Viborg Spildevand A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viborg Spildevand A/S"

Transkript

1 Viborg Spildevand A/S Optimering af Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb Skitseprojekt Januar 2006 Rekvirent: Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb Vibækvej 41, Bruunshåb 8800 Viborg Tlf: Fax: Rådgiver: EnviDan A/S Ferskvandscentret Vejlsøvej Silkeborg Att.: Søren Brønd Tlf: Fax: Sag:

2 Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, optimering 1 af 31 Indhold: 1. INDLEDNING ANLÆGSGENNEMGANG Sandfang Primærtanke Cirkulære luftningstanke Snekkepumpestationen Proceskanalerne Klaringstanke Slamregenerering Slamkoncentrering BELASTNINGSOPGØRELSE Proceskanaler Stofbelastning Hydraulisk belastning Temperatur Fremtidig belastning FORSLAG TIL DIMENSIONERINGSGRUNDLAG SKITSEPROJEKT FOR VIBORG CRA - BRUUNSHÅB Areal- og anlægsdisponering Anlægsbeskrivelse Sandfang Snekkepumpestation Beluftning i proceskanal Rejektvandsbehandling...17

3 Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, optimering 2 af Sidestrømshydrolyse Biologisk fosforreduktion Fordenitrifikation Slamkoncentrering Efterklaringstanke Blæser- og forafvanderbygning EL og styring EL-installationer Styrings-, regulerings- og overvågningsanlæg Fornyelses- og renoveringsforslag Drift af eksisterende anlæg Driftsøkonomi ØKONOMI Anlægsøkonomi Anlægsændringer af Viborg Centralrenseanlæg Fase Optimering af Viborg Centralrenseanlæg Fase 2 og UDBUDSFORM OG ENTREPRISEOPDELING SAMMENFATNING OG KONKLUSION APPENDIKS: 1: Nitrifikationstest TEGNINGER: 1: Ledningsplan T02.01 og T : Principskitser T01.01 T01.06

4 Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, optimering 3 af INDLEDNING Nærværende skitseprojekt er udarbejdet på baggrund af EnviDan s procesvurdering af januar 2005, hvor følgende blev konkluderet: På basis af en meget overordnet gennemgang af Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb - har vi umiddelbart kunnet konstatere flere forhold, der efter vores vurdering giver anledning til en inoptimal drift samt flaskehalse. Vi har summarisk belyst disse forhold uden dog at have været i detaljer. En gennemgang af forslagene med driftsledelsen vil overordnet kunne afgøre, om forslagene er så relevante, at der skal udarbejdes et skitseprojekt for et eller flere punkter. I et skitseprojekt vil de tekniske forhold kunne belyses mere detaljeret samtidig med, at de økonomiske forhold kan afklares. Viborg Spildevand A/S ønsker iht. ovenstående at få belyst, hvordan de konstaterede problemer kan løses og de heraf følgende behov kan opfyldes. Skitseprojektet indeholder en anlægsgennemgang, vurdering af eksisterende belastninger, forslag til dimensioneringsgrundlag og et samlet projektforslag svarende til en fase 1 i EnviDan s procesvurdering af januar Ved gennemførelse af fase 1 imødekommes en skærpelse af afløbskravene til fosfor, idet der på sigt må forventes et krav på 0,3 mg P/l. Der redegøres desuden for økonomien forbundet med udbygning af renseanlægget. Rapporten afsluttes med sammenfatning og konklusion. Rapporten kan således benyttes som grundlag for at træffe en overordnet beslutning om iværksættelse af optimering/fornyelse af Viborg Centralrenseanlæg. I forbindelse med dette skitseprojekt til optimering af Viborg Centralrenseanlægs kapacitet, er der ikke generelt foretaget en gennemgang af det eksisterende anlæg med henblik på en vurdering af hvilke fornyelses- og renoveringsarbejder, der må forudses indenfor de nærmeste år. EnviDan har udarbejdet rapporten i samarbejde med driftspersonalet på Viborg Centralrenseanlæg.

5 Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, optimering 4 af ANLÆGSGENNEMGANG Den tidligere foretagne anlægsgennemgang udarbejdet af EnviDan vedr. procesoptimering er kort opsummeret i afsnit SANDFANG Ved en visuel bedømmelse af sandfanget og driften af dette, synes der behov for en optimering af luftindblæsningen, således at denne reduceres for bedre at kunne tilbageholde fine sandpartikler. Konsekvensen er en større bundfældning af organisk stof, hvorfor en sandvaskning vurderes at være særdeles attraktiv for Viborg Centralrenseanlæg. Den nuværende form for afdræning af sand vurderes at være ineffektiv og ikke tidssvarende. 2.2 PRIMÆRTANKE Driften af disse tanke har tidligere været benyttet som hydrolysetanke, hvor en del af det bundfældede slam blev ført tilbage til tilløbet for vaskning af hydrolysater. Denne form for hydrolyse er ikke velegnet til varierende flow, idet tilbageholdelsen af slam næsten er umulig at udføre i praksis. Slamflugt til biologien vil blive en tilbagevendende begivenhed for denne form for hydrolyse, når tilløbsflowet varierer. Det anbefales derimod at udtage netop så meget stof i primærtanken som den efterfølgende proces kan tillade. Den primære bundfældning skal dermed presses til det yderste ved supplering med en kemisk fældning for at reducere og fjerne fosforen fra det biologiske rensetrin. 2.3 CIRKULÆRE LUFTNINGSTANKE De cirkulære luftningstanke benyttes som et loop på hovedstrømmen, hvilket ikke er fordelagtigt. Dels er styringen af dette loop vanskelig, og dels vil der hurtig opstå kulstofmangel i kanalanlægget som følge af beluftningen på loop-strømmen. Vi vil lægge op til, at disse tanke benyttes mere effektivt, hvor slamkoncentrationen kan hæves fra det nuværende ca. 4 kg SS/m 3 til ca. 8 kg SS/m 3, hvilket forøger kapaciteten væsentligt. 2.4 SNEKKEPUMPESTATIONEN Funktionen af snekkepumpestationen kan resultere i unødig tilførsel af ilt til spildevandet på op til flere mg/l. Denne tilførsel er uheldig, da ilten vil blive brugt til omsætning af letnedbrydeligt kulstof, der skulle have været anvendt til Bio-P eller denitrifikation. 2.5 PROCESKANALERNE Den procesmæssige funktion af proceskanalerne er efter vores vurdering fornuftig, idet der dog er behov for en øget belufterkapacitet i den første aerobe zone efter denitrifikationstanken. En utilstrækkelig lufttilførsel kan være medvirkende til dårlige slamegenskaber. 2.6 KLARINGSTANKE En af de væsentligste flaskehalse på renseanlægget er forøget udtræk af suspenderet stof i perioder med høj hydraulisk belastning eller meget dårlige bundfældningsegenskaber. Driftsledelsen har iværksat dosering af polymerer til klaringstankene, hvilket vi bifalder som et håndtag til at forbedre bundfældningsegenskaberne. Polymerdoseringen bør dog begrænses til kortere perioder og bør holdes på et absolut minimum.

6 Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, optimering 5 af 31 Viser ovenstående tiltag sig utilstrækkelige, vil det være fornuftigt at skride til etablering af et poleringstrin (ikke omtalt nærmere). 2.7 SLAMREGENERERING Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb benytter i dag 2 tanke á ca. 840 m 3 til slamregenerering. Effektiviteten af denne regenerering er ikke åbenlys ud over en aerob omsætning af slammet. Erfaringer fra andre anlæg viser, at denne driftsform kan give anledning til opblomstring af trådformede bakterier. Således blev der på IWA konferencen Large Wastewater Treatment Plants IX 2003 fra Tjekkoslovakiet afrapporteret, at slamregenerering generelt giver anledning til opblomstring af type 0581, 0092 og Michrotrix Parvicella i vinterperioden. Som følge af disse erfaringer kan vi ikke anbefale, at slamregeneringen fortsætter som hidtil, men at tankene søges anvendt til andet formål. 2.8 SLAMKONCENTRERING Ud fra de drøftelser EnviDan indledningsvis har haft med driftsledelsen, er det vores opfattelse, at der er en væsentlig intern belastning fra slamkoncentreringen. For øjeblikket opkoncentreres bioslam sammen med primærslam, hvilket erfaringsmæssigt meget sjældent giver noget godt resultat. Resultatet kan være meget store interne strømme med slam, hvilket reducerer effektiviteten af primærtankene. 3. BELASTNINGSOPGØRELSE 3.1 PROCESKANALER Der er modtaget følgende data, jf. Tabel 1 vedrørende Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb til vurdering af driftsstrategi og ændringstiltag: Sted Parameter Størrelse Proceskanaler Reaktiveringstanke (2 stk.) Luftningstanke (2 stk.) Volumen ~ m 3 ~ 2 x 840 m 3 = m 3 ~ 2 x m 3 = m 3 Proceskanaler Reaktiveringstanke Luftningstanke Proceskanal 2 Proceskanal 3 Proceskanal 4 Vanddybde Beluftningssektioner (1 sektion = 4*8 tallerkenbeluftere) ~ 4,0 m ~ 4,0 m ~ 6,0 m ~ 5 sektioner (maks Nm 3 /h ) ~ 15 sektioner (maks Nm 3 /h) ~ 5 sektioner (maks Nm 3 /h) Tabel 1: Data procestanke og beluftningsudstyr. Ved maks. luftningskapacitet er taget udgangspunkt i en maksimal belastning på 8 Nm 3 /h/tallerkenbelufter. 3.2 STOFBELASTNING Til vurdering af belastningen på Viborg Centralrenseanlæg er anvendt eksterne data fra Viborg Amts hjemmeside januar 2002 december 2004 suppleret med interne data fra januar 2005 oktober I det følgende vil resultatet af disse vurderinger kort blive gennemgået og endelig vil der blive stillet forslag til fremtidig dimensioneringsgrundlag, som kan anvendes i nærværende skitseprojekt som grundlag for en efterfølgende anlægsoptimering på Viborg Centralrenseanlæg.

7 Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, optimering 6 af 31 I forbindelse med gængs dimensioneringspraksis udlægges renseanlæg normalt for en stofmæssig belastning, svarende til en 60 %-fraktil, i forbindelse med fastlæggelse af det nødvendige volumen. I forbindelse med beluftningsudstyr dimensioneres dette typisk i henhold til en 85 %-fraktil. I forhold til en middelværdi er der her taget hensyn til spidsbelastninger, hvor der kun i ganske få tilfælde vil være belastninger, som ikke kan håndteres tilfredsstillende. På Figur 1 er indløbsbelastningen på Viborg Centralrenseanlæg angivet som et fraktilplot, hvor stofbelastningen svarende til en 60 %-fraktil er ca PE (PersonEnheder), når der regnes med 60 g BOD/PE*d. Fraktil [%] Belastning [PE] Figur 1: Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb indløbsbelastning. I Tabel 2 er indløbsbelastningen svarende til en 60 %-fraktil vist. Parameter Enhed Gennemsnitsbelastning 60 % fraktil SS kg/d COD kg/d BOD kg/d Total-N kg/d 550 Total-P kg/d 100 Tabel 2: Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb indløbsbelastning. Middelflowet i samme periode er opgjort til ca m 3 /d. Den gennemsnitlige rensegrad og afløbskoncentration gældende for primærtankene fra jan okt har været som angivet i Tabel 3. I denne periode er der kørt forsøg med forfældning. SS BOD COD Total-N Total-P Rensegrad [%] Udløbskonc. [mg/l] Tabel 3: Rensegrad og udløbskoncentration ved forfældning på primærtanke.

8 Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, optimering 7 af 31 Rensegraden for COD i perioden fra medio maj 2005 okt er vist på Figur 2 med et glidende gennemsnit over 5 døgn. Rensegrad [%] COD Figur 2: Reduktion af COD ved primærfældning. Den stigende rensegrad er et udtryk for, at der i perioden har været kørt forsøg med optimering af fældningen af COD i dette trin. Den primære bundfældning antages i en fremtidig drift at blive udnyttet til det yderste ved hjælp af kemisk fældning og derved reducere og fjerne organisk stof fra det biologiske rensetrin. En cost-benefit analyse på udgifter til ét kg COD fjernet i primærtanken vs. ét kg COD fjernet i procesafsnittet viser, at det er økonomisk rentabelt at fjerne COD ved primærfældning (2005 data). Det anbefales derfor at udtage netop så meget stof i primærtanken som den efterfølgende proces kan tillade. I forbindelse med dimensionering af beluftningsudstyr i kanalanlæg opdeles belastningen i to scenarier. I det ene scenario tages udgangspunkt i en gennemsnitlig reduktion i primærtankene, og i det andet tages der udgangspunkt i en lempet fældning svarende til en højere belastning uden/næsten uden tilførsel af ekstern kulstof. I Tabel 4 er den videreførende belastning til biologien angivet gældende for begge scenarier.

9 Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, optimering 8 af 31 Scenario Parameter Enhed Gennemsnitsbelastning 60 % fraktil SS kg/d 1115 Maks. fældning primærtanke COD kg/d 3450* BOD kg/d 1775* Total-N kg/d 480 Total-P kg/d 50 Lempet fældning primærtanke Tabel 4: Belastningsdata proceskanaler. SS kg/d 1320 COD kg/d 3510 BOD kg/d 1665 Total-N kg/d 485 Total-P kg/d 60 Ved primærfældning doseres pt. en ekstern kulstofkilde svarende til 360 l methanol/d eller 450 kg COD ækvivalenter/d for at få et tilstrækkeligt højt COD/Total-N forhold i forbindelse med denitrifikationen. Denne mængde er inkluderet i COD- og BODbelastningen (mærket *) i scenario Maks. fældning. I løsningen med en lempet fældning (ca. 45 % reduktion af COD) er belastningsdata inkluderet 125 kg COD ækvivalenter/d stammende fra hydrolysetanken, jf. afsnit COD/Total-N forholdet svarer derved stort set til det eksisterende forhold, hvor denitrifikationen fungerer tilfredsstillende. 3.3 HYDRAULISK BELASTNING Den hydrauliske belastning er vist i Tabel 5. Parameter Belastning Gennemsnit inkl. regn m 3 /d Gennemsnit tørvejr inkl. indsivning (estimeret) Time maks (før mekanisk rensning) Time maks (til forklaring) Time maks (til proces) m 3 /d m 3 /h m 3 /h ~900 m 3 /h Tabel 5: Eksisterende hydraulisk belastning. Det gennemsnitlige tørvejrsflow inklusiv indsivning er estimeret ud fra bundlinieniveauet på Figur 3.

10 Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, optimering 9 af 31 Flow [m 3 /d] Figur 3: Eksisterende hydraulisk belastning. Stiplet linie angiver maks. hydraulisk kapacitet. Den hydrauliske kapacitet drosles pt. voldsomt ned, idet der aflastes til store sparebassiner, hvilket betyder at processen maksimalt tilledes ca. 900 m 3 /h svarende til m 3 /d. Af Figur 3 ses, at der i perioder over den markerede stiplede linie aflastes store volumener til sparebassiner. De tre efterklaringstanke har et samlet overfladeareal på knap m 2. Antages en maksimal hydraulisk overfladebelastning af efterklaringstankene på 1,2 m 3 /(m 2 *h) under kortvarig regn og med evt. regnstyring, vil den hydrauliske kapacitet til processen kunne opgraderes til ca m 3 /h. 3.4 TEMPERATUR Vandtemperaturen målt i tilløb varierer typisk mellem 7 og 18 o C. Undertiden forekommer der dog vinterperioder med temperaturer på 5-6 o C og kortvarigt endnu lavere temperaturer, jf. Figur 4. Temperatur [ C] Figur 4: Vandtemperatur. Vi vil anbefale, at der anvendes en laveste designtemperatur på 7 o C.

