Inventar, vand og gulve Litteratur. Capion, N Klovsygdomme Løsdriftsforeningens

Transkript

1 Capion, N Klovsygdomme Løsdriftsforeningens Efterårsmøde Fregonesi, A.F., C.B. Tucker, D.M. Weary, F.C. Flower and T. Vittie (2004) Effect of Rubber Flooring in Front of the Feed Bunk on the Time Budgets of Dairy Cattle. Journal of Dairy Science, 87, pp Anonym The design of dairy cow Housing, Report of the CIGR section II, working group no. 14. ADAS Bridgets Dairy Research Centre Farm Buildings Research Team. 56 pp. Anonym Byggeinformation: El-installationer i landbrug, potentialudligning. Land brugets Rådgivningscenter, Skejby. 7 pp. Inventar, vand og gulve Litteratur Freudendal, A. J., Gummigulve i kvægstalde. FarmTest Kvæg Nr Dansk Landbrugsrådgivning. 59 pp. Anonym Dairy Freestall Housing and Equipment. 6. udg. MWPS-7. Iowa State University, Ames, Iowa. 136 pp. ISBN Jungbluth, T., B. Benz and H. Wandel (2003) Soft Walking areas in loose housing systems for dairy cows. Fifth International Dairy Housing Proceedings of the January Vonference (Fort Worth, Texas, USA). pp Kocsis, P & I. Mikecz Water intake of milking cows. Bulletin of the University of Agricultural Science Gödölò. p Nielsen, S.B Introduktion af malkekøer fra dybstrøelse til sengebåse og spaltegulv på Gjorslev Gods - en case om indkøring af ny stald. Speciale i kvægproduktion, Den Kgl. Veterinærog Landbohøjskole, Institut for Produktionsdyr og Heste. 92 pp. Beck, J., D. Katzschke, T. Jungbluth, and H. Steingaßß Warm versus cold drinking water for dairy cows - influence on water and feed intake, performance and behaviour. EurAgEng. Warwick. Bligaard, H. B.; H. J. Andersen. Desinfektionsmidler i drikkevand til kvæg Kvæginfo nr Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg. Gjestang, K. E. & K. A. Løken Friksjonsforhold på båsgolv av beton og gummi Stensiltrykk. Inst. for bygn. teknikk. NLH. Norge. 17 pp. Groth, W. & H. J. Eischler-Steinhauff Haltungsbedingte Schäden beim Milchvieh. Fortschritte der Veterinärmedizin 28:12: Olsson, J Golvets, i gödselssgången, inverkan på mjölkornas beteendemässiga tidsbudget i liggbåsstall. Bachelor rapport, Den Kgl. Veterinærog Landbohøjskole, Institut for Produktionsdyr og Heste. 12 pp. Olsen, N. O., Vandinstallationer i kostalde. SBI-Landbrugsbyggeri nr. 65. Statens Byggeforskningsinstitut. 50 pp. Stefanowska, J.; D. Swierstra; J. V. van den Berg & J. H. M. Metz Do Cows Prefer a Barn Compartment with a Grooved or Slotted Floor?. Journal of Dairy Science 85: Olsen, N. O Vandinstallationer til malkekoen - betydning og løsninger Beret. Statens Husdyrbrugsforsøg pp. Reinemann, D. J., S. D. LeMire, M. D. Rasmussen, M. C. Wiltbank, & L.G. Sheffield Comparison of behavioural and physiological response to electrical shock in lactating dairy cows. ASAE paper no American Society of Agicultural Engineers, ST. Joseph, MI, USA. 23 pp. Rosengren, B. og A. M. Sundahl Drickvattentilldeling Till Mjölkkor, LBT Specialmeddelande 186. Sveriges Lantbrugsuniversitet. Rasmussen, J.; A. J. Freudendal; H. Markussen Nye typer præfabrikerede, drænede betongulve til kvægstalde. FarmTest Kvæg Nr Dansk Landbrugsrådgivning. 35 pp. Zhang, G.; J. S. Strøm, A. G. Hansen; A. J. Freudendal, J. B. Rasmussen Emission af ammoniak og drivhusgasser fra naturligt ventilerede kvægstalde. FarmTest Kvæg Nr Dansk Landbrugsrådgivning. 56 pp Supplerende Litteratur Andersson, M Drinking water supply to housed dairy cows. Institution för husdjurens utfordring och vård. Sveriges Landbruksuniversität, 123 pp. Sundahl, A. M Förvärmning av Dricksvatten till Mjölkkor. LBT Specialmeddelande 164. Sveriges Lantbrugsuniversitet. Strudsholm, F. & K. Sejrsen Vand til malkekøer. Kvægets ernæring og fysiologi. Bind 2 Fodring og produktion. DJF rapport Husdyrbrug nr. 54, p Strudsholm, F.; A. M. Graumann Vand til malkekøer. Kvæginfo nr Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg. Weeb, N. G. & C. Nilsson Flooring and injury - an overview. In: Baxter, S.H., M. R. Baxter & J. A. C. MacCormack (eds.) Farm animal housing and welfare. Nijhoff pp. 69

2 Kapitel 7 Service- og observationsområder I service- og observationsområder (for eksempel kælvnings-, behandlings- og separationsområde) er der særlige krav til indretning, da dyrene i de områder er belastede på den ene eller anden måde. Samtidig er det vigtigt, at der er gode arbejdsforhold for personale og eksterne personer (rådgivere og dyrlæger) i forbindelse med tilsyn og behandling. Der skal især lægges stor vægt på god hygiejne. Køerne opholder sig primært i et område for malkende eller for golde køer. De vil i kortere perioder skulle opholde sig i forskellige specialområder, blandt andet kælvnings-, behandlings- og udleveringsområder. I de områder skal der tages specielle hensyn til koens situation og den behandling eller undersøgelse, koen skal gennemgå. Flytning af dyr fra et område til et andet bør kunne foretages af én person og uden brug af grimer og lignende, som kan virke stressende. Der skal være let adgang for personale, dyrlæge, inseminør med flere til de enkelte bokse og områder, og let adgang til udstyr, der almindeligvis bruges i forbindelse med kælvning, behandling og så videre. Udstyret skal let kunne vaskes og eventuelt desinficeres efter brug. Der skal være afsætningsplads for udstyr på en bordplade, rullebord, klapbord på væg eller lignende, og der skal være gode tilslutningsmulighed for el - værktøj og en god belysning (minimum 200 lux). 7.1 Kælvningsområde Kælvninger skal foregå i et område, der er placeret, så personalet kommer hyppigt forbi, og derved har let ved at holde de/det kælvende dyr under observation. Koen/kvien skal være løsgående, så den kan bevæge sig naturligt før og under kælvning og have gode muligheder for at slikke kalven. Ko/kvie og kalv bør gå alene sammen det første døgn efter kælvning i en kælvningsboks. Derved sikres det, at kalven ikke patter på andre køer, eller smittes af andre køer. På trods af at ko/kvie og kalv går alene sammen, er det ofte nødvendigt at hjælpe kalven med at lære at drikke eller eventuelt sikre råmælksoptagelse ved at bruge sonde. Kalven skal have tilstrækkelig råmælk inden for to timer og senest seks timer efter kælvning. Tabel 7.1. Mål på kælvningsboks Mål Areal, min., m 2 12,0 Boksbredde og -længde, min., m 3,0 Højde af bokssider, min., m 1,3 Figur 7.1. Kælvningsboks til en ko. Fanggitter og ledelåger gør det let at fiksere en ko. Efter fiksering kan ledelåger skubbes væk, hvorved der er fri adgang for assistance i forbindelse med kælvning. 70

