Vulkanudbruddet på Island

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vulkanudbruddet på Island"

Transkript

1 Vulkanudbruddet på Island Af N. Hansen, J. Sørensen og T. Madsen, DMI Tidligt om morgenen torsdag d. 15. april 2010 modtager vi i Vejrtjenesten på DMI et telegram fra London VAAC - det vulkanske askevarslingscenter i London. Af telegrammet fremgår det, at askeskyen fra Eyjafjallajökull er på vej ind i dansk luftrum, og den forventes i dagens løb at brede sig til hele luftrummet. Den information skal vi have ud til vores luftfartsbrugere i form af en SIGMET, som er et vejrvarsel til det flyvende folk - og gerne så hurtigt som muligt. Men hvordan er det nu lige, at vi gør det? Rutinen i forbindelse med varsling af vulkansk aske var på det tidspunkt begrænset, så vi måtte finde vores produktbeskrivelser frem og læse på, hvordan den korrekte syntaks er i en sådan SIGMET for vulkansk aske. I løbet af kort tid kunne vi sende det første varsel af sted til luftfartsbrugerne i Danmark, og senere på dagen ligger dette varsel til grund for lukningen af dansk luftrum. Vi kunne næsten fornemme suset i gennem hele det flyvende samfund. Hvorfor blev det så slemt? Set i forhold til andre vulkanudbrud i historisk og nyere tid var udbruddet fra Eyjafjallajökull forholdsvist beskedent i omfang. Alligevel påvirkede udbruddet lufttrafikken i det meste af Europa, og Nordvesteuropa i særdeleshed, i et hidtil uset omfang, og forklaringen på det forhold skal findes i atmosfærens strømningsforhold i den periode, hvor udbruddet stod på. Udbruddet begyndte om morgenen onsdag d. 14. april 2010, og de første askemængder blev spyet til vejrs i en koldluftmasse umiddelbart vest for en koldfront, som få timer tidligere passerede forbi Eyjafjallajökull. På figur 1, der viser den synoptiske situation kl. 06 UTC om onsdagen, ser vi, at strømningsmønstret omkring Island på dette tidspunkt er styret af et højtryk sydvest for Island og et lavtryk nær Jan Mayen med et trug ud til en sekundær cirkulation sydvest for Scoresbysund, og tilsammen giver det en vestlig strømning over Island. Asken bliver derved ført mod øst i de lavere niveauer af atmosfæren og følger nogenlunde koldfronten i sin videre færd, ligeledes mod øst. Askesøjlen rækker imidlertid helt op i ca. 10 kilometers højde, så vi må kigge op over atmosfærens grænselag til den frie atmosfære for at få et retvisende billede af askens bevægelse. Strømningen i 700 hpa, som svarer til ca. 3 km, er vest-sydvestlig, og bevæger vi os op til ca. 9 kilometers højde i trykniveauet 300 hpa, er strømningen næsten ren sydvestlig. Vinden bakker altså med højden, og den del af askesøjlen, som ligger over grænselaget, blæser i en mere og mere nordøstlig retning, jo højere vi kommer op. At vinden bakker med højden er i øvrigt et tegn på, at vi har Figur 1. Analysekort fra UK MetOffice, som viser den synoptiske situation kl. 06 UTC onsdag d. 14. april Vejret, 126, februar 2011 side 1

2 Figur 2. Højden af 700 og 300 hpafladen kl. 06 UTC onsdag d. 14. april Højden er angivet i geopotentielle dekametre og er med meget god tilnærmelse lig med tiere af metre over middel havniveau. kuldeadvektion, og det hænger meget godt sammen med, at vi ligger i en koldluftmasse umiddelbart bag en koldfront, hvor vi typisk finder den største grad af kuldeadvektion. Som dagen går, bevæger koldfronten sig videre mod øst, og kl. 18 UTC har den netop passeret Færøerne. Højtrykket er nu rykket tættere på Island, og vi ser en tendens til rygdannelse vest for Eyjafjallajökull. Strømningen drejes derved op i en mere nordvestlig retning i grænselaget, og asken i de lavere niveauer har nu kurs direkte mod Færøerne. Oppe i den frie atmosfære ser vi samme tendens; et øvre trug har passeret Island, og strømningen er nu vestlig i det meste af luftsøjlen. Den initielle askemængde, som slap ud på nedstrømssiden af det øvre trug, fortsætter sin bevægelse mod nordøst, mens de efterfølgende askeskyer nu driver mod øst oppe i højden. I løbet af natten til d. 15. april drejer vinden yderligere mod nordvest og tiltager i styrke i det meste af troposfæren. Således er vinden i grænselaget kl. 12 UTC nordvestlig med en styrke på ca. 20 knob, og oppe i 3 til 9 kilometers højde blæser vinden fra 280 grader med en styrke på 80 til 100 knob - eller ca. 170 km/t. Med en afstand på km ned til Danmark giver det os en rejsetid på omtrent 12 timer for en luft- eller askepartikel. De første askepartikler viser sig i dansk luftrum i løbet af morgentimerne d. 15. april, og i dagens løb breder asken sig videre mod nordøst, så vi ved aftenstide har dækket hele det danske luftrum med askeforekomster, som overskrider fastsatte grænser for varsling til luftfarten. Luftrummet lukkes derfor for al flyvning kl. 18 UTC torsdag d. 15. april side 2 Vejret, 126, februar 2011

