DTLAA Dagtilbudslederne i Aarhus

Transkript

1 DTLAA Dagtilbudslederne i Aarhus Referat af strategiseminar mandag den 16. Juni 2014 Nyt fra: a) Formanden Dagtilbudskonferencen er godt på vej. Temaet er innovativ ledelse; kan vi gøre tingene bedre, hvis vi gør dem på andre måder? Der er afsat penge til, at en gruppe kompetente mennesker kan gå sammen og lave underholdning. Alle foredragsholdere er på plads; på programmet er: - Brenda Taggart fra University of London, forsker i kvalitet i dagtilbud - Jacob Torfing fra RUC, forsker bl.a i samarbejdsdrevet innovation i det offentlige - Anders Seneca fra Dogmekompagniet, forfatter til Kend din kerneopgave. Der har været møde i Personale om Lokallønsforhandlinger. Vi har bedt om, at de sætter et kursusforløb i gang om forhandlinger og forhandlingsteknik og opfordret til, at der kommer et modul med i styringsværktøjet, hvor vi kan holde øje med lokallønsmidler. De er også blevet opfordret til at holde os løbende orienteret via ugepakken. Ruth og Kristine har været til møde med direktøren og de andre lederforeninger omkring Kvalitetsrapporterne. Der er møde igen efter sommerferien for at drøfte hvilke punkter, der skal trækkes med ind i byrådsindstillingen. Oplægget til afrapportering og forberedelse til byrådsindstillingen, kan læses her. b) Øvrige bestyrelsesmedlemmer Familieprojektet starter i efteråret 2015 Merete Graarup kommer rundt og orienterer på alle veje og et dagtilbud fra hver vej skal byde ind med en pædagog, som kan undervise. Kristine er kommet med i styregruppen for projektet. Ruth og Kristine tager op på næste møde i styregruppen i PA, at det vil være fornuftigt, at tænke mere i helheder og samarbejder i den type projekter. DTLAA skal problematisere, at Sundhed og trivsel sætter så stort projekt i søen uden at spørge 0-6- års- området. Kan vi lave en fast procedure for den slags, så det ikke sker igen?

2 Karin sidder i interessegruppe omkring praktik, men føler sig ikke godt nok informeret og klædt på til at håndtere den nye praktikordning. Martin Hundrup sidder med til møder med seminariet, men vi mangler et tilbageløb. Kristine tager kontakt. Karin er desuden inviteret til at være DTLAA s repræsentant i en gruppe om ny rotationsordning. Steen deltager i samtaler ved ansættelse af kontorchefer i både Personale og Ledelse og organisation i denne uge. Jan Grand sender mail i denne uge til alle DTL omkring detaljer i energibudgetter. (Som beskrevet i referat fra sidste repræsentantskabsmøde) Han har modtaget en forklaring på baggrunden for at foreslå ændringer i budgettildelingsmodellen, den sender han også ud til alle. Han slår fast, at tildelingsmodellen og størrelsen på energibudgetter ikke hænger sammen; så DTLAA skal behandle det som to særskilte ting. Morten fra styregruppen om kommunikation: Der er udarbejdet en vision om at lave én fælles portal med ét password på tværs af alle magistrater. Næste step er godkendelse i direktionen. Bestyrelsens arbejde evaluering og fremadrettet Evaluering Der er bred enighed om, at formanden har gjort et godt stykke arbejde og har konsolideret sig og dermed foreningen - i det forgangne år. Der er til gengæld også enighed om, at hun har alt for meget om ørerne, og at bestyrelsen skal prøve at afhjælpe noget af det og klæde hende godt på til de ting, hun skal gå ind i. Størstedelen af bestyrelsen oplever, at DTLAA gør sig gældende i Børn og Unge, vi bliver inviteret, og der bliver lyttet - dog primært fra embedsmændene. Den interne kommunikation er blevet bedre, men der er stadig plads til forbedring i forhold til at inddrage alle DTL og repræsentantskabet som i øvrigt får ros for at være aktive og involverede. Der er i perioder lange pauser i bestyrelsens kommunikation; er det muligt med tættere kontakt, så vi er bedre orienteret om hinandens arbejde i bestyrelsen? Fremadrettet En mulig udsigt til distriktsledelse optager mange af bestyrelsesmedlemmerne blandt andet fordi der bliver talt om det i områderne. Flere er inde på, at administrative fællesskaber er første skridt på vejen. DTLAA skal gå i offensiven i forhold til ændringer i organiseringen. Bestyrelsen skal være skarpere på at få sat en dagsorden til chefgruppemøderne. Møderne er flere gange aflyst, fordi vi ikke har haft en dagsorden med kød på. Måske skal der udpeges én til at samle op på, hvilke temaer vi skal bringe op på chefniveau.