3 Kælvningsboksen rengøres efter hver kælvning, og der strøes med nyt og rent lejemateriale før næste kælvning. Hvis der er problemer med paratuberkulose eller salmonellose i besætningen, skal kalven fjernes fra kælvningsboksen hurtigst muligt efter kælvning. En til tre uger før kælvning kan højdrægtige dyr med fordel opholde sig i et adskilt fællesområde, der ligger i direkte tilknytning til kælvningsboksene. Området kan eventuelt også bruges til optrapningshold. Et fællesområde i tilknytning til kælvningsboksen gør det let at flytte koen/kvien ind i en kælvningsboks lige før kælvningen. Fællesområdet kan være indrettet som en fuldstrøet boks, delvis strøet boks eller med sengebåse Kælvningsboks til enkeltdyr Anbefaling Køer og kvier kælver i strøede bokse, hvor der kun indsættes ét dyr pr. boks. Der skal regnes med én kælvningsboks for hver 20 køer i en besætning med jævn kælvningsfordeling. Tabel 7.1 angiver målene på en kælvningsboks. I figur 7.1 og 7.2 er vist eksempler på systemer med kælvningsbokse til enkeltdyr Fællesboks til flere højdrægtige dyr Anbefaling Kælvning i fællesbokse kan ikke anbefales. Antallet af enkeltbokse til kælvning kan reduceres ved brug af fællesbokse for højdrægtige dyr. Én kælvningsboks for hver 30 køer i besætningen ved jævn kælvningsfordeling. Brug af fællesboks anbefales kun til højdrægtige dyr, lige indtil før de kælver. Fællesboks til højdrægtige dyr kan også være optrapningshold. Fællesboksen kan indrettes som en strøet boks, delvis strøet boks eller med sengebåse. I tabel 7.2 er angivet minimum mål på fællesbokse til højdrægtige dyr. 7.2 Behandlings- og sygeområde Syge dyr, der kan smitte andre dyr, bør isoleres i et behandlings- og sygeområde. Området skal rengøres og desinficeres efter brug, og inden det skal anvendes til andre dyr. Syge dyr er ofte svage/udsatte dyr, som skal sikres ro og hvile. De bør isoleres, så de er beskyttet mod de andre dyr i gruppen/boksen. Service- og observationsområder Behandlings- og sygeområde Figur 7.2. Flere kælvningsbokse til enkeltdyr med indbyggede ledelåger. Der er mulighed for at rengøre boksene enkeltvis. Der er drivgang til flytning af dyr og et rum til udstyr. 71

4 Kapitel 7 Tabel 7.2 Anbefalede mål på fællesboks til højdrægtige dyr. Strøet fællesboks, areal pr. ko, minimum, m 2 8,0 Delvis strøet fællesboks, total areal pr. ko, min., m 2 8,0 Heraf min. 4 m 2 strøet Sengebåse i fællesboks, total areal pr. ko, (inkl. sengebås) minimum, m 2 8,0 Bredde på sengebåse, 1,30 meter +/- 0,05 meter Figur 7.3. Kælvningsområde med fællesboks og enkeltbokse til kælvning. Dyr, der kræver behandling over flere dage, bør tilgodeses med et rekreationsområde. De skal være løsgående, men lette at fikserer uden brug af reb. Den største komfort opnås i strøede bokse. Anbefaling Behandlings- og sygeområde skal dimensioneres med en til to pladser pr. 100 køer i besætningen. Enkeltbokse dimensioneres med 12 m 2 pr. dyr, mens der minimum skal være 8 m 2 pr. dyr i fællesbokse. Det skal være let at fiksere det enkelte dyr, uden at det bliver stresset. Efter fiksering skal der være let adgang for behandling. I figur 7.3 er et eksempel på rekreationsområde med tilhørende behandlingsområde. I figur 7.4 er et eksempel på en fællesboks, hvor der er indbygget fanggitter og ledelåge (spærrelåge). 7.3 Separationsområde Køer, der kræver en kortvarig behandling, for eksempel inseminering, blodprøvetagning, drægtighedsundersøgelse eller lignende, kan med fordel samles i et separationsområde. I separationsområdet opholder køerne sig i kort tid, for eksempel nogle få timer. Separation af dyr kan foretages i returgangen efter malkning og kan foretages manuelt eller automatisk. Sker separationen automatisk, skal køernes gennemgang kunne ske uhindret og uden risiko for fysiske skader og stress. En separationslåge tæt på malkepladsen kan virke forstyrrende på kotrafikken. Det skal overvejes, om denne forstyrrelse står mål med besparelsen, ved ikke at skulle samle dyr til behandling efter malkningen. Såfremt der er plads til et helt hold køer fra en malkeplads før separationslågen, vil lågen virke mindre generende for kotrafikken. 72

5 Service- og observationsområder Klovbehandlingsområde Figur 7.4. Fællesboks med låge, hvor der er indbygget fanggitter og ledelåge (spærrelåge). Hvis der er sengebåse i separationsområdet, og båsene benyttes til inseminering, bør sengebåsenes bagkant ikke være højere end 0,10 meter for at sikre inseminøren en passende arbejdshøjde. Denne anbefaling gælder for alle sengebåse, som benyttes til inseminering, uaset om det er i separationsområdet eller ej. Separationsområdet kan eventuelt være en del af det normale staldområde, der så inddrages til separationsområde i nogle få timer. Anbefaling Separationsområdet bør placeres nær malkeområdet, og det skal være let at overvåge. Det placeres bedst et sted, hvor staldpersonalet ofte passerer. Der skal være let adgang til separationsområdet via mandehuller og/eller let betjente låger. Køer, der kan behandles umiddelbart efter separation, kan fikseres i et fanggitter eller i en fanggang uden adgang til et hvileareal. Køer, der først behandles 30 minutter efter separation, skal separeres til et staldområde, der er identisk med det, de normalt opholder sig i (hvileareal, adgang til vand og foder). Det skal være let at fange og fiksere dyr, der skal behandles, for eksempel i et fanggitter. I figur 7.5 ses et eksempel på en fanggang til behandling af dyr umiddelbart efter separering. 7.4 Klovbehandlingsområde Klovpleje og klovbeskæring er vigtig. Der bør være et område, som kan benyttes til rutinemæssige klovbeskæringer, og et område hvor der kan foretages behandlinger af enkeltdyr imellem de rutinemæssige klovbeskæringer. For at skabe et godt arbejdsmiljø under klovbeskæringen, og en skånsom behandling for dyrene, er der følgende krav: 1. Gode tilkørselsforhold til indgangen af stalden. 2. Let adgang til stalden og uhindret adgang til arealet, hvor beskæringen skal foregå. (Minimum 2,6 meter i højden og 1,6 meter i bredden og uden større niveauforskelle). 3. Gode pladsforhold ved klovbeskæringsområdet. 4. Let tilgængelige el-installationer med 380 volt og minimum 16 ampere og HFI-relæ. 5. God belysning. 6. Undlad klovbad umiddelbart før klovbeskæring. 7. Ingen strøning eller gylleomrøring, mens der klovbeskæres. 8. Mulighed for opdeling af dyr, der skal behandles, og dyr, der er behandlet. 9. Klovbeskæringsbok sen skal kunne vaskes efter brug (spuleslange og vaskeplads). 10. Håndvask og støvlevask i nærheden af beskæringsområdet. 73

6 Kapitel 7 Der kan med fordel indrettes en eller flere bokse i for eksempel den ene ende af stalden, hvor dyrene, som skal afhentes, drives hen. Indgang ude fra kan være en port eller en dobbeltfløjet dør ind til boksen, som lastbilen kan bakke hen til. Yderligere kan der placeres en læsserampe uden for stalden, så der ikke skal bruges lift på lastbilen. Inden for døren placeres lyskontakt, støvlevask, varm/koldt vand og sæbe. Uden for etableres en veldrænet holdeplads til lastbilen. Enten i form af planeret stabilgrus eller en plads med fast bund (beton, asfalt, etc.). Der monteres en udendørslampe, eventuelt med sensor. Figur 7.5. Fanggang til behandling af dyr umiddelbart efter separering. Der er fri adgang til behandling både forfra og bagfra. Ved behandlings- og separationsområdet placeres en klovbeskæringsboks til behandling af enkeltdyr imellem de rutinemæssige beskæringer. Anbefaling Der skal være mulighed for klovbeskæring og -pleje med en mobil og en stationær klovbehandlingsboks. Der skal være gode adgangsforhold for dyr, mandskab og mobil behandlingsboks. 7.5 Udleveringsområde Udskiftning i en kvægbesætning er ofte %. Der vil løbende være dyr, der afhentes til for eksempel slagtning. Der skal etableres udleveringsfaciliteter, der sikrer en let og problemfri læsning før transport, uden at dyrene lider fysisk overlast eller bliver stressede. Udleveringsområdet placeres, så der er direkte adgang til lastvognen, uden at chaufføren skal krydse andre staldområder eller køreveje. Anbefaling Der bør etableres gode udleveringsfaciliteter, så dyrene kan afhentes, uden at chauffør og lastbil kommer i stalden. Dyr, der opholder sig mere end en time i et udleveringsområde, skal have adgang til et hvileareal og til foder og vand. 7.6 Drivgange Dyr, der går løse, skal også kunne flyttes løse. Det vil sige uden grime. Logistikken i stalden skal sikre, at det er muligt at flytte dyr i en logisk rækkefølge fra et staldområde til et andet. Når dyr ikke kan flyttes ved blot at åbne en låge mellem to områder, bør der etableres en drivgang. Drivgange kan være nyttige både på langs og på tværs (over et foderbord) af en stald, imellem to bygninger eller ud til en græsmark. Anbefaling Drivgangen skal have et skridsikkert underlag. Skillerum, inventar og/eller vægge må ikke have fremspring, som giver dyrene skader. Skillerum skal have en højde på 1,45 meter +/- 0,05 meter. Eksempler på drivgange kan ses i figur 7.2 og figur 7.3 (drivgang ved kælvningsog behandlingsbokse) og i figur Indretning af bokse i serviceog observationsområder Boksadskillelser Sygebokse og kælvningsbokse bør indrettes med lukkede sider. Andre bokse 74

7 udføres med boksadskillelser med tremmer. Alle skillerum skal kunne åbnes eller fjernes, hvis der opstår en nødsituation. Højde af skillerum: 1,45 meter +/- 0,05 meter Forværk Der vil ofte være brug for fiksering. Hvis der benyttes fanggitter, skal det være et sikkerheds-fanggitter. Der skal i hver boks være let personadgang via et mandehul eller en mindre låge. I kælvningsbokse er et mandehul mindre hensigtsmæssig, idet det giver kalven mulighed for at forlade boksen Bund Gulvet skal være skridsikkert med selvstændigt afløb fra den enkelte boks, så boksene kan rengøres individuelt. Kælvningsbokse og behandlingsbokse skal altid være velstrøede. Anvendelse af sand som underlag under strøelsen gør bunden skridsikker, og de deformerbare un-derlag er mere komfortable for en liggende ko. Som minimum anvendes 0,30 meter sand Ædeplads Ædeplads indrettes som i den øvrige stald Drikkevand Drikkevandsforsyning indrettes som i den øvrige stald. Anbefalinger for drikkevandstildeling, udformning og placering af drikkekopper og kar fremgår af kapitel Belysning Der skal altid være god belysning (minimum 200 lux) over specialområderne for at gøre det muligt at foretage en optimal overvågning. Der bør være mulighed for el tilslutning til et stik med både 220 og 380 volt. I forbindelse med udleveringsrampe skal der etableres udendørs belysning Malkning Der skal altid kunne malkes i kælvningsafdelingen og i behandlingsafdeling. Baggrund og motivering Adfærd Kalven har behov for at ligge tørt og ugeneret (spædkalve ligger ned timer/døgn). Kalven har behov for kontakt med koen. Koen har et stort behov for at slikke sin nyfødte kalv (Edwards og Broom, 1982). Koens slikken af kalven stimulerer dens sanser og bevægeapparat til hurtigt at komme i gang, og kalvens patten har en positiv virkning på efterbyrdens afgang (Edwards, 1982). Koens høje motivation for at slikke den nyfødte kalv medfører stress, hvis hun kan se og høre kalven, men er forhindret i at nå den (Michanek, 1994). Cross suckling vil sige, at en kalv patter en ko, som ikke er dens moder. Det optræder relativt hyppigt i fælles kælvningsbokse, navnlig hos 1. kalvskøer. Herved øges risikoen for, at den nyfødte kalv ikke får tilstrækkeligt med råmælk (Michanek, 1994). Etableres bindingen mellem ko og kalv i første levedøgn gennem visuel og fysisk kontakt, vil en afbrydelse efter 4-5 dage være mere belastende for koen end for kalven (Krohn, Jonasen & Munksgaard, 1990). I første leveuge patter kalven dagligt koen 5-8 gange (Krohn og Madsen, 1985). I første leveuge optager kalve sjældent fast føde (Swanson og Harris, 1958). Sundhed Kalven fødes uden antistoffer mod infektionssygdomme. Antistofferne findes i koens råmælk. Kalven er derfor helt afhængig af en hurtig optagelse af råmælk efter fødslen, navnlig da tarmvæggen kun er passabel for råmælkens antistoffer i kalvens første levedøgn (Blom & Jensen, 1996). Kalvens modstandskraft kan påvirkes af følgende forhold: Kalvens fysiske kontakt med koen de første døgn har en positiv indflydelse på tarmens absorption af antistoffer fra mælken (Selman et al., 1971a og 1971b) At kalven går sammen med koen er ingen garanti for, at kalven får råmælk inden for de første 6 timer, specielt ikke hos nervøse køer samt køer med lavthængende yver (Edwards, 1982; Selman et al., 1970; Broom, 1983) Service- og observationsområder Indretning af bokse 75

8 Kapitel 7 Bedst immunitet opnås, når ko og kalv går sammen de første døgn efter fødslen, og når den første råmælk samtidig tildeles manuelt (f.eks. sutteflaske) inden for 6 timer (Blom et al., 1984). Andre forhold Følgende praktiske forhold skal tilgodeses: Uanset bokstype skal der kunne strøes med halm. Spåner og savsmuld anbefales ikke til kælvningsbokse Kælvningsbokse skal være let tilgængelig for enhver form for fødselshjælp Ved placering af kælvningsbokse skal der tages hensyn til bedst mulig opsyn Kælvningsbokse må ikke benyttes til syge eller tilskadekomne dyr af hensyn til smittefaren Der skal være adgang til håndvask og støvlevask i umiddelbar nærhed af kælvningsboksen. 7.8 Litteratur Kilder Blom, J.Y & Jensen, A.M Sundhed og sygdom hos kvæg. Blom, J.Y., Thysen, I., Østergaard, V. & Møller, F Kalvens sundhed og tilvækst i relation til staldklima, jern- og immunstatus samt sygdomsbehandling Beret. fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 108 pp. Broom, D.M Cow-calf and sow-piglet behaviour in relation to colostrum ingestion. Ann. Rech. Vet. 14 (4), Edwards, S.A Factors affecting the time to first suckling in dairy calves. Anim. Prod. 34: Edwards, S.A. & Broom, D.M Behavioural interactions of dairy cows with their newborn calves and the effects of parity. Anim. Behav. 30: Krohn, C.C. & Madsen, K Undersøgelser vedrørende ko-kalv samspil. Medd. nr. 586 fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Krohn, C.C., Jonasen, B. & Munksgaard, L Undersøgelser vedr. ko-kalv samspil Beret. fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Michanek, P Transfer of Colostral Immunoglobulin to Newborn Dairy Calves. JBT Report 90, Lund. Selman, I.E., McEwan, A.D. & Fisher, E.W. 1971a. Absorption of immune Lactoglobulin by Newborn Dairy Calves. Res. Vet. Sci. 12: Selman, I.E., McEwan, A.D. & Fisher, E.W. 1971b. Studies on Dairy Calves Allowed to Suckle their Dams at Fixed Times post partum. Res. vet. Sci. 12: 1-6. Selman, I.E., McEwan, A.D. & Fisher, E.W Studies on natural suckling in cattle during the first eight hours post partum II. Behavioural studies (calves). Anim. Behav. 18, Swanson, E.W. & Harris, J.D Development of rumination in the young calf. J. Dairy Sci. 41:

9 Service- og observationsområder Litteratur 77

10 Kapitel 8 Kalve og ungkvæg Kvæg fra fødsel til 6 måneder kaldes kalve. Handyr fra 6 måneder til slagtning eller indtil de bliver brugt i avl kaldes tyre. Handyr anvendt i avlen kaldes avlstyre. Hundyr fra 6 måneder til kælvning kaldes kvier. Hundyr, der har kælvet, kaldes køer. Ungkvæg er en samlet betegnelse for han- og hundyr fra 6 måneder til slagt eller kælvning. Nogle opstaldningsformer er mest velegnede til kalve og andre til ungkvæg, mens andre igen udmærket kan benyttes i hele opdrætsperioden. Kalve kan opstaldes enkeltvis eller i fællesbokse med strøede hvilearealer. Ungkvæg kan opstaldes i fællesbokse med strøede hvilearealer eller i sengebåsestalde. Efter råmælksperioden bør kalve indsættes i fællesbokse. De må højst gå enkeltvis indtil 8 ugers alderen. Kalve skal kunne se og røre andre kalve, hvilket vil sige, at enkeltbokse skal have åbne eller delvis åbne sider, og at enkelthytter skal have løbegårde med åbne sider, som skal placeres op mod hinanden. Kalve må ikke permanent bindes. 8.1 Enkeltopstaldede dyr Enkeltboks Definition Rektangulær boks med plads til én kalv og med strøelsesmåtte i hele arealet, se figur 8.1. Mælk og vand tildeles i pattespand eller eventuelt i en skål uden for frontlågen. Kraftfoder tildeles i en skål og hø i høhæk. Anbefalinger Enkeltboks anbefales til kalve den første uge og eventuelt indtil 8 ugers alderen. Mål I tabel 8.1. er der mål på enkeltbokse. Af hensyn til kalvenes behov for at kunne røre sig bør boksene have det anbefalede boksareal. Adskillelse Skillevægge skal være åbne eller delvis åbne med en tremmeafstand på 8-10 centimeter. For at lette udmugning er lukkede sider på de nederste ca. 20 centimeter en fordel. Kalve skal ifølge EU-direktivet have mulighed for at se og røre andre kalve. Figur 8.1. Enkeltbokse til kalve. Forværk For at hindre at kalvene under foderoptagelsen stikker forbenene ud gennem forværket, bør den nederste del være lukket (op til skåle/spande). Forværket forsynes med åbninger, som kalven kan få hovedet ud igennem for at drikke og æde. Bund Boksens bund skal udformes således, at ajle bortledes. Fast gulv med fald mod Tabel 8.1. Mål på enkeltbokse til kalve. Legemsvægt, kg Under 60 Over 60 Anbefalet boksareal, m 2 1,70 2,00 Boksareal, min., m 2 1,20 1,40 Bokslængde, min., m 1,20 1,40 Boksbredde, min., m 1,00 1,00 Højde bokssider, min., m 1,00 1,10 78

11 Kalve og ungkvæg Tabel 8.2. Mål vedrørende æde- og drikkeplads i enkeltbokse. Enkeltopstaldede dyr Legemsvægt, kg Under 60 Over 60 Bredde af ædeåbning, m 0,19 0,20 Højde af ædeåbning, m 0,28 0,30 Min. rumfang af foderskåle, l 6,0 6,0 Højde over bund til skålens overkant, m 0,45 0,50 Højde over bund til patte- eller narresut, m 0,70 0,80 Højde over bund til bund af høhæk, maks., m 0,80 0,90 en afløbsrende placeret under foder- og drikkeskåle anbefales. Et hævet gulv i forhold til fodergangen giver gode muligheder for tilsyn. En hævet ekstra bund anbefales ikke, fordi det er vanskeligt at opretholde en tilfredsstillende hygiejne under bunden, ligesom fordampning af ammoniak øges og forårsager dårlig luft i stalden. Boksene skal være velstrøede. Foderskåle, pattespande og høhæk Tabel 8.2 angiver mål vedrørende ædeog drikkeplads i enkeltbokse. Mælkefoder fra pattespand må foretrækkes frem for fra skål. I begge tilfælde er en god hygiejne vigtig. Pattespande skal være aftagelige og lette at rengøre. Der bør monteres en narresut i boksen, hvor mælk tildeles i en skål. Foderskåle skal være syrebestandige og bør have næsten lodrette sider. Skålene skal være aftagelige af hensyn til rengøring. Vand Frisk drikkevand tildeles minimum to gange daglig i pattespand eller skål. Drikkeventil anbefales ikke. Hvor kalve skal gå i enkeltbokse mere end en uge efter fødslen, bør der være en høhæk over skillevæggen mellem to bokse Enkelt-kalvehytte Definition Hytte med strøelsesmåtte og med løbegård til en kalv, se figur 8.2. Kraftfoder og hø tildeles inde i hytten eller ude i løbegården. Mælkefoder og vand tildeles i pattespand eller i skåle i løbegården. Anbefalinger Kalvehytte med tilhørende løbegård anbefales til kalve under 8 uger. Løbegård Figur 8.2. Kalvehytter. 79

12 Kapitel 8 er nødvendig, for at de enkeltopstaldede kalve kan se og røre andre kalve. Tabel 8.3. Mål på enkelt-kalvehytter og tilhø rende løbegårde. Mål I tabel 8.3 er der vist minimumsmål på hytte og løbegård til én kalv. Adskillelse / materiale Kalvehytten bør have en lys farve for at undgå meget høje temperaturer inde i hytten om sommeren. Der bør være en justerbar ventilationsåbning. Løbegårdens sider skal være åbne, f.eks. med lodrette tremmer, så kalven kan se og røre andre kalve. Bund Kalvehytter kan placeres på tæt bund (f.eks. beton eller asfalt), hvorfra væske ledes til ajle/gødningsbeholder, eller de kan placeres på veldrænet jord eller græs og skal så flyttes mindst hver anden måned. Hytterne skal være velstrøede. Foderskåle, pattespande og høhæk indrettes som nævnt for enkeltboks (8.1.1). Kraftfoder og hø skal være beskyttet mod nedbør Båse Definition I en bås fikseres dyret af et bindsel om halsen. Båsen tjener både som hvile- og ædeplads, se figur 8.3. Båsebund af beton eller lignende med minimum 2% fald bagud. På båsebunden benyttes strøelse oven på en pålagt måtte/madras eller direkte på betonen. Foder tildeles i Legemsvægt, kg Under 60 Over 60 Hytte Anbefalet areal, m 2 1,70 2,00 Areal, min., m 2 1,20 1,40 Længde, min., m 1,20 1,40 Bredde, min., m 1,00 1,00 Lofthøjde, min., m* 1,40 1,40 Løbegård Areal, min., m 2 1,20 1,20 Længde, min., m 1,20 1,20 Bredde, min., m 1,00 1,00 Højde, min., m 1,10 1,10 * Plads til at en person kan komme ind. en krybbe foran båsen og vand i en drikkekop. Anbefalinger Permanent opstaldning af ungkvæg i båse anbefales ikke. Kortvarig opbinding af kvier kan være hensigtsmæssig for at vænne dem til håndtering og opbinding. Mål Anbefalede bredde og længde på båse til ungkvæg fremgår af tabel 8.4. Adskillelse Der skal være en skillebøjle mellem hvert dyr i mindst halvdelen af båselængden. Figur 8.3. Båse til ungkvæg. 80

13 Kalve og ungkvæg Tabel 8.4. Mål på båse til ungkvæg. Fællesopstaldede dyr Legemsvægt, kg Båsebredde, min., m 0,80 0,85 0,90 1,00 1,10 1,15 Båselængde, min., m 1,25 1,30 1,40 1,55 1,70 1,75 Bindsel Bindslet bør give dyrene størst mulig frihed til at kunne stå og ligge naturligt samt foretage hudpleje. Glidestangbindsel (figur 9.28 i kapitel 9) er mest hensigtsmæssig. Krybbe Krybben udformes mest hensigtsmæssig med en forkant, så dyrene ikke kan skubbe foderet uden for rækkevidde. Krybbebunden bør ikke være mere end centimeter bred afhængig af dyrenes størrelse, og den placeres minimum 5 centimeter, helst 15 centimeter over båsebunden. Krybbens bagkant bør være minimum 15 centimeter over krybbebunden, og den faste del maks. 20 centimeter over båsebunden, hvorfor krybbekantens øverste del med fordel kan bestå af et elastisk materiale. Bund I båse bør der foretrækkes tæt bund med en blød lejebelægning og strøelse. Til tyre bør der være afløb bagtil i båsen gennem en rist eller et spaltegulv. Stålriste i båsebundens bagerste del anbefales ikke. Båsens bund bør have minimum 2% fald bagud. Båse skal holdes tørre og være velstrøede. Drikkevand Anbefalinger for drikkevandstildeling, udformning af drikkekopper og placering af drikkekopper, se kapitel Fællesopstaldede dyr Bortset fra tidligere nævnte undtagelser bør kalve og ungkvæg opstaldes i fællesbokse. Fællesboksenes hvileareal kan være: Strøelseslag, som udskiftes med mindre end 3 måneders mellemrum Dybstrøelse, som udskiftes med over 3 måneders mellemrum Sengebåse, hvor hvert dyr har en afgrænset liggeplads. Der skelnes mellem følgende arealer i fællesbokse: Boksareal = hele det areal, som dyrene har til rådighed i boksen Hvileareal = det areal, hvor underlaget er velegnet til hvile, eksklusive trapper/ramper. Mål Anbefalede mål på de enkelte bokstyper fremgår at tabellerne i de pågældende afsnit. De anførte boksarealer er nødvendige for at opfylde dyrenes behov for motion, for plads til undvigelser og etable ring af tilstrækkelige individualafstande. De anførte minimum hvilearealer skal være egnede til at ligge på, hvilket betyder, at areal af f.eks. ramper, trapper eller fugtige arealer ikke indgår. Hvor hvert dyr har sin egen afgrænsede liggeplads som i sengebåse, kan hvilearealerne være mindre. Se kapitel De anbefalede mål på hvilearealer til fællesopstaldede dyr er baseret på forsøg med op til 12 dyr pr. boks. Adgangsforhold Der bør altid være gode adgangsforhold til hver fællesboks, således mennesker og dyr kan komme sikkert og nemt ind i og ud fra boksen. En låge ud mod Figur 8.4. Fællesboks med et strøelseslag i hele boksen. 81

14 Kapitel 8 Tabel 8.5. Mål på fællesboks med strøelse i hele boksen og fælleshytter uden løbegård. Legemsvægt, kg Und Over 500 Boksareal, min., m 2 /dyr 1,5 1,8 2,2 2,6 3,2 3,8 4,4 5,0 Højde af bokssider, min., m* 1,1 1,2 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 * = Højden måles fra overkant af strøelsesmåtte. en inspektions- og drivgang bag ved en boksrække er en god løsning. Alternativt kan der være en låge ud mod foderbordet, men der må ikke være glatte krybber eller krybbekanter, som skal passeres. Indsættelsesstrategi og holdstørrelse Kalve kan indsættes/samles i hold efter to principper: Kontinuerlig indsættelse eller holddrift (alt ind alt ud). Fordele og ulemper ved de to indsættelsesprincipper: Se opstilling nedenfor. Holddrift anbefales af hensyn til kalvenes sundhed og trivsel og af hensyn til arbejdsforhold Homogene hold anbefales. I heterogene hold, vil de mindste kalve ofte blive klemt og dermed vokse langsommere og trives ringere. I øvrigt er der langt flere syge kalve i store grupper end i små grupper (Pedersen, 2004; Svensson & Liberg, 2004). I teorien bør alle kalve i et hold være lige tunge, for eksempel født samme dag. I praksis kan man lade holdstørrelsen afhænge af, hvor stor aldersspredning man vil acceptere. Anbefaling for spædekalve: Maksimalt to ugers aldersforskel helst mindre og maksimalt seks til otte kalve pr. hold (Pedersen, 2004). Der kan være op til 100 kg vægtforskel på gruppeopstaldede kalve over seks måneder Fællesboks med et strøelseslag eller dybstrøelse Definition Fællesbokse, hvor minimum dyrenes hvileareal er med et strøelseslag eller dybstrøelse. Bund Bunden skal kunne modstå påvirkninger fra dyr samt de anvendte redskaber og maskiner. Den skal desuden være vanskelig gennemtrængelig for fugt og være forsynet med et hensigtsmæssigt afløbssystem Strøelse i hele boksen Definition En boks med et strøelseslag eller dybstrøelse i hele boksarealet, se figur 8.4. Foder placeres på et hævet foderbord eller i en højderegulerbar krybbe. Anbefalinger Anbefales til kalve. Fra 4 måneder skal de have klovpleje efter behov på grund af manglende klov slid. Mål Ved strøelse i hele boksen er hvilearealet lig med boksarealet, se mål i tabel 8.5. Vedrørende indretning af ædeområde se kapitel 8.3. Fordele Ulemper Kontinuerlig Enkeltbokse tømmes løbende; der er ikke behov for så mange bokse, som ved holddrift. Fællesboksen tømmes sjældent/aldrig; derved ophobes smitte i boksen. Det er svært at praktisere god hygiejne ved kontinuerlig indsættelse. Ofte stor alders/vægt forskel (heterogene hold). De store kalve smitter altid de små kalve. Holddrift Flytning af kalve er let at sætte i system. Boksen kan renses, vaskes og udtørres regelmæssigt, når den tømmes for kalve; mindre smittetryk. Kræver enten små hold eller at der fødes mange kalve på kort tid for at danne homogene hold. Kræver flere staldpladser end ved kontinuerlig indsættelse. 82

15 Kalve og ungkvæg Tabel 8.6. Mål på fællesboks med kort, ustrøet ædeplads. Fællesopstaldede dyr Legemsvægt fra kg Und Over 500 Boksareal, min., m 2 /dyr 1,7 1,9 2,3 2,7 3,4 4,2 4,8 5,4 Strøet areal, min., m 2 /dyr 1,4 1,6 1,9 2,2 2,7 3,3 3,8 4,3 Længde af kort ædeplads, min., m 1,00 1,10 1,20 1,30 1,40 1,55 1,65 1,75 Højde af bokssider, min., m* 1,1 1,2 1,3 Bredde af trappetrin, m 0,40-0,50 Højde af trappetrin, m 0,15-0,20 Højde af nederste trin, m** 0,30-0,60 * = Højden måles fra overkant af strøelsesmåtte. ** = Disse mål er samtidig maksimal niveauforskel mellem hvile- og ædeplads i bokse med et strøelseslag Strøet hvileareal og kort, ustrøet ædeplads Definition En boks med et strøelseslag eller dybstrøelse i hvilearealet. Dyrene står på en kort, hævet ædeplads og æder fra et foderbord, se figur 8.5. Der er adgang mellem hvileareal og ædeplads i hele boksbredden. Ved et strøelseslag i hvilearealet er der et trin op, mens der ved dybstrøelse er en trappe med flere trin. Anbefalinger Anbefales til kalve og ungkvæg. Anbefales kun til løbekvier, når der samtidig indrettes en insemineringsboks, se afsnit Insemineringsboks. Anbefales kun til kælvekvier, hvis de får hvileareal med dybstrøelse som køer. Mål Tabel 8.6 angiver mål på fællesboks med kort, ustrøet ædeplads. Vedrørende indretning af ædeområde se afsnit Strøet hvileareal og lang, ustrøet ædeplads Definition En boks, hvor der er et strøelseslag eller dybstrøelse i hvilearealet. Dyrene står på en lang, hævet ædeplads og æder fra et foderbord, se figur 8.6. Adgangen fra ædeplads til hvileareal er normalt kun i en del af boksbredden, men kan Figur 8.5. Fællesboks med kort, ustrøet ædeplads og strøet hvileareal. 83

16 Kapitel 8 Tabel 8.7. Mål på fællesboks med lang, ustrøet ædeplads. Legemsvægt, kg Und Over 500 Boksareal, min., m 2 /dyr 1,7 1,9 2,4 2,9 3,7 4,4 5,2 5,6 Strøet areal,min., m 2 /dyr 1,2 1,4 1,7 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Højde af bokssider, min., m* 1,1 1,2 1,3 Længde af lang ædeplads, min.,m 1,6 1,8 2,0 2,2 2,4 2,6 2,8 3,0 Bredde af passage mellem hvileareal og ædeplads,min., m** 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,8 Bredde af trappetrin, m 0,40-0,50 Højde af trappetrin, m 0,15-0,20 Højde af nederste trin, m*** 0,30-0,60 * = Højden måles fra overkant af strøelsemåtte. ** = Gælder for bokse med indtil 12 dyr. I større bokse anbefales flere eller bredere passager. *** = Disse mål er samtidig maksimal niveauforskel mellem hvileareal og ædeplads i bokse med et strøelseslag. være i hele bredden. Ved et strøelseslag i hvilearealet er der et trin op, mens der ved dybstrøelse er en trappe med flere trin. Anbefalinger Anbefales til tyre og kvier over 6 måneder. Anbefales kun til kælvekvier, hvis de får hvileareal med dybstrøelse som køer. Mål Mål på hvileareal, boksareal og højde af bokssider fremgår af tabel 8.7. Vedrørende indretning af ædeområde se kapitel Trædeudmugning Definition En boks, hvor hvilearealet består af en strøelsesmåtte på et skrånende gulv. Dyrenes færden bevirker udskridning fra strøelsesmåtten til en lang ædeplads, hvorfra gødningen skrabes bort. Anbefalinger Trædeudmugning anbefales ikke, fordi det er vanskeligt at få strøelsesmåtten til at skride tilstrækkeligt samtidig med, at krav til hvileareal og strøelsesforbrug tilgodeses. Figur 8.6. Fællesboks med lang, ustrøet ædeplads og dybstrøelse i hvilearealet. 84

17 Fælleshytte med strøelse i hele arealet Definition En hytte, evt. med løbegård, hvor dyrene opholder sig permanent, og hvor der er et strøelseslag eller dybstrøelse i hele hyttearealet, se figur 8.7. Foder placeres i en krybbe, som i forbindelse med dybstrøelse skal kunne højdereguleres. Anbefalinger Anbefales til kalve. Fra 4 måneder skal kalvene have klovpleje efter behov på grund af manglende klovslid. Mål Ved strøelse i hele boksen er det strøede areal lig med boksarealet, svarende til målene i tabel 8.5 (fællesboks med strøelse). Vedrørende indretning af ædeområde se afsnit 8.3. Bund Bunden skal kunne modstå påvirkninger fra dyr og de anvendte redskaber og maskiner. Under velfungerende dybstrøelsesmåtter kan bunden bestå af stabilgrus eller lignende Læskur med fri adgang til udearealer Definition Et fritstående, eventuelt flytbar læskur, hvor der er et strøelseslag eller dybstrøelse i hele arealet, se figur 8.8. Dyrene har fri adgang til en løbegård eller en græsmark. Foder placeres i et udendørs trug eller lignende. Kalve og ungkvæg Fællesopstaldede dyr Figur 8.7. Fælleshytte til kalve og ungkvæg. Figur 8.8. Læskur til kalve og ungkvæg. 85

18 Kapitel 8 Tabel 8.8. Mål på læskure. Legemsvægt, kg Und Over 500 Areal af læskur, min., m 2 /dyr 1,2 1,4 1,7 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Bredde af indgang til læskur, min., m* 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,8 * = Gælder for skure med indtil 15 dyr. I større skure bør der være flere eller bredere indgange. Tabel 8.9 Mål på sengebåse til kalve og ungkvæg. Legemsvægt, kg Over 600 Bredde 1), minimum, meter 0,55 0,60 0,70 0,85 0,95 1,10 1,20 Totallængde (for række mod væg), 1,50 1,60 1,70 1,95 2,15 2,40 2,60 minimum, +/-0,05 meter Totallængde (for række mod række) 1,40 1,50 1,60 1,80 2,00 2,25 2,45 2), minimum, +/- 0,05 meter Nederste frontrør, højde over leje:- Enten minimum, meter Eller maksimum, meter Lastrem, reb eller lign., 0,55 0,05 0,45 0,60 0,05 0,55 0,65 0,05 0,60 0,75 0,05 0,65 0,85 0,05 0,70 0,95 0,10 0,75 1,00 0,10 0,80 højde over leje, meter Brystplanke fra bagkant 3) 4 ), +/- 0,05 m 1,25 1,30 1,40 1,55 1,60 1,65 1,75 Brystplanke, højde, maksimum, m 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 Nakkebom fra bagkant 4) 5 ), +/- 0,05 m 1,20 1,25 1,35 1,50 1,55 1,60 1,70 Nakkebom højde 6), +/- 0,05 meter 0,60 0,70 0,80 0,95 1,05 1,10 1,15 Fald på sengebåseleje, +/- 1 % 5 Lejets højde over gulv i gangareal 7), +/- 0,05 meter 0,15-0,25 1) = I sengebåse mod lukket sideadskillelse skal bredden øges med 10 %. 2) = Forudsætter to rækker mod hinanden uden generende adskillelse. 3) = Er nødvendig ved sengebåse uden frontrør. 4) = Nakkebom og brystplanke kan med fordel være regulerbar 5) = Afstand er frimål og måles vandret. 6) = Afstanden er frimål, måles lodret fra overkant lejemateriale (f.eks. madras) til nakkebom. 7) = Angiver højde på leget over gulv inklusive eventuel madras. Anbefalinger Anbefales til kalve og kvier. Alle dyr skal under vinterforhold kunne ligge ned i skuret samtidig. Mål Mål på læskure fremgår af tabel 8.8. Vedrørende indretning af ædeområde se afsnit 8.3. Bund Under velfungerende dybstrøelsesmåtter kan bunden bestå af stabilgrus eller lignende Sengebåse Definition Hvilearealet er en sengebås, gangarealer og ædeplads har fast gulv eller spalter. Foder tildeles på et foderbord. Anbefalinger Anbefales til tyre og kvier over et halvt år. Sengebåse er især velegnede til kælvekvier, som skal gå i en stald med sengebåse eller eventuelt i en bindestald som køer. Størrelsen på sengebåse bør altid passe til dyrenes størrelse, hvilket gør staldsystemet mindre fleksibelt. Sengebåsene skal være bløde og eftergivende. 86

19 Figurene 9.1 til og med figur 9.6 i kapitel 9 viser principperne i indretning af sengebåse. Mål Tabel 8.9 viser anbefalede mål på sengebåse til kalve og ungkvæg. Sengeadskillelse Sengebøjlen skal slutte mindst 0,20 meter fra båsekanten for at undgå, at ungdyr, der færdes på baggangen, pådrager sig skader. En sengebåserække bør afsluttes med en tæt skillevæg/plade ud mod tværgange for at beskytte mod træk og gødningsstænk. For at give ungkvæget tilstrækkelig friplads op mod væggen, øges båsebredden med 10% i forhold til de øvrige båse. Figur med ophængt sengebøjle, inspiration figur 9.1. Bagkant Kanten mellem sengebås og gang skal være så høj (0,15-0,25 meter), at ungdyret ikke vil bakke ind i båsen. Denne højde medvirker til, at ungdyret vil lægge sig helt oppe i båsen og træk ke halen med sig op i sengebåsen fri af gødning og urin i gangarealet. Forøgelsen af bagkanten op over lejeniveau kan ikke anbefales. Sengebåsen Båse med madrasser/måtter og halmmadrasser skal strøs dagligt med ca. 0,3 kg strøelse/dag, så de er rene og tørre. Snittet halm med en længde på 3-5 centimeter, kan med fordel anvendes som strøelsesmateriale. Savsmuld og spåner kan kun anbefales som strøelse, hvis det er splint frit og stammer fra ovntørret træ. Båse med sand skal jævnes dagligt, og der skal suppleres med nyt sand jævnligt. Båse med sand eller halmmåtte skal holdes jævne med en stigning fremefter. Stigning bagud i båsen kan forhindre ungdyret i at rejse sig naturligt. Gangarealer Alle gangarealer skal være skridsikre. Gangarealer kan være forsynet med spaltegulv eller fast gulv. Gangareal og ædeplads udgør tilsammen det område, dyrene har til rådighed for motion. Gangbredder fremgår af tabel Gangbredderne har til formål at give dyrene så meget plads, at de kan passere hinanden og at begrænse deres aggressioner, sammen stød og unormal adfærd. Gange bør som udgangspunkt ikke ende blindt. Kan blinde gange ikke undgås, skal målene i tabel 8.10 overholdes. Gulvene skal holdes rene og tørre. For eksempel skrabes af hensyn til klovsundhed og hygiejne. Klovene kan ikke tåle at være fugtige hele tiden. Hvis klovene er konstant fugtige af gødning og urin, kan forskellige bakterier og svampe trænge ind og forårsage in- Kalve og ungkvæg Fællesopstaldede dyr Tabel 8.10 Minimum bredde på ædeareal og gangbredder. Legemsvægt, kg Over 600 Foderbord væg, meter 1,75 2,00 2,35 2,70 2,95 3,20 3,40 Foderbord - 1 rk. sengebåse 1), m 1,75 2,00 2,35 2,70 2,95 3,20 3,20 Foderbord - 2 rk. sengebåse 1), m 2,15 2,35 2,75 3,10 3,40 3,40 3,40 Foderbord - 3 rk. sengebåse 1), m 2,25 2,50 2,95 3,30 3,65 3,80 4,00 Sengebåse - sengebåse 2), m 1,20 1,30 1,45 1,65 2,10 2,40 2,60 Sengebåse væg, m 1,20 1,30 1,45 1,65 2,10 2,40 2,60 Tværgange, meter 1,10 1,20 1,40 1,70 1,90 2,20 2,40 Tværgange med drikkeplads inkl. 1,65 1,80 2,10 2,55 2,85 3,30 3,60 vandkar 3), m Bredde på gange der ender blindt, m 1,35 1,50 1,75 2,00 2,20 2,35 2,40 1) Antallet af sengebåserækker henviser til antal på hver side af foderbord. En stald med to rækker på den ene side og tre rækker på den anden side af foderbord tolkes ikke som en 5-rækket sengebåsestald. 2) Gælder for en til tre rækker sengebåse. 3) Gælder også for tværgang med kvægbørste. Hvis der er både drikkekar og kvægbørste i samme tværgang, skal tværgangen være yderligere én sengebåsebredde bredere. 87

20 Kapitel 8 fektion og dermed forskellige klovsygdomme. Rene gange giver rene dyr og rene sengebåse. Principskitser af fire forskelligt indrettede sengestalde fremgår af figur 9.17 i kapitel 9. Antallet af senge i et staldafsnit til ungkvæg skal tilpasses besætningsstørrelsen og kælvningsintervallet. Det er meget vigtigt, at sengebåse og ungkvæg passer sammen i størrelse. Dette kan opfyldes ved at flytte dyr tit. Der bør maksimalt være styk ungkvæg pr. staldafsnit. Der bør være en tværgang for hver 20 sengebåse i række. Vedrørende højde af adskillelser mellem staldafsnit se højde af bokssider i tabel 8.5. Vedrørende indretning af ædeområde se afsnit 8.3. Figur 8.9. Ædeplads i fællesbokse Fællesboks med spaltegulv Definition Fællesboks med spaltegulv i hele boksarealet. Anbefalinger Fællesboks med spaltegulv anbefales ikke på grund af problemer med dyre- Figur 8.10 Insemineringsboks til sengebåsestald. 88

21 nes velfærd, adfærd, sundhed og produktion Insemineringsboks En god overvågning kræver, at man kommer ind blandt dyrene uden for fodringstiden. Staldindretningen kræver derfor, at det er let for personale og andre at komme ind til dyrene. Dette løses ved at placere rigeligt med små låger eller mandehuller i forværket. Mandehuller bør være med tværpind for at hindre, at dyrene kan komme til at sidde fast. Passage fra boks til boks bør ikke ske over foderbordet på grund af gødningsbåret smitte. Figur 8.10 viser eksempler på insemineringsboks til sengebåsestald, og figur 8.11 viser en insemineringsboks til fællesboks med kort ædeplads. 8.3 Ædeplads i fællesbokse Definition Ædepladsen består af et område til dyrene at stå på under foderoptagelsen, et forværk til at adskille dyr og foder samt en krybbe/foderbord, hvor foderet optages fra, se figur 8.9 og Grovfoder og kraftfoder Anbefalinger Til restriktiv fodring anbefales én ædeplads pr. dyr eller foderautomater til det/ de restriktive fodermidler. Ved ad libitum fodring maks. tre dyr pr. ædeplads. Forsøg har vist, at der kan være fem slagtekalve om en kraftfoderautomat med én ædeplads. Erfaring fra praksis tyder imidlertid på, at en kraftfoderautomat godt kan betjene slagte-kalve. Ved større grupper (>12 slagtekalve) bør der være to adskilte ædepladser. Mål Ædepladsens indretning skal tillade dyrene at nå alt foderet fra deres naturlige ædestilling uden behov for at presse hårdt mod inventaret. Indretningen må ikke give dyrene skader. I tabel 8.11 vises mål for ædepladsen. Gulv på ædepladsen Et skridsikkert gulv af beton eller lignende på ædepladsen er en fordel for dyrene, så de vænnes til at stå på et hårdt underlag og får nogen slid på klo- Kalve og ungkvæg Ædeplads i fællesbokse Figur 8.11 Insemineringsboks til fællesboks med kort ædeplads. 89

22 Kapitel 8 Tabel Plads og mål på ædeplads. Legemsvægt fra, kg Und Over 500 Krybbebagkant, højde over ædeplads niv., m 0,4 0,4 0,45 0,45 0,5 0,5 0,55 0,55 Ædepladsbredde, +/- 0,05 m 0,3 0,3 0,35 0,4 0,5 0,55 0,6 0,65 Krybbebundhøjde over ædepladsniv., min., m 0,15 Krybbebredde, maks., m 0,4 0,4 0,45 0,5 0,55 0,55 0,6 0,6 Bredde af syrefast krybbeoverflade, min., m 0,5 0,55 0,6 0,65 0,7 0,75 0,8 0,85 Øverste rør i forværket over ædeplads, min. m 1,1 1,2 1,3 1,4 Rumfang af krybbe, min., l Æderepos højde, maks., m 0,10 Æderepos bredde, min., m 0,40 Mål på sengebåse og gang til kalve og ungkvæg anbefalet i litteraturen. Mål på sengebåse til kalve og ungkvæg, hollandske anbefalinger. Vægt, kg Bredde, meter Længde, meter 100 0,60 1, ,67 1, ,73 1, ,80 1, ,88 mod væg: 1,98 mod seng: 1, ,00-1,10 mod væg: 2,20 mod seng: 2,10 Kilde: Anonym, Mål på sengebåse til kalve og ungkvæg, amerikanske anbefalinger. Vægt, kg Bredde, meter Længde, meter 150 0,75 1, ,75 1, ,95 1,70-1, ,07 1, ,07 1,98 Kilde: Anonym, Mål på gangbredder, hollandske anbefalinger Ædeplads 1,75 1,95 2,05 2,20 2,45 2,75 Gang imellem 2 rækker senge ,75 1,95 2,00 Kilde: Anonym,

23 vene. På korte ædeplads er foretrækkes tæt gulv med fald mod et strøet areal. På lange ædepladser kan der være spaltegulv eller tæt gulv med fald mod et ajleafløb. Spaltegulve kan have tæt gulv op mod foderbordet i indtil 0,5 meters bredde med fald mod spaltegulvet. Forværk Et forværk skal give dyrene let adgang til foderet samtidig med, at dyr og foder er tilstrækkeligt adskilt, så foderet ikke forurenes eller spildes. Forværket består nederst af en tæt krybbebagkant. Herover kan en højdejusterbar nakkebom være den enkleste adskillelse mellem dyr og foder. Nakkebommen skal placeres over krybben i en vinkel på 20 o i forhold til lodret fra overside på krybbebagkanten for at undgå trykninger i nakken, se figur 8.9 og Forværkslåger med fanggitter placeres ligeledes i en vinkel på 20 o. Forværkslåger giver dyrene mindre mulighed for at genere hinanden end ved nakkebom, men der er større risiko for, at de kommer i klemme i forværket. Forværkslåger skal også monteres i en vinkel på 20 grader i forhold til lodret. Alternativt kan skrågitterlåger eller fanggitter anvendes. Forværkslåger med fanggitre skal være konstrueret således, at hvis et dyr falder, mens det står i forværket, skal fanggitret kunne udløses, så dyret kan få hovedet ud for neden. Krybbe Krybben bør udformes med en krybbeforkant, så dyrene ikke kan skubbe foderet uden for rækkevidde. I bokse med dybstrøelse på ædepladsen benyttes højdejusterbare krybber. Under foderoptagelsen skal dyrene altid stå lavere end krybbebunden. Stråfoder tildeles i krybbe eller i høhække (se tabel 8.2) Mælkefoder Mælkefoder bør fortrinsvis tildeles gennem en sut, enten fra en pattespand (se afsnit 8.1.1) eller fra en mælkefodringsautomat. Anbefalinger Mælk bør tildeles via en sut. Tildeles mælken i en spand/skål, kan det anbefales at opsætte en narresut, så kalven kan få dækket sit suttebehov. Mælkefodringsautomat En mælkefodringsautomat består af en automat, som blander mælkepulver og vand og en drikkestation, hvor kalven står beskyttet, når den drikker mælken af en sut. De fleste mælkeautomater kan også tildele sødmælk. Kalve og ungkvæg Ædeplads i fællesbokse Figur 8.12 Ædeplads i fællesbokse. 91