TEKST: MARIANNE TINGGAARD. Liv og arbejde langs Øresund

Transkript

1 TEKST: MARIANNE TINGGAARD Liv og arbejde langs Øresund Hvad skal man være særligt opmærksom på, hvis man går med tanker om at få en dagligdag på begge sider af Sundet? Denne artikel giver svar på en række spørgsmål og guider dig ind på det dansk-svenske arbejdsmarked»på fredag bliver jeg svensker - kun et stenkast fra broen, uden for Malmø vil vi bo «. Sådan lyder begyndelsen på en tekst i serien»postkort fra livet«, der jævnligt udsendes i dansk radio inklusive melodi. Og hvad nu årsagen end er, så fortæller statistikken, at et stort antal mennesker både pendler og flytter mellem Danmark og Sverige. Øresundsregionen er et område i udvikling, og stadigt flere mennesker har en dagligdag på begge sider af Sundet. Danskere flytter til Sverige, svenskere får job i Danmark, og virksomheder rekrutterer medarbejdere fra begge»sider«. Udflytningen fra Danmark/Sjælland til Sverige/Skåne er femdoblet siden broens åbning i sommeren I 2004 flyttede således sjællændere til Skåne, og de har hovedsageligt bosat sig i Malmø og andre sydsvenske kommuner. To ud af tre beholder jobbet i Danmark, og pendlingen øges. Fra december 2005 er der imidlertid indgået en aftale mellem Arbejdsformidlingen i Danmark og den svenske arbejdsmarkedsstyrelse for at understøtte mobiliteten i Øresundsregionen. Når man søger i Jobnet under Geografi eller Erhverv, er der også mulighed for at finde job i Skåne, ligesom svenskerne via Platsbanken kan finde job på den danske side af Øresund. Læs mere om det dansk-svenske samarbejde på Husk også, at du kan tage de danske dagpenge med til Sverige i op til tre måneder, mens du søger job - men du skal have A-kassens tilladelse inden afrejsen. Nærheden, broen og den styrkede opmærksomhed på Øresundsregionen lægger op til større integration, men de to landes spilleregler er forskellige. Umiddelbart kan det være ganske besværligt for den enkelte at få styr på regler og rettigheder i forbindelse med studier og arbejde, pendling og flytning. Hvilke fradrag har man fx ret til som Øresundspendler? Hvad sker der med ens pension, når man flytter til Sverige? Hvad med A-kasse og fagforening? Skat og sygesikring? Og hvad med personnummer, kørekort og den slags? Der er hjælp at hente mange steder fra, og adskillige oplysninger kan søges på nettet, inden man kaster sig ud i at være grænsegænger eller udenlandsdansker. Først og fremmest er der Nordisk Ministerråds informationstjeneste Hallo Norden og den dansk-svenske informationstjeneste Øresunddirekt, der både har pjecer med mange nyttige link og personligt kan give oplysninger om fx, hvilke myndigheder, der skal kontaktes, hvilke skatteregler, som gælder, og hvordan det forholder sig med en lang række praktiske forhold. Der er din fagforening, hvor arbejdsmarkedskonsulent Sys Tarrild kan rådgive om arbejdsmarkedsforhold, ligesom hun kan henvise til en lang række kontakter i netværket af fagforeninger og A-kasser i Øresundsregionen. Og der er ikke mindst erfaringerne fra alle dem, som selv har taget turen. Jord og Viden har talt med en række jordbrugsakademikere, en enkelt skov- og landskabsingeniør samt en dyrlæge om deres oplevelser ved at arbejde og bo i Øresundsregionen, og redaktionen har bedt dem pege på fordele og ulemper såvel som på, hvad man særligt skal være opmærksom på. Bopæl i Sverige og arbejde i Danmark - Jeg flyttede til Sverige allerede i januar 1991 for at færdiggøre skovbrugsstudiet. Derefter fik jeg arbejde på forskellige skovdistrikter, inden jeg i 1998 mødte min nuværende svenske kone, og vi flyttede primo 1999 til Helsingborg, begynder forstkandidat Ulrik Sylvest og fortsætter: - Min pendling begyndte til mit daværende arbejde i Jordbrugsakademikernes sekretariat i Klampenborg, mens min kone fik arbejde på et auktionshus i Landskrona. Efter to år fik jeg nyt arbejde hos ToldSkat i Helsingør, og efter

2 yderligere ca. to år skiftede jeg til Direktoratet for FødevareErhverv i København, hvor jeg nu har været i ca. 3½ år. - At jeg bor i Sverige kan vel derfor nærmest betragtes som lidt af en tilfældighed og ikke som et bevidst valg for fx at kunne bo billigt eller købe en billig bil - selv om det selvfølgelig er behageligheder, jeg hilser velkomne. Og en direkte kontant fordel er det fx, at vi i vores situation har mulighed for og råd til at bo i eget hus og have to biler på lidt over min beskedne statslige akademikerløn. Min kone arbejder nemlig for tiden kun ca. 25 pct. Leveomkostningerne i Sverige er også faldet ganske betydeligt i de seneste ti år, og hertil kommer den meget direkte fordel ved den faldende værdi af den svenske krone, når man nu får sin løn udbetalt i danske kroner. Gennem alle årene har Ulrik Sylvests store problem været at få konsistente oplysninger om sine skatteforhold, herunder usikkerhed om arten af fradrag, beskatning af egen bolig og reglerne for arbejdsgiverindbetalte pensionsbidrag. Beskatningen sker under dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Sverige, og det betyder skattebetaling i Danmark af danske lønindtægter. Han har derfor heller ikke klarhed over, hvordan han eventuelt optjener ret til dansk folkepension, når han nu betaler skat til Danmark. Normalt har man ikke optjent ret til dansk folkepension, når man ikke er bosiddende i Danmark. - Når man begynder som grænsegænger, er det altså vigtigt at få information om de skattemæssige forhold, og det har jeg så fået ved at spørge den danske skatteforvaltning igen og igen. Men jeg har også fået meget at vide ved at tale med andre pendlere på færgen. Og efterhånden er der en del at finde på diverse hjemmesider, forklarer Ulrik Sylvest. - Herudover er det meget vigtigt at huske på, at man ved deltidsarbejde i Sverige kan pådrage sin danske arbejdsgiver betydelig risiko for, at de svenske skattemyndigheder vil mene, at de skal have arbejdsgiverafgifter fra den danske arbejdsgiver. Og tilsvarende kan gøre sig gældende ved etablering af hjemmearbejdsplads. - Jeg vil give andre det råd, at man skal tænke sig grundigt om, inden man flytter til Sverige, hvis motivet er den økonomiske fordel. Venner og familie synes nemlig, at der er meget langt over på den anden side af Øresund, og det tager tid at opbygge en svensk omgangskreds. Omvendt kan det være meget berigende at følge med i to samfund og to landes måder at fungere på. Og hvis man tror, at der er kommunalt bureaukrati i Danmark, så har man meget i vente, betoner Ulrik Sylvest. Arbejde og bopæl i Sverige Skov- og landskabsingeniør Rene Koppelhus er ansat i Södra Skog, der er en medlemsejet forening af skovejendomme i området fra Malmö til Norrköping, og det er ikke nogen tilfældighed. - Allerede under uddannelsen var jeg på savværksophold i Sverige, og her opdagede jeg, at det svenske skovbrug fortsat har den tradition og den kultur omkring sig, som jeg holder af, men som desværre er i færd med at uddø i Danmark. Jeg satte fokus på Sverige og satsede derfor også på at skrive mit speciale herovre. Det åbnede døre, og jeg fik job på et gods med titel og løn som skovfoged. Under mit sidste ophold på Skovskolen blev jeg så kontaktet af Södra Skog, og det var en af de chancer, man ikke kan lade gå fra sig. Jeg blev ansat i 2003 og arbejdede samtidig med, at jeg afsluttede min uddannelse, og det var naturligvis rigtig hårdt i et halvt år - men også godt. Jeg fik jo netop lov til at beskæftige mig med den type skovbrug, som jeg gerne ville, understreger Rene Koppelhus. - Men der var en del papirnusseri forbundet med at flytte til Sverige for at arbejde. Jeg har bopælspligt, så jeg skulle have flyttebevis, svensk personnummer, ID-kort, bankkonto osv., men jeg synes, at både de danske og de svenske myndigheder har styr på det. Det største problem var imidlertid, at både familie og venner følte, at de skulle på en udlandsrejse, hvis de skulle besøge os. - Min kone, der er levnedsmiddelkandidat, flyttede nemlig med, men arbejdede fortsat i København det første års tid. Og her har vi så et problem, der for alvor bremser væksten! Vi bor midt inde i skoven og har derfor brug for en bil, og broafgiften kan mærkes på budgettet. Hvis Øresundsregionen skal være et erhvervsmæssigt udviklingsområde, så skal der indføres fordelagtige pendlerkort, fastslår Rene Koppelhus. Han befinder sig godt i Sverige både på den ene og den anden måde, men alligevel skal man ikke glemme, at man er i et andet land. Der er kulturforskelle, som man skal være lydhør overfor, og så skal man både som tilflytter og grænsegænger lære sproget. Når det gælder arbejdsmarkedsforholdene, peger han på, at lønsystemet kan være svært

3 at gennemskue. Lønnen er lavere end i Danmark, men det er skatten også, og så indbetaler arbejdsgiveren direkte til det sociale sikkerhedsnet, mens arbejdstageren selv betaler sin første sygedag (karensdag). - Når det hele gøres op, er lønnen tæt på at være den samme som i Danmark, og så er fx barselsordningerne bedre og vuggestuepladserne billigere. Men man skal ikke flytte til Sverige for at få en stor bil. Sagen skal tænkes grundigt igennem, og man skal frem for alt være åben for en ny kultur. Når det så er sagt, er der efter min mening alt for få danskere, som ser mulighederne i Sverige, også inden for mit eget fag, og Skovskolen kunne gøre langt mere på det felt, runder Rene Koppelhus af. Bopæl i Danmark og arbejde i Sverige - Som nyuddannet dyrlæge er det svært at få et job i hovedstadsregionen inden for smådyrsområdet, men jeg ville gerne så vidt muligt blive i København pga. min daværende kæreste. Alligevel søgte jeg smådyrsjob både i Jylland og på Sjælland, indtil en veninde anbefalede mig at søge job i Sverige på Malmö Djursjukhus, forklarer Mette Deichmann. - I første omgang fik jeg ingen respons på min ansøgning, men efter 3-4 måneder blev jeg ringet op angående et sommervikariat. På det tidspunkt havde jeg et andet vikariat, som sluttede i foråret, og det passede derfor fint at fortsætte i Malmø. Jeg havde naturligvis ingen planer om at blive i Sverige, men anså det for at være en god mulighed for at få lidt mere erfaring. Efter sommerperioden blev jeg imidlertid fastansat, og jeg har nu arbejdet på Malmö Djursjukhus i snart fire år - og bor stadig i København. - Når du arbejder i Sverige og bor i Danmark, betaler du SINK-skat, som er på 25 pct. Det lyder umiddelbart som en stor fordel, men tager man de lavere svenske lønninger, det manglende fradrag og de skattemæssige ufordelagtigheder, fx i forhold til pensionsopsparing og lån i danske banker, i betragtning, så er der ikke mange økonomiske fordele tilbage ved at arbejde i Sverige og bo i Danmark. - Jeg arbejder først og fremmest i Sverige, fordi jeg er utroligt glad for mit arbejde. I Sverige er de fleste dyr forsikrede, hvilket medfører, at der diagnosticeres og behandles en hel del mere på kæledyrene. Dette gør arbejdet som dyrlæge mere varieret og interessant. Desuden findes der flere større svenske dyrehospitaler, og her bliver der afsat flere penge til efteruddannelse/kurser etc., og samtidig får du mulighed for at have en del flere kolleger, hvilket er hyggeligt såvel som med til at udvikle ens faglige viden. Endelig sidder du lidt tryggere i dit job. Det er ikke så let at blive fyret i Sverige, når du først er fastansat. Også barselsforholdene er bedre, og helseundersøgelser, tilskud til motion, massage ved fx rygproblemer mv. er også ofte noget din arbejdsplads er med til at betale. Mette Deichmann synes ikke, at det har været helt let at få informationer om de forskellige regler for at bo i Danmark og arbejde i Sverige. Det skal dog siges, at det er blevet nemmere i de senere år. Men i begyndelsen fik hun hele tiden forskellig besked af de danske hhv. de svenske skattemyndigheder. Dertil kommer, at samarbejdet imellem de danske og svenske banker langt fra er optimalt. - Det har fx givet en del sved på panden pludselig at få at vide, at man skulle betale flere hundrede tusinde kr. tilbage i skat af den ene skattemyndighed, hvorefter man har fået det modsatte at vide af den anden, fortæller Mette Deichmann og tilføjer: - Jeg har i flere år haft en kollega, der har betalt dobbelt så meget i skat, som jeg til trods for, at vi arbejdede under helt samme forhold. Min kollega var bare ansat på et tidspunkt, hvor reglerne var anderledes, og havde derfor sin helt egen skatteprocent, som ikke kunne ændres. Det er dog blevet anderledes i 2005, da vi nu begge betaler SINKskat. Mette Deichmann husker, at sproget var en hindring i begyndelsen, og hun påpeger, at det stadig kan skabe problemer, men også ganske morsomme misforståelser. Hun synes i øvrigt, at de fleste svenskere er meget tolerante, selv om man ikke behersker det svenske sprog til UG. - Hvis man vil kaste sig ud i at rejse frem og tilbage over Sundet, er det vigtigt at få styr på skatteregler, forsikringsregler, A-kasseregler, socialforsikring, skattefradrag og pensionsforhold. Jeg kan varmt anbefale Øresunddirekt, som virkelig har hjulpet mig meget og altid været søde og hjælpsomme til at svare på både mail og telefonopkald, slutter den pendlende dyrlæge.

4 BOKS 1 Nyttige adresser til den videre færd BOKS 2 Morten Kjærgaard Cand.agro./landskabsforvaltning Hvorfor overvejer du at bo og arbejde i Sverige? Øresundsregionens udvikling har altid haft en stor plads i mit hjerte, både i mit KVL-studium, hvor jeg var aktiv i Øresundsuniversitetets rektorforsamling, og i mit arbejde efterfølgende. Jeg har bl.a. været sekretariatsleder for StudentSamarbetet Øresund samt projektleder på et stort Øresundsseminar i foråret Nu har jeg købt en mindre fritidsgård i det naturskønne Österlen ca. 100 km fra København. Der er store traditioner for natur, friluftsliv og kombineret land- og skovbrug. Fortæl om en vigtig fordel ved dette arrangement. Der er ikke nogen umiddelbare fordele ved at bo og arbejde i Sverige. Naturligvis vil man - hvis man både arbejder og bor der - få mulighed for at bo væsentligt billigere end i hovedstadsregionen og få en billigere bil. Men man vil opdage, at lønnen er lavere i Sverige, hvilket har at gøre med en høj arbejdsgiverafgift til Försäkringskassan mv. Til gengæld er skatten så kun på ca. 33 pct. Det er derfor mest normalt, at danskere flytter til Sverige og fortsat arbejder i Danmark. Det giver også den fordel, at der»stadig«kun betales SINK-skat på 25 pct., dog uden fradragsmulighed. Fortæl om både et lille og et stort problem i forbindelse med dette arrangement. Husk, hvis du har hus i Danmark, at det er vigtigt, at du sælger det, før du flytter. Ellers kan du risikere at skulle betale svensk avanceskat af dit salg i Danmark. Skatteverket kan være svær at få til at gøre, som man gerne vil. Hvad er det vigtigt at huske, når man flytter til Sverige for at arbejde? Hvis man fortsat er dansker og vil arbejde i Sverige, vil det være vigtigt hurtigt at snakke med Skatteverket om at få et samordningsnummer. Der betales skat i det land, man arbejder. Hvis man flytter til Sverige, bliver man svensker og skal have et personnummer hos Skatteverket. Men man skal have et internordisk flyttebevis fra den danske kommune, man flytter fra, for at få et personnummer. Har du hund eller kat, skal der tilladelse mv. til for at indføre

5 dem. Hvad har du hidtil oplevet som den største faldgrube eller barriere? Det er vanskeligt at få bankerne til at forstå, at man ikke gider betale enorme gebyrer for at betale en regning. Eksempelvis vil en regning på 100 kr. kunne komme til at koste næsten 150 kr. i gebyr, hvis man overfører direkte fra Danmark. Det er ikke nemt at åbne en konto i Sverige, med mindre man både flytter til og arbejder i Sverige. Det kan dog lade sig gøre. Hvad er den væsentligste forskel mellem det danske og det svenske arbejdsmarked? Skatten, lønniveauet og arbejdsgiverafgiften. Desuden de meget bedre ordninger for barsel og at der er mere plads til pauser og nok mindre stress i hverdagen. Der er 40 timers arbejdsuge og tradition for en times frokost, hvor man spiser ude i byen med forretningsforbindelser og/eller kolleger. Hvor får du information om dine rettigheder og pligter som tilflytter? Der er god hjælp at hente på forskellige websites som fx morten@kjaergaard.nu Hvilke erfaringer og råd vil du give videre til nye grænsegængere/tilflyttere? Kontakt nogle dygtige rådgivere, der kan hjælpe med erfaringer og råd. Jeg er selv i gang med at opbygge og etablere netværk med sigte på rådgivning af bl.a. danskere inden for helhedsvurdering af land- og skovbrug, natur og friluftsliv mv. Har selv haft stor gavn af foreningen Danske Torpare samt en svensk redovisningskonsult. BOKS 3 Thorsten Rahbek Pedersen Cand.agro., platschef på Jordbruksverket Hvorfor bor og arbejder du i Sverige? Jeg har svensk kone og børn, og det var udelukkende af hensyn til privatlivet, jeg flyttede. Jeg havde et spændende job med gode kollegaer og en god løn på Bornholms Familielandbrug, men det fungerede dog ikke at pendle mellem Bornholm og Lund. En anden ting, jeg sætter meget stor pris på, er de svenske mediers anstændige

6 behandling af landbruget. Der er ingen hysteriske anti-gylle-lugt-brigader, og selv Stockholms-aviserne skriver pænt om bønderne. Fortæl om både et lille og et stort problem i forbindelse med dette arrangement. Første gang man får sin svenske»lönebesked«begynder man næsten at græde - specielt hvis man oversætter værdien af de underlige»skånepesetas«til danske kroner. Jeg fik ca kr. mindre om måneden i forhold til mit arbejde på Bornholm, men pga. lavere skat, lavere grønne afgifter og billigere priser på næsten alt er købekraften dog ca. den samme. Selv om den danske krone er pct. mere værd end den svenske, vil jeg hellere tjene SEK i Sverige end DKK i Danmark. Det store problem er sproget. De fleste danskere bilder sig ind, at de uden større problemer kan lære sig at forstå og tale svensk, men det er delvist en myte. I mit job som statsansat konsulent skal jeg kunne udtrykke mig næsten perfekt både mundtligt og skriftligt. Det er en forudsætning for at udføre et godt stykke arbejde og for at gøre karriere. Og det er altså svært at få de sidste 5-10 pct. af ordene rigtige! Hvad er det vigtigt at huske, når man flytter til Sverige for at arbejde? Man har en anden diskussionsform. Hvis du skal kritisere en person, er det vigtigt, at du først bruger 1-2 minutter på at fortælle, hvor meget du i øvrigt respekterer personen og dennes synspunkter. Det er lidt overdrevet, men ikke meget. Der er en konsensuskultur, hvor uenigheder og permanent opposition ses som et problem. Man skal diskutere sig frem til en enighed, og det er ikke bare en ulempe. Hvis man har en god idé, er det let at få den gennemført uanset, hvor man er placeret i virksomhedens hierarki, eftersom alle lytter til alle, og det ikke er chefen, der bestemmer det hele. Machovittigheder om blondiner og indvandrere er ualmindeligt upopulære i Sverige - feminismen er stærk, og troen på»det mångkulturella samhället«ligeså. Hvad er den væsentligste forskel mellem det danske og det svenske arbejdsmarked? I Sverige har man LAS (lagen om anställningsskydd), som gør det meget svært at fyre fastansatte medarbejdere - ikke mindst akademikere. Af samme grund er der ikke mange, som bliver fastansat med det samme. Det sker ofte via projektansættelse, vikariater og lignende, og sådan var det også for mig. Hvor fik du information om dine rettigheder og pligter? Du får masser af informationer af både arbejdsgivere og fagforening. En sød detalje er, at Integrationsverket sender alle indvandrere en lille bog om, hvordan det svenske samfund og de svenske myndigheder m.m. fungerer. Der er bl.a. en del sjove artikler, som fortæller om, hvorfor svenskerne en gang imellem er så mærkelige - fx ved midsommer. Hvilke erfaringer og råd vil du give videre til nye grænsegængere/tilflyttere? Lær sproget så hurtigt som muligt. Folkeuniversiteterne i Lund og Malmø har udmærkede kurser i»svenska för danskar«.