DAMUSA NYT. december 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAMUSA NYT. december 2012"

Transkript

1 DAMUSA NYT december år er der mellem disse to udgaver af DAMUSA Nyt. Fra 2013 er DAMUSAs kommunikation udelukkende digital Klummen... 2 Husk helheden og ikke bare den halve... 3 Når samarbejde lykkes... 4 Violin-søstrene fra Ledøje... 7 Ridser i MGK-lakken DAMUSA skal frem i lyset Samklang mellem musik- og grundskolerne... 14

2 KLUMMEN Af Poul Thunbo, generalsekretær, DAMUSA DAMUSA har i oktober indgivet høringssvar til kulturministeriet i forbindelse med ændringer af lovgrund laget for musikskolerne. Udover emner som folkeskolereform og opfølgning på den tvær- Poul Thunbo ministerielle konference om musikundervisning i folkeskolen har lovændringerne naturligvis også fyldt på møderne med de kulturpolitiske ordførere i oktober og november. I forbindelse med reformen af kunststøttesystemet og udkast til forslag om lov om Statens Kunstfond har Statens Kunstråds Musikudvalg, indstillet til kulturministeriet, at musikloven bliver ændret. Ønsket har været enklere, men bindende regler på musikskoleområdet. Helt overordnet indebærer det, at musikskoleområdets vejlende retningslinier afskaffes, og at der indføres en bindende Bekendtgørelse for musikskoler. Retningslinierne har gennem årtier haft stor positiv betydning for områdets udvikling, og indeholder mange relevante elementer. Dog er tiden løbet fra retningslinierne, samtidigt med at de kun har været af vejledende karakter. Ikke mindst i en tid, hvor kommunerne er presset, er det et kæmpe fremskridt, at ændringen vil betyde bindende regler på musikskoleområdet, og DAMUSA har overordnet udtrykt stor glæde over initiativet. I tillæg til begejstringen har vi dog i vort høringssvar anbefalet to konkrete tilføjelser i lovteksten. Én i selve bekendtgørelsen for musikskoler og en anden i musikloven. Ændringerne har vi ønsket, da man i samme forbindelse planlægger at afskaffe Bekendtgørelse om musikalske grundkurser (MGK). Begrundelsen for dette skulle være, at dokumentet, som er fra 2007, skulle have udtjent sin værnepligt, da det oprindeligt blev lavet for at føre de konservatorieforberedende MGK-kurser godt igennem den omfattende strukturreform af MGK området i Læs i øvrigt Martin Blom Hansens artikel andet steds i dette blad om MGK efter strukturreformen. Musikudvalget ønsker desuden større fleksibilitet i relation til placeringen af MGK. Imidlertid finder DAMUSA det væsentligt at sikre, at relationen mellem musikskole og MGK ikke skades. Det er helt afgørende, at MGK ses som en del af den samlede danske musikskoledrift. MGK udspringer af musikskolerne og hænger nøje sammen med musikskolernes målrettede talentarbejde. DAMUSA ønsker derfor en tydeligere betoning af sammenhængen mellem musikskoler og MGK i lovgrundlaget. Med en præcisering i lovteksten i relation til musikskolerne og MGKs naturlige sammenhængskraft ser vi ændringerne som et væsentligt skridt i den rigtige retning for at fastholde det statslige engagement og strategi for området og som et godt grundlag for at sikre kvaliteten og den videre udvikling af musikskoletilbuddet og mulighederne for Danmarks musikalske talentmasse. DAMUSAs høringssvar vedrørende foreslåede lovændringer på musikskoleområdet og de musikalske grundkurser kan findes på og MusikskoleIntra 2

3 Husk helheden og ikke bare den halve Af Per Krogh Hansen, formand og Poul Thunbo, generalsekretær, DAMUSA, Dansk Musikskolesammenslutning Per Krogh Hansen Poul Thunbo knytter sig til musisk praksis er store: Samarbejde, memorering, timing, præcision, socialitet og koncentration. Dertil kommer det, som måske er allervigtigst: At musik har en fantastisk oplevelsesmæssig værdi. Det hedder da også i S og SF's reformoplæg fra 2010, at De praktisk/musiske fag skal prioriteres og udvikles og desuden indgå i de forskellige kernefag. Skolebørn skal have længere skoledage. Det er et bredt politisk flertal enigt om. At forsøge at give børn de allerbedste forudsætninger for deres videre livsudførelse er uden tvivl den bedste investering et samfund kan foretage, både for barnets skyld og for samfundets. Og det må jo være formålet med helhedsskolen. Vi skal bare huske, at det at være menneske kræver andet og mere end at være god til at regne, skrive og læse, og skal der for alvor blive tale om en skole, som skaber helhed, er det afgørende, at fremtidens folkeskole er opsøgende i forhold til den verden der ligger udenfor skolen og har fokus på samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og uddannelsesinstitutioner. Som situationen er i dag, er folkeskolens musikundervisning udsat for et urimeligt stort pres, og studier har vist, at på omkring halvdelen af folkeskolerne fungerer musikundervisningen slet ikke. I kommunen er der en lovpligtig musikskole, hvor børn og unge kan modtage kvalificeret musikundervisning. Det er dog mod betaling og efter skoletid. Med en skoledag på op til 8 timer, fungerer denne model ikke. Forskning har vist, at der er alle mulige gode grunde til, at menneskets musika.litet udvikles og styrkes. Man taler om, at transfer-værdien for de egenskaber, der Vi må ikke komme i en situation, hvor musikfaget i folkeskolen bliver lagt sidst på dagen, som en god måde at slutte dagen på, hvor elev.erne kan få lov til at larme. Og hvor musik.skoleeleverne først kan nå hen til musikskolen fra kl. 17 (og til midnat?). Musikfaget bør tages alvorligt og gives ressourcer og prioritering. Musikken skal placeres på højde med andre fag som dansk og matematik og i de gode timer, hvor eleverne er op-mærksomme og nysgerrige. Den skal tænkes ind i helhedsskolens udvidede timetal og være et samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Musikskolen skal inviteres indenfor i helhedsskolens.skemalægning som en del af helheden. Hvis den øvelse skal lykkes, kræver det en vigtig ændring: Musikskolerne er forpligtet til samarbejde med folkeskolen, men også folkeskolen må forpligtes til samarbejde med musikskolen. Det vil være at tænke i helheder. Ingen tvivl om, at den gode vilje er til stede, men også kontrakten må gå begge veje, hvis kvalificeret musikundervisning skal kunne være en del af alle børns hverdag og ikke kun for de heldigste. Bragt i Politiken uge 50, DAMUSA NYT

4 NÅR SAMARBEJDE LYKKES Af Torben Svane Christensen Flere musikskoler har erfaringer med kompagnonundervisning efter mange års samarbejde med folkeskoler. Andre musikskoler skal først til at i gang, eller de er nye på området. Få tips fra nogle af de erfarne musikskoler om, hvad der Torben Svane Christensen skal til for at kompagnonundervisning lykkes, og hvilke fælder, du skal undgå. Når to forskellige fagligheder og to forskellige kulturer skal indgå i et samarbejde, er der ting, man skal være opmærksom på, hvis det ikke skal ende som en fiasko. Jørn Steffensen er musikskoleleder på Horsens Musikskole, og her har man siden 2001 lavet kompagnonundervisning. Som leder skal man være meget opmærksom på, at der er store kulturelle forskelle på de to verdener. I folkeskolen har børnene ikke valgt at være, og derfor er en af udfordringerne at kompagnonundervisningen skal laves, så den får alle med, også dem, der måske ikke har den store lyst til at spille musik, siger han. Jørn Steffensen har en tro på, at de to fagligheder kan kombineres til et højere niveau. Risikoen for, at det er musikpædagogen, der kommer til at stå for undervisningen, og at musiklæreren står for at skabe ro i klassen, er stor. Det har vi nu arbejdet med i 11 år. Ved kompagnonundervisningen er det vigtigt, at musikskolelæreren er klar til at arbejde med sine færdigheder omkring klasseundervisning, ligesom skolelæreren skal være klar til at arbejde med sine musikalske færdigheder. Herved kan der opstå et reelt samarbejde, hvor underviserne sammen skaber en musiktime med meget høj kvalitet, siger han og fortsætter: Men det er også vores erfaring, at man lærer af hinandens kompetencer. Musikpædagogen lærer, hvordan man styrer et klasserum, og musiklæreren lærer om dybden i musikken, når der undervises i en hel time i en sang, siger han. Horsens Musikskole har lavet kompagnonundervisning på fire skoler, og Jørn Steffensen synes, at et af det største mål er nået. Fra at der ikke var noget, så er det lykkedes os at skabe et musikmiljø ude på skolerne, så det nu er en naturlig del med morgensang og koncerter for de andre elever og forældre, siger han. Musikskolelederen har på en af skolerne også kunne aflæse effekten på antallet af børn, der efterfølgende vælger musikskolen. På den ene af skolerne er vi gået fra 0 til 10 %, der har tilvalgt musikskolens tilbud. Det er et langt træk på 11 år. På de to andre skoler er der sket en markant forbedring i forhold til tilgangen til os, mens det slet ikke har haft en effekt på den sidste skole, siger han, og han lægger ikke skjul på, at det er dyrt at lave kompagnonundervisning. Det er noget ledelsen ude på skolerne skal prioritere. For de fire skoler, som vi laver kompagnonundervisning på, koster det en million kroner, så det er klart, at der skal ses en effekt, af det vi laver, siger Jørn Steffensen. Undervisning på alle skoler Asbjørn Keiding har kun været musikskoleleder på Køge Musikskole i et år, men han var tidligere i Gladsaxe, hvor der er et struk- 4

5 Folkeskoler i Horsens har fået et musikmiljø efter elleve år med kompagnonundervisning med undervisere fra Horsens Musikskole tureret musikforløb i folkeskolen, for 0., 1. og 2. klassetrin efter skoletid. Kompagnonundervisning, som vi gør det her i Køge, er en god ide. Vi har det kørende for alle 0. klasser på alle 16 skoler i kommunen. Det er et løft i forhold til samarbejdet med folkeskolen, og det er også godt for musiklærerne, siger han. Men han oplever personligt ikke, at det har den store rekrutteringseffekt. Det er min påstand, og jeg har ikke undersøgelser, der kan underbygge det. Jeg kan se, at det er det argument, der mange steder bliver brugt som politisk argument, når der skal søges midler, siger han. Køge Musikskole har lavet karruselundervisning for børn på 1. klassetrin efter kompagnonåret i 0. klasse, men her synes Asbjørn Keiding, at flowet er for ringe. Det er for brat en overgang, og der er brug for, at musikpædagoger med erfaring i forskole- og holdundervisning er med. Det gør vi så nu som et forsøg, og vi laver målinger på det, siger han. Asbjørn Keiding mener, at det er vigtigt, at de ansatte, der skal lave kompagnonundervisning, er klædt på til at undervise en stor klasse, og de skal være parate til at tilpasse deres faglighed til opgaven. Vi er jo mange gange alt for skolede med vores konservatorietankegang, og det er nødvendigt at lægge højfagligheden på hylden. Vi er altid nødt til at udvælge lærere til kompagnonundervisningen meget grundigt. Og der er i høj grad brug for kollegial sparring, når nye lærere skal ind på området. Med hensyn til finansieringen, så er der i Køge Kommune skaffet en permanent finansiering til kompagnonundervisningen. Asbjørn Keiding kender også til de praktiske problemer, når to organisationer skal planlægge fælles. Det kan være noget med, hvornår de lægger skema, og hvornår vi lægger skema, siger han. Skolerne vænner sig også til en bestemt musikpædagog, og det kan låse en ansat til en bestemt opgave. Men for vores ansatte er kompagnonun- 5 DAMUSA NYT

6 dervisning en god ting, fordi de nemmere kan opnå en fuld stilling med bedre arbejdstider, når arbejdet i folkeskolerne er en del af deres skema. Derfor oplever vi en stor interesse for at komme til at arbejde med det, siger han. Asbjørn Keiding peger på, at det i det hele taget åbner for mere samarbejde, fordi musikskolen bliver synlig ude på folkeskolerne. Forældrene kan jo også være glade for, at musikundervisningen i 0. klasse får et løft, men hvorfor skal det kun være i 0. klasse. Min drøm og store forkromede plan er, at musikpædagoger var involverede i al musikundervisning ude på skolerne, men der er jo mange dagsordner, der skal tages hensyn til, og det kræver politisk vilje og en ambitiøs kommune, der vil satse på det, siger han. Med heldagsskolen forudser Asbjørn Keiding store udfordringer for musikskolerne. Det betyder jo, at vi først kan få eleverne efter klokken 16. Derfor er der god grund til at øge integrationen af kompagnonundervisning ude på skolerne, men det kræver også, at vi opgraderer vores ansatte til at undervise i folkeskolen. Man snakker jo så meget om to-lærer ordning i folkeskolen, og jeg kunne da sagtens se, at den ene var en musikpædagog i musikundervisningen, siger Asbjørn Keiding. Gode råd:..vær opmærksom, at det er to forskellige kulturer og fagligheder, der skal arbejde sammen...løs de praktiske problemer som at finde et egnet lokale og koordinere skemaer...send info ud på forældreinfo, og informer løbende forældrene...afstem forventninger indbyrdes inden start på et forløb...musikskoleleder og musiklærere skal holde møder løbende og samle op...evaluer efter et endt forløb, man kan altid blive bedre...vigtigt, at instrumentundervisningen foregår på skolen, så eleverne ikke skal til at køre efter det...at de elever, der kan spille så også bliver brugt i musikalske sammenhænge ude på skolen...rådene er samlet fra Horsens Musikskole, Køge Musikskole, Vordingborg Musikskole..Læs DPU's evaluering af kompagnonundervisning lavet af Horsens Musikskole:. 6

7 VIOLIN-SØSTRENE FRA LEDØJE Af Malene Wichmann Freja og Isadora Novkovic er modtagere af Sigurd, DR SymfoniOrkestrets og DAMUSAs Musikskolepris De har kun spillet i 3 ½ og 4 år, men drømmer allerede om solistkarrieren. De er vilde med violiner, og samler på alt Malene Wichmann fra violinstrømper til fyldepenne med violiner på. Freja og Isadora Novkovic spiller 1. sats af Bachs Dobbeltkoncert i stuen hjemme i Ledøje. De kigger på hinanden og bevæger sig til musikken, hestehalerne danser op og ned. I midten af december skal de være solister med DR SymfoniOrkestret i netop denne sats af Bach, samme dag modtager de Sigurd, DR SymfoniOrkestrets og DAMUSAs Musikskolepris Sigurd & DR Symfoniorkestrets Musikskolepris 2012 Det er nok den allerstørste oplevelse vi har haft med musikken at vinde den konkurrence, siger Freja, og Isadora tilføjer, at hun altid har drømt om at være solist med DR SymfoniOrkestret. Nu er drømmen gået i opfyldelse. Et hjem med musik i At Freja på 12 år og Isadora på 10 år er fra et hjem hvor musikken spiller en vigtig rolle er tydeligt. Der er masser af musikinstrumenter i det gule bindingsværkshus i landsbyen Ledøje nær København. Alene i stuen har de både flygel, violiner, xylofon, blokfløjter, en håndtromme og en gammel trompet at vælge imellem. Pigernes far arbejder som ingeniør men spiller guitar i sin fritid, bygger guitarer, og har også en musikuddannelse bag sig, og deres mor har gennem mange år arbejdet som danser. At pigerne kom til at spille lige netop violin skyldtes at Freja, ligesom sine klassekammerater på Steinerskolen i Herlev, skulle spille et instrument. En veninde spillede violin, og det ville Freja også. Snart tog interessen fart, og efter et halvt års tid var lillesøster Isadora blevet så nysgerrig at hun annoncerede, at hun også ville gå til spil. Det er nu fire år siden Freja begyndte, og i dag er violinspillet meget mere end et skolefag for de to piger. Deres violinlærer Kristian Fogh er blevet som en ekstra onkel for dem, de øver hver dag, spiller orkester og kammermusik og så har de huset fyldt med violinplakater, violinstrømper, violinfyldepenne samt blyanter og viskelæder med violiner på. Pigerne samler på alt der har med violin at gøre, og til teen i køkkenet bliver der serveret kager formet som små g-nøgler. Men hvad er det, den kan, dén der violin? Det er et godt soloinstrument, ligesom 7 DAMUSA NYT

8 Freja og Isadora celloen, og det er sjovt at spille solo, siger Freja. Jeg kan godt lide de høje toner, byder Isadora ind, inden Freja tager over. Det er klangen, den måde violinen lyder på, forklarer hun, og lillesøster nikker. At spille solo er det sjoveste Musikken fylder meget i Freja og Isadoras hverdag: Orkesterspil, kammermusik, klavertimer, optrædener på skolen, i den lokale kirke, på det lokale plejehjem, og på Strøget i København har de såmænd også spillet. De to piger øver hver dag. Først øver de hver for sig, bagefter øver de orkesterstemmer sammen. Kun en sjælden gang kan de bliver uvenner, hvis de er uenige om hvordan musikken skal spilles. Så fægter de lidt med buerne, som deres mor siger, men snart spiller de sammen igen. Hver tirsdag spiller de med Zapolski Strygerne, et børne- og ungdomsorkester grundlagt og ledet af violinisten Alexandre Zapolski. Her spiller Freja 1. violin, imens Isadora spiller 3. violin, så det giver god mening at træne de forskellige orkesterstemmer sammen hjemme i stuen. Ved Kulturnatten i København i oktober optrådte de med Zapolski Strygerne i DRs Koncerthus, og det er de to piger enige om var én af deres allerstørste musikoplevelser nogensinde. Vi skulle overraske publikum ved at komme gående ind midt i koncerten, det var sjovt, fortæller Freja. Pigerne har allerede taget turen til DRs Koncerthus mange gange. Både med koncertbilletter i tasken og med deres egne violinkasser på ryggen. Den allerstørste oplevelse i Koncerthuset var dén audition hvor de vandt musikskoleprisen, er søstrene enige om. 8

9 Instrumenterne er med overalt! Vi skulle spille klokken ti om formiddagen. Før vi skulle ind kunne vi høre de andre varme op, vi blev helt nervøse fordi de andre var så gode, fortæller Isadora. Men det gik godt. Så godt, at der allerede samme aften kom en mail med resultatet: Søstrene Novkovic var udvalgt som modtagere af musikskoleprisen Isadora var faldet i søvn, og troede i første omgang slet ikke på det, da storesøster Freja strøg op og vækkede hende med de gode nyheder. Mailen blev printet ud, så Isadora kunne have et håndfast bevis på sit værelse. Begge pigerne fortæller, at pengene skal sættes ind på violinkontoen. Isadora spiller for tiden på en skoleviolin, og skal snart have sin egen, og Freja vil gemme pengene til den dag hun skal købe en Freja og Isadoras yndlingsmusik Mendelssohns Violinkoncert. Sibelius Violinkoncert. Tjajkovskijs Violinkoncert. Carl Nielsens Violinkoncert. Max Bruchs Violinkoncert. endnu bedre violin end den hun har nu. For begge pigerne lyder fremtidsdrømmen på en solistkarriere. Det sjoveste er at være solist, er de enige om. Derfor glæder de sig også begge to til at gå på scenen sammen med DR SymfoniOrkestret i december. De øver løs, og bekymrer sig ikke om, hvad der kan gå galt. Det bliver dejligt at stå der. Vi glæder os rigtig meget, og har øvet meget både på både sammenspil og intonation, siger Freja. Man skal også huske at se glad ud når man står på scenen. Men det bliver ikke så svært, griner Isadora. DAMUSAs Musikskolepris 2012 Freja og Isadora Novkovic modtager DAMUSAs, Sigurd og DR SymfoniOrkestrets Musikskolepris Prisen er på kr., og bliver overrakt d. 16. december i DR Koncerthuset. Ved samme lejlighed skal Freja og Isadora være solister i 1. sats af Bachs Koncert for 2 violiner i d-mol med DR SymfoniOrkestret. 9 DAMUSA NYT

10 RIDSER I MGK-LAKKEN Af Martin Blom Hansen Reformen af Musikalsk Grundkursus med syv centre vil både skabe centrale fagmiljøer og sikre en decentral struktur. Men det er ikke helt nemt at gøre alle glade. I Hader s- lev har musikskolen Martin Blom Hansen tabt MGK-elever og har som konsekvens oprettet et nyt musikakademi for at fastholde talenter, lærere og læringsmiljø. Umiddelbart er det nye MGK-køretøj toptrimmet, velkørende og med flot overflade. Det går godt, undervisningen fungerer rundt om på de syv MGK-centre, og strukturen med hovedcentre, afdelinger og satellitmusikskoler til at varetage undervisningen er rullet ud over det ganske land. Men tættere på bliver ridser og sprækker synlige. Det ser ud til, at reformen har skubbet positivt til den udvikling, hvor MGK-eleverne i højere grad bliver en del af et større miljø. Der er skabt flere aktiviteter med workshops, masterclasses og orkestersammenspil. Og eleverne har fået bedre mulighed for at spille sammen, møde instrumentkolleger og nørde sammen både i formelle og mere uformelle sammenhænge. Men strukturen har også fået negative konsekvenser. På Sjælland har man været nødt til at skære hos en række tilknyttede musikskoler, fordi man har prioriteret flere penge til netop workshops og samlende orkesteraktiviteter for MGK-eleverne. I Haderslev har man mistet halvdelen af det antal MGK-elever, man havde tidligere. Haderslev er en del af MGK-Syd. Tidligere gik der omkring 30 elever på MGK i Hader.s.-. lev. I øjeblikket er der 14 elever, som hører under Haderslev. Halveringen af MGKgrundlaget har betydet lavere tilskud, og musikskolen har set en forringet økonomi i øjnene. Næste uundgåelige skridt var at afskedige en række lærere på musikskolen. Men udsigten til en musikfaglig deroute og en skole på skrump har fået musikskoleleder Jesper Ry til at tænke kreativt. Et nyt musikakademi opstår Inspirationen kommer primært fra Hader.slev Idrætsakademi, hvor unge efter 9. klasse kan søge ind og give den fuld gas med idræt samtidig med, at de tager en ungdomsuddannelse. Jesper Ry gik til lokalpolitikerne med en plan om at oprette et tilsvarende musikakademi. Haderslev Kommu.ne mente, at det var en god idé, og nu er Hader.slev Musikakademi på vej til at blive realiseret. Musikakademiet bliver en del af Haderslev Musikskole. Det bliver en ny konstruktion og kan ikke sammenlignes med MusikAkademiet på Sønderborg Musikskole, der er et andet navn for talentlinjen der. Tanken med Haderslev Musikakademi er at bygge et nyt tilbud op, der skal tiltrække unge musiktalenter via for eksempel gymnasiet, og hvor der også bliver plads til mere autodidakte typer, der måske ikke har slået vejen forbi musikskolen. Jeg har brugt tid på at tale med lokalpolitikerne om, hvad vi kan gøre. Der er nu fundet ekstra penge, så jeg kan køre et musikakademi sideløbende med MGK. Kommunen finansierer de ekstra pladser, fortæller Jesper Ry. Musikskolen kan altså med en kommunal indsats bevare et musikalsk miljø, hvor der ikke kun er 14, men op imod 30 elever. 10

11 Det er godt for den klassiske musik her i Haderslev. Lige nu har vi kun tre elever på den klassiske MGK-linje, og med elever på musikakademiet vil der blive bedre muligheder for at lave ensemblespil lokalt, påpeger Jesper Ry. Han sidder netop nu og er ved at færdiggøre en plan, han skal præsentere for lokalpolitikerne. Her vil det fremgå, at der vil ske en vis sammensmeltning mellem MGK-linjens og det nye musikakademi. Det vil være for eksempel fælles hovedfagsundervisning og sammenspil. Kampen om eleverne MGK-Syd, der er et af de syv MGK-centre, består af Kolding som hovedcenter og de tre øvrige afdelinger Esbjerg, Sønderborg og Haderslev. Der er i alt 90 pladser på MGK. Der er ingen garanti for, at sol og vind bliver fordelt lige mellem afdelingerne. Elevtallet lokalt kan gå op og ned i perioder, og det er netop denne effekt af strukturen, der har ramt Haderslev. Man kan sige, at konsekvensen af den nye MGK-struktur er, at vi her i vores kommune er nødt til at tænke i nye baner for at kunne opretholde et sundt musikalsk miljø, siger Jesper Ry. Han mener ikke, oprettelsen af Haderslev Musikakademi er en form for protestaktion imod den nye MGK-struktur. Det er ikke for at provokere, men for at udvikle. Jeg har selv været MGK-lærer tidligere og har tit haft en drøm om at kunne påvirke fagpakken i MGK. Derfor er det ret spændende at oprette et musikakademi med mange af de fag, jeg synes bør vægte, når man tænker på optagelse på konservatoriet eller andre musikfaglige uddannelser, siger han. Nogle af de fag, eleverne vil møde på musikakademiet, er stageperformance i samarbejde med Teatret Møllen i Haderslev og pædagogiske projektfag. Weekendtræf koster Når man spørger rundt om i MGK-landskabet, er alle stort set enige om én ting. Nemlig at den nye struktur har skabt større og bedre fagmiljøer for eleverne som tidligere nævnt. Det gælder også hos MGK Sjælland, der er lidt af en sammensat masto.dont med i alt 114 elever fordelt på hovedcentret i Køge og afdelinger i Slagelse, Nykøbing Falster og på Bornholm. Otto Laust Hansen, leder af MGK Sjælland, fortæller, at da Køge for nogle år siden lagde billet ind på at blive MGK center, gjorde de meget ud af, at alle elever skulle være sammen på fælles træf, workshops og så videre. Den filosofi har bestået prøven. Vi har fire til seks weekender om året, hvor alle mødes til workshops, masterclasses og sammenspil. Eleverne får et netværk og lærer hinanden at kende plus mulighed for at lave sammenspilskonstellationer, som de enkelte afdelinger ikke kan løfte. Det har været en fantastisk ting. Vi har evalueret, og der er meget positive tilbagemeldinger både fra elever og lærere, siger Otto Laust Hansen. Vores problem på Sjælland er, at vi stort set fik samme budget i 2011 som i For at lave de her weekendtræf har vi været nødt til at slanke de enkelte afdelinger. Det koster en lille million årligt at holde weekendtræf. De penge skal hentes fra den ugentlige undervisning i afdelingerne. Det er et af de problemer, der er lokalt. De enkelte enheder får mindre, end de plejer at få, men til gengæld får vi de samlende weekendaktiviteter. Hvis Otto Laust Hansen skal lægge argumenter i vægtskålen, tipper de fælles tiltag og elevernes større faglige og sociale netværk på plussiden. På minuskontoen kan jeg få øje få økonomien i forbindelse med kravet om decentralisering. Der følger ingen ekstra penge med. Hvis ikke kommunerne her i vores region havde spyttet i kassen, var der blevet sparet meget mere på MGK, end der er blevet, siger Otto Laust Hansen. Storcenterdrift og sorte huller Jan Jacobsen er formand for ledergruppen på de syv MGK-centre. Han er også leder af 11 DAMUSA NYT

12 Aalborg Kulturskole og sidder på syvende etage i Aalborgs nye kulturelle kejserpalads Nordkraft. Her har han udsigt til det ambitiøse nabobyggeri Musikkens Hus, der er ved at tage form i den nordjyske hovedstad. Jan Jacobsen har også mental udsigt til den MGK-struktur, der ligesom de fine nye elevatorer i Nordkraft kører i begge retninger. Mit samlede indtryk er, at MGK-strukturen fungerer godt. Det er jo ingen hemmelighed, at hele processen med reformen blev debatteret meget. Nogen følte, de mistede noget. Og det er der givetvis stadig nogen, der mener. Men det er ikke sikkert, det er eleverne, der har mistet noget, siger Jan Jacobsen og påpeger: MGK har jo to sideordnede formål. Dels at kvalificere eleverne til en videregående musik.uddannelse og dels at styrke det regionale og lokale musikliv. Her komme debat.ten om Udkantsdanmark nok ind. For betydningen af MGK vil sandsynligvis være større, jo længere man kommer væk fra København. I et høringssvar fra DAMUSA i 2008, da reformen var i sin vorden, hilser man ideen om at styrke den decentrale undervisning velkommen. Har strukturen sikret det eller det modsatte? Strukturen har gjort tingene mere fleksible. Den har sikret, at der er en pligt til at samarbejde i regionen musikskolerne imellem. Der skal være et konkret samarbejde. Og de, der sidder med ude i regionerne, kigger MGK over skuldrene, siger Jan Jacobsen. Alt, hvad vi gør, er med eleven i centrum. Vi tager udgangspunkt i elevens livssituation. Det er det, vi tilrettelægger efter. Vi forsøger at placere undervisningen der, hvor det giver bedst mening for eleven. Kristian Dalgaard Nielsen, souschef på Aalborg Kulturskole og ansvarlig for MGK Nord, understreger, at der ligger en forpligtelse i at tænke Nordjylland og ikke kun Aalborg. Vi øver os i det, og vi skal være oprigtigt interesserede i at sende ressourcer tilbage til vores kolleger på de andre musikskoler i regionen. Men vi skal også hele tiden have eleverne i centrum, siger Kristian Dalgaard Nielsen. Kan man se en tendens, hvor eleven søger væk fra hjembyen og ind til den større MGK-sammenhæng med bedre sociale og faglige netværk, og hvor der er en lokal musikskoleinteresse, der peger i den modsatte retning? Det kan man sagtens forestille sig. Derfor er det vigtigt, at vi som ledelse er tydelige. Jan Jacobsen Kristian Dalgaard Nielsen 12

13 Vi skal kunne stå på mål for en beslutning over for en kollega på en musikskole, og det er vigtigt med dialog stederne imellem. Men det er sjældent, at der har været konflikter. Hvis vi lader eleven tale først, lægger det sig helt naturligt. Og eleverne ved godt, hvad de går efter. Kristian Dalgaard Nielsen peger på, hvad det for eksempel er, eleverne får ud af at være med i en stor gruppe i MGK. Vi har netop været af sted på turne i et par dage med 35 elever. Når vi får lavet gode forløb, sker der et eller andet, som ikke bare har med undervisningen at gøre. Det, at vi samler eleverne, gør, at talenterne udvikler sig stærkere, end hvis det udelukkende handlede om at møde op til undervisning. Hele centerforståelsen får en god effekt eleverne har godt af at være sammen med andre, og måske nogen, der spiller lidt bedre, end de selv gør, siger han. Reformen har efter Kristian Dalgaard Nielsens mening gjort ondt mange steder. Fordi det udviklingspotentiale, der er i MGK, har en afsmittende effekt på de undervisere, der er på den pågældende musikskole, og det ansporer til hele tiden at gøre det bedre. Men set med de briller hviler blikket på stedet og ikke på den enkelte elev. Hvis vi flytter blikket til eleven, giver det meget mening at samle aktiviteter i stedet for at decentralisere. Så spørgsmålet er: Hvordan sikrer vi, at den udvikling ikke bliver forbeholdt en skare af lærere, der har et lukrativt job som undervisere på MGK? Det er en kæmpe opgave, at vi skal tænke decentralt, selv om tendensen er det modsatte, siger Kristian Dalgaard Nielsen. DAMUSA SKAL FREM I LYSET Af Ole H.B. Andreesen, bestyrelsesmedlem, DAMUSA Med journalist Nina Møller som nyansat deltidsredaktør har DAMUSA taget første skridt på vejen til at få en klarere stemme i mediebilledet. Det nummer af DAMUSA Nyt, som du sidder med i Ole H. B. Andreesen hånden, er det sidste, som kommer på tryk og sendt med posten. DAMUSAs bestyrelse har nemlig taget første skridt ind i den digitale medieverden, hvor vi skal tage nye og flere måder i brug for at nå ud til medlemmerne og de andre, som vi gerne vil have i tale. DAMUSA har ansat journalist Nina Møller, Esbjerg, i en stilling som deltidsredaktør, og det er meningen, at hun skal være med til at få alle de gode historier, der er om musikskolerne i Danmark, frem i lyset. Og så skal hun være med til at gøre bladet digitalt, så det kommer som nyhedsbrev på nettet og noget oftere, end det er tilfældet i dag ligesom hun skal være med til at placere DAMUSA og vores mærkesager centralt i debatten. Det koster selvfølgelig penge at opprioritere kommunikation og presse, og midlerne findes ved at lægge DAMUSA Nyt om fra et trykt blad til digital form. Alene udgifterne til porto er gennem de senere år blevet ganske betragtelige og sammen med udgifterne til tryk, har de udgjort en væsentlig del af DAMUSAs budget. Bestyrelsen har vurderet, at DAMUSA kan få rigtig meget mere og bedre kommunikation og presse ud af de penge ved at bruge dem på indhold i stedet for. En anden og ikke mindre væsentlig del af 13 DAMUSA NYT

14 redaktørens opgave bliver at skaffe DAMUSA omtale i andre medier end DAMUSA Nyt og at være med til at klæde bestyrelse og generalsekretær på til møde med politikere, embedsfolk og andre, som har indflydelse på musikskoleområdet. Nina Møller. Foto: Holger Bundgaard Nina Møller er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i Hun er cand. mag. i musik og æstetik og har taget en uddannelse i reklame og tekstforfatning fra Washington State University i USA. Siden 2006 har hun været freelance journalist og kommunikationsrådgiver i sit eget firma, Wordshoppen Tekst & PR. SAMKLANG MELLEM MUSIK- OG GRUNDSKOLERNE Af Christine Christiansen Christine Christiansen Landets musik- og grundskoler samarbejder i stort omfang omkring musikundervisningen, viser en ny undersøgelse. Overraskende og utrolig positivt kalder Finn Holst fra Danmarks Pædagogiske Universi tet resultatet. Lærerne på et stort antal af landets musikog grundskoler spiller sammen omkring musikundervisningen af eleverne. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Pædagogiske Universitet, DAMUSA og Folkeskolens Musiklærerforening sammen har udført. Samarbejdet sker i vid udstrækning i forbindelse med musikalske arrangementer, events, på temadage og i projektforløb, men der er også tale om en række tættere og længerevarende samarbejder om musikundervisning. Samarbejde med stor volumen Finn Holst er ph.d.-studerende og ekstern lektor ved Institut for Uddannelse og Pæda.- gogik (DPU) på Aarhus Universitet. Han har samlet og vurderet undersøgelsens resultater, og han hilser det billede, han ser af det udbredte samarbejde mellem musik- og grundskoler, varmt velkomment: Undersøgelsen viser, at samarbejdet mellem musik- og grundskoler foregår med en stor volumen mange steder i landet. Det billede overrasker mig meget positivt. Fri- og efterskoler er aktive På musikskolesiden har både musik- og kulturskoler besvaret skemaet. I grundskoleregi har efterskoler, specialskoler, friskoler, privatskoler og folkeskoler svaret. Finn Holst tilføjer, at et bemærkelsesværdigt stort antal fri- og efterskoler har et aktivt samarbejde med musikskolerne. Disse grundskoletyper har en stor betydning i denne sammenhæng, siger han. 14

15 Også på formidlingsfeltet samarbejder skolerne tæt. Musikskolerne bruger grundskolerne som en platform til at præsentere deres musikalske tilbud og inspirere nye elever til at starte på at gå til instrumentaleller sang-undervisning. Vi ser her en fokuseret indsats fra musikskolernes side. De arbejder på at motivere grundskoleeleverne til at fordybe sig yderligere i musik, forklarer Finn Holst. Tiltag gavner ressourcesvage elever Undersøgelsen viser tilmed, at mange musik- og grundskoler samarbejder om specialprojekter målrettet elever med særlige behov herunder både integrations-, sundhedsprojekter og specialundervisning. Vi ser, at musikskolerne i samarbejdsrelationen hjælper grundskolerne med at sætte ind over for børn med særlige vanskeligheder. På den måde understøtter musikskolerne regeringens ambition om, at folkeskolerne skal inkludere flere af de ressourcesvage elever, påpeger Finn Holst. Fokus på førskole-området Et andet perspektivrigt resultat er musikskolernes samarbejde med børnehaveinstitutioner, fx i form af musikbørnehaver. Vi ved fra utallige andre undersøgelser, at musikundervisningen har størst effekt, jo tidligere eleverne kommer i gang med at synge og spille. Derfor er det yderst positivt, at mange af landets musikskoler samarbejder aktivt med førskole-institutionerne, siger Finn Holst. Finn Holst Også på ledelsesplan samarbejder musikog grundskolerne flittigt. Et godt ledelsesmæssigt samarbejde er som udgangspunkt positivt. Fremadrettet kan det være kimen til flere nye samarbejdstiltag mellem musik- og grundskoler, fremhæver han. For lærerne i både musik- og grundskolerne kræver samarbejdet mellem institutionerne, at underviserne opnår nye kompetencer. Undersøgelsen viser, at der er etableret fælles efteruddannelsesvirksomhed for musikskole og folkeskole. Netop en fælles efteruddannelsesvirksomhed og vidensdeling ville kunne styrke samarbejdet mellem musikskole og grundskole betydeligt - og derfor ville det være yderst interessant at udbygge dette i fremtiden, siger Finn Holst. 15 DAMUSA NYT

16 Om undersøgelsen Undersøgelsen blev foretaget af DAMUSA, Danmarks Pædagogiske Universitet og Folkeskolernes Musiklærerforening. Blandt alle de adspurgte musik- og kulturskoler besvarede ca. 95 % af landets skoler skemaet, mens 40 % af de adspurgte folke-, efter-, special-, fri- og privatskoler besvarede spørgeskemaet. Undersøgelsen dokumenterer, at et stort antal af både musikog grundskolerne samarbejder omkring musikundervisningen. En rapport med undersøgelsens resultater udarbejdes i 2013 af Finn Holst fra DPU. Den netop gennemførte undersøgelse er en forløber for en større og mere omfattende undersøgelse af muligheder og barrierer for et udvidet samarbejde mellem musikskole og grundskole. Poul Thunbo, DAMUSAs generalsekretær siger i den forbindelse: "I første omgang har målet været at kortlægge samarbejdet folkeskole/musikskole helt overordnet. Og resultatet af dette arbejde er overraskende positivt. Der er virkelig grund til at glædes over besvarelserne, og en stor tak til Finn Holst for det store arbejde med at bibringe os disse oplysninger. Når DAMUSA i januar henvendte sig til DPU var det også med et ønske om at finde frem til - ja de knaster, kalder man det vist, som samarbejdet nogle steder strander på. Det kan f. eks. være kulturforskelle, mangel på gensidig respekt, misforståelser og måske endda fordomme mellem folkeskole- og musikskolefolk. Ting som ikke bør stå i vejen for børns møde med et kvalificeret musikundervisningstilbud. Jeg glæder mig derfor som et skolebarn til, at vi får mulighed for at gå i dybden med emnet og de indsamlede data i en omfattende rapportskrivning ved Finn Holst." Redaktion: Henning G. Rasmussen, Torben Samuelsen, Ole H. B. Andreesen & Poul Thunbo (ansvarsh.) DAMUSA c/o Odsherred Musikskole Centervejen 4 A 4550 Asnæs Generalsekretær Poul Thunbo tlf

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Det spirer frem alle vegne, nu hvor sommeren er på vej. Det betyder, at musikskolens sæson nærmer sig sin afslutning.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Det spirer frem alle vegne, nu hvor sommeren er på vej. Det betyder, at musikskolens sæson nærmer sig sin afslutning. Sæson 2014/15 Volume 4 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Sommerhilsen...1 Kommende arrangementer...2 Tak til tournéholdet... 2 Ny sæson 2015/16...2 Om Bazartilbud...3 Musikskolen og Folkeskolereform.3

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

NOTAT. 1. Fagligt indhold og struktur m.v. Formål med MGK. Lederkredsen tilslutter sig udvalgets anbefalinger. Fagkreds, fag- og timefordeling

NOTAT. 1. Fagligt indhold og struktur m.v. Formål med MGK. Lederkredsen tilslutter sig udvalgets anbefalinger. Fagkreds, fag- og timefordeling NOTAT Børn- og Ungeforvaltningen Fritidsafdelingen Odense Musikskole Danmarksgade 10 5000 Odense C www.odense.dk www.odensemusikskole.dk Tlf. 65910188 Fax 65910182 E-mail odensemusikskole.buf@odense.dk

Læs mere

GMnyt 2. Nyhedsbrev fra Gentofte Musikskole Nr 2 oktober 10. Kære forældre og elever.

GMnyt 2. Nyhedsbrev fra Gentofte Musikskole Nr 2 oktober 10. Kære forældre og elever. GMnyt 2 Nyhedsbrev fra Gentofte Musikskole Nr 2 oktober 10 Kære forældre og elever. Jeg håber I er kommet godt i gang med sæsonen i Musikskolen, og at I trives hos os. GMnyt er vores nyhedsbrev, som vi

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN i skoledagen Med reformen sker der ændringer i den praktisk-musiske fagrække. Bl.a. vil elever i 1. og 5. klasse få flere undervisningstimer i musik. I dette kapitel kan du læse om 17 skolers erfaringer

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

Workshop 3 Musik i andre fag

Workshop 3 Musik i andre fag Workshop 3 Musik i andre fag Panel: Lektor Inger Ubbesen, Viauc Aarhus, læge/hjerneforsker Kjeld Fredens, kulturskoleleder Jan Rohde Petersen; lektor v. DPU Sven-Erik Holgersen Workshopleder: Jan Liin

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014

Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014 Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014 Tilmelding senest den 23. maj 2013 Velkommen til Musikskolen Ringkøbing-Skjern sæson 2013/2014 Husk Musikskolen. Sådan lyder sloganet til en kampagne i forbindelse

Læs mere

Referat fra Socialdemokraternes Kulturkonference 2013

Referat fra Socialdemokraternes Kulturkonference 2013 Referat fra Socialdemokraternes Kulturkonference 2013 Med Mogens Jensen som ordstyrer havde Socialdemokraterne inviteret kulturminister Marianne Jelved, børne- og undervisningsminister Christine Antorini,

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen. Skoleåret 2013-2014. GRATIS tilbud til musiklærere i kommunerne

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen. Skoleåret 2013-2014. GRATIS tilbud til musiklærere i kommunerne FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen Skoleåret 2013-2014 GRATIS tilbud til musiklærere i kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer DEL AF KULTURAFTALEN 2011-2014

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Ansøgning om fortsat at varetage opgaven som MGK-center i Region Hovedstaden, jf.

Ansøgning om fortsat at varetage opgaven som MGK-center i Region Hovedstaden, jf. 01-11-2012 København oktober 2012 MGK Hovedstaden Ansøgning om fortsat at varetage opgaven som MGK-center i Region Hovedstaden, jf. Statens Kunstråds Musikudvalgs rammer for indgåelse af flerårige aftaler

Læs mere

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.!

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.! Jubilæum% %30%år % Sæt % Det%skal%fejres%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30% Viharplanlagt,atvibruge2dagetiljubilæumsGforberedelser.Alle klasserneforbereder2boder.derbliverbådeaktivitetsgog madboder,derkommerunderholdning,ogsåerderbestiltgodtvejr

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen. Sæson 2014/15 Volume 2 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Julehilsen...1 Kirkekoncert i Røgen...2 Julegalop og Lucia...2 Bazartilbud...3 Fotos fra Bazaren...3 Nye rytmikhold...4 Kommende arrangementer...4

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Fredagsbrev. Århus Friskole Fredag d. 13. august 2010. Den lille ny 11.11 er i gang! Velkommen tilbage fra sommerferie.

Fredagsbrev. Århus Friskole Fredag d. 13. august 2010. Den lille ny 11.11 er i gang! Velkommen tilbage fra sommerferie. Fredagsbrev Århus Friskole Fredag d. 13. august 2010 Den lille ny 11.11 er i gang! Velkommen tilbage fra sommerferie. Vi har savnet jer og glæder os til endnu et fantastisk, sjovt og lærerigt år på Århus

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

IND I MUSIKKEN. 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver

IND I MUSIKKEN. 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver musik skolen IND I MUSIKKEN Det ku være sjovt at lære at spille... Ja og du kan sagtens lære det 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1. Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Dans Film. Teater Design

Dans Film. Teater Design Forsi Dans Film Musik Lyd & LyS Teater Design Indhold En skole - En scene - En Fremtid Varme Værdier Cool Performance Dans Film Musik Lyd & Lys Teater Design Hvorfor Musik Og Teater? De Boglige Fag Studietur

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune 1. MUSIKTANKEN. 2. Kontaktperson: Karen M.V. Olesen Løkkenvej 436, Stenum 9700 Brønderslev Tlf: 21291588 Email: post@karenmvolesen.dk www.karenmvolesen.dk

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Samarbejdsdag i Kulturskolen

Samarbejdsdag i Kulturskolen Samarbejdsdag i Kulturskolen Program Morgensang Læringsreformen i Gribskov Kommune Orientering og idéudvikling i plenum og grupper Opsamling på gruppedrøftelserne i plenum Frokost Medarbejderform i spil

Læs mere

Vi er overbeviste om, at konferencen kan være med til at udbygge netværket broerne imellem.

Vi er overbeviste om, at konferencen kan være med til at udbygge netværket broerne imellem. Sidste nyt april 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Tak for jeres bidrag til konferencen. Det var dejligt at tilbringe et lille døgn sammen med jer og høre om alle de tiltag og ideer, som praktiseres i lokalafdelingerne.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Talentet i Folkeskolen

Talentet i Folkeskolen Talentet i Folkeskolen Udfordringer og potentialer for arbejdet med unge talenter i folkeskolen En konference arrangeret af Videncenter for Unge Stemmer Det Jyske Musikkonservatorium, Århus Mandag den

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR STEMMEN KORLEDERENS VIGTIGSTE INSTRUMENT De seneste årtiers fokus på stemmedannelsen i koret

Læs mere

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Så fik endnu en uge ben at gå på. Ben at gå på, skulle man også have i SFO en i den forgangne uge. Her ses Århus Friskole børn i BLÅ, hvor der blev

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

kortlægning af samarbejde musikskole - grundskole Finn Holst

kortlægning af samarbejde musikskole - grundskole Finn Holst kortlægning af samarbejde musikskole - grundskole Finn Holst Faglig Enhed Musikpædagogik Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet 2013 1. INDLEDNING Undersøgelsen, som skal kortlægge

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

- et vindue til musikkens sjæl. Ballerup Musikskole. 25. april 2014 - og den sammenhængende skoledag

- et vindue til musikkens sjæl. Ballerup Musikskole. 25. april 2014 - og den sammenhængende skoledag - et vindue til musikkens sjæl Ballerup Musikskole 25. april 2014 - og den sammenhængende skoledag 2 Ballerup Musikskole Den sammenhængende skoledag Indholdsfortegnelse Et arbejdsredskab 3 Tradition for

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.04 baggrund og analyse Storbyen trækker Storbyen trækker i de syddanske unge og det samme gør muligheden

Læs mere

Musikundervisning efter skolen på skolen

Musikundervisning efter skolen på skolen Musikundervisning efter skolen på skolen Sankt Petri Musikskole har gjort det til sin opgave, at finde, vække og fremme musikalske interesser og talenter hos den enkelte elev. Elevernes motivation skal

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Anne Jeremiassen Mette Hoff Henrik Bang

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

PLAN T - læsecamp for teenagere

PLAN T - læsecamp for teenagere Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende

Læs mere

Når man Googler Musik i skolerne kan man bl.a. i ovenstående link læse:

Når man Googler Musik i skolerne kan man bl.a. i ovenstående link læse: Dansk musik har mistet status - dr.dk/nyheder/kultur Når man Googler Musik i skolerne kan man bl.a. i ovenstående link læse: Når musikundervisningen skæres ned og musik nedprioriteres, får folk ikke et

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

REFERAT. af møde i. Bestyrelsen for Sorø Musiske Skole

REFERAT. af møde i. Bestyrelsen for Sorø Musiske Skole Sorø Kommune Dato 27052014 Sidenr 121 REFERAT af møde i Dato: Tirsdag, den 27 maj 2014 Lokale: Banevej 30 på lærerværelset Tidspunkt: Fraværende medlemmer: Med anmeldt forfald: Steen, Nikolaj Med uanmeldt

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Skolebladet. Skolestart

Skolebladet. Skolestart Skolebladet Skolestart Velkommen til et nyt og spændende skoleår! Efter en lang, varm og solrig sommerferie skal vi alle være med til at skrive danmarkshistorie. Folkeskolereformen er nu sat i gang, og

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

RAPPORT OM DE MUSIKALSKE GRUNDKURSER (MGK)

RAPPORT OM DE MUSIKALSKE GRUNDKURSER (MGK) RAPPORT OM DE MUSIKALSKE GRUNDKURSER (MGK) Kunstrådets Musikudvalg December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 Kommissorium... 3 Udvalgets sammensætning... 3 DEL A HISTORIK... 4 Beliggenhed... 4

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere