AF MARIANNE TINGGAARD, REDAKTØR, JORD OG VIDEN

Transkript

1 AF MARIANNE TINGGAARD, REDAKTØR, JORD OG VIDEN L i v o g a r b e j d e Hvad skal man være særligt opmærksom på, hvis man går med tanker om at få en dagligdag på begge sider af Øresund? Denne artikel giver svar på en række spørgsmål og guider dig ind på det dansk-svenske arbejdsmarked»på fredag bliver jeg svensker - kun et stenkast fra broen, uden for Malmø vil vi bo «. Sådan lyder begyndelsen på en tekst i serien»postkort fra livet«, der jævnligt udsendes i dansk radio inklusive melodi. Og hvad nu årsagen end er, så fortæller statistikken, at et stort antal mennesker både pendler og flytter mellem Danmark og Sverige. Øresundsregionen er et område i udvikling, og stadigt flere mennesker har en dagligdag på begge sider af sundet. Danskere flytter til Sverige, svenskere får job i Danmark, og virksomheder rekrutterer medarbejdere fra begge»sider«. Udflytningen fra Danmark/Sjælland til Sverige/Skåne er femdoblet siden broens åbning i sommeren I 2004 flyttede således sjællændere til Skåne, og de har hovedsageligt bosat sig i Malmø og an- dre sydsvenske kommuner. To ud af tre beholder jobbet i Danmark, og pendlingen øges. Fra december 2005 er der imidlertid indgået en aftale mellem Arbejdsformidlingen i Danmark og den svenske arbejdsmarkedsstyrelse for at understøtte mobiliteten i Øresundsregionen. Når man søger i Jobnet under Geografi eller Erhverv, er der også mulighed for at finde job i Skåne, ligesom svenskerne via Platsbanken kan finde job på den danske side af Øresund. Læs mere om samarbejdet på Husk også, at du kan tage de danske dagpenge med til Sverige i op til tre måneder, mens du søger job - men du skal have A-kassens tilladelse inden afrejsen. Nærheden, broen og den styrkede opmærksomhed på Øresundsregionen læg- 4 SKOV & LAND MARTS 2006 NR. 3

2 l a n g s Ø R E S U N D ger op til større integration, men de to landes spilleregler er forskellige. Umiddelbart kan det være ganske besværligt for den enkelte at få styr på regler og rettigheder i forbindelse med studier og arbejde, pendling og flytning. Hvilke fradrag har man fx ret til som Øresundspendler? Hvad sker der med ens pension, når man flytter til Sverige? Hvad med A-kasse og fagforening? Skat og sygesikring? Og hvad med personnummer, kørekort og den slags? Der er hjælp at hente mange steder fra, og adskillige oplysninger kan søges på nettet, inden man kaster sig ud i at være grænsegænger eller udenlandsdansker. Først og fremmest er der Nordisk Ministerråds informationstjeneste Hallo Norden og den dansk-svenske informationstjeneste Øresunddirekt, der både har pjecer med mange nyttige link og personligt kan give oplysninger om fx, hvilke myndigheder, der skal kontaktes, hvilke skatteregler, som gælder, og hvordan det forholder sig med en lang række praktiske forhold. Der er din fagforening, hvor arbejdsmarkedskonsulent Sys Tarrild kan rådgive om arbejdsmarkedsforhold, ligesom hun kan henvise til en lang række kontakter i netværket af fagforeninger og A-kasser i Øresundsregionen. Og der er ikke mindst erfaringerne fra alle dem, som selv har taget turen. Redaktionen har talt med en jordbrugsakademikere, en skov- og landskabsingeniør samt en dyrlæge om deres oplevelser ved at arbejde og bo i Øresundsregionen. Og redaktionen har bedt dem pege på fordele og ulemper såvel som på, hvad man særligt skal være opmærksom på. 5

3 R E S U N D Bopæl i Sverige og arbejde i Danmark - Jeg flyttede til Sverige allerede i januar 1991 for at færdiggøre skovbrugsstudiet. Derefter fik jeg arbejde på forskellige skovdistrikter, inden jeg i 1998 mødte min nuværende svenske kone, og vi flyttede primo 1999 til Helsingborg, begynder forstkandidat Ulrik Sylvest og fortsætter: - Min pendling begyndte til mit daværende arbejde i Jordbrugsakademikernes sekretariat i Klampenborg, mens min kone fik arbejde på et auktionshus i Landskrona. Efter to år fik jeg nyt arbejde hos ToldSkat i Helsingør, og efter yderligere ca. to år skiftede jeg til Direktoratet for FødevareErhverv i København, hvor jeg nu har været i ca. 3 1 / 2 år. - At jeg bor i Sverige kan vel derfor nærmest betragtes som lidt af en tilfældighed og ikke som et bevidst valg for fx at kunne bo billigt eller købe en billig bil - selv om det selvfølgelig er behageligheder, jeg hilser velkomne. Og en direkte kontant fordel er det fx, at vi i vores situation har mulighed for og råd til at bo i eget hus og have to biler på lidt over min beskedne statslige akademikerløn. Min kone arbejder nemlig for tiden kun ca. 25 pct. Leveomkostningerne i Sverige er også faldet ganske betydeligt i de seneste ti år, og hertil kommer den meget direkte fordel ved den faldende værdi af den svenske krone, når man nu får sin løn udbetalt i danske kroner. Gennem alle årene har Ulrik Sylvests store problem været at få konsistente oplysninger om sine skatteforhold, herunder usikkerhed om arten af fradrag, beskatning af egen bolig og reglerne for arbejdsgiverindbetalte pensionsbidrag. Beskatningen sker under dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Sverige, og det betyder skattebetaling i Danmark af danske lønindtægter. Han har derfor heller ikke klarhed over, hvordan han eventuelt optjener ret til dansk folkepension, når han nu betaler skat til Danmark. Normalt har man ikke optjent ret til dansk folkepension, når man ikke er bosiddende i Danmark. - Når man begynder som grænsegænger, er det altså vigtigt at få information om de skattemæssige forhold, og det har jeg så fået ved at spørge den danske skatteforvaltning igen og igen. Men jeg har også fået meget at vide ved at tale med andre pendlere på færgen. Og efterhånden er der en del at finde på diverse hjemmesider, forklarer Ulrik Sylvest. - Herudover er det meget vigtigt at huske på, at man ved deltidsarbejde i Sverige kan pådrage sin danske arbejdsgiver betydelig risiko for, at de svenske skattemyndigheder vil mene, at de skal have arbejdsgiverafgifter fra den danske arbejdsgiver. Og tilsvarende kan gøre sig gældende ved etablering af hjemmearbejdsplads. - Jeg vil give andre det råd, at man skal tænke sig grundigt om, inden man flytter til Sverige, hvis motivet er den økonomiske fordel. Venner og familie synes nemlig, at der er meget langt over på den anden side af Øresund, og det tager tid at opbygge en svensk omgangskreds. Omvendt kan det være meget berigende at følge med i to samfund og to landes måder at fungere på. Og hvis man tror, at der er kommunalt bureaukrati i Danmark, så har man meget i vente, betoner Ulrik Sylvest. Arbejde og bopæl i Sverige Skov- og landskabsingeniør Rene Koppelhus er ansat i Södra Skog, der er en medlemsejet forening af skovejendomme i området fra Malmö til Norrköping, og det er ikke nogen tilfældighed. - Allerede under uddannelsen var jeg på savværksophold i Sverige, og her opdagede jeg, at det svenske skovbrug fortsat har den tradition og den kultur omkring sig, som jeg 6 SKOV & LAND MARTS 2006 NR. 3

4 holder af, men som desværre er i færd med at uddø i Danmark. Jeg satte fokus på Sverige og satsede derfor også på at skrive mit speciale herovre. Det åbnede døre, og jeg fik job på et gods med titel og løn som skovfoged. Under mit sidste ophold på Skovskolen blev jeg så kontaktet af Södra Skog, og det var en af de chancer, man ikke kan lade gå fra sig. Jeg blev ansat i 2003 og arbejdede samtidig med, at jeg afsluttede min uddannelse, og det var naturligvis rigtig hårdt i et halvt år - men også godt. Jeg fik jo netop lov til at beskæftige mig med den type skovbrug, som jeg gerne ville, understreger Rene Koppelhus. - Men der var en del papirnusseri forbundet med at flytte til Sverige for at arbejde. Jeg har bopælspligt, så jeg skulle have flyttebevis, svensk personnummer, ID-kort, bankkonto osv., men jeg synes, at både de danske og de svenske myndigheder har styr på det. Det største problem var imidlertid, at både familie og venner følte, at de skulle på en udlandsrejse, hvis de skulle besøge os. - Min kone, der er levnedsmiddelkandidat, flyttede nemlig med, men arbejdede fortsat i København det første års tid. Og her har vi så et problem, der for alvor bremser væksten! Vi bor midt inde i skoven og har derfor brug for en bil, og broafgiften kan mærkes på budgettet. Hvis Øresundsregionen skal være et erhvervsmæssigt udviklingsområde, så skal der indføres fordelagtige pendlerkort, fastslår Rene Koppelhus. Han befinder sig godt i Sverige både på den ene og den anden måde, men alligevel skal man ikke glemme, at man er i et andet land. Der er kulturforskelle, som man skal være lydhør overfor, og så skal man både som tilflytter og grænsegænger lære sproget. Når det gælder arbejdsmarkedsforholdene, peger han på, at lønsystemet kan være svært at gennemskue. Lønnen er lavere end i Danmark, men det er skatten også, og så indbetaler arbejdsgiveren direkte til det sociale sikkerhedsnet, mens arbejdstageren selv betaler sin første sygedag (karensdag). - Når det hele gøres op, er lønnen tæt på at være den samme som i Danmark, og så er fx barselsordningerne bedre og vuggestuepladserne billigere. Men man skal ikke flytte til Sverige for at få en stor bil. Sagen skal tænkes grundigt igennem, og man skal frem for alt være åben for en ny kultur. Når det så er sagt, er der efter min mening alt for få danskere, som ser mulighederne i Sverige, også inden for mit eget fag, og Skovskolen kunne gøre langt mere på det felt, runder Rene Koppelhus af. Bopæl i Danmark og arbejde i Sverige - Som nyuddannet dyrlæge er det svært at få et job i hovedstadsregionen inden for smådyrsområdet, men jeg ville gerne så vidt muligt blive i København pga. min daværende kæreste. Alligevel søgte jeg smådyrsjob både i Jylland og på Sjælland, indtil en veninde anbefalede mig at søge job i Sverige på Malmö Djursjukhus, forklarer Mette Deichmann. - I første omgang fik jeg ingen respons på min ansøgning, men efter 3-4 måneder blev jeg ringet op angående et sommervikariat. På det tidspunkt havde jeg et andet vikariat, som sluttede i foråret, og det passede derfor fint at fortsætte i Malmø. Jeg havde naturligvis ingen planer om at blive i Sve- NR. 3 MARTS 2006 SKOV & LAND 7

5 R E S U N D rige, men anså det for at være en god mulighed for at få lidt mere erfaring. Efter sommerperioden blev jeg imidlertid fastansat, og jeg har nu arbejdet på Malmö Djursjukhus i snart fire år - og bor stadig i København. - Når du arbejder i Sverige og bor i Danmark, betaler du SINK-skat, som er på 25 pct. Det lyder umiddelbart som en stor fordel, men tager man de lavere svenske lønninger, det manglende fradrag og de skattemæssige ufordelagtigheder, fx i forhold til pensionsopsparing og lån i danske banker, i betragtning, så er der ikke mange økonomiske fordele tilbage ved at arbejde i Sverige og bo i Danmark. - Jeg arbejder først og fremmest i Sverige, fordi jeg er utroligt glad for mit arbejde. I Sverige er de fleste dyr forsikrede, hvilket medfører, at der diagnosticeres og behandles en hel del mere på kæledyrene. Dette gør arbejdet som dyrlæge mere varieret og interessant. Desuden findes der flere større svenske dyrehospitaler, og her bliver der afsat flere penge til efteruddannelse/kurser osv., og samtidig får du mulighed for at have en del flere kolleger, hvilket er hyggeligt såvel som med til at udvikle ens faglige viden. Endelig sidder du lidt tryggere i dit job. Det er ikke så let at blive fyret i Sverige, når du først er fastansat. Også barselsforholdene er bedre, og helseundersøgelser, tilskud til motion, massage ved fx rygproblemer mv. er også ofte noget din arbejdsplads er med til at betale. Mette Deichmann synes ikke, at det har været helt let at få informationer om de forskellige regler for at bo i Danmark og arbejde i Sverige. Det skal dog siges, at det er blevet nemmere i de senere år. Men i begyndelsen fik hun hele tiden forskellig besked af de danske hhv. de svenske skattemyndigheder. Dertil kommer, at samarbejdet imellem de danske og svenske banker langt fra er optimalt. - Det har fx givet en del sved på panden pludselig at få at vide, at man skulle betale flere hundrede tusinde kr. tilbage i skat af den ene skattemyndighed, hvorefter man har fået det modsatte at vide af den anden, fortæller Mette Deichmann og tilføjer: - Jeg har i flere år haft en kollega, der har betalt dobbelt så meget i skat, som jeg til trods for, at vi arbejdede under helt samme forhold. Min kollega var bare ansat på et tidspunkt, hvor reglerne var anderledes, og havde derfor sin helt egen skatteprocent, som ikke kunne ændres. Det er dog blevet anderledes i 2005, da vi nu begge betaler SINK-skat. Mette Deichmann husker, at sproget var en hindring i begyndelsen, og hun påpeger, at det stadig kan skabe problemer, men også ganske morsomme misforståelser. Hun synes i øvrigt, at de fleste svenskere er meget tolerante, selv om man ikke behersker det svenske sprog til UG. - Hvis man vil kaste sig ud i at rejse frem og tilbage over sundet, er det vigtigt at få styr på skatteregler, forsikringsregler, A-kasseregler, socialforsikring, skattefradrag og pensionsforhold. Jeg kan varmt anbefale Øresunddirekt, som virkelig har hjulpet mig meget og altid været søde og hjælpsomme til at svare på både mail og telefonopkald, slutter den pendlende dyrlæge Nyttige adresser til den videre færd SKOV & LAND MARTS 2006 NR. 3