3 Bestyrelsen skal fortsat have en opmærksomhed på tilbageløb og inddragelse af både repræsentantskabet og alle de DTL, som ikke sidder med der. Der skal fokus på at få dem informeret og få sikret at alle kommer med. Også tilbageløb fra kontakt- og interessegrupper er vigtigt. DTLAA har tendens til at være reaktive. Vi reagerer på de ting, der kommer fra Børn og Unge. Det kommende år vil vi fokusere på at være mere proaktive; altså selv sætte nogen ting på dagsordenen, som VI vil og finder vigtige. Formandsskabet skal styrkes ved at: 1) Steen og Kristine sætter sig sammen og fastlægger nogle procedurer og principper for arbejdsgange fx i forhold til møder, fordeling af opgaver og deling af viden. Beskrivelser af: a) Principper og procedurer for uddelegering Hvordan får I henvendelser vurderet og bragt ud i kredsen; hvem der deltager i hvad? Kristines mange møder skal bestyrelsen informeres/inddrages skal de i højere grad uddelegeres? Husk matrixen. b) Procedure for Kommunikation/information til bestyrelse/repræsentantskab frem- /tilbageløb. Brug Lone hjemmesiden mails nyhedsbreve. c) Administrativ understøttelse af formandsskabet skal alle henvendelserne i stedet havne hos en administrativ enhed, som sorterer? Forslag til formandsskabets overvejelse: Skal bestyrelsen mødes hyppigere; i kortere tid og få koordineret/uddelegeret/afrapporteret fra møder mm? 2) Bestyrelsesmedlemmerne har fordelt sig på områder, som de forpligter sig på at orientere sig indenfor, have fingeren på pulsen og holde formandsskabet (og bestyrelsen) opdateret på, hvad der rører sig. Hver især skal blive bedre til at kigge i Matrixen og sende opgaven videre til dem, det sorterer under med Kristine på Cc. Distriktsledelse Claus, Karin, Morten, Jan F Skolereform Ruth, Morten Ledelse Ruth, Claus, Diana Pædagogik Ruth Arbejdsmiljø Diana HMU Diana

4 Inklusion Morten, Jan G IT Jan F Haver til maver Ruth Efter/videreudd. af pæd. Claus Samarb. med udd.inst. Karin Formandsskabet skal have en særlig opmærksomhed på: Temadrøftelserne (budget): Uddannelse til alle Tidlig indsats Sundhed og trivsel Inklusion Kvalitetsrapporterne Administrative fællesskaber HMU Samarbejde med de faglige organisationer (BUPL) Samarbejde med lederforeningerne Samarbejde med forældreorganisationen Samarbejde med rådmanden Børn og Unge- Udvalget Chefgruppemøder Samarbejde med Børn- og Unge- chefen Budgetforhandlinger TR- strukturen 3) Kristine skal informere bestyrelsen om, hvad hun har brug for input til. 4) Bestyrelsesmedlemmer og DTL er generelt sætter Kristine på Cc i mail- henvendelser til forvaltningen, som er på vegne af DTLAA, eller som kan have principiel interesse for DTLAA. DTLAA skal særligt være proaktive på følgende områder: Der kommer ny formand i BUPL Aarhus. Vi skal invitere til dialog og få etableret et godt samarbejde fra første færd. Vi har fået ny rådmand, som er oprigtigt interesseret i at blive klogere på vores område og lytter til gode argumenter. Vi skal huske dialogen med ham. Børn- og Unge- udvalget er for størsteparten nye i både udvalg og byråd. Også de er lydhøre overfor den viden, vi kommer med. Strategier

