Tektonik og hotspots. Fotos ved Karsten Duus og billeder hentet på Internettet. Fotos og figurer kan ses i stort format på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tektonik og hotspots. Fotos ved Karsten Duus og billeder hentet på Internettet. Fotos og figurer kan ses i stort format på www.duus."

Transkript

1 Islands (makro)geologi - en introduktion En sammenfatning af gængse geologiske begreber og personlige iagttagelser - med oplæg til debat, også vedr. den danske istids-diskussion. Karsten Duus Tektonik og hotspots Island er, geologisk set, i sær kendt for sin unge og meget nutidige vulkanisme, der i kombinationen: En tektonisk spredningszone der bliver til et kontinent, er enestående i verden. Vulkanismen er til at føle på, og indbefatter alle de kendte hovedtyper - hvilket i sig selv er et studie værd. Men med en placering lige under polarcirklen, og en årlig nedbør på mm over det sydlige højland, er der også basis for iskapper og en betydelig gletsjeraktivitet. Den store nedbørsmængde betyder en stor overfladisk afstrømning, der sammen med iskappernes smeltevand, resulterer i en mængde store og mindre floder og vandløb. Island er derfor også et fantastisk sted at observere isens og vandets landskabsdannende effekter. Island er et ungt kontinent. De ældste bjerge i nordvest er ca. 14 mio. år gamle efterfulgt af bjergene i nordøst og sydøst. Bjergene er resultater af en tidlig og voldsom vulkansk aktivitet hvor store mængder lava er strømmet ud fra spalter, såkaldte fissurer og enkeltstående vulkaner. Lavaen er kommet fra det hotspot/den kappediapir i jordens indre, der er hovedårsagen til, at Island overhovedet er et kontinent. Hotspottet har vekselvirket med det tektoniske forhold, at Island ligger midt på en spredningszone hvor den Nordamerikanske Plade og den Eurasiske Plade bevæger sig væk fra hinanden med en gennemsnitlig hastighed på 2 cm om året. Billedet, ældst i nordvest og i nordøst og øst og yngst i vest og i det centrale Island, forklares af spredningszonen. Medens den voldsomme vulkanisme forklares af hotspottet. Tektoniske spredningszoner, der ofte er knyttet til oceanbunde, er kendetegnet ved at materiale fra jordens kappe tilføres jordens overflade og danner ny skorpe. Dannelsesprocessen er en naturlig følge af Lithosfærepladernes bevægelser (skorpen + den øverste del af kappen). Nogle steder kolliderer pladerne, andre steder bevæger de sig væk fra hinanden. Processen har logisk set sat skub i Islands opståen og udvikling. Men da spredningszonerne typisk resulterer i ny oceanbundsskorpe i en tykkelse på ca. 6 km. - er hotspottet under Island den egentlige forklaring på, at der her dannes kontinentskorpe med en tykkelse der er væsentligt større end oceanbundsskorpen. Fotos ved Karsten Duus og billeder hentet på Internettet. Fotos og figurer kan ses i stort format på Øvrige fotoserier om Island findes på (og ) Sø i moræneområdet nedenfor Svinajökull. Internettet. Det islandske hotspot og den midtatlantiske spredningszone forklarer den aktuelle nyvulkanske zone, der også er den zone med flest jordskælv, og som illustrationen viser, går tværs igennem Island. Først i en øst-vestlig retning fra halvøen Reykjanes i vest til det centrale højland. Herefter i en nordøstlig retning fra det centrale højland til den nord-østlige kyst. Den nyvulkanske zone omfatter de store og aktive vulkansystemer: Blåfjöll i vest, Katla i sydvest, Hekla, Grimsvötn og Askja i det

2 centrale højland og Krafla i nordøst. Hotspot Et hotspot er en koncentration af flydende kappemateriale der er trængt så langt op i jordens kappe, at det påvirker forholdene i jordens skorpe. Hotspottet befinder sig typisk under de stenplader, lithossfæreplader, der udgør jordens overflade. Dvs. stenplader der omfatter jordens skorpe (oceanbunds- eller kontinentskorpe) og det øverste lag af jordens kappe. Varmt/flydende materiale smelter lithossfæren og/eller trænger op igennem revner i den og danner magmakamre tæt på jordens overflade. Et hotspot kaldes også en kappediapir, der er en betegnelse for en opadgående udposning af kappemateriale. Hotspottet/kappediapiren resulterer i en koncentreret vulkanisme. Nogle mener, at selve hotspottet kan bevæge sig pga. strømninger i Kappen - men det typiske er, at hotspottet ligger stille, medens stenpladerne, pga. de pladetektoniske bevægelser over det, bevæger sig. På den måde kan der dannes rækker af vulkaner, der svarer til pladernes bevægelsesretning. Er godt eksempel er rækken af vulkaner ved Hawaii - hvor øen Hawaii er den yngste vulkanø, medens der nord for øen befinder sig en række vulkanøer, der bliver ældre og ældre jo længere man kommer væk fra Hawaii. Hotspottet under Island befandt sig for ca. 70 mio. år siden under Grønland, nord for Diskobugten og udløste her en voldsom vulkansk aktivitet. I konsekvens af at den Nordamerikanske Plade har bevæget sig mod vest, men måske også fordi hotspottet selv har bevæget sig (sic!), har hotspottet flyttet sig i sydøstlig retning. Når man mener at hotspottet under Island selv har bevæget sig, skyldes det, at det kan forklare mønstret af centrene for vulkansk aktivitet, hvor noget kunne tyde på, at hotspottet har ligget både vest og øst for spredningszonen. Islands geologiske zoner - cirklerne er centralvulkaner. Efter Sæmundsen. Modificeret af Erik Sturkell, i kompendiet: Islands geologi från Tertiär till recent = ES Island set fra 800 kms højde med højde forholdene i havet angivet. Bemærk at den islandske kontinentsokkel er næsten dobbelt så stor som det Island der i dag stikker op af havet. Kontinentsoklen er opbygget af tidligere tiders vulkanudbrud og sedimenter fra det islandske fastland. Google Earth. Det islandske hotspots bevægelse. ES efter Lawver og Müller. Hawaii - øerne på Stillehavspladen. De yngste øer ligger tættest på spredningszonen mod øst. De ældste, mod vest, er pga. den efterfølgende erosion nu oversvømmede. Google Earth.

3 Vulkanisme på Island Det islandske kontinent er dannet af mange forskellige former for vulkanisme. Den mest fremtrædende er spaltevulkanen/fissuren hvor jorden sprækker og der vælter lava ud i store mængder. Laki: I 1783 åbnede der sig en ca 30 km lang sprække mellem Katla og Grimsvötn der i løbet af et halvt år producerede 14 km3 lava der dækkede 565 km2. De vulkanske dampe indeholdt bl.a. flour der forgiftede marker og dyr, og som efterfølgende slog op i mod 20% af den daværende befolkning i hjel. Udbruddet er lavamæssigt set det største udbrud i verden i de sidste år. 700 år før fandt der et tilsvarende udbrud sted parallelt med Laki-fissuren. Men det var på et tidspunkt hvor der ikke var mennesker på Island. Eldgja udbruddet var muligvis endda større end Laki. Og måske betød Eldgja udbruddets formodentlig enorme askeskyer, at Island overhovedet blev fundet af de skandinaviske vikinger (?) Laki fissuren med små-vulkaner Lavastrømmene fra Laki og Eldgja. ES. Efter Sigurdsson og Sparks. På Island finder man også de klassiske vulkantyper som keglevulkanen, skjoldvulkanen, askevulkanen og eksplosionsvulkanen. Keglevulkanen dannes ved at relativt langsomt flydende lava fra et hovedkrafter, og ofte flere side-kratere, opbygger en keglestruktur. Keglevulkanen Baula i det vestlige Island Skjoldvulkanen udleder hurtigt-flydende lava - ofte i store mængder og ofte i ét udbrud fra ét krater, som resulterer i en vulkan der er relativt lav ifht. vulkanens omfang. Forholdet mellem højde og bredde er ca. 1:15. Skjoldvulkanen Skjaldbreidur, der kan ses fra Tingvellir er f.eks. 600 meter høj og har en diameter på 10 km. Askevulkanen er en tør vulkan dvs. eksplosioner fra vulkanens magmakammer udspreder såkaldt tefra, dvs. Skjoldvulkanen Skjaldbreidur (eller Ok (?)) nord for Tingvellir (desværre delvist indhyldet i skyer)

4 fortrinsvis tørstoffer som aske og småsten, der gradvist opbygger en kegle omkring et centralt krater, Vulkanens sider består således af aske, grus og lavasten og der ingen eller kun lidt lava involveret. : Islands bedste eksempel er Hverfell ved Myvatn. Eksplosionsvulkanen, også kaldet en maar, er den ekstreme udgave af askevulkanen, hvor en eller flere store eksplosioner sprænger jordskorpen - eller evt. en tidligere vulkan - i stykker. Ofte fremtræder en sådan vulkan blot som et fladt krater uden nævneværdige sider. På Island er flere vulkantyper ofte indbyrdes forbundne og man taler i det tilfælde om vulkansystemer. Et vulkansystem har typisk en centralvulkan - ofte i form af en keglevulkan - et eller flere eksplosionskratere og et eller flere områder med fissurer. Et godt eksempel er vulkansystemet Krafla, som det er let at komme tæt på, og som er beliggende nordøst for Myvatn i det nordøstlige Island. Krafla havde sine sidste udbrud mellem 1975 og Men i 2012 dampede det stadig fra flere af fissurkraterne. Varmen fra undergrunden omkring Krafla udnyttes i et af Islands største geotermiske kraft-varmeværker. Askevulkanen Hverfell ved Myvatn En delvis islandsk specialitet er Moberg-et. Et moberg er en vulkan der er opstået under en iskappe. Dvs. at magmaen/udbrugsprodukterne først møder is - og når isen er smeltet, en issø der er indlejret i den omgivende iskappe og som har vulkanen midt i sig. Eksplosionsvulkanen (-krateret) Grænavatn ved Krysuvik på Reykjanæs Mobergs-dannelse i følge ES. Efter Jones. Det siger sig selv, at mødet med is og vand, giver nogle helt særlige størkningsformer og også påvirker vulkanens udbrudsprodukter. Det generelle billede er, at når isen efterfølgende er helt afsmeltet (ofte mange tusinde år efter), står der bjerge tilbage i landskabet, der typisk er flade på toppen - og samtidig bjerge, der udgøres af et løsere - og lettere eroderbart materiale. Man ser mange af disse bjerge på Island. Under de nuværende iskapper gemmer der sig tilsvarende vulkaner - et godt eksempel er vulkanen Grimsvötn under iskappen Vatnajökull. Grimsvötn er fortsat særdeles aktiv og bl.a. var ophav til det store jökell-løb nedenfor Skaftafell i (se nedenfor). Vulkanismen er fortsat særdeles aktiv på Island. Øens største vulkan, Hekla, var sidst i udbrud i år 2000 og har siden 1970 haft et udbrud hvert 10. år. Geologer forventer følgelig et nyt udbrud hver dag det skal være (2012). Den 14. april 2010 gik vulkanen Eyjafällajökull, der ligger tæt på vulkansystemet Katla, nord for byen Vik på Islands sydkyst, i udbrud. Udbruddet var så voldsomt, at asken lammede store dele af den nordeuropæiske flytrafik i en uge. Og det var ikke bare på grund af den nedsatte sigtbarhed at man undlod at flyve. Asken bestod af skarpkantede partikler som ville være ødelæggende for en jet-motor. Moberg-et: Herdubreid, nordøst for Vatnajökull Luftfoto af Eyjafällajökull Internettet.

5 Island er altså en legeplads for vulkanologer, dels fordi kontinentet er så nyt og dels fordi øen rummer så mange forskellige vulkantyper. Det at kontinentet er så nyt, udtrykker sig konkret ved, at store dele af Reykjanæs halvøen, hvor Reykjavik, Islands hovedstad og altdominerende by ligger, er dannet siden sidste istid!. Dvs. at det land man betræder, de lavastrømme man betragter, og de bjerge der omgiver Reykjavik, er max år gamle. Og det er ungt i en geologisk sammenhæng! Faktisk så ungt, at det må betragtes som endog særdeles sandsynligt, at Reykjavik vil blive påvirket af et vulkanudbrud indenfor de næste 100 år. Krafla fissuren - dampende lavamarker Fissurudbruddet vest for centralvulkanen stoppede i 1984 efter at have været aktivt i flere år, men når man betræder lavamarkerne i dag (2012) damper det stadig fra sprækker i lavaen og fra de minivulkaner der er opstået i forbindelse med fissuren. Pseudokratere Området omkring Myvatn i det nordøstlige Island er spækket med større og mindre vulkanstrukturer der minder om askevulkaner. Kraterne benævnes pseudokratere fordi antagelsen er, at de ikke har haft noget magnakammer under sig, og som sådan ikke er rigtige vulkaner. Man mener, at de er dannet ved at lava har oversvømmet områder med vand. Mødet mellem flydende lava og vand har udløst dampeksplosioner der har findelt lavaen til tefra og dannet vulkanformen. Dvs. en dannelse der skyldes én eksplosion. Jeg tror, at man skal nuancere denne forklaring. For det første, fremtræder vulkanerne som klassiske askevulkaner, dvs. en vulkantype der normalt er et resultat af mange mindre eksplosioner/udbrud. For det andet, virker det som der er en lagdeling i tefraen - hvilket ikke stemmer overens med en enkelt eksplosion. For det tredje, er der ofte synlige lavarester i kraterranden, som havde der været mindre lavaudbrud (se det nederste billede hvor størknet lava er tydelig ved vulkanens krater). For det fjerde, resulterer mødet mellem lava og vand som regel blot i nogle opvæltninger i lavastrømmene, de såkaldte tumuli, som man ser overalt på Island. Dvs. at i de tilfælde er lavaen ikke blevet findelt men blot blevet opsprækket i store flager. Hvad er årsagen til at noget andet er sket ved Myvatn?? For det femte, ville så store eksplosioner at lavaen findeles snarere resultere i fladere strukturer ala maaren, fordi materialet slynges betydeligt længere væk end det tilsyneladende har været tilfældet ved pseudokraterne ved Myvatn. På den anden side er det veldomenteret, at lava der kommer i kontakt med vand, under de rette betingelser, kan nedbrydes til tefra meget hurtigt. Heri kunne ligge en forklaring på den store mængde tefra som vulkanerne indeholder. Men tefraen kan også komme fra de mange nærved liggende vulkaner der ved eksplosioner og såkaldte Pliniske udbrud kunne have dækket myvatn-området med tefra. En forklaring på de mange kratere bør nemlig dels rumme en forklaring på tefra-mængderne og dels forklare årsagerne til eksplosionerne. Og hvad det sidste angår, er Pseudokrater ved Myvatn. Pseudokrater side ved Myvatn, vest for søen. Tydelige lava-spor. Plinisk udbrud: Vulkanske eksplosioner, typisk fra keglevulkan, hvor materiale slynges højt op i atmosfæren. Romeren Plinus s beskrivelse af Vesuvs udbrud i år 79 e.kr. har givet navn til denne type udbrud. Sådanne udbrud kan også resultere i såkaldt pyroklastiske askestorme: Efter at udbrudsprodukterne - fortrinsvis aske - er blevet afkølet i atmosfæren daler materialet ned igen og kan i nogle tilfælde samles i en sky af gasser og varm aske, der ruller nedad vulkanens sider og som dræber alt levende på sin vej. Man formoder

6 der to muligheder - enten er det gaseksplosioner fra et dybereliggende - måske fælles magmakammer - men hvor eksplosionerne af en eller anden årsag udbredes over et større område. I dette tilfælde er vulkanerne altså ikke pseudo-vulkaner. Eller også er vulkanstrukturerne dannet ved dampeksplosioner fra dybere liggende møder mellem vand og magma og hvor damptrykket, på sin vej op, har medbragt tefra-materiale og aflejret det i vulkanform. Og processen er blevet gentaget mange gange, som var det en højeksplosiv geyser der var i spil. Fremtiden vil vise om det er den gængse forklaring der holder eller om nogle af ovennævnte faktorer skal inddrages. Bjergkædedannelse og isostasi Vulkanismen er den altdominerende basis for Islands topografi (et områdes højdeforhold). Men inden vi forlader vulkanerne skal andre bjergdannende faktorer nævnes. Globalt set er foldning af jordskorpen og brud og opvæltning i/af jordskorpen de vigtigste årsager til bjergkædedannelse. Heraf betegnelserne foldebjerge og brudbjerge. Alperne er et eksempel på bjerge hvor foldning er den dominerende proces. De norske og svenske bjerge er eksempler på brudbjerge. I begge tilfælde er der tale om bjerge, som er opstået ved, at tektoniske plader har trykket på hinanden, og dele af jordskorpen er så enten foldet op eller brudt op. En forklaring på forskellene kunne muligvis være at foldebjerge fortrinsvis består af oceanbundsskorpe med havbunds-sedimenter øverst, medens brudbjergene er opsprækninger af kontinenter. Det kunne måske også forklare, at man i hele den alpine foldning fra Alperne i vest til Himalaya i øst kan finde lag med forsteninger af havorganismer helt op til bjergenes toppe. Det gør sig mig bekendt ikke gældende hos brudbjergene med mindre lag med havsedimenter er meget gamle og evt. først blotlægges i forbindelse med selve opsprækningen. En tredje bjergdannende (reelt bjergnedbrydende) faktor er den proces der benævnes isostasi. Enkelt beskrevet, er isostasi de ligevægtsprocesser i jordskorpen, der f.eks. gør, at hvis dele af jordskorpen hæves - vil tilgrænsende områder sænkes. I det lange løb vil erosionsprocesser sammen med den fortsatte ligevægtsproces resultere i en udligning, en udfladning, benævnt peneplan. Men når pladetektoniske processer f.eks danner nye bjergkæder - vil processen starte forfra. Man kan derfor sige, at isostasi handler om tyngdekraftens påvirkning af jordens overflade. På Island finder man, mig bekendt, ikke eksempler på foldebjerge, medens noget der kunne minde om brudbjerge - i kombination med isostatiske processer - faktisk er ret udbredt. Et kontinent der dannes i en kombination af vulkanisme og spredning, vil opbygge spændinger i jordskorpen. Spændinger der kan resultere i større eller mindre jordskælv. Vulkanisme i sig selv udløser også jordskælv - og sammen med tektoniske-spændinger er der derfor utallige - typisk mindre - jordskælv på Island. Selvom der ikke er registreret rigtigt store jordskælv på Island i nyere tid, er der ingen tvivl om, at de er forekommet - det vidner bl.a. de mange synlige horizontale og vertikale forkastninger om. Når isostasi og brudbjerge skal nævnes, er det fordi, at når man besøger de geologisk set ældste områder i nordvest og i øst og kigger på de mange blotlagte bjergsider, så gør der sig et tydeligt og udbredt fænomen gældende: De lag at de dræbte i Pompeji, ved Vesuvs fod, netop blev indfanget af en sådan varm gas- og askesky. Lagtipning i Østfjordene nær Reykjahid set sydfra. Tipningsretning vest-øst Lagtipning i østfjordene, Faskrudfjordur, set fra nord. Tipningsretning vest-øst Lagtipning i vestfjordene, Gilsfjordur, set fra syd. Tipningsretning øst-vest. Billederne bekræfter alle det generelle billede af tipningsretninger på Island. Men man ser også blotlagte lag der vender i andre retninger. Kegleog skjoldvulkaner afsætter trods alt lag der er nedadgående ifht. vulkanens centrum.

7 som bjergene er opbygget af tipper i samme retning med en vinkel på mellem 5-10%. Og det der er umiddelbart uforståeligt, er at lagene ligger lavest tættest på den centrale spredningszone og højere længere væk fra zonen. Forholdet er så udbredt og så markant at det kalder på en forklaring. Forklaringen er ikke let, for umiddelbart skulle man jo tro at det var modsat. Når man ser på den Midtatlantiske Højderyg er den jo højest ved dannelseszonen og falder mod begge sider. Svarende til den hældning lavastrømme fra fissurer nær ved dannelseszonen vil have. Lava løber som bekendt nedad! Det var derfor nærliggende at formode, at ville hælde ind mod spredningszonen. Den p.t. fremherskende forklaring er, at det handler om isostasi, tyngde og massefylde. Når ny kontinentskorpe dannes af spedningszonens vulkaner etableres lagstrukturen både ved egentlige lavastrømme og ved efterfølgende tørre udbrudsprodukter fra vulkanerne og andet vind- og vand-tilført materiale. Spredningen fører lagene væk fra zonen, men nye lag overvælter dele af de tidligere dannede lag, der derved tippes op i retningen væk fra spredningszonen. En anden, men måske reelt blot supplerende forklaring, kunne være, at der også indgår et element af brud(bjerge) i forholdet. Alt andet lige må der være et større tryk på bjergmasserne tættest på spredningszonen. Og dette tryk kunne muligvis resultere i nogle forkastninger der kunne tippe lagstrukturen (?). Endelig kunne tipningen helt eller delvist forklares af massefylden: Tættest på spredningszonen er temperaturen højest, hvilket bevirker mindre materialetæthed og derved mindre massefylde, hvorved nydannede lag ville synke indad mod spredningszonen. Reelt er der sikkert tale om en kombination af ovenstående forklaringer - med mindre fremtidig forskning vil resultere i en helt fjerde? Jordskælv på Island ES. Efter Einarsson og Sæmundsson.

8 Isens og vandets påvirkning af det islandske landskab De islandske bjerge som vulkanismen har opbygget gennem de sidste 16 mio. år er efterfølgende blevet påvirket af is og vand, kulde og vind. Nogle bjerge er nærmest helt forsvundet samtidig med at dale er blevet uddybet og aflejringer fra is og smeltevand, floder og storme har skabt store flader i form af højsletter, hedesletter eller kystnære deltaområder. Smeltevandssletten / hedesletten Skeidararsandur.syd for Vatnajökull. Sletten er km bred og km dyb. Vatnajökull er Europas største iskappe og iskappen føder adskillige gletsjere hvoraf de fleste løber mod syd, hvor højlandets bjerge når kystlandet. Isen på Island er tempereret dvs. at temperaturen ligger omkring 0 til -1 grad. Det at isen ikke er bundfrossen betyder en større mobilitet og iskapperne udskiftes med ca års mellemrum. Fordampning. smeltevand og gletsjeraktivitet er udfaktorerne medens nedbør i form af sne er ind-faktorerne. Iskapperne på Island siges at have været rimeligt stabile i nyere tid, hvor iskapper og gletsjere ellers globalt set har været vigende. Men under istiderne har iskapperne dækket hele Island og overalt ser man derfor resultater af isens eroderende effekt. På Island kaldes både en iskappe og en gletsjer det samme: En jökull. En distinktion er dog nyttig jf.: Vatnajökull med Skaftafells gletsjeren til venstre På Island - og andre steder i verden - er det nemlig relevant at skelne mellem bjerggletsjere med stort fald og bevægelse - og derfor voldsommere eroderende effekt - og mere stabile udflydende gletsjere/ismasser med mindre eroderende effekt. Iskappen Vatnajökull føder fra sine randområder adskillige bjerggletsjere med stor bevægelsesenergi pga. højdeforskellene. Men den centrale del af iskappen ligger stort set stille og her er den vigtigste eroderende kraft formodentlig de underliggende smeltevandfloder. U-dale Når gletsjere bevæger sig ned igennem dale i bjergområder skurer de på dalens bund og sider og udformer det kaldes en U-dal. På Island ser man mange eksempler på dale der på den måde er blevet formet af tidligere gletsjere. Smeltevandssletten foran Skaftafellsjökull

9 Skeidarajökull Skaftafellsjökull og Skeidarajökull er eksempler på bjerggletsjere. U-dal i det nordøstlige Island. På et tidspunkt har gletsjeren fyldt hele dalen og skuret bjergsiderne til en u-form. Billedet er måske ikke den bedste illustration. Men både i nordvest og i øst er der mange gode eksempler på sådanne gletsjereroderede dale. Det islandske landskab bærer tydelige spor af gletsjererosionen - både den nutidige - og den ældre - og det er stort set kun de vulkaner og lavastrømme der er nyere end sidste istid, der ikke har været påvirket af gletsjere og iskapper (bortset fra de vulkaner der ligger under de nuværende ismasser). Typisk is-eroderet bjergmassiv i det vestlige Island. Først har isen slebet og afrundet bjergmassivet siden har floden taget over og dannet en kløft. Isens sandpapir-effekt. Eroderede klipper øst for Holmavik i det nordlige Island Moræne Bevægende is eroderer ikke blot jorden under sig (og bjerges sider) den kan også skubbe løsere materiale op og afsætte det som randmoræner i form af endemoræner og sidemoræner (eller midtmoræner hvor to gletsjerstrømme møder hinanden). Man kan kalde det isens buldozer-effekt. Sådanne bakker vil bestå af usorteret materiale, dvs. materiale af forskellig størrelse fra små lerpartikler til sand, grus, småsten og helt op til blokke og endog meget store blokke, der dog typisk har været indlejret i isen og senere er aflagt ved isens afsmeltning. Denne type aflejringer kaldes moræne og står i modsætning til vand- og vindsorteret materiale hvor materialet sorteres efter strøm- og vindhastighed. Buldozer-effekten. På trods af den betydelige gletsjeraktivitet ser man overraskende få, højdemæssigt set, store moræneaflejringer i Island Et af de eneste steder hvor randmorænerne er virkeligt iøjnefaldende er ved foden af Kviarjökull der udgår fra iskappen Öræfajökull på Vatnajökulls sydside. Moræneaflejringer ved Kviarjökull. Billederne er taget fra endemoræneområdet. Til højre ses den betydelige sidemoræne.

10 Ved Kviarjökull er både sidemorænerne og endemorænen af anseelig højde. Men dog ikke over ca. 30 meter (se billeder). Kviarjökull skærer sig igennem noget porøst moberg (moberg: se ovenfor) og det er givet vis årsagen til de markante moræner. De nærliggende gletsjere - og dem er der en del af, har ikke efterladt noget der ligner. Her er det typiske billede, at evt. tidligere morænebakker stort set er blevet skyllet væk af smeltevand. Under alle omstændigheder er det der kan iagttages (foran de fleste gletsjertunger) nogle mindre moræneaflejringer der går over i nogle større moræneflader På disse flader kan der ligge smådynger af morænerester. Men alt i alt er det typiske indtryk et fladt landskab ind i mod gletsjerne. Og de mindre morænebakker der ér, er gennemskåret af smeltevandsfloder. De udfladede morænebakker syner ikke meget højere end 2-10 meter. Dette billede gør sig tydeligt gældende ved Islands største gletsjere som f.eks. Skeidararjökull, Skaftafellsjökull og Breidarmerkurjökull, medens Fjallsjökull lige ved siden af Kviarjokull og Svinafallsjökull længere mod øst, har et egentligt men dog udglattet morænebakkeområde foran sig. Fjallsjökull og Kviajökull har deres udspring fra Islands højest beliggende iskappe: Öræfajökull og falder stejlt ned mod sletteområdet - noget tilsvarende gør sig gældende for Svinafallsjökull. Da det er disse tre gletsjere der har efterladt de mest markante morænebakker, er det nærliggende at antage, at det netop har noget at gøre med buldozereffekten, der alt andet lige, vil være størst, når faldet er stort. De øvrige gletsjere flydere langsommere og derfor har smeltevandet (se nedenfor) en større landskabsdannende effekt end buldozereffekten. Men uanset hvordan man vender det, er isens buldozereffekt i form af morænebakke-opbygning, generelt set, ikke særlig synlig på Island. Sidemoræne-bakker ved Kviajökull. Set fra nordøst. Samme sidemoræne som øverste billede bare set fra en andel vinkel. Morænebakker foran Fjallsjökull Moræne kan også dannes ved, at det materiale som isen har opsamlet simpelthen efterlades i takt med at isen smelter. Såkaldt beskidt is kan indeholde meget usorteret materiale der kan danne store moræneflader. Mange af de moræneflader man ser på Island er formodentlig dannet på denne måde. Gletsjeraktiviteten på Island er i dag koncentreret i det centrale højland og mod syd. Hvilket banalt hænger sammen med iskappernes aktuelle placering. Men tidligere istider har påvirket hele Island. Og fjordene og dalstrøgene mod øst, nord og vest er formet af disse istiders gletsjeraktivitet. I disse områder er der meget få morænebakker. Dalbundene og de store flodsletter er delvist dannet af aflejringer fra isen, men større morænebakker i de kystnære områder ser man stort set ikke. En af undtagelserne er resterne af en morænebakke nær Moræneflade foran Breidamerkurjökull og Öræfajökull (ses i billedet).

11 Bjönduos i det nordvestlige Island. Efter isen er smeltet, er bakken blevet påvirket af vanderosion der formodentlig er forklaringen på de små falske bakker som fremtræder i dag. Se fotos Falske bakker Bakker der opstår fordi regnvand, bække og floder skærer sig ned i f.eks. en oprindelig bakkekam - og danner selvstændige bakketoppe. Fænomenet gør sig også gældende i egentlige bjergområder - hvor nogle af de toppe man iagttager tidligere har hængt sammen med nabobjerget. Når man ikke ser flere egentlige morænebakker/- landskaber i vest, nord og øst skyldes det dels at smeltevandet har eroderet evt. tidligere bakker væk og dels at de tidligere gletsjere har aflejret en stor del af det transporterede materiale i havet. Eventuelle randmoræner er således blevet til havbund. Og samme forhold har givet vis gjort sig gældende på sydkysten. Morænebakker og falske bakker nær Bjönduos.

12 Vandets landskabsdannende effekt Vand har en afgørende betydning for landskabsdannelsen. Vand penetrerer og nedbryder bjergarter. Vand gør materiale mere flydende og giver tyngdekraften lettere spil. Vand der fryser er den vigtigste årsag til nedbrydning af klipper, fordi vandet har let ved at søge ind i revner og sprækker. Og når det efterfølgende fryser, og isen udvider sig, vil klippen/stenen med tiden blive nedbrudt. Vand i bevægelse, som bølger i havet og åer og floder udgør en konstant erosionsfaktor, dels fordi vandet i sig selv, herunder det materiale der er opslemmet i vandet, virker nedbrydende, og dels fordi bevægende vand har energi til at flytte materiale. Vandets eroderende effekt er tydelig når man ser på floder der har skåret sig ned i undergrunden og alt afhængig af vandmængde, fald og undergrundens beskaffenhed har lavet mere eller mindre dybe kløfter i landskabet. Som det eksempelvis gør sig gældende ved Dettifoss og Gullfoss. Vandets sorterende effekt hænger sammen med vandets evne til a flytte og opslemme materiale. Vandets bevægelsesenergi sætter dagsordenen for hvor langt materialet kan transporteres. Tungt materiale afsættes hurtigt, lettere materiale afsættes længere væk - og herved sorteres materialet efter massefylde. Vandet har også en nivellerende funktion. Tyngdekraften bestemmer, at vand der får sin bevægelsesenergi fra højdeforskelle, vil strømme nedad, indtil der ikke er mere højdeforskel, f.eks. det klassiske flodforløb fra bjerg til hav. Når højdeforskellen mindskes, og bevægelsesenergien følgelig nedsættes, begynder floden af aflejre materiale i sit eget løb. Det tvinger floden til at finde nye veje, evt. dele sig i mindre floder. Hvis dette sker i forbindelse med flodens udløb i havet eller i en stor sø, opstår det man kalder et floddelta, hvor hovedfloden har delt sig i mange flodarme og hvor flodlejet fortrinsvis består af materiale floden selv har aflejret. Landskabsformen er udbredt på Island med den store Skeidararsandur syd for Vatnajökull som det bedste eksempel. Men overalt ser man store floddale som årtusinders floderosion har gjort brede og flade. Meandrering er en anden vigtig nivellerende faktor. Når en flod kommer i svingninger vil den eroderende kraft være størst i den udvendige del af buen og mindst i den indre del. På den måde vil floden gøre buen større og større indtil buen evt. helt afsnøres. Når en flod løber gennem et landskab i store bugter kaldes det at floden meandrerer. Processen medfører, over tid, at større og større dele af landskabet bliver berørt af flodens bevægelser. Bakker bliver nedbrudt og det længere flodløb betyder en nedsættelse af strømhastigheden, hvilket medfører aflejringer i flodløbet, der kan tvinge floden til at finde andre veje. Samlet set bevirker disse processer at landskabet nivelleres. Men en flod kan også møde en sø og således tabe sin bevægelsesenergi. Søer er vigtige for aflejring af små partikler der i stille vand vil bundfældes og når søen enten er opfyldt eller af en eller anden årsag tømmes, vil lagene med småpartikler, organiske som uorganiske, udgøre en Hamarsdalur og -fjord i Østisland. Is-og vanderoderet landskab. Find selv lokaliteten på Google Earth for at se detaljerne. Floddalen nord for Dettifoss Skeidararsandur set fra Skaftafell Skeidararsandur med den store gletsjer Skeidararjökull set fra 63 kms højde, Google Earth. Find selv området på Google Earth - fotografierne imponerende. er

13 god grobund for plantevækst. Alle disse forhold kan iagttages på Island. Også globalt er rindende vand er en særdeles vigtig faktor i forbindelse med landskabsdannelse, og reelt er det nok den vigtigste!. Hvis man ser på Jorden ved hjælp af de satellitbilleder, som programmet Google Earth/-Map er baseret på, er det tydeligt, at selvom pladetektonikken har skabt den overordnede topografi - så er vandets (og isens) efterfølgende påvirkning næsten lige så markant. Fotoet viser det centrale Himalaya set fra 110 kms højde. Gletsjererosionen - men i sær vand/floderosionen har sat sig sine tydelige spor. Alle dalene har givetvis tidligere været fyldt med gletsjere, men efterfølgende har vand- og floderosionen taget over og er tydeligvis den vigtigste faktor p.t. Når en gletsjer udformer en dal resulterer det som regel i det vi kalder en U-dal (se ovenfor). Når det er en flod der er den eroderende kraft bliver resultatet en V-dal. I en V-dal hælder dalsiderne ned mod floden i samme vinkel, fordi i takt med at bjergsiderne nedbrydes, triller det løsgjorte materiale ned af siderne og danner en skrå skrænt. Hvis materialet er løst vil den naturlige skrænthældning være ca. 30%. V-formen fastholdes så længe floden fortsat skærer sig ned i dalbunden og/eller transporterer materiale væk. Overalt på Island ser man eksempler på skrænter der er opstået ved floderosion - og derfor også mange V-dale. Himalaya set fra 110 kms højde. Google Earth Nedbør i form af regn er den vigtigste kilde til vanderosion. Og da det sydlige og centrale Island modtager betydelige regnmængder, er der i disse områder en voldsom erosion og udvaskning. Bakker og bjerge er udsat for en kontinuert nedbrydning, og nedbøren udvasker lerpartikler og næringsstoffer. Store områder ligger derfor hen som udsatte skråninger og sletter hvor selv græsser har svært ved at få fodfæste. Billedet bliver ikke bedre af, at der stort set ikke er nogen skov tilbage på Island. I historisk tid har Island mig bekendt aldrig, på grund af øens klima- og jordbundsforhold, været helt dækket af skov. Den skov der var, er blevet fældet til brænde, bygninger og skibe - og det barske klima og det senere udbredte fårehold har nærmest umuliggjort en ny V-dale i bjergene vest for Akureyri. I baggrunden kan man godt ane en U-profil som resultat af tidligere tiders gletsjererosion. Men floden har efterfølgende taget over og eroderet sig langt ned i dalen. OPG: Find bjergområdet i Google Earth og se om vanderosionen ser ud til at være den fremherskende erosionsform. Ufrugtbar højslette i det nordøstlige Island

14 træ- og buskvækst. De manglende buske og træer fremmer erosion og udvaskning, så menneskets aktivitet på øen, siden de første vikingers ankomst i slutningen af 900-tallet, har overordnet set ikke gjort Island frodigere. Enkelte steder er der skovrejsningsprojekter i gang - men de syner ikke af meget i den barske natur hvor græsarter og mosser er de altdominerende planter Hun-får med de typiske to lam på sydkysten af Island. Landbrug Landbrugsarealet udgør mindre end 10% af det samlede areal og landbrugets arealanvendelse er domineret af høproduktionen, hvoraf det meste går til malke- og kødkvæg, der stort set holdes indendøre, samt til de mange heste, der dog selv får lov til at finde en del af føden udendørs! I 2010 var der heste og lidt færre køer. Man ser stort set ikke kornmarker, rapsmarker eller kartoffelmarker. Men får er der overalt, i 2010 var der en lille halv million. Fårene afgræsser især de ikke dyrkbare arealer men udgør som sådan også en trussel mod plantelivet i disse områder. Overproduktion og tilskudsordninger har dog reduceret bestanden fra får i 1980 til det nuværende niveau. Det har alt andet lige en gunstig indflydelse på den islandske fauna. Smeltevand. I princippet opfører smeltevand sig som alt andet rindende vand - men da det er knyttet til afsmeltningen af ismasserne er smeltevandet dels meget sæsonbestemt og dels kan det i varmeperioder udløse enorme vandmasser. Smeltevandsfloder er typisk grumsede - og naturligvis kolde - i sammenligning med floder der fødes af regnvand. Det grumsede er et resultat af at smeltevandet medbringer ler- og små-partikler som isen har opsamlet. Hvis ikke smeltevandsfloden løber ud i en sø, hvor partiklerne kan bundfældes, betyder det naturlige fald, som mange af smeltevandfloderne har (isen ligger højt), at hovedparten af små-partiklerne først bundfældes når floden når havet. Og eftersom flere af disse floder på Island er meget vandrige, og falder betydeligt fra udspring til hav, transporteres enorme mængder potentielt frugtbart materiale direkte ud i havet. Det bedste eksempel er floden Jökullså a Föllum der afvander Vatnajökull mod nord. Floden skaber bl.a. Europas vandrigeste vandfald, Dettifoss. Der er skræmmende ved sin kombination af flodens brungrumsede farve og den kraft vandfaldet repræsenterer. Floder med denne styrke er naturligvis også særdeles eroderende og Jökullså a Föllum har bl.a. skabt en meget stor kløft der gennemskærer det nordøstlige højland - se foto ovenfor - og find kløften på Google Earth. Is og smeltevand hænger uløseligt sammen - og i den store geologiske historie - kan det være svært at vurdere hvilken faktor der har haft størst indflydelse på landskabsdannelsen. På Island ser det ud til at regnvand og smeltevand er gået af med sejren. Og billedet af Himalaya med sine mange V-dale bekræfter vel samme forhold. Og det er måske ikke så uforståeligt endda. Hø-marker ved Borgarfjordur i det nordøstlige Island. Dettifoss - Europas vandrigeste vandfald - på smeltevandsfloden: Jökullså a Föllum i det nordøstlige Island. Gullfoss med sin dybe smeltevandsdal

15 Selvom ismasser kan se voldsomme ud og bevægende is bevisligt påvirker det landskab den kommer i kontakt med så påvirker is jo kun det område den dækker. Medens det smeltevand der strømmer ud fra isen påvirker langt større arealer. Og nedbør i form af regn er en konstant erosionsfaktor uanset om det er koldt eller varmt Og regnvand og smeltevand eroderer ikke blot foran isen. Smeltevandet (og regnvandet) løber også på, i og under isen. På og i isen kan der dannes issøer og floder, der hvis de er i funktion længe nok, kan fungere som aflejringsbassiner for sorteret materiale og som efterfølgende kan fremtræde i landskabet som fladbakker og åse. Sådanne bakker adskiller sig fra moræneaflejringer ved at de udgøres af sorteret materiale, der f.eks. kan gøre dem interessante for sand og grusudvinding. Men meget tyder på at landskabsformen ikke er særlig udbredt i Island. Jeg mindes i alt fald ikke, at have set den type grusgrave vi kender så godt fra Danmark. Men det hænger muligvis sammen med, at islændingene får hovedparten af deres råstoffer til veje og lign. fra de mange vulkaner der er dannet af aske og tefralag og som er meget enkle at udgrave Planche der illustrerer hvordan Gullfoss har skåret sig ned i jordlagene. De blågrå lag er hårde og de brune er relativt blødere og dermed hurtigere at nederodere. Billedet er generelt for alle vandfald. Men der er også andre forhold der kan gøre det svært at afgøre om det er isen eller smeltevandet der er den vigtigste faktor: Vand der løber under gletsjere og iskapper opfører sig her som var det enhver anden flod, bortset fra at en sådan isflod er omgivet af is over sig og langs dens sider. Gletsjererosion er derfor en kombination af isens påvirkning og smeltevandet under isen. Nogle mener at sådanne smeltevandsfloder er under tryk og derfor har en særlig eroderende effekt. Men realiteten er nok at sådanne floder skaber deres eget hulrum fordi de simpelthen smelter den omgivende is. Jökelløb En ekstrem form for smeltevandserosion opstår hvis store mængder af smeltevand pludselig frigives som var det en dæmning der forsvandt. På Island benævnes fænomenet Jökellløb og fænomenet er særlig udbredt her fordi mødet mellem vulkaner og iskapper skaber forudsætningerne for et jökellløb. Det typiske situation opstår når et vulkanudbrud under en iskappe smelter isen over sig. Normalt vil dette resultere i en øget mængde smeltevand. Det kan være alvorligt nok fordi vandstand og vandtryk stiger. Men i særlige tilfælde vil afsmeltningen resultere i en ophobning af smeltevand, der når presset bliver stort nok, pludselig gennembryder den omgivende is, eller en anden barriere, og enorme vandmasser frigives. Smeltevandet vil være fyldt af isblokke og partikler med relativt store kornstørrelser og dette sammen med selve vandmængderne har en ødelæggende effekt på det landskab der berøres. Jern- og betonkonstruktioner kan ødelægges som var det tændstikker og flodløb og tilgrænsende arealer kan blive nederoderet til uigenkendelighed. Billederne illustrerer det store jökelløb der ramte Island i 1996 og som ødelagde flere broer og veje på Skeidararsandur. Vejen mellem Vik og Höfn var lukket i månedsvis, så al biltransport måtte gå via det nordlige Flyfoto af jökelløbet i 1996, fra udstillingsplanche.

16 Island, en omvej på mange hundrede kilometer. Historisk forestiller man sig at Island mange gange har været udsat for måske endda enorme jökelløb. Nogle mener f.eks. de særlige klippeformationer ved Asbyrgi i det nordøstlige Island kan forklares af et jökelløb. Teorien er, at vandmasser fjernede store mængder klippe i et hug og efterlod en dal med meter lodrette skrænter. Se illustrationerne og find dalen på Google Earth. Personligt er jeg usikker på denne forklaring. En anden mulighed kunne være at Asbyrgi er en del af en meget stor forkastningszone hvor jordlagene har forskudt sig. Noget der taler for dette, er at Asbyrgi kun er en lille del af et større skræntområde som kan iagttages når man nærmer sig Asbyrgi fra vest. Og eftersom hele området ligger havnært kunne en tidligere hav-erosion måske også have spillet en rolle (?). Rester af vejbroen efter jökelløbet i Asbyrgi - muligt resultat af et jökellløb: Men under alle omstændigeheder er Asbyrgi, som så mange andre steder på Island, en lokalitet der udfordrer den geologiske fantasi. Asbyrgi klippeskrænter Issøer Ikke alle issøer giver ophav til jökelløb. Det typiske billede er trods alt, at der i forbindelse med isen dannes mere stabile søer, der fungerer som sedimentationsbassiner for smeltevandets ler-, sand- og gruspartikler. Når man taler om issøer er det fordi de opfyldes af smeltevand, og fordi isens beliggenhed muliggør den ophobning af vand der er selve definitionen på en sø. En sådan sø kan være helt indlejret i is, men mere typisk er det at søen kun delvist er omgivet af is. Når en issø har eksisteret længe nok vil der på bunden være afsat lag med sorteret materiale, typisk ler og sandpartikler. Når isen smelter bort tømmes vandet ud - og det der tidligere var søbund fremstår nu i landskabet som et fladt plateau - en såkaldt fladbakke. Søer ved isrande er meget typiske og Islands største og mest imponerende er issøen Jökulsarlon ved Breidarmerkurjökull i det sydøstlige Island. Søen er mærkeligt nok (hvorfor?) en af Islands dybeste, og er, trods sin globale lidenhed, alligevel så stor, at man kan få et Issøen Jökulsarlon, syd for Vatnajökull.

17 indtryk af forholdene ved rigtigt store gletsjere i f.eks. Grønland. I nærheden Illulissat i Diskobugten kælver enorme gletsjere direkte ud i havet. I Jökulsarlon brækker isbjergene af i en sø. Størrelsesforholdene er forskellige, men princippet er det samme og det er betagende at stå ved bredden af Jökulsarlon og se på de flydende isbjerge og kigge over på gletsjeren i baggrunden. Uanset hvordan man vender og drejer det, er det vigtigt a betragte is og smeltevand som en kompleks relation der vekselvirker med hinanden. Erosionen under isen er f.eks. både et resultat af isens bevægelser og smeltevandets løb. Og når smeltevandet forlader isen har det stor effekt på f.eks. de aflejringer som isen har lavet. På Island er det typiske billede, at isens moræneaflejringer er voldsomt berørt af smeltevands (og regnvands-) floderne. Mange steder så meget, at man næsten ikke kan se spor af isens buldozereffekt. Isbjerge i issøen Jökulsarlon Afsluttende bemærkninger I det ovenstående har jeg forsøgt at sammenfatte nogle af de iagttagelser man kan gøre sig på Island og koble dem med nogle generelt accepterede begreber og teorier. Iagttagelserne, sammenfatningerne og koblingerne intenderer ikke at være videnskabelige - det ville kræve længere tid og grundigere studier - end mine i alt 4 uger på Island fordelt på to rejser. Men det er altid spændende, at se på landskaber og prøve at give et bud på deres dannelse. Det er ikke altid man har ret - men det er forudsætningen for, at man måske engang kan få det. Det er nemlig med geologien som med så mange andre forhold: Øvelse gør mester - og øvelsen består i at forsøge at tænke selv, og ikke bare købe alt det der står i guider og lærebøger. Og derfor heller ikke alt hvad der står i denne introduktion! Smeltevandsfloder og landskab foran Fjallsjökull

18 Efterskrift om islandske iagttagelser overført til den danske istids-diskussion Det islandske geomorfologiske laboratorium giver også vigtige erkendelser for forståelsen af landskabsudviklingen i Danmark. Danske geologer har i mange år studeret naturfænomenerne på Island. Men de når ikke altid til de samme konklusioner: I den klassiske geomorfologiske teori har der været lagt megen vægt på isens bevægende kraft. Tipning og foldning af lagene på Møns og Stevns Klint, topografien i Østjylland, dannelsen af Asnæs, Røsnæs og Sjællands Odde og landskabet omkring Vejrhøj i Vestsjælland og mange andre lokaliteter, er søgt forklaret af gletsjerfremstød og derved isens buldozereffekt. I 2003 tilspidsedes en 20 årig diskussion om isens- og smeltevandets betydning for det danske landskab. Geologerne Claus Hammer, Ib Marcussen og Troels V. Østergård offentliggjorde en artikel der lagde hovedvægten på smeltevandet, i stedet for isens bevægelser, som baggrund for det danske landskab (Naturens verden 11-12/2003). I artiklen problematiserede forfatterne den fremherskende og klassiske opfattelse af landskabsdannelsen. I stedet for at forklare bakker o.lign. som resultat af isens buldozer-virksomhed, ser de snarere isen over Danmark som en mere fastliggende masse hvis nederste lag var fyldt med materiale i større eller mindre kornstørrelser, og som blev aflejret som usorteret materiale når isen var smeltet bort. Dette sideløbende med at smeltevandsfloder sorterede og aflejrede materiale og flyttede rundt på isens aflejringer. En vigtig proces er dannelsen af issøbakker, samt opfattelsen af, at de vekslende istider har afsat lag ovenpå de eksisterende lag med mindre smeltevandsfloder har forstyrret dette billede. Bakkestrukturer i det danske landskab ses som et resultat af aflejringer på og i isen (og en efterfølgende regn- og smeltevandserosion) frem for som et resultat af isens bevægelser. En provokerende nyforklaring er forholdet til ledeblokke (de sten man med nogenlunde sikkerhed kan bestemme som kommende fra helt bestemte lokaliteter som f.eks. rombeporfyr fra Oslo-området og tilsvarende ledeblokke fra Midtsverige og Gotland). I den klassiske teori er disse sten, når de findes langs de danske kyster, et bevis på isens bevægelsesretninger. Den nye forklaring indoptager muligheden for, at stenene er ført hertil af isbjerge, der flød rundt i det hav, man i visse mellemistider ved, har dækket hele eller dele af det nuværende danske landområde. En anden meget provokerende tese er, at isen under sidste istid også dækkede det vestjyske landskab. Dvs. at de tre forfattere forkaster ideen om en hovedstilstand-linje midt igennem Jylland. Noget som er afgørende i den klassiske teori, hvor strukturen i det jyske landskab er forklaret ved at isbevægelser dannede de østjyske morænebakker - men i og med at isen ikke nåede længere end til Midtjylland - så er det vestjyske landskab udformet som en hedeslette af smeltevandsfloder fra isranden. I princippet svarende til smeltevandsletten foran Vatnajökull. Alle er vel enige om at smeltevandet har haft en afgørende indflydelse for det Vestjyske landskab. Men de tre forfattere forklarer det jyske landskab som dannet i en proces af flere på hinanden følgende istider i stedet for stort set blot en. De nye forklaringer blev forkastet af flertallet af geologer og derfor er opfattelsen af bevægende ismasser fortsat den fremherskende teori om landskabsdannelsen under istiderne i Danmark. Naturligvis indtænkes effekten af smeltevand o.lign i denne teori - men det er ikke her hovedvægten lægges. Personligt er jeg meget tiltalt af Hammer, Marcussen og Østergårds synspunkter. Jeg har f.eks. meget svært ved at tro på et gletsjerfremstød fra Den Botniske Bugt via Østersøen, der i følge den klassiske teori har haft afgørende betydning for landskabet på Sydsjælland, Lolland Falster og Fyn - og som også skulle have dannet halvøerne Asnæs og Røsnæs og muligvis også Sjællands Odde (?). Lad os dvæle lidt ved denne Østersø-gletsjer: Forudsætningen for at en iskappe begynder at bevæge sig - altså danne gletsjere - er først og fremmest højdeforskelle i det underliggende landskab. Dernæst kan en vis bevægelse langs isranden forklares ved, at de højere liggende lag i iskappen trykker på de lavere liggende lag, og derved forårsager at den nederste del af isen langsomt flyder væk fra områder med højere tryk. Men denne flydeproces har ikke karakter af det man normalt opfatter som gletsjervirksomhed fordi flydeprocessen går meget langsomt. Forholdet kan iagttages ved alle de nuværende iskapper i verden og iskappen Vatnajökull på Island er ingen undtagelse. Det er i det sydlige Island hvor landskabet falder ned mod havet at alle de markante gletsjere befinder sig. Mod nord hvor der ikke er samme niveauforskelle er der stort set ingen gletsjervirksomhed. Gletsjerne mod nord

19 f.eks. Dyngjujökull og Bruarjökull bevæger sig stort set ikke. Nedenstående satellitbillede fra Google Earth - afslører tydelige bevægelsesstriber i forbindelse med de store sydlige gletsjere medens de nordlige, såkaldte gletsjere, mere har karakter af stilleliggende iskapper. Hvis man forestiller sig en baltisk gletsjer, der skulle have opfyldt havområdet fra den Botniske Bugt i nord til Østersøen i øst - altså en længde på mere end km - eller måske blot fra Gotland til Fyn - godt 500 km - kan højdeforskelle ikke have spillet nogen rolle. En sådan kæmpegletsjer måtte altså stort set udelukkende have fået sin bevægelsesenergi fra massetrykket fra iskappen over Nord- og Midtskandinavien. Det er klart at terrænforhold kunne forklare den første del af bevægelsen, men når gletsjeren nåede det nuværende Østersøområde ville niveauforskellene være ophævet. Og selvom iskappen har været enorm med en højde på flere km. Skal der efter min mening mere til for at holde en Østersø-gletsjer i live. Med andre ord, jeg tror ikke på en sådan gletsjer. Men da det er en vigtig brik i den klassiske teori er der fortsat mange der tror på en sådan kæmpe gletsjer. Hvad tror du selv? Tror! (?) I sidste ende handler det naturligvis ikke om hvad man måtte tro og mene. Videnskab handler om at sammenstille systematiske observationer og pålidelige forsøgs- og måleresultater med gennemtænkte forklaringer. Nye observationer og nye resultater bekræfter tidligere antagelser eller kræver nye forklaringer og hypoteser - og først når man har materiale nok og har afprøvet sine konklusioner kan man formulere egentlige teorier. Men teorier er pr. definition ikke sandheder, de er til for at blive testet, og er i et historisk lys kun et udtryk for det aktuelle erkendelses-niveau. Menneskehedens videnskabelige erkendelseshistorie stopper aldrig. Det der er sandt i dag kan vise sig at være falskt i morgen. Men en forudsætning for ny erkendelse er at nogen forholder sig kritisk og udfordrende til de gængse teorier. Derfor skal man passe på med at afvise udfordrende teser. Og i det hele taget passe på med kun at fokusere på de iagttagelser der passer ind i ens kram - og sætte det blinde øje for andre. En anden iagttagelse fra Island, der er interessant i en dansk sammenhæng - er fraværet af markante morænebakker - og at de bakker, jeg har set, ikke når Himmelbjerget til sokkeholderne. Det islandske morænelandskab er overordnet set fladt som en pandekage på trods af, at det vælter med aktive gletsjere. Forholdet rejser naturligvis spørgsmålet - om ikke den klassiske forklaring på de danske morænebakker bør revurderes? Det kan godt være at Hammer, Marcussen og Østergaard ikke har ret på alle punkter - men på den anden side indgår der også mange fantasifulde elementer i den klassiske teori. Fremtiden vil vise hvem der får ret. Du kan

20 selv være en del af denne proces. Geografi og geologi er spændende fag - hvad enten du vælger at studere dem - eller bare holder dig orienteret om udviklingen i vores viden om naturens kræfter. Under alle omstændigheder håber jeg du selv vil lege med, dvs. forholde dig til de fænomener du iagttager. Skulle jeg selv prøve at give et ultra kort bud på de landskabsdannende processer i Danmark - kunne det se således ud: Prækvartærfladen - dvs. det topografiske landskab der fremstår, når man skræller de kvartære lag af - er en vigtig del af grundlaget for det nuværende landskabs højdeforhold. Det er tankevækkende at f.eks. dele af den østjyske højderyg - hvor vi finder Danmarks højeste bakker - allerede var der for 2 mio. år siden. Tjek selv i et atlas eller i en lærebog. Efterfølgende har vi haft istider mange gange indenfor de sidste 2 mio. år (Kvartær-tiden) (alment erkendt). Derfor har isen - men i sær smeltevandet - haft afgørende betydning for landskabet i Danmark. De vekslende istider har aflejret det materiale som de danske bakker er opbygget af. Istiderne har bygget videre på det landskab de foregående istider og mellemistider har efterladt. Eksisterende bakker er nogle steder blevet forhøjet af isens aflejringer andre steder nederoderet af smeltevandsfloderne. Nye bakker er opstået ved at materiale er aflejret i issøer på, i og foran isen. Mange af de eksisterende bakker er såkaldte falske bakker, dvs, resultater af vanderosion under og efter istiderne hvor plateauer og bakkekamme er blevet nedbrudt af rindende vand og flydejord. I mellemistiderne (og i forbindelse med isens tilbagetrækning) har vinderosionen også haft en stor betydning. Klitter er blevet dannet og isen er af vinden blevet overdækket af sand- og lerpartikler der senere er aflagt ved isens afsmeltning. Bevægende gletsjere har vi stort set ikke haft over det danske landområde. Den typiske istid over Skandinavien og hermed Danmark er opstået ved, at sneen ikke er tøet væk og snedækket år efter år er vokset på grund af større varmeudstråling end -indstråling. Til sidst er sneen pakket sammen til is og en egentlig iskappe er blevet dannet. I iskappens randområder er der mulighed for gletsjeraktivitet - men kun hvis terrænforholdene tilsiger dette. Ellers har isen ligget stille, bortset fra en vis flydning i de nederste lag, og isen har samlet set snarere virket beskyttende end eroderende. De vigtigste landskabsdannende faktorer i Danmark er derfor smeltevandet og meget vigtigt: de efterfølgende effekter af nedbør, vind, temperatur og havbølger samt ikke mindst de landsænkninger og landstigninger som istrykkenes variation har udløst. Det er i disse processer og ikke som resultat af gletsjeraktivitet at vi skal forstå den danske landskabs-dannelse. Men med både rigelig tid - og is, vand, vind, temperatur og isostasi i spil - er der tale om et kompliceret samspil af processer. Der gives derfor ingen enkle forklaringer på den danske topografi - og det er de fleste da heldigvis enige om. Laugø den 25/

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Geografi Landskaber efter opståen, erosion og sedimentering

Geografi Landskaber efter opståen, erosion og sedimentering Vanderosion: Der ses en typisk V-formet dal, som er kendetegnet af, at en flod har slidt sig gennem landskabet. Fra de omkringliggende bjerge ser man også V-formede dale der skærer sig ned ad skrænterne.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

DGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009

DGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009 DGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009 Ekskursionens formål Ekskursionen har til formål at demonstrere aktive geologiske processer og landskaber under opbygning. Studier af aktive geomorfologiske processer

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Islands natur er enestående dramatisk - og indbyggerne holder fast i den hedenske tro på alfer og jætter, for de var der først

Islands natur er enestående dramatisk - og indbyggerne holder fast i den hedenske tro på alfer og jætter, for de var der først Jim Lyngvild Ekstra Bladet- 07:50-13. Apr. 2009 Myternes ø - Island Islands natur er enestående dramatisk - og indbyggerne holder fast i den hedenske tro på alfer og jætter, for de var der først Islands

Læs mere

Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011

Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 JORDSKÆLV OG VULKANER X-citers på Sydsjælland og øerne er et uddannelsesprojekt, hvor en række 7. kl. elever uddannes til at formidle naturvidenskab for andre

Læs mere

Tenerife meget geologi meget ferie

Tenerife meget geologi meget ferie Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

En rejse tilbage til ilden og isens land

En rejse tilbage til ilden og isens land En rejse tilbage til ilden og isens land Rejse til Island 3.- 8. juni 2015 Guide og rejseleder: Henning Andersen, Vulkanolog Henning fortæller om Island Dyb finanskrise eller et vulkanudbrud slår ikke

Læs mere

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Andre rejser til Island. Natur & Wellness i Island Islands naturskønne vandrestier Den Gyldne Cirkel i Island

Andre rejser til Island. Natur & Wellness i Island Islands naturskønne vandrestier Den Gyldne Cirkel i Island Islands højdepunkter 9 dage fra kr. 17.298 pr. person Inkl. fly, hotel, guide mm. På denne rundrejse har vi samlet alle højdepunkterne for et rejseeventyr i Island Besøg Islands hovedattraktioner sammen

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland

Læs mere

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske TM Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske udbrud kan forårsage, at aske bliver skudt op til

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS

ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS Indholdsfortegnelse LOKALE OG ANLÆGSFONDEN KANONBÅDSVEJ 4A, 1437 KØBENHAVN K +45 32830330 FONDEN@LOA-FONDEN.DK WWW.LOA-FONDEN.DK COBE TRANGRAVSVEJ 6, 1436 KØBENHAVN K

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Indblik

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

GIS-øvelse i pladetektonik

GIS-øvelse i pladetektonik GIS-øvelse i pladetektonik Formål: Identificere eksempler på de forskellige pladegrænser ved at benytte GIS. I øvelsen fokuseres der på jordskælvs dybde, styrke, placering, vulkaner samt forkastninger.

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening

Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

IDE-UDKAST. Arbejdstitel. Helhedsløsning til Karens Plads i Hirtshals. ved Claus Ørntoft, oktober 2010

IDE-UDKAST. Arbejdstitel. Helhedsløsning til Karens Plads i Hirtshals. ved Claus Ørntoft, oktober 2010 IDE-UDKAST Arbejdstitel LILLE TEKTONISK PL ADS Helhedsløsning til Karens Plads i Hirtshals ved Claus Ørntoft, oktober 2010 Indholdsfortegnelse Arbejdstitel på Helhedsløsningen: Lille tektonisk plads...

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER 20-04- 2011 Screening for minivådområder i oplandet Mariager Fjord Dette dokument viser resultatet af en screeningsproces foretaget i hovedvandoplandet til Mariager fjord. Der

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

TYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter

TYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter TYNGDEKORT Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter Jordens tyngdevariationer er her kortlagt fra satellit. Røde og gule farver på tyngdekortet viser områder med stor tyngdekraft. Her finder man tungt materiale

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 G4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G4 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Supplerende materialer

Supplerende materialer Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk. KAM Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr

Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk. KAM Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk KAM 2011-011 Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr. 03.01.10. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Resume s. 3 Undersøgelsens forhistorie s. 3 Topografi

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

KAMCHATKA Det uberørte naturparadis ved Stillehavskysten

KAMCHATKA Det uberørte naturparadis ved Stillehavskysten KAMCHATKA Det uberørte naturparadis ved Stillehavskysten 10. august - 21. august 2017 Kamchatka-halvøen i Ruslands Far East er det sande naturparadis, hvor grizzly bjørne har travlt med at fange enorme

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere