Trafik og mobilitetsplan værktøjskasse

Transkript

1 1 Værktøjskasse Trafik og mobilitetsplan værktøjskasse Odense Kommune arbejder på en Trafik og mobilitetsplan, som består af en 3 trinsraket: En folder om Mobilitet i Odense. Denne Værktøjskasse. Selve Trafik og mobilitetsplanen, som forventes at komme i offentlig høring i efteråret. Formålet med at arbejde med en 3 trinsraket er at få drøftet begreber som bæredygtighed, CO2 reduktion, mobilitet, sundhed mv. som en overligger på den almindelige opfattelse af en trafikplan. Der skal en adfærdsændring til for at få trafikken reguleret, så det understøtter byrådets vision om fremtidens by samtidig med, at den enkelte bliver mere sund og opretholder høj mobilitet. Vigtige mål for den kommende Trafik og mobilitetsplan er at muliggøre skabelse af en sammenhængende midtby med bylivet i fokus og at tilskynde til gang, cykling og kollektiv trafik set i et bæredygtighedsperspektiv. Værktøjskassen er et idekatalog, som skal bruges til at diskutere de udfordringer, muligheder og virkemidler, som kan kombineres i en kommende forslag til en plan. I det følgende er der kort redegjort for de vigtigste værktøjers funktion, erfaringer fra andre byer samt forslag til, hvordan de kan benyttes i Odense. Der er dog ikke taget stilling til, hvordan effekten eventuelt vil være ved en overflytning til Odense, da nationale, geografiske og tidsmæssige forskelle gør dette vanskeligt. Også kombinationen af de forskellige værktøjer har stor betydning. Nogle af de valgte elementers effekter vil kunne belyses ved brug af kommunens trafikmodel. Endelig er flere elementer reversible, dvs. at de kan fjernes igen eller justeres efter den ønskede effekt, f.eks. forbud og takster. Der beskrives først og fremmest tiltag om mobilitet for mennesker fra A til B og kun et par enkelte tiltag i forhold til varetransport. Værktøjskassen er udarbejdet i april 2008 af: TTS, hovedkonsulent Fynbus By og Kulturforvaltningen i samarbejde med Borgmesterforvaltningen, Odense Kommune JUUL FROST, grafisk bearbejdning (under udførelse)

2 2 Værktøjskasse Indholdsfortegnelse.

3 3 Værktøjskasse Kriterier For hvert værktøj er opstillet kriterier, som er vigtige for at nå målet ud. Hvert kriterium er tildelt point fra 1 til 5 stjerner, hvor 5 stjerner gives i tilfælde af, at det pågældende element fuldt ud opfylder ønsket om for eksempel en bedre sundhed. Der er tale om skøn, som kan danne grundlag for diskussioner, og ikke tale om dokumenterede facts. De forskellige begreber kan kort beskrives således: Komfort handler om, at trafikanterne ønsker en komfortabel oplevelse, hvor de nemmest muligt kommer fra A til B uden skift og uden forsinkelser. God information kan også være med til at gøre rejsen mere komfortabel, og muligheden for at undgå at svede er også vigtig. Fleksibilitet er et nøglebegreb for de fleste, som ønsker at rejsen kan foretages uden planlægning og på alle tidspunkter. I forhold til kollektiv trafik er det naturligvis flest mulige afgange, der er ønsket. Bruger man eget transportmiddel som bil og cykel er det også vigtigt at få en mulighed for at parkere tæt på målet. Sundhed er efterspurgt af mange. Hvis man cykler og går, er transporten sund i sig selv, mens det for bil og kollektiv trafik er vigtigt med lave emissioner og lavt støjniveau. Trafiksikkerhed hører også under begrebet sundhed. Oplevelser er vigtige for at trafikanterne oplever byen som interessant. Det kan være pæne gaderum eller, at man ser andre mennesker på gader og pladser. At se andre mennesker giver oplevelser, og trafik kan også give en oplevelse af puls i byen. Beplantning, byudstyr og kunst kan forbedre oplevelserne i byen. Bidrager til byliv betyder, at trafikken positivt eller negativt kan påvirke bylivet. Hvis der er store gener fra trafikken, vil der typisk være færre mennesker på gaderne og dermed et fattigere byliv. Objektiv mobilitet omfatter de objektive data, der kan knyttes til mobiliteten. Det kan være trafikantens tidsforbrug, farten, antallet af skift mv. Subjektiv mobilitet er de subjektive data, der kan knyttes til mobiliteten dvs. de ting som opleves af trafikanten. Det kan være kvalitetstid, om transporttiden opleves kort, behagelighed, nyttighed mv. Miljømæssigt bæredygtigt lokalt er de forhold, hvor trafikken påvirker omgivelserne i lokalområdet. Det kan være påvirkning af plante og dyreliv foruden den negative påvirkning af mennesker, for eksempel støj og luftforurening. Miljømæssigt bæredygtigt globalt er de forhold, hvor trafikken påvirker omgivelserne udenfor lokalområdet. Det kan være CO 2 udledninger og forbrug af fossile brændstoffer. Social bæredygtighed betyder, at der er transportmuligheder for alle. For eksempel er der hverken råd eller plads til at alle kører i bil til alle formål. Desuden er børn, ældre og handicappede i nogle tilfælde afskåret fra at benytte visse transportmidler. Økonomisk bæredygtighed handler om, at den samfundsmæssige værdi ikke må forringes som følge af trafikken. Der skal skabes flere værdier, end trafikken koster for den enkelte og for samfundet.

4 4 Værktøjskasse Funktion Centrale store p pladser Store p pladser er nemmere at finde for bilisterne end mange må spredte pladser. Derudover er der flere fordele ved at samle mange pladser på et sted færre ramper og automater pr. bil etc. Nye centrale p pladser vil typisk blive placeret under jorden, eventuelt som et fuldautomatisk anlæg med høj kapacitet. Nyanlæg betales typisk af private på baggrund af kommunens planlægning. I planlægningen vil kommunen ofte tilstræbe, at p pladser etableres i kanten af det fodgængervenlige område og i direkte tilknytning til en ringgade. Der kan laves tidsbegrænsninger og licensordninger, som understøtter kundeparkering og besøgende, og hvor beboere favoriseres i forhold til indpendlere i bil. Praktiske erfaringer I Gent er der primært 10 store p pladser, heraf er 6 offentlige. Samlet er der p pladser i byen, heraf er 3000 underjordiske, og det tilstræbes at flest mulige samles på få lokaliteter. Siden 1994 har det været et krav, at nye p pladser skal erstatte eksisterende p pladser, som derved kan fjernes, og arealerne kan i stedet benyttes til aktive byrum. I Brügge er der indført en 4 timers tidsbegrænsning for at tilgodese kundeparkeringen og for at tilskynde indpendlere til ikke at benytte bil eller til at gå eller tage bussen fra kanten af midtbyen. Forslag i forhold til Odense Odense har mange mindre offentlige og private p pladser. Flere af disse pladser kan erstattes af underjordiske anlæg i kanten af centrum, så centrale pladser kan omdannes til attraktive byrum.