5 Hvordan håndterer vi tingene, så vi gør vores indflydelse gældende? Det politiske Aktuelt er der en række politiske emner, som presser sig på i forbindelse med effektiviseringerne: 1) Høringssvar til forslag til udmøntning af effektiviseringer, herunder Administrative fællesskaber Det står ikke beskrevet i forslaget, men til møder om effektivisering er det sagt ret tydeligt, at det ikke bliver et valg. Planen er at indføre administrative fællesskaber mellem DT og skoler i alle lokaldistrikter. Kristine har pointeret, at dagtilbuddene er organiseret administrativt på mange forskellige måder, som fungerer. Hun har spurgt til, om et DT kan få lov at aflevere de kr. og så vælge en anden løsning; det blev et nej. Vinkler på et høringssvar: Det er et indgreb i det decentrale råderum. Det bliver rullet ud på en måde, så vi bliver kørt over. Vores medarbejdere er specialiseret ind forskellige faggrupper og overenskomster. Vi har en bekymring for, at det bliver en dårligere løsning. Bliver vores administration mere effektiv af det? Hvem har den ledelsesmæssige kompetence? Kan vi fortsat få det, vi beder om i forhold til administrativ understøttelse? Fx intern pladsanvisning. Det økonomiske argument er det bærende element i det her ikke en faglig eller kvalitetsmæssig begrundelse. Spørg evt. om erfaringer fra dem, der allerede gør det. (Trige- Spørring) Der nedsættes en arbejdsgruppe (Jan G, Diana og Lone) De laver en survey, som sendes til alle DT. (Fx undersøgelse af antal timer til administration, hvordan samarbejdes administrativt og hvad de ser som fordele og ulemper ved det?) Resultatet vil blandt andet danne baggrunden for et høringssvar. Der er bestyrelsesmøde den 13. August. Udkastet til høringssvar skal være færdigt der. Der burde findes en opsamling/rapport/evaluering på pilotprojekterne. Jan efterlyser den ved Søren Jermiin. 2) Budgetforhandlinger Der kommer fokus på : Sprog. Generel sproglig indsats sprogvurderingen er frivillig man har en fornemmelse af, at man ikke får fat på alle dem med et behov. Sundhed og børns overvægt. Inklusion Fokus på udsathed

6 Tidlig indsats drøftes i denne uge. DTLAA s fokus skal være på tidlig indsats og forældresamarbejde. Tidlig indsats Groft sagt kan alle punkterne ligge under tidlig indsats, som derfor bør vægtes ekstremt højt. Vi skal have en dialog med politikerne om, hvordan vi kan gøre det her endnu bedre. Lidt firkantet sat op er alle indsatser i skolen en reaktion på en forsømt tidlig indsats. Fx sprog og sundhed hvor får vi den bedste effekt af at bruge pengene i skolen eller på 0-6- års- området? Vi skal ved enhver given lejlighed minde dem om Heckmann- kurven, som giver et meget tydeligt svar på det spørgsmål. Vi skal udfordre vores eget system i Børn og Unge hvordan kan de være med til at understøtte det her? Og kodeordet er ikke kun tidlig indsats det er tidligere koordineret indsats. Forældresamarbejde DTLAA skal prøve at sætte en debat i gang om, hvad man vil med forældresamarbejdet i Aarhus Kommune. Kan vi arbejde helt anderledes med forældresamarbejdet og bruge en anden retorik? Vi har inklusions- og sprogvejledere skal vi have forældrevejledere? Bestyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe (Diana, Morten, Ruth, Kristine), som dykker ned i tidlig indsats. Hvordan skal systemet understøtte os i forhold til de politiske effektmål? Og hvilke effektmål vil vi foreslå dem? I forhold til budgettet skal vi gøre opmærksomme på, at det kræver penge, hvis alle skal klædes på til de opgaver ude i DT. Gruppen prøver at samles 1,5 time inden sommerferien ellers i august. 3) Fusion af dagtilbud Børn og unge stræber efter, at kommunen som hovedprincip organiserer sig med ét dagtilbud pr. skoledistrikt. Der er blevet talt om fusion af dagtilbud til effektiviseringsmøderne. Bestyrelsen er stort set enige om, at princippet om ét dagtilbud til én skole giver størst sammenhængskraft i lokalområdet og dermed er til gavn for kerneydelsen. Et synspunkt er, at i forholdet til skolen er tyngden ikke ligeligt fordelt, hvis vi er to små dagtilbud og én stor skole. Samarbejdstyngden bliver mere ligeværdig, hvis man slår de to små dagtilbud sammen. Vi bliver stærkere, jo større vi er.

7 Et andet synspunkt er, at det måske i højere grad afhænger af lederne både på skolen og DTL og det er vigtigt, at vi som DTL står tidligt op og agerer som ligeværdige med vores lederkolleger på skolen. På sigt vil ét dagtilbud pr. skole måske stille dagtilbuddene strategisk stærkere, hvis det på et tidspunkt bliver en realitet med fælles ledelse. Bestyrelsen er enige om, at det her er én af de sager, hvor DTLAA skal være proaktive. Foreningen skal gå forrest i at arbejde for, at der bliver lavet nogle ordentlige processer/procedurer/principper for de fusioner, som kommer fremover. Og proceduren skal være gennemsigtig og lagt åbent ud fra starten. Lige nu er det op til områdecheferne, hvilket giver meget forskellige processer. DTLAA skal opfordre til, at der vurderes på hver enkelt sag. Nogle steder giver det bare ikke mening at have ét dagtilbud/én skole. Nogle dagtilbud blive meget store (budget på 80 millioner) også meget større end den tilhørende skole. Hvis dagtilbuddene bliver så store, skal DTLAA arbejde for at dagtilbuddene får råderum til at organisere sig ledelsesmæssigt, som det giver bedst mening. DTLAA skal sætte principper for dagtilbuds størrelse til diskussion. Er der noget, som er for stort eller småt? Et af de største problemer i de processer, vi har set, har været, at de involverede dagtilbud og ikke mindst DTL har været i undtagelsestilstand i et år. Det er en belastning for det psykiske arbejdsmiljø og det giver ikke kvalitet. En del- problematik i dét er, at DTL som de eneste ledere ikke er reglementsansatte, og dermed har vi ikke tre års løn, hvis vi bliver tilovers i en fusion; vi går i udviklingspolitik som alle andre medarbejdere. Det betyder, at vi ikke kan arbejde aktivt for vores fremtid, i den (lange) periode processen kører. Det stresser DTLAA skal også pointere problematikken omkring bestyrelsernes store indflydelse i fusionssager. Er det optimalt, at en tilfældig gruppe forældre kan sætte Børn og Unges visioner i stå? Er det områdelederen, der skal være ansvarlig for at det ikke sker, eller vil forvaltningen tage ansvaret? Claus skriver et oplæg til, hvordan vi kan præsentere vores strategi for det. Det har han klar til bestyrelsesmødet den 13. August. 4) Energibudgetter Punktet udskydes til næste bestyrelsesmøde. 5) Efter/videreuddannelse af pædagoger Igen et felt, hvor DTLAA vil være proaktive: Vi vil foreslå forvaltningen at hæve barren og ambitionsniveauet for efter- og videreuddannelse af pædagoger og PL i Aarhus Kommune.

8 Børn og Unge skal sætte nogle formelle forventninger op til alle medarbejderne, som danner udgangspunkt for en overordnet uddannelsesstrategi for den enkelte. Et krav kunne være, at pædagoger som minimum gennemfører dét, der svarer til en diplomuddannelse altså en kompetencegivende uddannelse med de internationale ETCS- point. Det vil hæve professionalismen og fagligheden i hele Børn og Unge i Aarhus Kommune. Tanken er, at Børn og Unge skræddersyr uddannelsesforløb til vores medarbejdere i samarbejde med byens pædagogiske uddannelsesinstitutioner. Samtidig skal jobrotation tænkes ind i det. Kommunens fokuspunkter skal naturligvis være omdrejningspunkt for de fleste forløb det kunne fx være tidlig indsats, hvor medarbejdere får et kompetenceløft til at løse opgaven bedst muligt. Det kan desuden have en positiv indflydelse på sygefraværet. Måske vil det blive reduceret, hvis medarbejderne bliver klædt bedre på til at magte opgaven. Debat: Der er mange DT, hvor medarbejderne har masser af videreuddannelse og der er nogen DT, der ikke har. Måske skal vi på forhånd undersøge, hvordan de enkelte afdelingers medarbejdere er uddannet og hvordan de arbejder med kompetenceudvikling nu? Der er ikke enighed om, hvorvidt udspillet skal være, at ALLE medarbejdere skal på ECTS- kurser, eller om det er OK, hvis der er en anden type uddannelse, som giver mere mening for den enkelte. Det bliver et emne til næste repræsentantskabsmøde den 5. September. Claus som har fået idéen - laver et oplæg inden bestyrelsesmødet 13. August, som han sender til repræsentantskabet Hvis vi derefter går videre med forslaget, skal vi nedsætte en ad hoc- gruppe, hvor vi tager PL med, for at få deres input til hvad der kunne være brug for. Arbejdsmiljø I arbejdsmiljøudvalget er der fokus på: Cafédag Traditioner Netværk Social kapital Psykologisk kapital. Udvalget vil i det kommende år have fokus på fortællingen om DTL s egen identitet og

9 rolle. Det bliver sat på dagsordenen på et fælles møde i det kommende år. DTLAA skal i år have fokus på, at en sygemeldt (dagtilbuds)leder står ret alene. Der ikke nogen, der holder fast i én der er ikke et system, som holder hånden under os. Arbejdsmiljømæssigt er der ikke noget oplagt sted at gå hen og få en fortrolig sparring. Man mangler et organ til at tage en dialog om, hvor man er. En uvildig instans som ikke er chef eller arbejdsgiver, men bare én som lytter. Bestyrelsen mener, at det er en generel ledelsesmæssig problematik hvem skal løfte den opgave? Igen ville tjenestemands- lignende vilkår løfte en del af bekymringerne dem der handler om økonomi fra skuldrende. Det er én af de ting, som kan være med til at fjerne den sygemeldtes fokus fra at blive rask. Formandsskabet tager kontakt til de andre lederforeninger og hører, hvad de gør. Og hvis de ikke har et beredskab om de vil være med til at etablere noget. Et forslag lyder på en slags ring- til- en- ven - korps. Det pædagogiske På mødet om kvalitetsrapporterne blev det gjort klart, at konsulent og områdechef kommer til at rykke tættere på i forhold til tilsynsanliggender og udviklingspunkter. De vil gå i tættere dialog om det enkelte dagtilbuds niveau. Og tilsynet skal undersøge, om dagtilbuddet bliver drevet på en økonomisk forsvarlig måde. Et af de nye fokuspunkter bliver børns overvægt, hvilket kan være problematisk, fordi man som pædagogisk personale skal ind og intervenere i familierne. Her skal DTLAA ind og arbejde for et samarbejde med sundhedsplejen igen er kodeordet tidlig indsats. Inklusion Inklusion baserer sig langt hen ad vejen på situationsfornemmelser. Ruth efterlyser, at personalet uddannes mere teoretisk i etik og dømmekraft, når det handler om inklusion. Pædagogisk kvalitet Dagtilbuds succes måles groft sagt - på om økonomien hænger sammen ikke på den pædagogiske indsats. DTLAA skal sætte kvalitetsbegrebet til debat i Aarhus Kommune. Hvad er kvalitet og hvordan ser det ud på bundlinjen? Hvordan kan pædagogisk kvalitet omdannes til kroner og ører? Hvordan er det, vi måler på kvalitet i vores dagtilbud? Vi mangler noget, vi kan måle kvalitet på set i børnenes optik vi glemmer deres perspektiv og den læring, der ligger i legen. Vi skal sætte fokus på mellemrummene; på de ting der sker, når der ikke sker noget? Det er dér dybden er og det én af de ting, vi aldrig bliver målt på.

10 Hvornår måler vi på børnenes generelle udvikling og dannelse? Det gør vi ikke! Hvordan kan vi gøre det? I den offentlige debat er det fx familievejleder Lola Jensen som får taletid og sætter en form for dagsorden for forældrene. Hvordan kan vi som fagfolk få en stemme i den debat? - Være med til at give den dybde? Ruth og Morten forbereder et oplæg om kvalitet til repræsentantskabsmødet den 31. Oktober. Emnet skal være omdrejningspunkt for mødet. Hvordan kan vi dagsordensætte dagtilbud i forhold til folkeskolen gennem kvalitet? Måske et tankeeksperiment (evt. på et inspirationsmøde for alle DTL) : Nu har vi fået en folkeskolereform. Hvis DTLAA skal lave et bud på en daginstitutionsreform hvordan skal den så se ud? Punkter til chefgruppemødet Næste møde er den 17. September kl vi foreslår at lade det være til kl Vi inviterer dem ud til én af os. Temaet: pædagogisk kvalitet set i et ledelsesperspektiv.. Hvad tænker cheferne i forhold til udvikling af kvalitet? Der er flere forskellige virkeligheder derude: Forskernes, kvalitetsrapporternes, vores. Kan vi få det til at gå op i en højere enhed? Det er vigtigt, at vi har planlagt mødet og er godt forberedt. (Måske Ruth og Morten kan være på forkant med deres oplæg til repræsentantskabsmødet den 31. Okt?)