TRAFIK OG MOBILITETSPLAN

Transkript

1 TRAFIK OG MOBILITETSPLAN VÆRKTØJSKASSE

2 ODENSE MAJ 2008 VÆRKTØJSKASSEN ER UDARBEJDET I APRIL 2008 AF: TTS, HOVEDKONSULENT FYNBUS BY- OG KULTURFORVALTNINGEN I SAMARBEJDE MED BORGMESTERFORVALTNINGEN, ODENSE KOMMUNE JUUL FROST, GRAFISK BEARBEJDNING

3 FORORD VÆRKTØJSKASSE KRITERIER 4 5 CENTRALE STORE P-PLADSER FORBUD MOD TUNG LASTBILTRAFIK HASTIGHEDSZONER ZONEOPDELING OG FORBUD MOD GENNEMKØRENDE TRAFIK FORBEDRING AF RINGGADEN TRAFIKLEDELSE MILJØZONER STØJDÆMPNING FREMME AF KOLLEKTIV TRAFIK KOLLEKTIV TRAFIK - TOG OG REGIONALE BUSSER - NYE DRIVMIDLER - REJSETID OG REJSEHASTIGHED - STOPPESTEDER OG TERMINALER - TAKSTER - INFORMATION OG TEKNOLOGI - ORGANISERING LETBANER HØJHASTIGHEDSTOG HYREVOGNE VALG AF BIL KAMPAGNER OG MARKEDSFØRING AF MOBILITET PRIORITEREDE CYKELRUTER INTEGREREDE FODGÆNGER OG CYKELOMRÅDER CYKELCENTRE BYCYKLER STUDENTERCYKLER PARK AND RIDE/BIKE FODGÆNGEROMRÅDER OG PLADSER SHARED SPACE ØKONOMISKE VIRKEMIDLER LOKALISERINGSPOLITIK KRYDSREFERERENDE DIAGRAM 71

4 TRAFIK OG MOBILITETSPLAN VÆRKTØJSKASSE Odense Kommune arbejder på en Trafik- og mobilitetsplan, som består af en 3 - trinsraket: En folder om Mobilitet i Odense. Denne Værktøjskasse. Selve Trafik - og mobilitetsplanen, som forventes at komme i offentlig høring i efteråret. Formålet med at arbejde med en 3-trinsraket er at få drøftet begreber som bæredygtighed, CO 2 reduktion, mobilitet, sundhed mv. som en overligger på den almindelige opfattelse af en trafikplan. Der skal en adfærdsændring til for at få trafikken reguleret, så det understøtter byrådets vision om fremtidens by, samtidig med at den enkelte bliver mere sund og opretholder høj mobilitet. Vigtige mål for den kommende Trafik- og mobilitetsplan er, at muliggøre skabelse af en sammenhængende midtby med bylivet i fokus, og at tilskynde til gang, cykling og kollektiv trafik set i et bæredygtighedsperspektiv. Værktøjskassen er et idekatalog, som skal bruges til at diskutere de udfordringer, muligheder og virkemidler, som kan kombineres i et kommende forslag til en plan. I det følgende er der kort redegjort for de vigtigste værktøjers funktion, erfaringer fra andre byer, samt forslag til hvordan de kan benyttes i Odense. Der er dog ikke taget stilling til, hvordan effekten eventuelt vil være ved en overflytning til Odense, da nationale, geografiske og tidsmæssige forskelle gør dette vanskeligt. Også kombinationen af de forskellige værktøjer har stor betydning. Nogle af de valgte elementers effekter vil kunne belyses ved brug af kommunens trafikmodel. Endelig er flere elementer reversible, dvs. at de kan fjernes igen eller justeres efter den ønskede effekt, f.eks. forbud og takster. Der beskrives først og fremmest tiltag om mobilitet for mennesker fra A til B og kun et par enkelte tiltag i forhold til varetransport. Kriterier For hvert værktøj, er opstillet kriterier, som er vigtige for at nå målet ud. Hvert kriterium er tildelt point fra 1 til 5, hvor 5 gives i tilfælde af, at det pågældende element fuldt ud opfylder ønsket om f.eks. en bedre sundhed. Der er tale om skøn, som kan danne grundlag for diskussioner, og ikke tale om dokumenterede facts. De forskellige begreber kan kort beskrives således: 4 4 VÆRKTØJSKASSE

5 KOMFORT handler om, at trafikanterne ønsker en komfortabel oplevelse, hvor de nemmest muligt kommer fra A til B uden skift og uden forsinkelser. God information kan også være med til at gøre rejsen mere komfortabel, og muligheden for at undgå at svede er også vigtig. FLEKSIBILITET er et nøglebegreb for de fleste, som ønsker at rejsen kan foretages uden planlægning og på alle tidspunkter. I forhold til kollektiv trafik, er det naturligvis flest mulige afgange, der er ønsket. Bruger man eget transportmiddel som bil og cykel er det også vigtigt, at få en mulighed for at parkere tæt på målet. SUNDHED er efterspurgt af mange. Hvis man cykler og går, er transporten sund i sig selv, mens det for bil og kollektiv trafik er vigtigt med lave emissioner og lavt støjniveau. Trafiksikkerhed hører også under begrebet sundhed. KOMFORT OPLEVELSER er vigtige for at trafikanterne oplever byen som interessant. Det FLEKSIBILITET kan være pæne gaderum eller, at man ser andre mennesker på gader og pladser. At se andre mennesker giver oplevelser, og trafik kan også give en oplevelse af puls i byen. Beplantning, byudstyr og kunst kan forbedre oplevelserne i byen. SUNDHED BIDRAGER TIL BYLIV betyder, at trafikken positivt eller negativt kan påvirke bylivet. Hvis der er store gener fra trafikken, vil der OPLEVELSER typisk være færre mennesker på gaderne og dermed et fattigere byliv. OBJEKTIV MOBILITET BIDRAGER TIL BYLIV omfatter de objektive data, der kan knyttes til mobiliteten. Det kan være trafikantens tidsforbrug, farten, antallet af skift mv. OBJEKTIV MOBILITET (TIDSFORBRUG, FART, ANTAL SKIFT MV.) SUBJEKTIV MOBILITET er de subjektive data, der kan knyttes til mobiliteten SUBJEKTIV dvs. de ting MOBILITET som opleves af trafikanten. Det kan være kvalitetstid, om transporttiden (KVALITETSTID,BEHAGELIGHED,NYTTIGHED opleves kort, behagelighed, nyttighed MV.) mv. MILJØMÆSSIGT BÆREDYGTIGT MILJØMÆSSIGT LOKALT BÆREDYGTIGT LOKALT er de forhold, hvor trafikken påvirker omgivelserne i lokalområdet. Det kan være påvirkning af plante- og dyreliv foruden den negative påvirkning MILJØMÆSSIGT af mennesker, BÆREDYGTIGT for eksempel GLOBALT støj og luftforurening. MILJØMÆSSIGT BÆREDYGTIGT GLOBALT er de forhold, hvor trafikken påvirker omgivelserne SOCIAL udenfor BÆREDYGTIGHED lokalområdet. Det kan være CO 2 udledninger og forbrug af fossile brændstoffer. ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED SOCIAL BÆREDYGTIGHED betyder, at der er transportmuligheder for alle. For eksempel er der hverken råd eller plads til at alle kører i bil til alle formål. Desuden er børn, ældre og handicappede i nogle tilfælde afskåret fra at benytte visse transportmidler. ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED handler om, at den samfundsmæssige værdi ikke må forringes som følge af trafikken. Der skal skabes flere værdier, end trafikken koster for den enkelte og for samfundet. MEDIAN VÆRKTØJSKASSE 5

6 CENTRALE STORE P-PLADSER Funktion Store p-pladser er nemmere at finde for bilisterne end mange små spredte pladser. Derudover er der flere fordele ved at samle mange pladser på et sted færre ramper og automater pr. bil etc. Nye centrale p-pladser vil typisk blive placeret under jorden, eventuelt som et fuldautomatisk anlæg med høj kapacitet. Nyanlæg betales typisk af private på baggrund af kommunens planlægning. I planlægningen vil kommunen ofte tilstræbe, at p-pladser etableres i kanten af det fodgængervenlige område og i direkte tilknytning til en ringgade. Der kan laves tidsbegrænsninger og licensordninger, som understøtter kundeparkering og besøgende, og hvor beboere favoriseres i forhold til indpendlere i bil. Praktiske erfaringer I Gent er p-pladserne placeret på få centrale lokaliteter. I Gent er der primært 10 store p-pladser, heraf er 6 offentlige. Samlet er der p-pladser i byen, heraf er 3000 underjordiske, og det tilstræbes at flest mulige samles på få lokaliteter. Siden 1994 har det været et krav, at nye p-pladser skal erstatte eksisterende p-pladser, som derved kan fjernes, og arealerne kan i stedet benyttes til aktive byrum. I Brügge er der indført en 4 timers tidsbegrænsning for at tilgodese kundeparkeringen, og for at tilskynde indpendlere til ikke at benytte bil, eller til at gå eller tage bussen fra kanten af midtbyen. Forslag i forhold til Odense Odense har mange mindre offentlige og private p-pladser. Flere af disse pladser kan erstattes af underjordiske anlæg i kanten af centrum, så centrale pladser kan omdannes til attraktive byrum. 6 6 VÆRKTØJSKASSE

7 MEDIAN KOMFORT FLEKSIBILITET SUNDHED OPLEVELSER BIDRAGER TIL BYLIV OBJEKTIV MOBILITET (TIDSFORBRUG, FART, ANTAL SKIFT MV.) SUBJEKTIV MOBILITET (KVALITETSTID,BEHAGELIGHED,NYTTIGHED MV.) MILJØMÆSSIGT BÆREDYGTIGT LOKALT MILJØMÆSSIGT BÆREDYGTIGT GLOBALT SOCIAL BÆREDYGTIGHED ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED VÆRKTØJSKASSE 7

8 FORBUD MOD TUNG LASTBILTRAFIK Funktion Tung lastbiltrafik kan være stærkt generende med støj og rystelser, særligt hvor gaderummene er smalle eller hvor der er mange gående og cyklister. Man kan hindre indkørende lastbiltrafik ved blot at skilte med en bestemt vægtgrænse. Disse grænser kan indføres gradvist over flere år, og bør af hensyn til de erhvervsdrivende varsles i god tid forinden. Det kan medvirke til, at de private vognmænd etablerer et varedistributions system, hvor der lastes om fra store lastbiler til mindre biler, som giver mindre støj og fylder mindre i gaderummene. Praktiske erfaringer I Gent er vigtige gaderum friholdt for bil kørsel. Odense har tidligere forsøgt at tilskynde erhvervslivet til at etablere et nyt distributionssystem med mindre lastvogne/varebiler i samarbejde med Cityforeningen mv. Erhvervslivet har imidlertid ingen økonomisk tilskyndelse hertil. 5 t Forslag til Odense Vægtgrænser for lastbiler bør gradvist indføres i den centrale bymidte i samarbejde med erhvervslivet. Det er vigtigt, at indførelsen af vægtgrænser varsles, så vognmændene har tid til at ændre distributionssystemet. 8 8 VÆRKTØJSKASSE

10 HASTIGHEDSZONER Funktion En 30 km/t zone kan implementeres alene med skiltning ikke lovligt i Danmark eller med kombination af skilte og hastighedsdæmpende foranstaltninger som f.eks. bump. Zonen giver en klar signalværdi om, at bilerne kun er bilister vil se en fordel i at køre ad andre ruter. eller 60 km/t, men man kan vælge at skilte dem til 40 km/t. Lav hastighed betyder også mindre støj og færre alvorlige ulykker. Praktiske erfaringer Mange byer i Nordeuropa har erfaringer med etablering af 30 km/t zoner. Groningen har 30 km/t zoner i næsten alle boligområder mest blot med skiltning og få bump. I Brügge viser nogle borgere deres tilfredshed med hastighedszonerne ved at opsætte kampagnelogoerne i vinduerne. 30 km/t zonerne er konsekvent skiltede og malede på vejene i Gent. Næsby Skibhusene Tarup Odense havn Vollsmose Bolbro Bymidten Munkemose Ejby Forslag til inddeling af Ring 2 med 30km/t zoner og 40km/t på de øvrige veje VÆRKTØJSKASSE I Odense er der som pilotprojekt udført 2 nye zoner i Bolbro og Korup, hvor antallet af bump er halveret i forhold til almindelige regler. Gennemsnitshastighederne falder typisk med 10 km/t. Resultaterne er afgørende for om samme principper kan anvendes andre steder. Forslag i forhold til Odense Inden for Ring 2 kan Odense med fordel omdannes til en zone med 40 km/t tog områderne afgrænset af større veje til 30 km/t zone. Det vil bidrage til fredeligere byrum. Udvalgte steder kan omdannes til shared space dvs. gader og kryds, hvor brugen af kantsten, lyssignaler mv. minimeres.

