Ulykkesforskning forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulykkesforskning forebyggelse"

Transkript

1 & nyhedsbrev om December 2011 Ulykkesforskning forebyggelse nr. 37 dec årgang ISSN i dette nummer: [ side 2-3] Landbrug og børn Kan være en farlig cocktail. Videncentret for Landbrug lancerer i 2012 en kampagne for sikker leg på landet. Foto: Jens Lauritsen, UAG [ side 4-5] National handlingsplan for forebyggelse af børns ulykker i Finland Handlingsplanen er blevet forberedt gennem et grundigt forarbejde og er fra i år igang med at blive implementeret. [ side 6-7] DRUID - EU forskningsprogram om riskoen ved promillekørsel Et omfattende EU forskningsprogram er afsluttet. Læs om resultaterne fra Danmark [ side 8] European Child Safety Alliance får europæisk sundhedspris [ side 9] Temadag om skaderegistrering i Norden Eksperter fra hele Norden mødtes 9. november for at diskutere erfaringer, udfordringer og modeller for skaderegistrering i fremtiden. [ side 10] International forskning [ side 11] Kort nyt [ side 12] Kalender Panelet bestod af Anders Tennlin fra Socialstyrelsen i Sverige, Bjarne Laursen fra SIF, Johan Lund fra Universitet i Oslo og præsident i Injury sektionen i EUPHA samt Wim Rogmans fra Eurosafe, Holland. Skaderegistrering i de nordiske lande og i Europa Rapport fra præ-konference ved EUPHA i København, november 2011 De nordiske lande har en lang tradition for registrering af skader i sygehusvæsenet, hvor den nordiske klassifikation NOMESKO er blevet anvendt. Data er blevet anvendt af forskellige sektorer til at overvåge udviklingen i skader og til at supplere sektorspecifikke dataindsamlinger bl.a. inden for trafik- og arbejdsskader. Derudover er data i høj grad også blevet anvendt til forskningsformål. Alle præsentationer og et referat fra dagen vil blive tilgængelige på EUPHA Injury sektionens website. Konferencen viste overraskende store forskelle de nordiske lande imellem mht. til hvad og hvordan der registreres, hvilket Anne Lounamaas præsentation viste (jf. slide fra hendes præsentation side 9). Konferencen viste også, at skaderegistreringen i dag står over for store udfordringer både pga. nedskæringer og nedprioriteringer, men også pga. strukturelle og it-mæssige ændringer i sygehusvæsenet, der gør det vanskeligere at sikre en valid registrering. Ca. 30 eksperter primært fra de nordiske lande deltog i konferencen, som blev afholdt i Bellacentret d. 9. november op til EUPHA konferencen. Hovedparten af deltagerne var aktivt involveret i skaderegistrering og flere var partnere i EU-projektet JAMIE, som tidligere er blevet omtalt her i Nyhedsbrevet (nr. 34, dec. 2010). Hovedkonklusioner fra konferencen: Sygehusvæsenet kan give unik adgang til data om tilskadekomne, deres skader og selve ulykkesbegivenheden (hvor, hvordan og hvorfor skete ulykken) samt deres belastning for samfundet. Skaderegistreringens formål er at sikre monitorering af skader, der benyttes til at prioritere indsatsområder, til risikovurdering og til at beregne omkostningsanalyser mm. Fortsættes side 9

2 helle Birk Domino, Arbejdsmiljøchef, Plan & Miljø Videnscentret for landbrug Børn og landbrug - en farlig cocktail 2 Landbrug er noget helt specielt det er de voksnes arbejdsplads, familiens hjem og børnenes legeplads, men det kan være en farlig legeplads. Det er vanskeligt at forebygge alle former for uheld og ulykker i landbruget, men kendsgerninger viser, at mange uheld kunne være undgået, hvis der havde været foretaget mindre ændringer inde og ude ændringer som kunne have medført større sikkerhed for de helt små børn og for de børn, som er begyndt at hjælpe til. Beregninger på baggrund af data fra Ulykkesregisteret, ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU, viser, at der sker ca. 300 ulykker årligt på landbrugsarealer blandt børn i alderen 0-15 år det er for mange. Derfor har Videncentret for Landbrug, sammen med vores sponsorer, taget initiativ til en kampagne, der vil gøre børn, deres forældre og alle, der arbejder på landbrugsbedrifter opmærksomme på farerne. Ikke for at skræmme, men for at gøre landet til et trygt sted for alle også dem under halvanden meter. Ved analyse af data fra Ulykkesregisteret er vi kommet i besiddelse af oplysninger om, i hvilket omfang ulykkerne sker og i forhold til hvilke emner, vi skal sætte ind overfor. Meget værdifulde Landbrugets sikkerhedsbus kommer rundt på dyrskuer fyldt med materiale til uddeling og fremvisning. Foto: Uggi Kaldan oplysninger, når der skal igangsættes en kampagne omkring børns sikkerhed på landet. Kampagne for sikker leg på landet På 12 forskellige dyrskuer i sommeren 2012 vil vi sætte fokus på problemstillingen. Ved disse arrangementer vil vi stille en aktivitet op målrettet børn og deres forældre en aktivitet hvor landbrug og sikkerhed kombineres med leg. Aktiviteten vil samtidig lægge op til at børn og forældre får en snak med den arbejdsmiljøspecialist, der bemander aktiviteten. Specialisten kan fortælle om baggrunden for kampagnen og hvad man skal tænke på, når man leger på gården, og hvad forældre skal tænke på, når de sender børn ud på gården for at lege. Samtidig vil Landbrugets sikkerhedsbus være på stedet fyldt med materiale til uddeling og fremvisning. Sådan kommer børn til skade på landet* Faldskader, oftest fra mindre eller større højde (herunder fald fra hest, halmballe, motocrosscykel, bygningsdele, stiger, legeredskaber såsom vippe, klatretårn). Kontaktskader som følge af kontakt med genstande (bl.a. landbrugsmaskiner og- redskaber og diverse bygningselementer). Kontaktskader som følge af kontakt med dyr (sker hyppigst ved kontakt * Typiske ulykker med børn i alderen 0-15 år på landbrug: med heste, fx trådt på, sparket af eller ramt af hest på anden måde. I noget mindre omfang pga. kontakt med køer (sparket, skubbet, stanget, tråd på)). Klemningsskader på fingre og hænder er hyppige (sker hyppigst i traktorer og andre landsbrugsmaskiner). Snit, rivning og stikskader (bl.a. mange skader med greb, der fører til stikskader på tæer og fødder samt snitskader på knive og maskiner). Bidsskader (herunder bidt i finger af hest, insektbid, bid af kanin/hamster) Andre former for skader (fx skoldninger, fremmedlegeme i øjet mv.). Det er mange forskellige ulykker, der forekommer og det hænger sammen med, at der er mange spændende steder at lege på en landbrugsejendom. Ulykker i forbindelse med heste er dog den mest fremtrædende ulykkesrisiko. Hesten bliver ofte barnets gode ven og barnet holder sig ikke for øje, at hesten er et dyr, der kan reagere anderledes end de forventer.

