Uddannelse af Redningshundeføreren - REDNING

Transkript

1 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side 1 Uddannelse af Redningshundeføreren - REDNING Formål Formålet med uddannelsen er at sætte hundeføreren i stand til at kunne hjælpe andet redningspersonel ved løsningen af redningsopgaver i redningstjenesten nationalt såvel som internationalt. Mål Ved uddannelsens afslutning skal hundeføreren inden for redningstjenesten: - Som hjælper på et redningshold nationalt såvel som internationalt sammen med det øvrige personel på redningsholdet kunne løse de af holdlederen anviste opgaver. - Efterlever gældende sikkerhedsbestemmelser og principper for rigtig arbejdsteknik. - Som hjælper på et redningshold sammen med det øvrige personel på redningsholdet kunne opstille område- og arbejdsbelysning. - Kunne færdes i eller i nærheden af skadede bygningskonstruktioner under hensyn til bygningskonstruktion, sammenstyrtningsform og ydre påvirkninger under efterlevelse af sikkerhedsbestemmelser og retningslinier for færdsel i skadede områder. - Kunne anvende faldsikringsudstyr ved arbejde i højder og/eller på skrå flader. - Som hjælper på et redningshold sammen med det øvrige personel på redningsholdet kunne nedfire svært tilgængelige fra etager efter holdlederens anvisninger. - Som hjælper på et redningshold sammen med det øvrige personel på redningsholdet kunne opsætte såvel midlertidig og blivende afstivninger efter holdlederens anvisninger. - Som hjælper på et redningshold sammen med det øvrige personel på redningsholdet kunne etablere tunneler og skakter efter holdlederens anvisninger. - Kunne anvende kommunikationsudstyr og finde vej efter tilgængeligt kortmateriel. - Kunne benytte mindre slukningsmidler til bekæmpelse af mindre brande. - Have kendskab til de psykologiske forhold en person kan udsættes for i forbindelse med indsatsarbejde og de psykiske reaktioner. Indhold Redningstjenestens organisation og opgaver. Bygningsskader og -konstruktioner samt tekniske installationer. Redningstaktik. Generelle sikkerhedsbestemmelser. Opstilling af lysmateriel. Opstilling af afstivninger. Brug af faldsikringsudstyr. Knob og stik. Nedfiring af tilskadekomne fra etager. Etablering af tunneler og skakter. Brug af kommunikationsudstyr. Brug af kortmateriel. Psykiske reaktioner. Elementær brandbekæmpelse. Feedback til deltagerne.

2 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side 2 37 timer. Særlige bestemmelser Deltagere I uddannelsen kan deltage frivillige samt heltids- og deltidsansat personel, der er registreret med en eller flere redningshunde. Uddannelsen forudsættes gennemført i samme periode som eller umiddelbart efter funktionsuddannelsen af redningshunden. Kontrol Deltagernes færdigheder vurderes af instruktøren igennem hele uddannelsesforløbet. Uddannelsesbevis Der udstedes uddannelsesbevis til de deltagere, der har gennemgået uddannelsen med et tilfredsstillende resultat, jf. de generelle bestemmelser. Instruktørforudsætninger Instruktører skal have en af følgende forudsætninger: - "Holdleder - REDNING". Andet Uddannelsen tager udgangspunkt i redningstjenesten ved det lokale redningsberedskab samt dets materiel. Idet uddannelsen er opbygget mod en almen redningsmæssig anvendelse, der også er anvendelig ved regional og international indsats, kan uddannelsen ligeledes gennemføres i et fælleskommunalt samarbejde eller regionalt.

3 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side 3 Emneoversigt for Uddannelse af Redningshundeføreren - REDNING Lektion Emner Introduktion til uddannelsen. Redningstjenestens opgaver, organisation og taktik. Arbejdsteknik. Generelle sikkerhedsbestemmelser. Brug af uniform og udrustning. Lysmateriel. Tovværkslære. Bygningstyper og bygningsskader. Skader på tekniske installationer. Brug af faldsikringsudstyr. Nedfiringer Afstivninger. Tunnel- og skaktdrivning. Kommunikationsudstyr og kortlære. Psykiske reaktioner i krisesituationer. Kulturel forståelse i forbindelse med internationale indsatser. Elementær brandbekæmpelse.

4 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side Introduktion til uddannelsen. Redningstjenestens opgaver, organisation og taktik. Ved lektionens afslutning skal hundeføreren kunne indsættes med en befaling, have forståelse af redningstjenestens organisation, opgaver og taktik ved nationale og internationale indsatser samt have kendskab til uddannelsens formål, mål, indhold og gennemførelse. Resultatet er tilfredsstillende såfremt hundeføreren: - Modtager en befaling for indsats og efterlever den. Forklarer at: - Redningsberedskabet er inddelt i 3 niveauer, og at kommunens redningsberedskab indgår som niveau 1. - Redningstjenestens opgaver er ydelse af livreddende førstehjælp, opsamling af hårdt sårede tilskadekomne, båretransport til venteplads eller ambulance, ydelse af hjælp til let sårede tilskadekomne der ikke kan klare sig selv, opsamling af døde og anbringelse af disse på opsamlingssted. - Indsatsledelsens 5 hovedpunkterer er situationsbedømmelse, førsteindsats, rekognoscering, endelig indsats og afslutning af indsatsen. - Redningstjenestens 5 stadier er opsamling af frit tilgængelige samtidig med en rekognoscering for skadens art og omfang, udbefrielse af let tilgængelige, udbefrielse af svært tilgængelige, eftersøgning af savnede personer og sluttelig afsøgning af hele skadestedet. - Et redningshold normalt består af holdleder og syv mand, redningsholdet inddeles i tre bårehold af to mand og en materielmand, hvert bårehold medbringer båre, to tæpper, to redningsliner eller lignende samt førstehjælpsudstyr og eventuelt radio. - Redningshundeholdets opbygning, herunder at hundeføreren kan indgå enten i et redningshundehold som supplement til redningshold eller i et redningshold som hjælper. - Et USAR-teams opbygning og opgaver. - Betydningen af markeringer på afsøgte bygninger. Indsatstaktiske retningslinier og samarbejdsprincipper; Beredskabsstyrelsen 1999, afsnit 5. Indsatstaktiske retningslinier for holdlederen Redning; 8. udkast, BRTS. Lærebog i Redningstjeneste; Civilforsvarsstyrelsen INSARAG- Guidelines. - Redningstjenestens organisation. - Redningstjenestens opgaver. - Redningsholdet. - Forskellige måder at blive indsat på. - Arbejdet ved indsættelse på en enkeltopgave. - Arbejdet ved indsættelse i et område. - INSARAG-markeringer. - Redningshundeholdets opbygning. - Redningshundeførerens virkeområder. i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side 5

5 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side Arbejdsteknik. Generelle sikkerhedsbestemmelser. Brug af uniform og udrustning. Ved lektionens afslutning skal hundeføreren - kunne efterleve principperne for hensigtsmæssig arbejdsteknik. - kunne efterleve gældende generelle sikkerhedsbestemmelser. - samt anvende uniform og personlig udrustning hensigtsmæssigt. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt hundeføreren - i det daglige virke benytter principperne for hensigtsmæssig løfte-, bære-, trække- og skubbeteknik ved håndtering af byrder, der kan medføre skader på bevægeapparatet ved uhensigtsmæssig håndtering. - efterlever gældende generelle sikkerhedsbestemmelser som er gældende for personer i redningsberedskabet. - kunne vælge og anlægge uniform og personlig udrustning til daglig brug og til brug under indsats i såvel dansk klima som under mere ekstreme udenlandske klimatiske forhold, samt gøre brug af uniformsystemets muligheder for tilpasning til aktivitetsniveau og de klimatiske forhold. - forklarer betydningen af personlig sikkerhed, herunder korrekt anvendelse af påklædning og udrustning. - gengiver rygsøjlens opbygning og redegør for mulige skader, der kunne være undgået ved hensigtsmæssig arbejdsteknik. - Gengiver de væsentligste generelle sikkerhedsbestemmelser. Publikationer fra Arbejdsmiljøfondet. Anvisninger for fysisk uddannelse og træning specialtræning, FGS 3 3. del, Forsvarets Gymnastikskole Publikationer fra Brancheudvalgene for uddannelse indenfor landtransportområedet. Uniformsvejledning, Beredskabsstyrelsen Rygsøjlens opbygning og belastbarhed. - Skader i forbindelse med forkert arbejdsteknik. - Det korrekte løft. - Principper for løft, bæring, trækning og skubning. - Løfteteknikker. - Bæreteknikker. - Trækketeknikker. - Skubbeteknikker. - Generelle sikkerhedsbestemmelser i redningsberedskabet. - Uniformssystemet. - Korrekt uniformering. - Uniformsystemets muligheder ved brug under forskellige aktivitetsniveauer og klimatiske forhold. i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side 6

6 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side Lysmateriel. Ved lektionens afslutning skal hundeføreren kunne foretage start, drift og stop af elgeneratorer, samt kunne opstille lysmateriel som såvel områdelys som arbejdslys, herunder skal hundeføreren kunne redegøre for hvad der menes med områdelys og arbejdslys. Resultatet er tilfredsstillende såfremt hundeføreren udfører: - Starteftersyn, start, tankning, drift og stop af elgenerator. - Opstilling af 3 treben med halogenprojektører som områdelys. - Opstilling af lamper omkring et arbejdssted for et redningshold, som for eksempel en tunnel indgang eller lignende. Samt demonstrerer brugen af personligt lys. Derudover skal hundeføreren forklare, at områdelys skal svare til gadebelysning, at det skal klargøres før det bliver mørkt, at barduner skal afmærkes og at holdlederen bestemmer placering, samt at arbejdslys anvendes ved stationære opgaver og skal fjerne skygger. "Indsatstaktiske retningslinier for holdlederen Redning", 8. udkast, BRTS. Betjeningsvejledninger. - Start, stop og drift af elgeneratorer. - Lysmateriellets benyttelse. - Opstilling af område- og arbejdslys. - Brug af personligt lys. - Praktisk instruktionsøvelser. Lektionen skal foregå i mørke, eller i forbindelse med at det bliver mørkt. i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side 7

7 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side Tovværkslære. Ved lektionens afslutning skal hundeføreren - kunne anvende de almindeligste knob og stik. - have kendskab til tovværks opbygning og materialer, tovværkstyper og belastningsevne samt opbevaring og vedligeholdelse. - kan nævne tovværkstyper, antal og pakningsmæssige placering i redningstjenesten. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt hundeføreren ved løsningen af pålagte opgaver der kræver brug af tovværk - vælger knobene råbåndsknob, flagknob, pælestik, enkelt og dobbelt halvstik, mulestik, dobbelt ottalsknob med tøndestik, baghåndsknob, og tømmerstik ud fra deres anvendelsesområde i løsningen af den pålagte opgave, samt binder knobene på den indlærte måde. - binder en vinkelbesnørring som indlært. - vælger den bedst egnede tilgængelige tovværkstype til løsningen af den pålagte opgave. - opkvejler tovværket efter endt brug samt om nødvendigt rengør og tørrer tovværket, så dette ikke lider skade. samt - redegør for tovværkstyperne og deres fremstillingsmaterialer, herunder om tovværkets opbygning i fibre, garn, kordel og tov samt om forskellen på tre- og fireslået tov samt flettet tov. - redegør for opbevaring, behandling, afprøvning og vedligeholdelse af tovværk. - redegør for tovværksantal og -typer samt placering i redningstjenesten. Lærebog i Redningstjeneste, Civilforsvarsstyrelsen Opbygning af tovværk og tovværksmaterialer samt deres egenskaber og anvendelsesmuligheder. - Tovværkstyper. - Belastning af tovværk. - Arbejdsbelastning/ sikkerhedsbelastning. - Behandling, afprøvning, vedligeholdelse og opbevaring af tovværk. - Knob og knobenes anvendelsesmuligheder. - Besnøringer og besnøringernes anvendelsesmuligheder. - Praktiske instruktionsøvelser. i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side 8

8 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side Bygningstyper og bygningsskader. Skader på tekniske installationer. Ved lektionens afslutning skal hundeføreren i hold af minimum to personer kunne give eksempler på og udpege bærende bygningsdele i de forskellige bygningstyper samt have kendskab til - Almindeligt anvendte bygningsteknikker. - Tilstedeværelse og muligheder for afbrydelse af tekniske installationer. - Bygningsskader, sammenstyrtningsformer og mulig dannelse og placering af hulrum. - Bygningsskader og sammenstyrtningsformer i forbindelse med jordskælv herunder kendskab til risici ved efterskælv. - Sikkerhed ved skader på tekniske installationer som el, gas, vand, fjernvarme og kloak. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt holdet på en tur i byen: - Udpeger de bærende bygningsdele i de forskellige bygningstyper de præsenteres for. Nævner at: - Det ved redningsarbejde i delvis sammenstyrtede bygninger er vigtigt at kunne kende de bærende dele fra ikke bærende dele. - Forefindelsen og lokalisationen af de bærende dele afhænger af bygningstypen. - Der ofte opstår hulrum langs de bærende vægge ved både V- og skråsammenstyrtninger, og at disse hulrum sammen med kældre er oplagte steder at koncentrere redningsarbejdet omkring til at begynde med i sammenstyrtede bygninger. - Sammenstyrtninger kategoriseres som enten V-sammenstyrtning, skråsammenstyrtning, en kombination af disse to eller som en pandekagesammenstyrtning, samt at sammenstyrtningsformen afhænger af bygningstypen. Lærebog i Redningstjeneste - bind 2, Beredskabsstyrelsen Idebog i Redningstjeneste. - Bygningstyper. - Karrebygninger. - Traditionelt blokbyggeri. - Montagebyggeri. - Skeletbyggeri. - Rammebygninger. - Parcelhuse. - Statik/bærende dele. - Skadestyper. - Sammenstyrtningsmåder. - Skader på forsynings- og vejnettet og sikkerhed i denne forbindelse. - Eksempler på bygningsskader. - Jordskælv og deres karakteristika. - Ekskursion. i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side 9

9 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side Brug af faldsikringsudstyr. Ved lektionens afslutning skal hundeføreren kunne bruge udstyr til faldsikring ved arbejde i højder og ved arbejde på skrå flader, samt før anvendelse af udstyret kunne redegøre for regler for anvendelsen faldsikringsudstyret. Resultatet er tilfredsstillende såfremt hundeføreren i praktik har løst en tildelt opgave i en højde, hvor der kræves faldsikring og har anvendt dette korrekt. Derudover skal hundeføreren forklare at: - al udstyr skal testes mindst 1 gang om året. - At udstyret skal prøvebelastes før anvendelse - At ankerpunktet skal svare til kravene i brugsanvisningen for det pågældende udstyr. - At der ved risiko for fald altid bør anvendes et statisk reb med falddæmper. CD-ROM "Faldsikring", Beredskabsstyrelsen Branchevejledning: Vejledning for brug af faldsikring og højderedningsudstyr ved brand- og redningsarbejde, Branchearbejdsmiljø -rådet for transport og engros Udstyrets formål. - Gennemgang af udstyret. - Brugerkontrol. - Klargøring. - Tilpasning af sele. - Ankerpunkt. - Muligheder for anvendelse. - Vedligeholdelse. - Sammenpakning. - Praktiske instruktionsøvelser. i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side 10

10 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side Nedfiringer. Ved lektionens afslutning skal hundeføreren kunne fungere som hjælper ved nedfiring af tilskadekomne fra etager med videre. Derudover skal hundeføreren i samarbejde med deltagere fra et redningshold kunne foretage skrå- og lodret nedfiring samt deltage ved nedfiring ved hjælp af udligger og stiger. Lektionen skal foregå i samarbejde med deltagere fra redningshold og der skal være båremateriel til rådighed for nedfiring. Resultatet er tilfredsstillende såfremt hundeføreren som hjælper sammen med andre: - Gennemfører skrå- og lodret nedfiring. - Gennemfører nedfiring ved brug af udligger og nedfiring ved brug af stiger. Samt med egne ord redegører for: - den pågældende nedfiringsmetodes anvendelsesområde. - at en nedfiringsmetode skal afprøves med dobbelt belastning før den anvendes - at levende figuranter under uddannelse og øvelse ikke må anvendes højere fra end 1. sals højde. Derudover skal deltageren kunne binde de knob og stik, som skal anvendes ved - lodret og skrånedfiring - udligger - nedfiring ved hjælp af stiger Lærebog i Redningstjeneste, Civilforsvarsstyrelsen Idebog i Redningstjeneste. - Nedfiringsmetoder og deres anvendelsesområde. - Sikkerhedsbestemmelser - Skrånedfiring. - Lodret nedfiring. - Udligger. - Brug af stiger. - Nedfiring ved brug af stiger. - Repetition af knob og stik. - Praktiske instruktionsøvelser. i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side 11

11 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side Afstivninger. Ved lektionens afslutning skal hundeføreren kunne fungere som hjælper i forbindelse med etablering af afstivning af skaderamte bygninger. Hundeføreren skal som hjælper kunne deltage i konstruktionen af skråafstivning og søjleafstivning samt kunne anvende afstivningsspindler. Lektionen skal foregå i samarbejde med andre deltagere fra redningshold. Opgaverne løses i hold, og hvert hold løser opgaven under ledelse af instruktøren. Resultatet er tilfredsstillende såfremt hundeføreren som hjælper sammen med andre: - Overholder gældende sikkerhedsregler med hensyn til påklædning, opmåling i / ved bygning og opstilling af konstruktion. - Anvender afstivningsspindler som midlertidig afstivning af dør eller vindue. - Opmåler og tilskærer tømmer efter holdlederens anvisninger. - Efterfølgende erstatter afstivningsspindlerne med afstivninger af tømmer under overholdelse af principperne for konstruktion af afstivninger af tømmer. Lærebog i Redningstjeneste, Civilforsvarsstyrelsen Betejeningsvejledninger gældende for aktuelle afstivningsspindler. - Principper for afstivning og etablering af afstivninger. - Afstivningsspindler. - Improviserede afstivningstyper og deres konstruktion. - Opmåling. - Etablering af afstivning med afstivningsspindler. - Tilskæring af tømmer. - Etablering af afstivning med tømmer. - Sikkerhedsbestemmelser - Praktiske instruktionsøvelser. i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side 12

12 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side Tunnel- og skaktdrivning. Ved lektionens afslutning skal hundeføreren kunne fungere som hjælper i forbindelse med etablering af tunneler og skakter til brug ved udfrielse af svært tilgængelige, der er indespærrede, under hensyntagen til de særlige forhold, som redningsarbejde i sammenstyrtede bygninger samt i jordskælvsområde stiller. Lektionen skal foregå i samarbejde med andre deltagere fra redningshold. Opgaverne løses i hold, og hvert hold løser opgaven under ledelse af instruktøren. Resultatet er tilfredsstillende såfremt hundeføreren som hjælper sammen med andre: - Er vidende om det særligt aftalte signal, hvorpå alle forlader bygningen og samles på det forud for opgavens løsning aftalte sted. - Med fordel etablerer tunnelen eller skakten langs en eksisterende mur for at lætte arbejdet. - Etablerer tunnelen med en minimumshøjde på 90 centimeter og en minimumsbredde på 80 centimeter for at tilgodese båretransporten. - Etablerer skakten med en begyndelsesdiameter på 120 centimeter og der tilstræbes med en slutdiameter på minimum 80 centimeter. - Ved etableringen af tunnelen/skakten fjerner forhindringer, arbejder sig uden om forhindringerne og/eller afstiver forhindringerne. - Ved etableringen af tunnelen/skakten så vidt muligt anvender el- eller luftdrevet værktøj. - Som hjælper på graveholdet ifører sig knæpuder og støvmaske samt opsætter midlertidige afstivninger med spindler, donkrafte eller lignende. - Som hjælper på afstivningsholdet udskifter de midlertidige afstivninger med afstivninger af tømmer. - Som hjælper på forsyningsholdet tilskærer tømmer, presamler afstivninger af tømmer og bringer dem frem til afstivningsholdet. Lærebog i Redningstjeneste, Civilforsvarsstyrelsen Technical Handbook for Search & Rescue Operations In Earthquakes, Handbook No. 1, ECPFE-EPPO Principper for etablering af tunneler og skakter. - Sikkerhedsbestemmelser - Holdindeling i gravehold, afstivningshold og forsyningshold. - Prekonstruktion af afstivninger. - Praktiske instruktionsøvelser. i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side 13

13 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side Kommunikationsudstyr og kortlære. Ved lektionens afslutning skal hundeføreren kunne anvende kommunikationsudstyr i forbindelse med indsats i et skaderamt område. Derudover skal hundeføreren kunne læse og forstå kort og køre efter dette. Resultatet er tilfredsstillende såfremt hundeføreren: - Under anvendelsen af radiomateriellet følger vejledning for anvendelse af kommunikationsudstyr i redningsberedskabet, samt betjener og behandler radiomateriellet hensigtsmæssigt. - Under overholdelse af færdselsloven følger den befalede kørevej, angivet i udleveret kortmateriale, ruteskitse, kørestreg eller rutebeskrivelse. - Er i stand til at finde en hensigtsmæssig kørevej imellem to destinationer. - Er i stand til at læse, forstå og følge 1 cm kort og krakskort. Civilforsvarets håndbogssamling, håndbog 5, Kommunikationstjen este, Civilforsvartsstyrelsen Klargøring, funktionsafprøvning og betjening af kommunikationsudstyr. - Kommunikationsprincipper og kommunikationsregler. - Kommunikationsnet. - Kortmateriel. - Optimalt rutevalg under givne forudsætninger. - Ruteskitse, kørestreg og rutebeskrivelse. - Praktiske instruktionsøvelser. Lektionen bør foregå som teoretisk oplæg med efterfølgende bilorienterings løb med meldepunkter via radio. i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side 14

14 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side Psykiske reaktioner i krisesituationer. Ved lektionens afslutning skal hundeføreren - Have forståelse for psykiske reaktioner hos redningspersonel i forbindelse med indsats også i international sammenhæng. - Have kendskab til grundlæggende psykologiske begreber, der er aktuelle for virket i redningsberedskabet. - Have kendskab til psykiske reaktioner i forbindelse med redningsindsats. - Have kendskab til, hvordan mennesker kan blive/bliver påvirket psykologisk. Derudover skal hundeføreren kunne deltage i en psykisk debriefing/defusing af egen enhed og egen person. Resultatet er tilfredsstillende såfremt hundeføreren: - Beskriver at psykiske reaktioner på krisesituationer kan være meget forskellige fra individ til individ. - Gennem aktiv deltagelse i undervisningen viser forståelse for - og en positiv holdning til - emnet. - Beskriver de gennemgåede begreber og fire faser i Coolbergs kriseteori. "Indsats- og katastrofepsykologi", Beredskabsstyrelsen, Årsag, virkninger og symptomer på psykiske reaktioner. - Forskelle imellem personer. - De grundlæggende psykologiske begreber, herunder en krises faser og fasernes karakteristika. - Psykologiske påvirkninger og psykiske reaktioner i forbindelse med indsatsarbejde. - Debriefing/defusing. Undervisningen skal være en kombination af instruktørens gennemgang af emnerne og samtaleundervisning ud fra bogen "Indsats- og katastrofepsykologi" i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side 15

15 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side Kulturel forståelse i forbindelse med internationale indsatser. Ved lektionens afslutning skal hundeføreren være orienteret om følsomme områder, såsom etiske krav/regler i forhold til religion, etiske krav/regler i forhold til anden etnisk baggrund, etiske krav/regler i forhold til handicappede, etiske krav/regler og lovmæssige forhold over for døde samt forhold omkring respekt for lokale skikke og religiøse forskelle. Herunder skal hundeføreren desuden være orienteret om kulturelle forskelle mellem egen og fremmede kulturer. INSARAG- Guidelines. Håndbog for ventepladsassistenter - Etik. - Behov. - Menneskelig baggrund. - Handicap. - Religiøse skikke. - Religiøse forskelle. - Døde. Lektionen bør gennemføres af en instruktør med erfaring indenfor emnet. i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side 16

16 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side Elementær brandbekæmpelse. Ved lektionens afslutning skal hundeføreren have et elementært kendskab til - Trinvis brandbekæmpelse og forbrændingsteori. - Redning af mennesker og dyr. - Alarmering af redningsberedskabet. - Bekæmpelse af ilden, herunder - slukning med vand og - slukning ved kvælning - Bærlige farer i forbindelse med brand. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt hundeføreren i de praktiske øvelser demonstrerer sine færdigheder: - Ved at vælge det bedst tilgængelige slukningsmiddel til den pågældende type af mindre brand. - I slukning af mindre brande ved anvendelse af håndslukningsmidler med kølende virkning (vand). - I slukning af mindre brande ved anvendelse af håndslukningsmidler med kvælende og/eller antikatalytisk effekt (pulver, kulsyre og brandtæppe amt eventuelt skum). Samt redegør for - Elementerne i den elementære trinvise brandbekæmpelse. - Grundprincipperne i forbrændingsteorien. - Procedurerne for redning af mennesker og dyr. - Hvordan en alarmering af redningsberedskabet foretages. - Hvilke særlige farer vedkommende skal være opmærksom på i forbindelse med brand. "Elementær brandbekæmpelse", Beredskabsstyrelsen og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Forbrændingsteori. - Slukningsmidler og deres anvendelsesområde. - Særlige farer i forbindelse med brand. - Trinvis brandbekæmpelse, herunder redning, evakuering, begrænsning af brandens udbredelsesmuligheder og alarmering. - Valg af slukningsmiddel og bekæmpelse af ilden. - Praktiske instruktionsøvelser. i redningsberedskabet 2. del, afsnit 7 b, side 17