12 ZONEOPDELING OG FORBUD MOD GENNEMKØRENDE TRAFIK Funktion Formålet med en zoneopdeling af bymidten er, at reducere den gennem- Bilisterne får et system, hvor det bliver mere enkelt at komme til en p-plads, da vejvisningen kun kan foregå ad én rute. bilen. I mange tilfælde kan det implementeres hurtigt og nemt med skiltning. Praktiske erfaringer Løsningen er helt eller delvist implementeret i blandt andet Göteborg og i Groningen, hvor der er mange ensrettede veje. P Münster P Schloss Gent har indført forbuddene konsekvent i bymidten. Løsningen ses ofte sammen med et mere enkelt parkeringssystem med navngivne pladser, skiltning og forenklede takster. P Hallenbad P Theater Odense centrum, bortset fra Vindegade, hvor der er fri passage. Ved Pantheonsgade blev biler hindret gennemkørsel ved simpel skiltning. Zoneopdelingen er nem at kommunikere til bilisterne. DONAU VÆRKTØJSKASSE

13 VÆRKTØJSKASSE 13

14 Forslag i forhold til Odense Odense bør implementere en fuld zoneopdeling, der vil favorisere brugen DI NROOHNWLY WUD N F\NHOWUD N RJ JDQJ %\UnGHW KDU VnOHGHV ODYHW HQ principbeslutning om lukning af Thomas B. Thriges Gade og en lukning eller neddrosling af Østre Stationsvej. Tilsvarende bør ske med Vindegade. Zoneinddelingen vil skabe bedre sammenhæng i bymidten. Forbud mod gennemkørsel er meget billig og effektiv til implementering på ÀHUH JDGHU L 2GHQVH E\PLGWH 9LVVH VWHGHU NDQ GHW HWDEOHUHV VRP IRUO EHUHQ for en senere ombygning og sanering af gaderne. 'H WLGOLJHUH EHJUHEHU VRP &LW\ULQJHQ RJ GHQ XRI FLHOOH 5LQJ ò VNDO XGJn og skal ikke længere fremgå af kort og skiltning fremover vil de blot være adgangsveje til områder i bymidten. Vejene kan under ét betegnes som en del af parkeringsssøgeruten, analogt til betegnelsen i Gent. Ring 2 kan derfor betegnes som Ringgaden og Ring 3 betegnes som Ringvejen analogt til ringforbindelserne i Århus. P P as om Th Grøn løkk evej Østre Stationsvej B es rig Th Principskitse af forslag til fremtidig zoneopdeling i Odense VÆRKTØJSKASSE e ngen ofga Filos ad G P P

16 FORBEDRING AF RINGGADEN Funktion 'HQ HNVLVWHUHQGH 5LQJ NDQ IRUEHGUHV JUDGYLVW VnOHGHV DW ELOWUD NNHQ InU større mulighed for at køre rundt om bymidten. Praktiske erfaringer ej Mange andre byer har ringgader, der fungerer bedre end i Odense, f.eks. Groningen og Århus. I Odense er der igennem årene forbedret lidt på WUD NVLNNHUKHGHQ RJ IUHPNRPPHOLJKHGHQ IRU ELOHU Sn 5LQJ ib de ga hs Rismarksvej gade oc Ru gå K 5LQJYHMHQ L cukxv DÀDVWHU E\PLGWHQ IRU ELOWUD N Ejby ej Sk sev Næsbyvej gen hu sv Bo rd sv ej Nyborgvej rm ve lø K j ve is er nk j e ev os Hjallesvej ej Middelfartsv Tietgens Allé Mu Forslag i forhold til Odense Det skal vurderes nærmere, om følgende ændringer af ringgaden i Odense er hensigtsmæssige: VÆRKTØJSKASSE Forbud mod venstresving eller etablering af venstresvingsbaner ved Langelinie, Læssøegade og Hunderupvej. 7UD NOHGHOVH Sn KHOH 5LQJ PHG LQGE\JJHGH KHQV\Q WLO IRGJ QJHUH F\NOLVWHU RJ NROOHNWLY WUD N Eventuel udvidelse af Rismarksvej til 4 spor på langt sigt.

18 TRAFIKLEDELSE Funktion passer med byens planlægning. Det er ikke nødvendigvis samme hensyn som det, bilisterne er interesserede i. Formålet er typisk at forbedre miljøet Der kan være tale om ren vejvisning, forbud og advarsler på elektroniske skilte. Systemet kan endvidere styre lyssignalernes fordeling af grøntid til de forskellige svingretninger, og i avancerede systemer kan køresporenes retning ændres. På grund af strenge krav til pålideligheden kan der være tale om store investeringer. Vejdirektoratet anvender variabel vejvisning på udvalgte motorveje. Praktiske erfaringer kostbare udbygninger af infrastrukturen og samtidig få gevinster indenfor og i forbindelse med ombygningen af Ring 3 ved København. I Odense er der netop indført oplysninger om ledige p-pladser på hjemmesiden og som en SMS-tjeneste. De elektroniske p-skilte har fungeret i 15 år, men der er behov for mere præcise registreringer. Odense har 15 infostandere og infotavler, hvor der oplyses om kommende busafgange ud fra GPS oplysninger samme oplysninger kan også hentes ved en SMS-tjeneste. Forslag i forhold til Odense blive brug for varsling når broen på den kommende kanalforbindelse skal åbnes via skiltning og sendt til bilisterne via TMC. Der kan også tænkes nye løsninger til cyklister og passagerer i den kollektive GPS, TMC, SMS, Internet mv. idet her sker en rivende udvikling VÆRKTØJSKASSE

20 MILJØZONER Funktion Luftforurening med specielt mikroskopiske partikler udgør et stort problem. Partiklerne er kræftfremkaldende, men jo mindre dosis vi udsættes for, jo mindre risiko har vi for at blive syge. Partiklerne kommer fra dieselmotorer, SULP UW IUD ODVWELOHU RJ EXVVHU /RYHQ RP PLOM ]RQHU Q YQHU VSHFL NW 2GHQVH som et sted, hvor der må etableres en miljøzone, dvs. et område hvor de mest forurenende lastbiler forbydes adgang. Alternativet er at anvende nyere ODVWELOHU HOOHU DW HIWHUPRQWHUH HW SDUWLNHO OWHU Praktiske erfaringer /DVWELOHU PHG J\OGLJ miljøzonelicens er velkomne i E\PLGWHQ En miljøzone vil fjerne omkring 1/3 af den sundhedsfarlige partikeludledning. For de fem kommuner, der er omfattet af loven, forventes der samlet 1520 færre for tidlige dødsfald om året, foruden sparede sygedage, færre indlæggelser og færre astmaanfald mv. I Sverige og i Tyskland har der været miljøzoner en del år. Næsby Skibhusene Tarup Odense havn Vollsmose Bymidten Ejby Bolbro Munkemose Miljøzonen i Odense foreslås afgrænset af Ring 2 Forslag i forhold til Odense Der bør indføres en miljøzone i Odense for at få reduceret partikelforureningen. Ordningen vil samtidig være et klart signal om, at bymidten skal belastes mindre DI WUD N HQG L GDJ 'HW YLO Y UH PHVW KHQVLJWVP VVLJW RJ L RYHUHQVVWHPPHOVH med loven at placere grænsen ved Ring 2. Indførelse af miljøzoner skal varsles i 14 måneder inden den indføres VÆRKTØJSKASSE

22 STØJDÆMPNING Funktion Der er mulighed for at dæmpe støjen ved kilden i form af støjsvag asfalt. Hastigheden har også betydning. Alternativet er at dæmpe støjen ved hjælp af støjskærme eller støjisolerende vinduer. Praktiske erfaringer Støjdæmpende asfalt kan reducere støjen med op til 4 db(a) til gengæld er asfalten væsentlig dyrere i anlæg og drift. Støjskærm ved Herning opsat af Vejdirektoratet. Støjskærme er effektive, men er kun etableret få steder i Odense. De er typisk betalt af grundejerne. På Ørbækvej er en støjskærm dog betalt af daværende vejmyndighed, Fyns Amt. Odense Kommune overvejer at gennemføre et Forslag i forhold til Odense af støjdæmpende tiltag VÆRKTØJSKASSE

24 FREMME AF KOLLEKTIV TRAFIK Funktion alternativ til bilen, kræver det en række kvalitetsforbedringer. Det kan f.eks. være: A Hurtigere rejsetid B Betjening af større rejsemål C Høj frekvens D Høj komfort Praktiske erfaringer og ned til 8 minutters drift. Testrejsere, som i dag bruger bil dagligt, tilbydes 1 I Gent tilbydes der gratis natbusser fredag og lørdag nat. Unge imellem 12 og 14 år tilbydes et gratis buskort og vænnes således til at benytte kollektiv ANTAL ÅRLIGE PASSAGERER I GENT sporvogn trolleybus bus I alt VÆRKTØJSKASSE Forslag i forhold til Odense vil bussens fremkommelighed øges i forhold til bilernes adgang og fremkommelighed. Der bør etableres forsøg med stærkt reducerede takster for udvalgte målgrupper og øget frekvens på udvalgte strækninger kombineret med informationskampagner.

26 KOLLEKTIV TRAFIK TOG OG REGIONALE BUSSER Funktion liseringen på arbejdsmarkedet og koncentrationen af uddannelsessteder bliver pendlingen større og rejserne længere. muner. Praktiske erfaringer IC4 toget kommer snart til Odense. I mange europæiske lande satses der massivt og med succes på højhastighedstog, f.eks. X2000 systemet, som forbindelse mellem de store svenske byer. Samarbejdet mellem de 6 største danske byer har foreslået en opgradering af det danske togsystem, så der bliver forbindelse med høj frekvens og høj rejsehastighed (1 time København-Odense) mellem vækstcentrene. De nationale togsystemer understøttes af regionale og lokale nærbaner, løsning. I Aalborg har man understøttet nærbanen med et metrolignende system, der tilbyder højklasset busbetjening fra oplandsbyerne. Forslag i forhold til Odense Det forsøges at påvirke de statslige investeringer således at togdriften opgraderes. Det nationale jernbanesystem skal understøttes af en forbedring af Svendborgbanen, og de gamle planer om opgradering af lokal betjening øst-vest over Fyn skal revurderes. nabokommunerne forbedres markant VÆRKTØJSKASSE

28 KOLLEKTIV TRAFIK NYE DRIVMIDLER Funktion En traditionel bus kører på diesel, og det medfører at den støjer og forurener luften. Nye busser opleves typisk langt mere attraktive end ældre og bidrager til af deres passagerfremgang en total udskiftning af byens busser. Praktiske erfaringer I Reykjavik, Hamborg og Stockholm er der lavet forsøg med brændselscellebusser, men nogle eksperter vurderer, at egentlige produktionsmodne løsninger ligger noget ud i fremtiden. Forudsætningen er også, at brinten kan produceres ud fra vedvarende energi, for at der er tale om bæredygtig transport. Brintbusserne kører bl.a. på Island. I Helsingborg bruges biogas, der udvindes fra den lokale losseplads og suppleres med naturgas, indtil der er indgået aftaler med nærliggende storlandbrug om biogasleverancer. Der etableres en del forsøgsprojekter med anvendelse af batteridrevne busser små busser er produktionsmodne og større busser forventes klar indenfor de kommende år. I Padova kører en egentlig sporbus, i princippet en trolleybus men med et spor i vejen i stedet for ledninger i luften. Både trolleybusser og sporbusser laves hybride, hvor et batteri oplades, så bussen kan køre et stykke uden at være strømforsynet. Forslag i forhold til Odense Der bør satses på anvendelsen af en bæredygtig løsning baseret på strøm. De nærmeste år vil vise, hvilke løsninger, der er mest produktions-rationelle VÆRKTØJSKASSE

30 KOLLEKTIV TRAFIK REJSETID OG REJSEHASTIGHED Funktion Rejsetiden er en væsentlig konkurrenceparameter, når der skal vælges transportform. Rejsetiden er afhængig af: A B C Fremkommeligheden, jo hurtigere bussen kommer frem jo bedre er konkurrenceforholdet til bilen Hvor hurtigt man kommer til stoppestedet Busserne har prioritet i signalerne i Odense. Praktiske erfaringer I mange europæiske byer er der med succes lavet særlige prioriteringer for I Odense har bybusserne de sidste par år haft dynamisk prioritering i lyssignalerne indenfor Ring 2. Det har medført en forbedring af rejsehastig- målbar effekt været, og her er det nødvendigt med ændringer i gaderummets udformning. Der er mange løsningsmuligheder lige fra egentlige busbaner og busgader (Rapid Bus Transit) til f.eks. mindre ændringer af stoppestedsplaceringer i forhold til signalanlæg, så bussen slipper udenom køen. Forslag i forhold til Odense Flere steder vil bussens fremkommelighed øges i forhold til bilers adgang og fremkommelighed. Der skal udarbejdes en handlings- og investeringsplan for de optimale løsninger på de store indfaldsveje. Der kan knyttes cykelparkering til stoppestederne VÆRKTØJSKASSE

32 KOLLEKTIV TRAFIK STOPPESTEDER OG TERMINALER Funktion Forholdene ved stoppesteder og terminaler har betydning for, hvor nemt borgerne oplever servicen. Det er vigtigt, at der er læ, trygt og f.eks. mulighed for cykelparkering. Praktiske erfaringer I København er terminalen ved Hovedbanegården et vellykket eksempel på, Det vil sige, at hvis man bare følger den almindelige menneskestrøm, ledes man automatisk til et stort udvalg af busforbindelser. I Gent er der lavet markante forbedringer af stoppestederne. Hamburg har f.eks. undersøgt, at man ofte har et godt ledesystem i den fra station/stoppested til endestationen eller skal skifte transportmiddel. I Gent har man udskiftet forældet stoppestedsudstyr 550 steder, som led i en I Helsingborg ombygger man stoppestedernes ramper og adgangen til dem, så forholdene for f.eks. handicappede forbedres. Det sker i et særligt Forslag i forhold til Odense Det undersøges om placeringen af den nuværende busterminal er optimal, eller den skal nytænkes i sammenhæng med kvarterplan og ombygningen af Østre og Vestre Stationsvej. I forbindelse med fornyelsen af aftalen om byudstyr, skal udstyr ved stoppestederne søges opgraderet og udbredt som en del af en ny aftale. Adgangsforhold og indretning kan forbedres. Mulighed for cykelparkering og bycykler bør knyttes til konceptet VÆRKTØJSKASSE

34 KOLLEKTIV TRAFIK TAKSTER Funktion Taksterne og takstsystemerne opfattes som en adgangsbarriere. I medierne undersøgelser viser, at en kombination af lave takster og god service er vigtigt. Praktiske erfaringer og ned til 8 minutters drift. Testrejsere, som i dag bruger bil, tilbydes 1 I Gent tilbydes der gratis natbusser fredag og lørdag nat. Unge imellem 12 og 14 år tilbydes et gratis buskort og vænnes således til at benytte kollektiv byudviklingsværktøj snarere end et forretningsområde. Forslag i forhold til Odense Der bør etableres forsøg med stærkt reducerede takster for udvalgte målgrupper og øget frekvens på udvalgte strækninger VÆRKTØJSKASSE

36 KOLLEKTIV TRAFIK INFORMATION OG TEKNOLOGI Funktion Kundens optimale planlægningsværktøj er IT, fordi det giver stor mulighed for meget detaljeret individuel tilrettelæggelse. Desuden giver moderne teknologi med stadig større udbredelse af hurtige trådløse netværk gode muligheder for, at kunden kan udnytte rejsetiden til andre ting. Praktiske erfaringer Undersøgelser viser, at et vigtigt element i forbindelse med rejsen er oplevelsen af kontrol. Derfor har man i mange byer konsekvent indført realtidsvisning, som det også sporadisk kan ses i Odense. via My Metro kan vælge lige nøjagtig den information han/hun ønsker og få I Norden er der lavet mange informationsløsninger til mobiltelefoner, spændende fra Rejseplanen til mere lokale løsninger. I Odense har vi SMS dit stoppested. teknologien, mens brugervenligheden og eksponeringen kan forbedres kraftigt. Odenses forsøg med Online-bussen, hvor kunden kan gå på nettet, får aktuel information om omstigningsmuligheder, kan holde sig opdateret med nyheder osv. er blevet godt modtaget. Tilsvarende løsninger har fungeret i udenlandske Forslag i forhold til Odense Realtidsvisning udbygges til alle de centrale stoppesteder f.eks. via en ny byudstyrsaftale. De elektroniske søge- og planlægningsværktøjer forbedres og individualiseres og Online-busserne udbredes til hele Fyn VÆRKTØJSKASSE

38 KOLLEKTIV TRAFIK ORGANISERING Funktion region som bestillere og betalere. Kørslen udføres af entreprenører (vognmænd) på bruttokontrakter efter EUudbud. Praktiske erfaringer Helsingborg og Lund har med stor succes gennemført projekter, hvor der er en optimal infrastruktur og entreprenøren, ARRIVA, varetager driften på kontrakt, udbudt efter forhandling, med et stort incitament til at forbedre kvalitet og brug. bygger på, at chaufføren er den vigtigste serviceambassadør. Information, markedsføring og køreplanlægning er fælles opgaver mellem parterne, og især i Helsingborg er det lykkedes at få borgerne involveret i partnerskabet. Forslag i forhold til Odense Der skal iværksættes projekter med ændret arbejdsdeling og et meget tæt samarbejde mellem aktørerne. Store forandringer kan i hvert fald indføres i forbindelse med næste udbud af kørslen i VÆRKTØJSKASSE

40 LETBANER Funktion Letbaner er en moderne variant af sporvogne, men med højere kapacitet, komfort og rejsehastighed. Letbanen er eldrevet og miljømæssigt god, den har et godt image og kan være identitetsskabende for byen. fuldt ud med busser og tog for at opnå størst mulig gevinst. En letbane kan revitalisere de byområder, den betjener, og skal ses i sammenhæng med fremtidig byudvikling. Letbaner etableres typisk af hensyn til bymiljø og bæredygtighed. Letbanen kører forsigtigt igennem de gamle gader i Gent. Praktiske erfaringer I Groningen planlægges en letbane fra stationen til hospitalet og universitetet. Århus er langt i planlægningsprocessen for etableringen af en letbane i tilknytning til banegården. Lund har igennem mange år analyseret mulighederne for etablering af en letbane, og for at synliggøre processen lånte de en sporvogn og kørte den til togstationen. I Gent er passagertallet med letbanen mere end fordoblet de seneste 6 år. i Gent. Forslag i forhold til Odense Odense Byråd har principbesluttet at etablere en letbane. Det foreslås at foretage et forstudie med vurdering af mål, ruteføringer og passagergrundlag mv., mens den mere omfattende opgave organiseres. Første etape bør etableres således, at den så vidt muligt betjener banegården, bymidten, det planlagte nye universitetshospital, SDU og Rosengårdcentret. Der skal ses på muligheden for at etablere letbanen i tilknytning til motorvejen med Park & Ride. Siden kan andre bydele komme på tale VÆRKTØJSKASSE

42 HØJHASTIGHEDSTOG Funktion I Danmark er der ikke langt imellem byerne, og egentlige højhastighedstog som i f.eks. Frankrig og Japan er ikke muligt. Det er dog teknisk muligt at øge hastigheden, så togpassagererne kan rejse hurtigere mellem Danmarks seks største byer. Borgmestrene fra København, Århus, Odense, Ålborg, Esbjerg og Randers foreslår sammen med DSB en opfølgning på Infrastrukturkommissions anbefaling en hurtigere togforbindelse mellem de store byer. Der skal i så fald investeres i jernbaneskinner og signaler, så rejsetiden mellem hver af byerne reduceres til maksimum 1 time, og turen Århus - København kan klares på 2 timer, og Ålborg København bliver 3 timer. Praktiske erfaringer Pendlingen med tog afhænger meget af den forbrugte tid. Århusområdet bliver indenfor acceptabel pendlerafstand fra Odense. Det vil dog virke i begge retninger, så både ind- og udpendlingen fra Odense vil stige. Pendlingen vil også stige i forhold til København. For hovedstadsområdet er der dog fortsat mange steder, som ikke er stationsnære. Da jernbanebroen over Storebælt blev taget i brug steg antallet af rejser i tog markant i forhold til rejser i bil. Forslag i forhold til Odense Odense kan understøtte højhastighedstog med: Flere stationsnære boliger og arbejdspladser Hurtigere pendling til og fra stationen med bus og letbane VÆRKTØJSKASSE

44 HYREVOGNE Funktion bruges de også af bilejere i situationer, hvor de ikke har rådighed over egen bil, eller hvis de af forskellige grunde ikke ønsker at køre selv. Hyrevogne bruges også til patientkørsel og til skolebørn i særlig tilfælde. Såfremt hyrevogne i højere grad ses som et godt supplement til anden alternativ transport, kan det være med til at skabe et komplet transporttilbud. Praktiske erfaringer Da hyrevogne i Danmark er drevet privat indenfor rammerne af det lokale hyrevognsnævn, har der ikke været tradition for at lave samarbejde med de privatbiler og vil derfor ikke umiddelbart fremstå som et miljøvenligt alternativ. I et projekt omkring øget samkørsel på Odense Universitetshospital blev der tilbudt fri taxakørsel på Fyn, såfremt den planlagte samkørsel ikke fungerede. I projektet med direkte personlig markedsføring af alternativ transport blev taxakørsel fremhævet som et godt supplement. Tilsvarende indgik taxikørsel som led i den transportpakke, som deltagerne taxakort. I Odense Kommunes interaktive transportbudget på indgår også taxakørsel. Man kan således fx. erstatte kørsel i en privatbil med miljømæssige og sundhedsmæssige gevinster der opnås. Endvidere er det en gevinst for mange cyklister, at taxaer i Odense medtager cykler for en beskeden merpris. Forslag i forhold til Odense have adgang samme steder som busser, fx. på tværs af en zoneinddeling kommunen og taxa-vognmændene. Eksempelvis kan man overveje at: Diskutere muligheden for mindre energiforbrugende taxaer i billigere VÆRKTØJSKASSE Indføre fælles betalingskort for busser og taxaer. Indføre fælles taxaer hvor kunderne deles om prisen.

