Vold og seksuelle overgreb - Idékatalog

Transkript

1 grønlands selvstyre Departement for Sundhed Sundheds- og Forebyggelsesstyrelsen PAARISA Vold og seksuelle overgreb - Idékatalog

2 FORORD Vold og seksuelle overgreb Idékatalog er en del af implementeringen af Inuuneritta Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden Idékataloget viser behov for en forstærket indsats for at sundhedsfremme og forebygge vold og seksuelle overgreb. Et så stort projekt som udarbejdelse af dette idékatalog har ikke kunnet gennemføres uden to tværfaglige arbejdsgrupper, der blev oprettet under Inuuneritta i slutningen af Arbejdsgrupperne var delt i, arbejdsgruppe for vold og arbejdsgruppe for seksuelle overgreb. Begge arbejdsgrupper havde fagrelevante medlemmer repræsenterende hele landet. Inuuneritta har valgt denne sammensætning for at afdække det faglige behov men også med henblik på at afdække de forskellige lokale samfunds behov. Forslag til tiltagene er udformet af de pågældende arbejdsgrupper. Idékataloget vil være med til at skabe såvel langsigtede som kortsigtede initiativer, som er på fagligt højt niveau. 1

3 Indholdsfortegnelse FØRSTE DEL...4 REDEGØRELSE OG PROBLEMBAGGRUND INDLEDNING & PROBLEMBAGGRUND TEORETISK TILGANG OG DEFINITIONER WHO RED BARNETS DEFINITIONER OTTAWA CHARTER OG BANGKOK CHARTER FN S KONVENTION OM BARNETS RETTIGHEDER KULTURELLE VÆRDIER OPDRAGELSE OG OMSORG FØR OG NU LOVGIVNING DOKUMENTATION POLITIANMELDELSER AF VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB SELVRAPPORTEREDE UNDERSØGELSER SELVRAPPORTERET VOLD SELVRAPPORTERET MOBNING SELVRAPPORTEREDE SEKSUELLE OVERGREB ALKOHOL LUKNING AF SALG AF ALKOHOL/STÆRK SPIRITUS ERFARINGER FRA RÅDGIVNINGER BØRNE UNGE TELEFONEN ATTAVIK PIAREERSIMASUT/ BEREDSKABSTELEFONEN I NUUP KOMMUNEA TASIORTA 141 PROFESSIONEL RÅDGIVNINGSLINJE ILINNIARTUNIK SIUNNERSUINEQ / STUDENTERRÅDGIVNING INUUSUTTUT AKISUNNERAT RADIOPROGRAM OG TILHØRENDE HJEMMESIDE ANDEN DEL...28 VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB IDÉKATALOG INDLEDNING NYE INDSATSER VOLDSRAMTE OG SEKSUELT MISBRUGTE SAMT FOREBYGGELSE AF VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB ETABLERING AF ET CENTRALT BARNAHÚS UD FRA DEN ISLANDSKE MODEL PRIVATANSATTE PSYKOLOGER I VIRKSOMHEDER DØGNINSTITUTIONER/VÆRESTEDER ETABLERING AF LOKALE KRISEBEREDSKABER OG BEHANDLINGSTILBUD TIL OFRE, VIDNER OG PÅRØRENDE BØRNEOMBUDSMAND EVT. BØRNERÅD BØRNEKONFERENCE(R) BEKYMRINGSBREV TIL FORÆLDRE KONFLIKTRÅD OG FAMILIERÅDSLAGNING FOKUS PÅ RESSOURCESVAGE BØRN OG UNGE ALDERSGRÆNSEN VED UNGDOMSKLUBBER FAGFOLK OG ARBEJDSMARKEDET PERSONALEPOLITIK / PLEJE MOBBEPOLITIKKER I DAGINSTITUTIONER, SKOLER OG PÅ ÆLDREHJEM/CENTRE PARTNERSKABSAFTALER MOD VOLD

4 LANDSDÆKKENDE SEMINAR FOR FAGFOLK EFTERUDDANNELSE AF PERSONALE ANSVARSFULD SERVERING/SALG TVÆRFAGLIGT OG TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE PRIORITERES FORSKNING OG UNDERSØGELSER UNDERSØGELSER FORSKNING OPLYSNINGSKAMPAGNER OPLYSNING OG DEBAT KRÆNKERE OG MULIGE KRÆNKERE TILBUD TIL INDSATTE I ANSTALTER TELEFONRÅDGIVNING FOR KRÆNKERE/MULIGE KRÆNKERE UDVIKLING AF ALLEREDE EKSISTERENDE INDSATSER DET LOKALE FOREBYGGELSESUDVALG SAMTALE I STEDET FOR VOLD KRISECENTRE FOR VOLDSRAMTE I ALLE BYER OG BYGDER TRIN FOR TRIN LIGESTILLINGSRÅDET MEEQQERIVITSIALAK/DEN GODE BØRNEHAVE FAMILIEHØJSKOLER TIDLIG INDSATS FOR DEN GRAVIDE FAMILIE EVALUERING KONKLUSION REFERENCER BILAG BAGGRUND...49 STRATEGIER OG MÅL FOR VOLD, VOLDTÆGTER OG SEKSUELLE OVERGREB I INUUNERITTA FOLKESUNDHEDSPROGRAMMET...49 BILAG ARBEJDSGRUPPE FOR SEKSUELLE OVERGREB OG VOLDTÆGTER...51 KOMMISSORIUM:...51 ANBEFALEDE MEDLEMMER TIL ARBEJDSGRUPPEN FOR SEKSUELLE OVERGREB OG VOLDTÆGTER:...51 ARBEJDSGRUPPE FOR VOLD KOMMISSORIUM: ANBEFALEDE MEDLEMMER TIL ARBEJDSGRUPPE FOR VOLD:

5 FØRSTE DEL REDEGØRELSE OG PROBLEMBAGGRUND 4

6 1. Indledning & problembaggrund De senere år har børn, unge og familien haft stor politisk bevågenhed når det gælder forebyggende og sundhedsfremmende strategier. Grønland tilsluttede sig i 1993 FN s Børnekonvention, hvilket er en medvirkende faktor til at danne grundlag for beslutninger til gavn for børn og unge. I 2007 besluttede Landsstyret at fokusere på det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde gennem Inuuneritta, Folkesundhedsprogrammet. Heri gøres der rede for Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden i perioden , hvoraf et af områderne er at forebygge vold og seksuelle overgreb. I Grønland bliver der hvert år registreret et stort antal anmeldelser af vold og seksuelle overgreb. Befolkningsundersøgelser viser ligeledes, at mange flere personer end registreret hos politiet har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. For at ændre dette billede nedsatte PAARISA i 2007, Direktoratet for Sundhed, arbejdsgrupper, der skulle fremkomme med forslag til et idékatalog om vold og seksuelle overgreb til nedbringelse af tilfælde af vold og seksuelle overgreb. Forslaget skal både bidrage til at afklare faktiske forhold omkring vold og seksuelle overgreb samt komme med forslag til initiativer, som skal fremme forebyggelse og sundhedsfremme af vold og seksuelle overgreb. Medierne i Grønland har fra tid til anden sat fokus på sager, hvor børn krænkes seksuelt af nære omsorgspersoner eller af andre voksne. Herudover fokuserer medierne på voksnes egne fortællinger om traumatiske barndomsoplevelser som ofre for seksuelle overgreb. Der er således pågået en proces i retning af større åbenhed i befolkningen omkring et sårbart emne, hvilket samtidig har affødt behov for større viden. Viden om såvel omfanget af vold og seksuelle overgreb samt hvad man kan gøre for at skærpe opmærksomheden på problematikken og ikke mindst afhjælpe de skader, som ofrene og deres pårørende har pådraget sig på krop og sind. Samfundet har brug for idékataloget, eftersom tal fra befolkningsundersøgelser samt politiet 1 viser, at vold og seksuelle overgreb er et stort problem i landet. Undersøgelserne viser, at alle samfundslag er ramt af både vold og seksuelle overgreb. I Grønland accepteres vold og incest ikke, heller ikke i den ældre tid. Fortællingerne Kaassassuk (Thorning m.fl. 1999, s. 124), 1999 samt Aningaaq og Maliina (Rasmussen 1994, s. 12) bevidner, at dette ikke blev accepteret i samfundet. I gamle dage blev fortællingerne brugt som forebyggende indsats, idet de i virkeligheden giver besked om at vold, mishandling, mobning og incest ikke accepteres og at det kun gør skade i samfundet. Den yngre generation har udtrykt behovet for en indsats således i Ungdomsparlamentets slutdokument i 2007: Grønland har et meget stort antal volds og seksualforbrydelser, befolkningstallet taget i betragtning. Dette er uacceptabelt. Antallet af volds og seksualforbrydelser, 1 Bjerregaard, Peter & Inger Katrine Dahl Petersen (2008), Curtis, m.fl. (2006) og Politi (2008) 5

7 herunder ikke mindst seksuelle overgreb mod børn, bør nedbringes markant. Med henblik herpå bør domstolene opfordres til at skærpe foranstaltningsniveauet. Endvidere bør kriminalforsorgens resocialiserende indsats opprioriteres, blandt andet gennem behandlingstilbud og adfærdsregulerende programmer. Den resocialiserende indsats bør dog modsvares af en tilsvarende indsats for at hjælpe kriminalitetens ofre. (Ungdomsparlamentet 2007, s. 2) Vold og seksuelle overgreb Idékataloget er et resultat af to arbejdsgruppers ihærdige indsats. Den ene arbejdsgruppe beskæftigede sig med vold, mens den anden arbejdede med seksuelle overgreb. Se bilag 1 og 2, som viser arbejdsgruppernes kommissorium og sammensætning. PAARISA vil gerne takke medlemmerne af arbejdsgrupperne for deres engagement. 6

8 2. Teoretisk tilgang og definitioner Blandt de forskellige faggrupper i arbejdsgrupperne ved udarbejdelse af Vold og seksuelle overgreb Idékatalog har der været behov for at tydeliggøre den teoretiske tilgang samt tilegne sig en fælles forståelse af de forskellige benyttede ord og begreber, eftersom medlemmerne af arbejdsgrupperne har forskellig faglig baggrund. Afklaringen af begreberne og ordene vil endvidere være en fordel for aktører, der i fremtiden skal arbejde ud fra idékataloget, da forudsætningen for meningsfuld kommunikation blandt aktører er afklarede begreber. Teoretisk tilgang, centrale ord, begreber og definitioner i idékataloget: Forebyggelse er én eller flere aktiviteter, der forhindrer udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer, vold, seksuelle overgreb eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. (Sundhedsstyrelsen 2005, s. 14). Sundhedsfremme er flere aktiviteter, rammer og processer, der fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. (Sundhedsstyrelsen 2005, s. 17). Vold omfatter fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er at krænke eller skade et andet menneske fysisk. Psykisk vold er at dominere et andet menneske, så det ændrer adfærd af frygt for konsekvenserne. Mobning er en form for psykisk vold. Mobning handler om at nedgøre et andet menneske ved drillerier, bagtalelse, ekskludering af gruppen, trusler, fysisk vold m.m. Seksuel vold er alle former for seksuelle overgreb, hvor barnets tillid udnyttes til at tilfredsstille den voksnes seksuelle behov. Incest og seksuelle overgreb er oftest på en og samme tid fysisk, psykisk og seksuel vold begået mod et barn. (Grønlands Hjemmestyre, Departementet for Familie og Sundhed, 2008 Seksuelle overgreb og fysisk psykisk vold før, under og efter) 7

9 2.1. WHO WHO s definition af seksuel sundhed er central i de forslag, som indgår i Vold og seksuelle overgreb Idékatalog: Seksuel sundhed er en tilstand af fysisk, følelsesmæssig, mental og social velbefindende i forbindelse med seksualitet. Det er ikke alene et spørgsmål om fraværet af sygdomme, funktionsfejl eller skrøbelighed. Seksuel sundhed kræver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold, såvel som muligheden for at have en behagelig og sikker seksuel oplevelse, fri fra tvang, diskrimination og vold. En forudsætning for at opnå og opretholde seksuel sundhed er, at alle individers seksuelle rettigheder respekteres, beskyttes og opfyldes. (WHO 2002). Da at det ofte er voksnes magtmisbrug, aggression samt manipulerende og misforståede kærlighed, der ligger bag seksuelle overgreb mod børn supplerer Red Barnets definitioner ovennævnte Red Barnets definitioner Organisationen Red Barnet er en del af Save the Children verdens største uafhængige børneorganisation. Den kæmper for børns rettigheder og giver akut og langsigtet hjælp til udsatte børn i over 100 lande. Red Barnet samarbejder med lokalbefolkningerne, påvirker beslutningstagere og skaber debat om børns vilkår. Definition på seksuelle overgreb: Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, pga. deres alder og udviklingsniveau, ikke fuldt ud kan forstå eller overskue konsekvenserne af og derfor ikke er i stand til at give samtykke til. Handlingen er i strid med samfundets normer. Definition på grooming proces: En proces, hvor den ældre og mere erfarne krænker anvender manipulation, løgne, smiger og ros samt påfører ofret ansvar og skyldfølelse, for derigennem at kunne få ofret til (tilsyneladende frivilligt) at medvirke til seksuelle aktiviteter, der kan tilfredsstille krænkeren. ( Juridiske begreber og definitioner: Begreberne seksuelt overgreb og seksuelt misbrug er forskellige udtryk for enhver form for seksuel krænkelse udover blodskam, i daglig tale benævnt incest. I juridisk sprogbrug skelnes klart mellem blodskam/incest og andre seksuelle overgreb. I litteraturen i øvrigt er grænserne mere flydende. Seksuelle overgreb indbefatter samleje, anden kønslig omgængelse end samleje og blufærdighedskrænkelse i strafferetslig forstand, hvor relationen ikke er i direkte nedstigende linie (Grønlands Hjemmestyre, Departementet for Familie og Sundhed 2008, Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold før, under og efter, s.32) 8

10 2.3. Ottawa Charter og Bangkok Charter At idékataloget er sundhedsfremmende og forebyggende tager afsæt i Ottawa og Bangkok Chartrenes pointer. Ottawa Charteret har i mange år haft en central position i den sundhedspolitiske diskussion i Grønland. Ottawa Charteret blev udarbejdet i 1986 ved den første internationale konference om sundhedsfremme i Ottawa. Charteret pointerer nødvendigheden af en sundhedsfremmende indsats i modsætning til en behandlende indsats for at opnå sundhed for alle. Sundhedsfremme defineres som den proces, der gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og kunne forbedre egen sundhedstilstand. Sundhed betragtes som grundlag for det daglige liv og ikke som livets formål. Sundhed er et positivt begreb, som lægger vægt på sociale og personlige ressourcer såvel som på fysiske evner. Derfor er sundhedsfremme ikke kun sundhedsvæsenets ansvar. Begrebet går længere end til sunde levevaner og mere i retning af velvære. I Ottawa Chartret udtrykkes sundhedsfremme bl.a. gennem: At udvikle en sundhedsfremmende politik At skabe støttende miljøer At styrke indsatsen i lokalsamfundet At udvikle personlige færdigheder At nyprioritere sundhedsvæsenet (Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Sundhed 2007, Inuuneritta Folkesundhedsprogram Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden ) Bangkok Charteret fra 2005 går videre og forpligtiger til at skabe Sundhed for alle. Implementeringsdelen bliver mere tydelig. Charteret gør opmærksom på, at det er meget vigtigt med en samlet strategisk holdning indenfor regeringer og internationale organisationer. Samarbejdet skal omfatte samfundet i almindelighed, den offentlige sektor, den private sektor samt tværs over faggrænser. Centrale områder omkring sundhedsfremme i Bangkok Charteret er: Sundhedsfremme er centralt for den globale udvikling Det er et kerneansvar for hele regeringen Der er nøglefokus på sundhedsfremme i lokalsamfund og civilsamfund Der ligger krav til enhver virksomhedspraksis Bangkok Chartret vil lade sundhedsfremme ske via partnerskab, alliancer, netværk og samarbejde. Dette er spændende og tilfredsstillende måder at samle mennesker og organisationer på om fælles mål og handlinger til forbedring af en befolknings helbred. (Evelyne de Leeuw m.fl. 2007) 9

11 2.4. FN s konvention om barnets rettigheder FN s konvention om barnets rettigheder, børnenes internationale lov, er en aftale vedtaget i 1989 og underskrevet af 192 lande. Grønland har været et af dem siden Det er en aftale, hvor landene er blevet enige om at respektere børn som selvstændige personer med rettigheder på samme måde som voksne. Konventionen indeholder i alt 54 artikler eller retningslinier for et godt og sundt liv, blandt andet børns ret til medbestemmelse, udvikling og beskyttelse. Konventionen om barnets rettigheder er ikke en lov, som lande kan dømmes og straffes efter. Den er snarere et sæt retningslinier. Landenes regeringer har ansvaret for, at disse overholdes, og gør landene det ikke, kan de kritiseres og fordømmes af andre lande og organisationer. Eksempler på, hvad der står i enkelte artikler (Dansk Unicef Komite og Socialministeriet, 1991, samt I artikel 1 udtrykker FN s børnekonvention definitionen på et barn som: Et barn er en person under 18 år. I artikel 19 udtrykker FN s børnekonvention beskyttelse mod mishandling: Staten skal træffe alle lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuel misbrug, mens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt. I artikel 34 udtrykker FN s børnekonvention omkring seksuel udnyttelse: Barnet skal beskyttes mod seksuel misbrug og udnyttelse, herunder prostitution og medvirken i pornografi. I artikel 39 udtrykker FN s børnekonvention omkring pleje til børn udsat for overgreb: Staten skal hjælpe børn, der har været udsat for forsømmelse, udnyttelse, misbrug eller tortur. 10

12 3. Kulturelle værdier De kulturelle værdier har ændret sig specielt på grund af to begivenheder. De første af disse er Grønlandskommissionens Grønlandske betænkninger. Disse kaldes også for G50 og G60. Den første omhandler en omlægning af det primære erhverv fra fangst til fiskeri og til dels fårehold i Sydgrønland, en erstatning af subsistensøkonomien med en pengeøkonomi, og en begyndende befolkningskoncentration i byerne i åbentvandsområdet. Den anden er den accelererende udvikling af infrastrukturen efter 1950 og åbningen af landet, der indtil 2. verdenskrig havde været isoleret mod omverdenen af en paternalistisk Grønlandsstyrelse. De ændringer, der har haft størst betydning for kulturelle værdier, er: Ændring af familiemønstret, fra 3 generationer til 2 generationer i samme husstand Omstilling fra fangstbaseret økonomi til lønarbejde Koncentration af boligbyggeri i åbenhavsområderne urbanisering Øget kontakt med resten af verden Indvandring af europæere, primært fra Danmark Øget adgang til alkohol 3.1. Opdragelse og omsorg før og nu Frem til 1950 erne var en kernefamilie bestående af to generationer et særsyn. Da bestod en kernefamilie af tre generationer. Børn blev opdraget i nært samvær og i følgeskab med voksne og ældre. Piger og drenge var sat til at passe mindre børn, på denne måde lærte de at hjælpe og give omsorg for andre samtidig med at opdrage børnene. (Petersen 1980). G50 og G60 medførte bl.a. byggeri af moderne boliger, fiskefabrikker, alderdomshjem, skoler, sygehuse og butikker med større varesortimenter. Folk flyttede til byerne både for at skaffe sig arbejde, men også for at flytte ind i moderne boliger med god isolering, træk ogslip toiletter og rindende vand. (Dahl 1986, s. 24). I og med at kvinderne kom på arbejdsmarkedet og ældre flyttede til alderdomshjemmene, steg behovet for børnepasning udenfor hjemmet. I 1950 etablerede Red Barnet sin første børnehave i Grønland, og i 1960 havde Red Barnet etableret 20 børnehaver i Grønland. ( Det, der før i tiden blev klaret i hjemmene, er blevet et samfundsanliggende. Ændringer i samfundet, arbejdsløshed, boligmangel og følelsen af ikke at være herre over eget liv, har for nogle medført mærkbare samlivsproblemer, såsom spiritusmisbrug og børns anbringelser uden for hjemmene bl.a. på grund af manglende omsorg. Det offentlige overtager mere og mere ansvar for det sociale område. Her tænkes der på det, som familierne stod for før i tiden, såsom omsorg og socialt arbejde for børn, handikappede samt de ældre. 11

13 I dag er der mange børn, der føler sig glade og værdifulde, men der er også mange børn, der har problemer med deres rolle i familien og føler sig usikre omkring deres værdi. Børn bryder grænser, for at vise de voksne, at de søger grænser. Nogle forældre misforstår den pædagogiske tilgang Barnet i centrum. Forældrene tror, at barnet skal bestemme i hjemmet og dets vilje bliver fulgt, hvilket kan medføre, at barnet bliver i vildrede p.g.a. misforståelsen og drager indimellem nytte af den. Selvom tre generationer ikke længere bor sammen, har familien stadig stor betydning. Familien er den man samles om. Der kan man få hjælp og man kan støtte hinanden, når man er glad og når man har sorger. En familie består af en mor, far, børn, bedstemor samt bedstefar. Til familien hører også farbrødre, morbrødre fastre, mostre samt fætre og kusiner. 12

14 4. Lovgivning Lovgivningen indeholder både tavshedspligt, underretningspligt, skærpet underretningspligt og aktindsigt. Denne del af lovgivningen er overskueligt beskrevet af Departementet for Familie og Sundhed 2008 i det netop udkomne inspirationskatalog til udarbejdelse af et skriftligt kommunalt beredskab Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold før, under og efter. Juridisk tilpasset grønlandske forhold samt oversat til grønlandsk fra SISO/Socialministeriets udgivelse. Tavshedspligt giver offentlige ansatte og personer, der varetager offentlige hverv pligt til tavshed om private forhold, som de får kendskab til gennem arbejdet. Tavshedspligten beskytter barnet og dets forældre mod unødvendig udveksling af private oplysninger. De generelle regler er nævnt i kriminallovens 29 og i sagsbehandlingslovens 27 Hovedregelen er, at fortrolige oplysninger ikke må videregives, dog er der følgende undtagelser: Når der gives samtykkeerklæring eller ved skærpede omstændigheder jf. 5 nedenfor; endvidere når oplysninger er nødvendige som led i behandling af ankesager eller oplysninger til en tilsynsmyndighed. Endvidere er der en ofte overset undtagelse fra tavshedspligten, nemlig den såkaldte interesseafvejning, som betyder at det i en given situation skal afvejes, om hensynet til den, som de fortrolige oplysninger vedrører vejer tungere end hensynet til varetagelsen af private eller offentlige interesser. Denne afvejning bør fx ske i en sag, hvor der er begået en alvorlig forbrydelse. Underretningspligt giver alle pligt til at underrette kommunen, når det erfares eller der er mistanke om, at forældre eller voksne omkring barnet ikke lever op til deres forpligtelser. Enhver, der får kendskab til at et barn lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen. (Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge, 5). Skærpet underretningspligt er personlig og giver såvel private som offentligt ansatte i social, skole og sundhedssektoren pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, hvis de bliver bekendt med, at et barn har behov for hjælp. Aktindsigt giver ansatte i offentlige institutioner ret til indsigt i ens sags akter, f.eks. ved sagsbehandling i pædagogisk eller psykologisk rådgivning eller ved socialforvaltning. Den, som er part i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan kræve aktindsigt. KANUKOKA oplyser i sin hjemmeside, at der kan opstå problemer i forbindelse med hjælpeforanstaltninger for børn og dermed familierne. I forbindelse med hjælpeforanstaltninger for børn og dermed familierne skal det overvejes, hvordan kommunen bedst muligt kan yde en indsats. På nuværende tidspunkt vurderes indsatsen af flere forskellige myndighedsområder afhængigt af problemets omfang. Konsekvensen er ofte, at det offentlige system opretter flere af 13

15 hinanden uafhængige foranstaltninger, som ikke er koordinerede eller som ikke kommunikeres mellem de forskellige myndighedsområder med begrundelse i tavshedspligten. I den forbindelse skal det overvejes, hvordan der i fremtiden opbygges et system, hvor indsatsen i det enkelte tilfælde er koordineret således at de personer, som har direkte kontakt med det enkelte barn også er fuldt informeret (udvidet oplysningspligt) om indsatsen både overfor barnet og dennes familie. ( KANUKOKA vil opnå, at hindringer ved en sagsbehandling vil blive fjernet ved de nye storkommuner. 14

16 5. Dokumentation Dokumentation på vold og seksuelle overgreb er hentet fra Virksomhedsberetning for politiet i Grønland 2007 og Grønlandsstatistik samt fra følgende befolkningsundersøgelser: Unges trivsel 2004, Sundhed på toppen og Befolkningsundersøgelsen i Grønland ". Derudover er der vist udpluk af debat fra Tallene fra Politiets virksomhedsberetning 2007 er fra sager, som varetages af politiet, mens tal fra befolkningsundersøgelser er resultater fra spørgeskemaundersøgelser, som folk selv har skullet udfylde (selvrapporterede) Politianmeldelser af vold og seksuelle overgreb Politiets statistikker har siden 1987 vist en støt stigende tendens i anmeldelser af sædeligheds og voldsforbrydelser; sædelighedsforbrydelser fra 176 til nu 469 samt voldsforbrydelser fra 510 til nu 808 (Politiets virksomhedsberetning 2007). Stigningen de senere år skal også ses i sammenhæng med det øgede forebyggelsesfokus fra såvel central som kommunal side samt det højnede uddannelsesniveau og heraf den større viden, befolkningen generelt har fået. Det kan således formodes, at der blandt anmeldelserne er tale om en del vold og overgreb, som tidligere er begået eller har stået på gennem lang tid, men først nu er kommet for dagens lys. Til sammenligning med Danmark og Færøerne har Grønland 16 gange så mange anmeldelser af sædelighedsforbrydelser. Budskaberne om Børns rettigheder og Det Kollektive Ansvar har blandt andet haft en central rolle i de forebyggende indsatser med henblik på at minde befolkningen om ret, pligt og ansvar i forhold til samfundets ressource: børnene. I Grønland er antallet af anmeldelser af vold og seksuelle overgreb høje og det har været stigende siden i slutningen af 1980 erne. I figur 1 kan udviklingen af anmeldt volds og sædelighedssager fra ses. 15

17 Antal politianmeldelser Sædelighedssager Voldssager År Figur 1. Antallet af volds og sædelighedssager (Politi 2008, s. 193 og 198) Selvrapporterede undersøgelser Det er i Grønland (og i Danmark) strafbart at have seksuelt samkvem med et barn under 15 år, hvilket skal beskytte barnet mod seksuel udnyttelse. Risikoen for psykiske skadevirkninger efter seksuelle overgreb afhænger ikke alene af arten og omfanget af de seksuelle overgreb. Det har også betydning, om barnet kan finde støtte og beskyttelse i sine omgivelser, og ikke mindst hvordan barnet selv oplever overgrebet. Der er store forskelle på, hvorledes tidlige seksuelle erfaringer og seksuelt misbrug i barndommen er defineret i forskellige landes befolkningsundersøgelser. Man skal således være varsom med at drage sammenligninger. Uanset hvordan man definerer seksuelle overgreb, er omfanget større i Grønland end i de lande, vi normalt sammenligner os med. (Curtis, m.fl. 2006) På hjemmesiden skriver unge kvinder om deres oplevelse af voldtægt. Ofte sker disse, når de unge er berusede efter værtshusbesøg, hvor der har været trusler om vold. De anmelder ikke voldtægten p.g.a. skam og skyldfølelse. Pigerne får skylden af samfundet og især af andre kvinder. I rapporten Unges trivsel i Grønland 2004 besvarede i alt 93% af pigerne og 90% af drengene spørgsmålene om seksuelle erfaringer. Der blev stillet en række yderligere spørgsmål til de unge, der rapporterede om seksuelle erfaringer før de fyldte 15 år med henblik på at fastslå karakteren af et eventuelt overgreb samt om den unges egen oplevelse heraf. I alt 283 (64%) unge rapporterede om en eller flere seksuelle erfaringer med ældre personer før 15 års alderen. Til sammenligning rapporterede 11% af de unge i den tilsvarende danske undersøgelse om seksuelle erfaringer med ældre personer før 15 års alderen. 16

18 Rapporten Unges trivsel i Grønland 2004 er et resultat af en videnskabelig undersøgelse udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed/Center for Sundhedsforskning i samarbejde med Direktoratet for Sundhed/PAARISA. Resultaterne bygger på 508 skoleelevers besvarelser, i alderen år, via en computerbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvor svarene kunne suppleres med fri formuleret tekst. Rapporten giver et betydningsfuldt indblik i de unges egne oplevelser, tanker og holdninger til gavn for fremtidige indsatser. Undersøgelsen dækker nogle problemstillinger som aldrig har været belyst tidligere. Den kan især bidrage til en styrket og mere målrettet forebyggende indsats mod seksuelt misbrug af børn. Undersøgelsen belyser risikofaktorer for mistrivsel, selvmordsadfærd og helbredsproblemer med et særligt fokus på oplevelser med vold, tidlige seksuelle erfaringer og seksuelle overgreb i barndommen. Desuden sandsynliggøres de faktorer, der kan bidrage til at beskytte de unge mod overgreb og følgerne heraf. Det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School aged Children (HBSC), koordineres af WHO og gennemføres hvert fjerde år i en række lande, heriblandt Grønland. Det giver et billede af børns og unges sundhed og sundhedsvaner her og nu samt følger udviklingen på en række væsentlige trivselsområder. Forskellige videnskabelige tilgange til sundhed er integreret i undersøgelsen. Grønland har deltaget i 1994, 1998, 2002 samt senest i 2006, hvor resultaterne er offentliggjort ud fra anonyme elevbesvarelser i klasse. Alle skoler har fået skriftligt tilbud om at deltage i undersøgelsen. HBSC Greenland 2006, Sundhed på toppen, viser blandt andet vigtigheden af at have tætte og gode relationer til familien og kammeraterne. Tre ud af fire børn er tilfredse med relationen til deres forældre og dels har mange venner af begge køn. Eleverne ser meget til deres venner og fire ud af fem er tilfredse med deres venskaber. Forfatterne nævner individets sociale forhold som meget væsentlig for sundhedstilstanden. Sociale forhold har direkte indflydelse på sundheden og indirekte betydning gennem adfærd og holdninger. Niveauet af velstand er inddraget i rapporten, idet undersøgelser viser, at denne sociale faktor har betydning for sundhedstilstand og sundhedsadfærd. Forfatterne nævner, at ifølge tal fra Grønlands Statistik 2007, har indkomstfordelingen i Grønland gennem de senere år udviklet sig mere og mere skævt. Dem med de højeste indkomster har opnået en større del af den samlede indkomst, mens dem med lav indkomst ligger uændret eller har fået mindre. Mobning kan få katastrofale følger for elevernes trivsel og sundhed. Mobning er fortsat et alvorligt problem, viser den grønlandske HBSC Der blev fundet en sammenhæng mellem mobning og dårlig skoletrivsel samt at de elever der mobbede andre oftere var rygere og oftere havde været fulde, end de elever der ikke mobbede andre. Elever involveret i mobning havde et dårligere selvvurderet helbred, havde oftere svært ved at falde i søvn og havde hyppigere mavepine. Internationale sammenligninger har tidligere vist, at mobning er et relativt hyppigt fænomen blandt grønlandske skoleelever, samt at mobning har de samme negative konsekvenser for eleverne i Grønland som det har i Danmark. Desuden er det 17

19 tankevækkende og bekymrende, at eleverne i selvvurderet livskvalitet for nogles vedkommende (trods det kun er 1%) erklærer, at de oplever at have det værst mulige liv. Det er en konklusion, at selvvurderet høj livskvalitet er faldende fra tidligere HBSC i Sammenlignet med andre lande, ligger Grønland stadig under det internationale gennemsnit (HBSC Greenland 2006). Undersøgelsen Børns levestandard i Grønland, er iværksat af MIPI/Videnscenter om Børn og Unge og baseret på interviews med børn og deres familier samt børns stilskrivning. Den konkluderer, at børn fra familier med knap økonomi lider såvel materielle som sociale afsavn i hverdagen. De fleste af børnene giver udtryk for at mistrives i skolen, de er uden for det sociale fællesskab i klassen og de bliver tillige mobbet på grund af ulighed i adgang til materielle goder som fx nyt tøj. For nogle af børnenes vedkommende er deres mistrivsel kombineret med faglige vanskeligheder. Undersøgelsen konkluderer desuden, at børnene er meget bevidste om, at deres familie har få penge og afstemmer deres forventninger til familiens økonomiske situation. De lærer at leve med afsavn. International forskning viser, at et liv med afsavn mindsker børns umiddelbare forventninger og stræben i livet. (Børns levestandard i Grønland, 2008). Kendetegnene for forekomst af knap økonomi blandt familier i Grønland er: Husstandens voksne er under 25 år, husstanden har enlige voksne, der er mange børn i husstanden, husstanden befinder sig i en bygd og husstandens voksne er alle født i Grønland (Børns Levestandard i Grønland, del 2, 2008). På hjemmesiden udtrykker unge oplevelser af vold. Unge kvinder, der udøver vold, udtrykker oplevelser af frustrationer, mindreværdskomplekser, jalousi, traumer fra barndommen samt oplevelser af vold i barndommen, magtesløshed, bebrejdelse, manglende kompetence i kommunikation om følelser og seksuelt misbrug. Unge mænd udtrykker oplevelser af tilfredsstillelse af behov samt vold som kommunikationsform p.g.a. manglende konfliktløsningsevne. Unge mænd oplever en sammenhæng mellem den vold der udøves fra faderen og den vold de selv udøver, mens unge kvinder oplever sammenhængen mellem deres oplevelse af vold med den vold som deres mødre har oplevet. De unge kvinder føler, at de selv er ansvarlige for den vold, der bliver udøvet imod dem samtidig med, at de mener, at volden er en kærlighedserklæring til dem. De unge kvinder skriver også, at deres børn er vidner til volden. Statens Institut for Folkesundhed har i 2008 udgivet rapporten Befolkningsundersøgelsen i Grønland som bygger på Den Grønlandske Sundhedsprofil fra Rapporten er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse af 1952 voksne (+18) bosiddende i Vestgrønland. Det er bemærkelsesværdigt, at i alt 20% af deltagerne ikke har svaret på spørgsmål om vold mens 27% ikke har svaret på spørgsmål ang. seksuelle overgreb 2. 2 Spørgsmålene om vold og seksuelle overgreb blev ikke stillet i én af byerne (N=295). 18

20 Forfatterne mener, at informanterne sandsynligvis selv har været berørt af vold og/eller seksuelle overgreb, når de specifikt ikke har besvaret spørgsmålene. (Bjerregaard og Inger Katrine Dahl Petersen 2008, s. 76). I forskellige undersøgelser bliver det fremhævet, at selvmordstanker og selvmordsforsøg kan have grobund i oplevelser blandt andet om seksuelle overgreb, fysisk afstraffelse og alkohol problemer i hjemmet i barndommen. (Bjerregaard og Inger Katrine Dahl Petersen 2008, s. 83 og Curtis m.fl. 2006, s. 46) Selvrapporteret vold I Unges trivsel 2004 i Grønland skal deltagerne svare på spørgsmål om de har oplevet at blive truet med vold og blive skubbet, rystet i vrede, blevet revet i håret, blevet slået og blevet udsat for noget andet voldsomt derhjemme. I alt 29% af unge har rapporteret, at de har været udsat for alvorlige trusler eller vold. Heraf er andelen af piger (38%) langt større end drenge (19%). (Unges trivsel i Grønland 2004, s. 96). I Befolkningsundersøgelsen i Grønland svarer deltagerne på spørgsmål, om de har været udsat for vold indenfor 12 måneder eller tidligere som voksne. I alt 59% har svaret, at de har været udsat for forskellige former for vold eller alvorlige trusler. Af kvinderne svarer 62% at de har været udsat for vold eller trusler, mens det samme gælder for 56% af mændene. Indenfor de seneste 12 måneder har i alt 14% været udsat for vold eller trusler: 16% af kvinderne og 13% mændene. Undersøgelsen viser også, at jo ældre personerne er, jo mindre risiko er der for, at de har været udsat for trusler eller vold. 19