), rådgivende organer (der giver uafhængig og sagkyndig rådgivning til det politiske niveau), operatører (som er de udførende aktører) og offentlige investorer (som investerer offentlig kapital i vækstvirksomheder). Dette er en vanskelig skelnen at foretage, da mange af aktørerne spænder på tværs af disse kategorier. Dog bidrager en sådan opdeling til at gøre fremstillingen af systemerne mere overskuelig, hvorfor vi har rubriceret aktørerne efter deres hovedopgave. 1.2 Beskrivelse af operatører Erhvervsfremme- og erhvervsservicesystemet Den danske erhvervsfremmeindsats er organiseret efter Lov om erhvervsfremme som hører under Erhvervs- og Vækstministeriet (tidligere Økonomi- og erhvervsministeriet). Loven om erhvervsfremme er det formelle grundlag for det erhvervspolitiske arbejde under ministeriet, i de regionale vækstfora og i den kommunale erhvervsservice. På det nationale plan er størstedelen af Erhvervsog Vækstministeriets arbejde med erhvervsfremme placeret hos Erhvervsstyrelsen (sammenlægning af Erhvervs og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og IT- og Telestyrelsen). Erhvervs- FIGUR 2 Oversigt over erhvervsfremmesystemet Operatør Niveau Ejer Formål Antal Danmarks Nationalt Erhvervs- og Rådgiver ministeren om den erhvervspolitiske indsats. 1 Vækstråd Vækstministeriet Erhvervsstyrelsen Nationalt Erhvervs- og Vækstministeriet Styrelse med ansvar for erhvervsudvikling, erhvervsregulering, tele- og internetregulering og virksomhedsregistrering. Vækstfonden Nationalt Erhvervs- og Statslig investeringsfond. Stiller kapital til rådighed for vækstvirksomheder. 1 Vækstministeriet Overvåger regionale og lokale vækstvilkår og udarbejder De regionale Regionalt Regionerne 6 regional erhvervsudviklingsstrategi. Indstiller til hhv. regionsrådene og staten vedrørende finansiering af strategier og vækstfora anvendelse af social- og regionalfondsmidler. Væksthusene Regionalt Kommunerne Yder specialiseret erhvervsservice og er operatører på støtte- 5 og tilskudsordninger/projekter på iværksætterområdet. Reg. turismeudviklingsselskaber Regionalt Regioner/ kommuner/privat Udvikler, støtter og koordinerer regional erhvervsturisme. 6 Lokale erhvervsserviceenheder Lokalt/kom munalt Kommunerne Udviklingsparker Lokalt Kommuner/privat Varetager den basale erhvervsservice. Laver netværksarbejde og arrangerer kurser for iværksættere. Arrangerer konferencer, eksterne møder og andre erhvervsmæssige aktiviteter rettet mod det lokale erhvervsliv. 1? 17 DAMVAD, 2012 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 5

6 styrelsen har ansvar for både regional udvikling, erhvervsfremme, iværksætteri og udvikling af virkemidler. Danmarks Vækstråd er tilknyttet Erhvervs- og Vækstministeriet. Rådet rådgiver ministeren om tilrettelæggelsen og udviklingen af den erhvervspolitiske indsats i Danmark. Rådet består af repræsentanter for virksomheder, erhvervsorganisationer, videninstitutioner, kommuner, regionale vækstfora og arbejdsmarkedets parter. Under Erhvervs- og Vækstministeriet hører også Vækstfonden, som er en statslig investeringsfond, der skal medvirke til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. Regionalt er der nedsat seks regionale vækstfora et for hver region og et for Bornholm. De regionale vækstfora har ansvaret for den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. De skal blandt andet udarbejde en strategi for regionens vækst og erhvervsudvikling og prioritere den indsats, der skal omsætte strategien til konkrete forbedringer af de regionale vækstvilkår. Vækstforaene har samlet ansvaret for at investere omkring 1 mia. kr. årligt i regionale rammevilkår for uddannelse, iværksætteri, innovation og anvendelse af ny teknologi. Heraf udgør EU-strukturfondsmidlerne ca. en halv mia. kr. I de regionale vækstfora findes repræsentanter for erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutionerne, arbejdsmarkedets parter samt de forskellige offentlige myndigheder. Vækstforaerne sekretariatsbetjenes af deres respektive region. Den offentlige erhvervsservice udøves gennem henholdsvis de regionale væksthuse og lokale erhvervsserviceenheder i de enkelte kommuner. Ved erhvervsservice skal der forstås udbud af serviceydelser direkte til virksomhederne. Kommunerne overtog i forbindelse med kommunalreformen i 2007 ansvaret for væksthusene og således det samlede ansvar for den offentlige erhvervsservice. Formålet var at styrke samspillet mellem væksthusene og de lokale erhvervskontorer og således skabe et enstrenget erhvervsservicesystem. I en overgangsperiode fra styrede det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium stadig midlerne til væksthusenes erhvervsservice. Dette ophørte i 2011, hvor kommunerne overtog det samlede ansvar, herunder finansiering. Kommunerne kompenseres herfor via en regulering af det statslige bloktilskud. De fem regionale væksthuse er organiseret som selvstændige erhvervsdrivende fonde. Det enkelte væksthus indgår hvert år en aftale med Kommunekontaktrådet i den pågældende region omkring det kommende års aktiviteter og resultatmål. Væksthusene yder specialiseret erhvervsservice i form af problemafklaring og individuel vækstkortlægning for virksomheder med vækstpotentiale. Kortlægningen munder ud i en vækstplan for virksomheden og skal derudover i minimum 80 pct. af tilfældene munde ud i en henvisning til enten relevante private rådgivere (70 pct.) 1 eller offentlige tilbud. Væksthusene er herudover operatører på en lang række af statens støtte- og tilskudsordninger vedrørende innovationsområdet samt regionale iværksætter- og vækstprogrammer. Et eksempel på sidstnævnte er FØDEVAREmidt i Region Midtjylland, som har til formål at øge innovationskompe- 1 Fx revisorer, juridske konsulenter, webkonsulenter etc. 6 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

7 tencerne i små og mellemstore fødevarevirksomheder. Den lokale erhvervsservice er placeret i de enkelte kommuner og varetager den brede (basale) erhvervsservice. I nogle kommuner varetages erhvervsservicen, som en integreret del af den kommunale organisation (erhvervsafdelingen). Mange steder er servicen dog udlagt til en ekstern aktør. Enten til det regionale væksthus eller i mange tilfælde til erhvervsråd eller erhvervscentre, der kan dække over en eller flere kommuner. De lokale erhvervsserviceenheder varetager opsøgende arbejde blandt iværksættere og i mindre grad etablerede virksomheder. Ofte gennemføres der en problemafklaring, hvorefter virksomhederne henvises til private rådgivere eller den specialiserede erhvervsservice i det regionale væksthus. Herudover står de lokale erhvervsserviceenheder for at etablere virksomhedsnetværk og for arrangementer og kurser for virksomheder og iværksættere. De enkelte erhvervsserviceenheders aktiviteter på især dette område er dog i høj grad afhængig af størrelse og tilgængelige ressourcer. Mens der nogle steder blot er en enkelt person ansat, kan man i de større kommuner finde enheder med over 15 ansatte. De lokale erhvervsserviceenheder og væksthusene indgår årligt en samarbejdsaftale, hvori rammerne for samspillet mellem den lokale og specialiserede erhvervsservice fastlægges. Denne aftale omhandler også kompetenceudvikling i den lokale erhvervsservice. Ansvaret for planlægning og gennemførelse af kompetenceudvikling for såvel den lokale som den specialiserede erhvervsservice ligger nemlig hos væksthusene. Udviklingsparker er organisationer, der aktivt søger at accelerere virksomheders forretningsudvikling og samtidig udlejer erhvervslokaler til de pågældende virksomheder. Parkerne er som hovedregel samlet omkring at arrangere konferencer, eksterne møder og andre erhvervsmæssige aktiviteter rettet mod det lokale erhvervsliv. Som en del heraf varetager en del af parkerne også noget af den kommunale erhvervsservice. Parkerne er etableret og drives for de flestes vedkommende med kommunal støtte. Andre aktører Regionale turismeudviklingsselskaber spiller en erhvervsfremmende rolle inden for turismeområdet. I tæt samspil med lokale turismeaktører varetager turismeudviklingsselskaberne opgaver inden for projekt-, kompetence- og produktudvikling samt udvikling af markedsføringskoncepter i deres geografiske område. Der findes et regionalt turismeudviklingsselskab for hver region samt et for Bornholm. Turismeudviklingsselskaberne basisfinansieres af deres respektive regionale vækstforum og indgår aftaler med denne omkring mål og aktiviteter. Under de regionale selskaber findes også og lokale/kommunale turismeudviklingsselskaber som fx Destinationsselskabet Toppen af Danmark A/S. Temaspecifikke erhvervsfremmeaktører: Ligesom at turismeudviklingsselskaberne varetager erhvervsfremmende arbejde med særligt fokus på turismebranchen, findes der også, inden for eksempelvis de kreative brancher, temaspecifikke aktører, der arbejder med at understøtte mulighederne for erhvervsmæssig vækst. Her kan blandt andet nævnes Dansk Design Center, Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi og AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 7

8 Dansk Arkitektur Center. Disse aktørers fokus er dog ikke kun rettet mod deres respektive brancher, men også mod styrke samspillet mellem de kreative brancher og det brede erhvervsliv. internationalt samarbejde på forsknings- og innovationsområdet, og samspillet mellem videninstitutioner og erhvervsliv Innovationssystemet Innovationsfremmesystemet består af de rammer, institutioner, instrumenter og virkemidler, der har til formål at fremme virksomhedernes innovation, og som er finansieret helt eller delvist af det offentlige. I det følgende ser vi nærmere på centrale institutioner og aktører. Med tilgangen af den nye regering i slutningen af 2011 blev ansvaret for forskning og innovationsområdet og for de videregående uddannelser samlet under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (FIVU). Under ministeriet har tre styrelser ansvarer for henholdsvis forskning og innovation, universiteterne og internationalisering, og de øvrige videregående uddannelser samt uddannelsesstøtten. En stor del af aktørerne i innovationssystemet findes i regi af Styrelsen for Forskning og Innovation (FI). Herudover spiller hhv. universiteterne (under Styrelsen for Universiteter og Internationalisering) samt professionshøjskolerne og erhvervsakademierne (under Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte) også en innovationsfremmende rolle. Styrelsen for Forskning og Innovation Styrelsen for Forskning og Innovation (FI) varetager opgaver inden for det forsknings- og innovationspolitiske område. De har blandt andet ansvar for; at føre tilsyn med de uafhængige forskningsråd, forskningsformidling, I regi af FI er hhv. Danmarks Forskningspolitiske råd, Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation centrale aktører. Danmarks Forskningspolitiske Råd har ansvar for at give ministeren for FIVU uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning på overordnet niveau, herunder om kommende forskningsbehov. Herudover kan Folketinget og andre ministre også indhente rådgivning fra rådet. Det Strategiske Forskningsråd er et uafhængigt råd, der arbejder for, at den strategiske forskning i Danmark indrettes, så den bedst muligt adresserer de udfordringer, det danske samfund står overfor. Rådet prioriterer blandt andet internationalt samarbejde samt at styrke samspillet mellem den offentligt finansierede forskning og resten af samfundet (fx privat finansieret forskning, private organisationer, erhvervsliv og offentlige institutioner). Det Frie Forskningsråd er et uafhængigt råd, der bevilliger statslig støtte til forskningsaktiviteter, som er baseret på forskernes egne initiativer. Rådet giver endvidere forskningsfaglig rådgivning til videnskabsministeren, Folketinget og Regeringen. Mens Det Strategiske Forskningsråd prioriterer midler til samspil mellem offentlig finansieret forskning og den private sektor, har Det Frie Forskningsråd ingen forpligtelser i denne retning. Man kan således diskutere, hvorvidt rådet skal betragtes som en del af innovationssystemet. Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) har til formål at styrke den fremtidige vækst og innovation 8 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

9 i erhvervslivet gennem teknologi- og innovationspolitiske initiativer. Rådet har to hovedopgaver. Den ene er at rådgive videnskabsministeren om teknologi- og innovationspolitik. Den anden er at administrere de programmer, som ministeren har henlagt til rådet. Programmerne og initiativerne under RTI er i høj grad orienteret mod at øge samarbejdet og formidlingen af viden mellem forskere, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS er), videninstitutioner og virksomheder. Et af RTIs indsatsområder handler om samspillet mellem private virksomheder og videninstitutioner. Dette har blandt andet ledt til etableringen af 22 innovationsnetværk. Formålet med innovationsnetværkene er at styrke offentlig-privat samspil og spredningen af viden mellem videninstitutioner og virksomheder. Målet er at det øgede samspil med den offentlige forskning skal styrke innovation, forskning og teknologiudvikling i de private virksomheder, og derigennem fremme videnbaseret vækst i erhvervslivet. Deltagerne i netværkene kan bl.a. være forskere, GTS-institutter, iværksættere og etablerede virksomheder samt repræsentanter for organisationer og myndigheder. FIGUR 3 Oversigt over innovationssystemet Operatør Niveau Ejer Formål Antal Det strategiske forskningsråd Det frie forskningsråd Rådet for teknologi og innovation GTS-institutter Innovationsnetværk Innovationskonsortier Techtransenheder Innovationsmiljøer Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Nationalt Styrelsen for Forskning og Innovation Styrelsen for Forskning og Innovation Styrelsen for Forskning og Innovation Rådet for teknologi og innovation Rådet for teknologi og innovation Rådet for teknologi og innovation At arbejde for at den strategiske forskning i Danmark indrettes, så den bedst muligt adresserer de udfordringer, det danske samfund står overfor. At støtte forskning baseret på forskernes egne initiativer inden for og på tværs af alle videnskabelige hovedområder. At styrke den fremtidige vækst og innovation i erhvervslivet gennem teknologi- og innovationspolitiske initiativer. Opbygger som selvstændige virksomheder teknologiske kompetencer og serviceydelser og stiller disse til rådighed for dansk erhvervsliv på kommercielle vilkår. At styrke samspillet om forskning, innovation og teknologiudvikling mellem virksomheder, videninstitutioner, GTS er og den offentlige sektor. At styrke samarbejdet mellem videninstitutioner og virksomheder om innovation og videnspredning til gavn for især erhvervslivet. Regionalt Universiteter At fremme omsætningen af ny viden og teknologi mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervslivet, herunder etableringen af nye forskningsbaserede virksomheder, og at underbygge samarbejdet mellem offentlige forskningsinstitutioner og fonde og foreninger. Nationalt Universiteter, private virksomheder og fonde mf. Forskerparker Regionalt Universiteter, private virksomheder og fonde mf. At hjælpe forskere og videnbaserede iværksættere med at starte egen virksomhed. At skabe samarbejde mellem forskellige forskningsinstitutioner og -virksomheder og desuden hjælpe med rådgivning, kapitalrejsning, adgang til laboratorier og ITinfrastruktur, mødefaciliteter mm ?? 6 9 DAMVAD, 2012 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 9

10 RTI har også det overordnede ansvar for de danske GTS-institutter (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter). GTS-institutterne er almennyttige institutioner, der drives som private virksomheder med henblik på at opbygge og formidle teknologiske kompetencer til dansk erhvervsliv. Formålet er at styrke udbuddet af forsknings- og teknologibaseret rådgivning i Danmark og hermed bidrage til øget innovation i danske virksomheder. Institutterne spiller desuden en rolle ved at fungere som bindeled mellem forskningsmiljøer og erhvervsliv. Deres ydelser strækker sig fra test, afprøvning, certificering, patentering og rådgivning om, hvordan nye teknologier omsættes til konkrete løsninger. Et innovationskonsortium er et samarbejde mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og almennyttige rådgivningsparter, som skaber grundlaget for innovation i danske virksomheder fremover. Innovationskonsortier er midlertidige aktører, der samarbejder om et fælles forsknings- og udviklingsprojekt, der varer 2-4 år. Når projektet er slut, skal den opbyggede viden omsættes til rådgivningsydelser, der kan stilles til rådighed for andre virksomheder med interesse for resultaterne. Innovationsmiljøerne investerer på statens vegne risikovillig kapital i nye innovative virksomheder. I alt kan innovationsmiljøerne indskyde op til 6 millioner kroner per virksomhed i form af lån eller ejerkapital. Målgruppen er videnintensive iværksættere, som har potentiale til at blive vækstiværksættere. Der findes seks godkendte innovationsmiljøer fx CAT Innovation A/S. De seks innovationsmiljøer råder samlet over en statslig bevilling på godt 200 mio. kr. årligt. cialisering af forskning. Målgruppen er forskningsintensive virksomheder. Forskerparker deler det karakteristika med udviklingsparkerne, at de tilbyder kontorfaciliteter i form af leje af kontorer, rådgivning og netværk. Igennem forskerparkerne kan de forskningsintensive virksomheder få adgang til laboratorier og IT-infrastruktur og desuden fælles administrativ service, kantine og mødefaciliteter. Forskerparkerne indgår ofte i tæt samarbejde med et innovationsmiljø, der kan hjælpe med kapital og rådgivning til iværksættere og nye innovative virksomheder. De fleste forskerparker drives som en fond eller selvstændig virksomhed. Universiteterne er komplekse institutioner, der har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse. Det enkelte universitet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse, foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater. Universiteternes forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Tilknyttet universiteterne er techtrans-enhederne fx Technology Transfer Office på Aarhus Universitet. Formålet med techtrans-enhederne er at fremme omsætningen af ny viden og teknologi mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervslivet, herunder etableringen af nye forskningsbaserede virksomheder og at underbygge samarbejdet mellem offentlige forskningsinstitutioner, fonde og foreninger. Målgruppen for techtrans-enhederne er forskningsinstitutionernes forskere og medarbejdere med ansvar for kommercialisering, videnintensive iværksættere og videntunge etablerede virksomheder. Forskerparker har til formål at bidrage til kommer- På universiteterne findes også såkaldte matchmaking-enheder, som igangsætter aktiviteter, 10 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

11 hvor forskere og virksomheder kan identificere fælles interesseområder, der kan danne basis for et øget forskningssamarbejde, og som er gensidigt værdiskabende for både universitetet og virksomhederne. Et eksempel er AAU Matchmaking. Professionshøjskoler udbyder og udvikler praksisnær, videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse. Professionshøjskolerne skal sikre, at uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, blandt andet gennem samarbejde med relevante forskningsinstitutioner og aftagere. Professionshøjskolerne har endvidere pligt til at sikre uddannelsesforsyning i alle egne og skal samtidig fungere som regionale vidensinstitutioner, der har et tæt og stærkt samspil med regionale interessenter, herunder virksomheder, aftagere, regionale vækstfora mv. Professionshøjskolerne udfører endvidere udviklingsopgaver og varetage videnscenterfunktioner i tilknytning til de udbudte uddannelser. Grundet deres uddannelsesportefølje spiller de i en særlig rolle i forhold til det offentlige område. Erhvervsakademier udbyder erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i den region eller den del heraf, hvor erhvervsakademiet hører hjemme. De skal fungere som regionale vidensinstitutioner, der har et tæt og stærkt samspil med regionale interessenter, herunder virksomheder og andre aftagere, professionshøjskoler, erhvervsskoler, regionale vækstfora mv. Et erhvervsakademi skal samtidig sikre, at uddannelsernes vidensgrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, blandt andet gennem praktik og samarbejde med erhverv og professioner samt øvrige relevante vidensinstitutioner. Erhvervsakademierne udfører udviklingsopgaver og varetage videnscenterfunktioner i tilknytning til de udbudte uddannelser. Erhvervsakademierne er i den forbindelse i høj grad rettet mod det private arbejdsmarked og i særdeleshed SMV er. På flere uddannelsesinstitutioner er et såkaldt Entrepreneurship Centre. Formålet med centrene er at tilbyde alle studerende, dimittender, Ph.d.- studerende, undervisere og forskere på de videregående uddannelser, kurser, kompetenceudvikling og coaching inden for innovation, entrepreneurship og forretningsudvikling. Der findes 22 studentervæksthuse spredt over hele landet. Formålet med væksthusene er at give studerende mulighed for at udvikle og afprøve en forretningside, at styrke iværksætterpotentialet blandt studerende og dimittender samt at sikre at flere ideer omsættes til kommercielle aktiviteter. Studentervæksthusene stiller kontor, laboratorier mm. til rådighed, tilbyder faglig sparring fra undervisere og forskere, kompetenceudvikling inden for iværksætteri og virksomhedsdrift, formidler kontakt til relevante samarbejdspartnere mv. Et VEU-center er den samlede betegnelse for det formaliserede samarbejde, som hver udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og hvert voksenuddannelsescenter deltager i. Der findes 13 VEU-centre i Danmark. VEU-centrene arbejder med: At koordinere det virksomhedsopsøgende arbejde At vejlede og rådgive personer At afdække behov for og koordinere den strategiske prioritering af uddannelsesindsatsen i de enkelte regioner Erhvervsskolerne er, som udbydere af AMU, GVU og lign., en del af VEU-centrene. AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 11

12 1.2.3 Andre aktører Der findes også operatører med et erhvervsfremmende sigte inden for andre ministeriers ressortområder. Under Udenrigsministeriets ressort er Danmarks Eksportråd en erhvervsfremmende aktør i kraft af dets arbejde med eksport, internationalisering og investeringsfremme. Eksportrådet hjælper hvert år ca små og store danske virksomheder med at starte eksport og med at udvide aktiviteterne til nye markeder. Opgaverne omfatter internationalisering i bredeste forstand såsom markedsanalyser, etableringsrådgivning samt etablering af kontakt til samarbejdspartnere og nye afsætningskanaler. Som en del af eksportrådet har Invest in Denmarks også en erhvervsfremmende karakter i kraft af organisationens arbejde med at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark. Herudover ligger der også erhvervsfremmende aktiviteter i regi af DANIDA under Business-to-Business programmet, hvorigennem danske virksomheder kan få. FIGUR 4 adgang til nye markeder, produkter og produktionsmuligheder. Under Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri varetager NaturErhvervstyrelsen arbejdet med ministeriets erhvervspolitik rettet mod landbrug, fiskeri og gartneri. Herudover administrerer styrelsen på vegne af staten og EU Landdistriktsprogrammet, som har til formål at forbedre mulighederne for at leve i og af landdistrikterne. Programmet fokuserer i denne forbindelse blandt andet på at skabe job i landdistrikterne og på at styrke konkurrencekraften i fødevaresektoren. Som en del af landdistriktsprogrammet er der blevet dannet lokale aktionsgrupper i hele landet, som arbejder med at skabe liv og jobs i landdistrikter og fiskeriområder. De lokale aktionsgrupper er åbne foreninger, som udarbejder lokale udviklingsstrategier og med udgangspunkt i disse fordeler midler til lokale projekter. En del af aktionsgrupperne hører under fiskeriudviklingsprogrammet. Det nye Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter beskæftiger sig også med den regionale udvikling i Danmark, herunder monitorering af den Oversigt over andre aktører med relation til erhvervsfremme- og innovationssystemet Operatør Niveau Ejer Formål Antal Danmarks Eksportråd Invest in Denmark Nationalt Udenrigsministeriet Igennem global rådgivning og partnerskaber at bidrage til at danske eksportører får de bedst mulige betingelser for at klare sig i den internationale konkurrence. Nationalt Udenrigsministeriet At tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder til Danmark DANIDA Nationalt Udenrigsministeriet At give danske virksomheder adgang til nye markeder, produkter og produktionsmuligheder 1 Ministeriet for fødevarer, landbrug og litik rettet mod landbrug, fiskeri og gartneri. Varetager fødevareministeriets arbejde med erhvervspo- NaturErhvervstyrelsen Nationalt fiskeri 1 Lokale aktionsgrupper Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Lokalt Lokale foreninger At drive udviklingen af landdistrikterne og fiskeriområderne i bredt samspil med lokalsamfundet. Nationalt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter At monitorere og fremme regional udvikling. Administrerer desuden Landdistriktspuljen, der skal forbedre landdistrikternes udviklingsmuligheder DAMVAD, AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

13 regionale udvikling, støtte til projekter, der kan fremme regional udvikling mv. Fx administrerer ministeriet landdistriktspuljen, som har til formål at fremme udviklingen i landdistrikterne og de små øer gennem forsøgsprojekter samt forsknings- og informationsprojekter. AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 13

14 2 Centrale puljer og programmer I det følgende ser vi nærmere på centrale fonde og programmer inden for erhvervsfremme- og innovationssystemet. Fokus er på fonde og programmer på nationalt niveau. 2.1 Centrale puljer og programmer inden for Erhvervsfremmesystemet Inden for erhvervsfremmesystemet findes der en række programmer og puljer, som overordnet set har til formål at styrke konkurrenceevnen og bidrage til vækst og øget beskæftigelse. De to største puljer, EU s strukturfonde og de regionale udviklingsmidler, administreres begge af vækstforaerne. Midler bevilliges til projekter, som bidrager til opfyldelse af den regionale erhvervsudviklingsstrategi. En lang række forskellige aktører fra såvel erhvervsfremmesystemet og innovationssystemet modtager projektstøtte fra de forskellige programmer. Således deltager både væksthuse, virksomheder, universiteter, erhvervsskoler, netværk mf. I tabellen på næste side er en oversigt over de forskellige programmer/puljer inden for erhvervsfremmesystemet herunder formål, hvem, der modtager støtte, program/puljernes størrelse og eksempler på projekter. 14 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

15 FIGUR 5 Programmer og puljer i erhvervsfremmesystemet Program Formål Hvem kan relse Fornyelsesfonden EU Strukturfonde Fornyelsesfondens formål er at skabe vækst, beskæftigelse og eksport, særligt i små og mellemstore virksomheder. Fonden støtter virksomheders forretningsmuligheder inden for grøn vækst og velfærd samt understøtter omstilling til nye erhvervsog vækstmuligheder i hårdt ramte områder. Fondene skal i perioden frem til og med 2013 bidrage til at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse i hele Danmark, og derved også bidrage til at opfylde de fælles europæiske Lissabon-målsætninger. søge Et konsortium på minimum tre parter. Projektholder (formel ansøger) skal være en privat virksomhed eller organisation. Virksomheder, videninstitutioner, kommuner, andre private og offentlige organisationer Erhvervsstyrelsen Vækstfora Bevillingsgiver Stør- Fonden råder over i alt 760 mio. kr. i perioden mio. kroner årligt Eksempel på projekt I projektet "Individualiseret adgang og bevægelsesstimulerende informationsservices (IABIS)" udvikles løsninger, der kan give en bedre hverdag i plejeboliger for ældre med fysiske eller mentale funktionsnedsættelser. Løsningerne skal stimulere ældre, der bor i plejeboliger til at bevæge sig mere og gøre det lettere for ældre med og uden demens at bevæge sig omkring i og uden for plejeboligen. Løsningen vil være baseret på en kombination af trådløse låse- og adgangssystemer og informationsservices. Blandt projektpartnerne er Copenhagen Living Lab, Conlan og Aalborg kommune. Projektet Kompetencemidt har den overordnede målsætning er at understøtte den generelle vækst i region Midtjylland gennem et målrettet arbejde med kompetenceudvikling ved bl.a. at fremme samspillet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Kompetenceplatformen skal kvalificere virksomhedernes efterspørgsel efter kompetenceudvikling gennem dels en forbedring af samarbejdet og dialogen mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner og dels gennem en forbedret rådgivningsindsats via inddragelse af erhvervsserviceindsatsen og arbejdsmarkedsindsatsen. Blandt projektpartnerne er Væksthus Midtjylland, AOF Herning, Lemvig kommune mv. Regionale midler De regionale midler gives til projekter, der omsætter den regionale erhvervsudviklingsstrategi til handling. Varierer fra pulje til pulje Vækstfora 500 mio. kr. årligt Start af biogasanlæg er et projekt, som havde til formål udvikle en håndbog for etablering af et biogasanlæg. Håndbogen skal indeholde alle de væsentligste faktorer, der skal tages hensyn til ved placering af biogasfællesanlæg. Projektet blev gennemført af Inbiom, innovationsnetværket for biomasse i samarbejde med Planenergi, Planaction, Brancheforeningen for Biogas og Dansk Landbrugsrådgivning m.fl. Den konkurrenceudsatte pulje 10 pct. af strukturfondsmidlerne er konkurrenceudsatte. Danmarks Vækstråd fastlægger årligt temaer for anvendelsen af den konkurrenceudsatte pulje. Afhænger af temaet Erhvervs- og Byggestyrelsen efter høring af Danmarks Vækstråd 10 % af strukturfondsfondsmidlerne Aalborg Universitet og Teknologisk Institut har fået bevilliget penge til projektet Fremtidens højeffektive elbil integreret i elsystemet. Projektet fokuserer på at udvikle centrale komponenter og teknologier til fremtidens elbil og de forventede resultater og løsninger vil kunne genanvendes i de forskellige hybridløsninger, herunder specielt køretøjer baseret på brændselsceller. AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 15

16 2.2 Centrale fonde og programmer inden for Innovationssystemet Inden for innovationssystemet findes en række programmer og puljer, som har til formål øge innovationsaktiviteterne i virksomheder og øge videnspredning mellem forskningsinstitutioner og virksomheder. I øjeblikket er en række af programmerne midlertidig lukkede, idet regeringen arbejder på at udarbejde en ny erhvervs- og vækstpolitik og en innovationsstrategi. I tabellen neden for og på næste side er en oversigt over de forskellige programmer/puljer. FIGUR 6 Programmer og puljer under FIVU Program Formål Hvem kan søge Bevillingsgiver Størrelse Eksempel på projekt SPIR SPIR giver tilskud til initiativer der styrker sammenhængen mellem strategisk forskning og innovation. Programmet skaber platforme med fokus på mere effektiv videnspredning og mulighed for hurtigere og mere interaktiv udnyttelse af ny viden til innovation i de private og offentlige sektorer Alle danske og udenlandske institutioner og virksomheder. Det er dog et krav, at de aktiviteter, der gives tilskud til, fremmer og styrker dansk forskning og innovation. Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation ca. 80 mio. kr i 2012 Bevillingen i 2011 gik til velfærdsteknologiplatformen Innovativ velfærdsteknologi til det 21. århundrede. Projektet er et forskningstiltag, som skal føre til færre og kortere sygehusophold. Ved hjælp af nye velfærdsteknologiske produkter forbedres kvaliteten og ressourceudnyttelsen i behandlingen, bl.a. gennem højere grad af involvering af patienterne i egen behandling. Syddansk Universitet er bevillingsmodtager og der er 53 partnere i alt herunder blandt andet 2 GTS, 4 kommuner, 1 region, 1 hospital samt 29 virksomheder. Højteknologifonden Fondens formål er at styrke vækst og beskæftigelse ved at understøtte Danmarks videre udvikling som højteknologisk samfund. Fonden skal gøre en særlig indsats for at fremme forskningsog innovationsindsatsen i SMV'er. Samarbejde mellem mindst en offentlig forskningsinstitution og mindst en privat virksomhed. Offentlige virksomheder og professionshøjskoler kan også deltage. Højteknologifondens bestyrelse 588 mio. kr i 2012 Edlund A/S, KU NATUR og IT- Universitetet i København har modtaget midler til lave en bedre og mere effektiv beregningsplatform til pensionselskaber. Beregningsplatformen skal håndtere de nuværende pensionsprodukter, men det er også inden for projektets ramme at forske i bedre produktdesign. Innovationsnetværk Der er to overordnede formål med innovationsnetværk: At styrke offentligt-privat samspil samt videndeling og udvikling mellem videninstitutioner og virksomheder om forskning og innovation. At styrke innovation og forskning i danske virksomheder, og derigennem fremme videnbaseret vækst i erhvervslivet. Innovationsnetværket etableres af et operationelt partnerskab. Partnerskabet skal som minimum bestå af de centrale videninstitutioner fra følgende to grupper Forskningsinstitutioner Videninstitutioner (GTS, Professionshøjskole mv.) Rådet for Teknologi og Innovation 96,3 mio. kr i Animation Hub er et netværk, der eksperimenterer med animation i udviklings- og formidlingssammenhænge. Med udgangspunkt i animationskompetencer inden for ideudvikling, dramaturgi, cinematografi og simulering, ønsker netværket at bidrage til øget gennemslagskraft for virksomheder, hvor det er en kritisk udfordring at finde nye veje til forståelse, accept og involvering - i innovationsprocesser, konceptudvikling, markedsføring, samt inden for læring, vejledning og interaktionsdesign. 16 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

17 FIGUR 6 (FORTSAT) Programmer og puljer under FIVU Program Formål Hvem kan søge Bevillingsgiver Størrelse Eksempel på projekt Videnkupon Videnkuponen skal fremme samarbejdet mellem SMV ere og videninstitutioner med henblik på at øge innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteterne i de små og mellemstore virksomheder. Videnkupon er målrettet små og mellemstore virksomheder, som har få eller ingen forsknings- og udviklingsaktiviteter. Rådet for Teknologi og Innovation 175 mio. kr. til videnkupon, innovationskonsortier og tilskud til projekter under EU s 7. rammeprogram i 2012 Fluxome Science A/S har udviklet og fremstillet stoffet resveratrol, som findes naturligt i f.eks. rødvin, og som synes at have en række positive sundhedsfremmende virkninger i forhold til cancer og hjertekarsygdomme. I markedsføringen af stoffet samarbejde de med Roskilde Universitet, der dem specifik viden om sammenhænge mellem sygdomme og fødevarer, som virksomheden kan bruge i markedsføringen, og som sikrer, at Fluxome Science A/S når ud til de rigtige kundegrupper. Åbne midler Ordningen er for projekter, der ikke falder ind under allerede kendte former for samarbejde og eksisterende virkemidler, der støtter samspil. Videninstitutioner og lign. og virksomheder. Rådet for Teknologi og Innovation I projektet Diversitet og innovation i plejesektoren etablerede et trekløver af videninstitutioner, offentlige plejeserviceudbydere og private serviceog teknologileverandører et praksisfelt, med henblik sparring; at udvikle og afprøve nye metoder, der gør aktivt brug af medarbejderes forskellighed som innovativ drivkraft. Det strategiske forskningsråd Det Strategiske Forskningsråd yder finansiel støtte til forskning, der adresserer og søger at løse de velstands- og velfærdsmæssige udfordringer, Danmark står overfor. Forskningsaktiviteterne vil normalt blive gennemført i et samarbejde mellem offentlige og private deltagere. Desuden forventes inddragelse af offentlige og/eller private brugere af forskningens resultater. Det strategiske forskningsråd Ca. 800 mio. kr. Projektet SPELL: Structured Preschool Effort for Language handler om at støtte børns sproglige udvikling. En god sprogudvikling gør det nemmere at lære at læse og klare skolegang/uddannelse og påvirker derfor børns livsmuligheder. Et succesfuldt amerikansk program, Read it again!, tilpasses og afprøver det i 128 børnehaver. Projektet vil give ny viden om sprogindsatser i Danmark og om hvordan pædagoger bedst understøtter børns forskellige behov. Innovationskonsortier Formålet med innovationskonsortier er at styrke samarbejdet mellem videninstitutioner og virksomheder om innovation og videnspredning til gavn for især erhvervslivet. Virksomheder, forskningsinstitutioner og almennyttige rådgivningsparter, der i fællesskab ønsker at udforske et emne med relevans for innovation i danske virksomheder. Rådet for Teknologi og Innovation 175 mio. kr. til videnkupon, innovationskonsortier og tilskud til projekter under EU s 7. rammeprogram i 2012 Innovationskonsortiet «Børn Øget velfærd og sundhed i børneinstitutioner» vil opstille og afprøve realistiske metoder til rengøring og desinfektion i daginstitutioner og i forlængelse heraf dokumentere sammenhængen mellem indsats og effekt overfor smittespredning i institutionsmiljøet. AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 17

18 2.3 Andre aktører Der findes også enkelte programmer/puljer med et erhvervsfremmende sigte inden for andre ministeriers ressortområder. Disse ses i tabellen på næste side. FIGUR 7 Øvrige programmer og puljer Program Formål Hvem kan Bevil- Stør- Eksempel på projekt søge lingsgiver relse Landdistriktspuljen Puljen bliver anvendt som tilskud til forsøgsprojekter, der fx kan fremme erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning samt lokale kulturog fritidsaktiviteter i landdistrikterne samt projekter i de små ø-samfund. Herudover gives der også støtte til forsknings- og informationsprojekter. Borgere i distriktsområderne og i de små ø- samfund Ministeriet for By, bolig og landdistrikter? Byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler Puljen anvendes til forsøgsog udviklingsprojekter, der kan udvikle byfornyelsesområdet. Kommuner, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, organisationer og foreninger, byggeriets parter m.fl. Ministeriet for By, bolig og landdistrikter 5. mio i 2011 Formålet med projektet «Nimtofte den socialt bæredygtige landsby» er at gøre Nimtofte på Djursland til en socialt bæredygtig landsby ved et styrket samarbejde mellem byens foreningsliv, Nimtofte Erhvervsklub for mikrovirksomheder og den lokale friskole.i projektet udvikles bl.a. en organisationsmodel for et kombineret uddannelses-, kultur- og erhvervscenter i regi af friskolens lokaler. Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP) GUDP har til formål at skabe bedre sammenhæng mellem forskning, udvikling og demonstration af viden indenfor områderne fødevarer, jordbrug, fiskeri og akvakultur. Virksomhedsregistrerede personer, virksomheder, brancheorganisationer, foreninger, selvejende institutioner og offentlige forskningsinstitutioner GUDPbestyrelsen 100 mio. kr. i 1. runde 2012 Firmaet ROSSI er bevilliget midler til at udvikler lige nu en maskine, der kan stikvaccinere små fisk i dambrug én af gangen mindst fisk i timen. Det giver sunde fisk og mindre brug af medicin og dermed reduceret udledning af miljøfremmede stoffer. DAMVAD, AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

19 FIGUR 7 (FORTSAT) Øvrige programmer og puljer Program Formål Hvem kan Bevil- Stør- Eksempel på projekt søge lingsgiver relse Fonden for velfærdsteknologi Fonden for Velfærdsteknologi har til formål at effektivisere den offentlige sektor gennem udbredelse af ny teknologi, der medfører bedre service til færre penge. Offentlige institutioner alene og i samarbejde med private virksomheder Finansministeriet Der udmøntes indtil videre ingen midler i 2012 Via projektet Forlængelse af varetægtsfængsling via videokonference blev der installeret videoudstyr ved retterne i Sønderborg og Esbjerg, anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjyllands politikreds og i fire arresthuse. Ved hjælp af udstyret er fristforlængelsessager afholdt som en videokonference, hvor arrestanten og anklageren ikke rejser fysisk til retten. Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP EUDP støtter udvikling og demonstration af nye innovative energiteknologier. Formålet er, at fremme en effektiv anvendelse af energi og bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i Samtidig skal projekterne udvikle danske erhvervspotentialer til gavn for vækst og beskæftigelse. EUDP fremmer desuden internationalt samarbejde om ny energiteknologi. Offentlige eller private virksomheder eller videninstitutioner med hjemsted i Danmark herunder universiteter og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS er). Energistyrelsen 371 mio. kroner i 2012 Formålet med projektet Automotive Metanol Rækkevidde forlænger er at designe og integrere et 5 kwel højtemperatur PEM brændselscelle moduldrevet af methanol i en elektrisk Peugeot Ion. Herved opnåes; kort optankningstid, lang rækkevidde,uafhængighed af ladeinfrastruktur, udnyttelse af restvarme, høj virkningsgrad samt en længere levetid af batterier. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) MUDP er oprettet for nyligt med finansloven for Programmet skal yde tilskud til virksomheders udvikling, test og demonstration af nye innovative miljøteknologiske løsninger. Det vil være et krav, at der sker en betydelig egenfinansiering fra virksomhederne. En række projekter ventes gennemført i offenligprivate partnerskaber. Miljøstyrelsen 50 mio. kr. i 2012 DAMVAD, 2012 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 19

20 3 Muligheder for DEFF i erhvervsfremme- og innovationssystemet I dette afsnit summerer vi op på, hvem der er de meste relevante aktører for DEFF at samarbejde med både på policy-niveau i forhold til at arbejde på den lange bane for at integrere fag- og forskningsbibliotekerne i innovations- og erhvervsfremmesystemet, og som mulige samarbejdspartner på den kortere bane. Sidstnævnte knytter sig til, hvor det er muligt at søge midler. 3.1 Samarbejdspartnere På policy-niveau er de to væsentligste aktører for DEFF er umiddelbart: Erhvervsstyrelsen: De har ansvaret for design og udvikling af centrale virkemidler på hele feltet med fokus på erhvervsfremme. De udvikler redskaber og er rammesættende for væksthusenes arbejde. Endelige har de ansvaret for koordination af politik for regional udvikling mellem regeringen og vækstforaerne fx via partnerskabsaftaler. Rådet for teknologi og innovation: De har ansvaret for flere af de centrale tiltag på området fx videnkuponer, innovationsnetværk, innovationskonsortier og åbne midler. De har desuden en central rolle i at rådgive ministeren og design af virkemidler. Som samarbejdspartnere i form af modtagere af fag- og forskningsbibliotekernes ydelser skønnes nedenstående at være de væsentligste aktører: i strategisk samarbejde eller de er operatører på større eller mindre projekter støttet af de regionale vækstfora. Fælles er her, at bibliotekernes ydelser vil kunne kvalificere deres opgaver vedrørende vidensøgning, ekspertsøgninger, mv. Innovationsnetværk fordi de arbejder med at skabe samspil mellem den offentlige forskning og private virksomheder. Bibliotekernes ydelser er relevante både i forhold til at klassificere og sprede deres vidensproduktion, bruge bibliometrien offensivt i at tydeliggøre deres ydelser og mere traditionelle biblioteksydelser Innovationskonsortier fordi de samarbejder om et konkrete forsknings- og udviklingsprojekter på et veldefineret forskningsområde, og som samler en større gruppe aktører, der har nogle fælles vidensbehov og forsøger at udvikle ny teknologi. Derfor har de behov for state of the art indsigt i både forskningsfronten på udvalgte områder og patenteringsfronten. Man kunne forestille sig at bibliotekerne hjalp med publikations- eller patentsøgninger som en del af det fælles grundlag for projektet. Typiske aktører er universiteter og GTS er, så på den måde er de dog allerede delvist en del af DEFFs målgruppe Innovationsmiljøer fordi de uddeler midler til nye innovative virksomheder. En mulig ydelse kunne være patentering, markedsanalyser, mv. Regionale væksthuse fordi de varetager den specialiserede erhvervsservice, og fordi de har en forpligtigelse til kompetenceudvikling overfor den lokale erhvervsservice. Endelig er væksthusene en væsentlig aktør som projektejere støttet af forskellige virkemidler fx Cleantech-Cluster, som er støttet af Fornyelsesfonden, Lev Vel som er støttet er RTI under programmet om innovative samfundsløsninger 3.2 Finansiering De umiddelbart væsentligste kilder til finansiering af projekter under DEFF er: Regionale udviklingsmidler fx med fokus på at afprøve samarbejde mellem udvalgte erhvervsfremmeaktører, virksomheder og biblioteker i en længere periode og med fokus på et 20 AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

21 specifikt indsatsområde i den pågældende region Den konkurrenceudsatte pulje hvor indsatsen i 2011 handler om styrket vækstkompetence hos SMV er. Vi kender ikke indsatsområdet for Videnkupon. Ideen skulle her være at udvide videnkuponen til at omfatte biblioteksydelser frem idet ordningen støtter virksomhedernes køb af viden eller egentlig forskning i forbindelse med forsknings- og innovationssamarbejder mellem henholdsvis små og mellemstore virksomheder og videninstitutioner. AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM 21

22 Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel Essendrops gate 3 N-0368 Oslo Tel AFDÆKNING AF ERHVERVSFREMME- OG INNOVATIONSSYSTEMET I DANMARK DAMVAD.COM

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

KlyngeMIDT 2009-2011

KlyngeMIDT 2009-2011 KlyngeMIDT 2009-2011 Vækstforums regionale partnerskab om netværk og klynger. v/ Bent B. Mikkelsen, Region Midtjylland Væksthus Midtjylland d. 15 januar 2009 1 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden Vækstforum

Læs mere

Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf. V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009

Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf. V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009 Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009 Agenda Del I: Kommunerne og erhvervspolitikken Del II: Styring af den lokale

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf. 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf. 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk Væksthus Nordjylland Business Region North Denmark Regionalt Vækstforum Væksthus Nordjylland EU-kontor Kommunal erhvervsservice Væksthus Nordjylland Væksthus Nordjylland holder til i NOVI Science Park,

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Søren Jensen Innovationspolitisk kontor E-mail:sje@fi.dk Disposition Hvordan går det med innovationen i Danmark? Hvordan ser den danske

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland

BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1.267.000 indbyggere, og indbyggertallet har været svagt stigende de seneste

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13 KKR Midtjylland 10. juni 2011 Status 1. januar 31. maj 2011 Strategi 2011-13 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger (specialiseret erhvervsservice) 1. januar 31. maj 2011 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Rådet for Teknologi og Innovation

Rådet for Teknologi og Innovation Rådet for Teknologi og Innovation Bevilger VTU s midler til innovation og videnspredning Medlemmer: Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) Annette Toft (næstformand) Eva Berneke Thorkild E. Jensen Birgitte

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder 14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre

Læs mere

REGIONALT VÆKSTPARTNERSKAB MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM FOR REGION MIDTJYLLAND

REGIONALT VÆKSTPARTNERSKAB MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM FOR REGION MIDTJYLLAND REGIONALT VÆKSTPARTNERSKAB MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM FOR REGION MIDTJYLLAND [xx. måned] 2012 Danmark står over for en betydelig vækstudfordring, som ikke alene skyldes den aktuelle krise, men også

Læs mere

Erhvervsudvalget. Erhvervsservice og iværksætteri. Bevillingsområde. Beskrivelse af området Indsatsområder Hovedtal

Erhvervsudvalget. Erhvervsservice og iværksætteri. Bevillingsområde. Beskrivelse af området Indsatsområder Hovedtal 161 Erhvervsudvalget Bevillingsområde Erhvervsservice og iværksætteri Beskrivelse af området Indsatsområder Hovedtal 162 163 1. Beskrivelse af området Nedenstående tabel viser hvilke områder, der er omfattet

Læs mere

Bilag: Regionalfonden - programindhold. Prioritet 1: Styrket innovation i SMV er

Bilag: Regionalfonden - programindhold. Prioritet 1: Styrket innovation i SMV er Bilag: Regionalfonden - programindhold Prioritet 1: Styrket innovation i SMV er Der er afsat ca. 17,2 mio. kr. (44% af midlerne) i perioden 2014-2020. Under indsatsområde 1 er der mulighed for at give

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.

Annoncering efter operatør til Vækstforums program Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet 22.05.2014 DAMVAD: Grundlagt i 2007, 3 x Gazelle København, Oslo, Tromsø, Stockholm Nordeuropæisk marked Akademiske partnere 50 medarbejdere

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune Udviklingschef Mette Højborg Erhvervspolitikken Et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er en forudsætning for vores

Læs mere

Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark?

Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark? Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark? v/ Pernille von Lillienskjold, Erhvervs- og Byggestyrelsen Regional erhvervspolitik

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk Regional Udvikling Direktør Lars Hansson Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa www.regionmidtjylland.dk Regional Udviklings opgaver Lovgivningsbestemt Regionsrådet: Regional udviklingsplan Uddannelse

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Indlæg v. Hans Henrik Bruhn, Nordjysk FødevareErhverv Projekt Fødevareindsatsen - et unikt

Læs mere

Annoncering efter operatør sker med udgangspunkt i Regionsrådets og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025 og Vækstplan 2016-2020.

Annoncering efter operatør sker med udgangspunkt i Regionsrådets og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025 og Vækstplan 2016-2020. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

Hjælp til tilskudsjunglen

Hjælp til tilskudsjunglen Hjælp til tilskudsjunglen Væksthus Hovedstadens Cleantechdag 10. December 2008 Civilingeniør Hanne Eriksen Konsulent for Miljøstyrelsen Disposition Har vi en jungle? Danske puljer et overblik De internationale

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Initiativerne rettes mod ungdomsuddannelser, korte videregående uddannelser og især mellemlange og lange videregående uddannelser.

Initiativerne rettes mod ungdomsuddannelser, korte videregående uddannelser og især mellemlange og lange videregående uddannelser. Mere Iværksætteri i uddannelser Resume Der etableres en regional indsats til fortsat styrkelse af uddannelsesinstitutionernes fokus på at gøre karrierevejen som selvstændig synlig hos de studerende. Indsatsen

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Baggrundsnotat: Den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation

Baggrundsnotat: Den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation Baggrundsnotat: Den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation Basisbevilling til universiteter og sektorforskning De otte danske universiteter modtog i 2010 i alt over finansloven ca. 7,4

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer.

Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer. Projektbeskrivelse af Biomateriale-initiativ Forord Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer. Fremstilling af bioplast bidrager

Læs mere

Erhvervs- og landdistriktsudvalget

Erhvervs- og landdistriktsudvalget 161 Erhvervs- og landdistriktsudvalget Bevillingsområde: Erhvervsservice og iværksætteri 162 163 1. Beskrivelse af området Nedenstående tabel viser hvilke områder, der er omfattet af bevillingen. Desuden

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Evaluering af væksthuset ultimo 2008

Evaluering af væksthuset ultimo 2008 Evaluering af væksthuset ultimo 2008 KKR har gennemført en evaluering af Væksthus Midtjylland med udgangspunkt i 4 temaer: 1. den organisatoriske opdeling 2. samarbejdet med kommuner og lokale erhvervscentre

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Favrskov Kommune er kåret som Østjyllands bedste erhvervskommune i 2010, 2011,

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Væksthuset byder velkommen

Væksthuset byder velkommen Velkommen Væksthuset byder velkommen Det er vores mål at fordoble antallet af vækstvirksomheder i regionen. Væksthuset skal være internationalt førende og være det naturlige omdrejningspunkt for vækstiværksættere

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme - handlingsplan for 2011-2013 for programgruppe D

Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme - handlingsplan for 2011-2013 for programgruppe D Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme - handlingsplan for 2011-2013 for programgruppe D Peter Flodin Bibliotekschef Side 1 Lancering af DEFF-strategi 2011-2016 8. Marts 2012 Programgruppens

Læs mere

Et arbejdsmarked rustet til fremtiden

Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioners forslag til et regionalt partnerskab for styrket kompetencematch t arbejdsarked ustet til remtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioner

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance om: Fordeling af forskningsreserven i 2013

Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance om: Fordeling af forskningsreserven i 2013 Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance om: Fordeling af forskningsreserven i 2013 8. november 2012 1 Aftale om fordeling af forskningsreserven i 2013 Nyt kapitel A. Udmøntning af forskningsreserven

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER. 23. april 2014

SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER. 23. april 2014 SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER 23. april 2014 PROGRAM Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Rammer for handlingsplanen

Rammer for handlingsplanen Strategisk fokus for samarbejder Rammer for handlingsplanen Der er fire filtre, som alle skal være opfyldt for at et samarbejde kan udvikles. Hvis dette er opfyldt, kan et samarbejde påbegyndes, og her

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 31 Vækstforum for Region Midtjylland

Læs mere

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Disposition Bag om Klog hverdagsmad.. Profil Igangsatte initiativer Fødevarerådet - baggrund og rolle De nuværende

Læs mere