5 5 Værktøjskasse I Gent er p pladserne placeret på få centrale lokaliteter. Komfort *** Fleksibilitet ** Sundhed **** Oplevelser **** Bidrager til byliv ***** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) **** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) **** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt ** Miljømæssigt bæredygtigt globalt ** Social bæredygtighed **** Økonomisk bæredygtighed *****

6 6 Værktøjskasse Funktion Forbud mod tung lastbiltrafik Tung lastbiltrafik kan være stærkt generende med støj og rystelser, særligt hvor gaderummene er smalle eller hvor der er mange gående og cyklister. Man kan hindre indkørende lastbiltrafik ved blot at skilte med en bestemt vægtgrænse. Disse grænser kan indføres gradvist over flere år, og bør af hensyn til de erhvervsdrivende varsles i god tid forinden. Det kan medvirke til, at de private vognmænd etablerer et varedistributionssystem, hvor der lastes om fra store lastbiler til mindre biler, som giver mindre støj og fylder mindre i gaderummene. Praktiske erfaringer Odense har tidligere forsøgt at tilskynde erhvervslivet til at etablere et nyt distributionssystem med mindre lastvogne/varebiler i samarbejde med cityforeningen mv. Erhvervslivet har imidlertid ingen økonomisk tilskyndelse hertil. Forslag i forhold til Odense Vægtgrænser for lastbiler bør gradvist indføres i den centrale bymidte i samarbejde med erhvervslivet. Det er vigtigt, at indførelsen af vægtgrænser varsles, så vognmændene har tid til at ændre distributionssystemet.

7 7 Værktøjskasse I Gent er vigtige gaderum friholdt for bilkørsel. Komfort *** Fleksibilitet ***** Sundhed **** Oplevelser **** Bidrager til byliv **** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) ** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) ** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt *** Miljømæssigt bæredygtigt globalt *** Social bæredygtighed **** Økonomisk bæredygtighed ****

8 8 Værktøjskasse Funktion Hastighedszoner En 30 km/t zone kan implementeres alene med skiltning ikke lovligt i Danmark eller med kombination af skilte og hastighedsdæmpende foranstaltninger som for eksempel bump. Zonen giver en klar signalværdi om, at bilerne kun er velkomne med lav fart. Hastighedsdæmpningen betyder endvidere, at flere bilister vil se en fordel i at køre ad andre ruter. Fordelingsveje og trafikveje vil normalt være med hastighedsgrænser på 50 eller 60 km/t, men man kan vælge at skilte dem til 40 km/t. Lav hastighed betyder også mindre støj og færre alvorlige ulykker. Praktiske erfaringer Mange byer i Nordeuropa har erfaringer med etablering af 30 km/t zoner. Groningen har 30 km/t zoner i næsten alle boligområder mest blot med skiltning og få bump. I Brügge viser nogle borgere deres tilfredshed med hastighedszonerne ved at opsætte kampagnelogoerne i vinduerne. I Odense er der som pilotprojekt udført 2 nye zoner i Bolbro og Korup, hvor antallet af bump er halveret i forhold til almindelige regler. Gennemsnitshastighederne falder typisk med 10 km/t. Resultaterne er afgørende for om samme principper kan anvendes andre steder. veje Forslag til inddeling af Odense indenfor Ring 2 med 30 km/t zoner og 40 km/t på de øvrige Forslag i forhold til Odense

9 9 Værktøjskasse Inden for ring 2 kan Odense med fordel omdannes til en zone med 40 km/t og områderne afgrænset af større veje til 30 km/t zone. Det vil bidrage til fredeligere byrum. Udvalgte steder kan omdannes til shared space dvs. gader og kryds, hvor brugen af kantsten, lyssignaler mv. minimeres. 30 km/t zonerne er konsekvent skiltede og malede på vejene i Gent. Komfort ** Fleksibilitet **** Sundhed *** Oplevelser *** Bidrager til byliv **** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) ** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) *** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt *** Miljømæssigt bæredygtigt globalt **** Social bæredygtighed **** Økonomisk bæredygtighed ****

10 10 Værktøjskasse Zoneopdeling og forbud mod gennemkørende biltrafik Funktion Formålet med en zoneopdeling af bymidten er at reducere den gennemkørende trafik. Skal man i bil fra en zone til en anden må det ske via ringgaden, hvilket i praksis betyder, at de fleste vil vælge at gå imellem zonerne. Bilisterne får et system, hvor det bliver mere enkelt at komme til en p plads, da vejvisningen kun kan foregå ad én rute. Ved at forhindre gennemkørende trafik på flere veje i bymidten sender man et klart signal om, at cykler og kollektiv trafik er foretrukne og samtidig hurtigere end bilen. I mange tilfælde kan det implementeres hurtigt og nemt med skiltning. Praktiske erfaringer Løsningen er helt eller delvist implementeret i blandt andet Göteborg og i Groningen, hvor der er mange ensrettede veje. Gent har indført forbuddene konsekvent i bymidten. Løsningen ses ofte sammen med et mere enkelt parkeringssystem med navngivne pladser, skiltning og forenklede takster. Zoneopdelingen findes i praksis i Odense centrum bortset fra Vindegade, hvor der er fri passage. Ved Pantheonsgade blev biler hindret gennemkørsel ved simpel skiltning. Principskitse af forslag til fremtidig zoneopdeling i Odense

