DU KAN IKKE FORHINDRE SORGENS FUGLE I AT FLYVE OVER DIT HOVED, MEN DU KAN FORHINDRE DEM I AT BYGGE REDE I DIT HÅR

Transkript

1 DU KAN IKKE FORHINDRE SORGENS FUGLE I AT FLYVE OVER DIT HOVED, MEN DU KAN FORHINDRE DEM I AT BYGGE REDE I DIT HÅR 1

2 Indholdsfortegnelse: Forord s.1 Indholdsfortegnelse s.2 Indledning s.3 Det naturlige kriseforløb s.4 Krisesituationer i et barns liv s.5 Sorg reaktioner s.6 Den ansattes egenomsorg s.6 Dødsfald/alvorlig ulykke i institutionen/dagplejen s.7 Dødsfald nærmeste pårørende s.8 Bisættelser og begravelser. s.8 Dødsfald/alvorlig sygdom i personalegruppen s.9 Handleplan s.9 Information s.10 Kontaktpersoner under og udenfor åbningstiden s.11 2

3 Indledning Mange institutioner eller Dagplejen vil på et eller andet tidspunkt stå over for en hændelse af sorgmæssig karakter. På landsplan mister ca børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række socialt betingede kriser, f.eks. misbrug, livstruende sygdom, ulykker, m.m. Det er vigtigt, at den enkelte institution og Dagplejen har en fast procedure for, hvordan man forholder sig i disse situationer. En sorg og kriseplan skal for det første hjælpe det berørte barn og dennes familie samt øvrige personer, der bliver berørt af det aktuelle tilfælde. Derudover skal planen også medvirke til, at der kan tales åbent om hændelsen, at mytedannelser undgås, og at der konkret gøres noget, f.eks. i form af samtaler med de berørte, højtidelighed for kammerater eller lignende. Sorg og kriseplanen er udarbejdet som en fælles rammeplan til brug i områderne/institutionerne og dagplejen og i Dagtilbud til Børn 3

4 Det naturlige kriseforløb For at forstå udvikling i børns sorg, er det vigtigt at forstå, hvorledes det naturlige kriseforløb er. Iflg. Johan Cullberg er det inddelt i 4 faser. Den akutte fase Denne fase udløses ved voldsomme begivenheder, som f.eks. død; ofte som en chokfase. Personen der har mistet, bruger al sin psykiske energi til at klare sig. Udadtil kan man virke normal, men indeni er alt kaos og det er svært at finde en mening med tingene. Andre kan reagere ekstremt voldsomt ved at skrige, sige det samme igen og igen, fare rundt og andre igen bliver dybt afhængige af andre mennesker. Denne fase varer normalt fra 1 time til ca. en dag. Reaktionsfasen Her er det bl.a. de fysiske reaktioner der viser sig, så som: angst, søvnforstyrrelser, dårlige spisevaner, kropsreaktioner mm. I denne fase stiller man ofte spørgsmålet hvorfor. Efter et stykke tid begyndes en forarbejdning; tingene holdes lidt på afstand i kortere og længere perioder, så der bliver plads til leg, arbejde og almindelige dagligdags ting. Denne fase kan vare fra nogle uger og op til flere måneder. Bearbejdningsfasen Nu begynder man at tænke på fremtiden. Fornægtelsen mindskes, symptomer og adfærds forstyrrelser aftager efterhånden, og gamle aktiviteter genoptages. Denne fase starter et halvt til et helt år efter tabet. Nyorienteringsfasen Denne fase har ingen slutning. Her har man lært at leve med det der er sket. Den dårlige selvfølelse er genoprettet, og smerten over det tabte er væk eller under kontrol. Når man er kommet gennem en krise, erkender man, at sorgfulde hændelser er en del af livet, og at det ikke er noget, der skal glemmes. 4

5 Krisesituationer i et barns liv Der er mange definitioner på en krise og hvor stor indflydelse, de kan have på barnets tilværelse. Nedenstående er nogle af de situationer, som helt sikkert har indflydelse på barnets hverdag og væremåde. Skilsmisse Alvorlig sygdom i nærmeste familie Hvis institutionen/dagplejen mister en medarbejder eller barn Vold i hjemmet og andre kaossituationer Alkoholisme Incest og pædofili Kæledyrs dødsfald (Er ofte at sammenligne som et familiemedlem for barnet) Eksempel: Skilsmisse Oplysningen kommer typisk fra forældrene eller barnet selv Leder og stuepædagog/dagplejekonsulent diskuterer det videre forløb. Indhente yderligere information fra forældrene (sammen eller hver for sig) Det er vigtigt, at fastholde kontakten til begge forældre, Tag aldrig parti!!! Vigtige oplysninger at få fra forældrene: o Barnets bopæl o Planer mht. forældremyndighed o Aftaler om samkvem Taler forældre ikke sammen, er det vores pligt at oplyse parterne hver for sig om relevante informationer vedr. barnet Daglige beskeder gives til den forælder, der har omsorgen de pågældende dage Ændringer vedr. forældremyndighed eller samkvemsaftaler skal modtages skriftligt Den ansvarlige person skal være opmærksom på barnets adfærd og reaktioner o Være opmærksom på barnets behov for at tale om skilsmissen o Give barnet lov til at være ked af det og vise forståelse o Give barnet mulighed for at tegne og fortælle om, hvad det tænker o Støtte barnet ved formidling til andre børn o Undgå at presse barnet o Tage kontakt til forældrene, hvis nødvendigt 5

6 Sorg reaktioner Børns reaktioner ved et nært familiemedlems dødsfald er forskellige. Børns alder har en indflydelse. Det har også betydning, om dødsfaldet var forventet, eller om det er sket pludselig. Chok Angst Søvnforstyrrelser Tristhed, længsel og savn Vrede Skyld, selvbebrejdelse og skam Fysiske problemer Koncentrationsvanskeligheder Social tilbagetrækning Den ansattes egenomsorg For at tage del i barnets sorg kræves ikke et overmenneske men et medmenneske. Det er legalt ikke at kunne rumme sorgen; så længe man sikrer sig, at en anden/andre tager hånd om barnet. God egenomsorg er en forudsætning for, at man kan give god hjælp og støtte til et barn eller en voksen, der oplever sorg eller krise. Forvent, at du vil reagere følelsesmæssigt, hvis du støtter et barn i sorg og krise. Sædvanligvis dæmpes disse normale reaktioner i løbet af dagene og ugerne, der følger. Benyt en god kollega eller ven til at tale med om de belastende oplevelser, du udsættes for. Husk, at du ikke kan bære barnets sorg, men at du kan hjælpe og støtte barnet til at udtrykke dets sorg. Vær varsom med at påtage dig for meget på en gang. Hav nogle at dele ansvaret med, nogen du kan søge råd hos. Husk, at for at være en hjælp til barnet, må man tage vare på sig selv. 6

7 Dødsfald/alvorlig ulykke i institutionen/dagplejen Hvordan skal vi forholde os. Når vi har fået grundig indsigt i, hvad der er sket, er det vigtigt, at de involverede parter er enige om, hvordan vi forholder os til sagen og hvilken information der skal ud til hvilke interessegrupper. Hvem er berørt af hændelsen. Hvem har en direkte relation til de involverede parter og hvordan skal disse håndteres. Det er vigtigt, at informere de involverede parter om hvilken rolle institutionen/ dagplejen har mulighed for at påtage sig i den pågældende situation, eller hvordan vi kan være behjælpelige i det videre forløb. Det er også vigtigt at understrege tavshedspligten Kontakt alarmcentralen og få assistance fra ambulance/politi o Ved alvorlig ulykke kontakt forældrene o Ved dødsfald kontakter politiet forældrene Kontakt den daglige leder/ dagplejekonsulenten, hvis ulykken sker på en tur Kontakt altid kommunen ved dagtilbudschefen. Kontakt pædagogisk/psykologisk bistand eller krisehjælp alt efter det behov, I aftaler med dagtilbudschefen Leder og stuepædagog/dagplejekonsulent samles og diskuterer det videre forløb Aftal plan for hvem og hvordan I informerer de tilstedeværende børn, og hvem der tager sig af dem bagefter. Måske skal ikke alle børn have besked med det samme Børnene samles, og besked om ulykke/dødsfald gives så enkelt som muligt Forældre kontaktes med henblik på afhentning af børn Der udfærdiges et kort, klart brev til forældrene om forløbet/hændelsen Evt. pressemeddelelse udarbejdes i samarbejde med chef for Dagtilbud for børn Medarbejdere bliver i institutionen/legestuen og fraværende kaldes ind til orientering 7

8 Dødsfald nærmeste pårørende Lederen informeres typisk Leder og stuepædagog/dagplejekonsulenten samles og diskuterer det videre forløb Den ansvarlige person aftaler nærmere med familien om information Den ansvarlige person informerer evt. resten af børnegruppen om dødsfald Evt. deltagelse i begravelse, der sendes en krans eller buket Stuepædagogen/dagplejekonsulenten har ansvaret for, at der bliver taget hånd om barnet Bisættelser og begravelser. Efter aftale med den ramte familie, kan der gives besked om tid og sted for begravelsen til resten af forældregruppen/personalegruppen Den ansvarlige person deltager som minimum i begravelsen, og der sendes en krans eller buket Stuepædagogen/dagplejekonsulenten har ansvaret for, at der bliver taget hånd om børnegruppen o Læse bøger o Besøge kirkegården o Gøre forældrene opmærksomme på, hvad vi gør o Svare ærligt på spørgsmål fra børnene, men skab ikke frygt for livet o Skabe kontakt til fagfolk om nødvendigt o Give børnene den tid, det tager (individuelt) Alle ansatte skal støtte den ansvarlige person i opgaven I Dagplejen informerer lederen legestuegruppen om forløbet/hændelsen. 8

9 Dødsfald/alvorlig sygdom i personalegruppen Ved dødsfald eller alvorlig sygdom bliver ledelsen informeret først og videregiver meddelelsen hurtigst muligt til det øvrige personale. Ledelsen og de nærmeste kolleger tager på sygebesøg Udviser omsorg ved dels at kontakte familien pr telefon eller aflægger familien et besøg Vi spørger familien hvordan de ønsker kontakten skal foregå Vi aftaler hvad vi skal fortælle børn og forældre i institutionen/ dagplejen Alle personaler skal så vidt det er muligt, kunne deltage i bisættelse/begravelse af en kollega Ledelsen iværksætter i samråd med personalet den fornødne, professionelle hjælp der måtte være nødvendig Handleplan Der er forskel på, hvordan håndteringen af den pågældende situation skal planlægges, alt efter om det drejer sig om en akut opstået situation, eller om det drejer sig om eksempelvis et langvarigt sygdomsforløb. Når informationen indløber til institutionen/dagplejeren, er det vigtigt, at den daglige leder samt personalet på den pågældende stue/legestuegruppe mødes og diskuterer situationen. Mødets formål er følgende: At få overblik over situationen At diskutere, hvordan vi skal forholde os til situationen Få overblik over, hvem der er berørt af hændelsen At få udpeget en ansvarlig person/personer, der tager sig af kommunikation med pårørende Håndtering af information til personalegruppe, forældre og presse 9

10 Håndtering af information til børnene Overblik over situationen: Hvad er der sket, og hvordan får vi yderligere information vedrørende den konkrete sag? Via pårørende Via politi eller andre offentliginstanser Via professionel assistance Det er vigtigt ikke at drage forhastede konklusioner i forhold til den konkrete sag, og ej heller agere panisk eller sensationelt i forbindelse med et nærmere kendskab til forløbet. Forhold jer til fakta, som er bekræftet af forældre, pårørende eller politi. Information Der er altid behov for at sikre information til relevante parter. Derudover kan der, afhængigt af den konkrete situation/ulykke/dødsfald komme et voldsomt pres fra både personale- og forældregruppen men også fra pressen omkring yderligere information om forløbet. Som udgangspunkt har områdelederen/ dagplejelederen ansvaret for kommunikation og information. I sager, der kan få en stor interesse eller pressebevågenhed vil det være dagtilbudschefen, der overtager ansvaret for kontakten til pressen og sikring af den generelle information. Det sker i samarbejde med områdelederen. Det er meget vigtigt, at alle medarbejdere henholder sig til deres tavshedspligt og ikke udtaler sig til presse eller til forældre, som ikke er direkte involveret i hændelsen via deres børn. De eneste personer, der udtaler sig om sagen er områdelederen, eventuelt den daglige leder eller dagtilbudschefen, afhængigt af den konkrete sag. Husk: én fjer hurtigt bliver til fem høns, jo flere personer, der genfortæller historien. 10

11 Kontaktpersoner under og udenfor åbningstiden Akut: 112 Forvaltningen, Dorte Bloch mobil Falck/ambulance: Politi: Dagligleder: Grønærten, Charlotte Holck Kohavehuset, Ann Marie Skov Flintehøj, Linda Bolstad Gøngehuset, Charlotte Klitgaard Jacobsen Bøgehøjen, Allan Lauridsen Områdeleder: Gitte Berg Dagplejeleder: Dagplejekonsulent: Rudersdal kommune: PPR akut psykolog hjælp Sundhedsplejerske: Sygehus/Skadestue: Trekanten