DTLAA Dagtilbudslederne i Aarhus Kommune

Transkript

1 DTLAA Dagtilbudslederne i Aarhus Kommune Referat af Repræsentantskabsmøde Fredag d. 5. September Orientering fra 1) Bestyrelsen Kristine har holdt møde med Marianne Gilbert, konstitueret formand for BUPL. De drøftede de snitflader, der er mellem DTLAA og BUPL. De har aftalt at holde ret tæt kontakt, idet det fortsat er BUPL, som har forhandlingsretten på vores område. FOA vil gerne have, at vi har fokus på PA erne. Mette Fuglsig har inviteret til møde om, hvordan PA erne kan profileres. Udviklingspolitikken Kristine har været i dialog med Personale om en smidigere håndtering af udviklingspolitikken. Det er aftalt, at Personale laver et udkast til, hvordan vi kan håndtere udviklingspolitikken bedst muligt. Det drøftes på næste repræsentantskabsmøde. 2) Diverse udvalg og øvrige grupper Økoløft: Det har været en hård start for nogen køkkenledere, men generelt er økoløft indført med stort succes. Flere afdelinger kan allerede få guldmærke (fordi de er over 90% økologisk). Også en succes på økonomien. Desværre er der nogle steder problemer med, at leverandørerne ikke kan følge med til at levere økologisk. I ugepakken i næste uge kommer et tilbud omkring rotation i forhold til køkkenpersonale. Læs evt. temaet om økologi i Børn & Unge nr. 14 side Administrations-bachelorer i praktik Der er gode historier at fortælle om et løft til administrationen. Steen opfordrer til at t akke ja, næste gang tilbuddet kommer. Dagtilbudskonferencen: Ingen har budt ind på de kr. til underholdning. HUSK tilmeldingsfrist den 12. september klokken 8.00 via Kursusportalen. Familieiværksætterprojekt er et forskningsprojekt, som undersøger, om den ekstra støtte, man giver, har en effekt for børnenes trivsel op gennem barndommen. Der er en bekymring omkring, at der ikke er så mange undervisere ude fra områderne, som har meldt sig. Tag den gerne med hjem, Kristine har gjort opmærksom på, at det er, vigtigt at OC erne også følger op på det. RULL: Byleddet og Mårslet er i gang. Der er lavet en oversigt over alle skoler, hvor der er gjort status på personalefaciliteterne (etablering af lærerarbejdspladser). De er stort set i mål. Der skulle være en prioriteringsliste over de næste RULL- projekter, men den er ikke offentliggjort endnu. Inklusion/fællesskaber dialogmøde med direktionen.(ruth og Morten Berg) Sundhed/Omsorg er optaget af at lave fælles projekter for hele kommunen. Morten har understreget vigtigheden i at tage udgangspunkt i det lokale. Ruth har opfordret til mere udvikling og uddannelse. Fremtiden bliver, at der er indikatorer på udsathed, som kan føre direkte ind til læreplanerne. Vi skal have gjort opmærksom på de begrænsninger, der ligger, for at vi som dagtilbud kan løfte inklusionsopgaven.

2 Morten har bedt om, at vi bliver klædt ordentligt på til at løse opgaven sammen med de andre faggrupper, så vi får et fælles sprog. DTLAA skal være hurtige og tydelige, hvis vi skal nå at sætte et aftryk. 2. Nyt fra vejene Grenåvej Vest Bente Jonsen er startet i Anne Mettes stilling i Lystrup. Der er et skævt børnetal i området der mangler børn i Vejlby, mens der er masser i Hjortshøj. Arbejder med Leadership-pipeline Ny skoleleder på Ellevangsskolen til november Kristine eller Christian skal i ansættelsesudvalg. Randersvej Kompetenceudviklingsforløb i alle dagtilbud individuelt i dagtilbud og afdelinger. Seminar om Leadership pipeline bl.a individuelt supervisionsforløb. Mange har været på et kursus i innovativ evaluering hos Malene Skov Dinesen. Kæmpe ros til kurset det opfordres til, at alle tager på det. Trige Skole har opslået skolelederstilling. Viborgvej Optaget af valg til dagtilbudsbestyrelsen. Internat i næste uge. Blandt andet med fokus på overgangsarbejde, sammenhængskraft, overvægtige børn og tidlig indsats. Silkeborgvej Der er kommet ny skoleleder på Sødalsskolen: Helle Mønster, tidligere Beder Skole. Har arbejdet med at kvalificere overgang fra DT til skole med særligt fokus på udsatte børn. Har nu en gennemarbejdet plan for hvordan det skal gøres, så ingen børn tabes. Alt er præcist beskrevet. Bl.a. hjemmebesøg med både dagtilbud og skole. Et rigtigt godt materiale spørg endelig, hvis I vil inspireres af det. Den nye FU-organisering har skabt meget debat, idet der tidligere har været et tæt samarbejde. Hvordan sikrer vi nu 0-18-års perspektivet? Drøftelse af administration: hvordan skal vi understøttes? Det giver stor tryghed at vide, at man har en kompetent administration. Skanderborgvej Der er kommet ny afdeling i Stavtrup DT og Hasselager DT. Kolt-Hasselager og Stavtrup har masser af børn på venteliste og lidt problemer med at få bygningerne klar. De to DTL har meget travlt. Vestergårdsskolen har ansat ny skoleleder den tidl. PL fra Rundhøjskolen. Optaget af lønforhandlinger med FOA omkring køkkenpersonale. Måske er det en idé med en bydækkende debat om det? Horsensvej Ledelsesseminar leadership pipeline. Også her ros til evalueringskurset med Malene Skov Dinesen. Arbejder meget med sygefravær, som de får at vide er højt. Oddervej Planlægger lederudviklingsforløb: leadership pipeline. Lederne arbejder på at gøre det lokalt forankret. Arbejder fortsat med mødestruktur hvor meget monofagligt og hvor meget på tværs? Dagtilbudslederne på seminar alene: Mads Ole Dall frisættende ledelse. Vil gerne arbejde med det i DTL-gruppen. Har fokus på LUP. Der kommer en skabelon, som man skal bruge, men de vil gerne fortsætte med at bruge ROYE. Området oplever problemer omkring udsatte børn, som starter i skole, uden at skolen er

3 ordentligt informeret om deres udfordringer. 3. Telefoni i dagtilbuddene I IT er der et forslag om at, dagtilbuddene går fra fastnettelefoni til udelukkende mobiltelefoni. Vi kan spare en del penge ved at abonnementet til 8713-numrene nedlægges. Samtaler viderestilles til mobilnumrene. Et dagtilbud betaler fx pt kr. det vil blive kr. med den nye løsning med andre ord en stor besparelse. Der er opbakning til forslaget hele vejen rundt. Men der er en helt anden problematik omkring, at der nogen steder ikke er tilfredsstillende mobildækning. Jan Grand foreslår, at der skal stilles langt større krav, når man laver udbud. Vi slipper ikke for kabler ind i husene til alarm og evt. til digital fremmøde-registrering. Jan Madsen melder tilbage, at der er sagt ja tak fra DTLAA. Men med en opmærksomhed på mobildækningen og om der er en problematik med alarmerne. 4. Efter/videreuddannelse af pædagoger Claus Bossow har på vegne af DTLAA lavet et oplæg til, hvordan Aarhus Kommune kan hæve niveauet for efter- og videreuddannelse af pædagoger. Med baggrund i det har Anders Probst lavet et oplæg til, hvordan vores puljemidler kan bruges til et rotationsprojekt. Her uddannes både praktikvejledere og fire hold på et diplommodul, som DTLAA selv kan være med til at sammensætte. Finansieringen af projektet sker bl.a. gennem midler til rotationen, men skal også findes hos os selv. PI har et forslag om, at vi ændrer prioriteringen i de centrale puljemidler, således at de kan dække størstedelen af egenfinansieringen. Det er det ene spor i debatten. Det andet spor i debatten handler om, hvorvidt der er brug for noget tværfaglig uddannelse af pædagoger og sundhedsfaglig personale i kølvandet på indstillingen omkring Tidlig indsats. Indstillingen går primært på flere sundhedsplejersker og deres tættere samarbejde med dagtilbud. DTLAA mener, det vil være oplagt også at tænke kompetenceløft af pædagoger ind i forlængelse af indstillingen. DTLAA og BUPL ønsker et tværfagligt samarbejde omkring det, idet de to organisationer er enige om, at der er et missing link i forhold til 0-6-års-området i indstillingen. Derfor har BUPL og DTLAA et tæt samarbejde op til budgetforhandlingerne. Fra debatten: Det er godt med uddannelse på tværs af sektorer, men DTLAA skal være skarpe på, hvad det er, 0-6-års området har brug for. Det er nødvendigt med uddannelse, for vi har en stor pædagoggruppe, som agerer i én tid, men er blevet uddannet i en anden. Opgaven er simpelthen anderledes i dag og bliver hele tiden større. I forhold til uddannelsens niveau deler repræsentantskabet sig i to lejre. 1) Dem der roser, at der i udspillet sigtes mod en diplom altså kompetenceløft på et højere niveau, og de er sikre på, at det vil alle medarbejdere kunne klare. Forslag om at der kommer to af sted pr. afdeling af gangen, så de kan støtte hinanden. 2) Dem der mener, at en diplom bliver for stor en mundfuld for en stor gruppe medarbejdere, som har en frygt for at gå til eksamen og for, at det er for akademisk. Måske skal der være noget, som er mindre end diplom-niveau til nogen? Her frygter andre dog, at et nemmere alternativ, vil friste mange medarbejdere til at vælge det, fremfor at tage tyren ved hornene. Alternativt et forslag til gruppeeksamen, så der er støtte at hente hos sine medstuderende.

4 Problematik omkring vikarer: Anders Probst s oplæg opererer med en stor og en lille model i forhold til finansiering. Den lille model kræver 25 vikarer. Den store model støvsuger Aarhus for ledige vikarer. BUPL og A-kassen har udtrykt bekymring for, om der er nok gode vikarer at tage af, eller om det kan ende med at blive en belastning ude i afdelingerne. Karin Faust fortæller, at der kommer en ny procedure for udvælgelses af vikarer til rotationsprojekterne: Det bliver et speed-dating-agtigt koncept, hvor de pædagogiske ledere kommer ud og møder kandidaterne. Tanken er, at det blandt andet giver en mere fair chance til ansøgere, der måske umiddelbart ville blive valgt fra, ud fra en liste. Økonomi: Nogle PL har udtrykt bekymring for, at det kommer til at koste lønkroner, når mange medarbejdere tager flere moduler i en diplom. Et modul giver 10 ECTS-point. Der er løntillæg, (men ikke løntrin) når man er over 15 ECTS-point; altså to moduler. Der udtrykkes bekymring for, om der kan være en fare i, at finansieringen baseres for meget på de centrale midler, da vi kan risikere, at eventuelle besparelser vil nedskære puljen. Catharina Damgaard: Om økonomien i det ligger centralt eller decentralt har ikke nogen betydning, for hver gang vi bliver ramt af besparelser, kigges der på begge puljer. Hvad har vi at arbejde med nu og her: -Den centrale pulje for efteruddannelse: 1,2 millioner. -Indstillingen fra magistraten omkring Tidlig indsats (som DTLAA vil forsøge at påvirke) -17 millioner fordelt over 5-årig periode, som allerede tidligere er bevilliget til tidlig indsats. Den pulje blev fordelt gennem en inddragelsesproces, som bl.a. viste, at det var meningsfuldt at efter- og videreuddanne. Der er stadig penge i den pulje, som kan bruges til uddannelse i tidlig indsats. Det betyder, at 0-6-års-området stadig kan få noget af det andet, DTLAA tidligere har valgt at prioritere frem til DTLAA beder Catharina og Anders om at gå videre med forslaget, uanset om der kommer egenbetaling. -Men med opmærksomhed på, om det bliver med det max på 9000 kr. som der er lagt op til. Arbejdsgruppen finpudser notatet som sendes til BUPL, inden de mødes med rådmanden. Notatet tages med på dagsorden til styregruppemøde i PA og chefgruppemødet. Da budgetforhandlingerne er godt i gang, når disse møder afholdes, kontakter Kristine Rasmus Bak Møller for at undersøge mulighederne for, at efter/videreuddannelse tænkes med ind i budgetforhandlingerne. 5. Medfinansiering af Center for Læring Kristine fik tilsendt forslaget om dagtilbuddenes medfinansiering af Center for Læring i sidste uge. Forslaget er udarbejdet af Center for Læring. Historien bag CFL det tidligere SKOLF: SKOLF blev i sin tid etableret af lærerforeningen - uafhængigt af forvaltningen. Centeret er så sidenhen overgået til forvaltningen. Det tidligere SKOLF havde et brugerråd. Det har de ikke længere, men det skal etableres på ny, så dem, der finansierer Centeret, også er med til at definere, hvad de skal levere til hhv. skole- og dagtilbudsområdet. Debat:

5 Der er stor enighed i repræsentantskabet om, at en finansiering af Centeret på 40 procent fra dagtilbuddene er for meget. En model, der hedder 80 procent til skolerne og 20 procent til dagtilbuddene, vil formentlig være mere rimelig i forhold til behov og brug. Ingen har et klart billede af, hvad det er, 0-6-års området kan bruge Centeret til og det er den gængse opfattelse, at centret ikke prioriterer området og derfor ikke har nok at tilbyde os. Repræsentantskabet er enige om, at der mangler sammenhæng mellem tiltag i forhold til pædagogisk IT og mål. Da der skulle laves pædagogisk IT-strategi for 0-18-årsområdet, endte man med at tage 0-6-års området ud. En af begrundelserne var, at det er skolerne, som finansierer Center for Læring. Desuden er der en problematik omkring trådløst net. På 0-6-års-området er der stor forskel på, hvor langt afdelingerne er med det trådløse for vi har selv skullet stå for økonomien i det. I modsætning til skolerne, hvor det et blevet betalt fra centralt hold som en del af strategien; i øvrigt finansieret af sparede lønkroner fra pædagogstrejken. Vi vil gerne medfinansiere, men vi vil vide, hvilken vej vi skal gå og hvad vi får for pengene, så inden der diskuteres finansiering, skal følgende drøftes med Børn og Unge: der skal laves en strategi for pædagogisk IT på 0-6-års området der skal være trådløst net i alle afdelinger der bør være en plan for hardware. der bør tænkes i at personalet skal kunne løfte opgaven måske skal vi have itvejledere? Kristine melder tilbage, at vi ønsker, at der udarbejdes en strategi for pædagogisk IT, før vi går ind i en medfinansiering. Kristine sætter problematikken på dagsordenen til styregruppemøde i PA, kontaktgruppen i PA og på chefgruppemødet. Overfor sidstnævnte skal DTLAA problematisere, at B og U- ledelsen ikke tager teten på området. På næste bestyrelsesmøde drøftes, hvordan vi kommer videre end det. Måske skal DTLAA tage initiativ til et møde med de andre lederforeninger (Skole/FU) og evt. lærerne? Vil de være med til at nydefinere, hvad formålet er med det nye center? Hvad er visionen? Hvordan skal de varetage hele 0-18-års området? Kan vi tage ejerskab på centeret igen sammen med lærere, ledere, FU? 6. Principper for dagtilbudsfusioner At være i proces om eventuel fusion af dagtilbud kan være opslidende for de involverede dagtilbudsledere og medarbejdere i det hele taget. DTLAA har et ønske om at minimere tiden fra beslutningen træffes, til der er udpeget en leder af fusionen. Det kunne ske ved at få vedtaget nogle principper, som fremadrettet gælder for alle fusioner, og som områdecheferne og forvaltningen skal forholde sig til. Punktet tager afsæt i Claus Bossows oplæg. Diskussion: Oplægget fik en blandet modtagelse ude på vejene. Generelt er der opbakning til, at DTLAA skal problematisere det arbejdsmiljømæssige i fusionerne. Hvordan kan de passe bedre på os? Der er også enighed om, at det er vigtigt at få sendt signaler videre i systemet om, at der bør laves nogle anbefalinger og retningslinjer i forhold til at sikre ordentlighed, tydelighed transparens og forudsigelighed i fusionsprocessen. Hvornår skal bestyrelsen fx inddrages? DTLAA rådgiver gerne i udarbejdelsen af retningslinjerne.

6 Samtidig skal DTLAA være opmærksom på, hvilken understøttelse, vi kan forvente at få centralt fra, når fusionen er en realitet. Skolelederne bliver understøttet med forskellig konsultativ bistand, så det kan vi vel også forvente? På de fleste veje var der ikke opbakning til de dele af oplægget, hvor Claus havde sakset fra indstillingen til den seneste fusion. Det blev pointeret, at oplægget i sin nuværende form, ikke kunne godtages. De vil gerne have, at en opblødt version sendes ud til godkendelse, inden DTLAA går videre med den. Samtidig blev det foreslået, at DTLAA som forening på et senere tidspunkt bør forholde sig til den formulering og tanke, som ligger i byrådsbeslutningen fra 2010: ét dagtilbud til ét skoledistrikt. Der er enighed om at tage fat i den del, der handler om DTL s psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med en fusion. Vi kan med rette forvente, at vi bliver behandlet ordentligt. -Her kan vi måske også samarbejde med BUPL. Bestyrelsen diskuterer det på næste møde og vurderer om sagen skal overgå til arbejdsmiljøgruppen. På næste repræsentantskabsmøde tages punktet op igen. 7. Tidlig indsats Bestyrelsens nedsatte arbejdsgruppe, som skulle dykke ned i, hvad DTLAA s input til tidlig indsats skulle være, er blevet halet indenom af en indstilling til byrådet. Det er positivt med fokus på området, men arbejdsgruppen mener, der er et missing link nemlig dagtilbudsområdet. Diskussion: Det er rigtig godt med fokus på tidlig indsats, men vi forstår ikke, hvorfor vi ikke er inddraget, når det handler om 0-6-års-området. Det er som om, der ikke er nogen, der har opmærksomhed på dagtilbudsområdet i budgetforhandlingerne. Vi prøver gang på gang at pointere vigtigheden af Heckman-kurven og dermed at indsats på området betaler sig også i det lange løb. Alligevel er dagtilbudsområdet stort set ikke nævnt i indstillingen. Se under beslutningen i punkt 4, da notatet om efter/videreuddanelse er DTLAAs umiddelbare indspark i forhold til at få dagtilbudsområdet med i budgetforhandlingerne. Derudover skal bestyrelsen problematisere i chefgruppen, at 0-6-års-området ikke er nævnt eller inddraget i den indstilling. Afledt diskussion: Flere sidder med en fornemmelse af, at tingene går for stærkt i forvaltningen, og at DTLAA bliver brugt som redskab til at forcere tingene. Hvis forvaltningens opfattelse er at det at inddrage DTLAA er at orientere en kontakteller interessegruppe, fungerer vores organisering ikke, som det blev formuleret. Kristines oplevelse er, at DTLAA har fået lavet nogle strukturer, som er gode. Hun opfordrer til, at hvis der er noget I studser over, at der står at DTLAA har været inddraget i, og I ikke ved hvad det handler om så spørg! Det blev foreslået, at alle DTL, som sidder i kontakt-, interesse eller andre arbejdsgrupper på DTLAA s vegne, fremover stiller krav om, at det pointeres inden et møde, hvad DTLAA s rolle er: Inddragelse, orientering, involveret, blevet hørt eller noget helt femte? 8 Budgettildeling for bygningsdrift ny model Forslaget til ny budgettildelingsmodel for bygningsdrift (rengøring, energi, skatter/afgifter, bygningsvedligehold) kommer snart i høring. Modellen opererer med objektive kriterier for, hvordan de penge, der er budgetteret med, tildeles. Kontaktgruppen i Økonomi med Jan Grand og Tina Haugstrup har ønsket at få en ny

7 model efter samme overordnede principper som på skolerne, som overgik til modellen her i Søren Jermiin og Helle Jespersen fra Økonomi var på besøg for at uddybe modellen. Deres slides kan ses her Søren Jermiin: Budgettet er kun til indvendig vedligehold. Budgetterne udmønter cirka 80 % af det faktiske forbrug. Vi søger en anden retfærdighed indenfor det eksisterende budget og besluttede, at det højst må give et udsving på 5 % i hele dagtilbuddet. Kun ét dagtilbud går ud over det. (Se side 3 i slides) Der er et startbudget på kr. (gange to for sammenlagte dagtilbud). Modellen tager højde for kvadratmeter - forskel mellem rengjorte kvadratmeter og reelle kvadratmeter. For lejede bygninger er der trukket kr. i budgettet. 74% er udmøntet direkte pr. kvadratmeter 542 kr. pr. kvadratmeter. Afvigelsen i forhold til tidligere budget: 5 procent af 7 procent af det samlede budget. Afvigelserne skyldes primært skatter og afgifter. (Renovation, grundejerforening, snerydning, ejendomsskatter mm.) Nogen har fået trappepenge og andre tillæg til særlige forhold tidligere, dem rører modellen ikke ved. Men energibesparende foranstaltninger er trukket fra, for eksempel solceller. Der bliver givet et samlet bygningsbudget til rengøring, vedligehold, skatter og afgifter og så bestemmer den enkelte DTL selv hvordan midlerne bruges men vedligeholdelsesplanerne skal overholdes. Kommentarer Der blev fra nogle udtrykt bekymring for, at den samlede pulje skjuler energibudgetterne og gør det sværere at holde øje med udgifterne til energi. Andre havde en bekymring omkring ældre bygninger, som har større vedligehold end de nye og bygningernes alder er ikke indregnet i tildelingsmodellen. Proces: I løbet af næste uge får alle DTL materialet ud. Her kommer regneark med oversigt over tallene for eget dagtilbud - ny tildeling sammenholdt med den gamle. I får en frist på 3-4 uger til at melde tilbage i en høringsfase. Økonomi satser på, at det bliver indarbejdet til budget 2015 og foreslår, at der kommer en overgangsordning for de få DT, som har større afvigelser. De regner med at modellen fuldt implementeres fra Afledt: Der er en generel frustration over snitflader, i forhold til hvilke områder de forskellige typer af udgifter omkring bygningsmassen hører til. Jan Grand og Tina Haugstrup vil arbejde på at få det gjort mere klart, hvor de forskellige dele hører hjemme. Søren Jermiin holder afskedsreception den 26. September. Han håber at se jer alle. 9. Eventuelt Christian Thaarup overvejer at købe Christianiacykler eller noget der minder om - men er lidt i tvivl om hvilke, hvor osv. Giv ham gerne et praj, hvis I har erfaringer, tips og tricks, han kan drage nytte af. Der kommer et høringsmateriale omkring dagtilbudsbestyrelsen, som Christian Thaarup opfordrer til, at man svarer på. Steen Frøslev opfordrer til, at alle DTL læser den samlede behandling af kvalitetsrapporterne. Og til at DTLAA melder tilbage på det. På byrådsmødet den 10. September har byrådet sendt MBU s indstilling om Status og perspektiver på baggrund af kvalitetsrapporteringen for Børn og Unge 2013 videre til

8 behandling i Børn- og Unge-udvalget. Indstilling og udviklingspunkter kan læses her. Kristine ønsker, at vi tager fat i hvilke områder, den interne arbejdsmiljøgruppe skal tage fat på og hvad det er, vi i DTLAA mere overordnet skal være med i. Fra arbejdsmiljøgruppen en opfordring til at bruge dem, hvis I selv eller en kollega har brug for hjælp til at håndtere stress-symptomer eller andet i den retning. Gruppen kan henvise til hjælp udefra, fx Falck Healthcare.