11 11 Værktøjskasse Forslag i forhold til Odense Odense bør implementere en fuld zoneopdeling, der vil favorisere brugen af kollektiv trafik, cykeltrafik og gang. Byrådet har således lavet en principbeslutning om lukning af Thomas B. Thriges Gade og en lukning eller neddrosling af Østre Stationsvej. Tilsvarende bør ske med Vindegade. Zoneinddelingen vil skabe bedre sammenhæng i bymidten. Forbud mod gennemkørsel er meget billig og effektiv til implementering på flere gader i Odense bymidte. Visse steder kan det etableres som forløberen for en senere ombygning og sanering af gaderne. De tidligere begreber som Cityringen og den uofficielle Ring 1½ skal udgå og skal ikke længere fremgå af kort og skiltning fremover vil de blot være adgangsveje til områder i bymidten. Vejene kan under ét betegnes som en del af parkeringsssøgeruten, analogt til betegnelsen i Gent. Ring 2 kan derfor betegnes som Ringgaden og Ring 3 betegnes som Ringvejen analogt til ringforbindelserne i Århus. Zoneopdelingen er nem at kommunikere til bilisterne. Komfort *** Fleksibilitet *** Sundhed **** Oplevelser **** Bidrager til byliv ***** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) **** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) **** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt **** Miljømæssigt bæredygtigt globalt **** Social bæredygtighed ***** Økonomisk bæredygtighed *****

12 12 Værktøjskasse Forbedring af ringgaden Funktion Den eksisterende Ring 2 kan forbedres gradvist, således at biltrafikken får større mulighed for at køre rundt om bymidten. Praktiske erfaringer Mange andre byer har ringgader, der fungerer bedre end i Odense, f.eks. Groningen og Århus. I Odense er der igennem årene forbedret lidt på trafiksikkerheden og fremkommeligheden for biler på Ring 2. Forslag i forhold til Odense Det skal vurderes nærmere, om følgende ændringer af ringgaden i Odense er hensigtsmæssige: Forbud mod venstresving eller etablering af venstresvingsbaner ved Langelinie, Læssøegade og Hunderupvej. Trafikledelse på hele Ring 2 med indbyggede hensyn til fodgængere, cyklister og kollektiv trafik. Eventuel udvidelse af Rismarksvej til 4 spor på langt sigt.

13 13 Værktøjskasse Ringvejen i Århus aflaster bymidten for biltrafik. Komfort **** Fleksibilitet *** Sundhed *** Oplevelser *** Bidrager til byliv ***** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) *** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) **** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt **** Miljømæssigt bæredygtigt globalt **** Social bæredygtighed *** Økonomisk bæredygtighed ***

14 14 Værktøjskasse Trafikledelse Funktion Trafikledelse handler om, at lede trafikken de steder hen, hvor det bedst passer med byens planlægning. Det er ikke nødvendigvis samme hensyn som det, bilisterne er interesserede i. Formålet er typisk at forbedre miljøet og at dæmpe trafikken i udvalgte områder. Der kan være tale om ren vejvisning, forbud og advarsler på elektroniske skilte. Systemet kan endvidere styre lyssignalernes fordeling af grøntid til de forskellige svingretninger, og i avancerede systemer kan køresporenes retning ændres. På grund af strenge krav til pålideligheden kan der være tale om store investeringer. Bilisternes private trafikledelse, GPS systemet, kan suppleres af trafikmeldinger over TMC (trafikmeldecentral). Praktiske erfaringer I Danmark er der kun udført få projekter med trafikledelse, men der ventes en stor vækst som følge af den stigende biltrafik. Derved kan man undgå kostbare udbygninger af infrastrukturen og samtidig få gevinster indenfor miljø og trafiksikkerhed. Der er f.eks. lavet løsninger ved Limfjordstunnelen og i forbindelse med ombygningen af Ring 3 ved København. I Odense er der netop indført oplysninger om ledige p pladser på hjemmesiden og som en SMS tjeneste. De elektroniske p skilte har fungeret i 15 år, men der er behov for mere præcise registreringer. Odense har 15 infostandere og infotavler, hvor der oplyses om kommende busafgange ud fra GPS oplysninger samme oplysninger kan også hentes ved en SMS tjeneste. Forslag i forhold til Odense Trafikledelse bør tænkes ind i forhold til Trafik og Mobilitetsplanen, således at reguleringen af biltrafikken kan ske mere dynamisk. Eksempelvis kan der blive brug for varsling når broen på den kommende kanalforbindelse skal åbnes via skiltning og sendt til bilisterne via TMC. Der kan også tænkes nye løsninger til cyklister og passagerer i den kollektive trafik. Der bør sættes fokus på den virtuelle trafikledelse i form af information på GPS, TMC, SMS, Internet mv. idet her sker en rivende udvikling.

15 15 Værktøjskasse Vejdirektoratet anvender variabel vejvisning på udvalgte motorveje. Komfort **** Fleksibilitet ***** Sundhed **** Oplevelser **** Bidrager til byliv **** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) **** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) ***** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt **** Miljømæssigt bæredygtigt globalt **** Social bæredygtighed ***** Økonomisk bæredygtighed *****

16 16 Værktøjskasse Miljøzoner Funktion Luftforurening med specielt mikroskopiske partikler udgør et stort problem. Partiklerne er kræftfremkaldende, men jo mindre dosis vi udsættes for, jo mindre risiko har vi for at blive syge. Partiklerne kommer fra dieselmotorer, primært fra lastbiler og busser. Loven om miljøzoner nævner specifikt Odense som et sted, hvor der må etableres en miljøzone, dvs. et område hvor de mest forurenende lastbiler forbydes adgang. Alternativet er at anvende nyere lastbiler eller at eftermontere et partikelfilter. Praktiske erfaringer En miljøzone vil fjerne omkring 1/3 af den sundhedsfarlige partikeludledning. For de fem kommuner, der er omfattet af loven, forventes der samlet færre for tidlige dødsfald om året, foruden sparede sygedage, færre indlæggelser og færre astmaanfald mv. I Sverige og i Tyskland har der været miljøzoner en del år. Forslag i forhold til Odense Der bør indføres en miljøzone i Odense for at få reduceret partikelforureningen. Ordningen vil samtidig være et klart signal om, at bymidten skal belastes mindre af trafik end i dag. Det vil være mest hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med loven at placere grænsen ved Ring 2. Indførelse af miljøzoner skal varsles i 14 måneder inden den indføres. Miljøzonen i Odense foreslås afgrænset af Ring 2

17 17 Værktøjskasse Lastbiler med gyldig miljøzonelicens er velkomne i bymidten. Komfort **** Fleksibilitet **** Sundhed ***** Oplevelser *** Bidrager til byliv ** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) *** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) *** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt ***** Miljømæssigt bæredygtigt globalt ** Social bæredygtighed *** Økonomisk bæredygtighed ***

18 18 Værktøjskasse Støjdæmpning Funktion Støj fra biltrafikken er et stort problem mange steder i Odense, hvor de vejledende støjgrænser overskrides pga. myldretidstrafikken. Der er mulighed for at dæmpe støjen ved kilden i form af støjsvag asfalt. Hastigheden har også betydning. Alternativet er at dæmpe støjen ved hjælp af støjskærme eller støjisolerende vinduer. Praktiske erfaringer Støjdæmpende asfalt kan reducere støjen med op til 4 db til gengæld er asfalten væsentlig dyrere i anlæg og drift. Støjskærme er effektive, men er kun etableret få steder i Odense. De er typisk betalt af grundejerne. På Ørbækvej er en støjskærm dog betalt af daværende vejmyndighed, Fyns Amt. Odense Kommune overvejer at gennemføre et pilotprojekt for trafikændringerne ved en ny bydel ved Østre Stationsvej. Forslag i forhold til Odense Det bør vurderes, om væsentlige trafikstigninger over f.eks. 30 % og mindst 55 dba som følge af Trafik og Mobilitetsplanen skal medføre medfinansiering af støjdæmpende tiltag. Støjskærm ved Herning opsat af Vejdirektoratet. Komfort ***** Fleksibilitet *** Sundhed **** Oplevelser ***

19 19 Værktøjskasse Bidrager til byliv **** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) **** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) **** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt ***** Miljømæssigt bæredygtigt globalt * Social bæredygtighed *** Økonomisk bæredygtighed ***

20 20 Værktøjskasse Fremme af kollektive trafik Funktion Kollektiv trafik er et tilbud til de personer, der ikke har adgang til bil og som ikke kan eller vil gå og cykle. Hvis man vil tilbyde kollektiv trafik som et reelt alternativ til bilen, kræver det en række kvalitetsforbedringer. Det kan f.eks. være: Hurtigere rejsetid Betjening af større rejsemål Høj frekvens Høj komfort Praktiske erfaringer Bustrafikken i Lund er succesfuld de har lave takster, realtidsinformationer og ned til 8 minutters drift. Testrejsere, som i dag bruger bil dagligt, tilbydes 1 måneds gratis buskort, hvilket har medført, at 40 % fortsætter med at benytte busserne. Passagertallet er steget med 5 % hvert af de sidste 8 år. Der satses på en 100 % stigning de næste 10 år. I Gent tilbydes der gratis natbusser fredag og lørdag nat. Unge imellem 12 og 14 år tilbydes et gratis buskort og vænnes således til at benytte kollektiv trafik. Årskort for voksne koster kr ,, hvilket kun er muligt, fordi regionen dækker 75 % af udgifterne til kollektiv trafik. Anbefaling i forhold til Odense Den nye kollektive trafikplan skal implementeres fuldt ud. Flere steder vil bussens fremkommelighed øges i forhold til bilernes adgang og fremkommelighed. Der bør etableres forsøg med stærkt reducerede takster for udvalgte målgrupper og øget frekvens på udvalgte strækninger kombineret med informationskampagner.

21 21 Værktøjskasse Komfort **** Fleksibilitet ***** Sundhed ***** Oplevelser **** Bidrager til byliv **** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) **** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) **** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt **** Miljømæssigt bæredygtigt globalt ***** Social bæredygtighed ***** Økonomisk bæredygtighed *****

22 22 Værktøjskasse Kollektiv trafik tog og regionale busser Funktion Meget trafik opstår fra bolig til arbejde og uddannelse. I takt med specialiseringen på arbejdsmarkedet og koncentrationen af uddannelsessteder bliver pendlingen større og rejserne længere. Kun 30 % af indpendlingen til Odense sker fra de tidligere oplandskommuner. Praktiske erfaringer I mange europæiske lande satses der massivt og med succes på højhastighedstog, f.eks. X2000 systemet, som forbindelse mellem de store svenske byer. Samarbejdet mellem de 6 største danske byer har foreslået en opgradering af det danske togsystem, så der bliver forbindelse med høj frekvens og høj rejsehastighed (1 time København Odense) mellem vækstcentrene. De nationale togsystemer understøttes af regionale og lokale nærbaner, hvor Pogatåget i Skåne er et godt eksempel på en attraktiv og flittig brugt løsning. I Aalborg har man understøttet nærbanen med et metrolignende system, der tilbyder højklasset busbetjening fra oplandsbyerne. Forslag i forhold til Odense Det forsøges at påvirke de statslige investeringer således at togdriften opgraderes. Det nationale jernbanesystem skal understøttes af en forbedring af Svendborgbanen, og de gamle planer om opgradering af lokal betjening øst vest over Fyn skal revurderes. Den regionale udviklingsplan lægger op til en bedre tilpasset bustrafik. Odense søger at påvirke den efterfølgende kollektive trafikplan, så betjeningen af nabokommunerne forbedres markant. IC4 toget kommer snart til Odense.

23 23 Værktøjskasse Komfort ***** Fleksibilitet **** Sundhed ***** Oplevelser ***** Bidrager til byliv *** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) **** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) ***** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt ***** Miljømæssigt bæredygtigt globalt ***** Social bæredygtighed ***** Økonomisk bæredygtighed ****

24 24 Værktøjskasse Kollektiv trafik nye drivmidler Funktion En traditionel bus kører på diesel, og det medfører at den støjer og forurener luften. Nye busser opleves typisk langt mere attraktive end ældre og bidrager til forbedring af den kollektive trafiks image, for eksempel tilskriver Helsingborg en del af deres passagerfremgang en total udskiftning af byens busser. Praktiske erfaringer I Reykjavik, Hamborg og Stockholm er lavet forsøg med brændselscellebusser, men nogle eksperter vurderer, at egentlige produktionsmodne løsninger ligger noget ud i fremtiden. Forudsætningen er også, at brinten kan produceres ud fra vedvarende energi, for at der er tale om bæredygtig transport. I Helsingborg bruges biogas, der udvindes fra den lokale losseplads og suppleres med naturgas, indtil der er indgået aftaler med nærliggende storlandbrug om biogasleverancer. Der etableres en del forsøgsprojekter med anvendelse af batteridrevne busser små busser er produktionsmodne og større busser forventes klar indenfor de kommende år. I Padova kører en egentlig sporbus, i princippet en trolleybus men med et spor i vejen i stedet for ledninger i luften. Både trolleybusser og sporbusser laves hybride, hvor et batteri oplades, så bussen kan køre et stykke uden at være strømforsynet. Anbefaling i forhold til Odense Der bør satses på anvendelsen af en bæredygtig løsning baseret på strøm. De nærmeste år vil vise, hvilke løsninger, der er mest produktionsrationelle. Brintbusserne kører bl.a. på Island.

25 25 Værktøjskasse Komfort **** Fleksibilitet ***** Sundhed ***** Oplevelser *** Bidrager til byliv **** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) **** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) *** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt **** Miljømæssigt bæredygtigt globalt **** Social bæredygtighed *** Økonomisk bæredygtighed *****

26 26 Værktøjskasse Kollektiv trafik rejsetid og rejsehastighed Funktion Rejsetiden er en væsentlig konkurrenceparameter, når der skal vælges transportform. Rejsetiden er afhængig af: afgangshyppigheden, fordi hyppige afgange giver stor fleksibilitet fremkommeligheden, jo hurtigere bussen kommer frem jo bedre er konkurrenceforholdet til bilen hvor hurtigt man kommer til stoppestedet Praktiske erfaringer I mange europæiske byer er der med succes lavet særlige prioriteringer for den kollektive trafik. I Odense har bybusserne de sidste par år haft dynamisk prioritering i lyssignalerne indenfor Ring 2. Det har medført en forbedring af rejsehastigheden på de trafiksvage tidsrum på 2 3 %. I myldretiden har der ingen målbar effekt været, og her er det nødvendigt med ændringer i gaderummets udformning. Der er mange løsningsmuligheder lige fra egentlige busbaner og busgader (Rapid Bus Transit) til f.eks. mindre ændringer af stoppestedsplaceringer i forhold til signalanlæg, så bussen slipper udenom køen. Forslag i forhold til Odense Den nye kollektive trafikplan skal implementeres fuldt ud. Flere steder vil bussens fremkommelighed øges i forhold til bilers adgang og fremkommelighed. Der skal udarbejdes en handlings og investeringsplan for de optimale løsninger på de store indfaldsveje. Der kan knyttes cykelparkering til stoppestederne. Busserne har prioritet i signalerne i Odense.

27 27 Værktøjskasse Komfort **** Fleksibilitet **** Sundhed *** Oplevelser **** Bidrager til byliv *** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) **** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) **** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt **** Miljømæssigt bæredygtigt globalt ** Social bæredygtighed **** Økonomisk bæredygtighed ***

28 28 Værktøjskasse Kollektiv trafik stoppesteder og terminaler Funktion Forholdene ved stoppesteder og terminaler har betydning for, hvor nemt tilgængelig kollektiv trafik er, og udseendet betyder meget for, hvordan borgerne oplever servicen. Det er vigtigt, at der er læ, trygt og f.eks. mulighed for cykelparkering. Praktiske erfaringer I København er terminalen ved Hovedbanegården et vellykket eksempel på, hvordan man fra hovedindgangen kommer direkte ud til den kollektive trafik. Det vil sige, at hvis man bare følger den almindelige menneskestrøm, ledes man automatisk til et stort udvalg af busforbindelser. Hamburg har f.eks. undersøgt, at man ofte har et godt ledesystem i den kollektive trafik, men forløbet brydes, når kunden skal det sidste lille stykke fra station/stoppested til endestationen eller skal skifte transportmiddel. I Gent har man udskiftet forældet stoppestedsudstyr 550 steder, som led i en reklamefinansieret løsning. Det har givet et stort løft. I Helsingborg ombygger man stoppestedernes ramper og adgangen til dem, så forholdene for f.eks. handicappede forbedres. Det sker i et særligt klassifikationssystem. Anbefaling i forhold til Odense Det undersøges om placeringen af den nuværende busterminal er optimal, eller den skal nytænkes i sammenhæng med kvarterplan og ombygningen af Østre og Vestre Stationsvej. I forbindelse med fornyelsen af aftalen om byudstyr skal udstyr ved stoppestederne søges opgraderet og udbredt som en del af en ny aftale. Adgangsforhold og indretning kan forbedres. Mulighed for cykelparkering og bycykler bør knyttes til konceptet. I Gent er der lavet markante forbedringer af stoppestederne.

29 29 Værktøjskasse Komfort **** Fleksibilitet *** Sundhed **** Oplevelser **** Bidrager til byliv ***** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) *** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) ***** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt **** Miljømæssigt bæredygtigt globalt *** Social bæredygtighed **** Økonomisk bæredygtighed ****

30 30 Værktøjskasse Kollektiv trafik takster Funktion Taksterne og takstsystemerne opfattes som en adgangsbarriere. I medierne er der ofte kritik af, at kollektiv trafik er alt for dyrt at bruge. Skandinaviske undersøgelser viser, at en kombination af lave takster og god service er vigtigt. Praktiske erfaringer Bustrafikken i Lund er succesfuld de har lave takster, realtidsinformationer og ned til 8 minutters drift. Testrejsere, som i dag bruger bil, tilbydes 1 måneds gratis buskort, hvilket har medført, at 40 % fortsætter med at benytte busserne. Passagertallet er steget med 5 % hvert af de sidste 8 år. Der satses på en 100 % stigning de næste 10 år. I Gent tilbydes der gratis natbusser fredag og lørdag nat. Unge imellem 12 og 14 år tilbydes et gratis buskort og vænnes således til at benytte kollektiv trafik. Årskort for voksne koster kr ,, hvilket er muligt, fordi regionen dækker 75 % af udgifterne til kollektiv trafik, og kollektiv trafik ses som et byudviklingsværktøj snarere end et forretningsområde. Forslag i forhold til Odense Der bør etableres forsøg med stærkt reducerede takster for udvalgte målgrupper og øget frekvens på udvalgte strækninger. Komfort **** Fleksibilitet *** Sundhed *** Oplevelser **** Bidrager til byliv ** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) ***

31 31 Værktøjskasse Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) **** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt *** Miljømæssigt bæredygtigt globalt ** Social bæredygtighed **** Økonomisk bæredygtighed ****

32 32 Værktøjskasse Kollektiv trafik information og teknologi Funktion En af kollektiv trafiks ulemper er, at den i vist omfang kræver planlægning. Kundens optimale planlægningsværktøj er IT, fordi det giver stor mulighed for meget detaljeret individuel tilrettelæggelse. Desuden giver moderne teknologi med stadig større udbredelse af hurtige trådløse netværk gode muligheder for, at kunden kan udnytte rejsetiden til andre ting. Praktiske erfaringer Undersøgelser viser, at et vigtigt element i forbindelse med rejsen er oplevelsen af kontrol. Derfor har man i mange byer konsekvent indført realtidsvisning, som det også sporadisk kan ses i Odense. Metro, trafikselskabet i Leeds, har lavet en meget flot løsning, hvor kunden via My Metro kan vælge lige nøjagtig den information han/hun ønsker og få aktuelle oplysninger om trafiksituationen. I Norden er der lavet mange informationsløsninger til mobiltelefoner, spændende fra fx Rejseplanen til mere lokale løsninger. I Odense har vi SMS dit stoppested. De fleste services har været på forsøgsbasis, og erfaringerne er, at nu virker teknologien, mens brugervenligheden og eksponeringen kan forbedres kraftigt. Odenses forsøg med Online bussen, hvor kunden kan gå på nettet, får aktuel information om omstigningsmuligheder, kan holde sig opdateret med nyheder osv. er blevet godt modtaget. Tilsvarende løsninger har fungeret i udenlandske systemer i flere år, og DSB kører også et aktuelt forsøg. Forslag i forhold til Odense Realtidsvisning udbygges til alle de centrale stoppesteder f.eks. via en ny byudstyrsaftale. De elektroniske søge og planlægningsværktøjer forbedres og individualiseres og Online busserne udbredes til hele Fyn.

33 33 Værktøjskasse Komfort ** Fleksibilitet **** Sundhed ** Oplevelser **** Bidrager til byliv ** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) ** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) **** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt *** Miljømæssigt bæredygtigt globalt *** Social bæredygtighed **** Økonomisk bæredygtighed *****

34 34 Værktøjskasse Kollektiv trafik organisering Funktion Planlægningen af kollektiv trafik foretages af FynBus med kommuner og region som bestillere og betalere. Kørslen udføres af entreprenører (vognmænd) på bruttokontrakter efter EU udbud Praktiske erfaringer Helsingborg og Lund har med stor succes gennemført projekter, hvor der er etableret partnerskaber mellem kommunen, trafikselskabet og entreprenøren. Regionen betaler via Skaanetrafikken for kørslen, kommunen tilvejebringer en optimal infrastruktur og entreprenøren, ARRIVA, varetager driften på kontrakt, udbudt efter forhandling, med et stort incitament til at forbedre kvalitet og brug. Der er opstillet meget operationelle præstationsmål for bustrafikken, der bygger på, at chaufføren er den vigtigste serviceambassadør. Information, markedsføring og køreplanlægning er fælles opgaver mellem parterne, og især i Helsingborg er det lykkedes at få borgerne involveret i partnerskabet. Både i Lund og Helsingborg er brugen af kollektiv trafik steget 30 % på få år. Forslag i forhold til Odense Der skal iværksættes projekter med ændret arbejdsdeling og et meget tæt samarbejde mellem aktørerne. Store forandringer kan i hvert fald indføres i forbindelse med næste udbud af kørslen i Bybus i Lund. Komfort **

35 35 Værktøjskasse Fleksibilitet **** Sundhed ** Oplevelser *** Bidrager til byliv ** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) *** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) **** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt *** Miljømæssigt bæredygtigt globalt *** Social bæredygtighed *** Økonomisk bæredygtighed *****

36 36 Værktøjskasse Letbaner Funktion Letbaner er en moderne variant af sporvogne, men med højere kapacitet, komfort og rejsehastighed. Letbanen er eldrevet og miljømæssigt god, den har et godt image og kan være identitetsskabende for byen. Erfaringer fra udlandet viser, at en letbane vil kunne tiltrække omkring 20 % flere kunder på en given rute i forhold til busdrift. Implementeres der samtidig flere begrænsninger og restriktioner på biltrafikken, vil der kunne opnås yderligere gevinster. Letbanen bør geografisk og køreplanmæssigt integreres fuldt ud med busser og tog for at opnå størst mulig gevinst. En letbane kan revitalisere de byområder, den betjener, og skal ses i sammenhæng med fremtidig byudvikling. Letbaner etableres typisk af hensyn til bymiljø og bæredygtighed. Praktiske erfaringer I Groningen planlægges en letbane fra stationen til hospitalet og universitetet. Århus er langt i planlægningsprocessen for etableringen af en letbane i tilknytning til banegården. Lund har igennem mange år analyseret mulighederne for etablering af en letbane, og for at synliggøre processen lånte de en sporvogn og kørte den til togstationen. I Gent er passagertallet med letbanen mere end fordoblet de seneste 6 år. De 3 letbanelinier betjener over halvdelen af kunderne i den kollektive trafik i Gent. Forslag i forhold til Odense Odense Byråd har principbesluttet at etablere en letbane. Det foreslås at foretage et forstudie med vurdering af mål, ruteføringer og passagergrundlag mv., mens den mere omfattende opgave organiseres. Første etape bør etableres således, at den så vidt muligt betjener banegården, bymidten, det planlagte nye universitetshospital, SDU og Rosengårdcentret. Der skal ses på muligheden for at etablere letbanen i tilknytning til motorvejen med Park & Ride. Siden kan andre bydele komme på tale. Letbanen kører forsigtigt igennem de gamle gader i Gent.

37 37 Værktøjskasse Komfort ***** Fleksibilitet *** Sundhed *** Oplevelser **** Bidrager til byliv **** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) **** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) ***** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt ***** Miljømæssigt bæredygtigt globalt **** Social bæredygtighed ***** Økonomisk bæredygtighed ***

38 38 Værktøjskasse Højhastighedstog Funktion I Danmark er der ikke langt imellem byerne, og egentlige højhastighedstog som i f.eks. Frankrig og Japan er ikke muligt. Det er dog teknisk muligt at øge hastigheden, så togpassagererne kan rejse hurtigere mellem Danmarks 6 største byer. Borgmestrene fra København, Århus, Odense, Ålborg, Esbjerg og Randers foreslår sammen med DSB en opfølgning på Infrastrukturkommissions anbefaling en hurtigere togforbindelse mellem de store byer. Der skal i så fald investeres i jernbaneskinner og signaler, så rejsetiden mellem hver af byerne reduceres til maksimum 1 time, og turen Århus København kan klares på 2 timer, og Ålborg København bliver 3 timer. Praktiske erfaringer Pendlingen med tog afhænger meget af den forbrugte tid. Århusområdet bliver indenfor acceptabel pendlerafstand fra Odense. Det vil dog virke i begge retninger, så både ind og udpendlingen fra Odense vil stige. Pendlingen vil også stige i forhold til København. For hovedstadsområdet er der dog fortsat mange steder, som ikke er stationsnære. Da jernbanebroen over Storebælt blev taget i brug steg antallet af rejser i tog markant i forhold til rejser i bil. Forslag i forhold til Odense Odense kan understøtte højhastighedstog med: Flere stationsnære boliger og arbejdspladser Hurtigere pendling til og fra stationen med bus og letbane Flere cykel p pladser ved stationen Bycykler

39 39 Værktøjskasse Komfort **** Fleksibilitet *** Sundhed **** Oplevelser **** Bidrager til byliv **** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) **** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) ***** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt ***** Miljømæssigt bæredygtigt globalt **** Social bæredygtighed **** Økonomisk bæredygtighed ***

40 40 Værktøjskasse Hyrevogne Funktion Hyrevogne udgør et fint supplement til cykler og kollektiv trafik. Samtidig bruges de også af bilejere i situationer, hvor de ikke har rådighed over egen bil, eller hvis de af forskellige grunde ikke ønsker at køre selv. Hyrevogne bruges også til patientkørsel og til skolebørn i særlig tilfælde. Såfremt hyrevogne i højere grad ses som et godt supplement til anden alternativ transport, kan det være med til at skabe et komplet transporttilbud. Praktiske erfaringer Da hyrevogne i Danmark er drevet privat indenfor rammerne af det lokale hyrevognsnævn har der ikke været tradition for at lave samarbejde med de kommunale forvaltninger. Taxier har ofte et større energiforbrug end de fleste privatbiler og vil derfor ikke umiddelbart fremstå som et miljøvenligt alternativ. I Odense er der dog lavet flere gode samarbejdsprojekter: I et projekt omkring øget samkørsel på Odense Universitetshospital blev der tilbudt fri taxakørsel på Fyn, såfremt den planlagte samkørsel ikke fungerede. I projektet med direkte personlig markedsføring af alternativ transport blev taxakørsel fremhævet som et godt supplement. Tilsvarende indgik taxikørsel som led i den transportpakke, som deltagerne fik i projektet Familien Bilfri med 132 familier. Konkret fik familierne en række gode tilbud, herunder 10 % rabat på taxakørsel og betaling ved hjælp af taxakort. I Odense Kommunes interaktive transportbudget på indgår også taxakørsel. Man kan således for eksempel erstatte kørsel i en privatbil med et miks af cykel, kollektiv trafik og taxakørsel og se hvilke økonomiske, miljømæssige og sundhedsmæssige gevinster der opnås. Endvidere er det en gevinst for mange cyklister, at taxaer i Odense medtager cykler for en beskeden merpris. Forslag i forhold til Odense Hyrevogne bør ses som en del af netværket af kollektiv trafik, og hyrevogne bør have adgang samme steder som busser, for eksempel på tværs af en zoneinddeling for almindelig biltrafik. Der er potentiale for et styrket samarbejde mellem kommunen og taxa vognmændene. Eksempelvis kan man overveje at: Diskutere muligheden for mindre energiforbrugende taxaer i Hyrevognsnævnet. Gøre kortere ture dyrere mens ture over cykelafstand gøres billigere.

41 41 Værktøjskasse Indføre fælles betalingskort for busser og taxaer. Indføre fælles taxaer hvor kunderne deles om prisen. Komfort ***** Fleksibilitet **** Sundhed *** Oplevelser **** Bidrager til byliv ** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) **** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) ***** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt **** Miljømæssigt bæredygtigt globalt **** Social bæredygtighed *** Økonomisk bæredygtighed ***

42 42 Værktøjskasse Funktion Valg af bil Mange trafikvaner lægges fast i flere år frem, når en familie vælger deres bil. Det gælder både i spørgsmålet om de vil have egen bil, eller om de i stedet vælger delebil. Og det gælder i forhold til, hvor økonomisk bilen er, og om den anvender benzin, diesel eller elektricitet. Det er muligt at påvirke mange borgere i valgsituationen i form af kampagner, og ved at lave konkrete tilbud, der begunstiger en form frem for en anden. Praktiske erfaringer Odense var foregangsby for delebiler i Danmark og har siden fulgt op med kampagnen Familien BilFri. Delebiler og elbiler har gratis parkering på alle kommunale p pladser. Hverken delebiler eller elbiler har nogen særlig udbredelse i Odense, men PR værdien er vigtig i forhold til borgernes medansvar. DONG Energy har netop lanceret et meget ambitiøst projekt for udbredelse af elbiler i Danmark, herunder et bredt net af ladestationer. Der satses på at benytte overskudsstrøm fra vindmøllerne om natten til en stor del af opladningen. Forslag i forhold til Odense Det foreslås, at Odense arbejder videre med nye aktiviteter, for eksempel: Ladestationer til elbiler Kampagner for delebiler Tilskud til partikelfiltre på små personbiler Rabat på p kort til biler med laveste CO 2 emission Kontakt til DONG med henblik på et konkret samarbejde

43 43 Værktøjskasse Delebiler favoriseres med gratis parkering i Odense. Komfort **** Fleksibilitet ***** Sundhed *** Oplevelser ***** Bidrager til byliv *** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) ***** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) **** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt *** Miljømæssigt bæredygtigt globalt ** Social bæredygtighed **** Økonomisk bæredygtighed ****

44 44 Værktøjskasse Funktion Kampagner og markedsføring af mobilitet Mobilitet er svært at kommunikere som begreb. Men ved at oplyse og markedsføre konkrete alternativer til bilerne vil mange ændre både holdning og adfærd. Praktiske erfaringer I Lund har de tilbudt såkaldte testrejsere, som i dag bruger bilen dagligt, 1 måneds gratis buskort. Det har vist sig, at 40 % fortsætter med at benytte busserne. I Gent er der gennemført mange kampagner for cykling og brug af kollektiv trafik f.eks. er bymidten nu for 3. år i træk blevet lukket for biltrafik på en bestemt dag for at give plads til deltagende cyklister i Gent Fiest. Odense har gennemført mange aktiviteter for at få flere til at cykle. Eksempelvis har Vi cykler til arbejde hvert år involveret deltagere, cykelkampagnen med CykelAnton havde deltagere, mens projektet med kørelys på cykler havde aktive deltagere. 84 % af indbyggerne synes, at Odense er en god cykelby. Den kollektive trafik i Odense er blevet markedsført med uddeling af paraplyer og vandflasker. Der er lavet en elektronisk rejseplanlægger, bybusser er forsynet med infoskærme og gratis internet, og passagererne har nu mulighed for at betale ved hjælp af en sms. Opdaterede oplysninger om næste bus og køreplaner kan hentes med mobiltelefonen. Disse tiltag understøtter den kollektive trafikplan og vil på sigt være med til at fastholde kunder og trække nye grupper til. Den personlige markedsføring rettet mod borgere har medført 9 % færre bilture og 55 % flere ture med kollektiv trafik blandt de kontaktede borgere. Forslag i forhold til Odense Det anbefales, at Odense fortsætter med at lave konkret nyskabende markedsføring af alternativ mobilitet. Der skal satses på specifikke målgrupper og ambitiøse deltagerantal. Der skal både fokuseres på kombinationen af forskellige transportmidler og på for eksempel cykling. Cykelkampagnen fra Gent henfører til vilde dyrs egenskaber med ordspillet vild med cykler.

45 45 Værktøjskasse Komfort ** Fleksibilitet *** Sundhed ***** Oplevelser ***** Bidrager til byliv **** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) *** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) ***** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt ***** Miljømæssigt bæredygtigt globalt *** Social bæredygtighed **** Økonomisk bæredygtighed *****

46 46 Værktøjskasse Prioriterede cykelruter Funktion Cykelruter kan give cyklisterne hurtige og direkte forløb, så cyklen opleves som det mest oplagte transportmiddel. Antallet af stop er kritisk for cyklister i byområder, og mentalt er det vigtigt, at cyklisterne føler sig højt prioriterede. Konkret anvendes en række virkemidler: Førgrønt for cyklister Grøn bølge for cyklister Ledelys og fartvisere som supplement til grøn bølge Cyklister undtaget ved forbud, ensretninger og signalregulerede T kryds Niveaufri passage for cyklister Praktiske erfaringer Siden 1988 har Odense haft cykelruter i centrum. Forløbet er siden blevet justeret, og der arbejdes på at færdiggøre en cykelring rundt om gågadeområdet. I forbindelse med cykelbyprojektet er der etableret en pendlerrute og grønne bølger til cyklister. Erfaringerne er stor tilfredshed blandt cyklisterne, mens rejsetiden kun forbedres marginalt. Odense har som en af de få byer oplevet fremgang i cykeltrafikken gennem mange år. Gent har lavet en række tilsvarende prioriteringer for cyklister, også med gode erfaringer. I Groningen findes der trafiksignaler, hvor cyklister får grønt lys i alle retninger og dermed 2 gange grønt pr. omløb. Den konsekvente prioritering af cyklister betyder, at i løbet af 10 minutter kommer en bil 1,6 kilometer, mens en cyklist kommer 2,4 kilometer. Forslag i forhold til Odense De nævnte virkemidler bør anvendes i væsentlig større omfang i Odense. Specielt passagen af Ring 2 giver store ventetider, og ideelt set bør der udføres tunneller under Ring 2. Tilsvarende kan den fremtidige stibro over jernbanen betyde et væsentligt løft for cykeltrafikken. Der kan laves forsøg med fælles fase for cyklister i alle retninger.

47 47 Værktøjskasse Stiunderføring i Gent, cyklister mod ensretningen i Odense og grønt i alle retninger i Groningen. Komfort **** Fleksibilitet ***** Sundhed **** Oplevelser ***** Bidrager til byliv ***** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) **** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) ***** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt **** Miljømæssigt bæredygtigt globalt *** Social bæredygtighed ***** Økonomisk bæredygtighed ****

48 48 Værktøjskasse Integrerede fodgænger og cykelområder Funktion Cykelruter kan i visse tilfælde integreres med fodgængerområder, hvis det sker med dæmpet hastighed og gensidige hensyn. Derved kan cyklisterne undgå omveje, og fodgængerne vil ikke så ofte opleve, at gaden virker for øde. Praktiske erfaringer Flere steder i Holland og Belgien ses der velfungerende strækninger, hvor cyklister og fodgængere integreres fint. Det kan bl.a. skyldes, at afstandene er små, og at cyklerne er til mere opretsidende kørsel derfor cykles der ofte langsommere end i Danmark. Siden 1988 har Odense haft cykelruter i centrum. Strækningen i Vestergade ved rådhuset blev siden nedlagt og flyttet, da fodgængere følte sig generede af de mange hurtigkørende cyklister. Kanten imellem fodgængerne og cyklisterne var kun 5 cm og skrå, således at ikke stedkendte kunne komme til at gå ud på cykelstien. Samme problem ses ikke på Klingenberg, hvor kanten er lodret. Forslag i forhold til Odense På udvalgte strækninger kan integration af cyklister og fodgængere bidrage positivt til at få velfungerende gader i bymidten, for eksempel den vestlige del af Vestergade. På den del af Thomas B. Thriges Gade, der lukkes for biltrafik, vil det også være velegnet med denne type løsning. Ved etablering af integrerede strækninger vil kampagner med fokus på hensigtsmæssig hastighed og adfærd være en god idé. Tidligere gik cykelruten over Flakhaven.

49 49 Værktøjskasse Komfort *** Fleksibilitet **** Sundhed **** Oplevelser **** Bidrager til byliv ***** Objektiv mobilitet (tidsforbrug, fart, antal skift mv.) *** Subjektiv mobilitet (kvalitetstid, behagelighed, nyttighed mv.) **** Miljømæssigt bæredygtigt lokalt **** Miljømæssigt bæredygtigt globalt *** Social bæredygtighed **** Økonomisk bæredygtighed ****

50 50 Værktøjskasse Cykelcentre Funktion Cykelcentre er nødvendige, når behovet for cykelparkering ikke kan løses med almindelige cykelstativer på jorden. Det er typisk ved togstationer, men andre centrale steder i tætbyområder kan også komme på tale. Der kan bygges et hus i flere etager eller centret kan placeres under jorden. Ofte benyttes 2 etages stativer for at optimere pladsanvendelsen. Det er naturligt at inkludere en eller flere services til cyklister: Cykelbutik Cykelværksted Luftpumper Drikkevand Musik Bagagebokse Videoovervågning Tilsyn, bevogtning og renholdelse Praktiske erfaringer I Groningen er der etableret et velfungerende cykelcenter ved togstationen til cykler. Münster har et cykelcenter med plads til cykler. Odense har plads til cykler fordelt på to cykelcentre. I Groningen er der også placeret cykelcentre andre steder end ved stationen. I Lund er der et cykelcenter ved stationen, hvor det tilhørende værksted er drevet som et beskæftigelsesprojekt. I Gent er der planlagt underjordiske cykelparkeringspladser i Forslag i forhold til Odense I Odense skal der ses på mulighederne for at realisere nye cykelcentre ved stationsområdet og ved gågaderne. Muligheden for etablering af et beskæftigelses eller integrationsprojekt bør undersøges.