nr. 08 okt 2010 udgivet af HØreforeningen Et bedre liv med skrivetolk ungdom: Ofre og krigere Klar dig selv i usa

Transkript

1 nr. 08 okt 2010 udgivet af HØreforeningen Et bedre liv med skrivetolk ungdom: Ofre og krigere Klar dig selv i usa

2 Lider du af TinniTus? At have høretab kan være temmelig ressourcekrævende. Blot det at lytte kræver en stor indsats, og træthed eller udmattelse, koncentrationsproblemer og stress følger ofte med et høretab. Undersøgelser har vist, at stress er meget mere almindeligt hos mennesker med høretab end hos normalthørende. En ret stor del af de mennesker, der har høretab, er også ramt af tinnitus, og er derfor dobbelt belastede. Ikke blot skal de anstrenge sig for at høre, de bruger også en masse energi på at forsøge at ignorerer den konstante lyd i deres ører. Effekten af dette kan være ret alvorlig eller endog invaliderende, med forstyrrelse af søvn, familierelationer og arbejdsevne til følge. Dette kan igen medføre stress, irritabilitet, mangel på koncentration og lav livskvalitet. De stress-relaterede konsekvenser ved høretab og tinnitus har motiveret Widex til at lave en særlig funktion til afslapning og koncentration. Denne funktion kaldes Zen og er indeholdt i de nyeste høreapparatmodeller fra Widex. Du kan bestille yderligere dokumentation og information om Zen-programmets gavnlige indvirkning på tinnitus samt om Widex høreapparater på eller på

3 4 Uden skrivetolke kunne Hans Nielsen ikke fortsætte sit aktive liv Leder Af SørEN DALMArk, LANDSforMAND Tag tolk med I dette nummer af Hørelsen er der fokus på tolkning for mennesker med høreproblemer. Tolkning i form at tegntolk eller skrivetolk har været muligt en del år, men først fra 1. januar i år er der blevet en lovsikret ret til social tolkning. Det vil sige at man har mulighed for at bestille tolk til begivenheder i fritiden. Det er meget tilfredsstillende, for livet skal ikke kun leves gennem arbejde og uddannelse, men også gennem det sociale fællesskab som fritidsinteresser og familiebegivenheder er. Tilbage er nu kun at turde. Når jeg er til arrangementer i lokalafdelingerne, ser jeg, hvor mange der har glæde af, at al tale samtidig bliver skrevet på det store lærred ved hjælp af skrivetolkene. Lang flere end de, som har ladet sig registrere som tolkebruger, kigger med på teksten, samtidig med at talen forgår. Det er helt naturligt, og det er jo det samme, som når vi ønsker tekstning på tv-programmerne. Selv om man har høreapparat, og der er teleslynge i lokalet, så er det ikke altid nok, især når man også har skelneproblemer. I forsamlinger er det naturligt med en stor skærm, da der jo er flere brugere, men som alenebruger til en privat begivenhed, kan man nøjes med en lille skærm foran sig. Det er ikke alle, der har turde at prøve den form, da det kan virke lidt overvældende, og man let kan komme i centrum i starten. MEN det skal være min opfordring at forsøge. Når først man er i gang, oplever man, hvor meget mere man er med i fællesskabet, i stedet for at tage tidligt hjem, når talen omkring én mere bliver til støj end til glæde. Indhold 04 Tema: skrivetolkning 06 Vi gør en forskel 14 Et godt liv med masser af teknik 16 Hørescreening af ældre 18 Ungdomslejr! 24 Mio. uden høreapparat i USA 27 Lyden i det kongelige kapel 18 Ungdomslejr: ofre og krigere Hvert nummer: 34 Teknikken 36 Mellem medlemmer 39 Aktiviteter og adresser 24 klar dig selv i USA Redaktion: kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, hoerelsen@hoereforeningen.dk, Tlf.: , fax: , Teksttelefon: Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ) Aktivitetsoversigt: Mette Byrgesen Layout: Scanad Tryk: Scanprint a/s Annoncer: Dansk Mediaforsyning: Deadline for november-nr: Annoncer: , Aktiviteter: Oplag: ISSN forsidefoto: Alex Tran Blandede Kilder Produktgruppe fra velforvaltede skove og andre kontrollerede kilder Cert no. SW-COC Forrest Stewardship Council Tryksag

4 SkrIVEToLkE Uden skrivetolke kunne jeg ikke leve et aktivt og udadvendt liv. De to Dorter er min livline, siger Hans Nielsen om samarbejdet med skrivetolkene Dorte Banke og Dorte Pamperin(th). 4 HøReLsen Nr. 08 oktober 2010

5 SkrIVEToLkE UDEN SkrIVEToLkE kunne HANS NIELSEN IkkE fortsætte SIT AkTIVE LIV I ældrerådet og I DE MANgE frivillige foreninger. SkrIVEToLkENE DorTE PAMPErIN og DorTE BANkE Er NEMLIg To PAr UUNDVærLIgE LEVENDEgJorTE ører. " Dorte'rne" Er min livline Af LISBETH kristine CEDrAy foto ALEx TrAN klik-klik siger Dorte Pamperins hurtige fingre på tastaturet, der er forbundet til den grønne skærm, som Hans Nielsen skæver til, når han modtager et spørgsmål fra journalisten og fotografen. Alle ord omkring det runde bord i den hyggelige odenseanske stue fanges på skrift og formidles til Hans Nielsen. og de forsvinder lige så hurtigt igen, når han har læst dem. Intet gemmes i computeren den er udelukkende et vidnesbyrd om den samtale, der foregår lige nu og her. Med skrivetolke ved min side fanger jeg alt, hvad der bliver sagt, bogstaveligt talt ALT. Jeg har prøvet teleslynger, mikrofoner og mundaflæsning til alle de møder, jeg går til, men der går kludder i det. Da Dorterne kom ind i mit liv, ja, så kunne jeg igen være med til alt det, jeg laver. for fuld skrue. og ikke på sidelinjen, for der passer jeg alligevel ikke ind, siger Hans Nielsen, 74. Hans Nielsen har altid været et aktivt menneske tidligere tillidsmand for smedene på Lindø Værftet og i 23 år kirketjener i Bolbro kirke, indtil pensionsalderen stod for døren. Da kunne han endelig fuldt og helt hellige sig det frivillige arbejde, der før kun fyldte fritiden. Nu er dagene besat af møder i både ældrerådet, de mange foreninger og netværk, hvor han er alt fra handyman til formand. Men hvis ikke de to skrivetolke kunne ledsage ham, ja, så var der ingen møder eller foreningsliv for Hans Nielsen. Jeg bruger skrivetolke rigtigt meget. Da min hørelse begyndte at svigte mere og mere, så jeg skrivetolkene arbejde til møder i Høreforeningen og de fortalte mig, at jeg også kunne gøre brug af dem. og jeg blev forbløffet over, at jeg ikke selv skulle betale. Så det var bare om at søge. først fik jeg kun bevilget syv timer årligt. Det forslog jo som en skrædder et vist varmt sted men da jeg ankede til Det Sociale Ankenævn, ja, så var der hjælp at få. og jeg er så glad, så glad for dem. og anbefaler det til alle, for med skrivetolke kan man alt det, man kunne, før hørelsen blev dårlig. De hører det hele. også det, jeg måske ikke skulle have hørt. En dag til et møde læser jeg pludselig sætningen Er han ikke lidt langsomt opfattende. Den var til mig. og det var ikke sagt i sjov. og det var heller ikke meningen, at jeg skulle høre den. Men det gjorde Dorte rne. og derfor røg den lige op i hovedet på mig via skærmen. Endnu kan jeg høre, hvis jeg sidder ansigt til ansigt med et menneske. Men på et tidspunkt bliver skrivetolk osse nødvendig for mig hos fx lægen. og der vil jeg ikke tøve et sekund med at tage Dorte rne med selv om det bliver mere privat. De har jo tavshedspligt, og for mig er det eneste vigtige at kunne høre, hvad der bliver sagt. Det kan jeg kun med skrivetolk i store forsamlinger, som er det, der fylder mit liv. Til private fester bruger jeg dem nu ikke, for helt ærligt, så spændende er en tale til konfirmanden heller ikke, siger Hans Nielsen med en hjertelig latter. Hans Nielsen præsenterer altid sine skrivetolke til møder som sine ører og understreger, at man skal skåne dem i deres pauser og ikke forstyrre dem, mens de arbejder. Samtidig får jeg tit en albue i siden, hvis ikke jeg kigger på skærmen og i stedet kigger rundt på damerne. og sådan er det. Vi har lært hinanden at kende, og jeg skulle lære deres forkortelser at kende, og de skulle lære mig, at det er vigtigt, at mine øjne hænger på den skærm. Ellers kommer albuen. Men det er nu en blid albue fra mine uundværlige Dorter, siger Hans Nielsen. HøReLsen Nr. 08 oktober

6 SkrIVEToLkE vi gør en forskel Af LISBETH kristine CEDrAy foto ALEx TrAN AT VærE EN fri fugl og AT VærE På I EkSTrEM grad TIL- TrækkEr DorTE PAMPErIN og DorTE BANkE. også SELV om ToLkEJoBBET ByDEr På BåDE DrAMATISkE, SårBArE og TrISTE opgaver Under interviewet med Hans Nielsen formidler de to skrivetolke Dorte Pamperin og Dorte Banke samtlige ord, der kommer ud af journalistens og fotografens mund. også alle øh erne og latteren. Latter er et Smiley-tegn. Deres opgave er at lytte, forstå, bearbejde og få en samtale ud i fingrene og ned på tastaturet. De sammenfatter virkeligheden uden at miste meningen. og det foregår med raketfart. Jeg føler, vi gør en forskel for et menneske lige her og nu. og vi er på, når vi er på. Der er kontant afregning. Det tænder mig, siger Dorte Pamperin, der er uddannet korrespondent og har en fortid som korrespondent. Hun blev tiltrukket af det frie og nuancerede liv som skrivetolk og af kun at kende sit arbejdsliv en uge af gangen. og som vigtigste ingrediens: at gøre en forskel. og det er nok et af de få jobs, hvor der ikke ligger tusinde mail og venter, når vi kommer fra ferie. Vi arbejder i nuet. Det er fantastisk, siger hun. Hendes kollega Dorte Banke nikker. Hun har samme baggrund som korrespondent. Arbejdet er færdigt, når det er færdigt. Men vi oplever et virvar af ked-af-det-hed, når vi er skrivetolke for en patient, der får en dødsdom hos lægen. De dage er tunge at komme hjem. Eller hvis vi har fået en viden til en tolkning og sidder et andet sted og kan høre, at de har fået samme emne helt galt i halsen. og fordi vi har 100% tavshedspligt, kan vi ikke blande os. Dorte Pamperin indskyder: Eller hvis nogen taler grimt om vores brugere, og de hårde ord bliver slynget op på skærmen til brugeren. Men sådan er det, vi hverken cencurerer eller sorterer. Vi skriver alt, hvad der bliver sagt. Til gengæld er det væk, når det er af skærmen. Mange beder os om et referat, men vi gemmer intet. og desuden ville det aldrig give mening at bruge, hvad vi skriver som referat, fordi det talte sprog ofte er usammenhængende. De to tolke skiftes hvert kvarter til at skrive at fange samtaler i et rum kræver utrolig skarp koncentration. Den tolk, der ikke er ved tastaturet sidder lige så fordybet i samtalen, hvis kollegaen kommer i tvivl. Hvis vi tolker en forelæsning med mange fx latinske ord, bruger vi hinanden meget som støtte og backup til forståelsen. Vi har arbejdet sammen i tre år og vi går jo næsten i mental symbiose, når vi arbejder. Alt andet er lukket ude. for at illustrere den ekstremt høje grad af koncentration og fordybelse skrivetolkene gennemgår når de tolker, fortæller Dorte Banke om den dag, hun var ved at falde ned af stolen: Jeg var så koncentreret, at jeg simpelthen glemte at trække vejret. Trods sorger og høj koncentration i timevis samt risiko for at glemme at trække vejret, så erklærer begge Dorte rne, at deres job er drømmejobbet og at det er valgt ud fra behovet for at være en fri fugl, de mange nuancer i opgaverne og for det vigtigste: at gøre en forskel. At være skrivetolk er for Dorte Pamperin og Dorte Banke en livsstil og et arbejde med mening. 6 HøReLsen Nr. 08 oktober 2010

7 SkrIVEToLkE Hvad kan man få Tolk Til? Tolkning gives til aktiviteter, der er nødvendige for at deltage i samfundslivet samt ved sociale aktiviteter. Der ydes tidsubegrænset tolkning til aktiviteter, der er nødvendige for, at personer med hørehandicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere. Justits Advokatbistand: generel rådgivning, i forbindelse med konkrete retssager, formøder til retsmøder. Civile sager: Møde i retten, indkaldelse som værge, forklaring for retten, bisidder fogedsager: Møder vedrørende gæld og gældssanering, bisidder. Skiftesager: Møder vedrørende dødsfald, bodeling, arv, møde med notar, bisidder. Erhvervelse og generhvervelse af kørekort: Teoriundervisning, køretimer, glatbanekørsel, førstehjælpskurser, alkoholkurser, bilsyn. folkekirken samt godkendte og anerkendte trossamfund Borgerrettede religiøse handlinger: Barnedåb, konfirmation, bryllup, begravelse, gudstjeneste, konfirmationsforberedelse og andre tilsvarende religiøse handlinger, indsættelse af præst. Menighedsrådsarbejde: Deltagelse i menihedsrådsmøder, deltagelse i ansættelsessamtaler og andre udvalgsmøder. sundhed (når der ydes offentligt tilskud til ydelsen) Læge, speciallæge m.m.: konsultation hos læge, konsultation hos speciallæge (bl.a. psykiater), konsultation hos øjenlæge og Statens øjenklinik, konsultation hos vagtlæ- gen, screening, ultralydsscanning og røntgen, som foregår hos privat praktiserende speciallæge, tandbehandling, psykolog, tilskudsberettiget konsultation hos psykolog, tilskudsberettiget deltagelse i gruppeterapi, fysioterapi m.m., tilskudsberettiget behandling hos fysioterapeut, tilskudsberettiget behandling hos kiropraktor, samtale med hjemmesygeplejerske, tilskudsberettiget behandling hos fodterapeut. Kommunale sundhedstilbud (efter sundhedsloven) konsultation hos skolelæge og skoletandpleje (samt omsorgstandpleje), tandregulering, deltagelse i rygeafvænningskurser, vejledning hos diætist, deltagelse i informationsmøder og kurser omkring egen sygdom som led i patientuddannelseskursus (hospital offentlig), pårørendes deltagelse i informationsmøder og kurser omkring sygdom som led i patientuddannelseskursus (hospital offentlig), deltagelse i ryg- og svømmehold? når det sker som led i et genoptræningsforløb, behandling for misbrug når det ydes efter sundhedsloven, deltagelse i mødregruppe. Undervisning Skole- og fritidsordning (privat og offentlig): Besøg på skoler og fritidshjem før optagelse, barns 1. skoledag, støtteberettigede uddannelser, information og vejledning før studiestart, fvu, AVU, danskuddannelse til voksne udlændinge. sociale aktiviteter Aktiviteter i dagtilbud, deltagelse i forældrearrangerede aktiviteter i dagtilbud, besøg i daginstitution før optagelse, deltagelse i bestyrelsesmøde i dagtilbud og forældrerådsarbejde, deltagelse i legestueaktiviteter, skole- og fritidsordning (privat og offentlig), deltagelse i forældrearrangerede aktiviteter på skoler og fritidshjem, forældrekonsultationer, som ikke dækkes via anden lovgivning, møder i handicaporganisationer, politiske arrangementer, deltagelse i politiske arrangementer og møder, grundejer- og beboerforeninger, møder og generalforsamling, rådgivning hos bank, pensionskasse m.m., rådgivning og vejledning hos bank, rådgivning og vejledning i pensionskasse, rådgivning og vejledning i forsikringsselskab, rådgivning og vejledning hos kreditforeninger, rådgivning og vejledning hos revisor. Oplysning og information Information om brug af tolk, tolkebrugerdage, tolkebrugerkursus. tolkning af brugsvejledning, ansøgningsskema mm.. møder, arrangeret af offentlige myndigheder, offentlige borgermøder, foredrag, konferencer og fyraftensmøder, kursus- og vejledningstilbud til døvblinde, visumansøgning på ambassade/konsulat, syn af lejlighed, synsprøve hos optiker, bedemand, interview (TV, aviser, blade m.v.). Tolk på jobbet Mange med høreproblemer bruger enormt mange ressourcer på at klare sig på jobbet. En tolk kan spare noget af den energi. Ifølge Lov om kompensation til arbejdsaktive borgere med funktionsnedsættelse har du mulighed for gratis tolk til: Personalemøder, instruktion i nye arbejdsopgaver, telefonmøder, kurser i og uden for arbejdstiden, efter- og videreuddannelse. Man får bevillingen gennem en jobkonsulent på kommunens jobcenter. Har man svært ved at kontakte dem, kan Høreforeningens Tolkeformidling hjælpe. Man kan også få tolk til møde i fagforning og A-kasse, vejledningsmøder, jobsøgningskurser, sager vedr. arbejdsskader og fyringer og klubmøder på arbejdspladsen. HøReLsen Nr. 08 oktober

8 SkrIVEToLkE Høreforeningens tolkeformidling: Vi Hjælper Dig hele vejen Af IrENE SCHArBAU foto TINIE w. rasmussen HørEforENINgEN HAr UDDANNET SkrIVEToLkE I 25 år. gennem ToLkEforMIDLINgEN kan DU få HJæLP TIL AT få DET HELE MED Kontakt til tolkeformidlingen Det er som sagt gratis for dig at få en tolk. Hvis du har fået lyst til at prøve en skrivetolk, kan du kontakte Høreforeningens Tolkeformidling. Du skal have oplysninger klar om dato, sted, tidspunkt, længde og arrangementets art. Tolkeformidlingen: Tolkeformidlere Lisbeth Helgogaard og Ulla Monrad, telefon: , Teksttelefon: , Telefax: tolkeformidling@hoereforeningen.dk Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag HøReLsen Nr. 08 oktober 2010 Hvis du har svært ved at følge med, når flere taler sammen, har du mulighed for at få tolk. Høreforeningens Tolkeformidling har i årtier formidlet skrivetolke til mennesker med høreproblemer. Mange tror ikke, de hører dårligt nok til at få en tolk. Det møder vi tit. Man skal godkendes, men det er ikke noget problem. Har du behov for tolk, hjælper vi dig hele vejen. Det kan godt være, du hører fint, når I taler to sammen, men i store forsamlinger har du problemer. Så kan du få tolk, forklarer Ulla roslef Monrad fra Høreforeningens tolkeformidling. Når man får en skrivetolk herfra, skal man ikke selv betale. Det gør myndighederne alt efter hvad man skal til. Vi hjælper brugerne og guider dem igennem. Vi har et godt samarbejde med Den Nationale Tolkemyndighed, som gør meget for at bevillingerne går igennem, forklarer Ulla. for nogle er det en stor overvindelse at tage tolke med ud til møder. Så har man jo ligesom erkendt, at man har store høreproblemer. Det er en hurtel, som man skal over. Men vi oplever dagligt, hvor glade for er for at få det hele med. De melder sig til nye møder, fordi det gik så godt med skrivetolken. Vi har i dag mange garvede tolkebrugere, som bestiller lige som når de skal til frisøren det er naturligt for dem at bestille tolk, når de skal noget. Så det er en træningssag, siger Ulla roslef Monrad. God kvalitet Høreforeningen to tolkeformidlere Ulla roslef Monrad og Lisbeth Helgogaard står for at booke tolkene, som de har aftaler med over hele Danmark. Alle tolkene er freelancere, så der skal forespørges på hver eneste tolkeopgave. Vi ved, de er professionelle, fordi vi selv har uddannet dem. Det seneste hold blev uddannet i Vi synes også, at vi har gavn af, at Tolkeformidlingen ligger i en organisation, som har med hørehæmmede at gøre, fordi vi får viden og i højere grad kan slå på at folk skal have lige muligheder for at følge med, siger tolkeformidlerne.

9 SkrIVEToLkE Den nationale Tolkemyndighed (Dntm) Dntm er en ny myndighed, der bevilliger tolk til hørehandicappede til sociale aktiviteter, og erstatter dermed Det Sociale Tolkeprojekt, som lukkede 1. januar 2010, fordi ordningen om tolk til sociale arrangementer blev gjort permanent. LæS MErE På DNTM.Dk Ulla Monrad og Lisbeth Helgogaard sidder klar til at hjælpe dig med en skrivetolk nye regler fra Socialministeriet BETyDEr UDVIDET for et par år siden fik Tolkeformidlingen nyt bookingsystem, som gør det lettere at planlægge opgaverne. for de er mange: Tolkene er med til personlige møder med f.eks læge eller i store forsamlinger, hvor der holdes taler. De følges oftest to og to, fordi man ikke kan holde koncentrationen i tolkningen i mere end ca. 15 minutter ad gangen. Høreforeningen har også udviklet et nyt tolkeprogram, som gør muligt at lægge forkortelser og hele tekster ind. Det giver højere kvalitet og hurtighed, og brugerne kan bestemme de farver, de gerne vil se på, forklarer Ulla roslef Monrad. Hun oplever ofte, at en tolkebruger beder om at få den samme tolk igen. Tolken lærer dig jo at kende og det forløb, du f.eks. har hos lægen. Vi gør meget ud af at sammensætte de rette tolke og brugere vi kender dem og ved, hvem der fungerer godt sammen, da det er vigtigt, at man har en god kemi, når man går ud sammen, siger hun. ADgANg TIL ToLkNINg fra 1. AUgUST I år. De nye regler betyder, at døve og hørehæmmede tolkebrugere får ubegrænset mulighed for at få en tolk, når de udfører frivilligt arbejde. Desuden får de bedre muligheder for tolkning, når de deltager i fritidsaktiviteter, eller hvis de deltager i et handicappolitisk arrangement i udlandet. Hovedpunkterne i de nye regler er: Ubegrænset tolk til udførelse af frivilligt arbejde. Arbejdet skal være frivilligt, ulønnet og ikke rettet mod familie eller venner af tolkebrugeren. Der afsættes en ansøgningspulje på 3 millioner kroner til deltagelse i en fritidsaktivitet i en hel sæson i en frivillig forening, der udbyder fritidsaktiviteter. Der afsættes en ansøgningspulje på 1 million kroner til deltagelse i handicappolitiske aktiviteter i udlandet. Puljen dækker løn til tolk samt rejseudgifter. Den sociale Tolkning Ud over retten til at få tids-ubegrænset tolk med til vigtige møder, er det også muligt at få tolk med til de mere hyggelige arrangementer i livet. I forhold til tidligere er muligheden for at få tolk til sociale arrangementer blevet begrænset voldsomt, da ordningen blev permanent. Nu har man som godkendt tolkebruger en timebank. Timebanken er på syv timer for døve og hørehæmmede. I 2010 er timebanken som et forsøg på fjorten timer for alle døvblinde. Du kan f.eks. bruge timebanken til familiefester, barnedåb, fødselsdag, bryllup eller jubilæum mindesamvær efter begravelse messer og udstillinger museumsrundvisning behandlinger hos en alternativ behandler sportsbegivenheder Du disponerer selv over timebanken. Timebanken følger kalenderåret. Der kan ikke overføres timer mellem kalenderår. Du kan fortsat vælge at bestille tolk hos den tolkeformidler, du plejer at bruge til sociale aktiviteter. Din tolkeformidler sørger så for at ansøge Dntm om en bevilling. Vigtigt: Til møder i Høreforeningens lokalafdelinger skal der være en godkendt tolkebruger, for at man kan få skrivetolke til møderne. Men denne type arrangement dræner ikke timerne i den enkeltes timebank, da der er ubegrænset tolkning til handicappolitiske arrangementer.. Ikke alle lokalafdelinger bruger i dag skrivetolk til deres arrangemetner, men det vil være en styrke. Det er en opvisning for medlemmerne i fordelene ved at bruge skrivetolk, når tolkene er med ved medlemsmøderne, siger Ulla Monrad fra Høreforeningens Tolkeformidling. HøReLsen Nr. 08 oktober

10 SUNDHED Diabetikere bør TjEkkE hørelsen Af BENNy LAUrIDSEN HøJE MæNgDEr Af SUkkEr I BLoDET kan PåVIrkE HørELSEN NEgATIVT. DeRfOR bør DiAbeTiKeRe LøbenDe få TJeKKeT DeRes HøReLse for risikoen for HørENEDSæTTELSE Er DoBBELT Så STor END for folk UDEN SUkkErSygE Hørelsen kan tage skade af mange ting alder, støj og genetik f.eks.. Det ved de fleste. Men de færreste ved, at diabetes også kan påvirke hørelsen negativt. Det er rigtigt. Der er ikke megen forskning indenfor sammenhængen mellem diabetes og hørelse. Det er en sammenhæng, der er noget overset i forhold til de andre følgesygdomme, som diabetes kan medføre som f.eks. skader lyt til dit hjerte Et sundt hjerte og velfungerende arterier og blodårer har også en positiv indvirkning på hørelsen. 10 HøReLsen Nr. 08 oktober 2010 Dobbelt så stor risiko for høretab blandt diabetikere I USA har National Institute of Health deres modstykke til vores Sundhedsstyrelsen lavet en undersøgelse af sammenhængen mellem diabetes og høreskader. Den er blevet offentliggjort i Annals of Internal Medicine i 2008, og bygger på data fra høreprøver på over deltagere. resultaterne viste, at folk med diabetes har mere end dobbelt så stor risiko for et høretab end ikke-diabetikere. 68 procent af de testede diabetikere havde høretab i de højere frekvensområder i en eller anden størrelsesorden. på synet og nyrer, der sætter ud. En af årsagerne til den manglende fokus kan være da det er mange ældre, der lider af diabetes at årsagen til deres høretab antages at skyldes alderen. Det siger Malene Bagger, forskningschef hos Diabetesforeningen, som forklarer påvirkningen sådan her: for højt blodsukker kan medføre, at forskelligt væv og forskellige nervebaner rundt om i kroppen forsukres. Der sker en slags karamellisering, som væv og nervebaner ikke kan holde til. Problemet med de høje mængder af blodsukker bliver til kronisk diabetes, når kroppen ikke længere kan producere eller bruge hormonet insulin på den rigtige måde hvilket i værste fald kan være dødeligt. På verdensplan anslåes det, at 286 mio. lever med en diagnosticeret diabetes, mens vi i Danmark har cirka diagnosticerede sukkersygepatienter svarende til små fem procent af befolkningen. I Diabetesforeningen vurderer man, at der er omkring u-diagnosticerede diabetikere. Mangel på keratin I undersøgelsen vurderes det, årsagen bag disse høretab er, at den høje mængde sukker i blodet skader nerver, væv og blodkar i det indre øre. Det medfører typisk høretab i de høje frekvensområder, som med success kan behandles med høreapparater jo tidligere, jo bedre. Et andet medicinsk problem, der kan reducere hørelsen hos diabetikere, er et protein kaldet keratin. Det danner et beskyttende lag i ørekanalen, som gør det muligt for ørevoksen at bevæge sig ud gennem ørekanalen, samtidig med det beskytter mod overstimulering af vævet, der danner ørekanalen. Har diabetikeren en unormal eller manglende produktion af keratin-proteinet kan det føre til høreproblemer. Både Diabetesforeningen og Høreforeningen opfordrer til, at du, hvis du har diabetes, nævner det over for både din ørelæge og den læge, der har med din behandling af diabetes at gøre. Den lille, snegleformede og væskefyldte cochlea, vi har siddende i hvert af vore indre ører er uhyre vigtig for vores hørelse, da den oversætter lyde til nerveimpulser, som sendes til hjernen. Sker der noget med de små blodkar i cochlea f.eks. en nedbrydende hjerte-kar-sygdom kan det medføre, at de relevante nerver i værste fald bliver døve. Sammenhængen fremgår af flere undersøgelser, der dokumenterer, at folk med hjerte-kar-sygdomme gennemsnitlig har en 54 procent større risiko for at have skadede cochlea og dermed høretab end folk uden hjertekarsygdomme. yderligere fremgår det, at næsten 80 procent af de, der har haft en blodprop i hjertet, også har fået skader på hørelsen. Slutkonklusionen bliver, at så må vi forhindre blodpropper i hjertet og hjerte-karsygdomme. Det er der syv gode trin til: bliv mere aktiv, spis bedre, tab dig, stop med at ryge, få styr på cholesterol-tallet og blodtrykket, og reducer mængden af blodsukker. bela

11 SUNDHED CoChlEa har eget forsvar Cochlea i det indre øre har dets helt eget stress-forsvars-system, der på mange måder er et spejlbillede af kroppens forsvarssystem, som reagerer på pludseligt opståede farer ved enten af flygte eller gå i kamp-tilstand. reesearchere fra Turfts University nær Bosten, Massachutts har for første gang påvist det hormonlignende signal-system i det indre øre. Signalsystemet definerer individets grundlæggende hørefølsomhed og hjælper med at beskytte mod støjrelateret høretab. Den nuværende teori om hørebeskyttelse er, at signaler fra cochlea når frem til hjernen og returnerer igen. Denne teori virker under nogle omstændigheder vi ved f.eks. at den kræver moderat- til høj-intense lyde for at fungere. Vores undersøgelse viser, at et hidtil uopdaget signalsystem, som er involveret i støjrelaterede høretab, eksisterer helt på egen hånd inde i øret. Det opererer på basis af lav-intens støj typisk for vores hverdagsmiljø der ikke er så højt som førnævnte vej til hjernen, forklarer Doug Vetter, PhD fra Turfts. Cochleas eget forsvarssystem formodes at gå i gang, når cochlea føler sig stresset over en pludselig høj støjkilde. Så ændres den måde, som cellerne i det indre øre reagerer på, så der skabes en forsvars-beredthed mod en gentagelse af den høje støjkilde. Trods det, må vi stadig advare mod høje lyd-belastninger, for heller ikke cochleas eget forsvarssystem kan modvirke høreskader forårsaget af unødig lang udsættelse for støj. Vitamintilskud beskytter mod høretab på grund af støj En bestemt cocktail af vitaminer kan forhindre, at forsøgsdyr får høreskader, når de udsættes for støj. Det skaber også begrundet håb om, at det samme kan være tilfældet for mennesker. Tilskuddene i de to undersøgelser består af antioxidanter nærmere bestemt beta carotene og C- og E-vitaminer samt mineralet magnesium. Når forsøgsdyrene fik tilskuddene inden udsættelse for støj, så virkede det både i forhold til støjudsættelse over længere tid og i forhold til en pludselig udsættelse for en høj lyd. Det tiltalende ved denne vitamin-cocktail er, at tidligere studier af mennesker, inklusiv de der viser succes ved brug af tilskuddene i forhold til at beskytte sundhed i øjnene, alle har vist, at tilskud med disse bestemte vitaminer er sikkert at bruge over lang tid, siger Le Prell, associeret professor ved University of florida i USA. Amigo ren lyd i klasseværelset Selv om du har mange seje venner i skolen, så vil Amigo være den sejeste ven, fordi den har et cool udseende, er holdbar og har den bedste lyd. I Danmark yder vi 3 års garanti på Amigo, fordi den er konstrueret, så den kan tåle at blive tabt, eller at man spilder en kop kaffe ud over systemet. Unge med nedsat hørelse har brug for et FM-system i klassen men også i fritiden. De små Amigo-modtagere viser om systemet fungerer og om du er på den rigtige kanal. Alt sammen noget der gør systemet mere brugervenligt og giver en lettere og tryggere hverdag. Oticons nye FM-system Amigo byder på større sikkerhed, fleksibilitet, holdbarhed, samt den reneste lyd man hidtil har kendt til. Ingen forstyrrende støj fra f.eks. ventilatorer eller computere. Vil du vide mere: HøReLsen Nr. 08 oktober

12 kort NyT Arvelighed ved TinniTus Kampagne mod Ifølge en ny videnskabelig undersøgelse fra det norske sundhedsministerium har genetiske faktorer arvelighed en langt mindre betydning end forventet hos tinnitusramte. Denne første store undersøgelse blandt nordmænd over 18 år viser, at kun 11 procent af tinnitustilfældene skyldes arvelige, genetiske faktorer, mens miljømæssige faktorer var årsag til de 89 procent af tilfældene. Sådan en lav grad af arvelighed er overraskende fordi, de fleste andre sygdomme, vi har studeret hovedsagtligt har skyldtes arvelige faktorer. og ved tinnitus havde vi inden regnet med, at arvelighed og miljømæssige faktorer hver især ville være skyld i omkring halvdelen af tilfældene, siger dr. Ellen kvested fra afdelingen for mental sundhed i Sundhedsministeriet. Hun fortsætter: Vores undersøgelse viser dog ikke noget om, hvorvidt generne ér vigtige i forhold til visse former for tinnitus, der kan have en høj grad af arvelighed. Det eneste, vi kan sige, er, at vi ikke bør bruge resurcer på at finde specifikke gener, der koder for tinnitus på det generelle niveau. Undersøgelsen Low heritability of tinnitus blev for nylig offentliggjort i Archives of Tolaryngology Head and Neck surgery. Alt for mange unge ødelægger deres hørelse ved at lytte til høj musik. Det skal der gøres noget ved, mener Ida Institute. Med en video på you Tube og en stak printselv-kort har de startet en kampagne mod mp3-skader. Ida Institutes kampagne er inspireret af Deborah Von Habsburg, audiologiprofessor ved University of Tennessee, der arbejdede for Ida Institute i sommeren Mens hun tog bussen i københavn, lagde hun mærke til en ung mand, der hørte meget høj musik i sin ipod. Da hun ikke kunne dansk, tegnede Dr. Von Habsburg en tegning af beskadigede hårceller på en notesblok og gav det til ham. Efter at have set tegningen, fjernede den unge mand sine høretelefoner. Da vi hørte om hendes oplevelse næste dag over frokosten, slog det mig, at vi alle sammen ser og hører de unge mennesker, der lytter til høj musik men vi henvender os aldrig til dem, siger Lise Lotte Bundesen, leder af Ida Instituttet. gennem vores partnerskab med audiologer og universiteter i vores netværk, forsøger vi at inspirere til en græsrodskampagne, der kan gøre disse unge mennesker lidt klogere. Alle kan deltage ved at printe kortet ud og give det til dem, der hører høj musik i toget eller bussen. Man kan også videresende linket til videoen. Vi ser store muligheder for, at dette lille projekt kan udvikle sig til et større pædagogisk projekt, udtaler Lise Lotte Bundesen. "Vi håber, at unge mennesker synes, at vores budskab er enkelt og tiltalende. Kurser om hørelse og høreapparater for professionelle We help ideas meet the real world delta.dk 12 HøReLsen Nr. 08 oktober 2010 mp3-skader bedre hørelse med mindre støj Cochlear Implantater (CI) og høreapparater er små forstærkere til folk med høreproblemer. Men uheldigvis forstærker de ikke blot de ønskede lyde de forstærker også f.eks. baggrundsstøj. Et nyt program, kaldet Clearcall, har set lyset på universitetet i Tel Aviv i Israel, og det forventer man sig meget af. Det nye program kan nemlig filtrere uønsket baggrundsstøj væk, så f.eks. almindelig tale bliver nemmere at opfange for brugeren af høreapparat eller cochlear implantatet. Professor Miriam furst-yust har undersøgt effekten af Clearcall på en række mennesker, der blot har tyve procent af hørelsen tilbage. Hos dem konstaterede hun op til 50 procent bedre tale-genkendelse. folk med høreskader har et reelt problem med at forstå tale. Deres apparater er nyttige i stille rum, men stiger baggrundsstøjen, bliver apparaterne mindre nyttige. Vores algoritme hjælper med at filtrere unødvendig støj fra, så de bedre kan forstå hvad venner og familie siger, forklarer professoren. Den nye patenterede software er i øjeblikket ved at blive udviklet, så den uden besvær også kan bruges i allerede fungerende høreapparater og CI. Vi har udviklet en matematisk model af øret, som viser hvordan, talegenkendelse fungerer. Matematikken er kompliceret, men forenklet sagt, så renser vi den lydmæssige information før, den når frem til hjernen. Vi fjerner noget af informationen baggrundsstøjen så den hørebesværedes hjerne nemmere kan bearbejde det resterende lydbillede, siger professor Miriam furst-yust. obs TV2 regioner tekster fra 1. oktober begynder TV2s regioner at tekste deres nyhedsudsendelser kl Det er en del af public-service forpligtelsen. Læs mere i næste nummer af HørELSEN.

13 AT LEVE MED HørEProBLEMEr ET udadvendt liv med masser Af HjælpemiDler Af JoUrNALIST MErETE rømer ENgEL foto CHrISTIAN grønne HøReLsen Nr. 08 oktober

14 AT LEVE MED HørEProBLEMEr ET udadvendt liv med masser Af HjælpemiDler HJørDIS MIkkELSEN fylder 83 LIgE om LIDT. HUN TAgEr IMoD AL DEN TEkNIk, DEr gør DET LETTErE AT HørE og VærE SAMMEN MED ANDrE MENNESkEr. Når det ringer på dørklokken kan Hjørdis godt blive i tvivl om, hvorvidt det nu er en af hendes telefoner eller netop dørklokken, der bimler. Jeg har fået ekstra lyd på både fastnettelefonen og dørklokken, så nu hører jeg dem. Jeg har bare svært ved at skelne den ene lyd fra den anden, så jeg farer indimellem lidt rundt, inden jeg får åbnet døren, ler Hjørdis Mikkelsen. Indenfor stråler både forårssolen og hyggen en i møde. Her er udsigt til tennisbanerne på genforeningspladsen i københavns nordvestkvarter, kaffe på kanden og gang i et orange hækletøj. Det er lidt vanskeligt, men jeg tror det kan blive en dejlig vest, siger Hjørdis. Hun hækler og strikker ellers mest til rumænien, men det her er er altså til hende selv. Hjørdis Mikkelsen er både bedstemor til 3 og oldemor til 5, og derudover er hun bedsteog oldemor for sin venindes familie, som ikke længere har den gamle generation. Det er dejligt at have kontakt til alle de unge og deres børn. De mindste, som ikke taler rent, har jeg lidt svært ved helt at forstå, men det hjælper, når de bliver lidt ældre, smiler Hjørdis. Høreapparater der duer Men det er langt fra børne- og oldebørn der fylder al hendes tid. Hjørdis kan lide at være sammen med mennesker. Derfor er hun flittig bruger af de forskellige kirkers sociale arrangementer. Hun går både i to strikkeklubber og et sangkor en gang om ugen alt sammen arrangeret af kirker og derfor også gratis. og i kirke hver søndag må hun også. Det var faktisk til den ugentlige gudstjeneste, at det for 7-8 år siden blev klart for Hjørdis, at hun måtte se at få anskaffet sig nogle høreapparater. Vi fik en præst, der ligesom gik ned i tonefald i slutningen af sætningerne. Så jeg hørte aldrig slutningen, og det er jo ofte der pointen kommer, ler Hjørdis. Hun fik først nogle høreapparater med prop, men det duede ikke, når hun havde dem begge i. Jeg følte mig helt lukket ude fra verden, så jeg brugte kun det ene, og det var jo lidt fjollet, siger hun. Men hun gav ikke sådan op. Man bliver nødt til at sige til, ellers får man ikke noget, og så går man glip af en masse spændende oplevelser, siger Hjørdis. Hun sagde altså til og fik nogle andre apparater, som har meget lidt inde i øret og ellers sidder bagved. De skulle jo kunne tilsluttes teleslynge fx i kirken. Det var jeg klar over. og det der er bag øret er så småt. Det lægger man slet ikke mærke til. Jeg er så glad for dem, at jeg nogle gange glemmer, at jeg har dem på og er på vej i seng med dem, siger Hjørdis. Andre nyttige hjælpemidler Med tiden har Hjørdis fået flere hjælpemidler udover høreapparaterne. Hun er vældig glad for dem, fordi de alle sammen gør det lettere både at kommunikere med andre og at holde sig orienteret og underholdt fx gennem fjernsynet. Denne her lille sorte med to dele er en Conversor fra Phonic Ear. Den er jeg mægtig glad for, siger Hjørdis. Hun bruger Conversoren så snart hun er til en sammenkomst eller et arrangement, hvor der er over 4-5 mennesker. Så tager jeg den ene del om halsen, lægger den anden på bordet i den ende, hvor jeg vil følge med og indstiller mine høreapparater på telespole. På den måde får jeg talen direkte ind i ørerne og slipper for en masse baggrundsstøj, forklarer Hjørdis. og der er flere hjælpemidler at vise frem. Hjørdis løfter en pude i sofaen. Under den gemmer sig en helt flad pude, og fra den går en teleslynge-leding langs væggen over til fjernsynet. Man ser det overhovedet ikke, men det betyder, at jeg ikke behøver genere naboerne 14 HøReLsen Nr. 08 oktober 2010

15 AT LEVE MED HørEProBLEMEr ved at skrue højt op for lyden, siger Hjørdis. Hun går nu og overvejer, om man ikke også kan bruge teleslynge til radioen. Jeg hører meget klassisk musik på P2 om formiddagen, men det behøver ikke være så højt, og de fleste naboer er på arbejde på det tidspunkt. Men senere på dagen når jeg hører radioavisen, må jeg ofte skrue ret højt op, smiler Hjørdis. På cykel Hjørdis vil ved lejlighed spørge den hørekonsulent, som har hjulpet hende med at ansøge københavns kommune om de andre hjælpemidler, om han kan se en løsning med radioen. Jeg blev egentlig så overrasket over, at jeg fik alle de hjælpemidler bevilget. Jeg troede, at kommunerne havde sparet den slags hjælp væk, siger hun. Men hun er meget glad for, at københavns kommune kan se nødvendigheden af at kunne kommunikere med sin omverden, selv om man er næsten 83. Jeg er gammel, vel er jeg det. Men det betyder jo ikke, at jeg skal holde op med at foretage mig ting, ler Hjørdis. Hun cykler stadig rundt i københavn til alle sine aktiviteter og venner. Hun er faldet et par gange, og sidst gav det en ordentlig skramme på skinnebenet. Jeg var på vej op til min fodterapeut, da jeg ligesom gled på pedalen. Hun lukkede simpelthen klinikken og kørt mig op på skadestuen med det samme. Det var mægtig sødt af hende. Efterfølgende fik jeg en ny pedal med dupper på, for jeg vil ikke undvære at cykle. Det er meget nemmere end at skulle stå og vente på bussen, siger Hjørdis. svømning og slægtsforskning Men hvordan har hun holdt sig i så god form, at hun stadig nyder at cykle? Ja dels cyklingen i sig selv, men så svømmer jeg også. Jeg kan godt lide den svømmehal inde i Hillerødgade. Jeg tager bare derind, når det passer mig, og når jeg alligevel skal have vasket hår. Så slår jeg to fluer med et smæk, ler Hjørdis. Med hvad med alle de mørke og kolde vinterdage, som vi jo lige har vinket farvel til. Da cykler hun vel ikke rundt i gaderne om aftenen? Nej, så har jeg min slægtsforskning. Jeg har ført min fars slægt fra Tåsinge tilbage til 1600-tallet, og nu er jeg i gang med min venindes slægt, fortæller Hjørdis. Det morer hende, at der er mange ting, der er anderledes ved at forske i venindens slægt. Dels er slægten fra københavn, så der skal man ind og finde gadenavne og kvarterer, og dels foregår langt det meste jo på computer nu, forklarer Hjørdis. Hun har også skrevet små erindringsbøger og til det brug har hun været nødt til at anskaffe en scanner. Der skal jo billeder i sådan en bog, ellers gider man ikke læse den. Det er mægtig sjovt, siger Hjørdis. Det er ikke fordi hun føler sig særlig ferm til teknik, hun har en baggrund som farmaceut på et apotek på Amager, men kan hun ikke selv klar det tekniske, har hun de voksne børnebørn, som kan træde til. Man skal bare åbne munden, så er folk meget hjælpsomme og der åbner sig en masse muligheder. At kunne kommunikere er meget vigtigt for os alle sammen, slutter Hjørdis Mikkelsen. HøReLsen Nr. 08 oktober

16 ældre eu-konference om hørescreening af ældre hørelse giver ældre et rigere og aktivt liv TeKsT OG fotos Af JoUrNALIST EVA HELENA ANDErSEN kun HVEr fjerde ældre MED HørENEDSæTTELSE får HørE- APPArATEr, HVor MANgE ELLErS kunne HAVE STor glæde Af DEM. I JUNI SATTE EN INTErNATIoNAL konference DErfor fokus På fordelene ved AT indføre HøRescReeeninG Af ældre. Stefan Stenfelt arbejder med teknikker og metoder til screening, måling, af hørelsen og hvordan man kan indføre screeningsmetoderne på en sund og effektiv måde i lokale eller nationale hørescreeningsprogrammer. Europa står over for et demografisk problem. Vi lever længere og den ældre befolkningsgruppe vokser voldsomt, det der med andre ord kaldes ældrebyrden. Der bliver færre til at betale skatterne og samtidig kommer flere på plejehjem, hvilket igen koster statskassen. Ved at fokusere på ordentlig hørelse ville mange flere kunne få et bedre socialt liv, og mild demens og depression kunne forebygges ved at hjernen aktiveres længere. førtidspensionister kunne blive længere tid på arbejdsmarkedet, og samfundet kunne spare milliarder. Sådan lyder det overordnede budskab på den internationale konference Adult & Elderly Hearing Screening i Italien, som er EU-støttet og hvis formål er at gøre opmærksom på fordelene ved hørescreening af ældre. skal hjælpes i tide En af hovedkræfterne bag konferencen er Stefan Stenfelt, professor i teknisk audiologi ved Linköpings Universitet, Sverige: Vi ved, at en ud af fire over 64 år har en alvorlig hørenedsættelse. Vi ved også, at de fleste, som får høreapparater, ville have haft glæde af dem ti år tidligere. Det er vigtigt at få budskabet ud om, at dårlig hørelse ikke bare er noget aldersbetinget, man skal leve med, men at der findes hjælpemidler som muliggør en bedre social kommunikation, forklarer Stefan Stenfelt. Stefan Stenfelt arbejder med teknikker og metoder til screening, måling, af hørelsen og hvordan man kan indføre screeningsmetoderne på en sund og effektiv måde i lokale eller nationale hørescreeningsprogrammer. Når man screener spædbørn, er det nødvendigt bruge avanceret udstyr, der måler babyernes høreevne, for de kan ikke selv give svar. Men det er enkelt at måle voksnes hørelse. for eksempel kan man selv tjekke sin hørelse via tests på nettet eller downloade til Iphone. En mere organiseret måde at foretage høreprøverne er for eksempel sammen med almen lægekontrol, foreslår Stefan Stenfelt. Når det er ældre, skal man dog være varsom ved testmateriale, som alene tager udgangspunk t i sproget, eftersom de kan give misvisende resultater. Sommetider mistolkes hørenedsættelser hos ældre og tolkes som kognitiv nedsættelse. Stefan Stenfelt vil ikke pege på en bestemt screeeningsmetode frem for andre. Der er mange målemetoder, der er anvendelige i forskellig sammenhæng. Det afhænger af, hvordan høretesten udføres. Det vigtigste er at have en god planlægning for udførelsen af screeningerne, ellers er de i sig selv ganske meningsløse, understreger han. Høretests succes i UsA Søren Hougaard fra EHIMA, sammenslutningen af europæiske høreapparatsfabrikanter, holdt et oplæg på konferencen om de seneste internationale markedsundersøgelser sammen med Carole rogin, præsident for den tilsvarende amerikanske organisation HIA. I USA har man de sidste tre år haft en kampagne, hvor man automatisk fik tjekket hørelsen ved almindelige lægetjek, og det har været en succes. En tredjedel flere ældre 16 HøReLsen Nr. 08 oktober 2010

17 ældre med høreproblemer blev opdaget og har nu fået hjælp. I dag får man tjekket alt muligt lige fra kolesterol til overlagte tæer og nedgroede negle, undtagen hørelsen. Hvis man kunne få foretaget en høretest, når man alligevel er hos sundhedspersonalet, så var meget jo nået, foreslår han. Man kunne også argumentere for, at når man som 70-årig alligevel skal have fornyet sit kørekort, hvorfor er høreprøve en af de få tests der aldrig bliver foretaget? Det ville være en oplagt lejlighed. Det var jo en form for screening, der ville være nem og systematisk. Sikke et fantastisk talmateriale, man også ville få, både for udbredelsen af hørenedsættelse og for, hvordan ældres hørekurver udvikler sig hvert andet år. Det er et perfekt interval, og det ville tage fem minutter. Desværre vurderer de fleste læger i dag kun ud fra, om personen kan følge samtalen acceptabelt. Vi ved, at man bruger alt, hvad der findes af gætterier og mundaflæsning, hvis man har høreproblemer. Hørelsen er et handicap, som andre ikke rigtig kan tjekke, og det gør jo, at man i stor grad lyver sig rask. vigtigt med information Der er blevet foretaget Euro-track undersøgelser i både USA og Europa, hvor man har spurgt mange tusinde tilfældige mennesker uden at undersøge hørelsen i første omgang. Her viser der sig nogle interessante paradokser. De, der ikke bruger høreapparat siger, at de vil være flove over at gå med høreap- parater. Men brugerne fortæller, at de ikke er flove. Tværtimod, det giver øget selvtillid. En ud af ti tilfældigt adspurgte mener selv, de har høretab. Men mange studier indikerer, at hvis man måler det, har mindst to ud af ti et høretab. Det kunne jo antyde, at der er brug for voksenscreeningsprogrammer, siger Søren Hougaard og tilføjer: Det vil hjælpe meget, at informationen også kommer direkte ud til den lægefaglige verden. Dels om, hvad patienterne har behov for. Dels om sammenhængen med høretab og andre ting. Primært depression og mild demens. Det er en stor udfordring, siger han. En anden udfordring er at få de mennesker, der har hørenedsættelser, til at forstå fordelene ved at kunne høre bedre. En måde man kunne gøre det på, er at ændre fokus fra handicap til velvære og trivsel. Vi bruger formuer på wellness men meget lidt energi og penge på at komme til at høre bedre. Hørelsen er ikke bare en tilfældig del af vore sanser. Det er en total integreret del af vores velbefindende og vores helbred. Det er jo tankevækkende, at man, ved at give ældre mulighed for at høre andre mennesker ordentligt, kan forhindre en depression og måske være med til at udskyde udviklingen af mild demens. Så får de bedre humør, bedre socialt samvær og hjernen bliver ved med at blive aktiveret. De kan arbejde i længere tid, samfundet sparer milliarder, og tusinder ældre i Danmark, ville få et bedre liv. Så simpelt et budskab. fakta Formålet med AEHS: Adult & Elderly Hearing Screening konferencen i Italien er at gøre opmærksom på fordelene og indføre voksenscreening i EU-lande. Konferencen er arrangeret af en uvildig videnskabelig komité støttet af EU. I år 2000 var 20 procent af alle europæere over 60 år. I 2020 forventes tallet at være oppe på 28 procent. Hver fjerde over 65 år har et middelsvært høretab. Hver anden over 74 år. Hver 10. dansker må trække sig fra arbejdsmarkedet på grund af hørenedsættesle. 58 procent kan deltage i flere sociale aktiviteter efter de har fået høreapparater 60 procent føler sig tryggere. 47 procent får bedre forhold på hjemmefronten, 50 procent på arbejdet I USA har man fundet frem til, at mennesker med nedsat hørelse, der bruger høreapparater,i gennemsnit tjener dollars eller kroner mere om året end dem, der ikke gør. vidste du at: Flere ældre mænd end kvinder hører dårligt. Det kan skyldes at den generation af mænd, der nu er i 70 erne og 80 erne, var mere udearbejdende end kvinderne og havde mere støjende jobs end kvinderne. EHIMAS administrerende direktør Søren Hougaard og HIAs præsident Carole Rogin, USA, holdt sammen et oplæg på konferencen om de seneste internationale markedsundersøgelser. HøReLsen Nr. 08 oktober

18 UNgDoMSLEJr ofre og krigere på UngDomSlejr Af JoUrNALIST DorTHE HoLM-SørENSEN foto ALEx TrAN 25 UNgE HørEHæMMEDE I ALDErEN år MøDTES I fredericia På HørEforENINgENS UNgDoMSLEJr. otte Af DEM VAr MED for første gang, og DET VAr LIDT Af EN overvindelse for flere Af DEM. 18 HøReLsen Nr. 08 oktober 2010 De gule post-it notes fylder hele bordet foran Heidi ryssel fra københavn. Hun, og de 24 andre deltagere på UL, har fået til opgave at skrive to positive ord om hver af de andre deltagere på en seddel. og selv om Heidi ikke kender de andre deltagere endnu, er opgaven ikke uløselig, for de to ord skal være hendes umiddelbare indtryk af de andre. Heidi kigger sig nysgerrigt omkring. Hun må rejse sig og gå rundt til de andre, dels for bedre at kunne se deres navneskilt, dels for at observere dem, så hun bedre kan skrive sit umiddelbare indtryk af dem ned. På hver seddel noterer hun et navn og to egenskaber, hun synes at kunne se. En virker intelligent og engageret, en anden venlig og klog. En er leende og køn, en anden smilende og beslutsom. Da alle på holdet efter en halv time er færdige med at notere sig to ord om hinanden, bliver Heidi bedt om at læse ordene højt og sætte navn på. Hun er ikke længere anonym. Uden at vide det på forhånd, skal hun nu stå til regnskab for sine positive tilkendegivelser om de andre, som hun slet ikke kender. Det var grænseoverskridende, siger hun bagefter, Da jeg skrev sedlerne, vidste jeg jo ikke, at jeg skulle stå til ansvar. Mette bjerres hørehistorie øvelsen er en del af et oplæg fra Mette Bjerre, der til daglig er coach og terapeut. Mette Bjerre er selv hørehæmmet, idet hun for otte år siden pludselig en morgen vågnede op og var

19 UNgDoMSLEJr døv på det ene øre. Hendes oplæg til de unge begyndte med hendes egen hørehistorie: Efter jeg mistede hørelsen på højre øre, brugte jeg rigtig lang tid på at tænke på, om min hørelse mon nogen sinde ville vende tilbage, siger Mette Bjerre. Jeg var på barsel, da jeg mistede hørelsen, og jeg havde god tid til at lære at gebærde mig i hjemmet, men der var rigtig meget, der var anderledes. Min mand skulle også lære en anden adfærd. for eksempel skulle jeg vænne mig til ikke at kunne høre, når kartoflerne kogte, og min mand kunne ikke længere sidde inde i stuen og tale til mig, hvis jeg var i køkkenet, siger hun. Tilbage på arbejdsmarkedet oplevede Mette næste hug og nederlagsfølelse. Der var bare ting, jeg ikke længere kunne, og jeg søgte derfor frivilligt andre arbejdspladser for at tilpasse mit job til mine ressourcer. Jeg har opdaget, at der er ingen kære mor. Jeg synes stadig, det er synd for mig, men det er der ingen andre, der gør. Der bliver ikke taget særlige hensyn. Som hørehæmmet bliver man nødt til at forstå, at andre ikke forstår, hvad det vil sige. Man må lære at tage vare på sig selv i stedet for at være selvmedlidende. Man må gå fra offer-rollen til kriger-rollen, siger Mette Bjerre. Drømmeværksted Siden Mette mistede hørelsen på det ene øre, har hun uddannet sig terapeut og coach, og et af de værktøjer hun bruger i terapien, og som de unge på UL også blev udsat for, er Disney-strategien. Det handler om at formulere sin livsdrøm og konkretisere den, siger hun. først når man har turdet sætte ord på sin drøm, kan man arbejde målrettet hen imod den. Det er rigtig vigtigt, at især unge mennesker, bliver bevidste om deres egne kompetencer. og øvelsen med de gule lapper papir er faktisk også med til at vise dem deres egne kompetencer, for det vi umiddelbart ser hos andre, er noget, vi selv indeholder, siger Mette Bjerre. Så når Heidi ryssel kalder andre kloge, engagerede, venlige eller intelligente, er det egenskaber, hun kan se i sig selv. Hvis jeg havde vidst, at jeg skulle stå frem med ordene, havde jeg nok nuanceret dem lidt mere, smiler Heidi. Mette Bjerres har gennem sin uddannelse til terapeut og coach også formuleret sin egen livsdrøm. Det meste af den går faktisk i opfyldelse ved at stå her i dag, siger hun, Min drøm handler om at formidle, at hjælpe andre, at være fyrtårn for andre, at stå frem og sige, hvad jeg mener, at være tro mod det, jeg gerne vil og at opnå at være god til det, jeg gerne vil, men som jeg ikke tidligere har turdet. Høreforeningens ungdomskonsulent, Joan klindt Johansen, er også med på lejren i fredericia. Hun har bedt Mette Bjerre holde oplæg, fordi det er en del af undomslejrens formål, at de unge skal høre forskellige hørehistorier og også gerne finde nogle rollemo- Mette Bjerre og Joan Klindt Johansen, Høreforenin gens ungdomskonsulent deller, de kan se op til, så de kan se, at man godt kan gøre det godt i livet, selv om man er hørehæmmet. Det er vigtigt, at det ikke kun bliver tør, høreteknisk viden, de får med herfra, men at der også er noget personlig udvikling, og det er en coach og terapeut jo god til. At Mette Bjerre så oven i købet selv er hørehæmmet er bare et ekstra plus, siger Joan klindt Johansen. HøReLsen Nr. 08 oktober

20 UNgDoMSLEJr jette Esmann, 27 år, århus jakob olesen, 22 år, københavn jonatan riber andersen, 26 år, aalborg Jette har et middel til middelsvært høretab. Selvom hun gik til talepædagog fra fem-års alderen, blev Jettes høretab først opdaget, da hun var 11 år. Jeg voksede op i Sønderborg, og der var ingen, der havde kendskab til hvordan man kunne hjælpe børn med høretab, så mine forældre og jeg fik ingen informationer og ingen hjælp. Jeg valgte for fire år siden at flytte til århus og meldte mig i høreforeningen for at få et netværk blandt andre, der er i samme båd. Jeg har egentlig gerne villet på UL før, men det har aldrig lige passet. I år er første gang, jeg har tilmeldt mig, men det er mest fordi det er første gang, jeg har haft tid, og så fordi jeg gerne vil møde andre hørehæmmede unge fra resten af Danmark. Jeg vil også gerne have større viden inden for hjælpemiddelområdet, for det ved jeg ikke så meget om. Jakob har et middelsvært høretab (55 pct.) Jeg har ikke følt mig så hørehæmmet, at jeg følte, at jeg hørte til i "den verden". Jeg havde nok en del fordomme om hørehæmmede. Jeg troede, at alle på UL kendte hinanden i forvejen, og så troede jeg, at det var sådan nogle med alle mulige andre følge-handicaps. Jeg var også lidt nervøs for, om alle andre sad og brugte tegnsprog, for jeg kan ikke selv tegnsprog. Men det er faktisk rart at møde andre i andre samme situation, som en selv. Der er mange ting, man ikke behøver at forklare. og så var jeg overrasket over, hvor mange der er lige som mig uden følgehandicaps og bare friske, unge mennesker. Jeg er lige flyttet til københavn og har her på UL mødt nogle, der bor lige i nærheden, som jeg har snakket med om at udveksle numre. Jeg er her nok også næste år. Jonatan er svært hørehæmmet Han har haft høreapparat siden han var tre år, men hans hørelse har været for nedadgående indtil han fyldte 12, hvorefter den stabiliserede sig. Jeg havde nok ikke opdaget UL, hvis ikke det var fordi Tobias lige har fået CI. Vi gik på hjemmesiden for at finde nogle CI-netværk, og så, at der var tilmeldingsfrist til UL samme dag. Så tilmeldte vi os sammen. Jeg tror, at det er en stor hjælp, at man kender en i forvejen. Men det er rigtig godt at møde andre og komme til at snakke med andre også. Jeg ser mest frem til teambuilding, men synes måske det havde været smart, hvis det punkt havde ligget tidligere i programmet, for det ville være en god måde at ryste os sammen på. foto: JOnATAn 20 HøReLsen Nr. 08 oktober 2010