3 Et uheldigt møde med aske i 1982 British Airways Flight 9 er den 24. juni 1982 på vej fra London til Auckland på New Zealand med stop i bl.a Kuala Lumpur. Flyet er et firemotors Boeing med 248 passagerer og 15 besætningsmedlemmer ombord. Flyvningen har forløbet regelmæssigt, indtil alle fire motorer uden noget klart varsel og på mindre end to minutter gennemgår en serie af kompressorstalls og efterfølgende flameouts, hvorved flyet omdannes til en meget tung svæveflyver. Flyet befinder sig på det tidspunkt ca. 180 kilometer sydøst for Jakarta i Indonesien. Glidetallet for en Boeing 747 er 1:15, og det betyder, at for hver kilometer flyet synker, bevæger det sig 15 kilometer fremad. Fra en marchhøjde på ca. 11 km havde flyet derved en mulighed for at svæve ca. 170 km, før det måtte nå overfladen, så det var tvivlsomt, om flyet kunne nå helt frem til Jakarta. Ikke desto mindre sættes kursen mod den indonesiske hovedstad. Da flyet er nået ned i fod lykkes det piloterne at starte en af motorerne, og ved hjælp af dennes fremdrift kan de begrænse synket, hvorved de får mulighed for at gennemføre startproceduren for de resterende motorer. Det lykkes at få gang i alle fire motorer, men den ene er beskadiget i så høj grad, at den må lukkes ned igen. Med tre fungerende motorer indleder piloterne indflyvningen til Jakarta, hvor vejrforholdene er fine og som sådan tillader en visuel anflyvning. Vinduerne i cockpittet er imidlertid fuldstændigt matte, da de har gennemgået en sandblæsende effekt af askepartiklerne i skyen, som flyet gennemfløj blot få minutter tidligere. Kaptajnen bliver derfor nødt til at foretage en instrumentanflyvning, som gennemføres helt efter bogen. Først da flyet er sikkert nede på jorden, giver de sandblæste vinduer reelle problemer, da det viser sig svært at navigere rundt på lufthavnsområdet uden at kunne se ud af forruderne. Syv år senere gennemgår et Boeing 747-fly fra KLM en næsten tilsvarende hændelse over Alaska, hvor det også lykkes piloterne at genstarte motorerne i lav højde og foretage en sikker landing i Anchorage - dog også med sandblæste vinduer i cockpittet. Oprettelse af VAAC-centre På baggrund af hændelserne med de to Boeing 747-fly, som kunne have kostet adskillige hundreder af menneskeliv, træffes i 1990 erne en beslutning om at nedsætte en række askevarslingscentre (på engelsk: Volcanic Ash Advisory Centres, VAAC) for at forbedre forudsigelsen af askeskyers udbredelse. Ved hjælp af askevarslingscentrenes varsler får piloter mulighed for at undgå gennemflyvning af områder med kendte askeforekomster, og derved skulle flystyrt og tab af menneskeliv pga. vulkansk aske kunne undgås. VAAC-centrene nedsættes i ICAO-regi og placeres i de respektive vejrtjenester i de lande, hvor centrene konsolideres. I vores nærområde er de to VAACcentre placeret hos henholdsvis UK MetOffice i Exeter og MeteoFrance i Toulouse. ICAO er den internationale civile luftfartsorganisation under FN, og her arbejder man på at fastsætte ensartede regler og bestemmelser for den civile luftfart i alle FN s medlemslande. Ansvarsfordeling i DK I Danmark er Trafikstyrelsen (det tidligere SLV, Statens Luftfartsvæsen) myndigheden inden for det aeronautiske område, og er det organ, hvor ICAO s love og bestemmelser administreres på nationalt plan. Flyvesikringstjenesten Naviair leverer lufttrafiktjeneste efter de retningslinjer, som Trafikstyrelsen udstikker, og DMI s sektion for civil luftfart leverer meteorologisk service i dansk luftrum efter de internationale love og regler beskrevet af ICAO og forvaltet af Trafikstyrelsen. Sektionen for civil luftfart på DMI fungerer som meteorologisk overvågningskontor i dansk luftrum, og en af de vigtigste opgaver er at holde et konstant opsyn med vejrforholdene i området med henblik på at udstede varsler, hvis der skulle indtræde signifikante meteorologiske forhold, som kunne være til fare for flyvesikkerheden. Vulkansk aske hører til de fænomener, som skal varsles over for luftfarten, og i praksis gøres det ved et udstede en SIGMET, som er et specialvar- Figur 3. København FIR, som er navnet på Danmarks luftrum. Bemærk, at Bornholm ikke ligger i dansk luftrum. Vejret, 126, februar 2011 side 3

4 sel til luftfarten. I en SIGMET for vulkansk aske fortælles om den vertikale og horisontale udbredelse af askepartikler inden for luftrummet ved hjælp af linjer og polygoner, og den forventede bevægelsesretning angives sammen med et bud på askeskyens placering seks timer efter udstedelsestidspunktet. Som reglerne var på tidspunktet for vulkanudbruddet på Island, medførte en SIGMET for vulkansk aske nærmest per automatik et flyveforbud i de påvirkede områder. Da vi i sektionen for civil luftfart udstedte den første SIGMET om morgenen d. 15. april 2010, gav det således anledning til, at Trafikstyrelsen skulle iværksætte en gradvis nedlukning af dansk luftrum. Man anlagde en konservativ tilgang til nedlukningen og valgte at udstede et totalt flyveforbud, når asken forventedes hen over et givent område. Kl UTC d. 15. april var hele det danske luftrum således lukket for al flyvning. Lukningen som sådan blev effektueret af Naviair i samarbejde med DMI, hvis rolle var at levere prognoser for askeskyens udbredelse i en højere tidslig opløsning end dem, som London VAAC leverede, og efterfølgende videreformidle i form af SIGMETs. Efterspørgslen fra Naviairs side på højere tidsopløsning bundede i et ønske om at gennemføre en gradvis nedlukning af luftrummet i takt med askeskyens bevægelse østpå. På den måde kunne man undgå at lukke sektorer i luftrummet, som endnu ikke var påvirkede af den vulkanske aske. Kigger vi på figur 4, kan vi se, at askeskyen kl. 06 UTC var umiddelbart vest for dansk luftrum, kl. 12 UTC inde over Nordvestjylland og kl. 18 UTC over stort set hele luftrummet. Men hvornår er asken fx over Billund? Det fremgår ikke af kortet pga. den grove tidsopløsning på seks timer, og her er det, at vi på DMI bliver behjælpelige for Naviair. Lineær interpolation kan give et godt første estimat på, hvornår askeskyen passerer en given lokalitet, men hvad nu hvis vindhastigheden ændrer sig i den periode vi interpolerer hen over? Ja, så bliver vi nødt til at kigge på de forventede vindforhold og give vores bedste estimat på den baggrund. Vejrdata fra DMI s vejrmodel HIRLAM er tilgængelige for meteorologerne i 1-times-opløsning og præsenteres grafisk i det nye visualiseringssystem NinJo, som også tillader, at man overlejrer side 4 Vejret, 126, februar 2011

5 vejrdata med vilkårlige polygoner. VAAC-centrets grafiske produkt, som vist i figur 4, suppleres også med koordinatsæt på de polygoner, som beskriver askeskyens udbredelse. Disse koordinatsæt kunne vi indsætte i NinJo og på den måde visualisere askeskyen sammen med vores meteorologiske data, og det gjorde os i stand til at levere det bedst mulige bud på askeskyens bevægelse hen over det danske luftrum. Den teknik benyttede vi os af i hele perioden, hvor der var askeforekomster hen over Danmark, og DMI var på den måde Naviair behjælpelig med at træffe de bedste beslutninger i forhold til åbning og lukning af sektorer i det danske luftrum. Søndag d. 23. maj 2010 erklæres udbruddet ved Eyjafjallajökull for ophørt, og hele det europæiske luftrum er atter åbent for flyvning. Island en nordisk vulkanø Eyjafjallajökull er faktisk en stor gletsjer på 78 kvadratkilometer i det sydlige Island, vest for gletsjeren Mýrdalsjökull og 150 kilometer sydøst for Reykjavik. Gletsjeren ligger direkte ovenpå den nu langt mere kendte meter høje stratovulkan med det samme legendariske navn, som dog blot betyder noget i retning af ø-bjerg-iskappe. Figur 4. Et grafisk produkt fra London VAAC. Figurerne viser den forventede udbredelse af askeskyen til henholdsvis kl. 6, 12, 18 UTC d. 15. april og kl. 00 UTC d. 16. april. Højder er angivet i flyveniveauer, som er hektofod over middel havniveau i ICAO s standardatmosfære. FL200 står således for fod over middel havniveau. SFC betyder overfladen. Stratovulkaner er vulkaner, som børn tegner dem - de er stejlest tæt på toppen og fladere uden på siderne. På den måde kan de nemt kendes fra skjoldvulkaner, som kurver den anden vej. Stratovulkaner er bygget op af skiftende lag af lava og aske. Ud over de islandske vulkaner, så er f.eks. Mount St. Helens i USA og Fuji Yama i Japan kendte stratovulkaner. Men hvorfor er der overhovedet vulkaner på Island? Det er der, fordi Island ligger på den midtatlantiske højderyg. Højderyggen er det, geologerne kalder en spredningszone, hvor Jordens enorme skorpeplader glider fra hinanden med årligt godt og vel to centimeter under dannelsen af ny vulkansk havbund. I dette tilfælde udgør højderyggen grænsen mellem den euroasiatiske og den nordamerikanske plade i nord og den afrikanske og den sydamerikanske plade i syd. Den normale dybde for den midtatlantiske ryg er mellem og meter under havoverfladen. Island udgør en undtagelse ved at ligge over havoverfladen. Andre øer på højderyggen, som ret beset er verdens længste bjergkæde, er f.eks. Jan Mayen, Azorerne, Ascension og Tristan da Cunha. Eyjafjallajökull har tidligere været i udbrud, mens Island har været beboet; seneste i perioden Jordens overtryksventiler Når der er for meget magma under for højt tryk et sted tæt under jordskorpen, opstår helt naturligt en vulkan - eller en eksisterende går i udbrud igen. Der er vulkaner på alle kontinenter inklusiv Antarktis. Rent geografisk er fordelingen dog meget uensartet. Hovedparten af Jordens vulkaner ligger tæt på grænserne mellem de forskellige skorpeplader, der som et puslespil dækker kloden, og den tætteste forekomst findes rundt om Stillehavet i den såkaldte ildring. Vulkaner kommer i mange størrelser og former. Nogle er ikke meget mere end en sprække i jorden, mens andre bygger op over millioner af år og ender som f.eks. sydamerikanske Ojos del Salado, der med næsten meter er verdens højeste kontinentale vulkan. Den allerstørste er Mouna Kea, Hawaii: en over meter høj skjoldvulkan på bunden af Stillehavet. Vulkanens bankende hjerte er et magmakammer med kontakt til Jordens varme og delvist smeltede indre. Fra magmakammeret fører en eller flere kanaler - kaldet piber - op til krateret eller kraterne. Når magma kommer ud af vulkanen, er det et sted mellem 1000 og 1200 C varmt, og det bliver ved med at være flydende, til det er kølet ned til omkring 800 C. Asken fra ilden Vulkansk aske er faktisk slet ikke aske i traditionel forstand. Normalt, når vi taler om aske, mener vi det, som er tilbage, når noget organisk er brændt, og den definition omfatter ikke det, som kommer ud af vulkaner i store skyer og f.eks. generer luftfarten. Når vi alligevel kalder det fineste materiale fra vulkaner for aske, så skyldes det, at det i allerhøjeste grad ligner og opfører sig som rigtig aske, men det dannes på Vejret, 126, februar 2011 side 5

6 Figur 5. Vulkanudbruddet fra Eyjafjallajökull d. 17. april Ref.: vulkanudbrud_i_2010. en helt anden måde. Når magma baner sig vej opad fra magmakammeret mod krateret, udsættes det for lavere og lavere tryk fra omgivelserne. Det betyder, at gasser som under højt tryk er opløst i magmaet frigives som bobler. Præcis, som når du åbner en rystet sodavand. Boblerne i magmaet vokser på vejen mod overfladen og bliver flere og flere. Til sidst kan de udgør en større del af magmaet end den smeltede stenmasse. Når magmaet til sidst kommer ud, sker et sidste voldsomt trykfald. Herved afgasser de sidste gasser pludseligt samtidigt med, at magmaet køler lynhurtigt ned. Den proces forløber nærmest som en kontinuerlig række af mikroskopiske eksplosioner, der skaber et fint, størknet pulver ud fra den flydende magma. Det er det pulver, vi kalder aske. Den fineste del af asken kan løftes helt op i 20 kilometers højde med den søjle af varm, opstigende luft, som skabes over den glohede vulkan. Der er stor forskel på, hvor meget aske forskellige typer vulkaner danner. Generelt vil vulkaner med meget sejtflydende magma eller magma med et meget højt indhold af gasser danne mere aske end vulkaner, hvor magmaet flyder let eller indeholder lidt gas. Stratovulkaner som Eyjafjallajökull starter ofte deres udbrud netop med en eksplosiv periode og producerer derfor store mængder aske i processen. Udbruddet fra Eyjafjallajökull Eyjafjallajökull er som nævnt en stor gletsjer. Den højeste af de omkringliggende fjeldspidser ligger meter over havet. Under den ligger stratovulkanen, men uden et egentlig navn. Vulkanen ved Eyjafjallajökull kom for alvor i udbrud d. 14. april Der havde siden december 2009 været registreret forøget seismisk aktivitet i området, og om aftenen d. 20. marts 2010 begyndte et lille udbrud uden særlig betydning for flyvningen. Men det større udbrud, som varede fra side 6 Vejret, 126, februar 2011

7 midt i april til sidst i maj, havde store konsekvenser for luftfarten. D. 15. april blev luftrummet over Danmark, Norge og Færøerne, samt Storbritannien og Irland lukket på grund af vulkansk aske i luftrummet, og flyvning blev først åbnet delvist igen d. 21. april. Som vulkanudbrud betragtet var dette udbrud trods alt ikke noget særligt, men det fik alligevel store konsekvenser for det meget befærdede luftrum over Europa. Da udbruddet var på sit højeste, nåede asken skyen et stykke op i stratosfæren. På grund af askeskyen fra udbruddet var der i perioden en række forsinkelser og aflysninger af flytrafikken i Belgien, Danmark, Færøerne, Grønland, Finland, Frankrig, Irland, Island, Holland, Norge, Polen, Rusland, Spanien, Storbritannien, Sverige og Tyskland, og millioner af passagerer strandede verden over. Mere end flyvninger blev aflyst, og 313 lufthavne lukkede. Det skønnes, at vulkanudbruddet har kostet forskellige aktører op mod to milliarder euro i alt, men heldigvis ingen menneskeliv. Siden d. 23. maj 2010 er der ikke registreret vulkansk aktivitet i krateret. Der er fare for, at et udbrud fra Eyjafjallajökull kan fremprovokere et udbrud i den langt større vulkan Katla, der kun ligger omkring 30 km derfra. De tre foregående udbrud af vulkanen under Eyjafjallajökull er nemlig alle blevet fulgt af væsentligt mere eksplosive udbrud fra Katla. Det skete ikke denne gang endnu Det nordiske vulkanologiske center NordVulk ved Islands Universitet har målt og beregnet, at Jordens overflade ved vulkanen på sit højeste punkt er vokset opad med op til 82 meter som følge af udbruddet og dermed har opnået en højde på i alt meter over havets overflade, og at området er dækket af et mellem ti og tyve meter tykt lag af lava. I alt blev omkring 200 millioner kubikmeter aske spyet ud af vulkanen, svarende til 500 millioner tons. Hvorfor er en askesky farlig? Et vulkanudbrud er selvfølgelig farligt for mennesker og dyr, der opholder sig i nærheden af vulkanen, da udbruddet medfører udsendelse af lava, forskellige gasser og vulkansk aske. Men en sky af aske (også kaldet tefra) fra vulkanudbrud er også meget farlig for fly selv på store afstande af vulkanen, da asken kan sandblæse forruden, ødelægge navigationsudstyr og sætte sig i motorerne, hvilket i værste fald kan medføre motorstop. I Finland fik to jagerfly således skader på motorerne efter at have passeret gennem vulkansk aske under en flyvning d. 15. april. Vulkansk aske er skadelig også ved så lave koncentrationer, at piloten ikke kan se skyen, og da flyenes radarer ikke kan registrere en askesky, er der en alvorlig risiko for, at fly vil passere gennem en sky af aske med mindre skyen er blevet varslet. Det vides desværre ikke præcist, hvor meget aske der skal til, før en motor beskadiges, men tærskelværdien af koncentrationen af aske i luften forventes at ligge omkring 2 mg/m3. Aske består væsentligst af silikater, der har et smeltepunkt omkring 1400 C. Asken vil derfor, hvis den føres gennem en jetmotor, smelte pga. temperaturerne i denne på op til 2500 C, og smeltet aske vil derefter kunne sætte sig på rotorbladene. Rotorens vinger er konstrueret med huller, så køleluften kan passere gennem dem. Men når kølehullerne bliver blokeret af smeltet aske, vil bladene hurtigt varme op og fejle, hvilket vil fører til motorfejl. I øvrigt vil svovldioxid, som også spyes ud af vulkaner, forårsage korrosion. I de seneste 20 år har mere end 80 rutefly oplevet at gennemflyve vulkansk aske. I syv af disse tilfælde medførte asken, at jetmotorer satte ud. Som nævnt tidligere i artiklen satte alle fire Figur 6. Rotor med belægning af vulkansk aske i jetmotoren på den British Airways Boeing 747, som nødlandede i Jakarta i 1982 efter at have oplevet komplet motorstop på grund af flyvning i vulkansk aske. Ref.: files/conferences/eyjaaviation/session5/patemmott-rollsroyce.pdf. Vejret, 126, februar 2011 side 7

8 motorer ud på en British Airways Boeing 747 i juni 1982 på grund af vulkansk aske over Indonesien, se figur 6. Der har siden 1982 været i alt fire episoder, hvor flymotorer er standset på grund af vulkansk aske. Ud over sikkerhedsrisikoen er det meget bekosteligt for luftfartselskaberne at omlægge flyruter for at undgå kontakt med asken. Det er således af stor værdi at have præcise informationer om udbredelsen af skyen af aske, herunder bl.a. fra modelberegninger. Vulkansk aske indeholder fluor-forbindelser, som er giftige for dyr og mennesker. DMI har derfor også assisteret de veterinære beredskabschefer myndigheder i Danmark, Færøerne og Grønland med beregninger af askenedfald. Nedfaldet kan nemlig have konsekvenser via fødeindtaget for græssende drøvtyggere, ligesom dyr, der drikker overfladevand, risikerer at få en dosis af fluor. Udbruddet fra Eyjafjallajökull havde dog kun sådanne konsekvenser i nærområdet af vulkanen på Island. Figur 7. Geografiske områder dækket af DMI s operationelle versioner af den numeriske vejrprognosemodel HIRLAM. VModelversion T15 svarende til det største område har en horisontal opløsning på ca. 15 km, K05 ca. 5 km og S03 ca. 3 km. Modelberegning Parallelt med varslingerne fra London VolcanicAshAdvisory Centre (VAAC) afviklede også DMI sin egen atmosfæriske spredningsmodel til simulering i sand tid af den atmosfæriske spredning af asken fra Eyjafjallajökull. Simuleringerne benyttedes dels til understøttelse af Vejrtjenestens flyvemeteorologers arbejde, og dermed Trafikstyrelsen og Naviair, dels til information til Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen. Beregningerne blev foretaget med den atmosfæriske spredningsmodel Danish Emergency Response Model of the Atmosphere (DERMA), som er udviklet ved DMI (Sørensen et al., 2007a). Modellen blev i 2004 anvendt til i sand tid at simulere skyen af aske fra det seneste udbrud af vulkanen Grímsvötn, som ligger under gletsjeren Vatnajökull på Island (Sørensen et al., 2005a og b). DERMA anvendes operationelt i det danske atomberedskab til simulering af radioaktive udslip fra kernekraftværker, ligesom den bruges i det kemiske katastrofeberedskab i tilfælde af udslip af store mængder giftig gas eller røg fra brand. Desuden anvendes modellen i det veterinære beredskab i forbindelse med udbrud af luftbårne dyresygdomme (Sørensen et al., 2007b). Under mund- og klovesygeepidemien i England i 2001 assisterede DMI de britiske veterinære myndigheder, og her blev modellen anvendt i sand tid til at simulere spredningen af virus (Gloster et al., 2003). DERMA er endvidere blevet benyttet til at simulere intrusion af stratosfærisk ozon i forbindelse med tropopausefoldninger (Nielsen og Sørensen, 1996; Sørensen og Nielsen, 2001). Som det ses af figur 7, dækker T15-versionen af DMI s numeriske vejrprognosemodel HIRLAM det berørte område af et vulkanudbrud på Island vældig godt. Desuden har vi adgang til resultaterne af den globale vejrprognosemodel, som afvikles ved det europæiske center ECMWF European Centre for Medium-Range WeatherForecasts (ECMWF). DERMA, som udnytter resultaterne af vejrprognosemodellerne, blev sat op til at køre automatisk fire gange i døgnet efter opdaterede HIRLAM-prognoser, og to side 8 Vejret, 126, februar 2011

9 gange i døgnet, når nye data fra ECMWF var klar. Beskrivelsen af kilden, dvs. udsendelsen af vulkansk aske, er indtil prognosens start baseret på løbende oplysninger fra Island. Hver tredje time fik vi en melding fra Islands meteorologiske institut (IMO), og desuden modtog vi dagligt rapporter fra både IMO og NordVulk. I tidsrummet efter den senest modtagne rapport dækket af de meteorologiske prognoser måtte vi antage, at udbruddet fortsatte uændret. DERMA blev desuden afviklet interaktivt efter behov, hvis de nye oplysninger fra Island nødvendiggjorde dette. De atmosfæriske spredningsmodeller, der anvendes til simulering af spredningen af aske fra vulkanudbrud, anvender som udgangspunkt (initialtilstand af askefordelingen) en beskrivelse af askesøjlen nær vulkanen, initialtilstanden af askefordelingen. Modellerne forsøger (af gode grunde) ikke at modellere selve vulkanudbruddet. Askesøjlen beskrives ved den tidsafhængige højde af søjlen over vulkanen og udslipsraten af aske samt størrelsesfordelingen og tætheden af askepartiklerne. Højden af askesøjlen estimeres vha. observationer fra vejrradar (hvor dette er muligt, hvilket fx kræver, at det ikke er overskyet) og pilotrapporter. Den vertikale fordeling af aske i søjlen observeres almindeligvis ikke, og vi antager ligesom VAAC-centrene en jævn fordeling. Søjlens højde er naturligvis meget vigtig for dynamikken af den atmosfæriske spredning, og højden er heldigvis normalt bestemt med god nøjagtighed dette gælder bl.a. for udbruddet fra Eyjafjallajökull. Udslipsraten af aske er almindeligvis den væsentligste kilde til usikkerhed. VAAC-centrene benytter her en empirisk, og temmelig usikker, sammenhæng mellem udslipsraten og højden af askesøjlen. Den estimerede udslipsrate er desuden udtryk for gennemsnitlige forhold og tager ikke højde for variationer på kort tidsskala, den pulserende natur af vulkanudbrud. Fragmenter fra vulkanudbrud varierer i størrelse fra flere meter i diameter til brøkdele af en mikrometer. Derimod er tætheden relativt veldefineret (2500 kg/m 3 ). De store partikler falder selvfølgelig hurtigt til jorden som følge af gravitation, men de små partikler af diameter mindre end ca. 50 mikrometer kan holdes svævende i mange dage, og det er disse små partikler, som er af betydning for lufttrafikken. Størrelsesfordelingen, som afhænger af udbruddets type, kan vurderes ved indsamling af aske, og behøver derfor ikke bidrage væsentligt til den generelle usikkerhed. I figur 8 er vist den beregnede koncentration af vulkansk aske i løbet af den første uge af udbruddet. Askekoncentrationen er angivet i enheder af mg/m 3. Som det fremgår, blev store dele af det europæiske luftrum hurtigt berørt af asken. Skyen af vulkansk aske blev observeret ved en række forskellige metoder. Skyen kunne bl.a. iagttages på satellitbilleder (figur 9, se også Vejret nr. 123, side 24-25), der blev sendt propelfly udstyret med aerosolmonitorer gennem skyen, visse radiosonder blev specielt udstyret med letvægts-aerosolmålere, og et større antal Lidar-systemer i Europa blev vendt opad, så laserstrålen kunne reflekteres fra askeskyen. DERMA s resultater blev løbende sammenlignet med disse observationer, efterhånden som de kom til vores kendskab. I vindenergiafdelingen ved Risø- DTU benytter Torben Mikkelsen og Sven-Erik Gryning en Lidar til bl.a. turbulensmålinger i forbindelse med udvikling af vindmøller, og også dette instrument, der er opstillet i Høvsøre i det nordvestlige Jylland, scannede himlen i denne periode. Vi var i nær kontakt med Torben og Sven-Erik dels for at sammenligne deres målte profiler med forekomsten af almindelige skyer, som også reflekterer Lidar-signalet, dels for at sammenligne med resultaterne af DERMA. Usikkerheden ved selve spredningsmodelberegningen, herunder beregningen af afsætning af aske på Jordens overflade, er relativt velkendt, nogenlunde som for de numeriske vejrprognosemodeller. Men usikkerheden forbundet med beskrivelsen af kilden er væsentligt større. Det dynamiske forløb af askeskyens bevægelse er nogenlunde godt beskrevet via observationerne af den tidslige udvikling i askesøjlehøjden, men koncentrationsværdierne i absolutte termer er væsentligt mere usikre. De europæiske internationale luftfartsmyndigheder opererer med en tærskelværdi af askekoncentration på 2 mg/m 3 for sikker flyvning. Men i løbet af udbruddet indførte man i England og nogle få andre lande (ikke Danmark) endnu en tærskelværdi på 4 mg/m 3, således Vejret, 126, februar 2011 side 9

10 Figur 8. Koncentration af vulkansk aske i flightlevel 130, 200 og 350 svarende til højderne 4, 6 og 11 km over Jordens overflade til tidspunktet 12 UTC hhv. den 14., 15.,, 20. april 2010 (hver linie svarer til en fortløbende dato; øverst på denne side er den 14. april og den 20. april ses nederst på næste side). Rød farve angiver koncentrationsværdier i intervallet 0.2 mindre end 2 mg/m3, grå i intervallet 2 4 mg/m3 og sort over 4 mg/m3. side 10 Vejret, 126, februar 2011

11 at flyvning i England blev tilladt også i intervallet 2-4 mg/m 3 under særlige omstændigheder. Det kan diskuteres, om denne findeling giver god mening set i lyset af de usikkerheder, der er forbundet med prognoserne for askekoncentration, og man kan nok med rette spørge, om forsigtighedsprincippet better safe than sorry kom under pres. Fremtiden Efter det længerevarende udbrud fra Eyjafjallajökull er der internationalt sat forskellige tiltag i værk med henblik på i fremtiden at blive bedre til at varsle for vulkansk aske i atmosfæren. En af planerne består i at etablere et operationelt system til observation af vulkansk aske. En del af observationerne af askeskyen under udbruddet, eksempelvis med Lidar, blev foretaget på ad hoc-basis og kunne sættes bedre i system. Der er desuden på Island planer om at etablere et mobilt radarsystem til bedre estimering af højden af askesøjlen over en vulkan. Flyindustrien er også på banen med henblik på at opnå en mere præcis forståelse af, hvordan jetmotorer påvirkes Vejret, 126, februar 2011 side 11

12 af vulkansk aske. Målet er bedre tærskelværdier for koncentration af aske, eller måske snarere påvirkningen heraf på jetmotorer. Endelig eksperimenteres der med at udstyre fly med egne Lidarsystemer, således at piloten vil kunne detektere og undvige en askesky. Et problem her er den forholdsvis begrænsede rækkevidde af Lidar-signalet. Vi vil gerne rette en tak til kolleger i DMI s Forskningsafdeling og Vejrtjeneste, som bidrog i en hektisk periode, og en særlig tak til Thomas Lorenzen i Teknikafdelingen, som var til stor hjælp med det computertekniske. Referencer J. Gloster, H. J. Champion, J. H. Sørensen, T. Mikkelsen, D. B. Ryall, P. Astrup, S. Alexandersen and A. I. Donaldson. Airborne transmission of footand-mouth disease virus from Burnside Farm, Heddon-on-the- Wall, Northumberland, during the 2001 epidemic in the United Kingdom.Vet. Rec. 152 (2003) N. W. Nielsen and J. H. Sørensen. Tropopausefolden over Danmark den 21. marts Vejret (1996) J. H. Sørensen, S. Alexandersen, P. Astrup, K. E. Christensen, T. Mikkelsen, S. Mortensen, T. S. Pedersen, S. Thykier-Nielsen, The VetMet veterinary decision support system for airborne animal diseases. Proceedings of the 29th NATO/SPS International Technical Meeting on Figur 9. Satellitbillede af askeskyen spredt over Atlanterhavet d. 17. april Ref. Air Pollution Modelling and its Application, September 2007, Aveiro, Portugal. J. H. Sørensen, A. Baklanov and S. Hoe. The Danish Emergency Response Model of the Atmosphere. J. Envir. Radioactivity 96 (2007) J. H. Sørensen and N. W. Nielsen. Intrusion of stratospheric ozone to the free troposphere through tropopause folds a case study. Phys. Chem. Earth 26 (2001) J. H. Sørensen, E. Sturkell and F. Holm. Grímsvötn farer og forebyggelse nyt udbrud i november Geologisk Nyt 4, august 2005, J. H. Sørensen, E. Sturkell and F. Holm. Udbruddet fra vulkanen Grímsvötn november Vejret , J. H. Sørensen, E. Sturkell and F. Holm. Grímsvötn farer og forebyggelse nyt udbrud i november Geologisk Nyt 4, august 2005, side 12 Vejret, 126, februar 2011

Luftfartens Risiko ved Vulkansk Aske Meteorologiske Forhold. Jens Havskov Sørensen DMI

Luftfartens Risiko ved Vulkansk Aske Meteorologiske Forhold. Jens Havskov Sørensen DMI Luftfartens Risiko ved Vulkansk Aske Meteorologiske Forhold Jens Havskov Sørensen DMI Luftforureningsmodellering ved DMI DMI s forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende luftforurening støtter de

Læs mere

Nr. 1-33. årgang Februar 2011 (126) - tidsskrift for vejr og klima

Nr. 1-33. årgang Februar 2011 (126) - tidsskrift for vejr og klima Nr. 1-33. årgang Februar 2011 (126) - tidsskrift for vejr og klima VEJRET -tidsskrift for vejr og klima Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf.

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske TM Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske udbrud kan forårsage, at aske bliver skudt op til

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

Se flyselskabernes værste fejl. Uden du ved af det, rejser du med fly fulde af fejl. Det har stor indflydelse på flysikkerheden

Se flyselskabernes værste fejl. Uden du ved af det, rejser du med fly fulde af fejl. Det har stor indflydelse på flysikkerheden Se flyselskabernes værste fejl Uden du ved af det, rejser du med fly fulde af fejl. Det har stor indflydelse på flysikkerheden 03 De værste flyfejl 05 De 15 flyselskaber med flest fejl 05 Andre grove fejl

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND

DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Til Svæveflyveklubberne MEDDELELSE NR. 11 FLYVNING NR. 02 DATO: 06.03.2006 Emne: PFT-teori 2006. Hermed fremsendes

Læs mere

1.3 BL 7-10, Bestemmelser om definitioner vedrørende lufttrafiktjeneste, seneste udgave.

1.3 BL 7-10, Bestemmelser om definitioner vedrørende lufttrafiktjeneste, seneste udgave. Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-9 Bestemmelser om ubemandede friballoner Udgave 3, 3. oktober 2014 I medfør af luftfartslovens 82 og 151, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august 2013,

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål Æ i samråd d. 20. april 2010

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål Æ i samråd d. 20. april 2010 Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 1094 Offentligt Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål Æ i samråd d. 20. april 2010 Spørgsmål Æ: Vil ministeren - set i lyset af det trafikmæssige

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 17 Hvad skal du bl.a. være opmærksom på, ved landing på en plads med en markant bredere bane, end du er vant til?

Læs mere

Soltau 13. august En analyse -

Soltau 13. august En analyse - Soltau 13. august 2005 - En analyse - Af Ove Fuglsang Jensen Denne kapflyvning viste sig at have en vis sværhedsgrad, især for duerne fra Sjælland, idet et simpelt gennemsyn af hjemkomsterne viser, at

Læs mere

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

PIPER PA32 301XTC OY-GUN

PIPER PA32 301XTC OY-GUN 07.08.2014 REDEGØRELSE Havari 1-6-2014 med PIPER PA32 301XTC OY-GUN Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database Side 1 af 6 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane

Læs mere

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten

Læs mere

DSvU. Antal spørgsmål i prøven 24 Beståelseskrav 75% = 18 spørgsmål. Visual Approach Chart for EKSB. Navn:

DSvU. Antal spørgsmål i prøven 24 Beståelseskrav 75% = 18 spørgsmål. Visual Approach Chart for EKSB. Navn: Antal spørgsmål i prøven 24 Beståelseskrav 75% = 18 spørgsmål Til til rådighed 30 minutter Bilag Visual Approach Chart for EKSB Navn: 1. Du befinder dig ved Broager (se Visual Approach Chart for EKSB)

Læs mere

PPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359

PPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 599 Hvor langt er 8,3 nm i km? a) 1,5 km. b) 8,3 km. c) 15,4 km. d) 4,2 km. Tekst7 Spørgsmål2 ID: 606 Hvor lang tid tager

Læs mere

PPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403

PPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 134 Den temperatur en luftmasse skal afkøles til før mætning finder sted, kaldes for: a) dugpunktstemperaturen. b) minimumtemperaturen.

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

PPL(H) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6026 Masterset: 7130

PPL(H) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6026 Masterset: 7130 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 6026 Masterset: 7130 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 21 Hvor stor en del af nutidige havarier med luftfartøjer, siges at være forårsaget af menneskelige fejl? a) 75-80%

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

ATS-instruks 8 ATIS. Indholdsfortegnelse

ATS-instruks 8 ATIS. Indholdsfortegnelse ATS-instruks 8 ATIS Indholdsfortegnelse 1. Generelt 2. Krav vedrørende ydelse af Tale-ATIS 3. Krav vedrørende ydelse af D- ATIS 4. Fælleskrav vedrørende ydelse af Tale-ATIS og D-ATIS 5. Indhold og format

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Økonomiafdelingen. Statistik over Luftfartsaktiviteter 2000

Statens Luftfartsvæsen Økonomiafdelingen. Statistik over Luftfartsaktiviteter 2000 Statens Luftfartsvæsen Økonomiafdelingen Statistik over Luftfartsaktiviteter 2000 Statens Luftfartsvæsen 2001 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning 3 2. Antal operationer på betjente danske lufthavne/flyvepladser

Læs mere

Tenerife meget geologi meget ferie

Tenerife meget geologi meget ferie Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen

Læs mere

PPL(H) Love og bestemmelser. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 4991 Masterset: 6151

PPL(H) Love og bestemmelser. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 4991 Masterset: 6151 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 4991 Masterset: 6151 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 70 Angiv minimumsflyvehøjden over et område, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft. a) b) c) d) Mindst

Læs mere

Luftrums-klasse G Generelt er luftrummet i Danmark, uden for kontrolzoner og TMA er, luftrums-klasse G fra jorden (GND) op til 3500 fod.

Luftrums-klasse G Generelt er luftrummet i Danmark, uden for kontrolzoner og TMA er, luftrums-klasse G fra jorden (GND) op til 3500 fod. VFR-pilot info VFR-pilot info Denne information er udarbejdet af Naviair for at sætte fokus på flyvesikkerheden og belyse områder, der er vigtige at være opmærksom på som VFR pilot for at undgå uautoriseret

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Risikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde:

Risikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde: Risikogrænseværdier Risikogrænseværdier En risikogrænseværdi eller en eksponeringsgrænseværdi - er en koncentration i luften af et kemisk stof (en gas eller dampe fra en væske). Efter indånding af denne

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

REDEGØRELSE HCLJ510-2011-22 Havari Luftfartøj: Piper PA-34 Seneca I Registrering: OY-FRA

REDEGØRELSE HCLJ510-2011-22 Havari Luftfartøj: Piper PA-34 Seneca I Registrering: OY-FRA REDEGØRELSE HCLJ510-2011-22 Havari Luftfartøj: Piper PA-34 Seneca I Registrering: OY-FRA Motorer: 2 Lycoming Flyvning: Privatflyvning, VFR LIO/IO-360-C1E6 Besætning: 1 ingen tilskadekomst Passagerer: Ingen

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Teoriprøve nr. 7. 2. Du ønsker at få en magnetisk kurs fra Sønderborg AFIS. Hvad er korrekt?

Teoriprøve nr. 7. 2. Du ønsker at få en magnetisk kurs fra Sønderborg AFIS. Hvad er korrekt? Teoriprøve nr. 7 Antal spørgsmål i prøven: 24 Beståelseskrav: 75% = 18 spørgsmål Tid til rådighed: 30 minutter Bilag: Visual Approach Chart for EKSB 1. Du befinder dig ved Broager (se Visual Approach Chart

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid. Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen

DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid. Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen DMI og smartgrid: Hvorfor levere vejrprognosedata til smartgrid i reel tid? Assimilering af data, især fra satellitter,

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Klimatilpasning på afløbsområdet

Klimatilpasning på afløbsområdet Klimatilpasning på afløbsområdet Optimering og samstyring af renseanlæg og afløbssystem samt anvendelse af rader til regnforudsigelse Rørcenterdage 2009 Nanna Høegh Nielsen Grundlæggende principper for

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom

Læs mere

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013 Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup 0. Indledning Støjhandlingsplanen er baseret på støjkortlægningen fra 2006. Miljøstyrelsen

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

SCHEIBE SF-25 C OY-XRI

SCHEIBE SF-25 C OY-XRI 07.08.2014 REDEGØRELSE Havari 9-3-2014 med SCHEIBE SF-25 C OY-XRI Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database Side 1 af 7 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

En 1.799 meter bane giver kun mulighed for beflyvning af Grønland med mindre jetfly såsom B 737-600/700 og Airbus 319.

En 1.799 meter bane giver kun mulighed for beflyvning af Grønland med mindre jetfly såsom B 737-600/700 og Airbus 319. NOTAT Job Notat om flytyper og banekrav Notat nr. 02 Date 25/08/2015 From To Checked by Frantz Buch Knudsen Tina Jensen ABK 1. Indledning Nærværende notatet beskriver hvilke flytyper, der kan beflyve forlængede

Læs mere

PPL(A) Love og bestemmelser. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 5994 Masterset: 7075

PPL(A) Love og bestemmelser. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 5994 Masterset: 7075 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 5994 Masterset: 7075 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 81 Det aktuelle vejr i EKAH lufthavn angiver en meteorologisk sigtbarhed på mere end 10 kilometer og overskyet i 2100

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival BAGGRUND UDLEJNING Tekst: Peter Hyldahl, phy@monitor.dk Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival Skal man lave en konference, holde festival eller andet, som kræver AV, lyd, lys og scener i den absolutte

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen Solstorme 2012 Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder som vanlig en lille forecast for solen, hvad der er sket i det forløbne år og i det hele taget situationen på solen for tiden. Til sidst en spændende

Læs mere