2. Beskrivelse af Arresøoplandet og dets mulige levesteder for bæver

Transkript

1 2. Beskrivelse af Arresøoplandet og dets mulige levesteder for bæver Arresøoplandet omfatter ca. 216 km². Foruden Danmarks største sø Arresø på 42 km², findes en række mindre søer, nemlig Alsønderup Engsø, Solbjerg Engsø, Strødam Engsø, Store Gribsø, Frederiksborg Slotssø, Holløse Bredning og Lyngby Sø ved Ellemosen. Endvidere findes der et utal af større eller mindre tørvegrave. Fire større vandløb Pøle Å, Æbelholt Å, Lyngby Å, Ramløse Å løber ud i Arresø. Endvidere er der en række mindre vandløb som Ryeå, der løber ud i Arresø. Vandløbenes dybde varierer en del i løbet af året. Mange af vandløbene har en vanddybde på under 50 cm om sommeren, men de fører betydeligt mere vand om vinteren. Generelt er der ikke et særligt stort fald på vandløbene i Arresøoplandet. De øverste vandløbsstrækninger og kilderne i Gribskov har dog en del fald. Figur 3: Mulige levesteder for bæveren i Arresøoplandet: vandløb, søer, moser og enge. Baseret på DTK 1: Kort og Matrikelstyrelsen.

2 På store strækninger løber vandløbene igennem landbrugsland på deres vej til Arresø, men de passerer også en lang række større og mindre moser, enge og skove. Selve Arresø er omgivet af rørsump med partier af pilekrat, samt sumpskov. Op til søen ligger en række større eng- og moseområder, enkelte mindre skove, landbrugsarealer og sommerhusarealer. Af større moseområder skal nævnes Ellemose og Holløse Bredning, Pølemosen, Nørremose og Kregme Mose. Endvidere er der mange mindre moser langs Tibberuprenden, en række moseområder i Gribskov samt Maglemose i Harager Hegn. Endelig findes der store strækninger med sumpskov (mosesignatur på Figur 3) langs Arresø fra Nørremose, rundt om Arrenæs og til Karsemose nord for Vinderød. Af større enge skal nævnes Lille Lyngby Mose, Ryeng, engarealer langs Lyngby Å, engarealer ved Alsønderup enge, Solbjerg Engsø, Strødam Engsø og Holløse Bredning. Af større skove, der ligger i tilknytning til vandløbssystemerne eller Arresø, kan nævnes den vestlige del af Gribskov (inklusive Harager Hegn), Høbjerg Hegn, Nejede Vesterskov, Lyngby Skov, Sonnerup Skov, Auderød Skov og Arresødal Skov. Foruden Figur 3 over mulige levesteder for bæveren i Arresøoplandet, findes i Bilag 1 et kort over træsammensætningen i sumpskove og mose. Der en del større sammenhængende områder med sumpskov. Nogle af sumpene er domineret af pil og birk med islæt af el (Ellemose), andre er domineret af el med islæt af pil og birk (skovsumpene fra Nørremosen langs Arrenæs til Karsemose nord for Vinderød inklusive Dronningholm Mose). Atter andre er domineret af birk med islæt af pil og el (Maglemose i Harager Hegn, Kregme Mose, dele af træbevoksningerne i Lille Lyngby Mose). Endelig er der områder domineret af pil (moserne i Strødam området, Nørremose, dele af de træbevoksede arealer i Lille Lyngby Mose). 15

3 3. Forslag til udsætningsområder I dette afsnit beskrives de fire områder i Arresøoplandet, der er vurderet til at være bedst egnet til udsætning af bæver. Det anbefales fra undersøgelser af bævere at størrelsen af udsætningssteder omfatter 3,8 5,6 ha optimalt bæverhabitat, hvilket svarer til cirka 10 ha blandet vådområde eller ca. 3 kilometer målt langs sø- og åbredder (se afsnit 6.11). Først gives en beskrivelse af den generelle flora og fauna i udsætningsområderne. Dernæst kommer en beskrivelse af de faktorer, der har relevans for bæveren. Det er søer/vandhuller/tørvegrave, vandløbsstrækninger, moser (kær, rørsump og skovsump) og ferske enge, der først og fremmest beskrives. Ved beskrivelsen af vegetationen er der taget udgangspunkt i 3 registreringerne (Bilag 4 og 5). Endvidere er der for nogle af stederne foretaget botaniske undersøgelser i 1998 og i Vurdering af områderne findes i kapitel 6. Figur 4: De fem egnede udsætningsområder i Arresøoplandet: Ellemose og Holløse Bredning, Vinderød Vig, Nørremose området, Alsønderup Enge området og Store Gribsø området. Baseret på DTK 1: Kort og Matrikelstyrelsen. 16

4 3.1. Udsætningsområde nr. 1. Ellemose og Holløse Bredning Figur 5: Kort over forslag til udsætningsområde nr. 1. Ellemose og Holløse Bredning samt Ellemose Å med tilløb. Baseret på DTK 1: Kort og Matrikelstyrelsen Generel beskrivelse af området Ellemose og Holløse Bredning omfatter i alt ca. 227 ha. mose og eng og er således Nordsjællands største sammenhængende moseområde (Figur 5) Længden af området målt langs Ramløse Å er lidt over 3 km, bredden af området varierer fra 400 til 800 m. Skov- og Naturstyrelsen ejer hele Holløse Bredning på ca. 85 ha samt et mindre areal på 4 ha i Ellemosen. Det svarer til, at ca. 39% af udsætningsområdet ejes af Skov- og Naturstyrelsen. I Ellemosen findes et stort antal større og mindre tørvegrave og i Holløse Bredning er der i 1999 etableret en stor lavvandet sø. Ramløse Å gennemløber området. I Ellemosen findes en del mindre kanaler. Området støder mod nord op til Tibirke Bakker og længere nord på et stort sammenhængende skovområde (Tisvilde Hegn). Mod syd støder området op til landbrugsjord på bakker og plateau. Området ligger desuden i tilknytning til Arresø. 17

5 Vegetation De dominerende plantesamfund i området er pile-, birke-, ellesump, rørsump, overgangsrigkær, arealer med engkarakter, der holdes lysåbne ved hjælp af slåning eller græsning, samt vandplantevegetation i åen og i tørvegravene. Desuden findes der mindre partier med skov af løvtræer som bøg med indslag af plantede nåletræer. En mere uddybende beskrivelse af vegetationen findes i Bilag 8. Fauna Pattedyr I områdets UTM kvadrat findes almindelig spidsmus, vandspidsmus, vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus/pipistrelflagermus, brunflagermus, skimmelflagermus, langøret flagermus, egern, rødmus, halsbåndsmus, brun rotte, mosegris, pindsvin, muldvarp, husmår, hare, lækat, ræv, grævling, rådyr, dådyr, kronhjort og mink (Baagøe og Jensen 2007). Fugle I Ellemosen er registreret en mængde ynglende vand- og sumpfugle. Der er registreret følgende ynglefugle: lille lappedykker, gråstrubet lappedykker, fiskehejre, krikand, atlingand, gråand, gravand, grågås, knopsvane, rørhøg, vandrikse, blishøne, rørhøne, vibe, dobbelt bekkasin, rødben, nattergal, græshoppesanger, kærsanger, rørsanger, sivsanger, drosselrørsanger, rørspurv, gulspurv, rødrykket tornskade, sjagger og en mindre, men fast ynglebestand af den på landsplan sjældne pungmejse. Der er også observeret ravn og skovhornugle. Der er i alt observeret 126 arter af fugle i Holløse Bredning, hvoraf bekræftede ynglefugle er markeret med (Y) : lille lappedykker, gråstrubet lappedykker, grågås, gravand, gråand, atlingand, skeand, troldand, rørhøg, musvåge, tårnfalk, vandrikse, grønbenet rørhøne, blishøne, vibe, dobbeltbekkasiner, engpiber, nattergal, bynkefugl, græshoppesanger, kærsanger, rørsanger, pungmejse, rørspurv, rødstrubet lom, sortstrubet lom, lille lappedykker (Y), toppet lappedykker, gråstrubet lappedykker (Y), sorthalset lappedykker, skarv, sølvhejre, fiskehejre, knopsvane, sangsvane, sædgås, kortnæbbet gås, blisgås, grågås (Y), snegås, canadagås, bramgås, nilgås, gravand (Y), pibeand, knarand, krikand, gråand (Y), spidsand, atlingand (Y), skeand (Y), taffeland, troldand (Y), hvinand, lille skallesluger, stor skallesluger, hvepsevåge, rød glente, havørn, rørhøg (Y), blå kærhøg, duehøg, spurvehøg, musvåge (Y), fjeldvåge, fiskeørn, tårnfalk (Y), lærkefalk, agerhøne, fasan, vandrikse (Y), grønbenet rørhøne (Y), blishøne (Y), trane, strandskade, lille præstekrave, stor præstekrave, hjejle, vibe (Y), brushane, dobbeltbekkasin (Y), småspove, storspove, sortklire, rødben, damklire, hvidklire, svaleklire, tinksmed, mudderklire, dværgmåge, hættemåge, stormmåge, sølvmåge, svartbag, fjordterne, dværgterne, hvidvinget terne, huldue, ringdue, gøg, mursejler, sanglærke, digesvale, landsvale, bysvale, engpiber (Y), gul vipstjert, hvid vipstjert, rødhals, nattergal (Y), bynkefugl (Y), stenpikker, ringdrossel, solsort, sjagger, misteldrossel, græshoppesanger (Y), kærsanger (Y), rørsanger (Y), drosselrørsanger, gulbug, gærdesanger, tornsanger, havesanger, munk, gransanger, løvsanger, musvit, stor tornskade, husskade, allike, gråkrage, ravn, stær, gråspurv, skovspurv, bogfinke, kvækerfinke, grønirisk, stillits, tornirisk, gulspurv, rørspurv (Y) og bomlærke. Padder/krybdyr Fra området kendes grøn frø, spids- og butsnudet frø, skrubtudse, skovfirben, hugorm og alm. snog. Desuden findes sandsynligvis stålorm, stor- og lille vandsalamander. Fisk Brasen, aborre, ål, skalle, gedde, hundestejle. 18

6 Anden fauna Fra området kendes billen, sankthansorm og edderkoppen Dolomedes plantarius. I de seneste årtier er der udviklet bestande af sjældne sommerfuglearter, som iris, med larver på selje-pil, hvid admiral med larver på gedeblad og violetrandet ildfugl, med larver på alm. syre. Endvidere har Ellemosen været et af de sidste levesteder for den nu uddøde sommerfugl, svalehale. Området vurderes desuden at være meget værdifuldt for mange arter af biller. Rødlistede og fredede arter I forbindelse med 3 registreringen er der ikke fundet nogle rødlistede plantearter og kun en enkelt fredet planteart, nemlig kødfarvet gøgeurt. Fra tidligere registreringer (1982) er dog også fundet de fredede orkidéarter koralrod, maj-gøgeurt og ægbladet fliglæbe. Koralrod er genfundet i 1997 ( Af fugle forekommer to rødlistede arter i området, nemlig atlingand i kategorien sårbar og pungmejse i kategorien sjælden. Endelig er edderkoppen, Dolomedes plantarius, på rødlisten i kategorien sårbar og violetrandet ildfugl er på rødlisten i kategorien sårbar. Endvidere er følgende arter fredet: Grøn frø, spids- og butsnudet frø, skrubtudse, skovfirben, hugorm og alm. snog. Der findes ingen rødlistede vandløbsinsekter, bredtæger, biller eller guldsmede Området som levested for bæveren Fødegrundlag og bærekapacitet I området findes 144,5 ha egnet levested for bævere. Området er domineret af pile/birkesump med islæt af el. Bævere er begrænset af deres vinterføde hvoraf mindre pil og birk er de vigtigste arter. Området har dermed en gennemsnitlig habitatsegnethed for bæver på 77, på en skala hvor 0 angiver at området er helt uegnet til bævere og hvor 100 angiver at området er bedst muligt i forhold til bæverens levestedskrav. Det anslås, at der er levegrundlag for mellem 20 og 29 bæverfamilier i mosen (Eskildsen 2007). Desuden findes der en del sommerføde. På engene omkring Holløse Bredning findes en rig urtevækst, som græsses af kvæg og heste. I selve bredzonen findes der lysesiv og tagrør, mens der i søen er forekomst af gul åkande. Langs Ramløse Å findes der også store mængder tagrør. I de mere lysåbne dele af mosen findes der græs og urter som i nogen grad græsses af kvæg. Tilgængeligt vand Mængden af små relativt dybe tørvegrave er stor i Ellemosen, og mange af dem er meget velegnede til etablering af bæverbo langs kanten og til deponering af vinterføde. I den lavvandede sø i Holløse Bredning vil der også være dybere partier, der vil være velegnede for bæveren. Ramløse Å er 2-3 m bred og 0,8-1,2 m dyb Andre relevante forhold Afstand til andre udsætningsområder Til Vinderød Vig er der ca. 8 km og til Nørremosen ca. 20 km, regnet langs søbredden. Aktiviteter i området I Holløse Bredning er der ikke anden aktivitet end den der foregår langs vandrestien i udkanten af området og ned til Oldtidsvejen. I Ellemosen er der stort set kun menneskelig aktivitet i forbindelse med jagtudøvelse. 19

7 Trafikale forhold og spredningsbegræsninger Ramløse Å skæres af en vej både i den vestlige og østlige del af området. Endvidere løber en vej langs store dele af den nordlige del af Ellemosen. Underførslen under Helsinge- Frederiksværkvejen har følgende dimensioner: 4 m bred og 1,5 m høj. Underførslen under Kildevejen i den østlige del er et rør med en diameter på 0,6 m. Ejendomsforhold og lodsejerinteresse Ellemosen er privatejet og består af mange små parceller. Holløse Bredning er i 1990 erne blevet opkøbt af staten og hører under Frederiksborg Statsskovdistrikt. Området støder mod nord op til statsskov, mod syd op til privatejet landbrugsjord. De private lodsejere er generelt positivt indstillede over for bævere i området. 20

8 3.2. Udsætningsområde nr. 2 Vinderød Vig Figur 6: Kort over forslag til udsætningsområde nr. 2. Vinderød Vig. Baseret på DTK 1: Kort og Matrikelstyrelsen Generel beskrivelse af området Udsætningsområdet (Figur 6) er på i alt ca. 63 ha. Længden af området målt langs Arresøbredden er ca. 3 km og bredden varierer fra ca. 50 til 400 m. Området løber fra skovsumpen nord for Arresøkanalen til skovsumpen syd for Øglehøj Næb. Området omfatter en del af Arresøkanalen og hele Dronningholm Mose. I Dronningholm Mose findes flere tørvegrave og en mindre kanal, der løber ud i Arresø. I udsættelsesområdet findes desuden Arresø Kanalen, samt nogle få mindre kanaler/grøfter, der løber fra skoven og ud i Arresø. Hele den ene side af området støder op til Arresø, en stor del af vegetationen langs Arresø-bredden støder op til skov. Dronningholm Mose er omgivet af overdrev og den nordligste del af området støder op til landbrugsarealer. Af udsætningsområdet ejes 97,5 % af Skov- og Naturstyrelsen. De sidste 2,5% udgøres af et stykke landevej og et privatejet areal på 1 ha i Dronningholm Mose. Vegetation De dominerende vegetationstyper i området er sumpskov og rørsump. Desuden findes mindre arealer med engvegetation og tørvegrave med vandplantevegetation. Der er en stor sammenhængende sumpskov i kanten af Vinderødskov. Den er domineret af rød-el. 21

9 Syd for Arresø Kanalens udløb er skovsumpen mere stedvis og domineret af rød-el og ask, med spredte pilebuske. I Dronningholm Mose er skovsumpen domineret af rød-el, men med indslag af birk og pil. I alle skovsumpene findes en frodig bundvegetation med mange forskellige urter. Langs hele vigen findes rørsump, der er domineret af tagrør og smalbladet dunhammer. Fauna Pattedyr I udsætningsområdets UTM kvadrat findes alm. spidsmus, pindsvin, muldvarp, vandflagermus, dværgflagermus, brunflagermus, skimmelflagermus, mosegris, ræv, hare, egern, rødmus, alm. markmus, dværgmus, halsbåndsmus, skovmus, brun rotte, husmus, rådyr, sika, krondyr, husmår, brud, ilder, lækat og grævling (Baagøe og Jensen 2007). Fugle I Dronningholm Mose er der registreret følgende ynglefugle: lille lappedykker, toppet lappedykker, gråand, skeand, taffeland, troldand, gravand, grågås, knopsvane, rørhøg, blishøne, vibe, dobbelt bekkasiner, rødben, kærsanger, rørsanger, sivsanger, gul vipstjert. Endvidere er der registreret regelmæssige forekomster af gæs uden for ynglesæsonen og rastende ande- og svømmefugle, samt rastende rovfugle. Padder/Krybdyr Fra området kendes grøn frø, spidssnudet frø og skrubtudse. Sandsynligvis findes desuden butsnudet frø, lille vandsalamander, stor vandsalamander, alm. snog, skovfirben og stålorm. Fisk Fra området kendes brasen, aborre, ål, skalle, hundestejle, gedde, suder og sandart. Rødlistede og fredede arter I området er der ikke registreret rødlistede eller fredede plantearter. Endvidere er der ikke registreret rødlistede edderkopper, vandløbsinsekter, bredtæger, biller og guldsmede. Padderne grøn frø, spidssnudet frø og skrubtudse er fredede Området som levested for bæveren Fødegrundlag og bærekapacitet Det vurderes at der er 26 ha egnet bæverhabitat i området. Da trævæksten er domineret af elletræer varierer habitatsegnetheden fra 20 til 57 (skala 0-100) for de enkelte delområder (Eskildsen 2007). I området er der dog store mængder sommerføde i form af de store tagrørsbevoksninger langs Arresø bredden. Endvidere findes der en frodig undervegetation i sumpskovene, vandplantevegetation i tørvegravene i Dronningholm Mose, samt urter på engarealet i den nordlige del af området. Lige nord for udsætningsområdet findes store forekomster af pil. Samlet vurderes det, at der kan være omkring 2 bæverfamilier i området. Tilgængeligt vand I Dronningholm Mose findes 6 tørvegrave (de tre er blevet slået sammen i vinteren 1998). Endvidere findes Arresøkanalen, der ved udløbet til Arresø er ca. 20 m bred og 1 m dyb. 22

10 Andre relevante forhold Afstand til andre udsætningsområder Afstanden til Ellemosen er ca. 8 km og til Nørremosen er der ca. 10 km, målt langs søbredden. Aktiviteter i området I skov- og rørsumpen langs Arresø-bredden er der stort set ingen menneskelig aktivitet. Ved Arresø Kanalens udløb til Arresø er der en del aktivitet med både- og fiskeplads. Der løber en vandresti igennem Dronningholm Mose, færdsel i mosen er stort set begrænset til denne. Desuden er der en del besøgende ved ruinen i den nordlige del af mosen. Trafikale forhold og spredningsbegræsninger I den nordlige del af Dronningholm Mose løber en mindre trafikeret vej ud til Auderød (militærlejr og parcelhuskvarter). Vejen afskærer mosen fra den rørsump, der støder op til Arresø. På strækningen der passerer mosen er der hastighedsbegrænsning på 60 km/t. Vejen begrænser bævernes bevægelsesmuligheder mellem Arresø og Dronningholm Mose. Der bør etableres en faunapassage for bæverne på stedet. Ejendomsforhold og lodsejerinteresse Størstedelen af området, nemlig hele Arresø-bredden og Dronningholm Mose, er statsejet. Det meste af skoven, som støder op til området, er ligeledes statsejet, dog er parken i tilknytning til Arresødal Slot kommunalt ejet. Dele af eng- og moseområderne mellem Dronningholm Mose og Arresø er i privat eje. Endvidere er der ved Dronningholm Mose en række private parcelhuse. Den nordligste del af området støder op til privatejet landbrugsjord. 23

11 3.3. Udsætningsområde nr. 3: Nørremose. Figur 7: Kort over forslag til udsætningsområde nr. 3. Nørremose. Baseret på DTK 1: Kort og Matrikelstyrelsen Generel beskrivelse af området Udsætningsområdet (se Figur 7) er på i alt ca. 40 ha og strækker sig fra den sydlige del af skovsumpen i Sonnerup Skov langs søbredden til Ubberupgård. Længden af området målt langs Arresøbreden er ca. 3 km og bredden af området varierer fra ca. 50 m til ca. 600 m. Hele det foreslåede udsætningsområde ejes i dag af skov- og Naturstyrelsen. Området omfatter selve Nørremose, skovsumpen i den sydlige del af Sonnerup Skov samt bredden af Arresø fra Ubberupgård til og med Sonnerup Skov. I Nørremosen findes flere tørvegrave og gravede vandhuller. To mindre kanaler løber igennem området: En midt igennem Nørremosen og en lige øst for Nørremosen. Begge har forbindelse til Kregme Mose. Den nordlige del af området ligger lige ud til Arresø. Syd for området løber vejen mellem 24

12 Hillerød og Frederiksværk og afskærer området fra Kregme Mose og det bagved liggende landbrugsland. Den nordlige del af området grænser op til Sonnerup Skov. Vegetation I området findes følgende vegetationstyper: Skovsump, pilesump, rørsump, overgangsrigkær, halvfugtig eng og søer. Skovsumpen i kanten af Sonnerup Skov er domineret af rød-el, birk, bøg, stilk-eg og hassel. Skovsumpen i den sydlige del af Sonnerupskov er domineret af rød-el og pil. Selve Nørremosen er domineret af tagrør, dog afbrudt af mindre spredte pilekrat. Langs bredden af Arresø findes en bred rørsump med sø-kogleaks, smalbladet dunhammer og tagrør. En mere uddybende beskrivelse af vegetationen findes i bilag 8. Fauna Pattedyr Fra områdets UTM kvadrat kendes alm. spidsmus, pindsvin, muldvarp, vandflagermus, dværgflagermus, brunflagermus, Skimmelflagermus, mosegris, ræv, hare, egern, rødmus, alm. markmus, dværgmus, halsbåndsmus, skovmus, brun rotte, husmus, rådyr, sika, krondyr, husmår, brud, ilder, lækat og grævling (Baagøe og Jensen 2007). Fugle Her findes stort set de samme fuglearter som i udsætningsområde nr. 2, Vinderød Vig. Padder/krybdyr Fra området kendes grøn frø, spidssnudet frø og butsnudet frø. Desuden findes sandsynligvis skrubtudse, lille vandsalamander, alm. snog, skovfirben og stålorm. Rødliste og fredede arter Der findes én rødlisteart i området, nemlig bregnen, strudsvinge, som hører under kategorien sjælden. Desuden findes følgende fredede paddearter grøn frø, spidssnudet frø og butsnudet frø. Der er ikke registreret nogle rødlistede edderkopper, vandløbsinsekter, bredtæger, biller og guldsmede Området som levested for bæveren Fødegrundlag og bærekapacitet Ud af de 40 ha er en del rørskov og andet, og kun 14,2 ha indgår derfor i analyse af fødegrundlag. Da trævæksten i disse områder for en stor dels vedkommende består af pil og birk, og da der er udbredte rørskove og adgang til arealer med urter, er den gennemsnitlige habitatsegnethed af levestedet beregnet til at være 76 ud af 100. På den baggrund anslås det, at området kan huse 2 3 bæverfamilier. Der er desuden adgang via vandvejen til yderligere føderessourcer langs østkanten af Sonnerup Skov og længere væk langs Arresø s bredder. Tilgængeligt vand Der er fire større tørvegrave i Nørremosen, samt to ringsøer i den nordlige del af området. Her vil bæveren kunne bygge sit bo og lægge sit vinterforråd Andre relevante forhold Afstand til andre udsætningsområder Til Vinderød Vig er der 10 km og til Ellemosen er der ca km, regnet langs søbredden. 25

13 Aktiviteter i området Der er stort set ingen menneskelig aktivitet i området ud over den der foregår til og fra fugletårnet i området. Ejendomsforhold og lodsejerinteresse Hele området er statsejet, Nørremose, bredden af Arresø og Sonnerup Skov. Frederiksborg Statsskovdistrikt er interesseret i at få sat bævere ud i området. Trafikale forhold og spredningsbegræsninger Den stærkt trafikerede vej mellem Hillerød og Frederiksværk løber langs hele den sydlige del af området. To kanaler løber under vejen fra Kregme Mose til Nørremose. Begge underførsler er meget snævre og små. Bævernes spredningsmuligheder bør forbedres på dette sted med en faunapassage. 26

14 3.4 Udsætningsområde nr. 4: Alsønderup Enge. Figur 8: Kort over forslag til udsætningsområde nr. 4. Alsønderup Enge. Baseret på DTK 1: Kort og Matrikelstyrelsen Generel beskrivelse af området Udsætningsområdet er på i alt 57 ha (Figur 8). Længden af området målt langs Pøle Å er knap ca. 1,4 km. Hele det foreslåede udsætningsområde, d.v.s. vandoverfladen og bredzonen ejes i dag af Skov- og Naturstyrelsen og er blevet naturgenoprettet igennem en hævning af vandstanden i 27

15 området. I 1986 opkøbte Skov- og Naturstyrelsen 57 ha i området og tillod tidligere enge at blive oversvømmet og danne en mindre 3,3 meter dyb sø. I efteråret 2000 blev diget mellem Pøleåen og de oversvømmede enge nedbrudt, hvorved opstod en større 4,2 meter dyb sø. Desuden ejer Skov- og Naturstyrelsen Nejede Vesterskov, der i begrænset omfang støder op til Alsønderup Enge og Pøleåen nedenfor Alsønderup Enge. Vegetation Ved den sydlige søbred vokser en del pilekrat, der ud mod søen danner glidende overgang mod rørsumpen. Rørsumpen domineres af tagrør og skov-kogleaks, mens der på den åbne vandflade ses flydebladsplanten vandaks. I det sydøstligste hjørne af søen er en fugtig og relativ artsrig eng. Stedvist afgrænses engen mod søen af en smal rørsump domineret af tagrør, mens den på flere partier går helt ud til søen. I østlig-nordøstlig retning danner engen overgang mod græssede søbredder og relativt kulturpåvirkede enge. Figur 9. Kødfarvet gøgeurt, lav ranunkel, trævle-krone m.m. ved Alsønderup Enge (Foto: E.M. Jacobsen). Ved den nordvestlige søbred er rørsump, der danner glidende overgang mod meget våd eng på dyndbund. Ind mod land grænser engen op til dyrkede marker og, hvor terrænet er mere kuperet, mod tørre, græssede bakker. Lidt længere mod nord, delvist sammenhængende med dyndengen, findes ved foden af tørre, græsdækkede bakker et lille kær med forekomst af ca. 25 individer af orkidéen kødfarvet gøgeurt. En mere uddybende beskrivelse findes i Bilag 8. Fauna Pattedyr Fra områdets UTM kvadrat kendes alm. spidsmus, vandspidsmus, muldvarp, vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, brunflagermus, skimmelflagermus, langøret flagermus, rødmus, mosegris, alm. markmus, dværgmus, halsbåndsmus, skovmus, brun rotte, husmus, 28

16 lækat, brud, ilder, husmår, skovmår, grævling, pindsvin, ræv, rådyr, dådyr, krondyr, egern, hare og mink (Baagøe og Jensen 2007). Fugle Alsønderup Enge er en betydelig fuglelokalitet med 207 rapporterede fuglearter (x = antal ynglepar i 2003) inklusive rødstrubet lom, lille lappedykker (1), toppet lappedykker (8-11), gråstrubet lappedykker (0-2), nordisk lappedykker, sorthalset lappedykker, skarv, rørdrum, fiskehejre, hvid stork, knopsvane (2), sort svane, pibesvane, sangsvane, svanegås, sædgås, kortnæbbet gås, blisgås, grågås (4), indisk gås, canadagås, bramgås, knortegås, nilgås, rustand, gravand (1), pibeand, knarand (1), krikand, gråand (12-15), spidsand, atlingand (0-4), skeand (0-4), rødhovedet and, taffeland (0-3), hvidøjet and, troldand (0-5), bjergand, ederfugl, sortand, hvinand, lille skallesluger, stor skallesluger, hvepsevåge, rød glente, havørn, rørhøg, blå kærhøg, duehøg, spurvehøg, musvåge, fjeldvåge, fiskeørn, tårnfalk, dværgfalk, vandrefalk, agerhøne, fasan, vandriske, grønbenet rørhøne (1), blishøne (15-20), trane, strandskade, klyde, lille præstekrave (0-1), stor præstekrave, pomeransfugl, hjejle, strandhjejle, vibe (4-5), islandsk ryle, dværgryle, temmincksryle, krumnæbbet ryle, almindelig ryle, kærløber, brushane, enkeltbekkasin, dobbeltbekkasin, skovsneppe, stor kobbersneppe, lille kobbersneppe, småspove, storspove, sortklire, rødben (2), hvidklire, svaleklire, tinksmed, mudderklire, odinshane, dværgmåge, hættemåge, stormmåge, sildemåge, sølvmåge, svartbag, splitterne, fjordterne, havterne, dværgterne, sortterne, huldue, ringdue, tyrkerdue, gøg (2), natugle, mursejler, isfugl, sortspætte, stor flagspætte, sanglærke, digesvale, landsvale, bysvale, skovpiber, engpiber, gul vipstjert, hvid vipstjert, silkehale, gærdesmutte, jernspurv, rødhals, nattergal (2), rødstjert, bynkefugl, solsort, sjagger, sangdrossel, vindrossel, misteldrossel, græshoppesanger, sivsanger (1), kærsanger, rørsanger, gulbug, gærdesanger, tornsanger, havesanger, munk, skovsanger, gransanger, løvsanger, fuglekonge, grå fluesnapper, broget fluesnapper, halemejse, sumpmejse, sortmejse, blåmejse, musvit, spætmejse, træløber, pungmejse, rødrygget tornskade, stor tornskade, skovskade, husskade, allike, råge, sortkrage, gråkrage, ravn, stær, gråspurv, skovspurv, bogfinke, kvækerfinke, grønirisk, stillits, grønsisken, tornirisk, bjergirisk, stor gråssisken, hvidvinget korsnæb, lille korsnæb, stor korsnæb, dompap, kernbider, snespurv, gulspurv, rørspurv og bomlærke ( 2007, Frederiksborg Amt og Hedeselskabet 2003). Fisk Fiskebestanden er bl.a. undersøgt af Fiskeøkologisk Laboratorium, der ved en undersøgelse i begyndelsen af 1990erne fangede i alt 9 arter af fisk fordelt på 2005 individer. Skalle, brasen og regnløje dominerede, og der blev fundet 2 arter af rovfisk: aborre og gedde. Det vurderedes, at artsantallet lå indenfor det gennemsnitlige for danske søer, og at indvandringen var foregået hurtigt. Enkelte arter som f.eks. hundestejler levede dog i forvejen i områdets grøfter. Det må formodes, at fiskebestanden i den nye Alsønderup Sø vil blive påvirket af indvandring af fisk fra Arresø (Frederiksborg Amt og Hedeselskabet 2003). Padder/krybdyr Der er fundet løgfrø og spidssnudet frø ved Alsønderup Enge (Pedersen 2004). Der må også formodes at være grøn frø, butsnudet frø, skrubtudse, skovfirben, hugorm og alm. snog. Anden fauna Der er ingen sammenhængende data om anden fauna ved Alsønderup Enge. Dagsommerfuglen det hvide C er observeret ( 29

17 Rødlistede og fredede arter Ved en gennemgang i 1995 blev der ikke fundet rødlistede plantearter i området (Frederiksborg Amt og Hedeselskabet 2003). Af fredede plantearter findes kødfarvet gøgeurt. Padder og krybdyr der er fredede omfatter løgfrø og spidsnudet frø samt formodentlig grøn frø, butsnudet frø, skrubtudse, skovfirben, hugorm og alm. snog. Rødlistede ynglefugle omfatter atlingand, der kategoriseres som sårbar, og lille præstekrave, der kategoriseres som sjælden Området som levested for bæveren Fødegrundlag og bærekapacitet Lige udenfor udsætningsområdet på privatejet jord findes der forholdsvis store områder med en vegetation, som er velegnet som bæverføde. Langs den sydlige søbred og ved Pøleåens udløb findes der løvskov, birke/pilekrat og rørskov. Langs søens østlige bred og vestlige bred er der rørsump. Endvidere findes ved pøleåens indløb et betydeligt område med birke/pilekrat, hvoraf den laveste halvdel ejes af Skov- og Naturstyrelsen. Der er syv områder på tilsammen 7,6 ha med egnet føde ved Alsønderup Enge med en gennemsnitslig habitatsegnethed på 67 (skala 0-100), hvilket giver levegrundlag for 1 bæverfamlie. Tilgængeligt vand Størstedelen af området udgøres efter naturgenopretning af en 4 m dyb sø, som gennemløbes af Pøleå der er mellem 40 og 100 cm dyb. Fra Pøleåen er der m nedstrøms fra udsætningsområdet adgang til mindre afvandingskanaler ind i Nejede Vesterskov samt flere store vandhuller på de omkringliggende enge Andre relevante forhold Afstand til andre udsætningsområder Der er 2,2 km ad Pøleåen fra udsætningsområdet til Arresø og derfra yderligere 8,5 km i luftline til Nørremosen, det vil sige i alt mindst 11 km svømning. Aktiviteter i området Der findes et fugletårn med nogen aktivitet i områdets sydøstlige hjørne, men ellers er der meget lidt færdsel. Trafikale forhold og spredningsbegræsninger Der er ingen betydelig trafikale problemer i forbindelse med bæverudsætning ved Alsønderup Enge. Der er gode muligheder for spredning via Pøleåen opstrøms til Gribskov. Der nem adgang til Arresø, hvor der er flere muligheder for etablering. Ejendomsforhold og lodsejerinteresse Hele udsætningsområdet ejes i dag af Skov- og Naturstyrelsen. Der er dybt vand i Pøleåen og Alsønderup Enge, så dæmningsbyggeri forventes ikke. Skulle det alligevel opstå, og giver det problemer for lodejere, kan dæmningen neutraliseres. 30

18 3.5. Udsætningsområde nr. 5. Store Gribsø Figur 10: Kort over forslag til udsætningsområde nr. 5. Store Gribsø og nærliggende moseområder. De skraverede områder er 3 områder, i dette tilfælde moser og søer. Kort og Matrikelstyrelsen Generel beskrivelse af området Udsætningsområdet består af Store Gribsø (ca. 10 ha) og Lille Gribsø sø og mose (ca. 1,5 ha) samt Tokkerup Mose (ca. 9 ha), Grøftemose (ca. 4 ha), Vandmose (ca. 8 ha), Bøndernes Tørvemose (ca. 1,5 ha) og en unavngiven mose (ca. 1,5 ha) 250 m syd for Store Gribsø (Figur 10). Dertil er der potentiale for etablering af adskillige nye vådområder, der er indtegnet på kort fra før den omfattende grøftegravning fandt sted. Skov- og Naturstyrelsen ejer hele udsætningsområdet, som er en del af den 5500 ha store Gribskov. Store Gribsø er et dødishul med en maksimal vanddybde på 11 m og vandspejl ca. 50 m o. DNN. Søen står i forbindelse med Grøftemose som via Toggerup Enghave dræner til Pøleåen. Store Gribsø har i Regionplan 2005 en skærpet målsætning A1, naturvidenskabeligt interesseområde med krav om en sigtdybde på over 3 meter og en ph på over 4,5. Fra 2004 indgår søen i det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur, NOVANA. Søen indgår i det intensive program og skal undersøges for vandkemiske parametre og plankton 19 31

19 gange årligt frem til Der skal desuden laves undersøgelser af sediment, fisk, fugle og bundplanter. Søen havde i 2005 en sigtedybde på 1,5 m og en ph på over 6. Den opfyldte altså ikke målsætningen for sigtdybden, men vurderes til at være i bedring. Vegetation Store Gribsø har langs med bredden åkande, visse steder en smal rørsump med tagrør og dunhammer, mens der andre steder er pilekrat. Højere på bredden er der rød-el, birk, asp og på tør grund er der plantet bøg hele vejen rundt om søen. Afvandingskanaler fører ud til de nedenstående moser, foruden andre afvandede potentielle vådområder. Tokkerup Mose er hovedsagligt en tørvemose med hængesæk, delvist i tilgroning med birk og med tilstødende arealer med ung birk, ung eg og rødgran. Et lille parti i øst er åbent vand. Grøftemose er en tørvemose med noget hængesæk og tæt tilgroning af birk og rødgran. Vandmose er en tørvemose i delvis tilgroning med ung birk. Lille Gribsø er omkranset af hængesæk og ung birk. Bøndernes Tørvemose er tæt bevokset med birk og rødgran. Den unavngivne mose ca. 250 m sydvest for Store Gribsø er tørvemose af birk, en ung, blandet løvskovsbeplantning og ældre rødgraner. I den sydligste ende er der åbent vand. En mere uddybende beskrivelse af vegetationen findes i Bilag 8. Fauna Pattedyr Fra områdets 10 x 10 km UTM kvadrat kendes pindsvin, alm. spidsmus, dværgspidsmus, vandspidsmus, muldvarp, vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, langøret flagermus, hare, egern, rødmus, mosegris, alm. markmus, dværgmus, halsbåndmus, skovmus, brun rotte, husmus, ræv, vaskebjørn, lækat, ilder, mink, husmår, skovmår, grævling, dådyr, krondyr, sika og rådyr (Baagøe og Jensen 2007). Fugle Fra Store Gribsø findes i DOFbasen ( basen følgende fugle: gråand, troldand, hvinand, musvåge, fjeldvåge, blishøne, svaleklire, spurveugle, isfugl, sortspætte, stor flagspætte, lille flagspætte, landsvale, hvid vipstjert, sangdrossel, løvsanger, sortmejse, musvit, spætmejse, bogfinke, kvækerfinke, grønsisken, lille korsnæb og dompap. opfører endvidere toppet lappedykker, skarv, rørhøg, kærsanger, gransanger og skovskade. Fiskeørn, stor tornskade, ravn og duehøg er 3-registreret. Padder/krybdyr Fra området kendes spids- og butsnudet frø, skrubtudse, hugorm og alm. snog ( 3- registreringer). Desuden findes sandsynligvis skovfirben, stålorm, stor- og lille vandsalamander. Fisk Fiskebestanden i Store Gribsø er kraftigt påvirket af de afvandingskanaler, der tilfører næringsrigt og surt vand fra rødgrans-beplantningerne nær søen. Søen har desuden et springlag i 4-5 meters dybde, hvorunder iltindholdet grundet næringsstoftilførslen er så lav (<2 mg 0 2 /liter) at fisk ikke kan søge føde der. Da fiskebestanden sidst undersøgtes i 1997 bestod den af et tusindbrødre-samfund af kun en art: Aborre. Efter nogle kanaler er lukket er søens kemi i bedring med færre næringsstoffer, højere ph og lidt større sigtdybde (Frederiksborg Amt 2005). 32

20 Anden fauna Plankton-fauna i Store Gribsø er omtalt i Frederiksborg Amt (2005), men ellers er anden fauna dårligt kendt for området. I forbindelse med 3-registrering i 2004 er rapporteret højmose-mosaikguldsmed fra den vestlige del af Tokkerup Mose og Lille Gribsø, nordisk kærguldsmed fra mosen SV for Store Gribsø, lille kærguldsmed fra Tokkerup Mose og hedegræshoppe i Vandmosen. Østlig kærguldsmed fandtes tidligere ( ) som det eneste sted i Danmark i Store Gribsø, men er ikke set siden, sandsynligvis som følge af søens forsuring. Figur 11: Blomstersiv og en æglæggende hun af højmose-mosaikguldsmed, begge fotograferet i Gribskov af Mogens Holmen. Begge arter er på rødlisten, som henholdsvis sårbar og sjælden. De er tilknyttet højmoser og findes i flere moser omkring Store Gribsø. Moserne vil være i mindre risiko for tørlægning og tilgroning med birk, såfremt bæveren kan få lov at bo i området. Rødlistede og fredede arter Padder og krybdyr er generelt fredede i Danmark. Følgende arter af rødlistede dyr og planter er rapporteret fra området (pattedyr: UTM kvadratet): vandflagermus (sårbar), troldflagermus (sårbar), langøret flagermus (sårbar), skovmår (sjælden), fiskeørn (truet), stor tornskade (truet), svaleklire (sårbar), isfugl (sjælden), hvinand (sjælden), lille flagspætte (sjælden), højmosemosaikguldsmed (sjælden) og blomstersiv (sårbar) Området som levested for bæveren Fødegrundlag og bærekapacitet I området findes ca. 25 ha egnet levested for bævere. Der er en del birk i de nævnte moser og på andre tilstødende arealer. Ved Store Gribsø er der pil, birk og andre løvtræer foruden gule åkander, tagrør og urter. Det vurderes derfor at området har fødegrundlag til mindst en bæverfamilie. Et mere detaljeret studie af fødegrundlaget vil blive foretaget inden en eventuel udsætning. 33

21 Tilgængeligt vand Store Gribsø er på 10 ha med en middeldybde på 4,8 m og en maksimal dybde på 11,0 m. Desuden er der den mindre Lille Gribsø og en del mindre vandhuller i udsætningsområdet Andre relevante forhold Afstand til andre udsætningsområder Store Gribsø er ca. 10 km op ad Pøleå systemet fra Alsønderup Enge. Aktiviteter i området Gribskovbanens tog til Gilleleje og Tisvildeleje passerer m fra østbredden af Store Gribsø. Vildtet i område er tilvænnet toget. Der er nogle få skovgæster i området omkring den smukke Store Gribsø, men området ligger for langt fra beboede områder til at være attraktivt for daglig hundeluftning eller anden intens og forstyrrende aktivitet. Trafikale forhold og spredningsbegræsninger Den nærmeste vej med offentlig biltrafik er 1 km væk, men Gribskovbanen med tog til Gilleleje og Tisvildeleje passerer m fra østbredden af Store Gribsø. Jernbanen løber på en vold og toget tuder ved begge ender af søen, hvilket bør gøre det mindre interessant for bævere at passere. På fugtige strækninger vil der dog være en vis risiko for påkørsel af bæver morgen og aften. Der er gode muligheder for bæverens spredning via grøfter, vandløb og vådområder i Gribskov. Ejendomsforhold og lodsejerinteresse Skov og Naturstyrelsen ejer alle arealer omkring Store Gribsø med 1,4 km til nærmeste private jord. Skov og Naturstyrelsen byder bæveren velkommen til at bidrage med at reetablere naturlig hydrologi i Gribskov, og forøge biodiversiteten gennem fældning og opdæmning. 34

22 4. Planlægningsmæssige forhold 4.1 Internationale Naturbeskyttelsesområder Bilag 2 angiver udstrækningen af EF-fuglebeskyttelse- og habitatområder i Arresøoplandet. Udpegningsgrundlagene for de Internationale Naturbeskyttelsesområder fremgår af afsnit Fredninger Generelt for Arresøoplandet En del potentielle bæverlokaliteter er fredede (Bilag 3). Omkring Arresø er følgende moser og enge fredede: Ellemosen (65 ha), Ryengen 28 ha, Bakkeland (13 ha), Duebjerg (16 ha), Hovgårds Eng (28 ha), Smedebjerg (15 ha) syd for Annisse, arealerne syd for Pøle Åens udløb, arealer ved Dronningholm Ruin samt Lille Lyngby Mose (225 ha). Endelig er naturskoven Strødam fredet. Udsætningsstederne I Ellemose er ca. 65 ha af Ellemose fredet i Det overordnede formål med fredningen er forbud mod bebyggelse og udsigtsforstyrrende beplantninger. Mere detaljeret går fredningen ud på følgende: Arealet skal henligge i sin naturlige tilstand uden indgreb af nogen art. Det er navnlig forbudt at opføre bygninger af enhver art. At foretage afgravninger eller opfyldninger eller henkaste affald. At foretage beplantninger af arealet, bortset fra lavstammede piletræer. At anlægge veje eller stier. Det er dog tilladt ejeren at skære tørv og at skove birk. Ved Dronningholm Mose er 1.4 ha fredet pga. kongelig borg. Fredningen går ud på, at arealet skal henligge udyrket og græsbevokset og der skal være åben adgang for almenheden Naturbeskyttelseslovens 3 Bilag 4 angiver alle de områder i Arresøoplandet, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelsesloven 3. Næsten hele arealet af alle udsætningsområderne er omfattet af Naturbeskyttelseslovens Naturkvalitet (kategori I og II) Generelt for Arresøoplandet Bilag 5 angiver naturkvaliteten for moser og ferske enge. Kun arealer der er højst værdisatte, nemlig kategori 1 og 2 er taget med (i alt er der 4 kategorier). Områderne opnår vurdering II hvis der forekommer nationalt sjældne arter (såkaldte A- og B-arter) eller specielle habitater og vurdering I opnås ved forekomst af enten Rødliste arter i kategori Truet, Sårbar eller Sjælden, store bestande af A- eller B-arter eller særlige habitater. En lang række gode mose- og englokaliteter findes langs Arresø (moser og enge), langs Pøle Å (enge) og i Gribskov (moser). Den mest værdifulde botaniske lokalitet er den nordlige del af Lille Lyngby Mose. På lokaliteten findes i alt 350 arter bl.a. findes sump-hullæbe (Fredet) og kødfarvet gøgeurt (Fredet). Mange af de øvrige engområder er værdisat som kategori I og 35

23 II pga. forekomst af kødfarvet gøgeurt (f.eks. Ryengen, engen ved Kregmemose, engen ved Pibemølle). Moseområdet på vestsiden af Arrenæs er kategori I pga. rigkærvegetation med gøgeurter bl.a. den fredede sump-hullæbe. Udsætningsstederne Selve Ellemosen er vurderet som kategori II pga. tilstedeværelsen af den fredede planteart, kødfarvet gøgeurt. Nørremosen er vurderet som kategori II p.g.a. den rødlistede bregneart, strudsvinge. I Vinderød Vig er Dronningholm Mose kategoriseret som kategori I på grund af forekomsten af plantearten, hvas avneknippe. Denne planteart er dog ikke længere på rødlisten (97). Ved Arresødal er selve udmundingen ikke omfattet af hverken kategori I eller II, men bevoksningerne nord og syd for udmundingen er omfattet af kategori II. Alsønderup Enge omfatter ferske enge af kategori II på grund af flere B-arter. Ved Store Gribsø er blomstersiv (Rødliste: Sårbar) og en del A og B-arter årsag til at Tokkerup Mose, Bøndernes Tørvemose. Mosen omkring Lille Gribsø og Vandmosen er kategori I, mens Grøftemose, Store Gribsø og den unavngivne sydvest for Store Gribsø mose er kategori II Særlige udpegninger Udsættelsesområderne Ellemose og Holløse Bredning indgår i et større område nord for Arresø udpeget som Meget værdifulde landskaber ifølge Regionplan 2001 ( Målet er at bevare smukke og karakteristiske landskaber, herunder at sikre større uforstyrrede landskaber og befolkningens mulighed for et varieret udbud af landskabelige oplevelser. Ellemose og Holløse Bredning er desuden en del af et større Kerneområde nord for Arresø, hvor eksisterende naturområder skal bevares, og dyr og planters livsbetingelser skal søges forbedret gennem pleje og naturgenopretning. Skov- og landbrugsdrift skal søges opretholdt på en sådan måde, at et alsidigt plante- og dyreliv tilgodeses. Områderne er endvidere udpeget som Kulturhistorisk interesseområde. Nørremose indgår i det større område omkring Arresø der er udpeget som Meget værdifulde landskaber. Nørremose er endvidere del af et større Kerneområde ved Arresø. Vinderød Vig indgår ifølge Regionplan 2001 i et større område omkring Arresø, der er udpeget som Meget værdifulde landskaber. Dronningholm Mose er endvidere del af et større Kerneområde ved Arresø. Dronningholm Mose og området omkring Arresø kanalen er udpeget som Kulturhistorisk interesseområde. To dele af Dronningholm Mose indgår i fredninger. Endelig er Dronningholm Voldsted et fortidsminde fra middelalderen. Alsønderup Enge indgår ifølge Regionplan 2001 i et Meget værdifuldt landskab. Vestbreden af Alsønderup indgår i et Kulturhistorisk interesseområde. Et fortidsminde i form af et jernalder fund findes i Alsønderup Enge, nu under 4 m vand. Store Gribsø er udpeget naturvidenskabeligt reference-område og del af et Meget værdifuldt landskab. 36

24 4.6. Vandløbsmålsætninger m.m Generelt for Arresøoplandet Af Bilag 6 ses at størstedelen af vandløbene i Arresøoplandet er målsat som vandløb med Generel målsætning dvs. at livsbetingelser for et alsidigt og naturligt dyre- og planteliv skal sikres, upåvirket eller kun svagt påvirket af menneskelige aktiviteter. Enkelte strækninger, især hvor vandløbene løber igennem byer, er fastsat som vandløb med Lempet målsætning dvs. vandløb hvor der accepteres betydelig påvirkning fra spildevandsudledning og vandindvinding. To bække er fastsat som vandløb med Skærpet målsætning dvs. vandløb, hvor særlige interesser som naturvidenskabelige, bademæssige o.l. skal sikres. Det gælder Tipperuprenden, Grønnekilde og Hvidekilde. Tipperuprenden er den eneste af kilderne der byder på levested for bæveren. Kilden har fået den skærpede målsætning pga. sin rentvandsfauna. Der findes ingen rødliste arter, fredede arter eller EF-habitatarter i kilden. Udsætningområderne Ellemosen og Holløse Bredning På den strækning hvor Ramløse Å løber igennem Ellemose er den i vandkvalitetsplanlægningen fastsat som et vandløb med Generel målsætning. Nørremose Mosen ligger i forbindelse med Arresø, og der løber ingen vandløb igennem området. Vinderød Vig Arresøkanalen løber ud i Arresø i den nordlige del af området og er fastsat som vandløb med Generel målsætning. Alsønderup Enge Pøle Å er på den strækning, hvor den løber langs Alsønderup området fastsat som vandløb med Generel målsætning. Store Gribsø Der er ingen egentlige vandløb i udsætningsområdet, men Tibberuprenden med skærpet målsætning ligger lige vest for udsætningsområdet Andre vandløbsrelaterede forhold Forekomst af bækørred Det eneste vandløb i Arresøoplandet, hvor der forekommer bækørred er Pøle Å. Andre forhold Strækningen på Pøle Å fra Arresø og opstrøms til nord for Alsønderup Enge grødeskæres fra båd. Sejlads med kano er tilladt på Pøle Å fra Arresø og opstrøms til Solbjerg Bro fra den 15. juli 1. april. 37

25 5. Øvrige forhold relevante for bæveren Forekomst af mink i Arresøoplandet Der findes få minkfarme i området, men en del tidligere undslupne og nu vildtlevende mink. En landsdækkende regulering af mink, som er en eksotisk art, er i gang ( Fiskeruser Der bør opfordres til at alle ruser er udstyret med stopriste ved indgangen til rusen. Desværre bliver der af og til fundet ulovlige fiskeruser i Arresøoplandet. 6. Konsekvensvurdering 6.1 Vurdering af bæverens indflydelse på vegetationen Generelt Generelt vil bæveren både ved fældning og oversvømmelse skabe ændringer og variation i de ellers mere eller mindre ensaldrene og tætte bevoksninger i moser, enge og skove. Der vil således opstå en mere varieret og naturlig struktur og alderssammensætning i de forskellige naturtyper. De eksisterende plantesamfund vil ændre karakter, og der vil blive plads til flere arter, ofte arter der i dag trives dårligt i den danske natur. Samtidig vil flere forskellige trin af naturlig succession kunne forløbe. Bæveren vil i forbindelse med dens fouragering, hytte og dæmningsbyggeri skabe lysåbninger i de tætte pile-birke-elle krat, der findes i mange af moseområderne i Arresøoplandet. Dette vil forbedre livsbetingelserne for en række arter, der er knyttet til mere lysåbne eng- og moseområder. Fælder bæveren træer i skovene vil det give plads til naturlig selvforyngelse. Når bæveren efter nogle år forlader et opstemmet område, bliver der når dæmningerne falder sammen dannet de såkaldte "bæverenge". I de år opstemningen eksisterer bundfældes jordpartikler og næringsstoffer bindes. Når vandet forsvinder fra området, bliver der grobund for nye plantesamfund med en anden artssammensætning og en efterfølgende naturlig succession. Udsætningsområderne Ellemosen og Holløse Bredning Udnyttelse af Ellemose til græsning, træhugst og tørveskær har igennem tiderne medført en variation i de økologiske betingelser og givet grundlag for en mosaikagtig og varieret flora og fauna. Græsning og tørveskær ophørte i løbet af 1950'erne, hvorefter området langsomt er groet til. 65 ha af Ellemosen er fredet i Efterfølgende har der været søgt om fredning for den øvrige del af Ellemosen og Holløse Bredning. Fredningsforslaget lagde op til plejeforanstaltninger, der skulle hindre yderligere tilgroning af området til gavn for både ornitologiske og botaniske interesser. Fredningen blev aldrig gennemført. Udsætning af bæveren i området forventes at bidrage til en mere mosaikagtig vegetation, idet den skaber lysninger i det tætte elle-, birke-, pilekrat og eventuelt gør mindre dele af mosen mere fugtige. Det forventes, at der kommer en anden artssammensætning og en højere artsmangfoldighed end i dag. 38

26 Nørremose Langt størstedelen af Nørremosen er domineret af tagrør. Bæveren vil fouragere på disse, og det vil give mulighed for opvækst af andre urter. Pilekrattet udgør kun en lille del af mosen, da distriktet igennem en lang årrække har ryddet pil for at fremme udsigten over Arresølandskabet. Bæveren vil i fremtiden kunne være med til at holde pilen nede. Bæveren vil desuden lave lysninger i sumpskovene. Vinderød Vig I de elletræsdominerede skovsumpe langs Arresø og i Dronningholm Mose vil bæverens fødesøgning på birk og pil skabe lysåbning og fremme nogle af de mere lyselskende arter i undervegetationen. Det vil igen bidrage til øget diversitet i området. Alsønderup Enge I Alsønderup Enge kan bæverens fourageren på tagrør medvirke til en mere artsrig sammensætning af sivskovene. Fouragering på pil i områdets nord og sydender vil reducere spredning og tæthed af pil til gavn for lyskrævende vådbundsplanter. Bæveren kan eventuelt fouragere og påvirke hydrologien i Nejede Vesterskov, hvortil der er adgang fra Pøleå 300 m nedstrøms fra udsætningsområdet. I så tilfælde vil Nejede Vesterskov få flere vådområder og bæverskabte lysbrønde, hvilket vil være til gavn for en mere varieret artssammensætning. Store Gribsø Moserne omkring Store Gribsø forventes at blive positivt påvirket af bæveren, ved at denne dels vil hæmme tilgroning på moserne, og dels vil opstemme afvandingsgrøfter og derved sikre vandstanden. Store Gribsø forventes også positivt påvirket, da opstemning af vandløb vil betyde at surt, næringsrigt vand fra rødgran-beplantninger ikke løber direkte til søen, men filtreres gennem et mere naturligt forløb. Bæveren forventes også at danne flere nye vådområder og bæverenge i Gribskov, foruden at gøre vådområderne mere lysåbne og varierede. Mose- og engarealer med høj naturkvalitet i hele Arresøoplandet (fredede og rødlistede arter) Mange af engene i Arresøoplandet har ingen eller kun lidt pilebevoksninger. Bæveren vil hovedsagelig anvende engene til sommerfouragering. Dette vil kunne give variation i engvegetationen i lighed med den, andre græssende dyr forårsager. Bæverens genudsætning forventes ikke at resultere i opstemninger, der vil forårsage oversvømmelse af engarealer, enten fordi arealerne ligger højt, eller fordi der ikke vil kunne accepteres dæmninger i forhold til vandløbsregulativerne. I Lille Lyngby Mose, som er den vigtigste englokalitet i Arresøoplandet, vil bæveren ikke blive sat ud, men senere kunne etablere sig. Den vil dog ikke forårsage oversvømmelser i den vigtigste del af mosen, nemlig mod nord. Endvidere vil bæveren lysne op i pilekrattene på engen, hvilket vil være til stor gavn for de lyselskende plantesamfund, man gerne vil bevare i området. I mange af moseområderne langs Arresøens bred er der ingen vandløb, og derfor vil bæverens eneste effekt i disse områder være træfældning og fouragering på urter, især Tagrør. Det vurderes ikke at have negativ effekt på de mindre almindelige eller fredede arter, der lever her. 39