Vulkanudbruddet på Island

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vulkanudbruddet på Island"

Transkript

1 Vulkanudbruddet på Island Af N. Hansen, J. Sørensen og T. Madsen, DMI Tidligt om morgenen torsdag d. 15. april 2010 modtager vi i Vejrtjenesten på DMI et telegram fra London VAAC - det vulkanske askevarslingscenter i London. Af telegrammet fremgår det, at askeskyen fra Eyjafjallajökull er på vej ind i dansk luftrum, og den forventes i dagens løb at brede sig til hele luftrummet. Den information skal vi have ud til vores luftfartsbrugere i form af en SIGMET, som er et vejrvarsel til det flyvende folk - og gerne så hurtigt som muligt. Men hvordan er det nu lige, at vi gør det? Rutinen i forbindelse med varsling af vulkansk aske var på det tidspunkt begrænset, så vi måtte finde vores produktbeskrivelser frem og læse på, hvordan den korrekte syntaks er i en sådan SIGMET for vulkansk aske. I løbet af kort tid kunne vi sende det første varsel af sted til luftfartsbrugerne i Danmark, og senere på dagen ligger dette varsel til grund for lukningen af dansk luftrum. Vi kunne næsten fornemme suset i gennem hele det flyvende samfund. Hvorfor blev det så slemt? Set i forhold til andre vulkanudbrud i historisk og nyere tid var udbruddet fra Eyjafjallajökull forholdsvist beskedent i omfang. Alligevel påvirkede udbruddet lufttrafikken i det meste af Europa, og Nordvesteuropa i særdeleshed, i et hidtil uset omfang, og forklaringen på det forhold skal findes i atmosfærens strømningsforhold i den periode, hvor udbruddet stod på. Udbruddet begyndte om morgenen onsdag d. 14. april 2010, og de første askemængder blev spyet til vejrs i en koldluftmasse umiddelbart vest for en koldfront, som få timer tidligere passerede forbi Eyjafjallajökull. På figur 1, der viser den synoptiske situation kl. 06 UTC om onsdagen, ser vi, at strømningsmønstret omkring Island på dette tidspunkt er styret af et højtryk sydvest for Island og et lavtryk nær Jan Mayen med et trug ud til en sekundær cirkulation sydvest for Scoresbysund, og tilsammen giver det en vestlig strømning over Island. Asken bliver derved ført mod øst i de lavere niveauer af atmosfæren og følger nogenlunde koldfronten i sin videre færd, ligeledes mod øst. Askesøjlen rækker imidlertid helt op i ca. 10 kilometers højde, så vi må kigge op over atmosfærens grænselag til den frie atmosfære for at få et retvisende billede af askens bevægelse. Strømningen i 700 hpa, som svarer til ca. 3 km, er vest-sydvestlig, og bevæger vi os op til ca. 9 kilometers højde i trykniveauet 300 hpa, er strømningen næsten ren sydvestlig. Vinden bakker altså med højden, og den del af askesøjlen, som ligger over grænselaget, blæser i en mere og mere nordøstlig retning, jo højere vi kommer op. At vinden bakker med højden er i øvrigt et tegn på, at vi har Figur 1. Analysekort fra UK MetOffice, som viser den synoptiske situation kl. 06 UTC onsdag d. 14. april Vejret, 126, februar 2011 side 1

2 Figur 2. Højden af 700 og 300 hpafladen kl. 06 UTC onsdag d. 14. april Højden er angivet i geopotentielle dekametre og er med meget god tilnærmelse lig med tiere af metre over middel havniveau. kuldeadvektion, og det hænger meget godt sammen med, at vi ligger i en koldluftmasse umiddelbart bag en koldfront, hvor vi typisk finder den største grad af kuldeadvektion. Som dagen går, bevæger koldfronten sig videre mod øst, og kl. 18 UTC har den netop passeret Færøerne. Højtrykket er nu rykket tættere på Island, og vi ser en tendens til rygdannelse vest for Eyjafjallajökull. Strømningen drejes derved op i en mere nordvestlig retning i grænselaget, og asken i de lavere niveauer har nu kurs direkte mod Færøerne. Oppe i den frie atmosfære ser vi samme tendens; et øvre trug har passeret Island, og strømningen er nu vestlig i det meste af luftsøjlen. Den initielle askemængde, som slap ud på nedstrømssiden af det øvre trug, fortsætter sin bevægelse mod nordøst, mens de efterfølgende askeskyer nu driver mod øst oppe i højden. I løbet af natten til d. 15. april drejer vinden yderligere mod nordvest og tiltager i styrke i det meste af troposfæren. Således er vinden i grænselaget kl. 12 UTC nordvestlig med en styrke på ca. 20 knob, og oppe i 3 til 9 kilometers højde blæser vinden fra 280 grader med en styrke på 80 til 100 knob - eller ca. 170 km/t. Med en afstand på km ned til Danmark giver det os en rejsetid på omtrent 12 timer for en luft- eller askepartikel. De første askepartikler viser sig i dansk luftrum i løbet af morgentimerne d. 15. april, og i dagens løb breder asken sig videre mod nordøst, så vi ved aftenstide har dækket hele det danske luftrum med askeforekomster, som overskrider fastsatte grænser for varsling til luftfarten. Luftrummet lukkes derfor for al flyvning kl. 18 UTC torsdag d. 15. april side 2 Vejret, 126, februar 2011

3 Et uheldigt møde med aske i 1982 British Airways Flight 9 er den 24. juni 1982 på vej fra London til Auckland på New Zealand med stop i bl.a Kuala Lumpur. Flyet er et firemotors Boeing med 248 passagerer og 15 besætningsmedlemmer ombord. Flyvningen har forløbet regelmæssigt, indtil alle fire motorer uden noget klart varsel og på mindre end to minutter gennemgår en serie af kompressorstalls og efterfølgende flameouts, hvorved flyet omdannes til en meget tung svæveflyver. Flyet befinder sig på det tidspunkt ca. 180 kilometer sydøst for Jakarta i Indonesien. Glidetallet for en Boeing 747 er 1:15, og det betyder, at for hver kilometer flyet synker, bevæger det sig 15 kilometer fremad. Fra en marchhøjde på ca. 11 km havde flyet derved en mulighed for at svæve ca. 170 km, før det måtte nå overfladen, så det var tvivlsomt, om flyet kunne nå helt frem til Jakarta. Ikke desto mindre sættes kursen mod den indonesiske hovedstad. Da flyet er nået ned i fod lykkes det piloterne at starte en af motorerne, og ved hjælp af dennes fremdrift kan de begrænse synket, hvorved de får mulighed for at gennemføre startproceduren for de resterende motorer. Det lykkes at få gang i alle fire motorer, men den ene er beskadiget i så høj grad, at den må lukkes ned igen. Med tre fungerende motorer indleder piloterne indflyvningen til Jakarta, hvor vejrforholdene er fine og som sådan tillader en visuel anflyvning. Vinduerne i cockpittet er imidlertid fuldstændigt matte, da de har gennemgået en sandblæsende effekt af askepartiklerne i skyen, som flyet gennemfløj blot få minutter tidligere. Kaptajnen bliver derfor nødt til at foretage en instrumentanflyvning, som gennemføres helt efter bogen. Først da flyet er sikkert nede på jorden, giver de sandblæste vinduer reelle problemer, da det viser sig svært at navigere rundt på lufthavnsområdet uden at kunne se ud af forruderne. Syv år senere gennemgår et Boeing 747-fly fra KLM en næsten tilsvarende hændelse over Alaska, hvor det også lykkes piloterne at genstarte motorerne i lav højde og foretage en sikker landing i Anchorage - dog også med sandblæste vinduer i cockpittet. Oprettelse af VAAC-centre På baggrund af hændelserne med de to Boeing 747-fly, som kunne have kostet adskillige hundreder af menneskeliv, træffes i 1990 erne en beslutning om at nedsætte en række askevarslingscentre (på engelsk: Volcanic Ash Advisory Centres, VAAC) for at forbedre forudsigelsen af askeskyers udbredelse. Ved hjælp af askevarslingscentrenes varsler får piloter mulighed for at undgå gennemflyvning af områder med kendte askeforekomster, og derved skulle flystyrt og tab af menneskeliv pga. vulkansk aske kunne undgås. VAAC-centrene nedsættes i ICAO-regi og placeres i de respektive vejrtjenester i de lande, hvor centrene konsolideres. I vores nærområde er de to VAACcentre placeret hos henholdsvis UK MetOffice i Exeter og MeteoFrance i Toulouse. ICAO er den internationale civile luftfartsorganisation under FN, og her arbejder man på at fastsætte ensartede regler og bestemmelser for den civile luftfart i alle FN s medlemslande. Ansvarsfordeling i DK I Danmark er Trafikstyrelsen (det tidligere SLV, Statens Luftfartsvæsen) myndigheden inden for det aeronautiske område, og er det organ, hvor ICAO s love og bestemmelser administreres på nationalt plan. Flyvesikringstjenesten Naviair leverer lufttrafiktjeneste efter de retningslinjer, som Trafikstyrelsen udstikker, og DMI s sektion for civil luftfart leverer meteorologisk service i dansk luftrum efter de internationale love og regler beskrevet af ICAO og forvaltet af Trafikstyrelsen. Sektionen for civil luftfart på DMI fungerer som meteorologisk overvågningskontor i dansk luftrum, og en af de vigtigste opgaver er at holde et konstant opsyn med vejrforholdene i området med henblik på at udstede varsler, hvis der skulle indtræde signifikante meteorologiske forhold, som kunne være til fare for flyvesikkerheden. Vulkansk aske hører til de fænomener, som skal varsles over for luftfarten, og i praksis gøres det ved et udstede en SIGMET, som er et specialvar- Figur 3. København FIR, som er navnet på Danmarks luftrum. Bemærk, at Bornholm ikke ligger i dansk luftrum. Vejret, 126, februar 2011 side 3

4 sel til luftfarten. I en SIGMET for vulkansk aske fortælles om den vertikale og horisontale udbredelse af askepartikler inden for luftrummet ved hjælp af linjer og polygoner, og den forventede bevægelsesretning angives sammen med et bud på askeskyens placering seks timer efter udstedelsestidspunktet. Som reglerne var på tidspunktet for vulkanudbruddet på Island, medførte en SIGMET for vulkansk aske nærmest per automatik et flyveforbud i de påvirkede områder. Da vi i sektionen for civil luftfart udstedte den første SIGMET om morgenen d. 15. april 2010, gav det således anledning til, at Trafikstyrelsen skulle iværksætte en gradvis nedlukning af dansk luftrum. Man anlagde en konservativ tilgang til nedlukningen og valgte at udstede et totalt flyveforbud, når asken forventedes hen over et givent område. Kl UTC d. 15. april var hele det danske luftrum således lukket for al flyvning. Lukningen som sådan blev effektueret af Naviair i samarbejde med DMI, hvis rolle var at levere prognoser for askeskyens udbredelse i en højere tidslig opløsning end dem, som London VAAC leverede, og efterfølgende videreformidle i form af SIGMETs. Efterspørgslen fra Naviairs side på højere tidsopløsning bundede i et ønske om at gennemføre en gradvis nedlukning af luftrummet i takt med askeskyens bevægelse østpå. På den måde kunne man undgå at lukke sektorer i luftrummet, som endnu ikke var påvirkede af den vulkanske aske. Kigger vi på figur 4, kan vi se, at askeskyen kl. 06 UTC var umiddelbart vest for dansk luftrum, kl. 12 UTC inde over Nordvestjylland og kl. 18 UTC over stort set hele luftrummet. Men hvornår er asken fx over Billund? Det fremgår ikke af kortet pga. den grove tidsopløsning på seks timer, og her er det, at vi på DMI bliver behjælpelige for Naviair. Lineær interpolation kan give et godt første estimat på, hvornår askeskyen passerer en given lokalitet, men hvad nu hvis vindhastigheden ændrer sig i den periode vi interpolerer hen over? Ja, så bliver vi nødt til at kigge på de forventede vindforhold og give vores bedste estimat på den baggrund. Vejrdata fra DMI s vejrmodel HIRLAM er tilgængelige for meteorologerne i 1-times-opløsning og præsenteres grafisk i det nye visualiseringssystem NinJo, som også tillader, at man overlejrer side 4 Vejret, 126, februar 2011

5 vejrdata med vilkårlige polygoner. VAAC-centrets grafiske produkt, som vist i figur 4, suppleres også med koordinatsæt på de polygoner, som beskriver askeskyens udbredelse. Disse koordinatsæt kunne vi indsætte i NinJo og på den måde visualisere askeskyen sammen med vores meteorologiske data, og det gjorde os i stand til at levere det bedst mulige bud på askeskyens bevægelse hen over det danske luftrum. Den teknik benyttede vi os af i hele perioden, hvor der var askeforekomster hen over Danmark, og DMI var på den måde Naviair behjælpelig med at træffe de bedste beslutninger i forhold til åbning og lukning af sektorer i det danske luftrum. Søndag d. 23. maj 2010 erklæres udbruddet ved Eyjafjallajökull for ophørt, og hele det europæiske luftrum er atter åbent for flyvning. Island en nordisk vulkanø Eyjafjallajökull er faktisk en stor gletsjer på 78 kvadratkilometer i det sydlige Island, vest for gletsjeren Mýrdalsjökull og 150 kilometer sydøst for Reykjavik. Gletsjeren ligger direkte ovenpå den nu langt mere kendte meter høje stratovulkan med det samme legendariske navn, som dog blot betyder noget i retning af ø-bjerg-iskappe. Figur 4. Et grafisk produkt fra London VAAC. Figurerne viser den forventede udbredelse af askeskyen til henholdsvis kl. 6, 12, 18 UTC d. 15. april og kl. 00 UTC d. 16. april. Højder er angivet i flyveniveauer, som er hektofod over middel havniveau i ICAO s standardatmosfære. FL200 står således for fod over middel havniveau. SFC betyder overfladen. Stratovulkaner er vulkaner, som børn tegner dem - de er stejlest tæt på toppen og fladere uden på siderne. På den måde kan de nemt kendes fra skjoldvulkaner, som kurver den anden vej. Stratovulkaner er bygget op af skiftende lag af lava og aske. Ud over de islandske vulkaner, så er f.eks. Mount St. Helens i USA og Fuji Yama i Japan kendte stratovulkaner. Men hvorfor er der overhovedet vulkaner på Island? Det er der, fordi Island ligger på den midtatlantiske højderyg. Højderyggen er det, geologerne kalder en spredningszone, hvor Jordens enorme skorpeplader glider fra hinanden med årligt godt og vel to centimeter under dannelsen af ny vulkansk havbund. I dette tilfælde udgør højderyggen grænsen mellem den euroasiatiske og den nordamerikanske plade i nord og den afrikanske og den sydamerikanske plade i syd. Den normale dybde for den midtatlantiske ryg er mellem og meter under havoverfladen. Island udgør en undtagelse ved at ligge over havoverfladen. Andre øer på højderyggen, som ret beset er verdens længste bjergkæde, er f.eks. Jan Mayen, Azorerne, Ascension og Tristan da Cunha. Eyjafjallajökull har tidligere været i udbrud, mens Island har været beboet; seneste i perioden Jordens overtryksventiler Når der er for meget magma under for højt tryk et sted tæt under jordskorpen, opstår helt naturligt en vulkan - eller en eksisterende går i udbrud igen. Der er vulkaner på alle kontinenter inklusiv Antarktis. Rent geografisk er fordelingen dog meget uensartet. Hovedparten af Jordens vulkaner ligger tæt på grænserne mellem de forskellige skorpeplader, der som et puslespil dækker kloden, og den tætteste forekomst findes rundt om Stillehavet i den såkaldte ildring. Vulkaner kommer i mange størrelser og former. Nogle er ikke meget mere end en sprække i jorden, mens andre bygger op over millioner af år og ender som f.eks. sydamerikanske Ojos del Salado, der med næsten meter er verdens højeste kontinentale vulkan. Den allerstørste er Mouna Kea, Hawaii: en over meter høj skjoldvulkan på bunden af Stillehavet. Vulkanens bankende hjerte er et magmakammer med kontakt til Jordens varme og delvist smeltede indre. Fra magmakammeret fører en eller flere kanaler - kaldet piber - op til krateret eller kraterne. Når magma kommer ud af vulkanen, er det et sted mellem 1000 og 1200 C varmt, og det bliver ved med at være flydende, til det er kølet ned til omkring 800 C. Asken fra ilden Vulkansk aske er faktisk slet ikke aske i traditionel forstand. Normalt, når vi taler om aske, mener vi det, som er tilbage, når noget organisk er brændt, og den definition omfatter ikke det, som kommer ud af vulkaner i store skyer og f.eks. generer luftfarten. Når vi alligevel kalder det fineste materiale fra vulkaner for aske, så skyldes det, at det i allerhøjeste grad ligner og opfører sig som rigtig aske, men det dannes på Vejret, 126, februar 2011 side 5

6 Figur 5. Vulkanudbruddet fra Eyjafjallajökull d. 17. april Ref.: vulkanudbrud_i_2010. en helt anden måde. Når magma baner sig vej opad fra magmakammeret mod krateret, udsættes det for lavere og lavere tryk fra omgivelserne. Det betyder, at gasser som under højt tryk er opløst i magmaet frigives som bobler. Præcis, som når du åbner en rystet sodavand. Boblerne i magmaet vokser på vejen mod overfladen og bliver flere og flere. Til sidst kan de udgør en større del af magmaet end den smeltede stenmasse. Når magmaet til sidst kommer ud, sker et sidste voldsomt trykfald. Herved afgasser de sidste gasser pludseligt samtidigt med, at magmaet køler lynhurtigt ned. Den proces forløber nærmest som en kontinuerlig række af mikroskopiske eksplosioner, der skaber et fint, størknet pulver ud fra den flydende magma. Det er det pulver, vi kalder aske. Den fineste del af asken kan løftes helt op i 20 kilometers højde med den søjle af varm, opstigende luft, som skabes over den glohede vulkan. Der er stor forskel på, hvor meget aske forskellige typer vulkaner danner. Generelt vil vulkaner med meget sejtflydende magma eller magma med et meget højt indhold af gasser danne mere aske end vulkaner, hvor magmaet flyder let eller indeholder lidt gas. Stratovulkaner som Eyjafjallajökull starter ofte deres udbrud netop med en eksplosiv periode og producerer derfor store mængder aske i processen. Udbruddet fra Eyjafjallajökull Eyjafjallajökull er som nævnt en stor gletsjer. Den højeste af de omkringliggende fjeldspidser ligger meter over havet. Under den ligger stratovulkanen, men uden et egentlig navn. Vulkanen ved Eyjafjallajökull kom for alvor i udbrud d. 14. april Der havde siden december 2009 været registreret forøget seismisk aktivitet i området, og om aftenen d. 20. marts 2010 begyndte et lille udbrud uden særlig betydning for flyvningen. Men det større udbrud, som varede fra side 6 Vejret, 126, februar 2011

7 midt i april til sidst i maj, havde store konsekvenser for luftfarten. D. 15. april blev luftrummet over Danmark, Norge og Færøerne, samt Storbritannien og Irland lukket på grund af vulkansk aske i luftrummet, og flyvning blev først åbnet delvist igen d. 21. april. Som vulkanudbrud betragtet var dette udbrud trods alt ikke noget særligt, men det fik alligevel store konsekvenser for det meget befærdede luftrum over Europa. Da udbruddet var på sit højeste, nåede asken skyen et stykke op i stratosfæren. På grund af askeskyen fra udbruddet var der i perioden en række forsinkelser og aflysninger af flytrafikken i Belgien, Danmark, Færøerne, Grønland, Finland, Frankrig, Irland, Island, Holland, Norge, Polen, Rusland, Spanien, Storbritannien, Sverige og Tyskland, og millioner af passagerer strandede verden over. Mere end flyvninger blev aflyst, og 313 lufthavne lukkede. Det skønnes, at vulkanudbruddet har kostet forskellige aktører op mod to milliarder euro i alt, men heldigvis ingen menneskeliv. Siden d. 23. maj 2010 er der ikke registreret vulkansk aktivitet i krateret. Der er fare for, at et udbrud fra Eyjafjallajökull kan fremprovokere et udbrud i den langt større vulkan Katla, der kun ligger omkring 30 km derfra. De tre foregående udbrud af vulkanen under Eyjafjallajökull er nemlig alle blevet fulgt af væsentligt mere eksplosive udbrud fra Katla. Det skete ikke denne gang endnu Det nordiske vulkanologiske center NordVulk ved Islands Universitet har målt og beregnet, at Jordens overflade ved vulkanen på sit højeste punkt er vokset opad med op til 82 meter som følge af udbruddet og dermed har opnået en højde på i alt meter over havets overflade, og at området er dækket af et mellem ti og tyve meter tykt lag af lava. I alt blev omkring 200 millioner kubikmeter aske spyet ud af vulkanen, svarende til 500 millioner tons. Hvorfor er en askesky farlig? Et vulkanudbrud er selvfølgelig farligt for mennesker og dyr, der opholder sig i nærheden af vulkanen, da udbruddet medfører udsendelse af lava, forskellige gasser og vulkansk aske. Men en sky af aske (også kaldet tefra) fra vulkanudbrud er også meget farlig for fly selv på store afstande af vulkanen, da asken kan sandblæse forruden, ødelægge navigationsudstyr og sætte sig i motorerne, hvilket i værste fald kan medføre motorstop. I Finland fik to jagerfly således skader på motorerne efter at have passeret gennem vulkansk aske under en flyvning d. 15. april. Vulkansk aske er skadelig også ved så lave koncentrationer, at piloten ikke kan se skyen, og da flyenes radarer ikke kan registrere en askesky, er der en alvorlig risiko for, at fly vil passere gennem en sky af aske med mindre skyen er blevet varslet. Det vides desværre ikke præcist, hvor meget aske der skal til, før en motor beskadiges, men tærskelværdien af koncentrationen af aske i luften forventes at ligge omkring 2 mg/m3. Aske består væsentligst af silikater, der har et smeltepunkt omkring 1400 C. Asken vil derfor, hvis den føres gennem en jetmotor, smelte pga. temperaturerne i denne på op til 2500 C, og smeltet aske vil derefter kunne sætte sig på rotorbladene. Rotorens vinger er konstrueret med huller, så køleluften kan passere gennem dem. Men når kølehullerne bliver blokeret af smeltet aske, vil bladene hurtigt varme op og fejle, hvilket vil fører til motorfejl. I øvrigt vil svovldioxid, som også spyes ud af vulkaner, forårsage korrosion. I de seneste 20 år har mere end 80 rutefly oplevet at gennemflyve vulkansk aske. I syv af disse tilfælde medførte asken, at jetmotorer satte ud. Som nævnt tidligere i artiklen satte alle fire Figur 6. Rotor med belægning af vulkansk aske i jetmotoren på den British Airways Boeing 747, som nødlandede i Jakarta i 1982 efter at have oplevet komplet motorstop på grund af flyvning i vulkansk aske. Ref.: files/conferences/eyjaaviation/session5/patemmott-rollsroyce.pdf. Vejret, 126, februar 2011 side 7

8 motorer ud på en British Airways Boeing 747 i juni 1982 på grund af vulkansk aske over Indonesien, se figur 6. Der har siden 1982 været i alt fire episoder, hvor flymotorer er standset på grund af vulkansk aske. Ud over sikkerhedsrisikoen er det meget bekosteligt for luftfartselskaberne at omlægge flyruter for at undgå kontakt med asken. Det er således af stor værdi at have præcise informationer om udbredelsen af skyen af aske, herunder bl.a. fra modelberegninger. Vulkansk aske indeholder fluor-forbindelser, som er giftige for dyr og mennesker. DMI har derfor også assisteret de veterinære beredskabschefer myndigheder i Danmark, Færøerne og Grønland med beregninger af askenedfald. Nedfaldet kan nemlig have konsekvenser via fødeindtaget for græssende drøvtyggere, ligesom dyr, der drikker overfladevand, risikerer at få en dosis af fluor. Udbruddet fra Eyjafjallajökull havde dog kun sådanne konsekvenser i nærområdet af vulkanen på Island. Figur 7. Geografiske områder dækket af DMI s operationelle versioner af den numeriske vejrprognosemodel HIRLAM. VModelversion T15 svarende til det største område har en horisontal opløsning på ca. 15 km, K05 ca. 5 km og S03 ca. 3 km. Modelberegning Parallelt med varslingerne fra London VolcanicAshAdvisory Centre (VAAC) afviklede også DMI sin egen atmosfæriske spredningsmodel til simulering i sand tid af den atmosfæriske spredning af asken fra Eyjafjallajökull. Simuleringerne benyttedes dels til understøttelse af Vejrtjenestens flyvemeteorologers arbejde, og dermed Trafikstyrelsen og Naviair, dels til information til Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen. Beregningerne blev foretaget med den atmosfæriske spredningsmodel Danish Emergency Response Model of the Atmosphere (DERMA), som er udviklet ved DMI (Sørensen et al., 2007a). Modellen blev i 2004 anvendt til i sand tid at simulere skyen af aske fra det seneste udbrud af vulkanen Grímsvötn, som ligger under gletsjeren Vatnajökull på Island (Sørensen et al., 2005a og b). DERMA anvendes operationelt i det danske atomberedskab til simulering af radioaktive udslip fra kernekraftværker, ligesom den bruges i det kemiske katastrofeberedskab i tilfælde af udslip af store mængder giftig gas eller røg fra brand. Desuden anvendes modellen i det veterinære beredskab i forbindelse med udbrud af luftbårne dyresygdomme (Sørensen et al., 2007b). Under mund- og klovesygeepidemien i England i 2001 assisterede DMI de britiske veterinære myndigheder, og her blev modellen anvendt i sand tid til at simulere spredningen af virus (Gloster et al., 2003). DERMA er endvidere blevet benyttet til at simulere intrusion af stratosfærisk ozon i forbindelse med tropopausefoldninger (Nielsen og Sørensen, 1996; Sørensen og Nielsen, 2001). Som det ses af figur 7, dækker T15-versionen af DMI s numeriske vejrprognosemodel HIRLAM det berørte område af et vulkanudbrud på Island vældig godt. Desuden har vi adgang til resultaterne af den globale vejrprognosemodel, som afvikles ved det europæiske center ECMWF European Centre for Medium-Range WeatherForecasts (ECMWF). DERMA, som udnytter resultaterne af vejrprognosemodellerne, blev sat op til at køre automatisk fire gange i døgnet efter opdaterede HIRLAM-prognoser, og to side 8 Vejret, 126, februar 2011

9 gange i døgnet, når nye data fra ECMWF var klar. Beskrivelsen af kilden, dvs. udsendelsen af vulkansk aske, er indtil prognosens start baseret på løbende oplysninger fra Island. Hver tredje time fik vi en melding fra Islands meteorologiske institut (IMO), og desuden modtog vi dagligt rapporter fra både IMO og NordVulk. I tidsrummet efter den senest modtagne rapport dækket af de meteorologiske prognoser måtte vi antage, at udbruddet fortsatte uændret. DERMA blev desuden afviklet interaktivt efter behov, hvis de nye oplysninger fra Island nødvendiggjorde dette. De atmosfæriske spredningsmodeller, der anvendes til simulering af spredningen af aske fra vulkanudbrud, anvender som udgangspunkt (initialtilstand af askefordelingen) en beskrivelse af askesøjlen nær vulkanen, initialtilstanden af askefordelingen. Modellerne forsøger (af gode grunde) ikke at modellere selve vulkanudbruddet. Askesøjlen beskrives ved den tidsafhængige højde af søjlen over vulkanen og udslipsraten af aske samt størrelsesfordelingen og tætheden af askepartiklerne. Højden af askesøjlen estimeres vha. observationer fra vejrradar (hvor dette er muligt, hvilket fx kræver, at det ikke er overskyet) og pilotrapporter. Den vertikale fordeling af aske i søjlen observeres almindeligvis ikke, og vi antager ligesom VAAC-centrene en jævn fordeling. Søjlens højde er naturligvis meget vigtig for dynamikken af den atmosfæriske spredning, og højden er heldigvis normalt bestemt med god nøjagtighed dette gælder bl.a. for udbruddet fra Eyjafjallajökull. Udslipsraten af aske er almindeligvis den væsentligste kilde til usikkerhed. VAAC-centrene benytter her en empirisk, og temmelig usikker, sammenhæng mellem udslipsraten og højden af askesøjlen. Den estimerede udslipsrate er desuden udtryk for gennemsnitlige forhold og tager ikke højde for variationer på kort tidsskala, den pulserende natur af vulkanudbrud. Fragmenter fra vulkanudbrud varierer i størrelse fra flere meter i diameter til brøkdele af en mikrometer. Derimod er tætheden relativt veldefineret (2500 kg/m 3 ). De store partikler falder selvfølgelig hurtigt til jorden som følge af gravitation, men de små partikler af diameter mindre end ca. 50 mikrometer kan holdes svævende i mange dage, og det er disse små partikler, som er af betydning for lufttrafikken. Størrelsesfordelingen, som afhænger af udbruddets type, kan vurderes ved indsamling af aske, og behøver derfor ikke bidrage væsentligt til den generelle usikkerhed. I figur 8 er vist den beregnede koncentration af vulkansk aske i løbet af den første uge af udbruddet. Askekoncentrationen er angivet i enheder af mg/m 3. Som det fremgår, blev store dele af det europæiske luftrum hurtigt berørt af asken. Skyen af vulkansk aske blev observeret ved en række forskellige metoder. Skyen kunne bl.a. iagttages på satellitbilleder (figur 9, se også Vejret nr. 123, side 24-25), der blev sendt propelfly udstyret med aerosolmonitorer gennem skyen, visse radiosonder blev specielt udstyret med letvægts-aerosolmålere, og et større antal Lidar-systemer i Europa blev vendt opad, så laserstrålen kunne reflekteres fra askeskyen. DERMA s resultater blev løbende sammenlignet med disse observationer, efterhånden som de kom til vores kendskab. I vindenergiafdelingen ved Risø- DTU benytter Torben Mikkelsen og Sven-Erik Gryning en Lidar til bl.a. turbulensmålinger i forbindelse med udvikling af vindmøller, og også dette instrument, der er opstillet i Høvsøre i det nordvestlige Jylland, scannede himlen i denne periode. Vi var i nær kontakt med Torben og Sven-Erik dels for at sammenligne deres målte profiler med forekomsten af almindelige skyer, som også reflekterer Lidar-signalet, dels for at sammenligne med resultaterne af DERMA. Usikkerheden ved selve spredningsmodelberegningen, herunder beregningen af afsætning af aske på Jordens overflade, er relativt velkendt, nogenlunde som for de numeriske vejrprognosemodeller. Men usikkerheden forbundet med beskrivelsen af kilden er væsentligt større. Det dynamiske forløb af askeskyens bevægelse er nogenlunde godt beskrevet via observationerne af den tidslige udvikling i askesøjlehøjden, men koncentrationsværdierne i absolutte termer er væsentligt mere usikre. De europæiske internationale luftfartsmyndigheder opererer med en tærskelværdi af askekoncentration på 2 mg/m 3 for sikker flyvning. Men i løbet af udbruddet indførte man i England og nogle få andre lande (ikke Danmark) endnu en tærskelværdi på 4 mg/m 3, således Vejret, 126, februar 2011 side 9

10 Figur 8. Koncentration af vulkansk aske i flightlevel 130, 200 og 350 svarende til højderne 4, 6 og 11 km over Jordens overflade til tidspunktet 12 UTC hhv. den 14., 15.,, 20. april 2010 (hver linie svarer til en fortløbende dato; øverst på denne side er den 14. april og den 20. april ses nederst på næste side). Rød farve angiver koncentrationsværdier i intervallet 0.2 mindre end 2 mg/m3, grå i intervallet 2 4 mg/m3 og sort over 4 mg/m3. side 10 Vejret, 126, februar 2011

11 at flyvning i England blev tilladt også i intervallet 2-4 mg/m 3 under særlige omstændigheder. Det kan diskuteres, om denne findeling giver god mening set i lyset af de usikkerheder, der er forbundet med prognoserne for askekoncentration, og man kan nok med rette spørge, om forsigtighedsprincippet better safe than sorry kom under pres. Fremtiden Efter det længerevarende udbrud fra Eyjafjallajökull er der internationalt sat forskellige tiltag i værk med henblik på i fremtiden at blive bedre til at varsle for vulkansk aske i atmosfæren. En af planerne består i at etablere et operationelt system til observation af vulkansk aske. En del af observationerne af askeskyen under udbruddet, eksempelvis med Lidar, blev foretaget på ad hoc-basis og kunne sættes bedre i system. Der er desuden på Island planer om at etablere et mobilt radarsystem til bedre estimering af højden af askesøjlen over en vulkan. Flyindustrien er også på banen med henblik på at opnå en mere præcis forståelse af, hvordan jetmotorer påvirkes Vejret, 126, februar 2011 side 11

12 af vulkansk aske. Målet er bedre tærskelværdier for koncentration af aske, eller måske snarere påvirkningen heraf på jetmotorer. Endelig eksperimenteres der med at udstyre fly med egne Lidarsystemer, således at piloten vil kunne detektere og undvige en askesky. Et problem her er den forholdsvis begrænsede rækkevidde af Lidar-signalet. Vi vil gerne rette en tak til kolleger i DMI s Forskningsafdeling og Vejrtjeneste, som bidrog i en hektisk periode, og en særlig tak til Thomas Lorenzen i Teknikafdelingen, som var til stor hjælp med det computertekniske. Referencer J. Gloster, H. J. Champion, J. H. Sørensen, T. Mikkelsen, D. B. Ryall, P. Astrup, S. Alexandersen and A. I. Donaldson. Airborne transmission of footand-mouth disease virus from Burnside Farm, Heddon-on-the- Wall, Northumberland, during the 2001 epidemic in the United Kingdom.Vet. Rec. 152 (2003) N. W. Nielsen and J. H. Sørensen. Tropopausefolden over Danmark den 21. marts Vejret (1996) J. H. Sørensen, S. Alexandersen, P. Astrup, K. E. Christensen, T. Mikkelsen, S. Mortensen, T. S. Pedersen, S. Thykier-Nielsen, The VetMet veterinary decision support system for airborne animal diseases. Proceedings of the 29th NATO/SPS International Technical Meeting on Figur 9. Satellitbillede af askeskyen spredt over Atlanterhavet d. 17. april Ref. Air Pollution Modelling and its Application, September 2007, Aveiro, Portugal. J. H. Sørensen, A. Baklanov and S. Hoe. The Danish Emergency Response Model of the Atmosphere. J. Envir. Radioactivity 96 (2007) J. H. Sørensen and N. W. Nielsen. Intrusion of stratospheric ozone to the free troposphere through tropopause folds a case study. Phys. Chem. Earth 26 (2001) J. H. Sørensen, E. Sturkell and F. Holm. Grímsvötn farer og forebyggelse nyt udbrud i november Geologisk Nyt 4, august 2005, J. H. Sørensen, E. Sturkell and F. Holm. Udbruddet fra vulkanen Grímsvötn november Vejret , J. H. Sørensen, E. Sturkell and F. Holm. Grímsvötn farer og forebyggelse nyt udbrud i november Geologisk Nyt 4, august 2005, side 12 Vejret, 126, februar 2011

Nr. 1-33. årgang Februar 2011 (126) - tidsskrift for vejr og klima

Nr. 1-33. årgang Februar 2011 (126) - tidsskrift for vejr og klima Nr. 1-33. årgang Februar 2011 (126) - tidsskrift for vejr og klima VEJRET -tidsskrift for vejr og klima Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Miljørejsen Grønnere reiser for privatreisen Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Travellink er repræsenteret både i Danmark, Norge,

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 G4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G4 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Reykjavik Marathon 2014

Reykjavik Marathon 2014 Reykjavik Marathon 2014 Af Henriette Lau og Lasse Andersen Den 22. august satte vi os i flyet for at rejse til Island, hvor Reykjavik marathon ventede. Løbet i Reykjavik bød både på 10km, halvmarathon,

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

En rejse tilbage til ilden og isens land

En rejse tilbage til ilden og isens land En rejse tilbage til ilden og isens land Rejse til Island 3.- 8. juni 2015 Guide og rejseleder: Henning Andersen, Vulkanolog Henning fortæller om Island Dyb finanskrise eller et vulkanudbrud slår ikke

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Hvilken hjælp kan du forvente fra os i tilfælde af lange forsinkelser, aflyste eller overbookede flyafgange?

Hvilken hjælp kan du forvente fra os i tilfælde af lange forsinkelser, aflyste eller overbookede flyafgange? Hvilken hjælp kan du forvente fra os i tilfælde af lange forsinkelser, aflyste eller overbookede flyafgange? Denne meddelelse er formuleret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning EC 261/2004.

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-100

Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-100 Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-100 Bestemmelser, der supplerer EU-forordning nr. 923/2012 (SERAforordningen) mm. I medfør af 153, stk. 1, jf. 52 og 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser 2014 Cirkulære af 18. december 2014 Modst. nr. 067-14 J.nr. 2014-1753-0003 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Oversættelse af tekster på andre sprog - via Google

Oversættelse af tekster på andre sprog - via Google Oversættelse af tekster på andre sprog - via Google Introduktion Google har udviklet en maskine, der kan oversætte tekster til forskellige sprog. Du har måske været på ferie i Tyskland eller Frankrig.

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer Den Danske Banekonference 5. maj 2015 FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer v. Michael Hansen, senior projektleder, Atkins Planlægning & Arkitektur Konventionel Bane

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Om at finde bedste rette linie med Excel

Om at finde bedste rette linie med Excel Om at finde bedste rette linie med Excel Det er en vigtig og interessant opgave at beskrive fænomener i naturen eller i samfundet matematisk. Dels for at få en forståelse af sammenhængende indenfor det

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser 2013 Cirkulære af 20. december 2013 Modst.nr. 055-13 J.nr. 2013-1753-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

eksp 050550z 0506/0515 30010kt 9999 sct035 becmg 0513/0514 26011kt 9000 bkn070 becmg 0514/0515 19013kt 7000 bkn025 ra

eksp 050550z 0506/0515 30010kt 9999 sct035 becmg 0513/0514 26011kt 9000 bkn070 becmg 0514/0515 19013kt 7000 bkn025 ra Der skal være ICAO-kort til rådighed ved løsningen af spørgsmålene. Derudover kan der være behov for andre hjælpemidler herunder adgang til internettet. Flyvningen forudsættes at foregå den 5.6.2015, og

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Indhold Introduktion Færøsk turisme 2012 Appendiks: Færøsk turisme i tal Ferðavinnufelagið er Færøernes brancheforening

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Turen til. Alanya, Tyrkiet

Turen til. Alanya, Tyrkiet Turen til Alanya, Tyrkiet 25. april 2010-2. maj 2010 Punkt... Side Søndag den 25. april 2010...3 Mandag den 26. april 2010...4 Tirsdag den 27. april 2010...5 Onsdag den 28. april 2010...6 Torsdag den 29.

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Mødereferat. Mødeleder:

Mødereferat. Mødeleder: Mødereferat Mødeformål: Dansk Fuglekollisionskomité, møde 74 Sted: Trafikstyrelsen Mødedato og tid: Tirsdag den 24. maj 2011, kl. 10.15 Journal nr.: Deltagere: Mogens Hansen, KLH Kim Skriver, DANSAM Jens

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os!

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! FOTO: NASA. De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! Af Tine B. Larsen seniorforsker, GEUS Tusinder af mennesker dør årligt som følge af naturkatastrofer. Nogle år er værre end andre, og

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere