Undervisning på engelsk på ingeniøruddannelser i Danmark Erfaringer fra kursusforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisning på engelsk på ingeniøruddannelser i Danmark Erfaringer fra kursusforløb"

Transkript

1 Undervisning på engelsk på ingeniøruddannelser i Danmark Erfaringer fra kursusforløb Af Anne Gregersen LearningLab DTU, Technical University of Denmark, Anker Engelunds Vej 1, 2800, Kgs.Lyngby, Denmark, LearningLab DTU har i samarbejde med Aalborg Universitet og Ingeniørhøjskolen i Ballerup udviklet et kursuskoncept målrettet undervisere på ingeniøruddannelser, som underviser på engelsk. Kurset er et produkt af udviklingsprojektet Undervisning på engelsk på ingeniøruddannelser i Danmark støttet med midler fra ELU, Efteruddannelsesudvalget for Længerevarende Uddannede. Kursuskonceptet er unikt i dets helhedsorienterede tilgang til sproglig kompetenceudvikling af undervisere med vægt på en systematisk kobling af såvel opkvalificering af engelsksproglige kompetencer som den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen. Undervisningen på kurset tager sit afsæt i autentiske undervisningssituationer, og indholdet målrettes den enkelte undervisers behov på baggrund af indledende screeninger. Flere kursusgennemløb har allerede været gennemført på de tre uddannelsesinstitutioner og kurset udbydes igen på DTU i foråret Denne artikel præsenterer og diskuterer erfaring fra disse kursusforløb med hovedvægten på første kursusgennemløb på de tre deltagende institutioner. 1. Baggrund Initiativet til udviklingsprojektet Undervisning på engelsk på ingeniøruddannelser i Danmark 1 skal ses i lyset af de seneste års debat om konsekvenserne af den tiltagende brug af engelsk som undervisningssprog på danske universiteter. Både i de danske medier, på universiteterne og i politiske kredse diskuteres mulige konsekvenser af engelsk som undervisningssprog, og i 2008 udkom rapporten Sprog til tiden, som i et separat kapitel diskuterer brugen af engelsk som undervisningssprog på danske universiteter 2. Holdningerne til engelsk som undervisningssprog på universiteterne har tenderet til at gruppere sig i en overvejende engelsk positiv og en overvejende engelsk kritisk fløj 3 : Den engelsk kritiske fløj udtrykker bekymring for domænetab, dvs. at videnskabelige emner på sigt kun lader sig diskutere på engelsk, fordi dansk fagsprog glemmes, samt forringelse af undervisningens kvalitet, fordi hverken underviserne eller de studerende arbejder fuldt kompetent på et fremmedsprog. Den engelsk positive fløj betoner fordelene ved at indføre engelsk som undervisningssprog på de danske universiteter, bl.a. fordi det angiveligt vil forbedre den internationale konkurrenceevne og som sådan udgør et nødvendigt led i den internationaliseringsproces, som universiteterne befinder sig i. Der hersker imidlertid for begge fløjes vedkommende enighed om, at undervisning på engelsk er en overordentlig stor udfordring, som kræver en løbende, sproglig opkvalificering af den enkelte underviser. Nærværende artikel beskriver og diskuterer erfaringer fra et kursus, som er udviklet med henblik på at kunne udgøre omdrejningspunktet i en sådan opkvalificering af undervisere på tværs af universiteter i Danmark. 2. Kursets mål Kursets formål er at støtte underviserne i deres daglige undervisningspraksis, således at de er i stand til at varetage undervisning på engelsk med en høj grad af professionalisme på det sproglige så vel som på det pædagogiske område. Hermed opnås på længere sigt: kvalitetsløft af kurser og uddannelsesprogrammer, der afvikles på engelsk større fokus hos underviserne på inddragelse af varierede undervisningsmetoder 1

2 øget refleksion hos underviserne i forhold til valg og anvendelse af undervisningsformer og metoder på længere sigt en effektivisering af undervisernes forberedelsestid større motivation hos den enkelte underviser i forhold til undervisningsopgaven større fagligt udbytte af undervisningen med henblik på optimering af de studerendes læring Det kursuskoncept, som er udviklet i nærværende projekt, har i første omgang rettet sig mod undervisere på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser på grund af de beslægtede felter og sproglige domæner, der eksisterer på tværs af disse uddannelser. Målet er, at konceptet på længere sigt også anvendes i andre universitetsuddannelser end de tekniske og naturvidenskabelige, hvilket er muligt, fordi der er udviklet et komplet, operationelt koncept med dertil hørende metoder og værktøjer. Beskrivelsen af konceptet har en detaljeringsgrad, der gør det muligt for eksterne uddannelsesinstitutioner - institutioner, der ikke har medvirket i konceptudviklingen - at implementere konceptet, evt. med anvendelse af egne konsulenter/undervisere. 3. Konceptets bærende principper Det har været af afgørende betydning at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på kursets indhold, hvor opkvalificering af engelsksproglige kompetencer er koblet med den pædagogiske dimension. Hensigten har således været både at udvikle kursusdeltagernes sproglige kompetencer og skabe en øget refleksion i forhold til valg og anvendelse af undervisningsmetoder samt et større fokus på inddragelse af varierede undervisningsmetoder. Dette perspektiv har medført en række andre valg i forhold til kursets pædagogiske udgangspunkt, som her nævnes i uprioriteret rækkefølge: Kursets indhold skal tilgodese individuelle behov og så vidt muligt skræddersyes til den enkelte deltager. Udgangspunktet for kursustilrettelæggelsen har derfor været de pædagogiske og sproglige problematikker, som fremstår i konkrete undervisningssituationer. Som en logisk konsekvens af dette har vi på kurset desuden tilstræbt et så autentisk læringsmiljø som muligt, hvor simulerede undervisningsøvelser var omdrejningspunktet. Undervisningsøvelserne med tilhørende feedback har medvirket til at opnå en høj grad af deltageraktivitet, hvilket har haft høj prioritet i kursustilrettelæggelsen. Hvorfor koble sprog og pædagogik? Som nævnt har hensigten med at kombinere udvikling af deltagernes sproglige kompetencer med undervisningsmetodik været at skabe en øget refleksion i forhold til valg og anvendelse af undervisningsmetoder og den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen. Om sammenhængen mellem sprog og pædagogik udtaler direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Jørn Lund: Fravalg af dansk som undervisningssprog er ikke bare et spørgsmål om terminologi. Det er også et spørgsmål om pædagogik Når man underviser på andre sprog end det man er vokset op med, går der meget energi til at konstruere sætninger og finde de rigtige gloser. Man kan sige det man har forberedt, men har ikke access til sine egne kreative ressourcer. Og undervisning er en kreativ proces. Det er så afgørende for god pædagogik, at man sommetider går andre veje end man har forberedt ud fra de spørgsmål og impulser der kommer fra de studerende. 4 Det kan fx være ganske krævende at indgå i mundtlig interaktion med de studerende og dermed at gennemføre dialogbaseret undervisning på et andet sprog - i dette tilfælde engelsk - end sit modersmål. Det kræver både en stor sikkerhed i den terminologi, der knytter sig til stoffet, en høj grad af fluency, beherskelse af kollokvialt sprog og, ikke mindst, en sprogkompetence og et sprogligt overskud, der levner rum for spontanitet og fleksibilitet i interaktionen med de studerende. Det vil ofte være netop i interaktionen, at underviserne kan komme til kort, hvis man ikke besidder de fornødne sproglige kompetencer. Man vil som underviser derimod relativt let kunne lære fx oplæg og præsentationer udenad. Denne opfattelse deles af Peter Harder, professor i engelsk på Københavns Universitet, som til Universitetsavisen udtaler, at langt de fleste 2

3 undervisere på universitetet er i stand til at læse et engelsksproget forelæsningsmanuskript op, så der ikke går væsentlig viden tabt, men at mange vil have vanskeligt ved at diskutere indholdet med de studerende 5. En mulig konsekvens af mangelfulde engelsksproglige kompetencer kunne medføre, at man som underviser så vidt muligt undgår undervisningssituationer, der involverer mundtlig interaktion med de studerende. I yderste konsekvens kunne dette medvirke til, at man som underviser må ty til envejskommunikation og forelæsninger af nød, snarere end at foretage reflekterede valg af undervisningsformer afstemt efter indholdets art og målgruppens udgangspunkt. Qua vore undervisningsobservationer erfarede vi - observatørerne -, hvilke udfordringer, der ofte er forbundet med at anvende den dialogbaserede undervisningsmetode, når man underviser på engelsk. Af den årsag valgte vi på kurset at lægge et eksplicit fokus på den dialogbaserede undervisningsform på flere niveauer. Se fx beskrivelse af en kursusdag med titlen Communication and Dialogue in Teaching i afsnit 4. Differentieret undervisning i et autentisk læringsmiljø Inden for kognitionspsykologien hersker der bred enighed om, at information bedst genkaldes i situationer, der minder om dem, hvor man tilegnede sig informationen. Dermed er den ideelle læringssituation én, der ligner den situation, hvori man rent faktisk skal anvende det, man har tilegnet sig: According to transfer appropriate processing, information is best retrieved in situations that are similar to those in which it was acquired (Blaxton 1989).This is because when we learn something our memories also record something about the context in which it was learned and even about the way we learned it 6. For at efterleve dette tilstræbte vi på kurset et autentisk læringsmiljø, hvor undervisningsøvelser med efterfølgende mundtlig feedback var omdrejningspunktet. Således har alle kursusdage indeholdt undervisningssessioner med forskellige og progredierende sproglige og pædagogiske fokusområder fra gang til gang. Den efterfølgende mundtlige feedback havde både separat fokus på hhv. den sproglige og den pædagogiske dimension og på interaktionen mellem det sproglige og det pædagogiske for herigennem at anskueliggøre for underviseren i hvilken situation og kontekst, vedkommendes sproglige niveau påvirkede undervisningen i negativ retning. I forlængelse af undervisningsøvelserne arbejdede deltagerne i mindre grupper med øvelser i de specifikke sproglige og pædagogiske områder, som under undervisningsøvelserne viste sig problematiske. Qua undervisningsøvelser og de forudgående screeninger er der på kurset også arbejdet på at tilgodese den enkelte deltagers behov og at differentiere indholdet i forhold til den enkelte eller til grupper af deltagere. Deltageraktivitet Vi har i konceptudviklingen været inspireret af konstruktivistisk læringssyn. Inden for det konstruktivistiske læringsparadigme, der bygger på kognitionspsykologien, opfatter man viden som en individuel konstruktion, der sker i interne og eksterne aktive mentale processer. Viden kan dermed ikke overføres til den lærende men må derimod via et aktivt fortolkningsarbejde konstrueres af den lærende selv: Two important notions orbit around the simple idea of constructed knowledge. The first is that learners construct new understandings using what they already know. There is no tabula rasa on which new knowledge is etched. Rather, learners come to learning situations with knowledge gained from previous experience, and that prior knowledge influences what new or modified knowledge they will construct from new learning experiences. The second notion is that learning is active rather than passive. Learners confront their understanding in light of what they encounter in the new learning situation. If what learners encounter is inconsistent with their current understanding, their understanding can change to accommodate new experience. 7 At skabe de optimale rammer for aktiv læring på kurset har haft en høj prioritet. Undervisningen har været tilrettelagt således at den har taget afsæt i - og bygger på deltagernes eksisterende 3

4 viden, ligesom der har været lagt stor vægt på deltageraktivitet og interaktion mellem deltagerne. Korte, teoretiske oplæg fra underviserne har alterneret med mange og varierede øvelser, herunder fx individuelle refleksionsøvelser, pararbejde, workshops, undervisningssessioner mm. Konstruktivistisk læringsteoris betoning af, at konstruktion af viden sker gennem aktive interne og eksterne processer samt vigtigheden af autencitet i læringsmiljøet ligger i god tråd med tanken bag CLT, Communicative Language Teaching, det bærende princip for den sproglige del af kurset. CLT har vundet stort indpas i fremmedsprogsundervisningen i de senere år og er i sin natur snarere en tilgang end en metode. Nogle vigtige karakteristika for tilgangen er 8 : Kobling af læring i klasseværelset med aktiviteter udenfor klasseværelset. Dette har på kurset været tilgodeset via screeninger og undervisningsobservationer, undervisningsøvelser, feedback og tid afsat mellem kursusgangene til at afprøve/implementere elementer fra kurset i egen undervisningspraksis. Den lærendes egne personlige erfaringer er vigtige bidrag til classroom learning Dette har på kurset været tilgodeset via den forudgående screeningsproces, herunder interviews før og efter undervisningsobservationerne, diskussion af problematikker fra egen undervisningspraksis, undervisningsforberedelse med kritisk ven og uformel erfaringsudveksling. Brug af autentiske tekster - problemstillinger - i læringssituationen Dette har på kurset været tilgodeset via diskussioner af cases fra egen undervisningspraksis, brug af deltagernes eget undervisningsmateriale og læringsmål fra deltagernes kursusbeskrivelser, inddragelse af tekster med relevant indhold fra engelske og amerikanske trykte og elektroniske medier etc. Den lærende fokuserer ikke blot på faktuel læring men også på læringsprocessen Dette har på kuret fx været tilgodeset ved inddragelse af oplæg og øvelser om læringsstile, testning af deltagernes egne læringsstile, refleksionsøvelser om egen læring mm. Konstruktion af læring gennem interaktion på målsproget Dette har på kurset været tilgodeset ved, at al undervisning er foregået på engelsk samt ved inddragelse mange og varierede kommunikations og undervisningsøvelser. 4. Kursusdesign Med udgangspunkt i vore refleksioner omkring pædagogisk grundlag og undervisningsmetodik etablerede vi det overordnede koncept for kurset illustreret i model vedlagt som bilag 9. Følgende afsnit diskuterer erfaringer fra første kursusgennemløb på de tre deltagende institutioner. Screeninger For at kunne identificere den enkelte deltagers behov, foretog vi individuelle screeninger forud for kursusstart. Disse screeninger omfattede: interviews med underviserne forud for undervisningsobservationerne. Formålet med at interviewe kursusdeltagerne var dels at skabe en tryg atmosfære at afdramatisere observationen og dels at foretage en forventningsafstemning og lave aftaler om opmærksomhedspunkter under observationerne. Varighed ca. en halv time. Undervisningsobservationer af lektionerne á ca. 3 kvarter baseret på et af observatørerne udviklet, fælles skema med opmærksomhedspunkter af både sproglig og pædagogisk art. mundtlig og skriftlig feedback på undervisningsobservationer. Observationerne blev efterfulgt af en mundtlig tilbagemelding umiddelbart efter observationen og en 2-3 siders sammenfattende, skriftlig tilbagemelding med anbefalinger til indsatsområder på kurset. Kursus På baggrund af de indledende screeninger tilrettelagde udviklingsgruppen et differentieret kursusforløb for de deltagende institutioner. På både det pædagogiske og det sproglige område viste der sig ikke overraskende at være nogle sammenfald i forhold til deltagernes anbefalede indsatsområder og læringsmål, hvorfor vi i et vist omfang kunne anvende samme kursusindhold og undervisningsformer samt undervisningsmateriale på de tre deltagende 4

5 institutioner. For at kunne efterleve princippet om skræddersyet indhold målrettet den enkelte deltager blev en stor del af tiden blev afsat til arbejde i 2-3 mindre grupper med individuelle indsatsområder. Disse alternerede med undervisning i plenum, hvor kursusunderviserne dels introducerede til nye områder og dels afviklede workshops og undervisningsøvelser. Efter hver kursusdag foretog vi mundtlig og skriftlige evalueringer med et formativt sigte, idet de dannede grundlag for planlægning af den/de følgende kursusdage. Læringsmål I udviklingsfasen fastsatte udviklingsgruppen tre overordnede læringsmål gældende for kurset samlet set uanset omstændighederne og konteksten for kursusafviklingen. Det var af afgørende betydning, at deltagerne efter kursus havde styrket deres engelsksproglige kompetencer markant. I erkendelse af, at man på et relativt kort kursus ikke kan nå en så høj sprogkompetence, som undervisning på engelsk på universitetsniveau fordrer, havde det ligeledes haft høj prioritet at bibringe deltagrne metoder og værktøjer, som ville gøre det muligt for deltagerne efter endt kursus selv kan arbejde med at udvikle deres kompetencer. Sidst men ikke mindst fandt vi det væsentligt at bibringe deltagerne en viden om, hvordan sprog og pædagogik interagerer, og hvorledes inddragelse af varierede undervisningsmetoder kan fungere kompenserende, når der undervises på engelsk. På denne baggrund formulerede vi kursets overordnede læringsmål som følger: Deltagerne styrker deres engelsksproglige kompetencer med henblik på at opnå en mere nuanceret, præcis og korrekt formidling og kommunikation i undervisningssituationen. (De sproglige fokusområder tager udgangspunkt i de individuelle mål, der fastsættes i forbindelse med screeningerne og feedback på undervisningsobservationerne) Deltagerne sættes i stand til at anvende værktøjer og metoder, der muliggør en fortsat udvikling af deres sproglige og pædagogiske kompetencer efter kursets afslutning. Deltagerne opnår en forståelse af, hvordan inddragelse af forskellige undervisningsmetoder i deres undervisningspraksis kan fungere understøttende og kompenserende, når der undervises på engelsk. Baseret på de indledende screeninger opstillede vi en række individuelle delmål indenfor de sproglige områder ordforråd, formalitetsniveau, grammatik, udtale/intonation samt indenfor det pædagogiske område, herunder fx læringsstile, læringsmål, og forskellige undervisningsformers styrker og svagheder. Kursusdag om dialog og kommunikation Som nævnt i foregående afsnit erfarede vi qua vore undervisningsobservationer, hvilke udfordringer, der kan være forbundet med at anvende den dialogbaserede undervisningsmetode, når man underviser på engelsk. Det syntes krævende for nogle undervisere at facilitere dialogen i klasseværelse og kanalisere den i den intenderede retning, i.e. hen imod de fastlagte læringsmål, samtidig med at der skulle foretages en række sproglige og pædagogiske hensyn, i.e. grammatisk korrekt konstruktion af spørgsmål, sproglig præcision ved såvel spørgsmål som svar, anvendelse af relevant spørgeteknik (fx åbne/lukkede spørgsmål), opsamling på/parafrasering af svar fra studerende osv. På den baggrund afsatte vi en hel kursusdag, Communication and Dialogue in Teaching, til at arbejde systematisk med dialog i undervisningen. Med udgangspunkt i vore screeninger fastlagde vi følgende mål for undervisningen: At deltagerne kan definere spørgsmåls forskellige kommunikative funktioner At deltagerne kan formulere og anvende spørgsmål på korretk engelsk med det formål at skabe struktureret dialog i en undervisningssituation At deltagerne kan formulere spørgsmål på engelsk, der er i overensstemmelse med de definerede læringsmål og delmål At deltagerne kan gøre systematisk brug af den dialogbaserede undervisningsmetode i deres undervisningspraksis Med udgangspunk i disse overordnede mål indledtes dagen med sproglige øvelser i par og grupper alternerende med korte, teoretiske oplæg fra underviserne. De sproglige øvelser 5

6 fokuserede på spørgeteknik, spørgsmåls forskellige kommunikative funktioner, typer af spørgsmål på engelsk (åbne/lukkede spørgsmål, direkte/indirekte spørgsmål, tag questions, negative spørgsmål, ekkospørgsmål etc.), grammatiske regler for spørgsmålsformulering på engelsk samt intonationsmønstre i forbindelse med spørgsmål. Som indledning til den pædagogiske del introducerede underviserne til forskellige typer af dialogbaseret undervisning, herunder teacher inquiry 10 metoden, samt basal kommunikationsteori.. På baggrund af dette blev deltagerne bedt om at forberede undervisningssessioner, herunder at formulere læringsmål for eget kursus/emne baseret på Bloom s taksonomi samt progredierende spørgsmål ift. mål/delmål Evaluering Da der under første kursusforløb blev arbejdet med nyudviklede metoder, var det væsentligt, at der skete en solid erfaringsopsamling, som vi i planlægningen af fremtidige kurser kunne drage nytte af. Slutevalueringen havde således primært haft et formativt sigte og har dannet basis for tilpasning af metoder og indhold på de efterfølgende forløb. En ekstern evalueringskonsulent udviklede i samarbejde med projektleder et evalueringsdesign, der omfattede følgende kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder: Evalueringsdesignet omfattede fokusgruppeinterview med kursusdeltagere fra de tre medvirkende universiteter, enkeltinterviews med kursets undervisere samt en spørgeskemaundersøgelse. Der blev udsendt et elektronisk spørgeskema til kursusdeltagerne indeholdende 14 spørgsmål med faste svarkategorier samt et spørgsmål med fritekstbesvarelse. Spørgeskemaundersøgelsens svarprocent var på 68%. Afslutningsvis blev der udarbejdet en evalueringsrapport 11, hvis indhold danner udgangspunkt for de følgende afsnit. 7.1 Deltagernes udbytte af og tilfredshed med kurset Overordnet set var kursusdeltagerne meget tilfredse med selve kurset og dets forløb samt de enkelte kursusgange. Dette understøttes af spørgeskemaundersøgelsen, der som overordnet mål for deltagernes tilfredshed med kurset så på, hvorvidt de vil anbefale kurset til deres kolleger. Adspurgt anførte størstedelen af deltagerne, at de vil anbefale kurset til deres kolleger. Hvad angår deltagernes udbytte af kurset var deltagerne overvejende enige om, at kurset har givet et godt blik for deres styrker og svagheder og dermed hvor der kan sættes ind for at forbedre deltagernes undervisning. Deltagerne vurderede, at de har fået et stort udbytte af kurset og dette understøttes af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. 76% af respondenterne anførte, at de har fået et stort eller meget stort udbytte, mens kun 6% fandt, at udbyttet har været begrænset. fokusgruppeinterviews med kursusdeltagere enkelt interviews med projektets konsulenter/undervisere spørgeskemaundersøgelse for alle kursusdeltagere Dataanalyse og fortolkning findes i næste afsnit. 7. Kursusevaluering Efter første kursusgennemløb på de tre deltagende institutioner blev der gennemført en større, afsluttende evaluering, som både havde et summativt, konkluderende sigte og et formativt perspektiv i form af anbefalinger vedr. forhold, som skal tages i betragtning ved fremtidig implementering af det udviklede koncept. 7.2 Vægtning af teori og praksis Vægtningen af teori og praksis synes at have været passende set i forhold til kursusdeltagernes vurdering. Flere af deltagerne gav også i fokusgruppeinterviewene udtryk for, 6

7 at kurset havde en passende fordeling mellem teori og praksis, mellem oplæg og øvelser etc. Denne fordeling bevirker, at deltagerne i størstedelen af kurset var meget aktive, og det styrker læringen ifølge deltagerne selv. Pædagogiske kompetencer 7.3 Screening i forhold til deltagernes pædagogiske og sproglige niveau Screeningen vurderes af både kursets undervisere og deltagerne at have været meget værdifuld fordi den gav ideer til, hvor man kan sætte ind, hvis man vil udvikle sig, og den bevirker, at man kan arbejde mere målrettet. Endelig var den et godt udgangspunkt for en dialog om sprog og undervisning, og såvel den mundtlige som den skriftlige feedback var god og vigtig. Som figuren nedenfor illustrerer, vurderer størstedelen af deltagerne, at kurset i vid udstrækning har taget udgangspunkt i deres sproglige kompetencer og niveau men i mindre grad i deres pædagogiske kompetencer: Sproglige kompetencer Reelt er der sket en ligelig fokusering på den pædagogiske og den sproglige dimension i screeningen. Vurderingen har været at mange undervisere har haft et behov for relativt basale pædagogiske værktøjer til trods for, at mange af dem tidligere har taget pædagogiske kurser. Det kan være medvirkende til, at nogle deltagere har givet udtryk for at de har oplevet at skulle starte forfra og dermed gentage noget, de allerede har haft, og som de derfor opfatter som trivielt. Der synes således at være et mismatch mellem nogle af deltagernes opfattelse af egne pædagogiske kompetencer og det som kursets undervisere har observeret. 7.4 Videreudvikling af kompetencer på egen hånd Deltagerne fandt, at de har fået gode værktøjer til løbende at forbedre både det sproglige og den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen, og de vurderede, at et kvalitetsløft af deres undervisning bestemt vil være en effekt af kurset over tid. Enkelte deltagere efterlyste dog flere henvisninger og informationer så de i endnu højere grad kan videreudvikle deres kompetencer på egen hånd. 7

8 Sproglige kompetencer Pædagogiske kompetencer Som figurerne ovenfor illustrerer, oplevede deltagerne, at de i højere grad er blevet introduceret for værktøjer og metoder, der gør dem i stand til at udvikle deres sproglige kompetencer end værktøjer og metoder, der gør dem i stand til at udvikle deres pædagogiske kompetencer. Det kan spille ind, at de fleste deltagere deltog på kurset for at styrke deres sproglige kompetencer og dermed naturligt fandt netop de sproglige metoder og værktøjer mest anvendelige. En anden årsag, som nævnes i evalueringsrapporten, kunne være at...der blandt undervisere kan være en tendens til at betragte den pædagogiske dimension som en immanent del af deres faglighed og professionalisme, mens den sproglige dimension mere opfattes som noget eksternt og dermed noget man relativt let kan ændre på fx via kursusdeltagelse. Noget kunne således tyde på, at det kan være vanskeligere at videreudvikle pædagogiske kompetencer hos deltagerne, end det er at videreudvikle sproglige kompetencer. Og det kan være medvirkende til, at der umiddelbart vil være størst udbytte af den sproglige del i kurset Konklusion I denne artikel har jeg præsenteret baggrund for og erfaringer fra udviklingsprojektet Undervisning på engelsk på ingeniøruddannelser i Danmark, et samarbejde mellem LearningLab DTU, Aalborg Universitet og Ingeniørhøjskolen i København. Jeg har skitseret resultatet af projektet, et kursuskoncept målrettet undervisere på ingeniøruddannelser, som underviser på engelsk, hvor opkvalificering af engelsksproglige kompetencer går hånd i hånd med undervisningsmetodik, ligesom jeg har beskrevet konceptets grundlæggende pædagogiske tilgang og begrundet valg af pædagogiske metoder. Med udgangspunkt i slutevalueringen af kurset, som har omfattet både kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder, har jeg givet en sammenfatning af deltagernes udbytte af første kursusgennemløb. På basis af slutevalueringens resultater som nævnt i afsnit 7 kan det konkluderes, at første gennemløb af kurset synes at have været velfungerende, og deltagerne udtrykker generelt stort tilfredshed med både indhold og udbytte. Der synes ifølge evalueringsrapportens konklusioner at være en række succeskriterier, som er afgørende for konceptets effekt fx grundig screening af deltagerne og et meget anvendelsesorienteret indhold og dermed meget vægt på praktiske øvelser. Evalueringen peger dog også på elementer, som bør tages op til overvejelse, herunder en styrkelse af koblingen mellem den pædagogiske og sproglige dimension og af koblingen (i øvelser etc.) til deltagernes undervisningsmæssige kontekst. Kursus- og projektevaluering har således givet anledning til overvejelser om tilpasning af dele af kursusindholdet ved fremtidig afvikling af kurset. Der har i andet kursusgennemløb været foretaget ændringer i forhold til pædagogiske del, hvor der fx har været tilstræbt en højere grad af differentiering. Der ligger dog stadig en udfordring i at udvikle kurset hen imod en endnu højere grad af differentiering i forhold til både indhold og niveau og samtidig styrke samspillet mellem den pædagogiske og den sproglige dimension. 8

9 1 Projektansøgning udarbejdet af Anne Gregersen, projektleder, LearningLab DTU, Sprog til tiden.rapport fra Sprogudvalget, 7. april Udarbejdet af et sprogudvalg nedsat af regeringen i Jensen, Christian, Stæhr, Lars S. og Thøgersen, Jacob: Underviseres holdninger til engelsk som undervisningssprog. Rapport udgivet af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. Københavns Universitet, Lund, Jørn citeret i Universitetsavisen i artikel af Tania Maria Johannesen: Skal universitetssproget på paragraffer? Mine understregninger. 5 Harder, Peter citeret i Universitetsavisen i artikel af Tania Maria Johannesen: Skal universitetssproget på paragraffer? Mine understregninger. 6 Lightbown, Patsy M. & Spada, Nina: How Languages are Learned. Oxford University Press, p Wesley A. Hoover, (http://www.sedl.org/pubs/sedletter/v09n03/practice.html) 8 Nunan, David: Language Teaching Methodology. London: Prentice Hall International, Kursusmodel udviklet af Anne Gregersen, projektleder, LearningLab DTU, Prince, Michael J. & Felder, Richard M.: Inductive Teaching and Learning Methods. Definitions, Comparisons, and Research Bases. (http://www4.ncsu.edu/unity/lockers/users/f/felder/public/student- Centered.html) 11 Hussmann, Peter Munkebo: Evaluering af Engelskkursus for Undervisere. Evalueringsrapport, LearningLab DTU, Marts Hussmann, Peter Munkebo: Evaluering af Engelskkursus for Undervisere. Evalueringsrapport, LearningLab DTU, Marts 2009, side 10. 9

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser :

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser : Aftalebeskrivelse Evaluering af Skoleudvikling i Praksis (SIP) på EUD Undervisningsministeriet (UVM) har iværksat kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis (SIP), der er et forløb for alle uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1 Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse 12-03-2015 Bjerringbro 1 Holdet fra Læreruddannelsen UCC Petra Daryai-Hansen : tysk Karoline Søgård : engelsk Robert Lee Revier : engelsk 12-03-2015 Bjerringbro 2 Hovedpunkter

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1!

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1! BoostCamp Evalueringafencoachingworkshopforudskolingselever 1 Denne evaluering har til formål at give et billede af deltagernes oplevelse og udbytte af en Boost Camp 2 forto9.klasser, der fandt sted d.

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Dokumentation. sproglige realkompetencer

Dokumentation. sproglige realkompetencer 1 Dokumentation af sproglige realkompetencer 2 Et NordplusVoksen-projekt for Studieskolen, København Folkuniversitetet, Sverige Folkeuniversitetet, Norge udarbejdet af Christoph Schepers, Studieskolen

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet

FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet Af Thuy Dung Le Forandringsværkstedet er et nyt tiltag på Social & SundhedsSkolen i Herning, som har til formål at gør skolen og undervisningen mere elevparat. 11 undervisere

Læs mere

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra Jan Alexis Nielsen INDLEDNING Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt,

Læs mere

Få meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer

Få meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer Få meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer DUNk 2012, Trinity, Fredericia 29. Maj 2012 Oversigt Line Stald, AU 1. Baggrunden for

Læs mere

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k P Æ D A G O G I S K G R U N D U D D A N N E L S E Skema til godkendelse af praktiksted for elever i de grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser i København og Frederiksberg Kommune samt H:S. Skemaet

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED SOM VÆRKTØJ EN UNDERSØGENDE INSPIRATIONSWORKSHOP TIL TVÆRFAGLIGHED I DEN DAGLIGE UNDERVISNING.

TVÆRFAGLIGHED SOM VÆRKTØJ EN UNDERSØGENDE INSPIRATIONSWORKSHOP TIL TVÆRFAGLIGHED I DEN DAGLIGE UNDERVISNING. TVÆRFAGLIGHED SOM VÆRKTØJ EN UNDERSØGENDE INSPIRATIONSWORKSHOP TIL TVÆRFAGLIGHED I DEN DAGLIGE UNDERVISNING. INDHOLD Casepræsentation (LOB) Casearbejde i grupper Koblinger og muligheder Den gode tværfaglige

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Helhedsorienteret Projektledelse

Helhedsorienteret Projektledelse Helhedsorienteret Projektledelse I århundreder har vi spillet ludo og dygtiggøre os i spillet. Moderne ledelsesudvikling - dans på bordene Gode ledere tør og har evnerne til at sætte sig mål, som andre

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

lyst til læring på erhvervsskoler

lyst til læring på erhvervsskoler lyst til læring på erhvervsskoler Motivationspædagogik er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere