DAMUSA NYT. december 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAMUSA NYT. december 2012"

Transkript

1 DAMUSA NYT december år er der mellem disse to udgaver af DAMUSA Nyt. Fra 2013 er DAMUSAs kommunikation udelukkende digital Klummen... 2 Husk helheden og ikke bare den halve... 3 Når samarbejde lykkes... 4 Violin-søstrene fra Ledøje... 7 Ridser i MGK-lakken DAMUSA skal frem i lyset Samklang mellem musik- og grundskolerne... 14

2 KLUMMEN Af Poul Thunbo, generalsekretær, DAMUSA DAMUSA har i oktober indgivet høringssvar til kulturministeriet i forbindelse med ændringer af lovgrund laget for musikskolerne. Udover emner som folkeskolereform og opfølgning på den tvær- Poul Thunbo ministerielle konference om musikundervisning i folkeskolen har lovændringerne naturligvis også fyldt på møderne med de kulturpolitiske ordførere i oktober og november. I forbindelse med reformen af kunststøttesystemet og udkast til forslag om lov om Statens Kunstfond har Statens Kunstråds Musikudvalg, indstillet til kulturministeriet, at musikloven bliver ændret. Ønsket har været enklere, men bindende regler på musikskoleområdet. Helt overordnet indebærer det, at musikskoleområdets vejlende retningslinier afskaffes, og at der indføres en bindende Bekendtgørelse for musikskoler. Retningslinierne har gennem årtier haft stor positiv betydning for områdets udvikling, og indeholder mange relevante elementer. Dog er tiden løbet fra retningslinierne, samtidigt med at de kun har været af vejledende karakter. Ikke mindst i en tid, hvor kommunerne er presset, er det et kæmpe fremskridt, at ændringen vil betyde bindende regler på musikskoleområdet, og DAMUSA har overordnet udtrykt stor glæde over initiativet. I tillæg til begejstringen har vi dog i vort høringssvar anbefalet to konkrete tilføjelser i lovteksten. Én i selve bekendtgørelsen for musikskoler og en anden i musikloven. Ændringerne har vi ønsket, da man i samme forbindelse planlægger at afskaffe Bekendtgørelse om musikalske grundkurser (MGK). Begrundelsen for dette skulle være, at dokumentet, som er fra 2007, skulle have udtjent sin værnepligt, da det oprindeligt blev lavet for at føre de konservatorieforberedende MGK-kurser godt igennem den omfattende strukturreform af MGK området i Læs i øvrigt Martin Blom Hansens artikel andet steds i dette blad om MGK efter strukturreformen. Musikudvalget ønsker desuden større fleksibilitet i relation til placeringen af MGK. Imidlertid finder DAMUSA det væsentligt at sikre, at relationen mellem musikskole og MGK ikke skades. Det er helt afgørende, at MGK ses som en del af den samlede danske musikskoledrift. MGK udspringer af musikskolerne og hænger nøje sammen med musikskolernes målrettede talentarbejde. DAMUSA ønsker derfor en tydeligere betoning af sammenhængen mellem musikskoler og MGK i lovgrundlaget. Med en præcisering i lovteksten i relation til musikskolerne og MGKs naturlige sammenhængskraft ser vi ændringerne som et væsentligt skridt i den rigtige retning for at fastholde det statslige engagement og strategi for området og som et godt grundlag for at sikre kvaliteten og den videre udvikling af musikskoletilbuddet og mulighederne for Danmarks musikalske talentmasse. DAMUSAs høringssvar vedrørende foreslåede lovændringer på musikskoleområdet og de musikalske grundkurser kan findes på og MusikskoleIntra 2

3 Husk helheden og ikke bare den halve Af Per Krogh Hansen, formand og Poul Thunbo, generalsekretær, DAMUSA, Dansk Musikskolesammenslutning Per Krogh Hansen Poul Thunbo knytter sig til musisk praksis er store: Samarbejde, memorering, timing, præcision, socialitet og koncentration. Dertil kommer det, som måske er allervigtigst: At musik har en fantastisk oplevelsesmæssig værdi. Det hedder da også i S og SF's reformoplæg fra 2010, at De praktisk/musiske fag skal prioriteres og udvikles og desuden indgå i de forskellige kernefag. Skolebørn skal have længere skoledage. Det er et bredt politisk flertal enigt om. At forsøge at give børn de allerbedste forudsætninger for deres videre livsudførelse er uden tvivl den bedste investering et samfund kan foretage, både for barnets skyld og for samfundets. Og det må jo være formålet med helhedsskolen. Vi skal bare huske, at det at være menneske kræver andet og mere end at være god til at regne, skrive og læse, og skal der for alvor blive tale om en skole, som skaber helhed, er det afgørende, at fremtidens folkeskole er opsøgende i forhold til den verden der ligger udenfor skolen og har fokus på samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og uddannelsesinstitutioner. Som situationen er i dag, er folkeskolens musikundervisning udsat for et urimeligt stort pres, og studier har vist, at på omkring halvdelen af folkeskolerne fungerer musikundervisningen slet ikke. I kommunen er der en lovpligtig musikskole, hvor børn og unge kan modtage kvalificeret musikundervisning. Det er dog mod betaling og efter skoletid. Med en skoledag på op til 8 timer, fungerer denne model ikke. Forskning har vist, at der er alle mulige gode grunde til, at menneskets musika.litet udvikles og styrkes. Man taler om, at transfer-værdien for de egenskaber, der Vi må ikke komme i en situation, hvor musikfaget i folkeskolen bliver lagt sidst på dagen, som en god måde at slutte dagen på, hvor elev.erne kan få lov til at larme. Og hvor musik.skoleeleverne først kan nå hen til musikskolen fra kl. 17 (og til midnat?). Musikfaget bør tages alvorligt og gives ressourcer og prioritering. Musikken skal placeres på højde med andre fag som dansk og matematik og i de gode timer, hvor eleverne er op-mærksomme og nysgerrige. Den skal tænkes ind i helhedsskolens udvidede timetal og være et samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Musikskolen skal inviteres indenfor i helhedsskolens.skemalægning som en del af helheden. Hvis den øvelse skal lykkes, kræver det en vigtig ændring: Musikskolerne er forpligtet til samarbejde med folkeskolen, men også folkeskolen må forpligtes til samarbejde med musikskolen. Det vil være at tænke i helheder. Ingen tvivl om, at den gode vilje er til stede, men også kontrakten må gå begge veje, hvis kvalificeret musikundervisning skal kunne være en del af alle børns hverdag og ikke kun for de heldigste. Bragt i Politiken uge 50, DAMUSA NYT