46 VALG AF BIL Funktion Det gælder både i spørgsmålet om de vil have egen bil, eller om de i stedet vælger delebil. Og det gælder i forhold til, hvor økonomisk bilen er, og om den anvender benzin, diesel eller elektricitet. Det er muligt at påvirke mange borgere i valgsituationen i form af kampagner, og ved at lave konkrete tilbud, der begunstiger en form frem for en anden. Praktiske erfaringer Delebiler favoriseres med gratis parkering i Odense. Odense var foregangsby for delebiler i Danmark og har siden fulgt op med kampagnen Familien BilFri. Delebiler og elbiler har gratis parkering på alle kommunale p-pladser. Hverken delebiler eller elbiler har nogen særlig udbredelse i Odense, men PR-værdien er vigtig i forhold til borgernes medansvar. DONG Energy har netop lanceret et meget ambitiøst projekt for udbredelse af elbiler i Danmark, herunder et bredt net af ladestationer. Der satses på at benytte overskudsstrøm fra vindmøllerne om natten til en stor del af opladningen. Forslag i forhold til Odense Det foreslås, at Odense arbejder videre med nye aktiviteter, for eksempel: Ladestationer til elbiler Kampagner for delebiler Rabat på p-kort til biler med laveste CO 2 emission Kontakt til DONG med henblik på et konkret samarbejde VÆRKTØJSKASSE

48 KAMPAGNER OG MARKEDSFØRING AF MOBILITET Funktion Mobilitet er svært at kommunikere som begreb. Men ved at oplyse og markedsføre konkrete alternativer til bilerne vil mange ændre både holdning og adfærd. Praktiske erfaringer I Lund har de tilbudt såkaldte testrejsere, som i dag bruger bilen dagligt, busserne. egenskaber med ordspillet vild I Gent er der gennemført mange kampagner for cykling og brug af kollektiv bestemt dag for at give plads til deltagende cyklister i Gent Fiest. Eksempelvis har Vi cykler til arbejde hvert år involveret deltagere, cykelkampagnen med CykelAnton havde deltagere, mens projektet synes, at Odense er en god cykelby. bybusser er forsynet med infoskærme og gratis internet, og passagererne har nu mulighed for at betale ved hjælp af en sms. Opdaterede oplysninger om næste bus og køreplaner kan hentes med mobiltelefonen. Disse tiltag kunder og trække nye grupper til. borgere. Forslag i forhold til Odense Det anbefales, at Odense fortsætter med at lave konkret nyskabende og ambitiøse deltagerantal. Der skal både fokuseres på kombinationen af forskellige transportmidler og på f.eks. cykling VÆRKTØJSKASSE

50 PRIORITEREDE CYKELRUTER Funktion Cykelruter kan give cyklisterne hurtige og direkte forløb, så cyklen opleves som det mest oplagte transportmiddel. Antallet af stop er kritisk for cyklister i byområder, og mentalt er det vigtigt, at cyklisterne føler sig højt prioriterede. Konkret anvendes en række virkemidler: A B C Førgrønt for cyklister Grøn bølge for cyklister Ledelys og fartvisere som supplement til grøn bølge D Cyklister undtaget ved forbud, ensretninger og signalregulerede T- kryds mod ensretningen i Odense og grønt i alle retninger i Groningen. E Niveaufri passage for cyklister Praktiske erfaringer Siden 1988 har Odense haft cykelruter i centrum. Forløbet er siden blevet justeret, og der arbejdes på at færdiggøre en cykelring rundt om gågadeområdet. I forbindelse med cykelbyprojektet, er der etableret en pendlerrute og grønne bølger til cyklister. Erfaringerne er stor tilfredshed blandt cyklisterne, mens rejsetiden kun forbedres marginalt. Odense har som Gent har lavet en række tilsvarende prioriteringer for cyklister, også med gode erfaringer. og dermed 2 gange grønt pr. omløb. Den konsekvente prioritering af cyklister betyder, at i løbet af 10 minutter kommer en bil 1,6 kilometer, mens en cyklist kommer 2,4 kilometer. Forslag i forhold til Odense De nævnte virkemidler bør anvendes i væsentlig større omfang i Odense. Specielt passagen af Ring 2 giver store ventetider, og ideelt set bør der udføres tunneller under Ring 2. Tilsvarende kan den fremtidige stibro over med fælles fase for cyklister i alle retninger VÆRKTØJSKASSE

52 INTEGREREDE FODGÆNGER OG CYKELOMRÅDER Funktion Cykelruter kan i visse tilfælde integreres med fodgængerområder, hvis det sker med dæmpet hastighed og gensidige hensyn. Derved kan cyklisterne undgå omveje, og fodgængerne vil ikke så ofte opleve, at gaden virker for øde. Praktiske erfaringer Flere steder i Holland og Belgien ses der velfungerende strækninger, hvor er små, og at cyklerne er til mere opretsiddende kørsel derfor cykles der ofte langsommere end i Danmark. Flakhaven. Siden 1988 har Odense haft cykelruter i centrum. Strækningen i Vestergade af de mange hurtigkørende cyklister. Kanten imellem fodgængerne og cyklisterne var kun 5 cm og skrå, således at ikke stedkendte kunne komme til at gå ud på cykelstien. Samme problem ses ikke på Klingenberg, hvor kanten er lodret. Forslag i forhold til Odense På udvalgte strækninger kan integration af cyklister og fodgængere bidrage positivt til at få velfungerende gader i bymidten, f.eks. den vestlige del af vil det også være velegnet med denne type løsning. Ved etablering af integrerede strækninger vil kampagner med fokus på hensigtsmæssig hastighed og adfærd være en god idé VÆRKTØJSKASSE

54 CYKELCENTRE Funktion Cykelcentre er nødvendige, når behovet for cykelparkering ikke kan løses med almindelige cykelstativer på jorden. Det er typisk ved togstationer, men andre centrale steder i tætbyområder kan også komme på tale. Der kan benyttes 2-etages stativer for at optimere pladsanvendelsen. I Groningen er der både et A B C D E F G Cykelbutik Cykelværksted Luftpumper Drikkevand Musik Bagagebokse Videoovervågning H Tilsyn, bevogtning og renholdelse Praktiske erfaringer I Groningen er der etableret et velfungerende cykelcenter ved togstationen til cykler. Münster har et cykelcenter med plads til cykler. Odense har plads til cykler fordelt på to cykelcentre. I Groningen er der også placeret cykelcentre andre steder end ved stationen. I Lund er der et cykelcenter ved stationen, hvor det tilhørende værksted er drevet som et beskæftigelsesprojekt. I Gent er der planlagt underjordiske cykelparkeringspladser i Forslag i forhold til Odense I Odense skal der ses på mulighederne for at realisere nye cykelcentre ved stationsområdet og ved gågaderne. Muligheden for etablering af et beskæftigelses- eller integrationsprojekt bør undersøges VÆRKTØJSKASSE

56 BYCYKLER Funktion Bycykler fungerer som et supplement til almindelige private cykler. Da de busstoppesteder og ved omstigningspladser for bilister. Praktiske erfaringer bycykler i København og Århus cyklerne er af lav kvalitet og er kun på gaden i sommerhalvåret. I andre europæiske byer er bycyklerne et væsentlig Paris, og London planlægger et endnu større projekt. Bruxelles er en blandt mange Forslag i forhold til Odense byudstyr som busskure mv. I Odense kan bycyklerne målrettes en række områder og brugere: Ture imellem centrum og store uddannelsesinstitutioner (SDU, Ture i centrum fra stationen og fra store parkeringskældre Det vurderes, at Odense har behov for ca. 500 bycykler, fordelt på 30 - gåafstand på 400 meter fra større mål. Virksomheder skal kunne købe sig ind i systemet med egne stationer og cykler, der indgår i den samlede pulje af bycykler VÆRKTØJSKASSE

58 STUDENTERCYKLER Funktion en bil. Favorable tilbud om studentercykler, eventuelt inkl. fri service, kan få Praktiske erfaringer Gent har lavet et samarbejde med de højere læreanstalter og universitetet omkring cykeludlejning til studerende. Cyklerne tilbydes inklusiv service til 32 euro/år, og der er cykler i høj kvalitet på gaden. Projektet er koblet sammen med indførelse af betalt bilparkering ved læreanstalterne. sjældent på grund af den karakteristiske farve. Forslag i forhold til Odense Det skal overvejes, om der skal laves et tilsvarende tilbud i Odense, eller om kampagner for at få de studerende til at benytte egne cykler er mere velegnet. Projektet vil også afhænge af, om der tilbydes bycykler i Odense VÆRKTØJSKASSE

60 PARK AND RIDE/BIKE Funktion anlæggene i direkte tilknytning til motorvejen. Ordningen er speciel attraktiv, letbane. Elektroniske skilte med oplysninger om kommende busafgange er også vigtige. Hvis der er tale om betalingsparkering, kan man vælge at tillade, at Omstigning til cykler er utraditionelt, men for mange bilister vil den individuelle løsning blive vægtet højt, da ventetiden derved forsvinder. Praktiske erfaringer skiltning til Park- & Ride anlæggene. I Groningen har de Park and Ride med brugere hvert år. Det virker, fordi der er kø på vejene og på grund af de høje parkeringstakster i bymidten - Ved Brügge station er der indsat et antal mindre citybusser, der kører med høj frekvens. Parkeringsbilletten kan bruges i citybussen. Hvor Svendborgmotorvejen støder til Ørbækvej er der en nyetableret omstigningsplads for bilpendlere. Planen er at knytte busdrift og cykelparkerings faciliteter til pladsen, eventuelt suppleret med en tankstation med offentlige toiletter. Forslag i forhold til Odense cykelparkering til private cykler og med kampagner for foldecykler. Placeringer kan f.eks. være ved Rugårdsvej/Åløkke Alle og ved Hjallesevej/Munkerisvej. Hvis dette falder heldigt ud, bør der etableres tilsvarende løsninger for de øvrige placeringsmuligheder: Tilslutninger langs motorvejen Jernbanestationer Store p-pladser Centrale busstoppesteder VÆRKTØJSKASSE

62 FODGÆNGEROMRÅDER OG PLADSER Funktion Gågaderne blev opfundet for ca. 40 år siden for at sikre rolige og trygge forhold for fodgængere i midtbyen. Det viste sig at øge butikkernes omsætning og er stort set bilfrie, mens der udvalgte steder kan tillades busser, letbane og cyklister. I bymidten er der særlige krav om tilgængelighed for alle, herunder ældre og handicappede. Praktiske erfaringer Alle større byer i Nordeuropa har i dag gågader der medfører en væsentlig forbedring af bymidten. I Odense er Kongensgade over 2 etaper blevet til gågade. Gågadernes udstrækning og kvalitet har vist sig som et kvalitativt modsvar til butikscentrene i forstæderne. I Vestergade i Odense skaber en bod liv i gaden. Forslag til Thomas B. Thriges Gade i Odense Forslag i forhold til Odense Der er behov for udvikling af pladser og for udvikling af et stort fodgængervenligt område med gader og pladser af forskellig karakter, mens der kun er sammenhæng i bymidten. Det er væsentligt at styrke svage forbindelser som fx. Søndergade og at skabe nye forbindelser og sammenhænge i midtbyen. Det foreslås at: At differentiere pladsernes brug, udformning og stemning. Stationsvej. ved Thomas B. Thriges Gade. At opgradere Nørregade som historisk handelsgade VÆRKTØJSKASSE Flere gågader og pladser trænger til en renovering af belægning og byudstyr, hvilket vil øge anvendelsen og kvaliteten af den oplevelse man får.

64 SHARED SPACE Funktion Shared Space betyder, at en gade eller et kryds gøres mindre funktionsopdelt, det vil sige, at der er mindre opdeling i fortove, cykelstier og kørebaner, og at Formålet er at reducere ulykkestallet og alvorligheden af ulykkerne. Det sker ved at sænke hastigheden markant og ved at ændre regelbaseret adfærd til hinanden. hensigtsmæssigt. Praktiske erfaringer Skvaldertorget i Nordköping er et meget velfungerende eksempel på shared space. Lege- og opholdsgader i Holland og Danmark er gode eksempler på Shared gader med op til biler i døgnet, hvor der er anvendt tilsvarende principper. I Nordköping ses Skvaldertorget som et gennemført eksempel på Shared Space, som er grundig evalueret. omkring biler i døgnet. Klosterbakken ved Eventyrhaven er et andet godt eksempel. Brug af højrevigepligt i boligområder indeholder også elementer af den tænkning som indgår i Shared Space-begrebet. Forslag i forhold til Odense Det gælder særligt der, hvor der er mange cyklister og mange krydsende fodgængere. Gader som Nørregade, Søndergade, Østre Stationsvej og Vindegade, er alle mulige at omdanne til Shared Space. På Østre Stationsvej bør der kigges på den kommende plads ved Rugårdsvej, ud for den fremtidige stibro over jernbanen og ved busterminalen VÆRKTØJSKASSE

Vis mere