3 Foto: Jens Tønnesen, Landbrugsavisen Grabben er beregnet til at køre med jord, sten eller andre tunge ting bestemt ikke til at transportere børn i. Der er set ulykker hvor hydraulikken svigter, skovlen tipper og børn falder ud og får skovlen over sig det er simpelthen livsfarligt. På baggrund af de informationer vi har fået fra Statens Institut for Folkesundhed udarbejder vi materiale, der retter sig netop mod de steder, hvor børn kommer galt af sted på landet. Materialet har fokus på risici på landet for børn og lægger op til en dialog mellem barn og voksen omkring sikkerhed på landet. Der bliver tale om infomateriale (beskrivende og illustrerende), kortspil om sikkerhed, børnebog om sikker leg på landet, plastre og malebog. I pakken vil ligeledes være info om nødvendigheden af en ulykkesforsikring. Alt dette materiale vil uddeles på de kommende dyrskuer. Dernæst bliver der udarbejdet en hjemmeside hvor der vil være mere info, mulighed for rekvirering af materialer og deltagelse i konkurrencer. Info: Kampagnen er igangsat i et samarbejde mellem Videncentret for Landbrug og sponsorerne fra Foreningen Østifterne og FødeVareErhverv - børne- og ungdomsaktiviteter i landdistrikterne. Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. 3 Børns ulykker på landsbrugsejendomme opgjort på skadesmekanismer

4 Artiklen er oversat til dansk af redaktionen Finland implementerer national handlingsplan for forebyggelse af børn og unges skader Jaana markkula Researcher, M. Soc.Sc National Institute for Health and Welfare (THL), Injuries and Funktional Capacity Unit Finland har fra 2008 til 2010 arbejdet med at udforme en national handlingsplan og vision for forebyggelse af ulykker blandt børn og unge i Finland. Handlingsplanen er nu klar til at blive implementeret både på nationalt og lokalt niveau. Jaana Markkula har siddet i styregruppen, som har skrevet udkastet til planen. I dette indlæg beskriver hun baggrunden for at iværksætte dette arbejde, om planens målsætninger og det forestående arbejde med at iværksætte planen. 4 Handlingsplan og langsigtet indsat er nødvendig Selvom der er sket fremskridt siden 1970 erne (figur 1), så udgør ulykker og vold (inklusiv selvskade) stadig de største trusler mod børn og unges sikkerhed og sundhed i Finland. Hvert år dør ca. 300 børn og unge under 25 år i Finland som følge af ulykker og vold, mens bliver indlagt. Hvert andet dødsfald blandt børn og unge skyldes en ulykke, mens indlæggelser pga. ulykker udgør helt op til 90% af alle indlæggelser blandt børn og unge. De fleste ulykkesrelaterede dødsfald sker som følge af trafikulykker og forgiftninger og hyppigst i aldersgruppen år (figur 2). Ulykker, der fører til indlæggelse blandt børn og unge, sker hyppigst pga. fald og forgiftninger. At det er muligt at forebygge disse alvorlige ulykker vidner udviklingen i dødsulykkerne om. I 2008 blev de nationale strategier for sundhed og sundhedsfremme gennemgået og vurderet som led i Child Safety Action Plan projektet, ledet af European Child Safety Alliance (ECSA). I denne gennemgang blev det klart, at der allerede eksisterede flere forskellige strategier, der havde relevans for området, men det blev også tydeligt, at de var meget sektorspecifikke. Det blev samtidig klart, at der var en del aspekter vedr. skader blandt de 0-24 årige, som disse strategier ikke i tilstrækkelig grad overvågede eller tog hånd om. Kortlægningen og vurderingen af strategier og politikker på området i Finland synliggjorde, at det også haltede med implementeringen af evidensbaserede praksisser, specielt relateret til sikkerhed i hjemmet og ved fritidsaktiviteter. Undersøgelsen viste også, at det nationale lederskab og infrastrukturen ikke i tilstrækkelig grad støttede arbejdet med ulykkesforebyggelse, så godt som det kunne. Som en reaktion på disse udfordringer blev det besluttet at iværksætte en mere systematisk og langsigtet plan for det ulykkesforebyggende arbejde rettet mod de 0-25 årige. Dette med henblik på at gøre Finland til et sikrere sted for børn og unge. Planlægningsprocesen Handlingsplanen blev forberedt igennem et grundigt nationalt samarbejde. En styregruppe med deltagelse af syv ministerier, Association of Finnish Local and Regional Authorities, Sundhedsstyrelsen og flere NGO er forberedte og godkendte handlingsplanen. Igangværende internationale processer, såsom Child Safety Action Plan initiativet, AdRisk projektet og the Child Environment and Health Action Plan for Europe (CEHAPE) gav også værdifuld støtte til udarbejdelsen af den nationale handlingsplan. Utallige eksperter og også unge mennesker blev bedt om input i forarbejdet til planen med særligt henblik på at identificere yderligere huller i de gældende politikker og praksisser indenfor ulykkesforebyggelsen. Handlingsplanens temaer blev herefter valgt og de foreslåede mål, blev målrettet på baggrund af følgende spørgsmål: Hvad er de førende årsager til forringelse af sundhed i aldersgruppen 0-24 år? For hvilke evidensbaserede mål og nationale strategier er der behov for yderligere input? Hvilke relevante aspekter er blevet ekskluderet i tidligere programmer? For hvilke aspekter er der brug for yderligere udvikling på et systematisk niveau, fx samarbejde, overvågningssystemer og kapacitetsopbygning. Arenaerne hvor børn, unge og deres familie lever og udfolder deres liv og de professionelle personer, der arbejder i disse arenaer, anses som afgørende omdrejningspunkter for de forebyggende indsatser. I figur 3 illustreres hvordan der er en tæt sammenhæng mellem forskellige arenaer/steder og barnets alder ved tilskadekomst. I arbejdet med planens mål var en

5 Figur 1: Dødsfald som følge af ulykker blandt 0-14 årige, i Finland , fordelt på alder og køn. Figur 2. Dødsfald som følge af ulykker blandt 0-24 årige i perioden , opdelt på ydre årsag og aldersgrupper Kilde: THL Injury Database, Official Statistics of Finland (OSF) - Causes of death Figur 3. Indlæggelser som følge af ulykker (1/ ) for 0-24 årige i Finland i perioden , fordelt på ulykkestype væsentlig forudsætning, at der skulle anvendes en bred vifte af forskellige tilgange, da en flerstrenget indsats anses for at være mest effektivt (så som tekniske forbedringer, håndhævelse af standarder og lovgivninger på området samt uddannelse). Arbejdet mundede ud i en omfattende national handlingsplan, der lå færdig i Ambitionen er, at opfyldelsens af planens målsætninger vil bringe os tættere på visionen for fremtiden, nemlig at: Finske børn og unge lever et stimulerende og sikkert liv og at dårligt helbred som følge af ulykker er signifikant mindre end i dag. Implementering af planen er det vigtigste skridt I 2011 er processen nået til implementeringsfasen, og planen skal sættes i værk både på nationalt og lokalt niveau. Det involverer samarbejde mellem Kilde:THL Injury Database, Hospital Discharge register forskellige administrative sektorer, NGO er og forskningsinstitutioner. For at koordinere implementeringen af planen er en ny styregruppe blevet udpeget af the National Institute for Health and Welfare. Styregruppens primære rolle er at koordinere det nationale arbejde med ulykkesforebyggelse i retning af den nævnte vision og at følge udviklingen i implementeringen og i forekomsten af ulykker/skader. I 2012 vil der være særligt fokus på sundhedsplejerskers hjemmebesøg hos småbørnsfamilier og sikkerhed ved fritidsaktiviteter blandt unge. Det tværsektorielle aspekt ved ulykkesforebyggelse, de kønsrelaterede forskelle i tilskadekomst, risikoadfærd og involveringen af børn og unge er forhold der skal tages i betragtning, specielt i implementeringsfasen. For eksempel inkluderer det nyetablerede Børne- og Unge Forum et ungdomsråd. Det tilbyder et ungeperspektiv på de overordnede målsætninger for implementeringen af handlingsplanen, så disse input kan bidrage til at forbedre sikkerheden for unge mennesker bedst muligt. I mange tilfælde spiller det lokale niveau en hovedrolle. Hvor det er muligt opmuntres lokalsamfund til at inkorporere mål og handlingsforslag fra den nationale handlingsplan i de lokale sundheds- og sikkerhedsstrategier. Fagfolk, der arbejder med børn og unge og familier, er væsentlige aktører og motivatører for forandring. Arbejdet, der udføres på lokalt niveau, støttes af nationale indsatser til forbedring af lovgivningsmæssige og strukturelle forhold, såsom indsatser der retter sig mod kompetenceopbygning af forskellige faggrupper og et bedre overvågningssystem. Opfølgning I fremtiden vil udviklingen af planen blive fuldt op hvert år ved hjælp af resultat- og procesindikatorer. Da det tager tid at se resultater i indikatorer vedr. ulykkesdødsfald og indlæggelser, indgår også data fra surveys og rapporter ligesom officielle rapporter og interviews udnyttes til at få relevante informationer ifht. at vurdere opfyldelsen af målsætningerne. Hvis du vil vide mere Planen hedder: Providing a Safe Environment for Our Children and Young People - Finland s national action plan for injury prevention among children and youth. THL Discussion Papers 8/2010. Planen kan hentes på nettet som pdf: 5

6 Stor uheldsrisiko ved pr - Resultater fra EU-forskningspro Inger Marie Bernhoft, DTU Transport DTU Transport 6 Det omfattende EU-forskningsprogram DRUID (Driving under the Influence of Alcohol, Drugs and Medicines) er netop afsluttet. Institut for Transport på Danmarks Tekniske Universitet og Retskemisk afdeling, Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet var de danske partnere i projektet, hvor der i alt deltog 37 europæiske institutter. Ét af formålene med DRUID var at afdække forekomsten af alkohol og andre psykoaktive stoffer (rusmidler såvel som medicin) hos bilister i trafikken og i færdselsuheld. Der blev indsamlet blodprøver fra 840 alvorligt tilskadekomne bilister i Danmark. Der blev desuden indsamlet spytprøver fra 3002 stikprøvekontroller af bilister på danske veje. Prøverne blev analyseret på Københavns Universitet. Prøverne blev betragtet positive for et stof, hvis koncentrationen oversteg en i projektet fastsat grænseværdi. For alkohol var grænseværdien 0,1 promille. Hovedfund Resultaterne viser, at alkohol var væsentlig hyppigere til stede hos alvorligt tilskadekomne bilister i forhold til medicin og narkotika, hvorimod forekomsten hos tilfældigt udvalgte bilister i trafikken var delt ligeligt mellem alkohol og andre stoffer. Den høje forekomst af ulovlige alkoholpromiller hos de alvorligt tilskadekomne bilister i forhold til bilisterne i trafikken indikerer, at der er en stor uheldsrisiko ved kørsel med ulovlige alkoholpromiller. Tilskadekomne bilister Undersøgelsen blev gennemført på hospitalerne i Odense, Kolding, Vejle, Viborg og Ålborg og var baseret på anonyme blodprøver fra bilister, der blev indbragt til hospitalerne fra færdselsuheld i perioden oktober marts Blodprøverne blev taget som led i de blodprøver, der rutinemæssigt tages i forbindelse med behandlingen, og de blev analyseret for alkohol og 21 misbrugs- og lægemiddelstoffer samt enkelte omdannelsesprodukter (metabolitter). Alkohol alene eller alkohol sammen med én eller flere stofgrupper var til stede hos knap 20 % af de alvorligt tilskadekomne bilister og for størstedelen over promillegrænsen. I alt var 30,5 % af bilisterne på hospitalerne positive for én eller flere stofgrupper. Blandt medicin alene var forekomsten højest for medicinske opioider (2,5 %) efterfulgt af benzodiazepiner (1,6 %). For de narkotiske stoffer alene var forekomsten højest for hash (1,8 %) efterfulgt af amfetamin (1,1 %). I alt var 41,6 % af de tilskadekomne i eneuheld positive for stoffer, heraf 30 % for alkohol alene eller alkohol sammen med andre stoffer. For bilister i flerpartsuheld var det 19 %, heraf knap 9 % for alkohol alene eller alkohol sammen med andre stoffer. Forekomsten af stoffer var mere end dobbelt så stor hos de tilskadekomne mænd som hos de tilskadekomne kvinder. For begge køn var forekomsten størst hos aldersgruppen år. Illegale stoffer blev fundet hos både mænd og kvinder i alderen

7 omillekørsel grammet DRUID Info: Se rapporterne fra disse undersøgelser på: Deliverables List, Work Package 2 Epidemiological studies. Rapporterne indeholder resultater fra tilsvarende undersøgelser i et stort antal europæiske lande. Foto: colourbox.dk Forekomst af alkohol og andre psykoaktive stoffer hos bilister Blandt alvorligt tilskadekomne bilister (%) (840 undersøgte Stofgruppe bilister) Kun én stofgruppe Alkohol (0,1-0,5 ) tilladt 1,78 2,05 Alkohol (>0,5 ) ulovligt 13,57 0,48 1,07 0,02 Amfetaminer inkl. ecstasy Blandt bilister i trafikken (%) (3002 undersøgte bilister) Kokain 0,12 - Hash 0,60 0,20 Ulovlige opiater 0,12 - Benzodiazepiner 1,55 0,47 Anden sovemedicin 0,48 0,32 (Z-stoffer) Smertestillende 2,50 0,79 medicin Flere stofgrupper Alkohol+andre stoffer 4,29 0,10 Kombination af flere stoffer 2,74 0,06 7 op til 49 år, mens medicin blev fundet hos alle aldersgrupper. Forekomsten af alkohol var størst i weekenden, mens den for alle andre stoffer var størst på hverdage. Bilister i trafikken Undersøgelsen af forekomsten af alkohol og andre psykoaktive stoffer hos tilfældigt udvalgte bilister i trafikken blev gennemført i perioden marts 2009 maj 2010 i samarbejde med Nordjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi og Midt- og Vestsjællands Politi, der standsede bilisterne og målte deres alkoholpromille ved hjælp af et alkometer. Personale fra DTU indsamlede derefter anonyme spytprøver fra bilisterne. Der blev indsamlet prøver forskellige steder i landet, på forskellige tidspunkter af døgnet og ugen samt på forskellige vejtyper, og de blev analyseret for de samme stoffer som blodprøverne fra hospitalerne. Alkohol forekom i alt hos 2,5 % af bilisterne i trafikken, men oftest i en koncentration under den danske promillegrænse på 0,5. Kun 0,02 % af bilisterne, hovedsageligt mænd under 35 år, havde en promille på 1,2 og derover. Samlet kørte ca. 0,5 % af bilisterne med alkohol over den tilladte grænse. Narkotika i form af amfetaminer forekom hos 0,02 % af bilisterne og hash hos 0,20 %, hovedsageligt hos de mandlige bilister under 35 år. Kokain og ulovlige opiater optrådte ikke alene. Kørsel med medicin var hyppigere med 1,5 % positive bilister, heraf halvdelen med smertestillende medicin. Kombinationer af alkohol og stoffer forekom sjældent. Forekomsten på 0,10 % for kombinationen alkohol og stoffer omfattede kun fem prøver, hvoraf én også var positiv for kokain, én for hash, to for benzodiazepiner og én for medicinske opiater. Endelig var én prøve positiv for amfetaminer og hash og én prøve positiv for kokain og hash. Nerve/sovemedicin var lige hyppigt til stede hos mænd og kvinder, mens smertestillende medicin var væsentlig hyppigere hos kvinderne. Hverken om natten på hverdage eller weekender blev der fundet alkohol i koncentrationer på 0,8 og derover. Generelt sås den højeste forekomst af stoffer, især hash og smertestillende medicin på weekendnætter.

8 8 Af Hanne Møller, SIF Europæisk sundhedspris til ECSA D. 7. oktober i år blev European Child Safety Alliance (ECSA) hædret med det europæiske sundhedsforum Gasteins pris for et sundhedspolitisk initiativ af væsentlig europæisk betydning. Juryen valgte at kåre alliancen som dette års prisvinder pga. deres Child Safety Report Card. Den europæiske sundhedspris belønner initiativer, der forbedrer lægelig behandling (medical care) i Europa. Hovedkriterierne er, at mindst ét andet land er involveret i projektet, at resultaterne skal kunne overføres fra et land til et andet, og at det skal komme en stor del af befolkningen til gode. Ni projekter dystede om prisen de dækkede områderne: Børneulykker, risici for hjer- tesygdom, osteoporose, styrkelse af den primære sundhedstjeneste, uddannelse i seksuelt overførte sygdomme og forebyggelse af diabetes. Info: php?id=award Child Safety Report Cards Child Safety Report Cards udgjorde en af hovedkomponenterne i Child Safety Action Plan projektet, som blev lanceret i 2007 i en lang række EU-lande og indgår ligeledes som et element i det nye EU-projekt TACTICs. Report Card er en form for karakterbog, der kan anvendes som et redskab til at måle hvor god et land er til anvende politikker på børnesikkerhedsområdet, herunder bl.a. trafiksikkerhed, badesikkerhed, brand, fald og andre risikoområder. Report Card giver også mulighed for at over- våge og benchmarke et lands fremskridt inden for ulykkesforebyggelsen. De to første sæt af Report Cards blev udgivet I 2007 og 2009 med hhv. 18 og 26 deltagende lande. I Foråret 2012 udgives de nye report cards for 32 deltagende lande, herunder Danmark. For første gang vil de også indeholde en vurdering af indsatserne vedr. forebyggelse af vold og overgreb mod børn. nfo: Læs mere om Child Safety Repord Cards: Se Danmarks report cards fra 2007 (DK deltog ikke I 2009): news/2011/oct-07-health-award.html European Child Safety Alliance står også bag det seneste store EUprojekt på børnesikkerhedsområdet. Projektet er døbt TACTICs, som står for Tools to Address Childhood Trauma, Injury and Children s Safety og løber I perioden Projektet er en videreførelse af de to tidligere EU-projekter Child Safety Action Plan fase I+II. Projektet rummer bl.a. en opdatering af Child Safety Report Cards fra hvert land, denne gang dog en del mere omfattende end tidligere, da der også sættes fokus på vold og omsorgssvigt af børn samt selvskader og selvmordsforsøg blandt 0-18 årige. Projektet indsamler desuden viden om indsatser (case studies), der har væres succesfulde eller det modsatte fra alle deltagerlandene og ser på hvilke forhold, der har virket hhv. som barrierer eller været fremmende for processen i såvel planlægnings-, implementerings- og driftsfasen. Endelig har projektet også fokus på skaders tværsektorielle natur og der vil ske en kortlægning af, hvordan ansvaret for forebyggelse af børns skader er fordelt i de enkelte lande, bl.a. med henblik på at beskrive hvordan en koordinering af arbejdet på tværs af sektorer kan være gavnligt og samtidig omkostningsbesparende. Undertegnede (fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU) er den nationale partner i projektet for Danmark. D maj 2012 afholdes der TAC- TICs møde og ECSA møde i København med deltagelse af 50 eksperter i børnesikkerhed fra Europa. Statens Institut for Folkesundhed og Børneulykkesfonden er værter for disse møder og det vil være en lejlighed til at sætte mere fokus på, hvordan vi arbejder med børnesikkerhed på tværs af sektorerne i Danmark. ECSA European Child Safety Alliance (ECSA) blev etableret I 2000 med en ambition om at forbedre sikkerheden for børn i Europa. ECSA er et program under EuroSafe, the European Association for Injury Prevention and Safety Promotion. Medlemmerne består af europæiske børnesikkerhedseksperter fra en lang række områder, der deler viden og advokerer for hvad der virker i forebyggelse af børns skader, til gavn for børn og deres familier. Siden 2011 har Rospa (Roal Society for Prevention of Accidents i England) huser ECSA. I en årrække har der ikke været nogen dansk deltagelse I ECSA, men i 2011 er Børneulykkesfonden, ved Nini Andersen indtrådt som dansk medlem. Info:

9 Af Hanne Møller, SIF Skaderegistrering i norden (fortsat fra forsiden) De primære brugere af data er myndigheder (trafik/arbejde/forbrugerbeskyttelses- sektorerne mfl.), og andre beslutningstagere, forskere samt planlæggere og forebyggere. Udgifterne til dataindsamlingen bæres ofte af sygehusvæsenet alene, samtidig med, at de ikke umiddelbart drager nytte af data, mens andre sektorer virker tilfredse med de sektorspecifikke dataindsamlinger de har, på trods af deres biases. Sygehussbaseret skaderegistrering bør, for at være nyttige, indsamle detaljerede oplysninger om årsagerne og omstændighederne ved ulykker, herunder stedfæstelse eller i det mindste en stikprøve af cases med de nødvendige oplysninger. Om eftermiddagen blev det i en paneldiskussion drøftet, hvad vi har lært af de sidste 10 års skadesregistrering. Her blev bl.a. følgende synspunkter fremført: Det er vigtigt, at vi er i stand til at levere data til det politiske system, når de beder om det. Der er behov for at data i de nordiske lande bliver mere ensartede til brug for sammenligninger på tværs af Europa. Samtidig skal registreringerne skal være omkostningseffektive. Der er behov for at udvikle datamodeller, der kan justere for forskellene i sundhedssystemer på tværs af de nordiske og europæiske lande. For målsætningen på EU-niveau blev det fremført, at JAMIE minimumsdatassættet ønskes accepteret i EU inden for fem år og at alle medlemslande aktivt indsamler skadesdata på nationalt niveau og leverer data til Eurostat inden for 10 år. Tabellerne er fra Anne Lounemas præsentation og illustrerer de forskellige dataindsamlingskilder og klassifikationer, der benyttes i de nordiske lande. SIS står for Statistical information system Det er nødvendigt at skaderegistreringssystemerne er en integreret del af sundhedssystemet og fungerer som en del af rutineregistreringen på lokalt niveau for at sikre fundamentet for registreringen på længere sigt. Det er nødvendigt med enheder eller personer, der er dedikeret til at analysere og rapportere data for at vise datas anvendelighed. Juridisk bindende aftale for skaderegistrering er vigtig, for at sikre kontinuiteten af skadesovervågningen, fx i form af et langsigtet politisk initiativ, lovmæssig regulering eller en tværsektoriel aftale. Det er vigtigt at udbrede kendskabet til den proces og de beslutninger, der er gennemført på EU-niveau herunder Rådets anbefalinger /Joint Action / ECHI indikator 29/ og EU regulativer vedr. sundhedsstatistikken. Info: Konferencens program og præsentationer vil blive tilgængelige på EUPHA injury sektionens website: ref=s_ipsp 9 Sygehusbaseret skaderegistrering i Danmark: Alle skadestuer er forpligtet til at foretage en basisregistrering af kontakter pga. ulykker, vold og selvskade og indberette dem månedligt til Landspatientregisteret i Sundhedsstyrelsen. Registreringsindholdet er beskrevet i Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter. Pilotprojekt om udvidet registrering på sygehusene i Odense, Århus og Glostrup har kørt i Evalueringsrapport for pilotprojektet er udarbejdet med resultater og anbefalinger for en fortsat udvidet skaderegistrering. Sundhedsstyrelsen skal på baggrund af evalueringen tage stilling til, hvordan den udvidede skaderegistrering skal gennemføres.

10 Artiklerne er udvalgt af redaktionen International forskning 10 Et vindue til verden Schepers P. Does more cyckling also reduce the risk of single-bicycle crashes? Inj. Prev Nov. 21 (Epub ahead fo print) Studiet undersøger relationen mellem cyklister/kørte kilometer og antallet af eneuheld på cykel. Der blev anvendt tre forskellige datasæt: Periodic Regional Road Safety Survey (PRRSS), Police-recorded crashes og National Travel Survey (NTS). Analyserne viste at cyklister i kommuner, hvor der var mange cyklister er i mindre risiko for at komme ud for et alvorligt eneuheld. Sammenhængen mellem en stigning i antal cyklister og antallet af skader var ikke proportional - i alle analyser var den <1. Marsac Ml, Donlon Ka, Winson FK, Kassam-Adams N. Child coping, parent coping assistance, and post-traumatic stress following paediatric physical injury. Child Care Health Dev okt. (Epub ahead of print). Mange børn døjer med langvarige psykiske reaktioner, så som post-traumatisk stress syndrom (PTS), efter en ulykke. Der mangler viden om hvordan børn og familiers mestringsstrategier har betydning for barnets evne til at komme sig. Studiet belyser relationen mellem tilskadekomne børns mestring, forældrenes mestringsassistance og tilfælde af PTS blandt børnene. 82 børn og en af deres forældre deltog. Børnene deltog i en måling af deres mestringsevner 2 uger efter ulykker og igen 3 mdr. efter. Forældrene rapporterede om deres assistance to uger efter ulykken. Resultat: Børnene rapporterede at de anvendte seks mestringsstrategier (ud af 10 mulige): ønsketænkning, social støtte, adspredelse og ændring af tankespor forekom hyppigst. Social tilbagetrækning og resignation ved 2 ugers målingen var relateret til efterfølgende PTS ved 3 mrd. opfølgningen. Der var størst sandsynlighed for at børnene søgte efter social støtte uden for familien, hvis forældrene rapporterede at de hjalp deres barn. Muthuri SG, McWilliams DF, doherty M, Zhang W. History of knee injuries and knee osteoarthritis: a meta-analysis of observational studies. Osteoarthritis Cartilage Nov; 19(11): Dette systematiske review undersøger sammenhængen mellem knæskader og udvikling af slidgigt i knæet. 24 observationelle studier mødte inklutionskriterierne og indgik i meta-analysen. Den overordnede OR (Odds Ratio) var Knæskader udgør således en betydelig risikofaktor for udvikling af slidgigt i knæet. Relationen mellem tidligere knæskader og slidgigt i knæet var signifikant forskellig for specifikke skader så som ledbåndsskader, seneskader, menisk-skader, fjernelse af menisk, frakturer på lårben, underben og i knæet i forhold til ikke-specifikke skader på knæet. Bose D, Segui-gomes M, Crandall JR. Vulnerability of Female Drivers Involved in Motor Vehecle Crashes: An analysis of US Population at Risk. Am J Public Health 2011 Dec; 101(12): Studiet undersøger hvorvidt de sikkerhedsmæssige forbedringer for trafikanter (sikkerhedsudstyr i bilen) medfører samme beskyttelse for hhv. mandlige og kvindelige førere, der kommer ud for en alvorlig trafikulykke. Et retrospektivt kohortestudie med nationale trafikuheldsdata fra årene 1998 og 2008 blev benyttet for at vurdere om førerens køn var en prædiktor for skaderne og deres alvorlighed. Resultat: Sandsynligheden for at en kvindelig fører med sikkerhedssele fik en alvorlige skade, var 47% større end for en mandlig fører, der også anvendte sele og var udsat for samme type af trafikuheld. Konklusion. For at tackle den kønsspecifikke ulighed, der er påvist i dette studie, bør sundhedspolitikker og køretøjsregler fokusere på design af sikkerhedsudstyr, specielt skræddersyet til den kvindelige befolkning. Woolcott JC, Khan KM, Mitrovic S, Anis AH, Marra CA. The cost of fall related presentations to the ED: A prospective, in-person, patienttracking analysis of health resource utilization. Osteoporos Int Sep 3..Epub ahead of print. Dette canadiske studie estimerer hospitalsomkostningerne ved ældres faldulykker. Tidligere canadiske estimater for udgifter ved ældres fald har været baseret på administrative data og har vist sig at understimere forekomsten af fald. I dette studie benyttes en arbejdsintensiv metode (direct observation patient-tracking method) til mere præcist at kunne estimere de samlede omkostninger ved fald (herunder omkostninger ved behandling, konsultationer, laboratorietest tidsforbrug på skadestue, hospital og til genoptræning/rehabilitering samt hospitalsprocedurer. Data om ældres fald, der førte til skadestuekontakt, blev indsamlet prospektivt i alt 102 tilfælde. Resultat: Gns. omkostninger pr. fald der førte til skadestuekontakt kostede $11.408, ved indlæggelse var omkostningen $29,363.

11 Kort nyt WHO guide Metoder til omkostningsanalyser af ulykkesforebyggende interventioner Økonomiske evalueringer spiller en stigende rolle i forhold til at prioritere skadeforebyggende indsatser og behandling af skader (efter ulykker, vold og selvskade). Både planlæggere og beslutningstagere har behov for viden om effekten af en intervention i relation til omkostningerne, for at vurdere om der er tale om good value for money. Hensigten med denne guide er at give en trinvis vejledning til, hvordan man bruger standardiserede metoder til at udføre cost-effectiveness analyse og cost-utility analyser ved skadeforebyggende interventioner. Overordnet har guiden seks trin som skal følges: 1. Definere studie design (konceptuel model) 2. Estimere sundhedseffekterne ved interventionen 3. Estimere omkostningerne ved interventionen 4. Beregne incremental costeffectiveness ratioen 5. Analysere data og justere for tid og usikkerhed 6. Rapportere resultaterne af cost-effectiveness og cost-utility analyserne. Hensigten er, at guiden skal danne en ramme og en struktur, som kan hjælpe fagfolk, forskere og planlæggere til at estimere omkostninger ved en intervention i relation til effektivitet og nytte. Samtidig er det håbet at guiden vil medvirke til, at der herved opbygges en større evidensbase for økonomiske evalueringer af skadeforebyggende programmer i europa regionen. Info: Guiden er tilgængelige på nettet: data/assets/pdf_ file/0007/144196/e95096.pdf Sverige har fokus på børns sikkerhed I oktober gennemførte Barnsäkerthetsrådet sin første nationale konference om børns sikkerhed. Temaet for konferencen var: Børns sikkerhed, deltagelse og udvikling. Konferencens formål var at skabe et mødested for offentlige, private og frivillige aktører og samtidig dele viden med såvel et teoretisk som praktisk perspektiv. Barnsäkerhetsrådet har også medvirket til at udarbejde rapporten Barns og unga säkerhet. Rapporten blev udgivet af MSB (Myndigheten för samhällsskydd og beredskab) i sept Rapporten er udarbejdet med henblik på at give et generelt billede af, hvordan børn og unge kommer til skade pga. ulykker i Sverige og samtidig at formidle tips, råd og gode eksempler på, hvordan man kan arbejde med ulykkesforebyggelse på lokalt niveau og i forskellige arenaer. Info: På https://www.msb.se/sv/start1/kalender/konferens---barnsakerhetsforum-2011/ kan man læse alle konferencens indlæg. Rapporten kan hentes på nettet: Nordisk spørgeskema til at måle sikkerhedsklimaet på virksomheder Nordiske forskere har udformet 50 spørgsmål om syv centrale dimensioner af sikkerhedsklimaet på virksomheder. Besvarelse af spørgeskemaet giver et øjebliksbillede af en virksomheds sikkerhedsklima ved at måle hvordan ledere og medarbejdere i dagligdagen opfatter den faktiske prioritering af sikkerheden. Spørgeskemaet er udviklet af seniorforsker Pete Kines fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og et netværk af nordiske sikkerhedsforskere. Spørgeskemaet, kaldet NOSACQ-50, er blevet gennemtestet i flere brancer og bygger på dokumenteret viden om sikkerhed. Artikel offentliggjort i International Journal of Industrial Ergonomics beskriver baggrunden for spørgeskemaets tilblivelse. Info: https://www.msb.se/ribdata/filer/pdf/26005.pdf WHO kontor er flyttet til København WHO s kontor for forebyggelse af ulykker og vold flyttede i november måned fra Rom til København. Programmet for forebyggelse af ulykker og vold indgår nu i sektionen for ikke smitsomme sygdomme og sundhedsfremme, der holder til i WHO s residens på Scherfigsvej i København. Teamet består af Dr. Dinesh Sethi (billede), som er direktør for programmet, Mr. Francesco Mitis og Irina Eriksen. Info: 11

12 Kalenderen Konferencer colourbox.dk 10 th Global Conference Violence Probing the Boundaries Prag, Tjekkiet maj call-for-papers/ Sportsvision Volunteering, Fitness, Doping, Financing and Health København, maj th World Congress on Environmental Health - New Technologies, Healthy Human Being and Environment Vilnius, Lithauen maj The 3 rd European Safe Community Conference - The future role of the Fire and Rescue Service in the sustainability of Safe Communities in Europe Falköping, Sverige, juni World Conference on Disaster Management - Global threats, local consequences Toronto, Canada juni Trafikdage 2012 Aalborg Universitet, august Workingonsafety.net 6 th International conference - Towards safety through advanced solutions Sopot, Polen, september th World Conference on Injury Prevention and Safety Promotion Wellington, New Zealand oktober Third International Conference on Violence in the Health Sector - Linking local initiatives with global learning Vancouver, Canada oktober 2012, /20violence/ Kurser Niva Ph.d.kursus: Roadmap to World Class Safety - New Approaches in Safety Research Palanga, Lithauen 6. november Om nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udgives både i pa pir - version og på internettet: cuf. Ønsker du at modtage en elek tronisk udgave af nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig mailinglisten på hjem mesiden. Ønsker du at modtage papirversionen bedes du maile til: Kolofon Nyhedsbrevet er udgivet af: Center for Ulykkesforskning Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K Tlf.: Telefax: Redaktion: Kommunikationsmedarbejder: Hanne Møller, m.fl. Grafisk tilrettelæggelse: Hanne Møller Trykkeri: Kailow Graphic 12. årgang. Udkommer 3 gange årligt. Deadline, næste nummer: 20. april 2012 Næste nummer udkommer i maj 2012 Oplag: 800 eksemplarer. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med af sender -navn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister

Læs mere

IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing

IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing MEDICIN, NARKOTIKA OG FÆRDSELSUHELD Resultater fra EU-projektet IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing Seniorforsker Inger Marie Bernhoft Trafikdage på Aalborg

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Nordens Velfærdscenter

Nordens Velfærdscenter Nordens Velfærdscenter Nordic Centre for Welfare and Social Issues Elizabeth Dahler-Larsen Seniorrådgiver 22-06-2015 Nordens Velfærdscenter 1 Nordens Velfærdscenter Arbejder på vegne af de nordiske regeringer

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008 Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2-8 Reservelæge Christina Høegh Reisenhus og overlæge Jens Lauritsen Ortopædkirurgisk afdeling O, Ulykkes Analyse Gruppen. www.uag.dk

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Medicin, narkotika og færdselsuheld. Baggrund og formål. Indledning. Resultater fra IMMORTAL

Medicin, narkotika og færdselsuheld. Baggrund og formål. Indledning. Resultater fra IMMORTAL Medicin, narkotika og færdselsuheld v/civilingeniør, Seniorforsker Inger Marie Bernhoft Danmarks Transportforskning Cand. Pharm, Lektor Anni Steentoft Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002 Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer

Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002 Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002 Skadestuekontakter registreret på fem skadestuer Bjarne Laursen Hanne Møller Anne Mette Tranberg Kejs Birthe Frimodt-Møller Årsrapport for Ulykkesregisteret 2002 Skadestuekontakter

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister

Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forebyggelsesplan bidrag - fra sygehusene

Forebyggelsesplan bidrag - fra sygehusene Forebyggelsesplan bidrag - fra sygehusene Overlæge Jens Lauritsen, Odense Universitetshospital, Ulykkes Analyse Gruppen Ortopædkirurgisk afd. uag@rsyd.dk Samlet Region Syddanmark 1.1 mio indbyggere. Hvis

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Ulykkesprofil. for Ballerup Kommune. Bjarne Laursen, Hanne Møller Astrid Gisèle Veloso. Udarbejdet af

Ulykkesprofil. for Ballerup Kommune. Bjarne Laursen, Hanne Møller Astrid Gisèle Veloso. Udarbejdet af Ulykkesprofil for Ballerup Kommune Udarbejdet af Bjarne Laursen, Hanne Møller Astrid Gisèle Veloso Statens Institut for Folkesundhed Oktober 26 Konklusionerne i denne rapport bygger på vedlagte analyser

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Nikolaj Villumsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af

Læs mere

Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister

Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Udvalgte Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Selected Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN

Læs mere

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008 Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2-8 Overlæge Jens Lauritsen og reservelæge Christina Høegh Reisenhus. Ortopædkirurgisk afdeling O, Ulykkes Analyse Gruppen. www.uag.dk.

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

voldsofre i Odense Kommune

voldsofre i Odense Kommune 22 Anmeldelsesprocenten blandt hospitalsbehandlede voldsofre i Odense Kommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Vicepolitiinspektør Ebbe Krogaard Baggrund Kun en mindre andel af alle skader forårsaget

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

Handlingsplan 2013-2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen

Handlingsplan 2013-2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen Handlingsplan -2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen Baggrund Det overordnede formål med temagruppens arbejde er at styrke folkesundheden med arbejdspladsen og arbejdslivet som omdrejningspunkt

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Hvor meget kan du drikke og stadigt være i stand til at køre?

Hvor meget kan du drikke og stadigt være i stand til at køre? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabsundervisning for scientific Literacy

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010 Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Fakta om druknedødsfald i Danmark

Fakta om druknedødsfald i Danmark Fakta om druknedødsfald i Danmark TrygFondens Nationale Druknestatistik For fjerde år i træk udkommer TrygFondens Nationale Druknestatistik, som giver et veldokumenteret billede af druknedødsfald i Danmark.

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Forebyggelsen af Arbejdsulykker Hvad virker bedst i forebyggelsen af arbejdsulykker, Det Nationale og hvor er der huller i vores viden? Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Konference om manglende registrering

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet 28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag. Dagen gennemføres i samarbejde med

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Udfordringer og bidrag (fra sygehusene)

Udfordringer og bidrag (fra sygehusene) Manglende registrering af arbejdsulykker Udfordringer og bidrag (fra sygehusene) Overlæge Jens Lauritsen, Odense Universitetshospital, Ulykkes Analyse Gruppen Ortopædkirurgisk afd. www.uag.dk - jens.lauritsen@ouh.regionsyddanmark.dk

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Europaudvalget 2008 2876 - Beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2008 2876 - Beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2008 2876 - Beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Den 26. maj 2008 Samlenotat for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse)

Læs mere

Skriftlig besvarelse af Landsstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt, 36, stk. 1 spørgsmål.

Skriftlig besvarelse af Landsstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt, 36, stk. 1 spørgsmål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Ilaqutariinnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Sundhed og Familie Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0661 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 6.11.2006 KOM(2006) 661 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET

Læs mere

Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik

Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r Årsrapport 2004 April 2005 Titel: Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik Udgivet: 2005 Redaktion: Foto: Layout: Copyright:

Læs mere