4 NÅR SAMARBEJDE LYKKES Af Torben Svane Christensen Flere musikskoler har erfaringer med kompagnonundervisning efter mange års samarbejde med folkeskoler. Andre musikskoler skal først til at i gang, eller de er nye på området. Få tips fra nogle af de erfarne musikskoler om, hvad der Torben Svane Christensen skal til for at kompagnonundervisning lykkes, og hvilke fælder, du skal undgå. Når to forskellige fagligheder og to forskellige kulturer skal indgå i et samarbejde, er der ting, man skal være opmærksom på, hvis det ikke skal ende som en fiasko. Jørn Steffensen er musikskoleleder på Horsens Musikskole, og her har man siden 2001 lavet kompagnonundervisning. Som leder skal man være meget opmærksom på, at der er store kulturelle forskelle på de to verdener. I folkeskolen har børnene ikke valgt at være, og derfor er en af udfordringerne at kompagnonundervisningen skal laves, så den får alle med, også dem, der måske ikke har den store lyst til at spille musik, siger han. Jørn Steffensen har en tro på, at de to fagligheder kan kombineres til et højere niveau. Risikoen for, at det er musikpædagogen, der kommer til at stå for undervisningen, og at musiklæreren står for at skabe ro i klassen, er stor. Det har vi nu arbejdet med i 11 år. Ved kompagnonundervisningen er det vigtigt, at musikskolelæreren er klar til at arbejde med sine færdigheder omkring klasseundervisning, ligesom skolelæreren skal være klar til at arbejde med sine musikalske færdigheder. Herved kan der opstå et reelt samarbejde, hvor underviserne sammen skaber en musiktime med meget høj kvalitet, siger han og fortsætter: Men det er også vores erfaring, at man lærer af hinandens kompetencer. Musikpædagogen lærer, hvordan man styrer et klasserum, og musiklæreren lærer om dybden i musikken, når der undervises i en hel time i en sang, siger han. Horsens Musikskole har lavet kompagnonundervisning på fire skoler, og Jørn Steffensen synes, at et af det største mål er nået. Fra at der ikke var noget, så er det lykkedes os at skabe et musikmiljø ude på skolerne, så det nu er en naturlig del med morgensang og koncerter for de andre elever og forældre, siger han. Musikskolelederen har på en af skolerne også kunne aflæse effekten på antallet af børn, der efterfølgende vælger musikskolen. På den ene af skolerne er vi gået fra 0 til 10 %, der har tilvalgt musikskolens tilbud. Det er et langt træk på 11 år. På de to andre skoler er der sket en markant forbedring i forhold til tilgangen til os, mens det slet ikke har haft en effekt på den sidste skole, siger han, og han lægger ikke skjul på, at det er dyrt at lave kompagnonundervisning. Det er noget ledelsen ude på skolerne skal prioritere. For de fire skoler, som vi laver kompagnonundervisning på, koster det en million kroner, så det er klart, at der skal ses en effekt, af det vi laver, siger Jørn Steffensen. Undervisning på alle skoler Asbjørn Keiding har kun været musikskoleleder på Køge Musikskole i et år, men han var tidligere i Gladsaxe, hvor der er et struk- 4

5 Folkeskoler i Horsens har fået et musikmiljø efter elleve år med kompagnonundervisning med undervisere fra Horsens Musikskole tureret musikforløb i folkeskolen, for 0., 1. og 2. klassetrin efter skoletid. Kompagnonundervisning, som vi gør det her i Køge, er en god ide. Vi har det kørende for alle 0. klasser på alle 16 skoler i kommunen. Det er et løft i forhold til samarbejdet med folkeskolen, og det er også godt for musiklærerne, siger han. Men han oplever personligt ikke, at det har den store rekrutteringseffekt. Det er min påstand, og jeg har ikke undersøgelser, der kan underbygge det. Jeg kan se, at det er det argument, der mange steder bliver brugt som politisk argument, når der skal søges midler, siger han. Køge Musikskole har lavet karruselundervisning for børn på 1. klassetrin efter kompagnonåret i 0. klasse, men her synes Asbjørn Keiding, at flowet er for ringe. Det er for brat en overgang, og der er brug for, at musikpædagoger med erfaring i forskole- og holdundervisning er med. Det gør vi så nu som et forsøg, og vi laver målinger på det, siger han. Asbjørn Keiding mener, at det er vigtigt, at de ansatte, der skal lave kompagnonundervisning, er klædt på til at undervise en stor klasse, og de skal være parate til at tilpasse deres faglighed til opgaven. Vi er jo mange gange alt for skolede med vores konservatorietankegang, og det er nødvendigt at lægge højfagligheden på hylden. Vi er altid nødt til at udvælge lærere til kompagnonundervisningen meget grundigt. Og der er i høj grad brug for kollegial sparring, når nye lærere skal ind på området. Med hensyn til finansieringen, så er der i Køge Kommune skaffet en permanent finansiering til kompagnonundervisningen. Asbjørn Keiding kender også til de praktiske problemer, når to organisationer skal planlægge fælles. Det kan være noget med, hvornår de lægger skema, og hvornår vi lægger skema, siger han. Skolerne vænner sig også til en bestemt musikpædagog, og det kan låse en ansat til en bestemt opgave. Men for vores ansatte er kompagnonun- 5 DAMUSA NYT

6 dervisning en god ting, fordi de nemmere kan opnå en fuld stilling med bedre arbejdstider, når arbejdet i folkeskolerne er en del af deres skema. Derfor oplever vi en stor interesse for at komme til at arbejde med det, siger han. Asbjørn Keiding peger på, at det i det hele taget åbner for mere samarbejde, fordi musikskolen bliver synlig ude på folkeskolerne. Forældrene kan jo også være glade for, at musikundervisningen i 0. klasse får et løft, men hvorfor skal det kun være i 0. klasse. Min drøm og store forkromede plan er, at musikpædagoger var involverede i al musikundervisning ude på skolerne, men der er jo mange dagsordner, der skal tages hensyn til, og det kræver politisk vilje og en ambitiøs kommune, der vil satse på det, siger han. Med heldagsskolen forudser Asbjørn Keiding store udfordringer for musikskolerne. Det betyder jo, at vi først kan få eleverne efter klokken 16. Derfor er der god grund til at øge integrationen af kompagnonundervisning ude på skolerne, men det kræver også, at vi opgraderer vores ansatte til at undervise i folkeskolen. Man snakker jo så meget om to-lærer ordning i folkeskolen, og jeg kunne da sagtens se, at den ene var en musikpædagog i musikundervisningen, siger Asbjørn Keiding. Gode råd:..vær opmærksom, at det er to forskellige kulturer og fagligheder, der skal arbejde sammen...løs de praktiske problemer som at finde et egnet lokale og koordinere skemaer...send info ud på forældreinfo, og informer løbende forældrene...afstem forventninger indbyrdes inden start på et forløb...musikskoleleder og musiklærere skal holde møder løbende og samle op...evaluer efter et endt forløb, man kan altid blive bedre...vigtigt, at instrumentundervisningen foregår på skolen, så eleverne ikke skal til at køre efter det...at de elever, der kan spille så også bliver brugt i musikalske sammenhænge ude på skolen...rådene er samlet fra Horsens Musikskole, Køge Musikskole, Vordingborg Musikskole..Læs DPU's evaluering af kompagnonundervisning lavet af Horsens Musikskole:. 6

7 VIOLIN-SØSTRENE FRA LEDØJE Af Malene Wichmann Freja og Isadora Novkovic er modtagere af Sigurd, DR SymfoniOrkestrets og DAMUSAs Musikskolepris De har kun spillet i 3 ½ og 4 år, men drømmer allerede om solistkarrieren. De er vilde med violiner, og samler på alt Malene Wichmann fra violinstrømper til fyldepenne med violiner på. Freja og Isadora Novkovic spiller 1. sats af Bachs Dobbeltkoncert i stuen hjemme i Ledøje. De kigger på hinanden og bevæger sig til musikken, hestehalerne danser op og ned. I midten af december skal de være solister med DR SymfoniOrkestret i netop denne sats af Bach, samme dag modtager de Sigurd, DR SymfoniOrkestrets og DAMUSAs Musikskolepris Sigurd & DR Symfoniorkestrets Musikskolepris 2012 Det er nok den allerstørste oplevelse vi har haft med musikken at vinde den konkurrence, siger Freja, og Isadora tilføjer, at hun altid har drømt om at være solist med DR SymfoniOrkestret. Nu er drømmen gået i opfyldelse. Et hjem med musik i At Freja på 12 år og Isadora på 10 år er fra et hjem hvor musikken spiller en vigtig rolle er tydeligt. Der er masser af musikinstrumenter i det gule bindingsværkshus i landsbyen Ledøje nær København. Alene i stuen har de både flygel, violiner, xylofon, blokfløjter, en håndtromme og en gammel trompet at vælge imellem. Pigernes far arbejder som ingeniør men spiller guitar i sin fritid, bygger guitarer, og har også en musikuddannelse bag sig, og deres mor har gennem mange år arbejdet som danser. At pigerne kom til at spille lige netop violin skyldtes at Freja, ligesom sine klassekammerater på Steinerskolen i Herlev, skulle spille et instrument. En veninde spillede violin, og det ville Freja også. Snart tog interessen fart, og efter et halvt års tid var lillesøster Isadora blevet så nysgerrig at hun annoncerede, at hun også ville gå til spil. Det er nu fire år siden Freja begyndte, og i dag er violinspillet meget mere end et skolefag for de to piger. Deres violinlærer Kristian Fogh er blevet som en ekstra onkel for dem, de øver hver dag, spiller orkester og kammermusik og så har de huset fyldt med violinplakater, violinstrømper, violinfyldepenne samt blyanter og viskelæder med violiner på. Pigerne samler på alt der har med violin at gøre, og til teen i køkkenet bliver der serveret kager formet som små g-nøgler. Men hvad er det, den kan, dén der violin? Det er et godt soloinstrument, ligesom 7 DAMUSA NYT

8 Freja og Isadora celloen, og det er sjovt at spille solo, siger Freja. Jeg kan godt lide de høje toner, byder Isadora ind, inden Freja tager over. Det er klangen, den måde violinen lyder på, forklarer hun, og lillesøster nikker. At spille solo er det sjoveste Musikken fylder meget i Freja og Isadoras hverdag: Orkesterspil, kammermusik, klavertimer, optrædener på skolen, i den lokale kirke, på det lokale plejehjem, og på Strøget i København har de såmænd også spillet. De to piger øver hver dag. Først øver de hver for sig, bagefter øver de orkesterstemmer sammen. Kun en sjælden gang kan de bliver uvenner, hvis de er uenige om hvordan musikken skal spilles. Så fægter de lidt med buerne, som deres mor siger, men snart spiller de sammen igen. Hver tirsdag spiller de med Zapolski Strygerne, et børne- og ungdomsorkester grundlagt og ledet af violinisten Alexandre Zapolski. Her spiller Freja 1. violin, imens Isadora spiller 3. violin, så det giver god mening at træne de forskellige orkesterstemmer sammen hjemme i stuen. Ved Kulturnatten i København i oktober optrådte de med Zapolski Strygerne i DRs Koncerthus, og det er de to piger enige om var én af deres allerstørste musikoplevelser nogensinde. Vi skulle overraske publikum ved at komme gående ind midt i koncerten, det var sjovt, fortæller Freja. Pigerne har allerede taget turen til DRs Koncerthus mange gange. Både med koncertbilletter i tasken og med deres egne violinkasser på ryggen. Den allerstørste oplevelse i Koncerthuset var dén audition hvor de vandt musikskoleprisen, er søstrene enige om. 8

9 Instrumenterne er med overalt! Vi skulle spille klokken ti om formiddagen. Før vi skulle ind kunne vi høre de andre varme op, vi blev helt nervøse fordi de andre var så gode, fortæller Isadora. Men det gik godt. Så godt, at der allerede samme aften kom en mail med resultatet: Søstrene Novkovic var udvalgt som modtagere af musikskoleprisen Isadora var faldet i søvn, og troede i første omgang slet ikke på det, da storesøster Freja strøg op og vækkede hende med de gode nyheder. Mailen blev printet ud, så Isadora kunne have et håndfast bevis på sit værelse. Begge pigerne fortæller, at pengene skal sættes ind på violinkontoen. Isadora spiller for tiden på en skoleviolin, og skal snart have sin egen, og Freja vil gemme pengene til den dag hun skal købe en Freja og Isadoras yndlingsmusik Mendelssohns Violinkoncert. Sibelius Violinkoncert. Tjajkovskijs Violinkoncert. Carl Nielsens Violinkoncert. Max Bruchs Violinkoncert. endnu bedre violin end den hun har nu. For begge pigerne lyder fremtidsdrømmen på en solistkarriere. Det sjoveste er at være solist, er de enige om. Derfor glæder de sig også begge to til at gå på scenen sammen med DR SymfoniOrkestret i december. De øver løs, og bekymrer sig ikke om, hvad der kan gå galt. Det bliver dejligt at stå der. Vi glæder os rigtig meget, og har øvet meget både på både sammenspil og intonation, siger Freja. Man skal også huske at se glad ud når man står på scenen. Men det bliver ikke så svært, griner Isadora. DAMUSAs Musikskolepris 2012 Freja og Isadora Novkovic modtager DAMUSAs, Sigurd og DR SymfoniOrkestrets Musikskolepris Prisen er på kr., og bliver overrakt d. 16. december i DR Koncerthuset. Ved samme lejlighed skal Freja og Isadora være solister i 1. sats af Bachs Koncert for 2 violiner i d-mol med DR SymfoniOrkestret. 9 DAMUSA NYT

10 RIDSER I MGK-LAKKEN Af Martin Blom Hansen Reformen af Musikalsk Grundkursus med syv centre vil både skabe centrale fagmiljøer og sikre en decentral struktur. Men det er ikke helt nemt at gøre alle glade. I Hader s- lev har musikskolen Martin Blom Hansen tabt MGK-elever og har som konsekvens oprettet et nyt musikakademi for at fastholde talenter, lærere og læringsmiljø. Umiddelbart er det nye MGK-køretøj toptrimmet, velkørende og med flot overflade. Det går godt, undervisningen fungerer rundt om på de syv MGK-centre, og strukturen med hovedcentre, afdelinger og satellitmusikskoler til at varetage undervisningen er rullet ud over det ganske land. Men tættere på bliver ridser og sprækker synlige. Det ser ud til, at reformen har skubbet positivt til den udvikling, hvor MGK-eleverne i højere grad bliver en del af et større miljø. Der er skabt flere aktiviteter med workshops, masterclasses og orkestersammenspil. Og eleverne har fået bedre mulighed for at spille sammen, møde instrumentkolleger og nørde sammen både i formelle og mere uformelle sammenhænge. Men strukturen har også fået negative konsekvenser. På Sjælland har man været nødt til at skære hos en række tilknyttede musikskoler, fordi man har prioriteret flere penge til netop workshops og samlende orkesteraktiviteter for MGK-eleverne. I Haderslev har man mistet halvdelen af det antal MGK-elever, man havde tidligere. Haderslev er en del af MGK-Syd. Tidligere gik der omkring 30 elever på MGK i Hader.s.-. lev. I øjeblikket er der 14 elever, som hører under Haderslev. Halveringen af MGKgrundlaget har betydet lavere tilskud, og musikskolen har set en forringet økonomi i øjnene. Næste uundgåelige skridt var at afskedige en række lærere på musikskolen. Men udsigten til en musikfaglig deroute og en skole på skrump har fået musikskoleleder Jesper Ry til at tænke kreativt. Et nyt musikakademi opstår Inspirationen kommer primært fra Hader.slev Idrætsakademi, hvor unge efter 9. klasse kan søge ind og give den fuld gas med idræt samtidig med, at de tager en ungdomsuddannelse. Jesper Ry gik til lokalpolitikerne med en plan om at oprette et tilsvarende musikakademi. Haderslev Kommu.ne mente, at det var en god idé, og nu er Hader.slev Musikakademi på vej til at blive realiseret. Musikakademiet bliver en del af Haderslev Musikskole. Det bliver en ny konstruktion og kan ikke sammenlignes med MusikAkademiet på Sønderborg Musikskole, der er et andet navn for talentlinjen der. Tanken med Haderslev Musikakademi er at bygge et nyt tilbud op, der skal tiltrække unge musiktalenter via for eksempel gymnasiet, og hvor der også bliver plads til mere autodidakte typer, der måske ikke har slået vejen forbi musikskolen. Jeg har brugt tid på at tale med lokalpolitikerne om, hvad vi kan gøre. Der er nu fundet ekstra penge, så jeg kan køre et musikakademi sideløbende med MGK. Kommunen finansierer de ekstra pladser, fortæller Jesper Ry. Musikskolen kan altså med en kommunal indsats bevare et musikalsk miljø, hvor der ikke kun er 14, men op imod 30 elever. 10

11 Det er godt for den klassiske musik her i Haderslev. Lige nu har vi kun tre elever på den klassiske MGK-linje, og med elever på musikakademiet vil der blive bedre muligheder for at lave ensemblespil lokalt, påpeger Jesper Ry. Han sidder netop nu og er ved at færdiggøre en plan, han skal præsentere for lokalpolitikerne. Her vil det fremgå, at der vil ske en vis sammensmeltning mellem MGK-linjens og det nye musikakademi. Det vil være for eksempel fælles hovedfagsundervisning og sammenspil. Kampen om eleverne MGK-Syd, der er et af de syv MGK-centre, består af Kolding som hovedcenter og de tre øvrige afdelinger Esbjerg, Sønderborg og Haderslev. Der er i alt 90 pladser på MGK. Der er ingen garanti for, at sol og vind bliver fordelt lige mellem afdelingerne. Elevtallet lokalt kan gå op og ned i perioder, og det er netop denne effekt af strukturen, der har ramt Haderslev. Man kan sige, at konsekvensen af den nye MGK-struktur er, at vi her i vores kommune er nødt til at tænke i nye baner for at kunne opretholde et sundt musikalsk miljø, siger Jesper Ry. Han mener ikke, oprettelsen af Haderslev Musikakademi er en form for protestaktion imod den nye MGK-struktur. Det er ikke for at provokere, men for at udvikle. Jeg har selv været MGK-lærer tidligere og har tit haft en drøm om at kunne påvirke fagpakken i MGK. Derfor er det ret spændende at oprette et musikakademi med mange af de fag, jeg synes bør vægte, når man tænker på optagelse på konservatoriet eller andre musikfaglige uddannelser, siger han. Nogle af de fag, eleverne vil møde på musikakademiet, er stageperformance i samarbejde med Teatret Møllen i Haderslev og pædagogiske projektfag. Weekendtræf koster Når man spørger rundt om i MGK-landskabet, er alle stort set enige om én ting. Nemlig at den nye struktur har skabt større og bedre fagmiljøer for eleverne som tidligere nævnt. Det gælder også hos MGK Sjælland, der er lidt af en sammensat masto.dont med i alt 114 elever fordelt på hovedcentret i Køge og afdelinger i Slagelse, Nykøbing Falster og på Bornholm. Otto Laust Hansen, leder af MGK Sjælland, fortæller, at da Køge for nogle år siden lagde billet ind på at blive MGK center, gjorde de meget ud af, at alle elever skulle være sammen på fælles træf, workshops og så videre. Den filosofi har bestået prøven. Vi har fire til seks weekender om året, hvor alle mødes til workshops, masterclasses og sammenspil. Eleverne får et netværk og lærer hinanden at kende plus mulighed for at lave sammenspilskonstellationer, som de enkelte afdelinger ikke kan løfte. Det har været en fantastisk ting. Vi har evalueret, og der er meget positive tilbagemeldinger både fra elever og lærere, siger Otto Laust Hansen. Vores problem på Sjælland er, at vi stort set fik samme budget i 2011 som i For at lave de her weekendtræf har vi været nødt til at slanke de enkelte afdelinger. Det koster en lille million årligt at holde weekendtræf. De penge skal hentes fra den ugentlige undervisning i afdelingerne. Det er et af de problemer, der er lokalt. De enkelte enheder får mindre, end de plejer at få, men til gengæld får vi de samlende weekendaktiviteter. Hvis Otto Laust Hansen skal lægge argumenter i vægtskålen, tipper de fælles tiltag og elevernes større faglige og sociale netværk på plussiden. På minuskontoen kan jeg få øje få økonomien i forbindelse med kravet om decentralisering. Der følger ingen ekstra penge med. Hvis ikke kommunerne her i vores region havde spyttet i kassen, var der blevet sparet meget mere på MGK, end der er blevet, siger Otto Laust Hansen. Storcenterdrift og sorte huller Jan Jacobsen er formand for ledergruppen på de syv MGK-centre. Han er også leder af 11 DAMUSA NYT

12 Aalborg Kulturskole og sidder på syvende etage i Aalborgs nye kulturelle kejserpalads Nordkraft. Her har han udsigt til det ambitiøse nabobyggeri Musikkens Hus, der er ved at tage form i den nordjyske hovedstad. Jan Jacobsen har også mental udsigt til den MGK-struktur, der ligesom de fine nye elevatorer i Nordkraft kører i begge retninger. Mit samlede indtryk er, at MGK-strukturen fungerer godt. Det er jo ingen hemmelighed, at hele processen med reformen blev debatteret meget. Nogen følte, de mistede noget. Og det er der givetvis stadig nogen, der mener. Men det er ikke sikkert, det er eleverne, der har mistet noget, siger Jan Jacobsen og påpeger: MGK har jo to sideordnede formål. Dels at kvalificere eleverne til en videregående musik.uddannelse og dels at styrke det regionale og lokale musikliv. Her komme debat.ten om Udkantsdanmark nok ind. For betydningen af MGK vil sandsynligvis være større, jo længere man kommer væk fra København. I et høringssvar fra DAMUSA i 2008, da reformen var i sin vorden, hilser man ideen om at styrke den decentrale undervisning velkommen. Har strukturen sikret det eller det modsatte? Strukturen har gjort tingene mere fleksible. Den har sikret, at der er en pligt til at samarbejde i regionen musikskolerne imellem. Der skal være et konkret samarbejde. Og de, der sidder med ude i regionerne, kigger MGK over skuldrene, siger Jan Jacobsen. Alt, hvad vi gør, er med eleven i centrum. Vi tager udgangspunkt i elevens livssituation. Det er det, vi tilrettelægger efter. Vi forsøger at placere undervisningen der, hvor det giver bedst mening for eleven. Kristian Dalgaard Nielsen, souschef på Aalborg Kulturskole og ansvarlig for MGK Nord, understreger, at der ligger en forpligtelse i at tænke Nordjylland og ikke kun Aalborg. Vi øver os i det, og vi skal være oprigtigt interesserede i at sende ressourcer tilbage til vores kolleger på de andre musikskoler i regionen. Men vi skal også hele tiden have eleverne i centrum, siger Kristian Dalgaard Nielsen. Kan man se en tendens, hvor eleven søger væk fra hjembyen og ind til den større MGK-sammenhæng med bedre sociale og faglige netværk, og hvor der er en lokal musikskoleinteresse, der peger i den modsatte retning? Det kan man sagtens forestille sig. Derfor er det vigtigt, at vi som ledelse er tydelige. Jan Jacobsen Kristian Dalgaard Nielsen 12

13 Vi skal kunne stå på mål for en beslutning over for en kollega på en musikskole, og det er vigtigt med dialog stederne imellem. Men det er sjældent, at der har været konflikter. Hvis vi lader eleven tale først, lægger det sig helt naturligt. Og eleverne ved godt, hvad de går efter. Kristian Dalgaard Nielsen peger på, hvad det for eksempel er, eleverne får ud af at være med i en stor gruppe i MGK. Vi har netop været af sted på turne i et par dage med 35 elever. Når vi får lavet gode forløb, sker der et eller andet, som ikke bare har med undervisningen at gøre. Det, at vi samler eleverne, gør, at talenterne udvikler sig stærkere, end hvis det udelukkende handlede om at møde op til undervisning. Hele centerforståelsen får en god effekt eleverne har godt af at være sammen med andre, og måske nogen, der spiller lidt bedre, end de selv gør, siger han. Reformen har efter Kristian Dalgaard Nielsens mening gjort ondt mange steder. Fordi det udviklingspotentiale, der er i MGK, har en afsmittende effekt på de undervisere, der er på den pågældende musikskole, og det ansporer til hele tiden at gøre det bedre. Men set med de briller hviler blikket på stedet og ikke på den enkelte elev. Hvis vi flytter blikket til eleven, giver det meget mening at samle aktiviteter i stedet for at decentralisere. Så spørgsmålet er: Hvordan sikrer vi, at den udvikling ikke bliver forbeholdt en skare af lærere, der har et lukrativt job som undervisere på MGK? Det er en kæmpe opgave, at vi skal tænke decentralt, selv om tendensen er det modsatte, siger Kristian Dalgaard Nielsen. DAMUSA SKAL FREM I LYSET Af Ole H.B. Andreesen, bestyrelsesmedlem, DAMUSA Med journalist Nina Møller som nyansat deltidsredaktør har DAMUSA taget første skridt på vejen til at få en klarere stemme i mediebilledet. Det nummer af DAMUSA Nyt, som du sidder med i Ole H. B. Andreesen hånden, er det sidste, som kommer på tryk og sendt med posten. DAMUSAs bestyrelse har nemlig taget første skridt ind i den digitale medieverden, hvor vi skal tage nye og flere måder i brug for at nå ud til medlemmerne og de andre, som vi gerne vil have i tale. DAMUSA har ansat journalist Nina Møller, Esbjerg, i en stilling som deltidsredaktør, og det er meningen, at hun skal være med til at få alle de gode historier, der er om musikskolerne i Danmark, frem i lyset. Og så skal hun være med til at gøre bladet digitalt, så det kommer som nyhedsbrev på nettet og noget oftere, end det er tilfældet i dag ligesom hun skal være med til at placere DAMUSA og vores mærkesager centralt i debatten. Det koster selvfølgelig penge at opprioritere kommunikation og presse, og midlerne findes ved at lægge DAMUSA Nyt om fra et trykt blad til digital form. Alene udgifterne til porto er gennem de senere år blevet ganske betragtelige og sammen med udgifterne til tryk, har de udgjort en væsentlig del af DAMUSAs budget. Bestyrelsen har vurderet, at DAMUSA kan få rigtig meget mere og bedre kommunikation og presse ud af de penge ved at bruge dem på indhold i stedet for. En anden og ikke mindre væsentlig del af 13 DAMUSA NYT

14 redaktørens opgave bliver at skaffe DAMUSA omtale i andre medier end DAMUSA Nyt og at være med til at klæde bestyrelse og generalsekretær på til møde med politikere, embedsfolk og andre, som har indflydelse på musikskoleområdet. Nina Møller. Foto: Holger Bundgaard Nina Møller er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i Hun er cand. mag. i musik og æstetik og har taget en uddannelse i reklame og tekstforfatning fra Washington State University i USA. Siden 2006 har hun været freelance journalist og kommunikationsrådgiver i sit eget firma, Wordshoppen Tekst & PR. SAMKLANG MELLEM MUSIK- OG GRUNDSKOLERNE Af Christine Christiansen Christine Christiansen Landets musik- og grundskoler samarbejder i stort omfang omkring musikundervisningen, viser en ny undersøgelse. Overraskende og utrolig positivt kalder Finn Holst fra Danmarks Pædagogiske Universi tet resultatet. Lærerne på et stort antal af landets musikog grundskoler spiller sammen omkring musikundervisningen af eleverne. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Pædagogiske Universitet, DAMUSA og Folkeskolens Musiklærerforening sammen har udført. Samarbejdet sker i vid udstrækning i forbindelse med musikalske arrangementer, events, på temadage og i projektforløb, men der er også tale om en række tættere og længerevarende samarbejder om musikundervisning. Samarbejde med stor volumen Finn Holst er ph.d.-studerende og ekstern lektor ved Institut for Uddannelse og Pæda.- gogik (DPU) på Aarhus Universitet. Han har samlet og vurderet undersøgelsens resultater, og han hilser det billede, han ser af det udbredte samarbejde mellem musik- og grundskoler, varmt velkomment: Undersøgelsen viser, at samarbejdet mellem musik- og grundskoler foregår med en stor volumen mange steder i landet. Det billede overrasker mig meget positivt. Fri- og efterskoler er aktive På musikskolesiden har både musik- og kulturskoler besvaret skemaet. I grundskoleregi har efterskoler, specialskoler, friskoler, privatskoler og folkeskoler svaret. Finn Holst tilføjer, at et bemærkelsesværdigt stort antal fri- og efterskoler har et aktivt samarbejde med musikskolerne. Disse grundskoletyper har en stor betydning i denne sammenhæng, siger han. 14

15 Også på formidlingsfeltet samarbejder skolerne tæt. Musikskolerne bruger grundskolerne som en platform til at præsentere deres musikalske tilbud og inspirere nye elever til at starte på at gå til instrumentaleller sang-undervisning. Vi ser her en fokuseret indsats fra musikskolernes side. De arbejder på at motivere grundskoleeleverne til at fordybe sig yderligere i musik, forklarer Finn Holst. Tiltag gavner ressourcesvage elever Undersøgelsen viser tilmed, at mange musik- og grundskoler samarbejder om specialprojekter målrettet elever med særlige behov herunder både integrations-, sundhedsprojekter og specialundervisning. Vi ser, at musikskolerne i samarbejdsrelationen hjælper grundskolerne med at sætte ind over for børn med særlige vanskeligheder. På den måde understøtter musikskolerne regeringens ambition om, at folkeskolerne skal inkludere flere af de ressourcesvage elever, påpeger Finn Holst. Fokus på førskole-området Et andet perspektivrigt resultat er musikskolernes samarbejde med børnehaveinstitutioner, fx i form af musikbørnehaver. Vi ved fra utallige andre undersøgelser, at musikundervisningen har størst effekt, jo tidligere eleverne kommer i gang med at synge og spille. Derfor er det yderst positivt, at mange af landets musikskoler samarbejder aktivt med førskole-institutionerne, siger Finn Holst. Finn Holst Også på ledelsesplan samarbejder musikog grundskolerne flittigt. Et godt ledelsesmæssigt samarbejde er som udgangspunkt positivt. Fremadrettet kan det være kimen til flere nye samarbejdstiltag mellem musik- og grundskoler, fremhæver han. For lærerne i både musik- og grundskolerne kræver samarbejdet mellem institutionerne, at underviserne opnår nye kompetencer. Undersøgelsen viser, at der er etableret fælles efteruddannelsesvirksomhed for musikskole og folkeskole. Netop en fælles efteruddannelsesvirksomhed og vidensdeling ville kunne styrke samarbejdet mellem musikskole og grundskole betydeligt - og derfor ville det være yderst interessant at udbygge dette i fremtiden, siger Finn Holst. 15 DAMUSA NYT

16 Om undersøgelsen Undersøgelsen blev foretaget af DAMUSA, Danmarks Pædagogiske Universitet og Folkeskolernes Musiklærerforening. Blandt alle de adspurgte musik- og kulturskoler besvarede ca. 95 % af landets skoler skemaet, mens 40 % af de adspurgte folke-, efter-, special-, fri- og privatskoler besvarede spørgeskemaet. Undersøgelsen dokumenterer, at et stort antal af både musikog grundskolerne samarbejder omkring musikundervisningen. En rapport med undersøgelsens resultater udarbejdes i 2013 af Finn Holst fra DPU. Den netop gennemførte undersøgelse er en forløber for en større og mere omfattende undersøgelse af muligheder og barrierer for et udvidet samarbejde mellem musikskole og grundskole. Poul Thunbo, DAMUSAs generalsekretær siger i den forbindelse: "I første omgang har målet været at kortlægge samarbejdet folkeskole/musikskole helt overordnet. Og resultatet af dette arbejde er overraskende positivt. Der er virkelig grund til at glædes over besvarelserne, og en stor tak til Finn Holst for det store arbejde med at bibringe os disse oplysninger. Når DAMUSA i januar henvendte sig til DPU var det også med et ønske om at finde frem til - ja de knaster, kalder man det vist, som samarbejdet nogle steder strander på. Det kan f. eks. være kulturforskelle, mangel på gensidig respekt, misforståelser og måske endda fordomme mellem folkeskole- og musikskolefolk. Ting som ikke bør stå i vejen for børns møde med et kvalificeret musikundervisningstilbud. Jeg glæder mig derfor som et skolebarn til, at vi får mulighed for at gå i dybden med emnet og de indsamlede data i en omfattende rapportskrivning ved Finn Holst." Redaktion: Henning G. Rasmussen, Torben Samuelsen, Ole H. B. Andreesen & Poul Thunbo (ansvarsh.) DAMUSA c/o Odsherred Musikskole Centervejen 4 A 4550 Asnæs Generalsekretær Poul Thunbo tlf

VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM

VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM På Vadgård Skole bliver der truttet, trompetteret og taget godt imod skolens nye tilbud om at give elever gratis undervisning i messinginstrumenter i samarbejde med Gladsaxe

Læs mere

Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole

Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole www.aalborgkulturskole.dk 1) Indledning 2) Ansættelsesudvalg 3) Tidsplan 4) Aalborg Kommunale Skolevæsen 5) Præsentation af Aalborg Kulturskole 6)

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

De små solstrålehistorier bærer MusikUnik

De små solstrålehistorier bærer MusikUnik De små solstrålehistorier bærer MusikUnik Intensiv musikundervisning giver børn med særlige udfordringer selvtillid på Hendriksholm Skole i Rødovre. Tekst & foto: Jakob Kehlet - Leon, får du penge, når

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

www.aalborgkulturskole.dk

www.aalborgkulturskole.dk Job og kravprofil Aalborg Kulturskole - med særligt fokus på folkeskolesamarbejde www.aalborgkulturskole.dk Vil du være med til at sætte retning, udvikle og indfri ambitiøse mål for samarbejdet mellem

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af MGK

Læs mere

i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II

i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II Formål Vi på Den Kreative Skole ser frem til at være med til at styrke kreativiteten ude på folkeskolerne i Fredericia: dér, hvor børnene er. Vi glæder

Læs mere

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Samrådet for Musikskoler på Fyn v/ formand Anders Richard Pedersen arp@nyborg.dk Tlf. 21 335 206 Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Den lokale medfinansiering, som Fyns 11. Musikskole

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Aftale mellem Byrådet og Randers Musikskole & MGK 2008

Aftale mellem Byrådet og Randers Musikskole & MGK 2008 Aftale mellem Byrådet og Randers Musikskole & MGK 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Musikskole Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Økonomi 6. Gensidige aftaleforhold

Læs mere

Musiktalenter skal brande kommunen

Musiktalenter skal brande kommunen Musiktalenter skal brande kommunen Hedensted Kommune vil gerne være kendt for at satse på musikken. Tørring Skole og Hedensted Musikskole skal folde drømmen ud med projektet Musik Talent Tørring. Af Jakob

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Det spirer frem alle vegne, nu hvor sommeren er på vej. Det betyder, at musikskolens sæson nærmer sig sin afslutning.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Det spirer frem alle vegne, nu hvor sommeren er på vej. Det betyder, at musikskolens sæson nærmer sig sin afslutning. Sæson 2014/15 Volume 4 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Sommerhilsen...1 Kommende arrangementer...2 Tak til tournéholdet... 2 Ny sæson 2015/16...2 Om Bazartilbud...3 Musikskolen og Folkeskolereform.3

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.

Læs mere

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

TALENTKLASSER MUSIK. Kan du sige ja til følgende? Elsker du musik og kan ikke lade den ligge? Spiller du et instrument eller synger?

TALENTKLASSER MUSIK. Kan du sige ja til følgende? Elsker du musik og kan ikke lade den ligge? Spiller du et instrument eller synger? TALENTKLASSER MUSIK Kan du sige ja til følgende? Elsker du musik og kan ikke lade den ligge? Spiller du et instrument eller synger? Starter du i 7. 8. eller 9. klasse august 2017? Vil du gå i skole sammen

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS. Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever

Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS. Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever Et socialt og kreativt fællesskab Et digitalt værktøj til musikundervisningen

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

!! !! PRESSEMEDDELELSE JANUAR 2015. Blæsere puster liv ind i den understøttende undervisning Hvordan favner man nye begreber som Åben Skole og Understøttende Undervisning, som den nye Folkeskolereform

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Danseforeningen Global Kidz udfordrer elever i en tryg ramme, og skolebesøgene giver nye medlemmer særligt blandt minoritetsunge. Københavns Kommune

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud! 1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Vi er overbeviste om, at konferencen kan være med til at udbygge netværket broerne imellem.

Vi er overbeviste om, at konferencen kan være med til at udbygge netværket broerne imellem. Sidste nyt april 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Tak for jeres bidrag til konferencen. Det var dejligt at tilbringe et lille døgn sammen med jer og høre om alle de tiltag og ideer, som praktiseres i lokalafdelingerne.

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

Resultataftale 2013 HORSENS MUSIKSKOLE

Resultataftale 2013 HORSENS MUSIKSKOLE Resultataftale 2013 HORSENS MUSIKSKOLE Indsatsområder 2013. Den levende by kunst, kultur og bevægelse i byrummet. Musikskolen har 44 højtuddannede musiklærere, som alle er meget kompetente på deres instrumenter.

Læs mere

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad.

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad. Musik til livet Velkommen til en dag, hvor Aarhus Musikskole vil fylde Musikhuset Aarhus og Det Jyske Musikkonservatoriums lokaler med aktiviteter fra morgen til aften. Her er chancen for at høre musik

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole.

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. 1. Hvornår startede samarbejdet og hvordan. Samarbejdet startede i 2004 med etableringen af Nørrelandsskolens Harmoniorkester (i dag er Nørrelandsskolen

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Get2Ed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Rasmus Brandt Lauridsen E-mail: rabla@aarhus.dk Telefon: 41857299 Arbejdssted:

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Ansøgning om støtte til aktiviteter i Roskilde Synger

Ansøgning om støtte til aktiviteter i Roskilde Synger Til Roskilde Kommune 27. juni 2012 Ansøgning om støtte til aktiviteter i Roskilde Synger Baggrund Roskilde har fået mulighed for at blive en del af et landsdækkende projekt, der skal forbedre sang- og

Læs mere

Sæson 2013/2014 Nyhedsbrev 5. Der afholdes ÅBENT HUS i Favrskov Musikskole. i Kulturhus Sløjfen i Hadsten. Alle er velkomne!

Sæson 2013/2014 Nyhedsbrev 5. Der afholdes ÅBENT HUS i Favrskov Musikskole. i Kulturhus Sløjfen i Hadsten. Alle er velkomne! Kære elever og forældre, Her får du de seneste nyheder fra musikskolen. I denne udgave kan du læse om bl.a. Summer Camp i uge 27, Åbent Hus på lørdag, tilmelding til sæson 2014/15, datoer for sommerkoncerter

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk)

Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk) Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk) Kære alle Benyt lige juleferien til at checke for lus (også i overbygningen), de hygger sig åbenbart i en kold tid. Se endvidere tilbuddet om musikundervisning

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN

INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN - udarbejdet af Jørn Lorenzen. Det er en kendsgerning, at vi i de kommende måske mange år må se i øjnene, at dersom der skal udvikles, må det gøres inden for de midler,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Rapport. om musikskolevirksomheden 2004

Rapport. om musikskolevirksomheden 2004 Rapport om musikskolevirksomheden 2004 Indhold 3 Indledning 4 Sæsonlængde 4 Organisationsform 5 Eleverne 5 Aldersfordeling 6 Instrumentfordeling 10 Ventelister 11 Sammenspil 12 Lokaler 12 Samarbejdet med

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Århus Musiklærerforening. Musiklærerdag, september 2014

Århus Musiklærerforening. Musiklærerdag, september 2014 Århus Musiklærerforening Musiklærerdag, september 2014 Kære musikkolleger Vores kursusfolder ligger nu klar med et godt tilbud om musiklærerdag i september. Efter en lille pause laver vi musiklærerdag

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hej og tak for sidst.

Hej og tak for sidst. Hej og tak for sidst. Her på de følgende sider får i lige de væsentlige overskrifter fra mit oplæg på Sund By Netværkets temadag om synlighed afholdt den 11. November 2014. Det handlede om, hvordan man

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Projektbeskrivelse 2012-2014. YAMAHA Blæserklasse et samarbejdsprojekt mellem folkeskoler, musikskoler og basisensemblet i Midt- og Vestjylland

Projektbeskrivelse 2012-2014. YAMAHA Blæserklasse et samarbejdsprojekt mellem folkeskoler, musikskoler og basisensemblet i Midt- og Vestjylland YAMAHA Blæserklasse et samarbejdsprojekt mellem folkeskoler, musikskoler og basisensemblet i Midt- og Vestjylland 2012-2014 1 YAMAHA BLÆSERKLASSE De seks musikskoler i kulturaftaleregionen Midt- og Vestjylland

Læs mere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Hold Øje uge 4-2015. God weekend. Hilsen Peter

Hold Øje uge 4-2015. God weekend. Hilsen Peter Hold Øje uge 4-2015 Torsdag formiddag var skolens børn og voksne samlet til projekt- fortællinger. Det går i sin enkelthed ud på, at vi sammen lytter til en af projektgruppernes arbejde fra projekttimerne.

Læs mere

Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet

Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet 19. maj 217 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet Dygtigere, mere motiverede elever, der møder op til undervisningen, og som ikke falder fra. Det er ifølge skolerne den

Læs mere

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier

Læs mere

Visionsaften med forældrene og pigerne fra MVP

Visionsaften med forældrene og pigerne fra MVP Visionsaften med forældrene og pigerne fra MVP REFERAT AF MØDE D. 18.09.07 v. Rikke Ramm-Mikkelsen Medvirkende: Pigerne fra MidtVest Pigekor, forældrene fra hhv. MidtVest Pigekor, Juniorkor og Forskolen

Læs mere

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

4.A OG 4.B I HADBJERG ARBEJDER PÅ IDÉER TIL VERDENS BEDSTE KLASSEVÆRELSE. Inspireret af Kinnarps skole Konkurrence 2011

4.A OG 4.B I HADBJERG ARBEJDER PÅ IDÉER TIL VERDENS BEDSTE KLASSEVÆRELSE. Inspireret af Kinnarps skole Konkurrence 2011 4.A OG 4.B I HADBJERG ARBEJDER PÅ IDÉER TIL VERDENS BEDSTE KLASSEVÆRELSE Inspireret af Kinnarps skole Konkurrence 2011 STUDIE BESØG HOS KINNARPS I ÅRHUS På en lys og smuk dag i september, blev vi budt

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. Konstruktion af musikinstrumenter på 3. klasse årgang.

Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. Konstruktion af musikinstrumenter på 3. klasse årgang. Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole Konstruktion af musikinstrumenter på 3. klasse årgang Skoleåret 2013/14 Udarbejdet af Henrik Lilleholt Smidt Juni 2014 1 Indhold

Læs mere

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 KUNSTTALENTKLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 VIL DU DYRKE DIT TALENT? Skal du i 7. klasse efter sommerferien 2016? Elsker du musik, kunst, design eller performance? Drømmer du om at skabe dit eget professionelle

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN. ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Jan Hockey-turnering To

Læs mere

Børneblad. Præstø. Har du mødt Adam?

Børneblad. Præstø. Har du mødt Adam? Præstø Børneblad Nu er det tid til skoleblad nummer to og denne gang er vi flere om at skrive bladet. Der er kommet masser af gode ideer og der er sket mange spændende ting på skolen. Hilsen Magnus, Redaktør

Læs mere