Mål og indikatorer Version 5, marts 2016
|
|
- Ejnar Kjærgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mål og indikatorer Version 5, marts
2 Indledning I sikre hænder er et projekt, som har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at reducere unødige skader på borgere i primærsektoren. Den overordnede målsætning er at øge patientsikkerhedskulturen i kommunerne samt at sikre, at den rette borger får den rette pleje og behandling til rette tid. For at nå disse mål skal projektkommunerne implementere 4 kliniske pakker samt henholdsvis en ledelsesog en borger/pårørende pakke, som hver for sig bidrager til det samlede mål om at øge patientsikkerhedskulturen og reducere antallet af skader. For hver pakke er der udarbejdet en eller flere resultatindikatorer til at dokumentere, at implementeringen har den ønskede virkning på borgerne. Derudover er der til hver pakke udarbejdet en eller flere procesindikatorer til løbende at måle pakkens implementeringsgrad. Proces- og resultatindikatorerne vil blive udarbejdet løbende, som pakkerne udvikles. Tilpasninger af de definerede indikatorer kan forekomme undervejs i projektet. Mål og indikatorer I dette dokument beskrives mål og indikatorer for I sikre hænder såvel på resultatniveau som på procesniveau. Dokumentet vil blive opdateret løbende; således vil afsnit, der i den foreliggende version har karakter af diskussion af mulige mål og indikatorer, blive ændret efterhånden som mål og indikatorer lægges fast. Der vil ved fastsættelsen af målene som et gennemgående princip blive anvendt pilotmålinger. Disse har til formål at sikre, at det er det rigtige, man måler på, og at målene er både ambitiøse og realiserbare. Det er vigtigt i forbedringsarbejde, at målet er tilstrækkeligt svært at nå, så man bliver nødt til at ændre sin arbejdsgang og ikke kan nøjes med i en periode at anstrenge sig ekstra. Mål og indikatorer godkendes af styregruppen efter indstilling fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed. På pilotenhederne skal alle mål være opnået ved afslutningen af projektet den 31. december For indsatsområderne vil målene blive opnået løbende, da pakkerne introduceres enkeltvis mellem arbejdsperioderne. Målene skal som minimum være nået på pilotenhederne; for de tidligste indsatser vil der være en forventning om, at målene også kan nås på andre enheder i kommunen, hvor der er opskaleret til. Definitioner Mål En kvantitativ og tidsmæssig angivelse af, hvad der ønskes opnået. F.eks. at antallet af tryksår pr. december 2016 er reduceret til nul eller til 300 dage mellem seneste opstået tryksår. Indikator En indikator er en (oftest) kvantitativ måleenhed som indikerer, hvorvidt de forventede resultater er opnået (resultatindikator), hvorvidt de beskrevne processer er gennemført (procesindikator), eller hvorvidt der har været uønskede effekter (ulempeindikator). En indikator skal i modsætning til et mål være operationelt defineret. F.eks. andelen af borgere hvor HUSK gennemføres. 2
3 Målestrategi Fremgang i forbedringsarbejdet monitoreres kontinuerligt ved brug af tidstro og lokale dataopgørelser, så man har mulighed for hele tiden at justere sine processer for at opnå den ønskede kvalitet. I projektet arbejdes der således ikke kun med før- og eftermålinger, da dette ikke vil give samme muligheder for at følge og lære af processen Statistisk analyse foretages med serie- eller kontroldiagrammer, hvor data fra hver indikator plottes løbende i projektet. Om der opnås forbedringer, afgøres i forhold til en baseline. En baseline er indikatorens niveau i perioden før eller umiddelbart efter projektstart. Baselinen fastsættes så vidt muligt på baggrund af mindst 12, helst 20 eller flere, på hinanden følgende målepunkter, som kun udviser tilfældig variation. For at kunne sammenligne baseline med data i projektperioden er det en forudsætning, at data indsamles på samme måde og på samme niveau i løbet af projektet. Overordnede mål for projektet Etablering af en varig platform for forbedringsarbejde Reducere antallet af nyopståede tryksår med 75% Reducere antallet af alvorlige medicineringsfejl som kræver læge kontakt med 50% Reducere antallet af fald/skader som kræver lægekontakt med 50% Reducere antallet af Infektioner: KAD relateret urinvejsinfektioner med 50% Tandkødsblødning med 50% Pneumoni med 25% Mål og indikatorer Etablering af en varig platform for forbedringsarbejde Forbedret petientsikkerhedskultur Graden af fastholdelse af opnåede resultater Graden af spredning til enheder i kommunen Personalet og ledelsen kan anvende projektets forbedringsværktøjer Diskussion af spredningsplan 3
4 Tryksår Definition: Tryksår er læsioner af hud og underliggende væv forårsaget af iskæmisk nekrose på grund af længerevarende, uaflastet tryk eller vævsforskydning. Tryksår inddeles i kategorierne: Kategori 1: Rødmen på huden, som ikke forsvinder ved fingertryk Kategori 2: Skader på de øverste hudlag med vabeldannelse, som kan gå over i sår Kategori 3: Sår, der omfatter alle hudlag Kategori 4: Sår, der går ned til underliggende knogle med tab af alle vævslag. Enhedsniveau: Dage mellem nyopståede tryksår kategori 1 Målsætning 300 dage Dage mellem de to seneste opståede tryksår, kategori 1 Data indsamles dagligt på enhedsniveau, indikatoren opgøres dagligt. På enhedsniveau registreres dato hver gang der forekommer et tryksår kategori 1, og antallet dage siden forrige tryksår udregnes. Opgørelsen sker på enhedsniveau dvs. der tælles blandt alle patienter, der er tilknyttet enheden, og ikke kun blandt testpatienter. (Hvis dette ikke er muligt, noteres det som en annotation, hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden) eller T-diagram Dage mellem nyopståede tryksår kategori 2-4 Målsætning 300 dage Dage mellem de to seneste opståede tryksår kategori 2-4 Data indsamles dagligt på enhedsniveau, indikatoren opgøres dagligt. På enhedsniveau registreres dato hver gang, der forekommer et tryksår kategori 2-4, og antallet dage siden forrige tryksår udregnes. Opgørelsen sker på enhedsniveau dvs. der tælles blandt alle patienter, der er tilknyttet enheden, og ikke kun blandt testpatienter. (Hvis dette ikke er muligt, noteres det som en annotation, hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden) eller T-diagram 4
5 Enhedsniveau: Andelen af patienter som vurderes og revurderes for tryksårsrisiko Målsætning Mindst 95 % Summen af Antal patienter som er visiteret eller nyhenvist Antal patienter som er udskrevet fra sygehuset Antal patienter der har haft akutsygdom Antal patienter med ændret ernæringstilstand Antal patienter med ændring i funktionsniveau Antal patienter der vurderes eller revurderes for tryksårsrisiko ved fx. Barden score Data indsamles dagligt på enhedsniveau. Hvordan patienter tæller afhænger af den tidsgrænse, der er sat for vurdering/revurdering lokalt. Eks. Hvis tidsgrænsen er 48 timer, så skal patienter, der er udskrevet søndag, (nævneren) vurderes inden tirsdag (tæller). Det er dato for opfyldelse af nævnerdefinitionen, der afgør tidspunkt for dataindsamling. Data opgøres ugentligt eller månedlig således, at der indgår mindst 10 og helst indlæggelser i nævneren Andelen af patienter, hvor HUSK gennemføres Målsætning Mindst 95 % Antal situationer hvor patienter i tryksårsrisiko bør HUSK es Antal situationer hvor patienter i tryksårsrisiko har modtaget alle elementer i HUSK Data indsamles dagligt på enhedsniveau. Opgørelsen sker på enhedsniveau dvs. der tælles blandt alle patienter, der er tilknyttet enheden, og ikke kun blandt testpatienter. (Hvis dette ikke er muligt, noteres det som en annotation, hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden) 5
6 Medicineringsfejl Definition: En utilsigtet hændelse med medicin er en kendt eller ukendt hændelse eller fejl, der sker i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed eller i forbindelse med forsyning af og information om medicin. Den utilsigtede hændelse er defineret ved at være til skade eller at kunne have været til skade for en patient og skyldes ikke patientens sygdom (Kilde: Sundhedsstyrelsen). Der skelnes mellem utilsigtede hændelser og bivirkninger. Enhedsniveau: Dage siden sidste medicineringsfejl som har krævet lægekontakt Målsætning 300 dage Dage mellem de to seneste alvorlige medicineringsfejl hvor lægekontakt har været påkrævet Opgørelsen sker på enhedsniveau, dvs. der tælles blandt alle patienter, der er tilknyttet enheden, og ikke kun blandt testpatienter. (Hvis dette ikke er muligt, noteres det som en annotation, hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden). Hver gang der optræder en medicineringsfejl, og læge kontaktes, noteres datoen og antallet af dage siden seneste tilfælde udregnes. eller T-diagram Udskrivelser imellem at en patient ikke har fået foretaget medicinafstemning inden for 24 timer efter udskrivelsen Målsætning Mindst 20 udskrivninger imellem ~ 95% Udskrivelser imellem at patienter der er udskrevet fra sygehuset, ikke har fået foretaget medicinafstemning inden for 24 timer efter udskrivelsen Opgørelsen sker på enhedsniveau, dvs. der tælles blandt alle patienter, der er tilknyttet enheden, og ikke kun blandt testpatienter. (Hvis dette ikke er muligt, noteres det som en annotation, hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden). Hver gang der optræder en udskrivelse, noteres det hvorvidt vedkommende har fået foretaget medicinafstemning indenfor 24 timer eller G-diagram 6
7 Enhedsniveau: Andelen af patienter der har fået screenet deres medicinliste ved en STOP liste Målsætning Mindst 95 % Pilotmålinger Antal patienter der har en medicinliste Antallet af patienter der har fået screenet deres medicinliste ved STOP listen inden for den sidste måned, eller som har været visiteret til medicinydelse inden for den sidste måned.. Data indsamles månedligt på enhedsniveau Der er behov for afprøvning af indikatoren i pilotmålinger Andelen af dispenseringer, hvor Tjeklisten for sikker medicindispensering bliver anvendt Målsætning Mindst 95 % Antal dispenseringer Antallet af dispenseringer hvor tjeklisten for sikker medicindispensering blev anvendt. Data indsamles på enhedsniveau. Indikatoren opgøres ugentligt eller hver 14 dag, afhængig af hvor hyppigt der dispenseres medicin. Hvis det totale antal dispenseringer på enheden er kendt, indgår alle dispenseringer i nævneren, også selvom der kun testes på enkelte beboere (dette er at foretrække). Hvis det totale antal dispenseringer ikke er kendt, kan man vælge kun at måle blandt de beboere, der testes på dette skal dog tydeliggøres ved opgørelsen som en annotation, og det skal noteres, hvordan antallet af dispenseringer, der bliver målt på, ændrer sig i løbet af måleperioden. Andelen af administrationer, hvor Tjeklisten for sikker medicinadministration blev anvendt Målsætning Mindst 95 % Antal patienter der får medicinadministrationsydelse Antallet af administrationer hvor tjeklisten for sikker medicinadministration blev anvendt Data indsamles dagligt på enhedsniveau. Indikatoren opgøres ugentligt. Hvis det totale antal administrationer på enheden er kendt, indgår alle administrationer i nævneren, også selvom der kun testes på enkelte beboere (dette er at foretrække). Hvis det totale antal administrationer ikke er kendt, kan man vælge kun at måle blandt de beboere, der testes på dette skal dog tydeliggøres ved opgørelsen som en annotation, og det skal noteres hvordan antallet af administrationer, der bliver målt på, ændrer sig i løbet af måleperioden. Data kan indsamles ved brug af en daglig stikprøve. En stikprøve tages ved at udtrække et tilfældigt antal blandt alle af enhedens administrationer. Som udgangspunkt skal en stikprøve indeholde mindst 5 tilfældige administrationer fra dagen i forvejen således at der på en uge indgår mindst 35 administrationer i nævneren 7
8 Fald Fald er en hyppig forekommende hændelse. Fald defineres som: En begivenhed som betyder, at en person, uden at ville det, pludselig befinder sig på jorden eller andet lavere niveau Enhedsniveau: Antal fald Målsætning og behandling Mindst 50% reduktion Antal registrerede fald på en måned hos beboere, der er tilknyttet plejeenheden Data indsamles på enhedsniveau, dvs. der tælles blandt alle beboere, der er tilknyttet annotation hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden). Data om antal beboere tilknyttet plejeenheden indsamles tidstro. Data opgøres månedligt /C-diagram Antal dage mellem fald Målsætning Fordobling af dage mellem fald ~ 50% reduktion Dage mellem seneste to fald Data indsamles på enhedsniveau, dvs. der tælles blandt alle beboere, der er tilknyttet annotation hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden). Data indsamles dagligt på enhedsniveau og opgøres dagligt. Hver gang, der sker et fald, registreres datoen, og antallet dage siden forrige fald udregnes. /T-diagram Andel fald, hvor der er foretaget initial risikovurdering af borgeren inden for 24 timer efter faldet Målsætning Mindst 95% Antal fald Antal fald hvor der er foretaget initial risikovurdering af borgeren inden for 24 timer efter faldet Lokal dataopgørelse Data indsamles på enhedsniveau, dvs. der tælles blandt alle beboere, der er tilknyttet annotation hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden). Ved hvert fald registreres tidspunkt for faldet samt tidspunkt for initiale risikovurdering, og det bestemmes, hvorvidt der er gået 24 timer siden faldet. Data opgøres månedligt 8
9 Enhedsniveau: Antal fald imellem, at der ikke er lavet initial risikovurdering af borgeren indenfor 24 timer efter faldet (Anvendes på enheder med færre end 10 fald om måneden) Målsætning Mindst 20 fald imellem ~ 95% Antal fald siden, at der ikke er foretaget initial risikovurdering af borgeren inden for 24 timer efter faldet. Lokal dataopgørelse Data indsamles på enhedsniveau, dvs. der tælles blandt alle beboere, der er tilknyttet annotation hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden). Hver gang der optræder et fald, noteres det, hvorvidt der er blevet foretaget initial risikovurdering af borgeren indenfor 24 timer efter faldet. Ved hvert fald, uden efterfølgende risikovurdering, beregnes det, hvor mange fald der er gået siden sidste fald uden efterfølgende risikovurdering. Data opgøres hver gang, der ikke er lavet initial risikovurdering til tiden. Andel fald, hvor der er foretaget faldudredning af borgeren indenfor 7 dage efter faldet Målsætning Mindst 95% Antal fald, hvor der efterfølgende bør laves faldudredning af borgeren Undtagelser for faldudredning er: 1) Borgeren har frabedt sig faldudredning efter faldet 2) Der foreligger en aktiv handleplan fra et tidligere fald 3) Faldet sker indenfor 7 dage efter et tidligere fald af samme borger 4) Borgeren indlægges umiddelbart efter faldet Antal fald (der opfylder nævnerdefinitionen), hvor der er lavet faldudredning inden for 7 dage efter faldet. Lokal dataopgørelse Data indsamles på enhedsniveau, dvs. der tælles blandt alle beboere, der er tilknyttet annotation hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden). Hver gang der sker et fald, som opfylder nævnerdefinitionen, registreres tidspunkt for faldet samt tidspunkt for faldudredning, og det bestemmes, hvorvidt der er gået 7 dage siden faldet. Data opgøres månedligt 9
10 Enhedsniveau: Antal fald imellem, at der ikke er lavet faldudredning af borgeren indenfor 7 dage efter faldet 10 Målsætning Mindst 20 fald imellem ~ 95% Antal fald, hvor der efterfølgende bør laves faldudredning af borgeren Undtagelser for faldudredning er: 1) Borgeren har frabedt sig faldudredning efter faldet 2) Der foreligger en aktiv handleplan fra et tidligere fald 3) Faldet sker indenfor 7 dage efter et tidligere fald af samme borger 4) Borgeren indlægges umiddelbart efter faldet Antal fald (der opfylder nævnerdefinitionen) siden, at der ikke er lavet faldudredning inden for 7 dage efter faldet. Lokal dataopgørelse Data indsamles på enhedsniveau, dvs. der tælles blandt alle beboere, der er tilknyttet annotation, hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden). Hver gang der optræder et fald (der opfylder nævnerdefinitionen) noteres det hvorvidt, der er lavet faldudredning inden for 7 dage efter faldet. Ved hvert fald uden faldudredning, beregnes det, hvor mange fald der er gået siden sidste fald uden faldudredning. Data opgøres hver gang der ikke er lavet faldudredning til tiden. Andel faldudredninger, hvor der er iværksat en handleplan inden for 7 dage efter faldudredningen Målsætning Mindst 95% Antal faldudredninger Antal faldudredninger, hvor der er lavet faldudredning inden for 7 dage efter faldet. Lokal dataopgørelse Data indsamles på enhedsniveau, dvs. der tælles blandt alle beboere, der er tilknyttet annotation, hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden). Ved hver faldudredning registreres dato for faldudredningen samt dato for handleplanen, og det bestemmes, hvorvidt der er gået 7 dage siden faldudredningen Data opgøres månedligt Antal faldudredninger imellem, at der ikke er iværksat en handleplan indenfor 7 dage efter faldudredningen Målsætning Mindst 20 faldudredninger imellem ~ 95% Antal faldudredninger, hvor der efterfølgende bør laves en handleplan Antal faldudredninger (der opfylder nævnerdefinitionen) siden, at der ikke er lavet en handleplan inden for 7 dage efter faldet. Lokal dataopgørelse Data indsamles på enhedsniveau, dvs. der tælles blandt alle beboere, der er tilknyttet annotation, hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden). For hver faldudredning noteres det hvorvidt, der er lavet en handleplan inden for 7 dage efter faldudredningen. Ved hvert faldudredning uden handleplan inden 7 dage, beregnes det, hvor mange faldudredninger der er gået siden sidste gang, der ikke forelå en handleplan inden for 7 dage. Data opgøres hver gang der ikke er lavet en handleplan til tiden.
11 Infektion Enhedsniveau: Dage mellem KAD-relateret urinvejsinfektion Målsætning Afventer baseline, relativt med 50% Dage mellem de to seneste KAD-relaterede urinvejsinfektioner Opgørelsen sker på enhedsniveau, dvs. der tælles blandt alle patienter, der er tilknyttet enheden, og ikke kun blandt testpatienter. (Hvis dette ikke er muligt, noteres det som en annotation, hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden). Hver gang der optræder en KAD-relateret urinvejsinfektion noteres datoen, og antallet af dage siden seneste tilfælde udregnes. eller T-diagram Antal Kateteranlæggelser og -skift imellem, at KAD-pakkens elementer ved anlæggelse ikke er opfyldt Målsætning Afventer baseline Kateteranlæggelser og -skift imellem, at der ikke er; Udført korrekt håndhygiejne før og efter proceduren (hånddesinfektion og håndvask) Anvendt aseptisk teknik, desinfektion og gel Data indsamles dagligt på enhedsniveau, dvs. der tælles blandt alle patienter, der er tilknyttet enheden, og ikke kun blandt testpatienter. (Hvis dette ikke er muligt, noteres det som en annotation, hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden). Hver gang der forekommer en kateteranlæggelse eller et -skift, noteres det, hvorvidt begge elementer i KAD-pakken blev opfyldt eller G-chart Andel situationer i forbindelse med daglig kateterpleje, hvor KAD-pakkens elementer ved daglig pleje er opfyldt Målsætning Afventer baseline, relativt med 95% Antal situationer hvor der udføres kateterpleje Antal situationer i forbindelse med daglig kateterpleje, hvor der er; Udført korrekt håndhygiejne før og efter proceduren (hånddesinfektion og håndvask) Anvendt handsker Dato for poseskift er overholdt (posen anvendes maks. 1 uge) Opgørelsen sker på enhedsniveau, dvs. der tælles blandt alle patienter, der er tilknyttet enheden, og ikke kun blandt testpatienter. (Hvis dette ikke er muligt, noteres det som en annotation, hvordan nævneren ændrer sig i løbet af måleperioden) 11
12 Enhedsniveau: Andel patienter med behov for hjælp til daglig mund- og tandhygiejne, som har tandkødsblødning i forbindelse med udførelse Målsætning Afventer baseline, relativt med 50% reduktion Antal patienter med behov til hjælp til daglig mund- og tandhygiejne Antal patienter med behov for hjælp til daglig mund- og tandhygiejne, som har tandkødsblødning i forbindelse med udførelse ved tjek af patienter Data indsamles på enhedsniveau, dvs. der tælles blandt alle patienter, der er tilknyttet enheden, og ikke kun blandt testpatienter. (Hvis dette ikke er muligt, noteres det som en annotation, hvordan nævneren ændrer sig i løbet af måleperioden) En gang hver 14. dag kigges der efter tandkødsblødning hos de patienter, der har behov for hjælp til daglig mund- og tandhygiejne, og det noteres hvorvidt der forekommer tandkødsblødning eller ej /P-chart Antal dage imellem at en patient kommer i behandling for lungebetændelse Målsætning Afventer baseline relativt med 25% Dage mellem de to seneste patienter med lungebetændelse Opgørelsen sker på enhedsniveau, dvs. der tælles blandt alle patienter, der er tilknyttet enheden, og ikke kun blandt testpatienter. (Hvis dette ikke er muligt, noteres det som en annotation, hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden). Hver gang der optræder en lungebetændelse noteres datoen, og antallet af dage siden seneste tilfælde udregnes eller T-diagram Andel patienter hvor der er behov for hjælp til daglig mund- og tandhygiejne, der får udført daglig mund- og tandhygiejne i henhold til udarbejdet plan Målsætning 95% Antal situationer, hvor der er behov for hjælp til daglig mund- og tandhygiejne Antal situationer, hvor der er behov for hjælp til daglig mund- og tandhygiejne, og der udføres daglig mund- og tandhygiejne i henhold til udarbejdet plan Opgørelsen sker på enhedsniveau, dvs. der tælles blandt alle patienter, der er tilknyttet enheden, og ikke kun blandt testpatienter. (Hvis dette ikke er muligt, noteres det som en annotation, hvordan nævneren ændrer sig i løbet af måleperioden) 12
13 Enhedsniveau: Andel situationer, hvor der skal anvendes håndhygiejne/engangshandsker, hvor anvendelsen er korrekt udført Målsætning 95% Antal situationer, hvor der skal udføres håndhygiejne/engangshandsker Antal situationer, hvor der skal udføres håndhygiejne/engangshandsker, hvor anvendelsen er korrekt udført Data indsamles ved, at en eller flere personer på skift observerer mindst 20 situationer med krævet håndhygiejne. Der benyttes et på forhånd udarbejdet observationsskema. Data overføres fra observationsskemaet til et registreringsskema/database. Det besluttes lokalt, om observationerne skal ske på faste tidspunkter eller fordeles over døgnet 13
14 14
Mål og indikatorer Tryksår og medicin
Mål og indikatorer Tryksår og medicin Mål og indikatorer Tryksår og medicin Version 1, udgivet februar 2017 Indledning I Sikre Hænder har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at
Læs mereDatabilag til Status på I Sikre Hænder november 2015
SSA staben Enhed: Modernisering og Kvalitet Sagsbeh.: Merete Larsen Dato:oktober 2015 Databilag til Status på I Sikre Hænder november 2015 Projektet I Sikre Hænder er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening,
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 3, udgivet januar 2017 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab
Læs mereSite Visit 20. april 2017 Frederiksberg Kommune som Forbedringskommune
Site Visit 20. april 2017 Frederiksberg Kommune som Forbedringskommune 2013-2016 2017-2018 Tryksår Medicin Tryksår Medicin Fald Infektion Pilotteams: Team Kastanjehaven Team Hjemmehjælp 32 Team Flintholm
Læs mereHvordan ved vi, at en forandring er en forbedring?
Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Rie L R Johansen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Arjen Stoop, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Pia Bladt Tjørnelund, Sønderborg Kommune Reflekter
Læs mereIndikatorer, mål og målestrategi for Patientsikkert Sygehus
Indikatorer, mål og målestrategi for Patientsikkert Sygehus Indledning... 3 Overordnede målsætninger... 4 Målestrategi og -metoder... 5 Identifikation og beskrivelse af forbedringer... 7 Mobilt akutsystem...
Læs mereLederne har forberedt afdelingen på I Sikre Hænder, der er lavet baseline samt nedsat forbedringsteam - ansvarlige: Lene (PL) og ledere.
Spredning af Tryksårspakken, 2018 Forberedelse inden første møde: Lederne har forberedt afdelingen på I Sikre Hænder, der er lavet baseline samt nedsat forbedringsteam - ansvarlige: Lene (PL) og ledere
Læs mereHvordan er brugen af data til forbedring forbundet med de daglige borger opgaver?
Hvordan er brugen af data til forbedring forbundet med de daglige borger opgaver? LS 2 ISH 10 & 11 oktober 2017 Pia Tjørnelund, sygeplejerske Sønderborg kommune Arjen Stoop, chefkonsulent Dansk Selskab
Læs mereIndikatorer for medicinpakkerne
Indikatorer for medicinpakkerne Indikatorer for medicinpakkerne I projektet Sikker Psykiatri indgår en række løbende målinger, der har til formål at støtte og monitorere forbedringsprocessen. Mere om målestrategien
Læs mereStop medicineringsfejl
Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere
Læs mereMålet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner
Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner Infektionspakken Introduktion og indhold Version 1, udgivet april 2015 www.isikrehænder.dk Infektionspakken Udgivet af Dansk Selskab for
Læs mereTillid er godt men data er bedre
Tillid er godt men data er bedre ISH Læringsseminar 9, 17 maj 2018 Mie Russel Arjen Stoop Indhold af denne session 1. Hvordan arbejder vi blandt ledere med data? Erfaringer fra Sønderborg kommune 2. Forstå
Læs mereIntroduktion til Tryksårspakken
Introduktion til Tryksårspakken Brian Paulsen, Sønderborg Kommune Pernille Bechlund, Frederiksberg Kommune Rie Johansen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Dagsorden Kort præsentation af os Hvorfor skal
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold
Læs mereMål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014
Mål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014 Indhold Projektets overordnede mål... 2 Flowpakkens mål... 2 Målinger... 2 Målinger vedr. nedbringelse af unødig ventetid for patienter på diagnostik
Læs mereData i det daglige. Søren Brogaard Brian Bjørn
Data i det daglige Søren Brogaard Brian Bjørn Forbedringsmodellen Mål Målinger Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer kan iværksæ6es for at skabe
Læs mereMÅL OG INDIKATORER SELVMORDSFOREBYGGELSE
MÅL OG INDIKATORER SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk
Læs mereTeamdag for Botilbud v/ Hanne Miang
Teamdag for Botilbud v/ Hanne Miang Dansk Selskab for Patientsikkerhed Dagsorden Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor skal vi gøre noget? Problemet Hvad er det vi kan gøre ved det? Metode Hvilke
Læs mereInfektionspakken - workshop
Infektionspakken - workshop Formål med sessionen Få sat en ramme for arbejdet med infektionspakken Komme videre med ideer til afprøvninger Lære at bruge driverdiagrammer DRIVERDIAGRAMMER 3 Driverdiagrammer
Læs mereStatusoplæg for projekt I sikre hænder
Statusoplæg for projekt I sikre hænder Indledning: Projekt I sikre hænder Patientsikker Kommune er et forbedringsprojekt, som har til formål at sikre, at alle borgerne hver gang får den rette hjælp, pleje
Læs mereLæringsseminar 3 11-12 nov.2014
Læringsseminar 3 11-12 nov.2014 Team skovcentret Lolland kommune Pårørende 10 lejligheder 10 lejligheder Visitation Psykiatri 17 SSA TL 19 SSH Team Træning Sygehus 13 lejligheder 5 pladser 12 lejligheder
Læs mereINDIKATORER FOR MEDICINPAKKERNE
INDIKATORER FOR MEDICINPAKKERNE Indikatorer for medicinpakkerne I projektet Sikker Psykiatri indgår en række løbende målinger, der har til formål at støtte og monitorere forbedringsprocessen. Mere om målestrategien
Læs mereStoryboard præsentation læringsseminar Maj Team Vest Lolland
Storyboard præsentation læringsseminar 6 10-11. Maj 2016 Team Vest Lolland Hvem er vi som team Vi er et udekørende Team, som kører i landdistrikterne på Lolland. Vi er 35 medarbejdere som er fordelt 50/50
Læs mereIntroduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved
Introduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved Torben Hellebek, Praktiserende læge Arjen Peter Stoop, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Pia B. Tjørnelund, hjemmesygeplejerske Dagsorden Kort præsentation
Læs mereTemadag for Botilbud. Ved Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Temadag for Botilbud Ved Dansk Selskab for Patientsikkerhed Dagsorden Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor skal vi gøre noget? Problemet Hvad er det vi kan gøre ved det? Metode Hvilke resultater
Læs mereStoryboard Skovvang LS 2 den oktober 2017
Storyboard Skovvang LS 2 den 10-11 oktober 2017 Team Vores team: Består af Sissel sygepl. Gitte, koordinator, Anette SSA, Tina SSA og Trine SSA, Stina forbedringsagent Vi kommer fra Allerød plejecenter,
Læs mereDatadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Formål med sessionen Genopfriske teori om seriediagrammer Træne tolkning af seriediagrammer Er der nogle særlige spørgsmål,
Læs mereTryksår- fra uundgåelig sengelejekomplikationer til forebyggelig skader på plejecentre og i hjemmeplejen Kl. 11.00-12.30 og 13.30-15.
Tryksår- fra uundgåelig sengelejekomplikationer til forebyggelig skader på plejecentre og i hjemmeplejen Kl. 11.00-12.30 og 13.30-15.00 Ved Lone Kelm, Marlene Malling, Henriette Hansen Introduktion til
Læs mereStoryboard præsentation læringsseminar 8
Storyboard præsentation læringsseminar 8 Team Hjemmeplejen Frederiksberg Vi er et forbedringsteam bestående af ledere, sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter/hjælpere Vi gør sammen en fælles
Læs mereStoryboard præsentation læringsseminar 5 Hjemmepleje og sygepleje Distrikt Fjord. Sønderborg Kommune November 10-11 2015
Storyboard præsentation læringsseminar 5 Hjemmepleje og sygepleje Distrikt Fjord Sønderborg Kommune November 10-11 2015 Team Distrikt Fjord - Sønderborg Hjemmeplejen Egernsundeved Dagligleder Lone Kelm
Læs mereProgram. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde
Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene
Læs mereFaldpakken. Ved Rie Johansen og Tina Lynge
Faldpakken Ved Rie Johansen og Tina Lynge Flowdiagram til faldpakken Patienten får konstateret et fald. Der udføres straks faldregistrering. Overveje akut lægetilkald eller vurdering på sygehus. Alle patienter
Læs mereStoryboard præsentation Tangshave Plejecenter Sønderborg Kommune Læringsseminar 5 Den10. -11. november 2015
Storyboard præsentation Tangshave Plejecenter Sønderborg Kommune Læringsseminar 5 Den10. -11. november 2015 Team Tangshave Plejecenter - Sønderborg Plejecenterleder Lisbeth Andreasen (lana@sonderborg.dk)
Læs mereDiskutér to og to. 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet?
Data vi lærer af Diskutér to og to 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet? Hvorfor har vi så stor fokus på data? Fordi data brugt rigtigt kan understøtte
Læs mereSikker medicinering i Botilbud og på Plejecentre kl og
Sikker medicinering i Botilbud og på Plejecentre kl.11.00-12.30 og 13.30-15.00 Brian Paulsen- Mette Kirk- Susanne Andreasen Introduktion til sessionen Velkomst Introduktion af oplægsholdere Introduktion
Læs merePrototypen for medicinhåndtering. Reduktion af medicinfejl SÅDAN! Plejehjemmet Vestervang 44
Prototypen for medicinhåndtering Reduktion af medicinfejl SÅDAN! Plejehjemmet Vestervang 44 1 Indholdsfortegnelse s.3 Udgangspunktet s.5 Det har vi opnået s.10 De indledende øvelser og overvejelser s.16
Læs mereDatadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor måler vi? Kan vi forkaste nulhypotesen? Set over tid, er der så tegn til, at kvaliteten bliver bedre?
Læs merePatientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen
Status handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune pr. 1.5.2018. Målepunkt Fund Gennemførte indsatser Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender
Læs merePatientsikkerhedspakke
Medicinpakkerne Indhold Hvad er en patientsikkerhedspakke? Indikatorer hvordan var det nu? Medicingennemgangspakken Højrisikomedicinpakken Indikatorer www.sikkerpsykiatri.dk Patientsikkerhedspakke Tre
Læs mereTema DDKM: Medarbejder releterede procedurer Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. 8.2 Tavlemøde inde
Procedure Tema DDKM: Medarbejder releterede procedurer Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret 8.2 Tavlemøde inde Dokumentnr. Fagligt ansvar/redaktør Ledelsesansvar Overordnede Ledelsesansvar Godkendt
Læs mereEmbedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen. Juli 2014. September oktober. Fra november.
Handleplan for opfølgning på embedslægens tilsyn Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen Øjeblikkeligt på medicinhåndteringsområdet Til alle assistenter rundsendes
Læs mereSamarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland
Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Definition: Utilsigtet hændelse (UTH) skyldes ikke patientens sygdom er skadevoldende, eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig
Læs mereStoryboard LS 3 den 15-16/ Brøndby kommune Team GoSafe
Storyboard LS 3 den 15-16/5-2018 Brøndby kommune Team GoSafe Team GoSafe - vi arbejder engageret, kreativt og fagligt med forbedringer Rehabiliteringen Brøndby Vi har 10 døgnrehabiliteringspladser. Borgerkategorien
Læs mereNye botilbud Gennemgang af Medicinpakken Hvordan kommer vi i gang med den? Bjarke Abrahamsen Kirsten Pultz Linda Aagaard Thomsen
Nye botilbud Gennemgang af Medicinpakken Hvordan kommer vi i gang med den? Bjarke Abrahamsen Kirsten Pultz Linda Aagaard Thomsen Mål med medicinpakken At reducere antallet af medicineringsfejl, som kræver
Læs mereI sikre hænder. Et samarbejde mellem SUM, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Beth Lilja, direktør
I sikre hænder Et samarbejde mellem SUM, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed Beth Lilja, direktør Thisted Kommune Frederiksberg Kommune Viborg Kommune Sønderborg Kommune Lolland Kommune Forberedelse
Læs mereResultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
< Afdeling: Kvalitet og Forskning Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen Journal nr.: 18/11686 E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Dato: 12. februar 2019 Telefon: 5170 9731 Notat Resultatoversigt
Læs mereI sikre hænder session 7 KL-ældrekonference. Tina Lynge Projektleder I sikre hænder Bente Øllgaard lokal projektleder Thisted
I sikre hænder session 7 KL-ældrekonference Tina Lynge Projektleder I sikre hænder Bente Øllgaard lokal projektleder Thisted Programmet Den brændende platform for hvorfor dette arbejde er nødvendigt Kort
Læs mereStoryboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori
Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale forandringsteorier Storyboardet
Læs mereHvordan kan der skabes tempo i forbedringsarbejdet? Læringsseminar 2, d.10 oktober 2017
Hvordan kan der skabes tempo i forbedringsarbejdet? Læringsseminar 2, d.10 oktober 2017 Konsulent Bodil Elgaard Andersen, DSFP Konsulent Pernille Bechlund, PB-respekt Risikomanager Merete Larsen, Frederiksberg
Læs mereTillid er godt men data er bedre Hvordan kan viden om data over tid sige noget om vores arbejde?
Tillid er godt men data er bedre Hvordan kan viden om data over tid sige noget om vores arbejde? ISH Læringsseminar 3, 15/16 maj 2018 Søren Laursen Pia Tjørnelund Arjen Stoop Indhold af denne session 1.
Læs mereTryksårspakken. Arbejdet med tryksårspakken på Ortopædkirurgisk Sengeafdeling
Tryksårspakken Arbejdet med tryksårspakken på Ortopædkirurgisk Sengeafdeling Udviklingssygeplejerske Karen Schmøkel Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Horsens www.hospitalsenheden-horsens.dk Karakteristik
Læs merePatientsikkerhed i Næstved kommune. Årsberetning Om utilsigtede hændelser
Patientsikkerhed i Næstved kommune Årsberetning 2017 Om utilsigtede hændelser Indhold 1.0 Indledning. 3 2.0 Organisering.. 3 3.0 Opgørelse over rapporteringer i 2017.....4 4.0 Bidrag til Styrelsen for
Læs merePatientsikkert sygehus
Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Vi arbejder med kvalitet og patientsikkerhed inden for regionens strategi, drift og udvikling Patientsikkert sygehus Sundhedsudvalg 24 juni 2014
Læs mereÅRSRAPPORT Utilsigtede hændelser i Stevns Kommune
ÅRSRAPPORT 2014-2015 12-01-2016 Utilsigtede hændelser i Stevns Kommune Årsrapport 2014-2015 Utilsigtede hændelser i stevns kommune Indhold Hvad er en utilsigtet hændelse s.2 Hvordan rapporteres der s.2
Læs mereMaj Retningslinje vedrørende utilsigtede hændelser
Maj 2013 Retningslinje vedrørende utilsigtede hændelser Formål Formålet med retningslinjen er at sikre systematisk opmærksomhed på og rapportering af utilsigtede hændelser for at skabe læring i organisationen
Læs mereForberedelse Forberedelsespakken Version 1, udgivet oktober 2013
Forberedelsespakken Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Forberedelsespakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Forberedelsespakken vil løbende blive
Læs mereFra projekt til kvalitetsprogram
Fra projekt til kvalitetsprogram I sikre hænder Sønderborg Kommune Joan Slaikjer Hansen Plejecenterchef Hanne Miang Projektleder og kvalitetskonsulent Sønderborg Kommune I sikre hænder Social og Senior
Læs merePilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste
Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste Tak for jeres deltagelse i pilottest af Sikker Kirurgi Tjeklisten, som er et projekt regionerne i fællesskab går ind i. Regionerne har udvalgt og understøtter afdelinger
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner
Rigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner April 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2017 om
Læs mereAfrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014
Indledning Glostrup Kommune er igennem Sundhedsloven forpligtet til at arbejde med utilsigtede hændelser (UTH): LBK nr. 913 af 13/07/2010. Der er rapporteringspligt for alle UTH, der sker i forbindelse
Læs mereAnvendelse af data i forbedringsarbejde
Agenda (Cirkatider) Velkommen og præsentation Anvendelse af data i forbedringsarbejde 12.45-13.00 Eksempler på datadrevet forbedringsarbejde på HEH 13.00-13.05 Kort introduktion til dialog 13.05-13.25
Læs mereI Sikre Hænder Mariagerfjord Kommune. Storyboard. læringsseminar 4 d oktober 2018
I Sikre Hænder Mariagerfjord Kommune Storyboard læringsseminar 4 d. 8.-9. oktober 2018 Overordnede driverdiagram Mål (inden 31.12.18) Primære Drivere Sekundære Drivere Opbygge en varig platform for forbedringsarbejdet
Læs merePatientsikkerhedsrundering Afdeling. Formål: Kigge, være nysgerrig på hverdagen og undersøge om vi gør vi det vi siger vi gør
Patientsikkerhedsrundering Afdeling. Formål: Kigge, være nysgerrig på hverdagen og undersøge om vi gør vi det vi siger vi gør Område og mulige spørgsmål Referencer Notater Patientsikkerhed organisering
Læs mereAudit på forebyggelige genindlæggelser
Audit på forebyggelige genindlæggelser Diagnostisk Center, marts 2015 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Definition: En akut indlæggelse som sker inden for 30 dage efter udskrivning og ikke som følge af
Læs mereÅrsrapport for Utilsigtede hændelser i 2018
Årsrapport for Utilsigtede hændelser i 2018 Allerød Kommune har, på lige fod med landets øvrige kommuner, siden 2010 indberettet utilsigtede hændelser i den fælles database Dansk Patientsikkerhedsdatabase
Læs mereHandleplan på embedslægetilsynene i 2010:
Handleplan på embedslægetilsynene i : Udarbejdet februar 2011 på strategisk ledermøde Revideres september 2011 på strategisk ledermøde Anbefalinger Handlinger Hvornår Af hvem Sundhedsfaglige instrukser
Læs mereÅrsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune
Årsrapport utilsigtede hændelser 201 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune 1 Årsrapport utilsigtede hændelser 201 i Vordingborg kommune. Indledning Formålet med rapporteringen af UTH
Læs mereForberedelseskatalog
Forberedelseskatalog Ernæringsprojektet er en indsats i regi af I sikre hænder. Tre kommuner, der tidligere har været en del af I sikre hænder, er med til opstart af projektet: Frederiksberg, Greve og
Læs mereMedicinafstemning inden 24 timer efter udskrivelse fra sygehuset. Udviklingskonsulent Tina Helene Jensen Sønderborg Kommune
Medicinafstemning inden 24 timer efter udskrivelse fra sygehuset Udviklingskonsulent Tina Helene Jensen Sønderborg Kommune Medicinpakken I sikre hænder De fire delpakker er: Tjekliste for sikker medicindispensering
Læs mereRikke Laulund Schultz. Vibeke Rischel. Præsentation af pakke Plenum kl. 10.45 11.30. Vilje Udførelse Ideer
Rikke Laulund Schultz Medlem af faglig følgegruppe Dansk Psykiatrisk Selskab Vibeke Rischel Sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed Præsentation af pakke Plenum kl. 10.45 11.30 Vilje Udførelse
Læs mereIntroduktion til forbedringsmodellen
Introduktion til forbedringsmodellen LS I d. 7/2 kl. 13-14 (samt 14-15) Pernille Bechlund, faglig leder, Frederiksberg Kommune Bente Øllgaard, fagkoordinator, Thisted Kommune Søren Schousboe Laursen, projektleder,
Læs mereForbedringsmodellen test og implementering af forbedringer. Ved Tina Lynge
Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer Ved Tina Lynge En lille øvelse. Hvor gode er sundhedsvæsenet til at indføre nye tiltag (implementere) 17 år Det tager i gennemsnit 17 år fra
Læs mereForbedringsmodellen i praksis - noget for begyndere
Forbedringsmodellen i praksis - noget for begyndere Vibeke Rischel, Sundhedsfaglig chef Dorte Mayann Hansen, Forbedringskonsulent Program for workshoppen 11.15-12.45 Introduktion Baggrund for forbedringsarbejdet
Læs mereFMK arbejdsgange. Doknr 3820/16
FMK arbejdsgange 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FMK arbejdsgange Varde Kommune... 3 Kommunikation og samarbejde med praktiserende læger om borgernes medicin... 3 Begreber:... 4 Opstart...
Læs mereOversigt over embedslægetilsynets konklusioner og krav til de enkelte plejecentre 2014
Plejecenter Konklusion Krav Søkilde Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for Næste tilsyn vil, hvis der modtages en fyldestgørende handleplan og skriftlig oplysning
Læs mereOverskrift: Risikovurderig af tryksår: Braden-scoring Akkrediteringsstandard: Revideres næste gang: Godkendt:
Overskrift: Risikovurderig af tryksår: Braden-scoring Akkrediteringsstandard: Godkendt: Revideres næste gang: - Juni 2017 Juni 2020 Formål: At sikre systematisk tryksårsscreening af borgere, der modtager
Læs merePatientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup
Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereLedelses interview v. interview af Beth Lilja
Ledelses interview v. interview af Beth Lilja Thisted Kommune resultater vi er stolte af Vi er nu i gang med alle pakkerne og tryksårspakken er introduceret til alle plejecentrene. Pilotenheden på Dragsbækcentret
Læs mereBilag, /1: Handleplan udarbejdet på baggrund af plejehjemstilsynet 17. marts 2015 på Områdecenter Søhusparken KRAV Fra embedslægen
1 of 5 KRAV Fra embedslægen Instrukser: at ledelsen sikrer, at personalet er introduceret til instrukserne, og at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde Sygeplejefaglige optegnelser: at de
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs mereUDKAST. Sundhedsaftale om opfølgning på utilsigtede hændelser
UDKAST Sundhedsaftale om opfølgning på utilsigtede hændelser Lovgivningsmæssige rammer Regioner og kommuner er ifølge sundhedslovens 198 forpligtede til at modtage, registrere og analysere rapporteringer
Læs mereStop tryksår. i Region Syddanmark. Status på de fire sygehuse i Region Syddanmark
Stop tryksår i Region Syddanmark Status på de fire sygehuse i Region Syddanmark Regional temadag 27. oktober 2016 Lidt historik I Region Syddanmarks kvalitetsstrategi 2011-2014 var der udpeget fire patientsikkerhedsindsatser:
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereKom ud af kontoret. Forandringsledelse i sundhedsvæsenet
Kom ud af kontoret Forandringsledelse i sundhedsvæsenet Patientsikkerhedskonference den 27. april 2015 Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital ligger i Region Hovedstaden
Læs mereIndsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser
Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,
Læs mereForbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning
Forbedringsmodellen En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Maria Staun, kvalitetskonsulent, Improvement Advisor, Sygehus Lillebælt Timeplan Inden kl. 1500 Inden
Læs mereKliniske retningslinier for brug af Handicares puder og madrasser til forebyggelse af tryksår
Kliniske retningslinier for brug af Handicares puder og madrasser til forebyggelse af tryksår Trykfordeling Handicare støtter vigtigheden af en integreret og struktureret tilgang til tryksår som udtrykt
Læs mereSIKKER PSYKIATRI. Resultater med medicinpakken. Vordingborg. v. Psykiatridirektør Michael Werchmeister
SIKKER PSYKIATRI Resultater med medicinpakken Vordingborg v. Psykiatridirektør Michael Werchmeister Medicinpakken - Organisering Projekt Sikker Psykiatri i Region Sjælland, er forankret på et voksenpsykiatrisk
Læs mereLæringsseminar 3 11-12 nov.2014
Læringsseminar 3 11-12 nov.2014 Vi arbejder med følgende: Stop Tryk: Implementering i eget team Braden risikovurdering/revurdering HUSK-tjekliste og generelle HUSK observationer Vi er ved at få indarbejdet
Læs mereDDKM for sygehuse 2.version
DDKM for sygehuse 2.version Vurdering på trin 3 og 4 1 Trin 3 - Kvalitetsovervågning På trin 3 er det nu i vid udstrækning overladt til sygehuset at vælge den konkrete form for overvågning Alle data, der
Læs mereTryksår og forflytning
Tryksår og forflytning Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur.evnen til raskt å opfatte hva som er det viktigste og mest presserende i hver enkelt klinisk situasjon Benner
Læs mereKvalitetsstrategi 2011-2014
Kvalitetsstrategi 2011-2014 Fire indsatser om Patientsikkerhed www.centerforkvalitet.dk Baggrundsmateriale til Sygehusledelsesseminar 5-6. marts 2012 1. WHO s»sikker Kirurgi Tjekliste«Målsætning WHO-tjeklisten
Læs mereTryksårspakken. Sønderborg Kommune
Tryksårspakken Sønderborg Kommune Tryksårspakken Sønderborg Kommune Line Buxbum Clausen SSA/ forbedringsagent Lene Sandbeck Daglig leder hjemmeplejen Ulla Bech Sarsgaard sygeplejerske/ forbedringsagent
Læs mereStyrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne
Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereNationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Pixi-udgave af projektbeskrivelse
Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika Pixi-udgave af projektbeskrivelse Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedr. rationel anvendelse af antibiotika (LKT Antibiotika)
Læs mereImplementering af IT system på en intensiv afdeling
Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført
Læs mereFredag den 9. januar, 2009. DSKS årsmøde, Nyborg Strand. Global Trigger Tool Marie Lund tidl. Specialkonsulent ved Center for Kvalitet i Region Syddanmark. Hvordan opnås viden om patientsikkerhed? Via
Læs mereStoryboard LS 2 - GoSafe den oktober 2017
Storyboard LS 2 - GoSafe den 10-11 oktober 2017 Team GoSafe Rehabiliteringen Brøndby Vi har 10 døgnrehabiliteringspladser. Borgerkategorien er blandet, men cirka 60 % af borgerne har neurologiske problemer.
Læs mere