Udviklingsaftale 2012

Transkript

1 Udviklingsaftale 2012 Ådalsskolen Indhold Faktaboks om aftaleenheden...1 Aftale...1 Aftalens periode:...1 Aftalens grundlag:...1 Centrale politikker, der indgår som grundlag:...1 Det økonomiske grundlag:...1 Afrapportering:...3 Dialogproces:...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Mål:...1 Fælles mål:...1 Områdemål :...3 Institutionsmål:...3

2 Faktaboks om aftaleenheden Ledelse Adresse Lovgrundlag Skoleleder Gitte Gaml Viceskoleleder Morten Borup Afdelingsleder Vicki Würtz SFO-leder Lejla Brejnholdt Christiansen Ådalen 2, Skørring 8544 Mørke Tlf Folkeskoleloven Kerneopgaver / Nøgletal/ kritiske faktorer Fagligt, administrativt, økonomisk, pædagogisk og personalemæssigt ansvar for skolen i henhold til Folkeskoleloven. Andet Budgetansvar i henhold til gældende regler for aftalestyring i Syddjurs Kommune. Aftale Aftalens periode: Skoleåret Aftalens grundlag: - Værdigrundlag - Ledelsesgrundlag - Koncept for aftalestyring Aftalen danner grundlag for udvikling af de kommende års aftaler og virksomhedsplaner, ligesom aftalegrundlaget vil kunne justeres. Centrale politikker, der indgår som grundlag: MED-aftalen, personalepolitik m.v. Det økonomiske grundlag: Budget, kr. Vedtaget budget for Lønsum og uddannelse 1

3 Budgetter iøvrigt udmeldes som én samlet budgetsum fraregnet fælles puljer, der anbringes på central konto, f.eks. : - Barselsudligningsfond - Udvendig bygningsvedligeholdelse (klimaskærm) - Energi - Arbejdsskadeforsikringer Budget forudsætninger Det er 1. prioritet at de årlige budgetter overholdes, og at der gennemføres ledelsestilsyn på de enkelte aftaler. Her anføres budgetramme iflg. ressourcetildelingsmodel inkl. lønsum. Parametre, nøgletal m.v. som budgetforudsætninger for budget Myndighedsstyring Overførselsadgang Adgang til overførsel af overskud og underskud fremgår af budgetprincipperne. Overskud og underskud i den samlede nettoramme overføres til følgende budgetår. Overførsel af beløb større end 5% af årsbudgettet skal forelægges til godkendelse. Øvrige vilkår Bl.a. : - Overenskomster og aftaler for de enkelte faggrupper - Personaleforhold (løn- og normeringsaftaler) Lønsummen indeholder såvel den overenskomstmæssige løn. Ny Løn fordeles på baggrund af aftaler mellem økonomiudvalget og Direktionen. - Indkøbsaftaler: Syddjurs Kommunes indkøbspolitik følges. - Ejendomsvedligeholdelse i samarbejde med Team Ejendomme. - Centrale puljer 2

4 Afrapportering og Dialogproces: Med henblik på en bedre sammenkobling af aftalestyring og Kvalitetsrapport for folkeskolen samt effektivisering af arbejdsgange og eliminering af dobbeltarbejde for såvel skolerne, skoleafdelingen og det politiske system godkendte direktionen i efteråret 2008, at skoleområdets afrapportering og dialogproces sker med udgangspunkt i deadlines for udarbejdelse og afrapportering af de årlige kvalitetsrapporter. Der arbejdes således efter flg. årshjul: Februar: Fastsættelse af områdemål og institutionsmål på baggrund af skolernes kvalitetsrapport og evt. opfølgende handleplan på kvalitetsrapporten Ultimo marts: Udfærdigelse og godkendelse af den enkelte skoles aftale inkl. beskrivelse af institutionsmål gældende for et eller flere skoleår Maj juni: Dialogmøder for leder- og bestyrelsesrepr. fra hver enkelt skole, FI-udvalg, direktør, skolechef Sept. nov.: Udarbejdelse af kvalitetsrapport for det foregående skoleår inkl. afrapportering på fælles mål, områdemål og institutionsmål December: Fastsættelse af fælles mål for hele den kommunale organisation December: Byrådet forelægges og godkender skolernes kvalitetsrapport for foregående skoleår (lovbestemt). Ligesom på folkeskoleområdet er der også dialogmøder med udgangspunkt i Aftalestyringen mellem repræsentanter for Ungdomsskolen og dens bestyrelse, FI-udvalget, direktør og skolechef en gang å 3

5

6 Mål: Fælles mål: Tema Mål /effekt Veje til målet Bemærkninger Her gives en kort beskrivelse af målet I overskrifter Her beskrives hvilken effekt målet har for borgeren/medarbejderen eller andet. Her beskrives hvad man vil gøre/hvilke aktiviteter man sætter i gang for at nå målet Aktivt medborgerskab, fra strategi til handling. Formålet med civilsamfundsstrategien er at afprøve, om nye måder at dele ansvar på mellem civilsamfundet og kommunale institutioner kan sikre kvaliteten i den kommunale opgaveløsning til glæde for velfærden og væksten i Syddjurs Kommune. I det enkelte område gør man sig det klart hvilke opgaver, som det aktive medborgerskab kan spille i opgaveløsningen. Tydelige og tilgængelige rammer for medborgerskab på områder og institutionsniveau (eks. vejledning, guidning ). Radikal innovation: Det enkelte område/institution kan beskrive en kanopgave, der i dag løses af kommunen, som fremadrettet kan løses ikke-kommunalt. På Ådalsskolen har bestyrelsen taget initiativ til at oprette en forældrebank. Det går ud på, at lærerne kan trække på forældrenes ressourcer i forbindelse med virksomhedsbesøg eller oplæg i klassen fra forældre. Vi har i bestyrelsen ligeledes et stort fokus på forældreansvar, og hvordan vi i højere grad kan spille forældrene på banen. I første omgang er planen, at vi holder et møde for alle forældre, hvor vi tager snakken og samtidig får et oplæg omkring børns brug af sociale medier. Det er især på det område, vi har brug for forældrenes opbakning. Endelig er vi ved at planlægge en rengøringsdag for forældre og elever. Der er en oplevelse af, at rengøringsassistenterne ikke når rigtigt i bund med rengøringen, og vi vil derfor gøre det til en fælles opgave for forældre, elever og personale et par gange om året at gøre hovedrent. Borgernes kommune styrkelse af kommunens identitet, service og kommunikation. Syddjurs Kommune ønsker at styrke borgernes oplevelse af Syddjurs Kommune som en positiv og aktiv partner i løsningen af de aktuelle opgaver. at borgere og erhverv oplever tilgængelighed og imødekommenhed ved henvendelser til Syddjurs Kommune, og oplever at blive vejledt, hvor der end sker henvendelse. at borgere og erhverv oplever indflydelse og samspil med Syddjurs Kommune og oplever, at der i alle aftaleenheder og områder arbejdes sammen med borgere og erhverv for at skabe holdbare løs- Ingen borger går forkert, dvs. der i alle områder er bevidsthed om at vejlede borgere, evt. via spørgsmål/svar database. Den enkelte aftaleholder gennemgår aftaleenhedens/institutionens dialogformer (hjemmeside, mødefora mv) f.eks. sammen med brugere og medarbejdere m.h.p. at bruge deres input til at styrke identiteten som den professionelle og venlige kom- Alle skoler har de sidste 4 år benyttet hjemmesider og intraløsninger til kommunikation mellem skole og hjem. Ved indskrivning til skoleår 2012/13 indføres

7 Tema Mål /effekt Veje til målet Bemærkninger Her gives en kort beskrivelse af målet I overskrifter Her beskrives hvilken effekt målet har for borgeren/medarbejderen eller andet. ninger. Her beskrives hvad man vil gøre/hvilke aktiviteter man sætter i gang for at nå målet mune. web-indskrivning. at borgere og erhverv oplever at Syddjurs Kommune gennem ny teknologi og let tilgængelig kommunikation giver borgere og erhverv mulighed for på en lang række områder, at betjene sig selv. Der er opmærksomhed på at borgere guides til selvbetjeningsløsninger, og der arbejdes på at løse opgaven Med borgeren snarere end For borgeren. Vi har på Ådalsskolen formuleret en procedure for anvendelse af forældreintra for at ensrette brugen, så den bliver mest muligt brugervenlig og ens, selv om man har børn flere steder i forløbet. 2

8 Områdemål : Tema Her gives en kort beskrivelse af målet I overskrifter Effekt / resultat Her beskrives hvilken effekt målet har for borgeren/medarbejderen eller andet. Veje til målet Her beskrives hvad man vil gøre/hvilke aktiviteter man sætter i gang for at nå målet ud over de aktiviteter, der iværksættes centralt i Skoleafdelingen Bemærkninger 1. Ny struktur for specialundervisningsområdet / Inklusion på matriklen : Implementering af ny struktur for kommunens specialundervisningstilbud for folkeskoleelever. Målet er afledt af de årlige Kvalitetsrapporter for folkeskolen i perioden Målet gælder for 2010 til 2013 og er således videreført fra Højere grad af Inklusion på matriklen således at størstedelen af folkeskolens elever modtager undervisning på distriktsskolen/ skole jf. frit skolevalg. Segregeringsprocenten nedbringes fra nuværende 4,6 % til 3,5 % over de næste 4 år. I 2020 skal 97% af alle elever være integreret i folkeskolen, således at segregeringsprocenten er på 3% ( = regeringens mål). Børn og unge, der ikke kan rummes i folkeskolen, tilbydes specialundervisning i særligt tilrettelagte og stærke faglige miljøer, enten i specialklasser på distriktsskolen, på kommunens specialskoler eller på specialskoler i andre kommuner. Der er på skolen et stort fokus på at anvende ressourcerne fleksibelt. Vi arbejder meget sammen på årgange, således at der nemmere skabes mulighed for holddeling. For at give personalet flere redskaber at bruge med blik for inklusion, har vi i 2 år været en del af SUS-projektet, som bliver beskrevet et andet sted i denne aftale. Derudover gør vi brug af Cooperative Learning (CL). Lærerne i folkeskolen får stor inspiration og viden via vores medarbejdere i specialklasserne her på skolen og omvendt. Arbejdet med LP-modellen har virkelig åbnet for inspiration og inklusion begge veje. Én af pædagogerne er AKT-medarbejder og en anden er inde omkring motorik og bevægelse. Flere og flere elever fra specialklasserne inkluderes i nogle timer i folkeskolen. Det samarbejde, der foregår her, er meget befordrende for tænkningen omkring inklusion.. Vi har i flere år arbejdet med LP-modellen, og er nu gået i gang med Familieklasse, som vi ser store muligheder indenfor, når det gælder at øge samarbejdet med forældrene og få dem tættere på og involveret i de udfordringer, vi står med i skolen. 3

9 2. IT-medievision 2.0 Implementering af skoleområdets it-plan for IT-medievisionen er godkendt af Byrådet den 23. juni 2011 og fulgt op af en anlægsbevilling på 16 mio. kr. fordelt med 4 mio. kr. i hvert af årene ved budgetvedtagelsen den 13. oktober Målet gælder for hele projektperioden Alle kommunens elever og lærere har en computer, ipad el. lign. til rådighed for undervisningen ( den såkaldte 1:1-model). Der er trådløse netværk og tilstrækkeligt med accespoints på alle folkeskoler / i alle klasselokaler, således at elever og lærere sikres hurtig og effektiv opkobling. Eleverne får via it-medierne helt nye muligheder for læring, og lærerne får nye, unikke muligheder for tilrettelæggelse af deres undervisning it er pædagogisk banebrydende og erstatter ikke blot nutidens metoder, men understøtter udviklingen af ny didaktisk praksis, nye arbejdsmetoder og helt nye måder at anskue læring og undervisning på. Vi glæder os meget til arbejdet med de nye I- pads. Vi tænker at understøtte brugen af dem ved at omfordele pengene i budgettet, så der ikke bliver købt så mange bøger, og vi vil gå væk fra brug af kopier i undervisningen, hvor det er muligt. 4

10 Institutionsmål: Tema Mål /effekt Veje til målet Bemærkninger Her gives en kort beskrivelse af målet I overskrifter Her beskrives hvilken effekt målet har for borgeren/medarbejderen eller andet. Her beskrives hvad man vil gøre/hvilke aktiviteter man sætter i gang for at nå målet 1. Samarbejde mellem skole og SFO Målet skal være, at der skabes en helhed for børnene, både i forhold til personale, lokaler og aktiviteter. Vi skal supplere hinanden og udnytte de forskellige faggruppers styrker til gavn for børnenes læring og trivsel. Der skal fortsat være fællesmøder, hvor de gensidige forventninger bliver tydelige. Pædagogerne fra SFO-en deltager i skolen i 3 timer om ugen, deltager i teamsamarbejdet og forældresamarbejdet. Der arrangeres fællesarrangementer, temadage og emneuger, hvor både lærere og pædagoger kan deltage. Det prioriteres højt, at der er en repræsentant fra SFO med til indskolingens gruppemøder. Der er et samarbejdsudvalg med repræsentanter fra begge afdelinger, som diskuterer sig frem til fælles fodslag og regler. Der etableres en lektiecafé, som bemandes af enten en lærer og/eller en pædagog. 2. SUS-projektet Vi går i gang med 3. år i SUS-projektet. Der bliver præsenteret værktøjer, der udvikler elevernes sociale kompetencer og lærernes relationskompetencer. Målet er en øget og bedre inklusion. Tænkningen tager som i vores andre projekter udgangspunkt i den systemiske og anerkendende tilgang. Forløbet er en vekselvirkning mellem oplæg fra forskellige kompetente oplægsholdere og klassekonferencer, hvor der er en pædagogisk konsulent med, som giver sparring til lærernes oplæg og forarbejde. Konferencerne giver større viden og dermed bedre handlemuligheder for lærere og pædagoger. 3. Implementering af ny struktur Målet er at skabe gode og fagligt stærke samarbejdsteams. Vi går fra at være en 3-delt skole, til at være en 2-delt, således at vi fremover deler mellem 5. og 6. klasse. Grunden er den, at vi får færre klasser. På flere klassetrin er der kun én klasse. I samme omgang vil vi sætte spot på forventninger og aftaler i teamet med det formål at optimere teamsamarbejdet, som er af stor betydning i disse år med det stadigt mere omfatttende pres på inklusionen. Vi har allerede i indeværende skoleår haft drøftelser i de to nye grupper af lærere for at få afstemt forventninger til samarbejdet og niveauet for forskellige aktiviteter i grupperne. 5

11 Tema Mål /effekt Veje til målet Bemærkninger Her gives en kort beskrivelse af målet I overskrifter Her beskrives hvilken effekt målet har for borgeren/medarbejderen eller andet. Her beskrives hvad man vil gøre/hvilke aktiviteter man sætter i gang for at nå målet 4. Familieklasseprojekt Vi går i februar 2012 i gang med familieklasseprojektet, fordi vi tror på, at der er et stort potentiale i at få forældrene tættere på i samarbejdet om det enkelte barn. Vi er i gang med at uddanne en lærer og en pædagog til at være tovholdere på familieklasseprojektet. Familieklassen er et tilbud til forældre, hvis barn ikke trives i skolen. Forældrene får her mulighed for at være sammen med deres barn i skole en formiddag om ugen. I familieklassen arbejdes med de problematikker, som barnet er en del af. Forløbet strækker sig over 12 uger. Eleverne arbejder med deres personlige mål i familieklassen, men også i deres hjemklasse. Forældrene afvikler gruppesamtaler hver anden uge, hvor der tilbydes vejledning/guidning fra lærer, pædagog og en medarbejder fra famliehuset. 5. Implementering af ny vision for skolen En inkluderende og rummelig skole med plads til udvikling for alle Vi gør det, vi ved, der virker Gensidig afhængighed og et forpligtende fællesskab Livsduelige, nysgerrige og robuste børn, som kommer ud i verden, og som lukker verden ind Vi er i en proces med både personale og bestyrelse kommet vi frem til de nævnte 4 punkter, vi vil arbejde hen imod. Vi skal sætte det på dagsordenen i forskellige fora for at få dem operationaliseret og for at få dem til at blive en del af skolens tænkning og image. I første omgang bliver det sat på dagsordenen i hver enkelt afdeling. 6. LP Selv om vi nu har arbejdet med LP i 5 år, er det vigtigt fortsat at have fokus på, hvordan vi holder fast i tænkningen og rammesætter arbejdet for teamene. Vi vil fortsat sætte tid af til at arbejde på tværs af de normale teamstrukturer, fordi vi ved, at det giver nye vinkler på de problematikker, der arbejdes med og dermed ofte nye handlemuligheder. 7. Fagligt fokus Vi vil optimere vores arbejde i fagudvalgene, fagligt inspirerende miljøer og sætte spot på den fagdidaktiske tænkning i forbindelse med implementering af Ipadsene. Vi laver en struktur for arbejdet i fagudvalgene. Ledelsen udfærdiger et kommissorium eller arbejdspapir, som skal understøtte arbejdet i udvalgene. Der skal være et fortsat fokus på faglig læsning også i læsebåndene og i teamenes fælles planlægning. 6