11 Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, optimering 10 af FREMTIDIG BELASTNING Ved fastlæggelse af den fremtidige belastning må der tages udgangspunkt i vurderinger og forventninger på følgende områder: Tilslutning af eksisterende bebyggelse, evt. hele byer ifm. kommunesammenlægningen. Boligudbygning. Erhvervsudbygning. I nærværende skitseprojekt er der taget udgangspunkt i eksisterende belastning. Driftspersonalet har oplyst, at der ved eksisterende belastning (ca PE) med nuværende anlægskoncept til tider er problemer med en tilstrækkelig kvælstoffjernelse. Med et ændret anlægskoncept som beskrevet i dette skitseprojekt forventes kapaciteten at blive ca PE under forudsætning af eksisterende spildevandssammensætning og reduktionsgrader ved primærfældningen.

12 Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, optimering 11 af FORSLAG TIL DIMENSIONERINGSGRUNDLAG I forbindelse med skitseprojekteringen er det aftalt med driftsledelsen på Viborg Centralrenseanlæg, at beluftningsudstyret udlægges for hele den eksisterende indløbsbelastning efter primærfældning, således eksisterende reaktiveringstanke og procestanke allokeres til rejektvandsbehandling, hydrolyse og biologisk fosforfjernelse samt reservekapacitet. I Tabel 6 ses dimensioneringsgrundlaget for beluftningsudstyret i proceskanalerne med udgangspunkt i, at der skal være mulighed for drift med lempet fældning. Parameter Enhed Belastning 60 % fraktil Belastning 85 % fraktil SS kg/d COD kg/d BOD kg/d Total-N kg/d Total-P kg/d Tabel 6: Dimensioneringsgrundlag ekstra beluftning i proceskanal 2. I Tabel 7 ses dimensioneringsgrundlaget for beluftningsudstyret i forbindelse med rejektvandsbehandling fra slutafvandingen. Parameter Enhed Gennemsnitsbelastning Flow m 3 /d 200 Flow (hensyn til driftstid på 12 timer) m 3 /h 16,5 COD kg/d 180 BOD kg/d 60 Total-N kg/d 100 Tabel 7: Dimensioneringsgrundlag rejektvandsbehandling i reaktiveringstank.

13 Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, optimering 12 af SKITSEPROJEKT FOR VIBORG CRA - BRUUNSHÅB På baggrund af foretagne belastningsopgørelser, kapacitetsvurderinger samt anlægsgennemgang har driftsledelsen på Viborg Centralrenseanlæg ønsket en vurdering af mulighederne for en proces- og hydraulisk optimering af Viborg Centralrenseanlæg. Ved en optimering af renseanlægget fokuseres på en anlægsløsning (fase 1), der vil give en optimal og forbedret rensning af spildevandet i forhold til i dag, specielt hvad angår kvælstof- og fosforfjernelse samt optimeret klaringsfunktion. Fase 1 anbefales udført for at imødekomme skærpede krav til fosfor. En forbedret spildevandsrensning vil bevirke en reduktion af spildevandsafgiften, så der udover et drifts- og miljømæssigt incitament ligeledes vil være en økonomisk fordel ved at optimere det eksisterende renseanlæg. Til beskrivelse af den foreslåede optimering af renseanlægget indeholder skitseprojektet følgende: Generel beskrivelse af arealdisponering og anlægsændring. Beskrivelse af anlægs- og bygningsarbejder, maskinudstyr, el- og SROinstallationer. Tegningsmateriale til illustrering af anlægsændringer. Opstilling af samlet økonomi ved udbygning af renseanlægget. Opstilling af et forslag til en samlet tids- og aktivitetsplan. 5.1 AREAL- OG ANLÆGSDISPONERING Areal- og anlægsdisponeringen fremgår i hovedtræk af tegningerne og de efterfølgende beskrivelser. Der er ved areal- og anlægsdisponeringen lagt særlig vægt på følgende: Bedst mulig udnyttelse af eksisterende anlægsdele og færdselsarealer. Generelt kan forslag til anlægsoptimering foretages med et minimalt indgreb i den nuværende daglige drift. Der tilstræbes gode adgangsforhold for såvel mandskab som køretøjer. 5.2 ANLÆGSBESKRIVELSE I dette afsnit foretages en beskrivelse af de nødvendige og anbefalede udbygninger, ombygninger og renoveringsarbejder. Til illustration henvises til de vedlagte tegningsbilag. I forbindelse med driftsoptimering af Viborg Centralrenseanlæg integreres følgende proces- og driftsmæssige tiltag (Fase 1): Optimering af sandfang Optimering af snekkepumpestation Øget beluftning i proceskanaler Rejektvandsbehandling. Sidestrømshydrolyse Biologisk fosforfjernelse

14 Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, optimering 13 af 31 Fordenitrifikation Slamkoncentrering Optimering af klaringssektion Rejektvandsbehandlingen, sidestrømshydrolysen og den biologiske fosforfjernelse er alle tre procesmæssige tiltag tilknyttet returslamflowet og rejektvandsbelastningen. I nærværende skitseprojekt behandles denne del særskilt i den overordnede procesvurdering. På Figur 5 ses procesomlægningen skitseret. Rejektvandstank Returslam Q-regn Hydrolysetank Q-tørvejr Fra kanalafsnit Til klaringstanke Bio-P N Fordenitrifikation med beluftningsafsnit i midten Til kanalafsnit Snekke Indløb fra primærtanke Figur 5: Procesomlægning Sandfang Som tidligere nævnt, synes der behov for en optimering af luftindblæsningen i sandfanget, således at denne reduceres for bedre at kunne tilbageholde fine sandpartikler under de store indløbsflowmængder til anlægget. Beluftningen til sandfanget sker i dag i et fælles rørsystem via turbo-blæseren, som føder alle procesafsnit på anlægget med luft, hvilket resulterer i uensartet luftmængder til sandfang afhængig af blæserstyringen. Der er mulighed for at regulere på luftmængden via en reguleringsventil, som i dag dog ikke er i drift. Proces- og funktionsændring Der har i de senere år været sat meget fokus på optimering af beluftning i sandfang, netop for at være i stand til at tilbageholde de finere sandpartikler i sandgruberne. Ved at kunne regulere luftindblæsningen omvendt proportional i forhold til indløbsflo-

15 Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, optimering 14 af 31 wet, er der større sandsynlighed for, at sandet ikke bare bæres direkte igennem sandfanget og videre ud i processen. Da der endvidere er behov for fremover at føre hele turbo-blæserens luftkapacitet op i proceskanalerne, er det nærliggende, at installere en separat blæser med frekvensstyring kun for beluftning i sandfanget. Maskinel ændring og styringsændring I eksisterende containerrum installeres der en ny kapselblæser, ca. 500 m 3 /h, med kabinet, som kun skal sørge for beluftning i sandfanget, da eks. blæser for mammutpumper bibeholdes uændret. Blæseren tilsluttes eksisterende rørsystem og etableres med en frekvensomformer, der regulerer luftmængden iht. til signaler fra indløbsflowmåleren. Reguleringen kan efter ønske enten ske kontinuerligt eller trinvis. Der etableres temperatur- og trykmåler for overvågning og sikring af blæseren Snekkepumpestation Ved en eventuel forøgelse af den videreførende hydrauliske kapacitet til procesafsnit optimeres driften af snekkerne, der i dag er lavt belastet grundet udligning. Erfaringer fra andre anlæg har vist, at dykkede centrifugalpumper i snekkesumpen til pumpning af tørvejrsvandmængden, er meget mere fordelagtige både driftsøkonomisk og vedligeholdelsesmæssig. Snekkerne fungerer da alene under regn. De eksisterende snekker har hver en kapacitet på ca m 3 /h, hvilket angivelig er dimensioneret ud fra en timebelastning på max m 3 spildevand og m 3 returslam til proceskanalerne. De faktiske forhold i dag er, at kanalerne samlet max. kan belastes med ca m 3 /h fordelt på ca. 900 m 3 spildevand og ca. 500 m 3 returslam. Driftspersonalet på anlægget har dog en forventning og et ønske om, at de på sigt kan opnå den dimensionerede timebelastning på proceskanalerne. For i dag at opnå den ønskede mængde, neddrosles snekkerne op til proceskanalerne, ved regulering af vandspejlet i snekkesumpen, hvilket ved små mængder giver en dårlig drift heraf. Vores vurdering er, at driftsomkostningerne ved brug af snekkerne er betydelig større end for lignende centrifugalpumper. Ved efterfølgende strømmålinger på snekkerne har det vist sig, at når snekkens ydelse kommer ned omkring 30 % (ca m 3 /h), er den optagne effekt for snekkens motor næsten dobbelt så stor, som en tilsvarende centrifugalpumpe ville have brugt for den samme mængde. Målingen af de oppumpede mængder til processen registreres i dag ved en sammentælling af udløbsflow- og returslamsmåler. Proces- og funktionsændring Ved at placere dykkede centrifugalpumper i snekkesumpen med en samlet kapacitet på m 3 /h, er det muligt at klare 2 gange middelflow af spildevandet til proceskanalerne. Ved større mængder vil snekkerne træde i drift, og pumperne vil blive udkoblet. Ved etablering af centrifugalpumper undgås endvidere en iltning af spildevandet under oppumpning.

16 Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, optimering 15 af 31 Pumperne kan naturligvis også etableres tørt, evt. i eksisterende slampumpestation, hvilket dog vil kræve, at vandspejlet i snekkesumpen permanent hæves ca. 1 m i forhold til i dag, hvilket vil give driftsproblemer ved brug af snekkerne pga. vandspejlet. Det er endvidere økonomisk noget dyrere, hvorfor det ikke er nærmere vurderet. For at sikre en jævn belastning på proceskanalerne hele tiden, ikke mindst ved styring af snekkerne, vil der være behov for at etablere en flowmåling i forbindelse med spildevandstilløbet til snekkesumpen, hvilket samtidig vil give anlægget mulighed for at styre og regulere returslamstrømmen direkte efter måleren. Maskinel ændring og styringsændring I bunden af snekkesumpen installeres 2 stk. dykkede pumper på koblingsfod og med guidesystem til terræn. Pumperne har hver en kapacitet på 600 m 3 /h, frekvensreguleres, og placeres ud mod snekkesumpens sider. Trykrørene udføres i ø406x3 mm syrefast rustfrit stålrør, som føres op og fastgøres til midtervæggen hele vejen op til afkastet i eksisterende oppumpningskammer. Pumperørene etableres uden kontraventil pga. risiko for frysning i vinterperioden. Pumperne etableres med frekvensregulering for at få en jævn belastning ind i processen. Start/stop af pumper sker via eksisterende tryktransmitter i sumpen. Sker der en større tilstrømning til sumpen end begge pumper kan yde, opstartes den ene af snekkerne og pumperne udkobles. Ved et senere fald i vandniveauet i sumpen, vil pumperne igen tage over. For at kunne regulere og styre vandspejlet i snekkesumpen etableres der en automatisk drivenhed, Auma-gear, på eksisterende manuel spjæld i brønd 5. Spjældet styres af en flowmåler placeret i bunden af ø1200 mm betonrør ved udløb i brønd 6. Flowmålingen sker efter correlationsprincippet, højde- og hastighedsmåling, i delvis fyldte rør. Ultralydstransmitteren placeres via spændring dykket i bunden af røret, dog drejet lidt op af siden for at undgå sedimentering, og signalerne føres op til signalmodtager placeret på stander ved brønden Beluftning i proceskanal 2 Den procesmæssige funktion af proceskanalerne er efter nærmere vurdering fornuftig, idet der dog er behov for en øget beluftningskapacitet i den første aerobe zone efter denitrifikationstanken. Dimensioneringen har sandsynligvis været baseret på, at denne tank skulle drives on/off med beluftning, hvilket dog ikke sker i dag. Proces- og funktionsændring Typisk vil luftbehovet i et plug-flow anlæg med 3 aerobe tanke i serie være: Kanal 2: 50 % Kanal 3: 30 % Kanal 4: 20 % Iltforbruget i den første aerobe zone (kanal 2) er derfor væsentlig større end den eksisterende kapacitet, hvorfor der vil være behov for installation af yderligere beluftningskapacitet. Der er behov for en samlet blæserkapacitet på ca Nm 3 /h. For at opfylde den rette fordeling kanalerne imellem bør der være en beluftningskapacitet på ca

17 Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, optimering 16 af 31 Nm 3 /h i kanal 2 svarende til en kapacitetsudvidelse på ca Nm 3 /h. I kanal 3 og kanal 4 er den eksisterende kapacitet tilstrækkelig. Luftningskapaciteten er lavest ved de højeste vandtemperaturer, da iltmætningen falder ved stigende temperaturer. Beluftningsudstyr skal derfor dimensioneres til at kunne klare høje sommertemperaturer i spildevandet - typisk omkring 20 C. I beregningen er benyttet en slamkoncentration på ca. 5,0 kg SS/m 3 samt en antaget alfa-faktor (forholdet mellem beluftnings- og aggregatets kapacitet i spildevand og rent vand) på 0,6 svarende til meget finboblet diffusorer. Der er for ovenstående beregninger forudsat, at der ikke forekommer detergenter i spildevandet, som kan have en begrænsende effekt på beluftningen og dermed nedsætte alfa-faktoren. Ved beregningerne er det ydermere forudsat, at der ikke sker inhibering af processerne og desuden, at stofsammensætningen i indløbet ikke ændrer sig i forhold til i dag. Styringen af beluftningen sker via en registrering af iltkoncentrationen i luftningskanalerne med eksisterende iltmålere samtidig med en registrering af ammoniumkoncentrationen i kanal 4. Er ammoniumkoncentrationen lav i kanal 4, sænkes iltsætpunktet i kanal 2,3 og 4 i et fast forhold. Der er et højt iltsætpunkt i kanal 2, et lidt lavere i kanal 3 og et lavt iltsætpunkt i kanal 4. Derved minimeres en uønsket iltoverførsel til kanal 1 med denitrifikation. Recirkuleringsforholdet mellem kanal 4 og 1 kan styres ud fra nitratkoncentrationen. Ved at skifte mellem prøveudtagning fra kanal 4 og 1 til eksisterende nitratmåler kan dette med mindre ændringer lade sig gøre med eksisterende nitratmåler. Disse styringsmæssige tiltag optimerer kvælstoffjernelsen med hensyn til ammonium og nitrat. Dette skulle således forbedre de observerede høje nitratkoncentrationer i afløb fra kanal 4. Ud over den normale styring foreslås eksisterende fosfatmåler i kanal 4 benyttet til styring af den efterfølgende dosering af fældningskemikalie. Desuden anbefales mulighed for tilbageholdelse af slam i kanalerne under kraftig regn ved at slukke for mixer i kanal 4. Herved øges efterklaringstankenes kapacitet. Anlægs- og bygningsændring Opgravning og retablering for eksisterende og ny luftledning i jord fra kedelhus til proceskanaler. Maskinel ændring og styringsændring Fremover er der behov for en blæserkapacitet på ca Nm 3 /h til proceskanalerne, hvilket svarer til den fulde blæserkapacitet for turbo-blæseren, som er Nm 3 /h. Det eksisterende luftrørssystem i jord er ikke dimensioneret for så store luftmængder, hvorfor det er nødvendigt at nedlægge et nyt syrefast rustfrit stålrør, ø 304x2 mm, i jorden hele vejen parallelt med det eksisterende ø 300 mm luftrør. Det nye rør tilsluttes eksisterende ø400 mm luftrør lige før kedelhuset. Ved at nedlægge ovennævnte luftrør, vil der opnås en lufthastighed i rørene mellem m/s, hvilket er acceptabelt. For at opfylde den ønskede luftfordeling i kanalerne, er det nødvendigt at flytte rundt på de eksisterende beluftningssektioner, så vi får en tilsvarende 50, 30, 20 % fordeling af vores beluftningssektioner i kanalerne. Fra kanal 3 flyttes 8 af sektionerne over i kanal 2 og i kanal 4 bibeholdes eksisterende beluftningssektioner. For at kunne levere tilstrækkelig med luft ud til de nu 13 sektio-

18 Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, optimering 17 af 31 ner i kanal 2, er det nødvendigt at flytte det blinde ø200 mm luftrør og reguleringsventil fra kanal 1 over i kanal 2 ved siden af den eksisterende. Eksisterende luftrør mv. genbruges i videst muligt omfang. Luftmængderne styres og reguleres fortsat af de eksisterende iltmålere i kanalerne. Forud for ovennævnte ændringer, er det dog nødvendigt at foretage en kapacitets- og trykluftstest af turbo-blæseren, da der har været observeret problemer vedrørende beluftningskapacitet til proceskanalerne under stor hydraulisk belastning. Vi anbefaler derfor, at det eksisterende udstyr for automatisk regulering og niveaustyring af vandspejlet, afløbskippen, i proceskanalerne genetableres, da der, pga. af det smalle udløb, sker store niveauændringer på vandspejlet i kanalerne. Da eksisterende turbo-blæser i dag er en stor generende støjkilde, anbefaler vi, at der etableres en færdig, isoleret og ventileret inddækning omkring hele maskinen. Det vil anslået kunne dæmpe lydniveauet med db(a), hvilket sammen med en renovering af rummet, vil gøre det mere behageligt og servicevenlig at opholde sig i bygningen. Da turbo-blæseren er en vital del for at hele renseprocessen kan fungere, og da den samtidig ikke er af nyere dato, anbefaler vi, at der indkøbes og installeres en ny komplet turbo-blæser, hvorved den eksisterende blæser kan fungere som reserve. De nye blæsere i dag er med energilave letløbsmotorer, hvorfor der på sigt vil være driftsbesparelser forbundet med etablering af en ny blæser. Da de eksisterende reserveblæsere i dag er utidssvarende og nedslidte, og ifølge driftspersonalet trænger til en større renovering, anbefaler vi, at de udskiftes med nye moderne inddækkede kapselblæsere, se efterfølgende Rejektvandsbehandling Udrådningsprocessen resulterer i en intern kvælstofbelastning på ca. 100 kg N/d, svarende til % af tilløbsbelastningen. Uanset hvor nitrifikationsprocessen gennemføres, vil iltbehovet være det samme. En separat rejektvandsrensning vil derfor kunne reducere behovet for luftningskapacitet i det øvrige anlæg. Proces- og funktionsændring Èn af de eksisterende slamregenereringstanke anvendes til rejektvandsrensning ved at rejektvandet tilføres en sådan tank sammen med en mindre andel af returslammet fra klaringstankene. Slamkoncentrationen i en sådan rejektvandstank kan da blive ca. 7-8 kg SS/m 3, hvilket sikrer høje omsætningshastigheder. Ved at holde et forholdsvist stort flow gennem tanken af returslam opnås 2 fordele. Dels vil der ikke observeres et så stort fald i ph (man undgår dog ikke tilsætning af kalk) og dels podes det øvrige anlæg med en konstant strøm af nitrificerende bakterier, jf. appendiks. I appendiks er eftervist, at nitrifikationen hæmmes voldsomt ved ph under 7. Doseringen af kalk sker efter ph-måler. Af hensyn til beregninger jf. appendiks anbefales etablering af omkring 200 m 3 udligningsvolumen, idet det vil give en større driftsstabilitet, bedre fremtidssikring i forbindelse med øgede rejektvandsmængder samtidigt med at den nødvendige beluftningsmængde kan reduceres 50 % til Nm 3 /h. Desuden vil udligningen reducere belastningen til efterfølgende luftningstank 2/kanalanlægget. Anlægs- og bygningsændring

19 Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, optimering 18 af 31 Der skal ikke ske nævneværdige ændringer af tankens udformning. Det er dog nødvendigt at foretage en nærmere vurdering af tanken/betonens beskaffenhed og evt. renovering for den fremtidige drift. Eksisterende midtkammer mellem rejektvands- og hydrolysetank ombygges. De fire udsparinger for hhv. tilløb og udløb efterstøbes. Der etableres i stedet, i en given højde, et ø500 mm hul mellem indløbs- og udløbskammer for udløb af returslam. Alt returslam pumpes op i indløbskammeret, hvor pumper transporterer den givne mængde returslam til hhv. rejektvands- og hydrolysetank. Den resterende mængde returslam løber videre over i udløbet og videre ned mod Bio-P-tanken. Umiddelbart inden det eksisterende slamrør, ø500 GT, går ind på eksisterende ø500 stålrør i brønd 31, fanges det og afbrydes fra røret, som herefter proppes. Slamrøret føres nu videre i et ø300 PVC-rør over i bygværket mellem Bio-P- og luftningstank. Der nedlægges en ny udløbsledning, ø200 mm PVC, fra tankens yderring og ned i DN-afsnit for Bio-P tanken. For opsamling via gravitation af rejektvandet fra slamafvandingen, forventes der etableret en elementtank på 200 m 3 i terræn ved siden af afvandingsbygningen. Tankens endelige placering i terræn og niveau disponeres senere i forhold til både beliggenhed og grundvandsforhold. Maskinel ændring og styringsændring For indpumpning af rejektvand fra slamafvandingen etableres der ved siden af udligningstanken en komplet nedgravet pumpestation med niveautransmitter for styring og bestykket med 2 stk. dykkede pumper (1 reserve), som pumper rejektet op og ind i midterringen for rejektvandstanken. Der etableres en ventilomkobling i jorden i tilfælde af, at tanken tages ud af drift. Det er så muligt at lede rejektet over i tankens afløb. Da turbo-blæseren nu kun er allokeret til proceskanalerne, installeres der en ny kapselblæser for beluftning af rejektvandsrensningen. Blæseren har en kapacitet på Nm 3 /h og etableres med en frekvensomformer for trinløs regulering. Blæseren placeres i blæserrummet i stedet for eksisterende blæser af typen Hartmann. Blæseren tilsluttes eks. luftledningen kun for rejektvandstank. Blæseren styres af iltmåler i tanken. Der etableres temperatur- og trykmåler for overvågning og sikring af blæseren. I rejektvandstanken etableres der ny luftfødeledning hele vejen rundt indvendig på den yderste elementvæg, i PE- eller syrefast rustfrit stålrør, ø200 mm, hvortil alle de eksisterende beluftere, der i dag er monteret i den fremtidige hydrolysetank, flyttes over og tilsluttes. Føderøret tilsluttes eksisterende ø250 mm med afspærringsventil lige inden for tankvæggen. Beluftningen styres i trin via en iltmåler placeret i tankens yderring. I indløbskammer for returslam etableres en dykket pumpe på koblingsfod og guiderør med en kapacitet på 100 m 3 /h. Fra pumpen etableres der et syrefast rustfrit stålrør op og over i midterringen for tanken. Pumpen kører i en pause/drift styring afhængig af den indpumpede mængde rejektvand i midterringen fra slamafvandingen. Der etableres en niveau-alarm for lavt niveau/tømning af indløbskammer for slam.

20 Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, optimering 19 af 31 Foran det nye udløbsrør og for at sikre et fast vandspejl i tanken, etableres der på betonvæggen en afløbskasse i rustfri stål Sidestrømshydrolyse Ønsket om i videst muligt omfang at gennemføre fjernelse af fosfor ad biologisk vej, bremses ofte af mangel på letnedbrydeligt kulstof. Opbevares slam under anaerobe forhold vil der omgående starte en hydrolyseproces, hvor det organiske stof nedbrydes med produktion af VFA (fede syrer) til følge. Disse fede syrer er det rene krudt og en forudsætning for Bio-P. Undersøgelser har vist, at hydrolyseprocessen stort set er konstant over tid indtil ca. 3 døgn. Produktionen af VFA er proportional med slamkoncentrationen. Fordelen ved en sidestrømshydrolyse er, at ph ikke falder tilsvarende en hovedstrømshydrolyse, samt at sidestrømmen kan beskyttes under regn. Proces- og funktionsændring Ved at benytte en af de eksisterende slamregeneringstanke til sidestrømshydrolyse kan en mindre del af returslammet pumpes på hydrolysetanken, hvor en mixer holder slammet i suspension. Tanken har et volumen på ca. 840 m 3 og koncentrationen i tanken svarer til returslammet som typisk vil ligge på ca kg SS/m 3. Opholdstiden i tanken skal minimum være 1 døgn svarende til et returslamflow på 35 m 3 /h. Dette flow svarer til, at der dagligt opnås en produktion af VFA svarende til liter methanol. Det er vores vurdering, at introduktion af en sidestrømshydrolyse vil være yderst attraktiv for opnåelse af Bio-P på Viborg Centralrenseanlæg. Anlægs- og bygningsændring Alle tværvægge i både inder- og yderringen fjernes. Det er dog også her nødvendigt at foretage en nærmere vurdering af tanken/betonens beskaffenhed for klarlægning af evt. renovering, af hensyn til den fremtidige drift. Der nedlægges en ny udløbsledning, ø110 mm PVC, fra tankens yderring og til inderringen for Bio-P tanken. Maskinel ændring og styringsændring Eksisterende beluftningsudstyr flyttes som tidligere nævnt over i rejektvandstanken og luftrør/tilslutninger mv. afproppes. Der etableres for fuld suspension to nye røreværker i tanken, en i hver ring. Røreværkerne placeres i nærheden af eksisterende gangbro og monteres med tværdrager for fastgørelse af guiderørsholder. I indløbskammer for returslam etableres en dykket pumpe på koblingsfod og guiderør med en kapacitet på 35 m 3 /h. Fra pumpen etableres der et syrefast rustfrit stålrør op og over i midterringen for tanken. Pumpen kører konstant med fast ydelse. I indløbskammer for returslam etableres en niveautransmitter for sikring mod tørløb af pumpe. Foran det nye udløbsrør og for at sikre et fast vandspejl i tanken, etableres der på betonvæggen en afløbskasse i rustfri stål.

Vedr.: Sammenfatning af procesbeskrivelse til myndighedsbehandlingen ved procesoptimering med ny proceslinje

Vedr.: Sammenfatning af procesbeskrivelse til myndighedsbehandlingen ved procesoptimering med ny proceslinje NOTAT Dato: 24. august 2015 Projektnavn: Vandrens Ny proceslinje Projekt nr.: 1155268 Udarbejdet af: Henning Haar Kvalitetssikring: Søren Brønd Modtager: Esper Balling (V-S)/Poul Poulsen (PP-C) Side: 1

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Titel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A 13.05.04. Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A 7.11.02

Titel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A 13.05.04. Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A 7.11.02 Formål At give en overordnet beskrivelse af virksomheden med henblik på at lette forståelsen af denne håndbog og fastholde relevante stamdata om virksomheden. Afgrænsning Miljøledelsessystemet omfatter

Læs mere

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød Indhold: 2001 Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 1. Generelt... 2 1.1 Renseresultater for anlæggene... 2 1.2 Belastning af renseanlæggene... 3 1.3 Nye udledningstilladelser... 6 1.4

Læs mere

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR

Læs mere

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Frem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg

Frem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg Frem mod det energineutrale vandselskab Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg Mariagerfjord Renseanlæg Energirigtigt 1-trins renseanlæg Overvejelser og valgte løsninger Netto-energiforbrug

Læs mere

EnviDan. Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring

EnviDan. Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring EnviDan Fuglebækvej 1B DK-2770 Kastrup Tlf.: +45 32 50 79 44 Fax: +45 32 50 79 45 E-mail: envidan@envidan.dk Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring Kort beskrivelse : Innovativ teknik

Læs mere

Referencer. Dansk Vand Konference. Optimering af efterklaringstanke

Referencer. Dansk Vand Konference. Optimering af efterklaringstanke Dansk Vand Konference Optimering af efterklaringstanke Referencer Karup RA (modificeret) Middelfart CRA (modificeret) Nr. Åby RA (modificeret) Fredericia CRA (modificeret) Hirtshals RA (modificeret) Randers

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport Renseanlæggene i Søllerød Årsrapport 2004 Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 2004 1. Generelt...3 1.1 Renseresultater for anlæggene...3 1.2 Belastning af renseanlæggene...3

Læs mere

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER RENSEANLÆG TIL EN- KELT EJENDOMME OG SOMMERHUSE BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER BioKubes kendemærker er: - Lave investeringsomkostninger - Små løbende

Læs mere

Nr. Vium Mejeri Renseanlæg - udbygningsbehov ved m 3 /d

Nr. Vium Mejeri Renseanlæg - udbygningsbehov ved m 3 /d NOTAT Dato: 23.05.13 Projektnavn: Nr. Vium Mejeri Projekt nr.: 1112943 Udarbejdet af: Søren Brønd Modtager: Helle Nielsen Side: 1 af 6 Nr. Vium Mejeri Renseanlæg - udbygningsbehov ved 12.500 m 3 /d Dette

Læs mere

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet NOTAT Dato: 04. marts 2015 Projektnavn: Særbidrag Projekt nr.: 114 5161-6 Udarbejdet af: Claus Kobberø Kvalitetssikring: Peter Eskelund Modtager: Svendborg Vand Side: 1 af 10 Særbidrag for særligt forurenet

Læs mere

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013 Temaaften Syddjurs kommune onsdag d. 10-04-2013 11/04/2013 1 Agenda onsdag d. 10-04-2013 Energibesparelser på vandværker o Kildeplads/indvinding o Vandbehandling (iltning) o Distribution / vandspild 11/04/2013

Læs mere

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014.

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014. Klimatilpasning, vandsektor og Grundvand J.nr. NST-4400-00029 24. oktober 2014 malas/hedis/todue/masor Vejledning om bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand Indledning Spildevandsforsyningsselskaber

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal.

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Gennemgang af renseanlæg

Gennemgang af renseanlæg Gennemgang af renseanlæg 1 Indhold 1. Bjerregrav Renseanlæg...3 2. Bjerringbro Renseanlæg...3 3. Borup Renseanlæg...3 4. Daugbjerg Renseanlæg...4 5. Fiskbæk Renseanlæg...4 6. Hammershøj Renseanlæg...5

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Billede 1 AMOK container med målekar og måleudstyr. På Viby Renseanlæg er opsat en isoleret standard skibscontainer, der er indrettet

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune. Teknologisk Institut, 6. november 2008. Spildevandspumper. v. Henrik Frier, Århus Kommune

Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune. Teknologisk Institut, 6. november 2008. Spildevandspumper. v. Henrik Frier, Århus Kommune Teknologisk Institut, 6. november 2008 Spildevandspumper v. Henrik Frier, Århus Kommune INDHOLD 1. Hvad er spildevand? 2. Opbygning af spildevandssystemet 3. Behov for pumpning i spildevandssystemet 4.

Læs mere

Kombineret bund- og overfladebeluftning på Aalborg Renseanlæg Øst. Søren Lundsgaard, Kloak A/S Svend Marker, Krüger A/S

Kombineret bund- og overfladebeluftning på Aalborg Renseanlæg Øst. Søren Lundsgaard, Kloak A/S Svend Marker, Krüger A/S 1 Kombineret bund- og overfladebeluftning på Aalborg Renseanlæg Øst Søren Lundsgaard, Kloak A/S Svend Marker, Krüger A/S Disposition Aalborg Renseanlæg Øst - status 2012 Dimensionering af iltningsudstyr

Læs mere

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er:

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er: Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 Baggrund... 5 Tømning af bundfældningstanke med slamafvandingsbiler... 5 Undersøgelse af rejektvand... 5 Undersøgelse af tømning af bundfældningstank foran minirenseanlæg...

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

Well Fit - PRÆFABRIKEREDE PUMPESTATIONER TIL INSTALLATION I EKSISTERENDE BRØNDE

Well Fit - PRÆFABRIKEREDE PUMPESTATIONER TIL INSTALLATION I EKSISTERENDE BRØNDE Well Fit - PRÆFABRIKEREDE PUMPESTATIONER TIL INSTALLATION I EKSISTERENDE BRØNDE Behovet for renovering Well Fit Præfabrikerede pumpestationer, der installeres i den eksisterende station som en færdig indsats

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Pilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed.

Pilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Pilotanlægget Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling Om os BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. BIOFOS er ejet af 15 ejerkommuner. Vi renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet

Læs mere

ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)

ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) DAGENS PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings virkemåde Forventet udbytte

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008

Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008 Strukturplan 1 - Renseanlæg September 28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål...3 Indhold...3 Nuværende struktur og anlæg... 4 Hovedtal for anlæggene...4 Anlæggenes tilstand...5 Modeller for fremtidig

Læs mere

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013 CHECKLISTE Checkliste over mulige energibesparelser Januar 2013 Vand og Teknik A/S Michael Drewsens vej 23 8270 Højbjerg Tlf.: 8744 1055 mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk SKITSERING & RÅDGIVNING

Læs mere

OUH Ventilation KGA idéoplæg. Etablering af øget ventilationskapacitet til KGA

OUH Ventilation KGA idéoplæg. Etablering af øget ventilationskapacitet til KGA OUH Ventilation KGA idéoplæg Etablering af øget ventilationskapacitet til KGA Dato: 06. juni 2014 IDÉOPLÆG Etablering af øget ventilationskapacitet til KGA på OUH ORIENTERING På OUH i afsnit for KGA (Klinisk

Læs mere

MBR System KD 40. Teknisk Vand Unit / Erstatning for efterklaringstank Se produktvideo. KD Maskinfabrik

MBR System KD 40. Teknisk Vand Unit / Erstatning for efterklaringstank Se produktvideo. KD Maskinfabrik MBR System KD 40 Teknisk Vand Unit / Erstatning for efterklaringstank Se produktvideo KD Maskinfabrik MBR System KD 40 Vi har udviklet et enkelt, men højteknologisk membranfilter. Filteret fås som standard

Læs mere

BioKube kan benyttes i et sommerhus.

BioKube kan benyttes i et sommerhus. BioKube kan benyttes i et sommerhus. Typegodkendelsen dækker ikke direkte brugen af minirenseanlæg i sommerhuse. By- og Landskabsstyrelsen udtaler at det er fabrikanten af den pågældende type minirenseanlæg,

Læs mere

Anaerob membranfiltrering

Anaerob membranfiltrering Anaerob membranfiltrering AnMBR til opkoncentrering af rådnetanksslam? Ved Maj Møller Sørensen og Jakob Søholm Udviklingsprojektet Med støttet fra Formål Kan membraner anvendes til opkoncentrering af slammet

Læs mere

PRODUKTINFORMATION PROCESANALYSE NITRAT NISE SC / NITRATAX SC NYHED! Det rigtige valg. Nitratsonder med UV- og ISE-teknologi

PRODUKTINFORMATION PROCESANALYSE NITRAT NISE SC / NITRATAX SC NYHED! Det rigtige valg. Nitratsonder med UV- og ISE-teknologi PRODUKTINFORMATION PROCESANALYSE NITRAT NISE SC / NITRATAX SC NYHED! NL INE MÅL ING AF NITRAT Det rigtige valg Nitratsonder med UV- og ISE-teknologi 2 OVERSIGT OVER ONLINE NITRATSONDER Nitratmåling med

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg

Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Bilag 1 Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Visualiseringsarbejdet er udført i februar måned 2014. Vi har ved opstilling af en mobillift fjernet tænkelige usikkerheder

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen Regn - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg Lisbeth Pedersen Hvorfor vil vi styre bedre under regn? Undgå slamflugt flaskehalsen i de fleste anlæg Undgå øget SS og dermed P, BI5

Læs mere

Rensningsanlæg ved Rødkærsbro Mejeri

Rensningsanlæg ved Rødkærsbro Mejeri Rensningsanlæg ved Rødkærsbro Mejeri Tillæg nr. 37 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd September 2000 j.nr. 8-50-11-2-10-98 Tillæg nr. 37 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg

ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg Gert Petersen, EnviDan A/S 1.November 2013 Døgnkursus 2013 1 Udviklingsprojektet: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg

Læs mere

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50%

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50% Stjernholm dagen den 18. 19. og 20. August 2009 Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50% v/ Kaj Stjernholm, Stjernholm A/S Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning og blæsere -

Læs mere

Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S

Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S SPAR MERE END 50% ENERGI VED AT SKIFTE FRA OVERFLADEBELUFTNING TIL BUNDBELUFTNING! SPAR MERE END 30% VED AT VÆLGE DEN RIGTIGE

Læs mere

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg. Rekvirent. Rådgiver. Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg. Rekvirent. Rådgiver. Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Rekvirent Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Telefon: 64 82 82 82 E-mail: post@nordfynskommune.dk Rådgiver Orbicon A/S Byggeri og Miljøteknik Munkehatten 9 5220

Læs mere

Flowmåling i afløbssystemet

Flowmåling i afløbssystemet Flowmåling i afløbssystemet v. Lene Bassø, Hvorfor flowmåle? Vil vil acceptere dette? Har det ændret sig? 60 40 Afvigelse i % set i forhold til gennemsnitlig årlig mm nedbør fra 1980-2006 20 0-20 1980

Læs mere

Bilag 2 Slamdisponering

Bilag 2 Slamdisponering 30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 1 af 12 Bilag 2 Slamdisponering Fremtidig spildevandsstruktur Planlægning Assens Kommune Februar 2008 30.11.07/22.02.08

Læs mere

Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference. Det overordnede mål. 8.

Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference. Det overordnede mål. 8. Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference 8. november 2016 Lise K. Hughes Aarhus Vand & Bjarne Hjorth Petersen, EnviDan as Det overordnede mål Aarhus Vand

Læs mere

Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg

Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg Parkvej 99, 3250 Gilleleje 1. januar 2005 Sagsbehandler: MK Dokumentnavn: DATABLAD Godkendt af Frederiksborg Amtsråd, Udvalget for Teknik & Miljø Den 25. maj 2004 Renseanlæggets

Læs mere

VAV FUNKTION. Instruktionsmanual 2

VAV FUNKTION. Instruktionsmanual 2 VAV FUNKTION DK Instruktionsmanual 2 DK INDHOLD INDLEDNING... 3 1. MONTAGE AF TRYKTRANSMITTER... 3 2. SLANGE TILSLUTNING PÅ TRYKTRANSMITTER... 3 3. ELEKTRISK TILSLUTNING TIL AGGREGAT... 4 4. INDSTILLING

Læs mere

Om spildevandspumper i Ringsted Side 1 af 6

Om spildevandspumper i Ringsted Side 1 af 6 Om spildevandspumper i Ringsted Side 1 af 6 Indledning Rigtig mange opgaver til afledning af spildevand fra ejendomme, kan løses med en minipumpestation eller grinderpumpestation. I Ringsted har firmaerne

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Dansk Vand Konference 2012. Erfaring med separat udrådning af biologisk overskudsslam. Søren Brønd. Udrådning af slam. Efterklaring.

Dansk Vand Konference 2012. Erfaring med separat udrådning af biologisk overskudsslam. Søren Brønd. Udrådning af slam. Efterklaring. Dansk Vand Konference 12 Erfaring med separat udrådning af biologisk overskudsslam Søren Brønd Udrådning af slam Primærtank Biologi Efterklaring Returslam Biologisk overskudsslam, COD/SS ~ 1,1 Slamkoncentrering

Læs mere

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Energioptimering på dambrug Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Deltagere i projektet Dansk Akvakultur Teknologisk Institut Lokalenergi Dambrug:

Læs mere

Rejektvandsrensning Status på egnede teknologier til kvælstofog fosforfjernelse i Danmark

Rejektvandsrensning Status på egnede teknologier til kvælstofog fosforfjernelse i Danmark Rejektvandsrensning Status på egnede teknologier til kvælstofog fosforfjernelse i Danmark DANVA s konference den 20. november 2013 Hanne Løkkegaard E-mail: hanl@orbicon.dk Tlf.: 40 57 73 54 Dagsorden -

Læs mere

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører C n Pr Notat Knebel 21. januar 2015 Bygherre: Opgave: Udført af: Tønder Kommune, Arrild Svømmehal Gennemgang af eksisterende vandbehandlingsanlæg med henblik på vurdering af anlæggenes kapacitet. TBS Baggrund

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010

Dansk Vand Konference 2010 Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger

Læs mere

Hybride pumpestationer for spildevandsledninger der har naturligt fald mod hovedkloakken

Hybride pumpestationer for spildevandsledninger der har naturligt fald mod hovedkloakken Den direkte vej til store besparelser Hybride pumpestationer for spildevandsledninger der har naturligt fald mod hovedkloakken Højvandssikring af ejendomme med en stor brugerkreds Made in Germany www.lhi.as

Læs mere

Sibåndspresse KD 12 KD Maskinfabrik

Sibåndspresse KD 12 KD Maskinfabrik Sibåndspresse KD 12 KD Maskinfabrik Sibåndspresse KD 12 Sibåndspresserne type KD 12-800 / -1200 er en ny generation af pressere, udviklet og produceret af KD Maskinfabrik A/S, med henblik på at opfylde

Læs mere

Mono EZstrip Family. Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på:

Mono EZstrip Family. Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på: Mono EZstrip Family Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på: Fordele med EZstrip Family Maintenance In Place Hurtig og enkel udskiftning af de vigtige sliddele uden brug

Læs mere

NFS SPILDEVAND A/S Tirsdag, den 21. april 2015 Blad nr. kl. 8.30 Mødested: Administrationen

NFS SPILDEVAND A/S Tirsdag, den 21. april 2015 Blad nr. kl. 8.30 Mødested: Administrationen 6 Fraværende: John Schmidt, Per Jespersen og Per Høegh Dagsorden 7.0 Meddelelser fra formanden Mødet startede med 1 minuts stilhed for Preben Larsen. Æret være hans minde. 8.0 Meddelelser fra direktøren/selskabet

Læs mere

Anvendelse Skadeservice Byggetørring Rumaffugtning Tørlagring Vandværker Pumpestationer EGENSKABER

Anvendelse Skadeservice Byggetørring Rumaffugtning Tørlagring Vandværker Pumpestationer EGENSKABER AD 1 B BÆRBAR ADSORPTIONSAFFUGTER Funktionsprincip AD 1 B er en robust og kompakt adsorptionsaffugter med en silikagel rotor som standard. Procesluften suges ind i affugteren og gennem rotoren, der langsomt

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Instruktion for vedligeholdelse og brug af Husvandværk

Instruktion for vedligeholdelse og brug af Husvandværk Instruktion for vedligeholdelse og brug af Husvandværk 76600018 ADVARSEL! For at reducere risikoen for brand, elektrisk stød og personlig skade under installation og anvendelse af din pumpe, anbefales

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

TLV projekt: Etablering af akkumuleringstank til fjernvarme samt udskiftning af PLC og SRO/Scada system

TLV projekt: Etablering af akkumuleringstank til fjernvarme samt udskiftning af PLC og SRO/Scada system TRUSTRUP-LYNGBY VARMEVÆRK a.m.b.a. TLV projekt: Etablering af akkumuleringstank til fjernvarme samt udskiftning af PLC og SRO/Scada system Bestyrelsen på Trustrup-Lyngby Varmeværk A.m.b.a. ønsker etableret

Læs mere

Vandrådsmøde i Lejre. Tirsdag d. 30-10-2012

Vandrådsmøde i Lejre. Tirsdag d. 30-10-2012 Vandrådsmøde i Lejre Tirsdag d. 30-10-2012 01/11/2012 1 Agenda tirsdag d. 30-10-2012 Kort præsentation af Vand og Teknik A/S Råvand analyse Iltning /afblæsning Trykfiltre Åbnefiltre Overvågning af iltning

Læs mere

Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport 2014

Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport 2014 Furesø Egedal Forsyning A/S Årsrapport 2014 Indhold: Årsrapport for 2014 1. Indledning... 2 2. Renseanlæggets kapacitet... 2 3. Belastning... 3 3.1 Forureningsmæssig belastning... 3 3.2 Hydraulisk belastning...

Læs mere

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning - herunder brug af iltningstest som dokumentation for energieffektivitet Peter Andreasen, DHI Beluftning og terminologi Målinger i tanken - iltningstest

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Budget 2014. Anlægsudvidelse. Socialudvalget. 1.000 kr. Kval. Lån 2014 2015 2016 2017

Budget 2014. Anlægsudvidelse. Socialudvalget. 1.000 kr. Kval. Lån 2014 2015 2016 2017 Sekretariatet: 1.000 kr. Kval. Lån 2014 2015 2016 2017 1 Grønnemoseværkstederne nyt tag 2.100 - - 1.200 2 Ådalen nye tag mm 2.829 3 Fornyelse og opgradering af brand- og kaldeanlæg på plejecentrene 4.149

Læs mere

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder

Læs mere

Holbæk Forsyning A/S. Strukturplan for renseanlæg September 2015

Holbæk Forsyning A/S. Strukturplan for renseanlæg September 2015 Holbæk Forsyning Koncernen Bestyrelsesmødet den 24. september 2015 Pkt. 10, bilag 10.2 Holbæk Forsyning A/S Strukturplan for renseanlæg September 2015 Udarbejdet til: Holbæk Forsyning A/S Udarbejdet af:

Læs mere

Fremtidens biologiske rensning af spildevand

Fremtidens biologiske rensning af spildevand RENSNING AF SPILDEVAND INDUSTRI SLAGTERIER LUFT- RENSNING FISKEINDUSTRI MEJERIER BEBOELSER RENSEANLÆG DANMARK A/S Fremtidens biologiske rensning af spildevand Som et resultat af mange års erfaring har

Læs mere

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde

Læs mere

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Slamhåndtering Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Behandling og afvanding af slam fra recirkulerede akvakulturanlæg ved anvendelse af slammineraliseringsanlæg Steen Nielsen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

DAN FUGT kvalitetsanlæg til vand. DAN FUGT RO vandbehandling. DAN FUGT kompakt RO anlæg

DAN FUGT kvalitetsanlæg til vand. DAN FUGT RO vandbehandling. DAN FUGT kompakt RO anlæg DAN FUGT RO vandbehandling DAN FUGT kompakt RO anlæg Fra 50 til 200 l/h Alle anlæg er med PLC styring og overvågning af sikkerhedsfunktioner. Alle anlæg er opbygget med rustfri tryktank, ( lukket system

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte???

Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte??? Christian Schou Application manager, Grundfos GMA 1 Hvad oplever i - derude med Svovlbrinte??? 1 De gode grunde. H 2 S relaterede problem Problemer med tilstedeværelsen af H 2 S i kloaksystemer opstår

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere