Vold og seksuelle overgreb - Idékatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold og seksuelle overgreb - Idékatalog"

Transkript

1 grønlands selvstyre Departement for Sundhed Sundheds- og Forebyggelsesstyrelsen PAARISA Vold og seksuelle overgreb - Idékatalog

2 FORORD Vold og seksuelle overgreb Idékatalog er en del af implementeringen af Inuuneritta Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden Idékataloget viser behov for en forstærket indsats for at sundhedsfremme og forebygge vold og seksuelle overgreb. Et så stort projekt som udarbejdelse af dette idékatalog har ikke kunnet gennemføres uden to tværfaglige arbejdsgrupper, der blev oprettet under Inuuneritta i slutningen af Arbejdsgrupperne var delt i, arbejdsgruppe for vold og arbejdsgruppe for seksuelle overgreb. Begge arbejdsgrupper havde fagrelevante medlemmer repræsenterende hele landet. Inuuneritta har valgt denne sammensætning for at afdække det faglige behov men også med henblik på at afdække de forskellige lokale samfunds behov. Forslag til tiltagene er udformet af de pågældende arbejdsgrupper. Idékataloget vil være med til at skabe såvel langsigtede som kortsigtede initiativer, som er på fagligt højt niveau. 1

3 Indholdsfortegnelse FØRSTE DEL...4 REDEGØRELSE OG PROBLEMBAGGRUND INDLEDNING & PROBLEMBAGGRUND TEORETISK TILGANG OG DEFINITIONER WHO RED BARNETS DEFINITIONER OTTAWA CHARTER OG BANGKOK CHARTER FN S KONVENTION OM BARNETS RETTIGHEDER KULTURELLE VÆRDIER OPDRAGELSE OG OMSORG FØR OG NU LOVGIVNING DOKUMENTATION POLITIANMELDELSER AF VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB SELVRAPPORTEREDE UNDERSØGELSER SELVRAPPORTERET VOLD SELVRAPPORTERET MOBNING SELVRAPPORTEREDE SEKSUELLE OVERGREB ALKOHOL LUKNING AF SALG AF ALKOHOL/STÆRK SPIRITUS ERFARINGER FRA RÅDGIVNINGER BØRNE UNGE TELEFONEN ATTAVIK PIAREERSIMASUT/ BEREDSKABSTELEFONEN I NUUP KOMMUNEA TASIORTA 141 PROFESSIONEL RÅDGIVNINGSLINJE ILINNIARTUNIK SIUNNERSUINEQ / STUDENTERRÅDGIVNING INUUSUTTUT AKISUNNERAT RADIOPROGRAM OG TILHØRENDE HJEMMESIDE ANDEN DEL...28 VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB IDÉKATALOG INDLEDNING NYE INDSATSER VOLDSRAMTE OG SEKSUELT MISBRUGTE SAMT FOREBYGGELSE AF VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB ETABLERING AF ET CENTRALT BARNAHÚS UD FRA DEN ISLANDSKE MODEL PRIVATANSATTE PSYKOLOGER I VIRKSOMHEDER DØGNINSTITUTIONER/VÆRESTEDER ETABLERING AF LOKALE KRISEBEREDSKABER OG BEHANDLINGSTILBUD TIL OFRE, VIDNER OG PÅRØRENDE BØRNEOMBUDSMAND EVT. BØRNERÅD BØRNEKONFERENCE(R) BEKYMRINGSBREV TIL FORÆLDRE KONFLIKTRÅD OG FAMILIERÅDSLAGNING FOKUS PÅ RESSOURCESVAGE BØRN OG UNGE ALDERSGRÆNSEN VED UNGDOMSKLUBBER FAGFOLK OG ARBEJDSMARKEDET PERSONALEPOLITIK / PLEJE MOBBEPOLITIKKER I DAGINSTITUTIONER, SKOLER OG PÅ ÆLDREHJEM/CENTRE PARTNERSKABSAFTALER MOD VOLD

4 LANDSDÆKKENDE SEMINAR FOR FAGFOLK EFTERUDDANNELSE AF PERSONALE ANSVARSFULD SERVERING/SALG TVÆRFAGLIGT OG TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE PRIORITERES FORSKNING OG UNDERSØGELSER UNDERSØGELSER FORSKNING OPLYSNINGSKAMPAGNER OPLYSNING OG DEBAT KRÆNKERE OG MULIGE KRÆNKERE TILBUD TIL INDSATTE I ANSTALTER TELEFONRÅDGIVNING FOR KRÆNKERE/MULIGE KRÆNKERE UDVIKLING AF ALLEREDE EKSISTERENDE INDSATSER DET LOKALE FOREBYGGELSESUDVALG SAMTALE I STEDET FOR VOLD KRISECENTRE FOR VOLDSRAMTE I ALLE BYER OG BYGDER TRIN FOR TRIN LIGESTILLINGSRÅDET MEEQQERIVITSIALAK/DEN GODE BØRNEHAVE FAMILIEHØJSKOLER TIDLIG INDSATS FOR DEN GRAVIDE FAMILIE EVALUERING KONKLUSION REFERENCER BILAG BAGGRUND...49 STRATEGIER OG MÅL FOR VOLD, VOLDTÆGTER OG SEKSUELLE OVERGREB I INUUNERITTA FOLKESUNDHEDSPROGRAMMET...49 BILAG ARBEJDSGRUPPE FOR SEKSUELLE OVERGREB OG VOLDTÆGTER...51 KOMMISSORIUM:...51 ANBEFALEDE MEDLEMMER TIL ARBEJDSGRUPPEN FOR SEKSUELLE OVERGREB OG VOLDTÆGTER:...51 ARBEJDSGRUPPE FOR VOLD KOMMISSORIUM: ANBEFALEDE MEDLEMMER TIL ARBEJDSGRUPPE FOR VOLD:

5 FØRSTE DEL REDEGØRELSE OG PROBLEMBAGGRUND 4

6 1. Indledning & problembaggrund De senere år har børn, unge og familien haft stor politisk bevågenhed når det gælder forebyggende og sundhedsfremmende strategier. Grønland tilsluttede sig i 1993 FN s Børnekonvention, hvilket er en medvirkende faktor til at danne grundlag for beslutninger til gavn for børn og unge. I 2007 besluttede Landsstyret at fokusere på det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde gennem Inuuneritta, Folkesundhedsprogrammet. Heri gøres der rede for Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden i perioden , hvoraf et af områderne er at forebygge vold og seksuelle overgreb. I Grønland bliver der hvert år registreret et stort antal anmeldelser af vold og seksuelle overgreb. Befolkningsundersøgelser viser ligeledes, at mange flere personer end registreret hos politiet har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. For at ændre dette billede nedsatte PAARISA i 2007, Direktoratet for Sundhed, arbejdsgrupper, der skulle fremkomme med forslag til et idékatalog om vold og seksuelle overgreb til nedbringelse af tilfælde af vold og seksuelle overgreb. Forslaget skal både bidrage til at afklare faktiske forhold omkring vold og seksuelle overgreb samt komme med forslag til initiativer, som skal fremme forebyggelse og sundhedsfremme af vold og seksuelle overgreb. Medierne i Grønland har fra tid til anden sat fokus på sager, hvor børn krænkes seksuelt af nære omsorgspersoner eller af andre voksne. Herudover fokuserer medierne på voksnes egne fortællinger om traumatiske barndomsoplevelser som ofre for seksuelle overgreb. Der er således pågået en proces i retning af større åbenhed i befolkningen omkring et sårbart emne, hvilket samtidig har affødt behov for større viden. Viden om såvel omfanget af vold og seksuelle overgreb samt hvad man kan gøre for at skærpe opmærksomheden på problematikken og ikke mindst afhjælpe de skader, som ofrene og deres pårørende har pådraget sig på krop og sind. Samfundet har brug for idékataloget, eftersom tal fra befolkningsundersøgelser samt politiet 1 viser, at vold og seksuelle overgreb er et stort problem i landet. Undersøgelserne viser, at alle samfundslag er ramt af både vold og seksuelle overgreb. I Grønland accepteres vold og incest ikke, heller ikke i den ældre tid. Fortællingerne Kaassassuk (Thorning m.fl. 1999, s. 124), 1999 samt Aningaaq og Maliina (Rasmussen 1994, s. 12) bevidner, at dette ikke blev accepteret i samfundet. I gamle dage blev fortællingerne brugt som forebyggende indsats, idet de i virkeligheden giver besked om at vold, mishandling, mobning og incest ikke accepteres og at det kun gør skade i samfundet. Den yngre generation har udtrykt behovet for en indsats således i Ungdomsparlamentets slutdokument i 2007: Grønland har et meget stort antal volds og seksualforbrydelser, befolkningstallet taget i betragtning. Dette er uacceptabelt. Antallet af volds og seksualforbrydelser, 1 Bjerregaard, Peter & Inger Katrine Dahl Petersen (2008), Curtis, m.fl. (2006) og Politi (2008) 5

7 herunder ikke mindst seksuelle overgreb mod børn, bør nedbringes markant. Med henblik herpå bør domstolene opfordres til at skærpe foranstaltningsniveauet. Endvidere bør kriminalforsorgens resocialiserende indsats opprioriteres, blandt andet gennem behandlingstilbud og adfærdsregulerende programmer. Den resocialiserende indsats bør dog modsvares af en tilsvarende indsats for at hjælpe kriminalitetens ofre. (Ungdomsparlamentet 2007, s. 2) Vold og seksuelle overgreb Idékataloget er et resultat af to arbejdsgruppers ihærdige indsats. Den ene arbejdsgruppe beskæftigede sig med vold, mens den anden arbejdede med seksuelle overgreb. Se bilag 1 og 2, som viser arbejdsgruppernes kommissorium og sammensætning. PAARISA vil gerne takke medlemmerne af arbejdsgrupperne for deres engagement. 6

8 2. Teoretisk tilgang og definitioner Blandt de forskellige faggrupper i arbejdsgrupperne ved udarbejdelse af Vold og seksuelle overgreb Idékatalog har der været behov for at tydeliggøre den teoretiske tilgang samt tilegne sig en fælles forståelse af de forskellige benyttede ord og begreber, eftersom medlemmerne af arbejdsgrupperne har forskellig faglig baggrund. Afklaringen af begreberne og ordene vil endvidere være en fordel for aktører, der i fremtiden skal arbejde ud fra idékataloget, da forudsætningen for meningsfuld kommunikation blandt aktører er afklarede begreber. Teoretisk tilgang, centrale ord, begreber og definitioner i idékataloget: Forebyggelse er én eller flere aktiviteter, der forhindrer udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer, vold, seksuelle overgreb eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. (Sundhedsstyrelsen 2005, s. 14). Sundhedsfremme er flere aktiviteter, rammer og processer, der fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. (Sundhedsstyrelsen 2005, s. 17). Vold omfatter fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er at krænke eller skade et andet menneske fysisk. Psykisk vold er at dominere et andet menneske, så det ændrer adfærd af frygt for konsekvenserne. Mobning er en form for psykisk vold. Mobning handler om at nedgøre et andet menneske ved drillerier, bagtalelse, ekskludering af gruppen, trusler, fysisk vold m.m. Seksuel vold er alle former for seksuelle overgreb, hvor barnets tillid udnyttes til at tilfredsstille den voksnes seksuelle behov. Incest og seksuelle overgreb er oftest på en og samme tid fysisk, psykisk og seksuel vold begået mod et barn. (Grønlands Hjemmestyre, Departementet for Familie og Sundhed, 2008 Seksuelle overgreb og fysisk psykisk vold før, under og efter) 7

9 2.1. WHO WHO s definition af seksuel sundhed er central i de forslag, som indgår i Vold og seksuelle overgreb Idékatalog: Seksuel sundhed er en tilstand af fysisk, følelsesmæssig, mental og social velbefindende i forbindelse med seksualitet. Det er ikke alene et spørgsmål om fraværet af sygdomme, funktionsfejl eller skrøbelighed. Seksuel sundhed kræver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold, såvel som muligheden for at have en behagelig og sikker seksuel oplevelse, fri fra tvang, diskrimination og vold. En forudsætning for at opnå og opretholde seksuel sundhed er, at alle individers seksuelle rettigheder respekteres, beskyttes og opfyldes. (WHO 2002). Da at det ofte er voksnes magtmisbrug, aggression samt manipulerende og misforståede kærlighed, der ligger bag seksuelle overgreb mod børn supplerer Red Barnets definitioner ovennævnte Red Barnets definitioner Organisationen Red Barnet er en del af Save the Children verdens største uafhængige børneorganisation. Den kæmper for børns rettigheder og giver akut og langsigtet hjælp til udsatte børn i over 100 lande. Red Barnet samarbejder med lokalbefolkningerne, påvirker beslutningstagere og skaber debat om børns vilkår. Definition på seksuelle overgreb: Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, pga. deres alder og udviklingsniveau, ikke fuldt ud kan forstå eller overskue konsekvenserne af og derfor ikke er i stand til at give samtykke til. Handlingen er i strid med samfundets normer. Definition på grooming proces: En proces, hvor den ældre og mere erfarne krænker anvender manipulation, løgne, smiger og ros samt påfører ofret ansvar og skyldfølelse, for derigennem at kunne få ofret til (tilsyneladende frivilligt) at medvirke til seksuelle aktiviteter, der kan tilfredsstille krænkeren. (www.redbarnet.dk) Juridiske begreber og definitioner: Begreberne seksuelt overgreb og seksuelt misbrug er forskellige udtryk for enhver form for seksuel krænkelse udover blodskam, i daglig tale benævnt incest. I juridisk sprogbrug skelnes klart mellem blodskam/incest og andre seksuelle overgreb. I litteraturen i øvrigt er grænserne mere flydende. Seksuelle overgreb indbefatter samleje, anden kønslig omgængelse end samleje og blufærdighedskrænkelse i strafferetslig forstand, hvor relationen ikke er i direkte nedstigende linie (Grønlands Hjemmestyre, Departementet for Familie og Sundhed 2008, Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold før, under og efter, s.32) 8

10 2.3. Ottawa Charter og Bangkok Charter At idékataloget er sundhedsfremmende og forebyggende tager afsæt i Ottawa og Bangkok Chartrenes pointer. Ottawa Charteret har i mange år haft en central position i den sundhedspolitiske diskussion i Grønland. Ottawa Charteret blev udarbejdet i 1986 ved den første internationale konference om sundhedsfremme i Ottawa. Charteret pointerer nødvendigheden af en sundhedsfremmende indsats i modsætning til en behandlende indsats for at opnå sundhed for alle. Sundhedsfremme defineres som den proces, der gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og kunne forbedre egen sundhedstilstand. Sundhed betragtes som grundlag for det daglige liv og ikke som livets formål. Sundhed er et positivt begreb, som lægger vægt på sociale og personlige ressourcer såvel som på fysiske evner. Derfor er sundhedsfremme ikke kun sundhedsvæsenets ansvar. Begrebet går længere end til sunde levevaner og mere i retning af velvære. I Ottawa Chartret udtrykkes sundhedsfremme bl.a. gennem: At udvikle en sundhedsfremmende politik At skabe støttende miljøer At styrke indsatsen i lokalsamfundet At udvikle personlige færdigheder At nyprioritere sundhedsvæsenet (Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Sundhed 2007, Inuuneritta Folkesundhedsprogram Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden ) Bangkok Charteret fra 2005 går videre og forpligtiger til at skabe Sundhed for alle. Implementeringsdelen bliver mere tydelig. Charteret gør opmærksom på, at det er meget vigtigt med en samlet strategisk holdning indenfor regeringer og internationale organisationer. Samarbejdet skal omfatte samfundet i almindelighed, den offentlige sektor, den private sektor samt tværs over faggrænser. Centrale områder omkring sundhedsfremme i Bangkok Charteret er: Sundhedsfremme er centralt for den globale udvikling Det er et kerneansvar for hele regeringen Der er nøglefokus på sundhedsfremme i lokalsamfund og civilsamfund Der ligger krav til enhver virksomhedspraksis Bangkok Chartret vil lade sundhedsfremme ske via partnerskab, alliancer, netværk og samarbejde. Dette er spændende og tilfredsstillende måder at samle mennesker og organisationer på om fælles mål og handlinger til forbedring af en befolknings helbred. (Evelyne de Leeuw m.fl. 2007) 9

11 2.4. FN s konvention om barnets rettigheder FN s konvention om barnets rettigheder, børnenes internationale lov, er en aftale vedtaget i 1989 og underskrevet af 192 lande. Grønland har været et af dem siden Det er en aftale, hvor landene er blevet enige om at respektere børn som selvstændige personer med rettigheder på samme måde som voksne. Konventionen indeholder i alt 54 artikler eller retningslinier for et godt og sundt liv, blandt andet børns ret til medbestemmelse, udvikling og beskyttelse. Konventionen om barnets rettigheder er ikke en lov, som lande kan dømmes og straffes efter. Den er snarere et sæt retningslinier. Landenes regeringer har ansvaret for, at disse overholdes, og gør landene det ikke, kan de kritiseres og fordømmes af andre lande og organisationer. Eksempler på, hvad der står i enkelte artikler (Dansk Unicef Komite og Socialministeriet, 1991, samt I artikel 1 udtrykker FN s børnekonvention definitionen på et barn som: Et barn er en person under 18 år. I artikel 19 udtrykker FN s børnekonvention beskyttelse mod mishandling: Staten skal træffe alle lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuel misbrug, mens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt. I artikel 34 udtrykker FN s børnekonvention omkring seksuel udnyttelse: Barnet skal beskyttes mod seksuel misbrug og udnyttelse, herunder prostitution og medvirken i pornografi. I artikel 39 udtrykker FN s børnekonvention omkring pleje til børn udsat for overgreb: Staten skal hjælpe børn, der har været udsat for forsømmelse, udnyttelse, misbrug eller tortur. 10

12 3. Kulturelle værdier De kulturelle værdier har ændret sig specielt på grund af to begivenheder. De første af disse er Grønlandskommissionens Grønlandske betænkninger. Disse kaldes også for G50 og G60. Den første omhandler en omlægning af det primære erhverv fra fangst til fiskeri og til dels fårehold i Sydgrønland, en erstatning af subsistensøkonomien med en pengeøkonomi, og en begyndende befolkningskoncentration i byerne i åbentvandsområdet. Den anden er den accelererende udvikling af infrastrukturen efter 1950 og åbningen af landet, der indtil 2. verdenskrig havde været isoleret mod omverdenen af en paternalistisk Grønlandsstyrelse. De ændringer, der har haft størst betydning for kulturelle værdier, er: Ændring af familiemønstret, fra 3 generationer til 2 generationer i samme husstand Omstilling fra fangstbaseret økonomi til lønarbejde Koncentration af boligbyggeri i åbenhavsområderne urbanisering Øget kontakt med resten af verden Indvandring af europæere, primært fra Danmark Øget adgang til alkohol 3.1. Opdragelse og omsorg før og nu Frem til 1950 erne var en kernefamilie bestående af to generationer et særsyn. Da bestod en kernefamilie af tre generationer. Børn blev opdraget i nært samvær og i følgeskab med voksne og ældre. Piger og drenge var sat til at passe mindre børn, på denne måde lærte de at hjælpe og give omsorg for andre samtidig med at opdrage børnene. (Petersen 1980). G50 og G60 medførte bl.a. byggeri af moderne boliger, fiskefabrikker, alderdomshjem, skoler, sygehuse og butikker med større varesortimenter. Folk flyttede til byerne både for at skaffe sig arbejde, men også for at flytte ind i moderne boliger med god isolering, træk ogslip toiletter og rindende vand. (Dahl 1986, s. 24). I og med at kvinderne kom på arbejdsmarkedet og ældre flyttede til alderdomshjemmene, steg behovet for børnepasning udenfor hjemmet. I 1950 etablerede Red Barnet sin første børnehave i Grønland, og i 1960 havde Red Barnet etableret 20 børnehaver i Grønland. (www.redbarnet.dk). Det, der før i tiden blev klaret i hjemmene, er blevet et samfundsanliggende. Ændringer i samfundet, arbejdsløshed, boligmangel og følelsen af ikke at være herre over eget liv, har for nogle medført mærkbare samlivsproblemer, såsom spiritusmisbrug og børns anbringelser uden for hjemmene bl.a. på grund af manglende omsorg. Det offentlige overtager mere og mere ansvar for det sociale område. Her tænkes der på det, som familierne stod for før i tiden, såsom omsorg og socialt arbejde for børn, handikappede samt de ældre. 11

13 I dag er der mange børn, der føler sig glade og værdifulde, men der er også mange børn, der har problemer med deres rolle i familien og føler sig usikre omkring deres værdi. Børn bryder grænser, for at vise de voksne, at de søger grænser. Nogle forældre misforstår den pædagogiske tilgang Barnet i centrum. Forældrene tror, at barnet skal bestemme i hjemmet og dets vilje bliver fulgt, hvilket kan medføre, at barnet bliver i vildrede p.g.a. misforståelsen og drager indimellem nytte af den. Selvom tre generationer ikke længere bor sammen, har familien stadig stor betydning. Familien er den man samles om. Der kan man få hjælp og man kan støtte hinanden, når man er glad og når man har sorger. En familie består af en mor, far, børn, bedstemor samt bedstefar. Til familien hører også farbrødre, morbrødre fastre, mostre samt fætre og kusiner. 12

14 4. Lovgivning Lovgivningen indeholder både tavshedspligt, underretningspligt, skærpet underretningspligt og aktindsigt. Denne del af lovgivningen er overskueligt beskrevet af Departementet for Familie og Sundhed 2008 i det netop udkomne inspirationskatalog til udarbejdelse af et skriftligt kommunalt beredskab Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold før, under og efter. Juridisk tilpasset grønlandske forhold samt oversat til grønlandsk fra SISO/Socialministeriets udgivelse. Tavshedspligt giver offentlige ansatte og personer, der varetager offentlige hverv pligt til tavshed om private forhold, som de får kendskab til gennem arbejdet. Tavshedspligten beskytter barnet og dets forældre mod unødvendig udveksling af private oplysninger. De generelle regler er nævnt i kriminallovens 29 og i sagsbehandlingslovens 27 Hovedregelen er, at fortrolige oplysninger ikke må videregives, dog er der følgende undtagelser: Når der gives samtykkeerklæring eller ved skærpede omstændigheder jf. 5 nedenfor; endvidere når oplysninger er nødvendige som led i behandling af ankesager eller oplysninger til en tilsynsmyndighed. Endvidere er der en ofte overset undtagelse fra tavshedspligten, nemlig den såkaldte interesseafvejning, som betyder at det i en given situation skal afvejes, om hensynet til den, som de fortrolige oplysninger vedrører vejer tungere end hensynet til varetagelsen af private eller offentlige interesser. Denne afvejning bør fx ske i en sag, hvor der er begået en alvorlig forbrydelse. Underretningspligt giver alle pligt til at underrette kommunen, når det erfares eller der er mistanke om, at forældre eller voksne omkring barnet ikke lever op til deres forpligtelser. Enhver, der får kendskab til at et barn lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen. (Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge, 5). Skærpet underretningspligt er personlig og giver såvel private som offentligt ansatte i social, skole og sundhedssektoren pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, hvis de bliver bekendt med, at et barn har behov for hjælp. Aktindsigt giver ansatte i offentlige institutioner ret til indsigt i ens sags akter, f.eks. ved sagsbehandling i pædagogisk eller psykologisk rådgivning eller ved socialforvaltning. Den, som er part i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan kræve aktindsigt. KANUKOKA oplyser i sin hjemmeside, at der kan opstå problemer i forbindelse med hjælpeforanstaltninger for børn og dermed familierne. I forbindelse med hjælpeforanstaltninger for børn og dermed familierne skal det overvejes, hvordan kommunen bedst muligt kan yde en indsats. På nuværende tidspunkt vurderes indsatsen af flere forskellige myndighedsområder afhængigt af problemets omfang. Konsekvensen er ofte, at det offentlige system opretter flere af 13

15 hinanden uafhængige foranstaltninger, som ikke er koordinerede eller som ikke kommunikeres mellem de forskellige myndighedsområder med begrundelse i tavshedspligten. I den forbindelse skal det overvejes, hvordan der i fremtiden opbygges et system, hvor indsatsen i det enkelte tilfælde er koordineret således at de personer, som har direkte kontakt med det enkelte barn også er fuldt informeret (udvidet oplysningspligt) om indsatsen både overfor barnet og dennes familie. (http://www.kanukoka.gl/12810/) KANUKOKA vil opnå, at hindringer ved en sagsbehandling vil blive fjernet ved de nye storkommuner. 14

16 5. Dokumentation Dokumentation på vold og seksuelle overgreb er hentet fra Virksomhedsberetning for politiet i Grønland 2007 og Grønlandsstatistik samt fra følgende befolkningsundersøgelser: Unges trivsel 2004, Sundhed på toppen og Befolkningsundersøgelsen i Grønland ". Derudover er der vist udpluk af debat fra Tallene fra Politiets virksomhedsberetning 2007 er fra sager, som varetages af politiet, mens tal fra befolkningsundersøgelser er resultater fra spørgeskemaundersøgelser, som folk selv har skullet udfylde (selvrapporterede) Politianmeldelser af vold og seksuelle overgreb Politiets statistikker har siden 1987 vist en støt stigende tendens i anmeldelser af sædeligheds og voldsforbrydelser; sædelighedsforbrydelser fra 176 til nu 469 samt voldsforbrydelser fra 510 til nu 808 (Politiets virksomhedsberetning 2007). Stigningen de senere år skal også ses i sammenhæng med det øgede forebyggelsesfokus fra såvel central som kommunal side samt det højnede uddannelsesniveau og heraf den større viden, befolkningen generelt har fået. Det kan således formodes, at der blandt anmeldelserne er tale om en del vold og overgreb, som tidligere er begået eller har stået på gennem lang tid, men først nu er kommet for dagens lys. Til sammenligning med Danmark og Færøerne har Grønland 16 gange så mange anmeldelser af sædelighedsforbrydelser. Budskaberne om Børns rettigheder og Det Kollektive Ansvar har blandt andet haft en central rolle i de forebyggende indsatser med henblik på at minde befolkningen om ret, pligt og ansvar i forhold til samfundets ressource: børnene. I Grønland er antallet af anmeldelser af vold og seksuelle overgreb høje og det har været stigende siden i slutningen af 1980 erne. I figur 1 kan udviklingen af anmeldt volds og sædelighedssager fra ses. 15

17 Antal politianmeldelser Sædelighedssager Voldssager År Figur 1. Antallet af volds og sædelighedssager (Politi 2008, s. 193 og 198) Selvrapporterede undersøgelser Det er i Grønland (og i Danmark) strafbart at have seksuelt samkvem med et barn under 15 år, hvilket skal beskytte barnet mod seksuel udnyttelse. Risikoen for psykiske skadevirkninger efter seksuelle overgreb afhænger ikke alene af arten og omfanget af de seksuelle overgreb. Det har også betydning, om barnet kan finde støtte og beskyttelse i sine omgivelser, og ikke mindst hvordan barnet selv oplever overgrebet. Der er store forskelle på, hvorledes tidlige seksuelle erfaringer og seksuelt misbrug i barndommen er defineret i forskellige landes befolkningsundersøgelser. Man skal således være varsom med at drage sammenligninger. Uanset hvordan man definerer seksuelle overgreb, er omfanget større i Grønland end i de lande, vi normalt sammenligner os med. (Curtis, m.fl. 2006) På hjemmesiden skriver unge kvinder om deres oplevelse af voldtægt. Ofte sker disse, når de unge er berusede efter værtshusbesøg, hvor der har været trusler om vold. De anmelder ikke voldtægten p.g.a. skam og skyldfølelse. Pigerne får skylden af samfundet og især af andre kvinder. I rapporten Unges trivsel i Grønland 2004 besvarede i alt 93% af pigerne og 90% af drengene spørgsmålene om seksuelle erfaringer. Der blev stillet en række yderligere spørgsmål til de unge, der rapporterede om seksuelle erfaringer før de fyldte 15 år med henblik på at fastslå karakteren af et eventuelt overgreb samt om den unges egen oplevelse heraf. I alt 283 (64%) unge rapporterede om en eller flere seksuelle erfaringer med ældre personer før 15 års alderen. Til sammenligning rapporterede 11% af de unge i den tilsvarende danske undersøgelse om seksuelle erfaringer med ældre personer før 15 års alderen. 16

18 Rapporten Unges trivsel i Grønland 2004 er et resultat af en videnskabelig undersøgelse udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed/Center for Sundhedsforskning i samarbejde med Direktoratet for Sundhed/PAARISA. Resultaterne bygger på 508 skoleelevers besvarelser, i alderen år, via en computerbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvor svarene kunne suppleres med fri formuleret tekst. Rapporten giver et betydningsfuldt indblik i de unges egne oplevelser, tanker og holdninger til gavn for fremtidige indsatser. Undersøgelsen dækker nogle problemstillinger som aldrig har været belyst tidligere. Den kan især bidrage til en styrket og mere målrettet forebyggende indsats mod seksuelt misbrug af børn. Undersøgelsen belyser risikofaktorer for mistrivsel, selvmordsadfærd og helbredsproblemer med et særligt fokus på oplevelser med vold, tidlige seksuelle erfaringer og seksuelle overgreb i barndommen. Desuden sandsynliggøres de faktorer, der kan bidrage til at beskytte de unge mod overgreb og følgerne heraf. Det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School aged Children (HBSC), koordineres af WHO og gennemføres hvert fjerde år i en række lande, heriblandt Grønland. Det giver et billede af børns og unges sundhed og sundhedsvaner her og nu samt følger udviklingen på en række væsentlige trivselsområder. Forskellige videnskabelige tilgange til sundhed er integreret i undersøgelsen. Grønland har deltaget i 1994, 1998, 2002 samt senest i 2006, hvor resultaterne er offentliggjort ud fra anonyme elevbesvarelser i klasse. Alle skoler har fået skriftligt tilbud om at deltage i undersøgelsen. HBSC Greenland 2006, Sundhed på toppen, viser blandt andet vigtigheden af at have tætte og gode relationer til familien og kammeraterne. Tre ud af fire børn er tilfredse med relationen til deres forældre og dels har mange venner af begge køn. Eleverne ser meget til deres venner og fire ud af fem er tilfredse med deres venskaber. Forfatterne nævner individets sociale forhold som meget væsentlig for sundhedstilstanden. Sociale forhold har direkte indflydelse på sundheden og indirekte betydning gennem adfærd og holdninger. Niveauet af velstand er inddraget i rapporten, idet undersøgelser viser, at denne sociale faktor har betydning for sundhedstilstand og sundhedsadfærd. Forfatterne nævner, at ifølge tal fra Grønlands Statistik 2007, har indkomstfordelingen i Grønland gennem de senere år udviklet sig mere og mere skævt. Dem med de højeste indkomster har opnået en større del af den samlede indkomst, mens dem med lav indkomst ligger uændret eller har fået mindre. Mobning kan få katastrofale følger for elevernes trivsel og sundhed. Mobning er fortsat et alvorligt problem, viser den grønlandske HBSC Der blev fundet en sammenhæng mellem mobning og dårlig skoletrivsel samt at de elever der mobbede andre oftere var rygere og oftere havde været fulde, end de elever der ikke mobbede andre. Elever involveret i mobning havde et dårligere selvvurderet helbred, havde oftere svært ved at falde i søvn og havde hyppigere mavepine. Internationale sammenligninger har tidligere vist, at mobning er et relativt hyppigt fænomen blandt grønlandske skoleelever, samt at mobning har de samme negative konsekvenser for eleverne i Grønland som det har i Danmark. Desuden er det 17

19 tankevækkende og bekymrende, at eleverne i selvvurderet livskvalitet for nogles vedkommende (trods det kun er 1%) erklærer, at de oplever at have det værst mulige liv. Det er en konklusion, at selvvurderet høj livskvalitet er faldende fra tidligere HBSC i Sammenlignet med andre lande, ligger Grønland stadig under det internationale gennemsnit (HBSC Greenland 2006). Undersøgelsen Børns levestandard i Grønland, er iværksat af MIPI/Videnscenter om Børn og Unge og baseret på interviews med børn og deres familier samt børns stilskrivning. Den konkluderer, at børn fra familier med knap økonomi lider såvel materielle som sociale afsavn i hverdagen. De fleste af børnene giver udtryk for at mistrives i skolen, de er uden for det sociale fællesskab i klassen og de bliver tillige mobbet på grund af ulighed i adgang til materielle goder som fx nyt tøj. For nogle af børnenes vedkommende er deres mistrivsel kombineret med faglige vanskeligheder. Undersøgelsen konkluderer desuden, at børnene er meget bevidste om, at deres familie har få penge og afstemmer deres forventninger til familiens økonomiske situation. De lærer at leve med afsavn. International forskning viser, at et liv med afsavn mindsker børns umiddelbare forventninger og stræben i livet. (Børns levestandard i Grønland, 2008). Kendetegnene for forekomst af knap økonomi blandt familier i Grønland er: Husstandens voksne er under 25 år, husstanden har enlige voksne, der er mange børn i husstanden, husstanden befinder sig i en bygd og husstandens voksne er alle født i Grønland (Børns Levestandard i Grønland, del 2, 2008). På hjemmesiden udtrykker unge oplevelser af vold. Unge kvinder, der udøver vold, udtrykker oplevelser af frustrationer, mindreværdskomplekser, jalousi, traumer fra barndommen samt oplevelser af vold i barndommen, magtesløshed, bebrejdelse, manglende kompetence i kommunikation om følelser og seksuelt misbrug. Unge mænd udtrykker oplevelser af tilfredsstillelse af behov samt vold som kommunikationsform p.g.a. manglende konfliktløsningsevne. Unge mænd oplever en sammenhæng mellem den vold der udøves fra faderen og den vold de selv udøver, mens unge kvinder oplever sammenhængen mellem deres oplevelse af vold med den vold som deres mødre har oplevet. De unge kvinder føler, at de selv er ansvarlige for den vold, der bliver udøvet imod dem samtidig med, at de mener, at volden er en kærlighedserklæring til dem. De unge kvinder skriver også, at deres børn er vidner til volden. Statens Institut for Folkesundhed har i 2008 udgivet rapporten Befolkningsundersøgelsen i Grønland som bygger på Den Grønlandske Sundhedsprofil fra Rapporten er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse af 1952 voksne (+18) bosiddende i Vestgrønland. Det er bemærkelsesværdigt, at i alt 20% af deltagerne ikke har svaret på spørgsmål om vold mens 27% ikke har svaret på spørgsmål ang. seksuelle overgreb 2. 2 Spørgsmålene om vold og seksuelle overgreb blev ikke stillet i én af byerne (N=295). 18

20 Forfatterne mener, at informanterne sandsynligvis selv har været berørt af vold og/eller seksuelle overgreb, når de specifikt ikke har besvaret spørgsmålene. (Bjerregaard og Inger Katrine Dahl Petersen 2008, s. 76). I forskellige undersøgelser bliver det fremhævet, at selvmordstanker og selvmordsforsøg kan have grobund i oplevelser blandt andet om seksuelle overgreb, fysisk afstraffelse og alkohol problemer i hjemmet i barndommen. (Bjerregaard og Inger Katrine Dahl Petersen 2008, s. 83 og Curtis m.fl. 2006, s. 46) Selvrapporteret vold I Unges trivsel 2004 i Grønland skal deltagerne svare på spørgsmål om de har oplevet at blive truet med vold og blive skubbet, rystet i vrede, blevet revet i håret, blevet slået og blevet udsat for noget andet voldsomt derhjemme. I alt 29% af unge har rapporteret, at de har været udsat for alvorlige trusler eller vold. Heraf er andelen af piger (38%) langt større end drenge (19%). (Unges trivsel i Grønland 2004, s. 96). I Befolkningsundersøgelsen i Grønland svarer deltagerne på spørgsmål, om de har været udsat for vold indenfor 12 måneder eller tidligere som voksne. I alt 59% har svaret, at de har været udsat for forskellige former for vold eller alvorlige trusler. Af kvinderne svarer 62% at de har været udsat for vold eller trusler, mens det samme gælder for 56% af mændene. Indenfor de seneste 12 måneder har i alt 14% været udsat for vold eller trusler: 16% af kvinderne og 13% mændene. Undersøgelsen viser også, at jo ældre personerne er, jo mindre risiko er der for, at de har været udsat for trusler eller vold. 19

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO)

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Denne artikel gennemgår straffelovens definitioner af de forskellige former for seksuelle overgreb på børn. Straffelovens

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed.

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. Årsplan 2009 1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. PAARISA s formål og opgaver er fastlagt i henhold til Inuuneritta Folkesundhedsprogrammet og principperne i Verdenssundhedsorganisationen

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Box 1160 3900 Nuuk E-mail:Peqqip@gh.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2007

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

EN LANDSDÆKKENDE INDSATS. Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11

EN LANDSDÆKKENDE INDSATS. Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11 BØRNEHUSE I DANMARK EN LANDSDÆKKENDE INDSATS Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11 PRÆSENTATION Den danske børnehusmodel Baggrund, lovgivning

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Den sociale indsats er afgørende i det videre arbejde Den sociale indsats i Grønland bygger på 2 grundlæggende indsatser: En social indsats, der sikrer rimelige grundvilkår

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Seminar. De Krænkede Børn. Hvordan vi leverer en effektiv hjælp. Den 16. november, 2015

Seminar. De Krænkede Børn. Hvordan vi leverer en effektiv hjælp. Den 16. november, 2015 Seminar De Krænkede Børn Hvordan vi leverer en effektiv hjælp Den 16. november, 2015 Dagens Program Kl. 13:00 Velkomst og introduktion Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, ordstyrer Hvad siger

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

Saaffiks Nyhedsbrev. Februar 2014. Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen. Politiets arbejde i Saaffik

Saaffiks Nyhedsbrev. Februar 2014. Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen. Politiets arbejde i Saaffik Februar 2014 Saaffiks Nyhedsbrev Billede: Samtalerum i Saaffik Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen Politiets arbejde i Saaffik Det fortsatte arbejde i 2014 Ilaqutariinnermut

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION

Læs mere

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner Seksualpolitik På det specialiserede voksenområde i Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014-2018 1 På baggrund af Socialstyrelsens anbefalinger har Ishøj Kommune valgt at udarbejde en seksualpolitik. Seksualpolitikken

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

Handleguide ved overgreb

Handleguide ved overgreb Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge

Læs mere

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende 24. november 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Familieudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at iværksætte kurser til at uddanne samtalepersoner

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune

Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Vedtaget af Fanø Byråd den xx Vision På Fanø prioriterer vi det gode børneliv, og alle børn og unge skal opleve, at de kan leve et trygt og sundt liv baseret

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter.

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Er der forskelle i forekomsten og karakteren af volden i familier af anden etnisk herkomst end dansk? Karin Helweg-Larsen Hvad ved

Læs mere

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304 Kommunernes rolle i det koordinerende myndighedsarbejde. Barnets reform og kommunernes beredskabsarbejde vedr. koordineret håndtering af sager, hvor børn udsættes for vold og seksuelle overgreb. SISO 2011

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere