Kontraktpligtige non-food afgrøder Vejledning og blanketter Opkøbere og forarbejdere

Transkript

1 Kontraktpligtige non-food afgrøder Vejledning og blanketter Opkøbere og forarbejdere Oktober 2000 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv

2 INDHOLDSFORTEGNELSE A. Indledning... 3 A1. Vejledninger om non-food... 3 A2. Definitioner... 4 A3. Non-food med kontraktpligt... 4 B. Kontrakt... 5 B1. Tidsfrister... 5 B2. Indsendelse af kontrakt... 5 B3. Afgrøder slutanvendelse... 5 B4. Kontraktens indhold... 6 B5. Forventet udbytte... 6 B6. Flerårige afgrøder med kontraktpligt... 6 B7. To-årige afgrøder... 6 B8. Krav til markstørrelse... 6 B9. Krav til udsæd af raps... 6 C. Levering... 7 C1. Repræsentativt udbytte... 7 C2. Leveringspligt... 7 C3. Høst- og leveringserklæring... 7 C4. Gårdoplagring af helsæd... 8 C5. Udbetaling af støtte... 8 D. Ændringer... 9 D1. Kontrakt... 9 D2. Producentskifte... 9 D3. Slutprodukter... 9 E. Sikkerhed E1. Sikkerhedsstillelse E2. Flerårige afgrøder E4. Frigivelse af sikkerhed...10 E5. Salg til andre lande...10 E6. Overtagelse af sikkerhed...10 F. Forarbejdning...12 F1. Slutprodukter...12 F2. Biprodukter af oliefrø...12 F3. Forarbejdning...14 F4. Forarbejdningsoplysninger...14 F5. Ændring af slutanvendelse...14 G. Indberetning opkøber og mellemh G1. Forarbejdningsoplysninger...15 G2. Opkøber mængder...15 G3. Mellemhandler mængder...16 H. Indberetning forarbejder...17 I. Regnskab opkøbere og mellemh...18 I1. Opkøbers regnskabspligt...18 I2. Mellemhandlers regnskabspligt...18 I3. Kontrol...18 J. Regnskabspligt forarbejdere...19 J1. Kontrol...19 K. Sanktion...20 L. Blanketter...21 L1. Ansøgningsnummer...21 L2. Stregkodemærkat...21 Stikordsregister...22 Bilag Godkendte råvarer (afgrøder med kontraktpligt)... Bilag 1 Godkendte slutprodukter... Bilag 2 Krav til non-food kontrakten... Bilag 3 Krav til udsæd af raps- og rybsfrø... Bilag 4 Beregning af standardvægt... Bilag 5 Retsregler... Bilag 6 T5-kontroleksemplar... Bilag 7 Non-food blanketter Non-food kontrakt, rapsfrø... NF-formular 1A Non-food kontrakt, andre afgrøder... NF-formular 1B Følgeseddel til non-food levering... NF-formular 2 Ændring eller annullering af kontrakt... NF-formular 3A Anmodning om ændring af leveringspligt... NF-formular 3B Høst- og leveringserklæring... NF-formular 4 Overtagelse af non-food kontrakt... NF-formular 5 Modtagelse af non-food produkter fra producenter... NF-formular 6 Salg af non-food produkter... NF-formular 7 Salg af non-food produkter i leveringskæde... NF-formular 8 Anmodning om frigivelse af sikkerhed... NF-formular 9 Anmodning om overførsel af sikkerhed til forarbejder... NF-formular 10 Indberetning af standardvægt... NF-formular 11 Køb af non-food produkter til forarbejdning... NF-formular 12 Indberetning om forarbejdning af non-food afgrøder... NF-formular 13 Indberetning om slutforarbejdning af non-food olie... NF-formular 14 Denne vejledning er udgivet af: Direktoratet for FødevareErhverv, Kampmannsgade 3, 1780 København V, tlf , fax Internet: dffe@dffe.dk, ISBN Kopiering og mangfoldiggørelse af direktoratets vejledninger er tilladt uden indhentning af tilladelse. Indholdet må citeres med kildeangivelse. 2

3 INDLEDNING A. Indledning EU yder støtte til producenter af visse markafgrøder. For at opnå støtte til mere end 17,62 ha skal producenten udtage en del af sine støtteberettigede marker. Der ydes støtte til de udtagne marker. I stedet for at braklægge de udtagne marker, kan en producent dyrke afgrøder til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til fødevarer eller foder (non-food produkter). Hektarstøtte ydes med samme sats som til braklagte marker. Der udbetales dog ikke støtte til udtagne arealer, der dyrkes med sukkerroer, jordskokker eller cikorierødder til non-food formål. Hvis en producent ønsker at dyrke afgrøder til non-food produktion på udtagne marker, kan der vælges mellem to ordninger med hver sit regelsæt: flerårige afgrøder uden kontraktpligt og afgrøder med kontraktpligt. A1. Vejledninger om non-food Retsreglerne (EU-forordninger, love og bekendtgørelser) for non-food ordningen fremgår af bilag 6. Regelsættet for non-food ordningen er nærmere beskrevet i følgende vejledninger: Kontraktpligtige non-food afgrøder. Vejledning og blanketter. Producenter. Kontraktpligtige non-food afgrøder. Vejledning og blanketter. Opkøbere og forarbejdere. Non-food afgrøder uden kontraktpligt. Vejledning for producenter. I denne vejledning gennemgås alene ordningen for kontraktpligtige afgrøder, dvs. et- og flerårige afgrøder som umiddelbart kan anvendes til fødevarer eller foderbrug. Bilag 1 indeholder en liste over godkendte afgrøder. Den anden ordning for flerårige afgrøder uden kontraktpligt er beskrevet i en særlig vejledning. Vigtigt! Denne vejledning beskriver en lang række detailbestemmelser. Opkøber bør især være opmærksom på følgende: at kontrakter er rettidigt indgået kontrakter indgået for sent bliver afvist, at raps- og rybsfrø overholder kravene til udsæd, at kontrakter vedr. vinterafgrøder skal være modtaget i Direktoratet for FødevareErhverv senest den 31. januar i høståret, og kontrakter vedr. vårafgrøder skal være modtaget senest sidste frist for ansøgning om hektarstøtte, at ændringer af kontrakter sker i overensstemmelse med reglerne, at sikkerheden er stillet senest sidste frist for ansøgning om hektarstøtte, at oplysninger om modtagne mængder og om forarbejdningsprocessen indsendes rettidigt, samt at der foretages de fornødne indberetninger, og der føres et regnskab efter de fastsatte betingelser herfor. Erfaringsmæssigt er der hvert år ansøgere og opkøbere, der lider store tab på grund af, at det omfattende regelsæt ikke overholdes. 3

4 INDLEDNING A2. Definitioner I non-food ordningen anvendes nedenstående definitioner: Producent: Den enkelte landbrugsproducent (fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer), der søger om hektarstøtte, og som producerer nonfood afgrøder på udtagne arealer. Opkøber: Den fysiske eller juridiske person (eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer), der har underskrevet en kontrakt med en producent om dyrkning af non-food afgrøder på udtagne arealer. Første-forarbejdningsvirksomhed: Virksomheden som foretager forarbejdningen af råvaren med henblik på at fremstille et eller flere mellemprodukter, som skal forarbejdes til godkendte slutprodukter. Forarbejdningsvirksomhed: Virksomheden som foretager forarbejdningen af råvaren med henblik på at fremstille et eller flere godkendte slutprodukter. A3. Non-food med kontraktpligt Ordningens hovedtræk Reglerne for afgrøder med kontraktpligt kan beskrives i følgende hovedtræk: Der skal rettidigt være indgået kontrakt (NFformular 1A eller 1B) mellem producent og opkøber. Kopi af kontrakten skal rettidigt indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv. Den dyrkede afgrøde (råvare) skal være omfattet af bilag 1. Der udbetales ikke støtte til udtagne arealer, der dyrkes med sukkerroer, jordskokker og cikorierødder. Råvaren skal anvendes til fremstilling af et af de slutprodukter, der er nævnt i bilag 2. Bemærk dog, at der i Danmark er særlige regler for afbrænding af korn og oliefrø i kraftværker. Den økonomiske værdi af non-food produkter skal være højere end værdien af eventuelle biprodukter, som anvendes til fødevarer og foder. Værdiopgørelsen skal udarbejdes på basis af priser ab fabrik i det foregående produktionsår. Opkøber og forarbejdningsvirksomhed skal føre et særligt regnskab over non-food produkter. Den opkøber, der har tegnet kontrakt med en producent, skal stille en sikkerhed på 250 Euro pr. hektar udtaget areal, hvorpå der dyrkes non-food afgrøder med kontraktpligt. Producenten skal indsende en samlet høst- og leveringserklæring (NF-formular 4) til Direktoratet for FødevareErhverv. Opkøber skal indsende oplysninger om modtagne mængder (NF-formular 6) til Direktoratet for FødevareErhverv. Råvaren skal være forarbejdet til et godkendt slutprodukt senest den 31. juli i det andet år efter høståret. De krav, som stilles til en producent, er omtalt i en separat vejledning Kontraktpligtige nonfood afgrøder. Vejledning og blanketter. Producenter. Denne separate vejledning omtaler bl.a. reglerne vedr. ændringer af kontrakten. Opkøbere bør også være bekendt med denne vejledning. De kan få yderligere oplysninger om godkendte afgrøder og godkendt slutanvendelse hos Direktoratet for FødevareErhverv. Der er mange betingelser, der skal overholdes ved kontraktpligtig non-food produktion. Hvis en producent ikke overholder alle betingelserne, kan det pågældende areal ikke anerkendes som udtaget areal efter ordningen om hektarstøtte. Dette bevirker, at hektarstøtten bortfalder helt eller delvist. Hvis udtagningspligten herefter ikke er opfyldt, reduceres eller bortfalder støtten også for de dyrkede marker med støtteberettigede afgrøder. Direktoratet for FødevareErhverv har desværre konstateret, at der hvert år er producenter, opkøbere og forarbejdere, der lider store tab på grund af, at det omfattende regelsæt for kontraktpligtig non-food produktion ikke overholdes. 4

5 KONTRAKT B. Kontrakt B1. Tidsfrister Der skal indgås kontrakt mellem producent og opkøber. Til dette formål skal anvendes en standardkontrakt udarbejdet af Direktoratet for FødevareErhverv (NF-formular 1A og 1B). Non-food kontrakter skal være indgået: Vinterafgrøder: senest den 31. januar i høståret. Vårafgrøder: senest ved ansøgningsfristens udløb. En kontrakt for vinterafgrøde, som er indgået efter den 31. januar i høståret, er ugyldig efter non-food ordningen. Arealet, der er omhandlet i kontrakten, kan dog stadig anvendes til non-food produktion, hvis det ompløjes og tilsås med en vårafgrøde, forudsat at der rettidigt indgås en ny non-food kontrakt for vårafgrøden. En kontrakt for vårafgrøde, som er indgået indtil 25 dage efter ansøgningsfristen, kan alligevel godkendes efter reglerne for forsinket ansøgning. Den forsinkede kontrakt medfører imidlertid, at hele ansøgningen om hektarstøtte bliver betragtet som for sent modtaget. Konsekvensen heraf er, at hele hektarstøtten samt eventuelle kvægpræmier på grundlag af de anmeldte foderarealer nedsættes med 1% for hver arbejdsdag, kontrakten er modtaget for sent. Samtidig fortaber opkøberen 15% af sikkerheden. Er en kontrakt underskrevet efter de nævnte frister betragtes den, som ugyldig i forhold til nonfood ordningen. B2. Indsendelse af kontrakt Opkøber skal sende en kontrakt, således at den er modtaget i Direktoratet for FødevareErhverv: Vinterafgrøder: senest den 31. januar i høståret. Vårafgrøder: senest på fristen for ansøgning om hektarstøtte. Er kontrakten indgået kort før de nævnte datoer bør kontrakten straks fremsendes pr. telefax ( eller ), således at den modtages rettidigt i Direktoratet for FødevareErhverv. Originalen skal indsendes umiddelbart efter afsendelsen af faxen. Ved indsendelse af kontrakter skal der vedlægges en liste over de indsendte kontrakter. Kopi af denne liste skal opbevares hos opkøber i 5 år. Hvis en kontrakt, der er rettidigt underskrevet, modtages i Direktoratet for FødevareErhverv efter de angivne frister, inddrages 15% af sikkerheden hos opkøber. Dette beløb er pr. 1. juni 2000 beregnet til 280 kr. pr. ha, se endvidere kapitel E. Bemærk endvidere, at den fulde sikkerhed skal være stillet senest på fristen for ansøgning om hektarstøtte, og at 31. maj i høståret er sidste frist for udsåning af afgrøden. B3. Afgrøder slutanvendelse Der kan kun indgås kontrakter for afgrøder, som er omfattet af bilag 1. Der udbetales ikke støtte til udtagne arealer, der dyrkes med sukkerroer, jordskokker og cikorierødder. Afgrøden skal anvendes til fremstilling af et af de slutprodukter, der er nævnt i bilag 2. Bemærk dog, at det indtil videre ikke er tilladt at afbrænde korn og oliefrø i kraftværker i Danmark, med mindre der foreligger en skriftlig tilladelse fra Energistyrelsen. Opkøber skal inden en kontrakts indgåelse have taget stilling til hvilke slutprodukter, non-food afgrøden skal forarbejdes til, da afgrødens slutanvendelse skal anføres i kontrakten. Læs nærmere i kapitel F. Forarbejdning. Opkøberen har ansvaret for, at en kontrakt er rettidigt indsendt. 5

6 KONTRAKT B4. Kontraktens indhold Krav til en kontrakts indhold er beskrevet i bilag 3. Producenten har ansvaret for, at kontrakten er korrekt udfyldt. B5. Forventet udbytte I en non-food kontrakt skal det forventede udbytte anføres. Mængden skal være repræsentativ for afgrøden på den pågældende egn, men kan ikke være mindre end følgende: Udbytte Afgrøde kg/ha Vårraps Vinterraps Vårkorn (havre, vårhvede og vårbyg) Rug og triticale Vinterbyg Vinterhvede Helsæd af modent vårkorn Helsæd af modent vinterkorn Gul sennep Bitter lupin Ærter Hvis en kontrakt omhandler andre afgrøder end de nævnte, kan De kontakte Direktoratet for FødevareErhverv for nærmere oplysninger om mindsteudbytte. B6. Flerårige afgrøder med kontraktpligt Flerårige afgrøder, der kan anvendes til foder eller fødevarer, er også omfattet af ordningen med kontraktpligt. Hvis en kontrakt omfatter buske, stauder, græs, kløver, lucerne eller andre flerårige afgrøder, skal kontrakten som udgangspunkt omhandle alle de år, hvor afgrøden høstes. Hvis en afgrøde er sået eller plantet andet halvår, skal kontrakten være indgået senest den 31. jannuar i høståret. Hvis en kontrakt omfatter afgrøder, der sås eller plantes fra den 1. januar til den 31. maj, skal kontrakten være indgået senest på fristen for ansøgning om hektarstøtte for det pågældende år. Kontrakten skal fra starten indgås for det åremål, hvor afgrøden forventes dyrket. Ved udløb kan kontraktens varighed forlænges. Dette skal ske senest ved ansøgningsfristens udløb i det første høstår, hvor kontrakten fortsættes, og kopi af kontrakten med forlængelse skal indsendes af opkøber til Direktoratet for FødevareErhverv. B7. To-årige afgrøder For to-årige afgrøder, der ikke giver et udbytte i første dyrkningsår gælder følgende undtagelser fra non-food reglerne: kontrakten skal være indgået senest på de datoer, der er nævnt i afsnit B1 i det første dyrkningsår, halvdelen af sikkerheden skal stilles i 1. dyrkningsår, mens den resterende sikkerhed skal stilles 2. år, der skal ikke indsendes høst- og leveringserklæring (NF-formular 4) og modtageerklæring (NF-formular 6) i 1. høstår. Øvrige betingelser skal opfyldes som ved andre typer afgrøder. B8. Krav til markstørrelse En non-food mark skal være mindst 0,30 ha. Mindre marker kan dog anvendes, hvis de er varigt afgrænsede med f.eks. veje, mure, hegn, skel o.l., som forhindrer sammenlægning med andre marker. En non-food mark skal desuden være mindst 20 meter bred i halvdelen af sin længste side. B9. Krav til udsæd af raps Ved dyrkning af raps og rybs som non-food afgrøder må der kun anvendes sorter, der er optaget på EU s fællessortsliste for landbrugsplanter, og sorterne er påvist at være dobbeltlave (se bilag 4), som anvendes i forbindelse med ordningen vedrørende hektarstøtte. Der kan ikke anvendes sorter under afprøvning eller forsøg, som ikke er optaget på sortslisten. Listen over navne på godkendte sorter er under stadig revision. 6

7 LEVERING C. Levering C1. Repræsentativt udbytte Direktoratet for FødevareErhverv fastsætter hvert år inden høst et repræsentativt non-food udbytte for det pågældende år. Det repræsentative udbytte bliver fastsat for følgende afgrøder: korn (dog ikke korn høstet som helsæd i storballer), raps, rybs og solsikke. Det repræsentative udbytte fastsættes særskilt for henholdsvis vinterog vårafgrøder. Producent og opkøber vil inden udgangen af juli måned i høståret modtage besked om det repræsentative udbytte for den pågældende høst for de relevante afgrøder. Der fastsættes et repræsentativt udbytte for hele landet under hensyn til følgende: Generelle vejrforhold, som har påvirket det meste af landet. Det optimale niveau for gødskning og sprøjtning er mindre ved dyrkning af non-food afgrøder. Non-food afgrøder dyrkes ofte på jorde med lidt ringere bonitet end de jorde, der dyrkes med afgrøder på almindelige vilkår. C2. Leveringspligt En producent skal altid levere hele den høstede afgrøde fra de udtagne arealer, der er omfattet af en kontrakt. Dette gælder også, selvom høsten overstiger det repræsentative udbytte. Afgrøder med repræsentativt udbytte Hvis kontrakten omfatter korn (dog ikke korn høstet som helsæd i storballer), raps, rybs eller solsikke, skal producenten mindst levere en mængde, der svarer til det repræsentative udbytte for den pågældende afgrøde. Dette kan indebære, at producenten, for at opfylde leveringspligten, skal supplere non-food leverancen med tilsvarende afgrøder fra ikke-udtagne arealer. Opkøber skal på baggrund af den indvejede mængde, vandindhold og urenheder beregne standardvægten af producentens levering efter den metode, som fremgår af bilag 5. Er den mængde, som en producent har høstet og leveret, omregnet til standardvægt efter formlen i bilag 5 mindre end det repræsentative udbytte, skal producenten, for at undgå sanktioner, foretage en supplerende levering med en tilsvarende afgrøde dyrket på arealer, som ikke er udtaget. Høstes mere end det repræsentative udbytte, skal hele den høstede afgrøde leveres som non-food afgrøde. Afgrøder uden repræsentativt udbytte For andre afgrøder skal den leverede mængde mindst svare til det forventede udbytte, der er anført i kontrakten. Konstaterer en producent efter høst, at det ikke har været muligt at høste den forventede mængde afgrøde, skal der gives en præcis og detaljeret begrundelse for årsagen til det lavere høstudbytte. Er der f.eks. tale om misvækst, skal producenten forklare, hvad der har ført til misvæksten. Dette skal ske på høst- og leveringserklæringen (NF-formular 4). Nedsættelse af leveringspligt Direktoratet for FødevareErhverv kan i særlige tilfælde nedsætte leveringspligten for korn, raps, rybs og solsikke. Sådanne særlige tilfælde kan for eksempel være lokalt betingede vejrforhold, haglskade, sandflugt, skadedyrsangreb eller dårligt såbed. Se nærmere i vejledningen Kontraktpligtige nonfood afgrøder. Vejledning og blanketter. Producenter. C3. Høst- og leveringserklæring Leveringstidspunkt En producent skal levere råvaren til opkøber senest den 15. oktober i høståret. Hvis der er tale om rodfrugter eller andre sent høstede afgrøder, kan Direktoratet for FødevareErhverv fastsætte en senere dato. Følgeseddel Med hver leverance skal der til opkøber afleveres en følgeseddel til non-food levering (NF-formular 2), således at opkøber kan indveje, registrere 7

8 LEVERING og oplagre råvaren på korrekt vis. På leveringssedlen skal det oplyses, om producenten har leveret al råvaren af den pågældende type. Indsendelse af høst- og leveringserklæring Straks efter at producenten har leveret sidste del af råvaren til opkøber, skal producenten udfylde og indsende en høst- og leveringserklæring (NFformular 4) til Direktoratet for FødevareErhverv. Samtidig med underretningen om det repræsentative udbytte vil producenten modtage en fortrykt høst- og leveringserklæring fra Direktoratet for FødevareErhverv. Lavt høstudbytte I forbindelse med lavere høstudbytte end forventet kan Direktoratet for FødevareErhverv i særlige tilfælde efter en konkret vurdering tillade, at leveringspligten nedsættes med indtil 10% i forhold til det repræsentative udbytte. Sådanne særlige tilfælde kan for eksempel være lokalt betingede vejrforhold (regn, hagl, storm, tørke), sandflugt, skadedyr, indtrængende fugle eller dyrevildt eller andre begivenheder, der er indtruffet uafhængigt af producentens vilje før eller under høsten. Se også vejledningen Kontraktpligtige non-food afgrøder. Vejledning og blanketter. Producenter. C4. Gårdoplagring af helsæd Ved høst af helsæd i storballer er det muligt at oplagre storballerne, og indsende høst- og leveringserklæring på baggrund af en anslået vægt inden råvaren (storballerne) fysisk er leveret til opkøber. I så fald skal mængden af råvarer anslås ved at gange antallet af storballer med gennemsnitsvægten af hver storballe. Gennemsnitsvægten kan beregnes ud fra den faktiske vægt af minimum 1% af ballerne, dog mindst 2 baller. Når der er sket indberetning til Direktoratet for FødevareErhverv af anslået vægt, skal den fortsatte oplagring af råvaren ske på opkøbers ansvar og risiko. Ved endelig levering skal den nøjagtige vægt fastslås og bogføres af opkøber. C5. Udbetaling af støtte Opkøber bør være opmærksom på, at der er visse betingelser for udbetaling af hektarstøtte til en producent, som opkøber / forarbejdningsvirksomhed skal opfylde, se nærmere i kapitel H. Se også afsnit E1 i vejledningen Kontraktpligtige non-food afgrøder. Vejledning og blanketter. Producenter. 8

9 Æ NDRINGER D. Ændringer D1. Kontrakt Hvis en producent: ønsker at ændre arealet, ønsker at omså afgrøden pga. udvintring, ikke mener at kunne opfylde sin leveringspligt, skal kontrakten ændres eller annulleres. Se nærmere i kapitel D og G i vejledningen Kontraktpligtige non-food afgrøder. Vejledning og blanketter. Producenter, samt bagsiden af NF-formular 3A og NF-formular 3B. D2. Producentskifte Ved overtagelse før den 31. maj i høståret af en bedrift, hvorpå der dyrkes non-food afgrøder, skal den nye producent sammen med den tidligere producent og opkøberen underskrive og indsende en overtagelseserklæring (NF-formular 5). Ved producentskifte af en hel bedrift efter den 31. maj i høståret, kan en særlig producentskifteerklæring vedrørende hektarstøtte anvendes. Denne erklæring skal i så fald underskrives af den nye og tidligere producent samt opkøber. Blanketten kan fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv eller i det lokale rådgivningscenter. Se endvidere vejledningerne Producentskifte. Hektarstøtte. Erklæring og vejledning samt Producentskifte. Hudyrspræmier. Erklæring og vejledning. D3. Slutprodukter Opkøber kan efter at råvaren (afgrøden) er modtaget hos denne ændre slutanvendelsen af råvaren (se nærmere kapitel F). Ved producentskifte efter ansøgningsfristen, men inden den 31. maj i høståret, skal denne blanket kun indsendes, hvis den nye producent allerede har indsendt ansøgning om hektarstøtte. 9

10 SIKKERHED E. Sikkerhed E1. Sikkerhedsstillelse Opkøber eller forarbejder (dvs. den virksomhed, der har underskrevet kontrakten) skal over for Direktoratet for FødevareErhverv stille en sikkerhed. Sikkerheden udgør 250 Euro pr. ha. Den skal beregnes ud fra dagskursen, som er gældende på det tidspunkt, hvor sikkerheden stilles. Pr. 1. juni 2000 udgjorde sikkerheden kr./ha. Sikkerheden skal være stillet senest ved fristen for ansøgning om hektarstøtte i det pågældende år. Opkøber skal derfor inden ovennævnte frist meddele Direktoratet for FødevareErhverv, hvorledes sikkerheden stilles. Sikkerheden skal stilles enten som: deponering af kontanter hos Direktoratet for FødevareErhverv, selvskyldnerkaution, garantistillelse, eller deponering af kontanter hos et pengeinstitut (sikringskonto). En producent kan ikke få udbetalt hektarstøtte, før sikkerheden er stillet. E2. Flerårige afgrøder Ved dyrkning af flerårige afgrøder med kontraktpligt skal der ligeledes stilles sikkerhed senest på fristen for ansøgning om hektarstøtte i det pågældende år. Sikkerhed stilles for et år ad gangen. Hvis afgrøden er forarbejdet inden ansøgningsfristen næste år, frigives sikkerheden ikke, men videreføres til næste høstår, dog med undtagelse af det sidste høstår, hvor sikkerheden kan frigives efter endt forarbejdning. Hvis forarbejdningen afsluttes efter ansøgningsfristen i året efter høst, skal der stilles yderligere sikkerhed for det nye høstår. E4. Frigivelse af sikkerhed Sikkerheden frigives efter konkret anmodning fra opkøberen (eller forarbejderen, hvis denne har overtaget sikkerheden, se nedenfor). Anmodningen skal indsendes på NF-formular 9. Frigivelse af sikkerhed kan dog først finde sted, når Direktoratet for FødevareErhverv har modtaget dokumentation for slutforarbejdning fra myndighederne i det land, hvor slutforarbejdningen har fundet sted. Hvis sikkerhed ønskes frigivet efterhånden som forarbejdning finder sted, skal opkøber henføre de forarbejdede mængder direkte til navngivne kontrakter, således at frigivelse kan relateres til antal hektar i de enkelte kontrakter, samt oplyse det samlede antal hektar, som den forarbejdede mængde vedrører. Da frigivelse af sikkerhed forudsætter, at slutforarbejdningen har fundet sted, skal opkøber holde sig orienteret om forløbet af forarbejdningen hos mellemhandler, førsteforarbejder og slutforarbejder. Hvis loftet for biprodukter er overskredet (jf. afsnit F2), og der dermed er krav om anvendelse af en del af biprodukterne til non-food formål, skal disse biprodukter ligeledes være forarbejdet inden frigivelse af sikkerheden kan finde sted (se endvidere Kapitel F og K). E5. Salg til andre lande Råvarer, mellemprodukter og biprodukter, der sendes til videre forarbejdning i et andet EUmedlemsland, skal ledsages af et T5-kontroleksemplar. Non-food slutprodukter, der sendes til et tredieland via et andet EU-medlemsland skal under transporten i EU ledsages af et T5-kontroleksemplar. Der henvises i den forbindelse til bilag 7 i denne vejledning og til artikel 8 i nonfood forordningen og til Kommissionens forordning (EF) nr. 2454/93. E6. Overtagelse af sikkerhed Den sikkerhed, som opkøber har stillet, kan frigives, når råvaren er leveret til første forarbejdningsvirksomheden, og myndigheden i opkøbers medlemsland har modtaget bevis for, at første forarbejdningsvirksomhed har stillet en tilsvarende sikkerhed over for myndigheden i sit medlemsland. 10

11 SIKKERHED En sådan overtagelse af sikkerhedsstillelse kan både ske inden for et medlemsland og mellem forskellige medlemslande. Ønsker en dansk opkøber at benytte denne mulighed, skal opkøber, efter at have indgået bindende aftale med første forarbejdningsvirksomhed, fremsende en anmodning til Direktoratet for FødevareErhverv om overdragelse af sikkerhedsstillelsen på NF-formular 10. Denne anmodning skal ledsages af en liste over samtlige nonfood kontrakter, som er omfattet af leverancen. Eksempel En dansk opkøber har leveret råvarer til en tysk forarbejdningsvirksomhed, og har i den forbindelse aftalt med forarbejdningsvirksomheden, at sikkerhedsstillelsen skal overgå til denne. I et sådant tilfælde skal den danske opkøber sende en liste til forarbejdningsvirksomheden over de non-food kontrakter, som leverancen omfatter. Denne liste sendes tillige til Direktoratet for FødevareErhverv med en anmodning om, at der udarbejdes en oversigt over den stillede sikkerhed. Denne oversigt vil Direktoratet for FødevareErhverv sende til de tyske myndigheder, som efter anmodning fra den tyske forarbejdningsvirksomhed kan oplyse virksomheden om størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles i Tyskland. Når Direktoratet for FødevareErhverv efterfølgende fra de tyske myndigheder har modtaget bevis for, at sikkerheden er stillet i Tyskland, vil Direktoratet for FødevareErhverv frigive den tilsvarende sikkerhed i Danmark. 11

12 FORARBEJDNING F. Forarbejdning Afgrøden skal anvendes til fremstilling af et af de slutprodukter, der er nævnt i bilag 2. Slutproduktet skal anføres i kontrakten. Opkøber skal inden, han indgår kontrakt, have taget stilling til hvilke slutprodukter, non-food afgrøden skal forarbejdes til, da afgrødens slutanvendelse skal anføres i kontrakten. F1. Slutprodukter Råvaren skal forarbejdes til et produkt, som er anført i bilag 2. Rapsfrø vil typisk blive forarbejdet til teknisk olie, KN-kode Rå rapsolie anerkendes ikke som et slutprodukt. Det er således en betingelse, at der af olien fremstilles et produkt, som ikke kan anvendes til foder eller fødevarer. Kompost er et godkendt slutprodukt (KN-kode ). Uforarbejdet halm eller strå fx. til tækkearbejder er ikke godkendt slutprodukt (KN-kode ). Bemærk, at det indtil videre ikke er tilladt at afbrænde korn og oliefrø i kraftværker i Danmark, med mindre der foreligger en skriftlig tilladelse fra Energistyrelsen. Afbrænding Afbrænding af non-food produkter til energiformål er en godkendt slutanvendelse (jf. bilag 2). Det er i Danmark ikke tilladt at brænde visse landbrugsafgrøder (som f.eks. korn og raps) i kraftværker. Derimod kan non-food korn afbrændes i mindre fyringsanlæg (dvs. fyringsanlæg med varmekapacitet på under 0,25 MW) under følgende betingelser: afgrøden denatureres efter en metode, som er godkendt af Direktoratet for FødevareErhverv, kornet skal anvendes til afbrænding i et fyr, som er egnet til afbrænding af ubehandlet korn, kommunen skal forinden konsulteres i hvert enkelt tilfælde, om hvorvidt det denaturerede korn kan afbrændes på det pågældende anlæg, Plantedirektoratet underrettes om denatureringen senest 5 arbejdsdage før denatureringen finder sted, denatureringen foretages af en godkendt opkøber, alle forpligtelser efter non-food ordningen, overholdes, herunder pligten til at føre regnskab samt pligten til at holde non-food afgrøder adskilt fra andre afgrøder, og der foretages en afregning af de handlede varer mellem de involverede parter. Direktoratet for FødevareErhverv kan godkende at opkøberen foretager vejning og denaturering på gården ved hjælp af et gennemløbsanlæg. Følgende denatureringsmiddel er godkendt: 0,0125% farve (Doracryl sort, Azotriphenylmethan) 0,0625% IPA, isopropylalkohol 0,5% dieselolie resten korn. Miljøstyrelsen har overfor Direktoratet for FødevareErhverv tilkendegivet, at der ikke er miljømæssige problemer ved afbrænding af korn tilsat ovennævnte denatureringsmiddel. Andre denatureringsmiddel kan godkendes efter ansøgning. F2. Biprodukter af oliefrø Den samlede produktion af biprodukter af oliefrø i EU må ikke overstige en mængde svarende til 1 mio. tons oliefrøkager efter omregning til sojabønnemels-ekvivalenter. Hvis mængden af biprodukter i hele EU i et givent høstår overstiger denne grænse, skal der tages skridt til at reducere mængden. Producenten (ansøger) og opkøber skal derfor i kontrakten anføre både mængderne af biprodukter til non-food formål og til food/feed formål. Mængderne af biprodukter til non-food formål er traditionelt nul. Den samlede mængde af biprodukter skal for raps vedkommende beregnes ud fra kontraktmængden gange 0,56. 12

13 FORARBEJDNING Direktoratet for FødevareErhverv skal hvert år inden udgangen af juni måned indberette den samlede mængde biprodukter minus mængden til non-food anvendelse til EU-Kommissionen. Kommissionen meddeler herefter medlemsstaterne inden udgangen af juli måned, om der er tale om en overskridelse af maksimal mængden. Er det tilfældet, fastsætter Kommissionen en reduktionsfaktor. Denne reduktionsfaktor skal bruges til at beregne den samlede mængde biprodukter, som må anvendes til food/feed. Den samlede mængde tilladte biprodukter til food/feed formål beregnes på baggrund af de indgåede kontrakter. Hvis det faktiske udbytte afviger fra kontrakterne reguleres mængden af biprodukter tilsvarende, se eksempel 1 nedenfor. Den samlede mængde biprodukter til food/feed formål ændrer sig således ikke, hvis det faktiske udbytte overstiger kontraktmængderne. Hele den mængde biprodukter, som overstiger den maksimale mængde, skal anvendes til non-food formål. Hvis der bliver tale om overskridelse af den maksimale mængde biprodukter, meddeler Direktoratet for FødevareErhverv dette til opkøberne i begyndelse af august. Endvidere beregner og meddeler Direktoratet for FødevareErhverv den samlede mængde biprodukter til henholdsvis food/feed formål og til non-food formål, så snart de faktiske udbytter er kendte for Direktoratet for FødevareErhverv. Hvis ikke både hovedprodukt og biprodukt til non-food formål bliver forarbejdet inden fristen herfor, vil sikkerheden for den del, der ikke er forarbejdet, blive inddraget. For eksempel, hvis der forarbejdes 100% af hovedproduktet (olien), men kun 50% af biprodukterne til non-food inden fristens udløb, inddrages 50% af sikkerheden, se eksempel 2 nedenfor. Eksempel 1 EU-Kommissionen har fastsat en procentvis nedsættelse af biprodukter til foderformål til 10%. Areal i kontrakt: 10,00 ha Forventet udbytte i kontrakt: kg/ha Forventet mængde rapskager til foderbrug: kg (= 10,00 ha x kg/ha x 0,56) Faktisk udbytte: kg/ha = kg Heraf en faktisk udbytte af rapskager: kg ( kg x 0,56) Af denne mængde må kun kg ( kg 10%) anvendes til foder-formål, mens resten på kg ( kg kg) skal anvendes til non-food-formål. Eksempel 2 EU-Kommissionen har fastsat en procentvis nedsættelse af biprodukter til foderformål til 10%. Areal i kontrakt: 10,00 ha Forventet udbytte i kontrakt: kg/ha Forventet mængde rapskager til foderbrug: kg (= 10,00 ha x kg/ha x 0,56) Faktisk udbytte: kg/ha = kg For kontrakten er der stillet kr. i sikkerhed. Ved forarbejdningen bliver de kg frø til kg non-food olie og kg rapskager, hvoraf kg skal anvendes til non-food-formål. Inden fristens udløb er de kg olie forarbejdet til et godkendt slutprodukt. Af de kg biprodukter lykkedes det ikke at forarbejde de 952 kg biprodukter (50%) til non-food-formål. For denne mængde inddrages 100% af sikkerheden, dvs kr. (50% af kr.). 13

14 FORARBEJDNING F3. Forarbejdning Råvaren (afgrøden) skal forarbejdes til et godkendt slutprodukt senest den 31. juli i det andet år efter høståret. Eksempel: For høsten 2001 skal råvaren være forarbejdet senest den 31. juli Der gælder samme frist for de biprodukter, som er nævnt ovenfor. De slutprodukter, som skal anvendes til non-food formål, må ikke umiddelbart kunne anvendes til hverken foder eller fødevarer. Den endelige forarbejdning til et egentligt non-food produkt skal ten foregå i Danmark eller i et andet EU-medlemsland. Opkøber skal fra det tidspunkt, hvor kontrakten indgåes, kende de slutprodukter, der vil blive resultatet af forarbejdningsprocessen. Der kan ikke udbetales støtte til ansøger (producent) før opkøber har oplyst om forarbejdningsproces, priser og tekniske forarbejdningskoefficienter til Direktoratet for FødevareErhverv. Den økonomiske værdi af non-food produkter (hovedproduktet) skal være højere end værdien af eventuelle biprodukter, som anvendes til fødevarer og foder. Værdiopgørelsen skal udarbejdes på basis af priser ab fabrik i det foregående produktionsår. Omfatter en non-food kontrakt kun frø/kerner, må halmen gerne sælges eller på anden måde gøres til genstand for indtægtsgivende udnyttelse. Hvis halmen ikke anvendes til foder eller fødevarer, skal halmens værdi ikke indgå i beregningen af om mindst halvdelen af non-food råvaren anvendes til andre formål end foder og fødevarer. F4. Forarbejdningsoplysninger Opkøber skal for hvert høstår oplyse Direktoratet for FødevareErhverv om de priser og tekniske koefficienter, der er brugt til beregning af, om mindst halvdelen af non-food råvaren anvendes til andre formål end foder og fødevarer. Læs nærmere herom under afsnit G1. Forarbejdningsoplysninger. F5. Ændring af slutanvendelse Opkøber kan efter at råvaren (afgrøden) er modtaget hos denne ændre slutanvendelsen af råvaren. De nye slutprodukter skal imidlertid overholde de sædvanlig krav til slutprodukter, jf. afsnit B3. Hvis slutanvendelse ønskes ændret, skal Direktoratet for FødevareErhverv have modtaget besked herom, inden forarbejdningen påbegyndes. Det er opkøbers ansvar, at ovennævnte forhold overholdes, og sikkerhed frigives ikke, før Direktoratet for FødevareErhverv har modtaget bevis herfor. 14

15 INDBERETNING G. Indberetning opkøber og mellemhandler Opkøber og mellemhandler skal, inden for givne tidsfrister, bl.a. indberette oplysninger om købte og solgte non-food mængder. G1. Forarbejdningsoplysninger Opkøber skal for hvert høstår oplyse Direktoratet for FødevareErhverv om de priser og tekniske koefficienter, der er brugt til beregning af, om mindst halvdelen af non-food råvaren anvendes til andre formål end foder og fødevarer. Priserne skal være gennemsnittet af de priser ab fabrik, der er konstateret i det foregående produktionsår. Disse oplysninger skal anvendes til at kontrollere, om den økonomiske værdi af non-food produkterne er højere end værdien af eventuelle biprodukter, som anvendes til fødevarer og foder. Producenten kan ikke få sin hektarstøtte udbetalt, før disse oplysninger er modtaget hos Direktoratet for FødevareErhverv. Oplysningerne kan rekvireres hos den forarbejdningsvirksomhed, som skal forarbejde non-food råvarerne, og de bør senest fremsendes til Direktoratet for FødevareErhverv i midten af september i høståret. Opkøber kan eventuelt anmode forarbejdningsvirksomheden om at indsende oplysningerne på vegne af opkøberen. Hvis forarbejdningsvirksomheden tidligere har indsendt oplysninger, skal opkøberen blot meddele navnet på forarbejdningsvirksomheden. G2. Opkøber mængder En producent har pligt til at levere den høstede råvare til opkøber senest den 15. oktober, jf. afsnit D5 i vejledningen: Kontraktpligtige nonfood afgrøder. Vejledning og blanketter. Producenter. Modtagne mængder Opkøber skal indsende meddelelse om de modtagne mængder af non-food råvarer. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om: producentens navn og ansøgningsnummer, råvarens art, mængden af modtagne råvarer (hvis varen afregnes på basis af indhold af urenheder og vandprocent skal vægten angives som standardvægt), samt leveringssted. Oplysningerne skal indberettes på NF-formular 6 straks efter modtagelse af analyseresultaterne for de enkelte partier. Oplysningerne skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 10. november i høståret. Direktoratet for FødevareErhverv har mulighed for at fastsætte en senere dato for rodfrugter og andre sent høstede afgrøder. Er hele eller dele af råvaren ikke leveret af producenten således, at leverancen ikke kan indgå i ovenfor nævnte indberetninger, skal opkøber indsende meddelelse om de kontrakter, for hvilke der ikke er sket fuld levering. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om producentens navn, adresse og ansøgningsnummer. Meddelelsen skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 10. november i høståret. Indberetning af mængder modtaget fra producent skal ske på NF-formular 6. Det er meget vigtigt, at indberetningen indeholder producentens ansøgningsnummer, idet mængderne registreres via dette nummer. For at undgå dobbelt registreringer er det endvidere vigtigt, at der ikke indsendes oplysninger om et givent parti råvare mere end én gang. Har producenten efterfølgende leveret supplerende mængder, skal sådanne mængder indberettes straks. Indberetningen om supplerende mængder skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 23. december i høståret. Opkøber skal opbevare kopi af indberetninger i 5 år. Leverede og solgte mængder Opkøber skal senest 40 arbejdsdage efter levering af råvaren til forarbejder meddele Direktoratet for FødevareErhverv navn og adresse på forarbejdningsvirksomheden, som de modtagne råvarer er leveret til. Indberetning skal ske på NF-formular 7 (Salg af non-food produkter). 15

16 INDBERETNING Indberetningen skal foretages uanset om varen er leveret fysisk, eller der er tale om en ombytningshandel (swop). Er leverancen ikke foretaget af opkøber direkte til forarbejdningsvirksomhed, skal opkøber senest 40 arbejdsdage efter produkterne er modtaget hos første-forarbejdningsvirksomheden indberette navn og adresse på de parter, der indgår i leveringskæden, herunder navn og adresse på forarbejdningsvirksomhed. Indberetning skal ske på NF-formular 8. Der skal indberettes både ved fysiske leverancer og ved ombytningshandler (swop). Der skal opbevares kopi af indberetninger i 5 år. G3. Mellemhandler mængder Mellemhandler skal inden 40 arbejdsdage efter at have videresolgt en non-food råvare meddele Direktoratet for FødevareErhverv om bl.a. mængde samt navn og adresse på køber. Der skal desuden oplyses om navnet på den opkøber, som har indgået kontrakter med producenterne af de omhandlede råvarer. Mellemhandler skal indberette salg af mængder på NF-formular 7 (Salg af non-food produkter). Indberetteren skal opbevare kopi af en indberetning i 5 år. 16

17 INDBERETNING H. Indberetning forarbejder Forarbejdningsvirksomheder skal, ligesom opkøber og mellemhandler, inden for givne tidsfrister, bl.a. indberette oplysninger om købte og solgte non-food mængder. Forarbejdningsvirksomheder skal inden 40 arbejdsdage efter at have modtaget råvaren meddele Direktoratet for FødevareErhverv om: dato for modtagelsen, modtagne mængder, afgrødeart, navn og adresse på leverandør, og leveringssted. Denne indberetning skal ske i form af et almindeligt brev, eller på NF-formular 12. Forarbejdningsvirksomheder skal på baggrund af regnskabet, jf. kapitel J, for hvert kvartal opgøre forarbejdede mængder. Opgørelsen vedrørende forarbejdning skal indeholde oplysninger om: råvarens høstår, forarbejdningsperiode, partinummer fra forarbejdningen, navn på opkøber af råvaren, mængder af råvarer, der er anvendt i forarbejdningen, og mængder af mellem- og slutprodukter til nonfood formål. Opgørelsen skal indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv, således at de er direktoratet i hænde senest 30 dage efter kvartalsafslutningen på NF-formular 13. Forarbejdningsvirksomheder skal på baggrund af regnskabet, jf. stk. 2, for hvert kvartal opgøre salg af mellemprodukter til slutforarbejdning. Opgørelsen vedrørende forarbejdning skal indeholde oplysninger om: råvarens høstår, salgstidspunkt, partinummer fra forarbejdningen, navn på modtager, mængder af mellemprodukter til slutforarbejdning, og mængde af råvarer som er anvendt til fremstilling af de solgte mellemprodukter. Opgørelsen skal indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv, således at de er direktoratet i hænde senest 30 dage efter kvartalsafslutningen på NF-formular 14. Forarbejdere skal underette Direktoratet for FødevareErhverv og opkøberne, når slutforarbejdningen har fundet sted. Hvis sikkerheden er overdraget til forarbejderen, skal forarbejderen ikke underette opkøberen, men i stedet indsende en anmodning om frigivelse af sikkerhed på NF-formular 9. Anmodning om overdragelse af sikkerhed sker på NF-formular 10, se afsnit E6. Indberetteren skal opbevare kopi af en indberetning i 5 år. 17

18 REGNSKAB I. Regnskab opkøbere og mellemhandlere Opkøber og/eller forarbejdningsvirksomhed har pligt til at føre regnskab med modtagne og afhændede partier. I1. Opkøbers regnskabspligt Opkøber skal føre regnskab med: alle mængder af råvarer, som købes, sælges eller på anden måde erhverves eller afhændes, dato for køb og salg, navn og adresse på alle sælgere og købere, eventuelt svind, herunder rense- og tørresvind, og indhold af urenheder og vandprocent på råvarer, som købes og sælges, hvis varen afregnes på basis af indhold af urenheder og vandprocent samt angivelse af standardvægt. Navn og adresse på producenten skal suppleres med ansøgningsnummer. Hvis råvarer afregnes på basis af vand og urenheder (som det f.eks. er tilfældet med raps), skal alle mængder (købte som solgte) omregnes til standardvægt. I tilfældet raps beregnes standardvægten på basis af 9% vand og 2% urenheder. I så tilfælde er det ikke nødvendigt at bogføre rense- og tørresvind, idet dette vil fremgå indirekte af beregningerne af standardvægten. Standardvægten skal beregnes efter den beregningsmetode, som er anført i bilag 5. Den skal anvendes ved både køb og salg. Standardvægten skal beregnes på et tilstrækkeligt grundlag. Der skal derfor laves mindst en analyse for hver 500 tons solgt råvare. Ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv kan rekvireres et Excel regneark, der kan anvendes til omregning til standardvægt. Ovennævnte regnskabsmateriale skal i 5 år opbevares i virksomheden og forevises Plantedirektoratet på forlangende. Ækvivalente mængder (swop) En mængde svarende til den modtagne mængde skal forarbejdes til et godkendt slutprodukt. Det er imidlertid ikke muligt at lade en sådan tilsvarende mængde forarbejde før, at råvaren rent fysisk er modtaget fra producenten. I2. Mellemhandlers regnskabspligt Mellemhandler skal føre regnskab med: alle mængder af råvarer, som købes og sælges eller på anden måde afhændes, dato for køb og salg, navn og adresse på alle sælgere og købere, og indhold af urenheder og vandprocent på råvarer, som købes og sælges, hvis varen afregnes på basis af indhold af urenheder og vandprocent, samt angivelse af standardvægten. Hvis råvaren afregnes på basis af vand og urenheder (som det f.eks. er tilfældet med raps), skal alle mængder (købte som solgte) omregnes til standardvægt. I tilfældet raps beregnes standardvægten på basis af 9% vand og 2% urenheder. Standardvægten skal beregnes efter den beregningsmetode, som er anført i bilag 5. Den skal anvendes ved både køb og salg. Standardvægten skal beregnes på et tilstrækkeligt grundlag. Der bør derfor laves mindst en analyse for hver 500 tons solgt råvare. I3. Kontrol Ovennævnte regnskabsmateriale samt kopi af indberetninger skal i 5 år opbevares i virksomheden og forevises Plantedirektoratet på forlangende. Manglende overholdelse af regnskabspligten sanktioneres, som beskrevet i kapitel K. 18

19 REGNSKAB J. Regnskabspligt forarbejdere Forarbejder skal for hver dag føre regnskab med modtagne råvarer med angivelse af: mængder af alle råvarer, der er købt til forarbejdning, dato for køb, navn og adresse på leverandør eller leverandørnummer med reference til en adresseliste, og evt. indhold af vand og urenheder samt angivelse af standardvægten (se nedenfor). Forarbejder skal endvidere føre regnskab, for hver dag, med forarbejdede råvarer med angivelse af: mængder af råvarer som er forarbejdet, herunder mængder og typer af slutprodukter, mellemprodukter og biprodukter, svind ved forarbejdning med angivelse af årsagen til svindet, eventuelt dokumenteret rense- og tørresvind, og mængder som er destrueret med angivelse af årsagen hertil. Forarbejder skal endelig føre regnskab, for hver dag, med alle afhændede råvarer, mellemprodukter, biprodukter og slutprodukter med angivelse af: mængder, pris og typer af produkter, som er solgt, foræret væk eller på anden måde afhændet, hver mængde, der er solgt eller foræret bort med angivelse af enten navn og adresse på modtager eller modtagernummer med reference til en adresseliste, og datoer for salg. Standardvægten af frø og korn skal beregnes efter den beregningsmetode, som er anført i bilag 5. Den skal anvendes ved både køb og salg. Standardvægten skal beregnes på et tilstrækkeligt grundlag. Der skal derfor laves mindst en analyse for hver 500 tons solgt råvare. Ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv kan der rekvireres et Excel regneark, som kan anvendes til omregning til standardvægt. Hvis der i regnskabsmaterialet henvises til et referencenummer (kundenummer eller lignende) istedet for leverendør, skal der ved regnskabet foreligge en komplet liste med navn og adresse samt referencenummer. Ækvivalente mængder (swop) Forarbejderen har pligt til at lade en mængde svarende til den modtagne mængde forarbejde til et godkendt slutprodukt. Bemærk, at slutprodukter, der er fremstillet før non-food råvaren er leveret fra producenten til opkøberen, ikke kan medregnes til opfyldelse af forarbejdningspligten. J1. Kontrol Ovennævnte regnskabsmateriale samt kopi af indberetninger skal i 5 år opbevares i virksomheden og forevises Plantedirektoratet på forlangende. Manglende overholdelse af regnskabspligten sanktioneres, som beskrevet i kapitel K. Hvis råvaren afregnes på basis af vand og urenheder (som det f.eks. er tilfældet med raps), skal alle mængder (købte som solgte) omregnes til standardvægt. I tilfældet raps beregnes standardvægten på basis af 9% vand og 2% urenheder. 19

20 SANKTION K. Sanktion Overtrædelse af nedenfor nævnte krav om tidsfrister, indberetningspligt og lign. i non-food forordningen medfører inddragelse af 15% af sikkerheden, jf. Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85: overtrædelse af kravet om at modtage hele den råvare, der er omfattet af leveringspligten, for sent indsendelse af kontrakt, for sent stillet sikkerhed, for sent indberetning af oplysninger om modtagne mængder (den 10. november), for sent indberetning af navn og adresse på forarbejdsningsvirksomheden (40 arbejdsdage), for sent indberetning af navn og adresse på de parter der indgår i en evt. leveringskæde (40 arbejdsdage), og for sent indberetning af de mængder, som forarbejdsningsvirksomheden har modtaget (40 arbejdsdage). For høsten 2001 er 15% af sikkerheden foreløbigt beregnet til kr. 280 pr. ha (se afsnit E1). Ved manglende overholdelse af pligten til forarbejdning til et godkendt slutprodukt senest den 31. juli i det andet år efter høståret, inddrages den fulde sikkerhed for den ikke færdigforarbejdede mængde. Dette gælder også evt. pligt til forarbejdning af biprodukter, jf. afsnit F2. Bemærk, at ved overtrædelser af non-food forordningens krav rettes sanktioner alene mod den virksomhed, der har stillet sikkerheden, uanset hvem der har begået forseelsen, jf. artikel 29 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85. Hvis en kontrakt er indgået for sent eller er ufuldstændig, betragtes den som ugyldig i forhold til non-food ordningen, og det omhandlede areal kan ikke godkendes som udtaget, hverken som braklægning eller til dyrkning af non-food afgrøder, og arealet kan ikke medregnes i producentens ansøgning som udtaget areal. Øvrige overtrædelser herunder overtrædelse af kravet om regnskab sanktioneres med bøde efter nationale regler. Overtrædelse af ovennævnte bestemmelser påvirker ikke udbetalingen af støtte til producenterne. I visse tilfælde, kan manglende overholdelse af reglerne for non-food produktion dog også få konsekvenser for producenterne, jf. afsnit E1 og E2 i vejledningen Kontraktpligtige non-food afgrøder, Vejledning og blanketter. Producenter. 20

21 BLANKETTER L. Blanketter Der skal altid anvendes de blanketter, der er udformet eller godkendt af Direktoratet for FødevareErhverv. Det er imidlertid tilladt at genskabe blanketter som elektroniske blanketter. NF-formular 1A, 1B, 6 og 7 kan eventuelt udbygges med opkøbers navnetræk og bomærke. L1. Ansøgningsnummer Kontrakter, ændringer til kontrakter (NF-formular 3A, NF-formular 3B og NF-formular 5) samt indberetning af modtagne mængder (NF-formular 6), skal inden indsendelse til Direktoratet for FødevareErhverv være forsynet med producentens ansøgningsnummer. Ansøgningsnummeret er det nummer, som ansøgningen om hektarstøtte er registreret under i Direktoratet for FødevareErhverv. Ansøgningnummeret fremgår bl.a. på det ark med klæbemærker, der er udsendt til producenter (ansøgere). Ansøgningsnummeret ændres normalt ikke fra år til år. L2. Stregkodemærkat Alle non-food blanketter, hvor der er afsat plads til stregkodemærket, skal forsynes med stregkodemærkat. De eneste situationer, hvor dette kan undlades er: 1. Producenten har aldrig modtaget mærkater. 2. Producenten har mistet eller opbrugt sine stregkodemærkater. 3. Producenten har ikke tidligere søgt hektarstøtte. I sådanne tilfælde forsynes blanketten med producentens personnummer, SE-nummer samt ansøgningsnummer, hvis producenten tidligere har søgt hektarstøtte. Ansøgningsnummeret kan i tilfælde af manglende klæbemærker findes på den korrespondance, som producenten har haft med Direktoratet for FødevareErhverv, og som vedrører ansøgningen om hektarstøtte. Bemærk, at stregkodemærkater også kan anvendes på NF-formular 6 ved indberetning af modtagne mængder. 21