Referat Socialudvalget's møde Mandag den Kl. 15:30 Bryghusets dagcenter, Bryghusvej 2

Transkript

1 Referat Socialudvalget's møde Mandag den Kl. 15:30 Bryghusets dagcenter, Bryghusvej 2 Deltagere: Lars Erik Hornemann, Masoum Moradi, Ulla Larsen, Grete Schødts, Bjarne Hansen, Bente Bondebjerg, Tina Petersen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. SU juni - Budget Evaluering af robotstøvsugere og toiletter med indbygget skyl- og tørrefunktion Kulturarbejde på ældreområdet Orientering vedr. rekruttering - og fastholdelsesstrategien på ældreområdet Kvalitetsstandarder i Socialafdelingen Udpegning af social sagkyndig til Huslejenævnet Orientering om organisationsændring på integrationsområdet Drøftelse af Teglbakken Til efterretning...10

2 Socialudvalget s møde den SU juni - Budget /12903 Beslutningstema: Fortsat drøftelse af budget 2012, herunder temaer. Sagsfremstilling: Med udgangspunkt i udvalgets tidligere drøftelser samt vedlagte notat omkring principper for prioritering og finansiering af temaer til budget 2012 anmodes udvalget om at drøfte og prioritere hvilke temaer, der skal arbejdes videre med. Baggrunden for prioriteringen er følgende hovedlinier i Økonomidudvalgets beslutning af 24. maj 2011: Der fokuseres på indsatser inden for hovedtemaerne Forebyggelse og Investering/vækst. Udvalgene anmodes om at prioritere de væsentligste indsatser. Indsatser med karakter af serviceniveauomlægning og som ikke berører andre fagudvalg finansieres som udgangspunkt af udvalgenes nuværende driftsbudgetter. Indsatserne indgår ikke i den videre proces, men behandles internt i fagudvalget på samme måde som kvalitetskontrakter. Indsatser, som berører flere fagudvalg, drøftes i de respektive fagudvalg med forslag til medfinansiering. Indsatser, hvor der forventes et økonomisk afkast finansieres som udgangspunkt inden for udvalgets rammer. Der vil dog være mulighed for, at restfinansiering kan ske via omstillingspuljen. Et evt. afkast budgetlægges og tilgår omstillingspuljen, bortset fra et eventuelt lokalt incitamentsafkast. Indsatser, som primært kan betegnes som et anlægsprojekt, prioriteres sammen med øvrige anlægsforslag, og finansieres inden for den nuværende anlægsramme eller via alternativ finansiering. Økonomiske konsekvenser: På ovenstående baggrund og såfremt udvalget ønsker at arbejde videre med de tidligere aftalte temaer: SU egenfinansierede temaer: Frivilligområdet Udsatte team Fælles finansierede temaer: Unge og rusmidler Udmøntning af handicappolitik, tilgængelighed Økologisk mad i institutioner Alkoholindsats voksenområdet (SFU finansierer) 1

3 Socialudvalget s møde den Sundhedsaktivitet på pyskiatri og handicapområdet (SFU finansierer) Anlæg Social bolighandlingsplan (anlæg) - overgår til anlægsprocessen forventes finansieringsbehovet fra Socialudvalget at være omkring 1,0 mio. kr. Finansieringen forslås indhentet ved grønthøstermetoden fordelt med 0,675 mio. kr. til Ældreområdet, 0,300 mio. kr. til Socialområdet og 25 t.kr. til Sekretariatet. Bilag vedlagt. Udover egne tovholder temaer skal udvalget tage stilling til om der til august mødet ønskes at se oplæg, hvor udvalget er involveret, men ikke tovholder. Socialudvalget kan være involveret i temaet økologisk mad i institutioner, som udvalget for miljø og teknik er tovholder på samt alkoholindsats på voksenområdet og sundhedsaktiviteter på psykiatri og handicapområdet, som Sundhedsudvalget finansierer, men hvor socialudvalget er involveret i det indholdsmæssige. Alle temaerne fremgår i overskriftsform af vedlagte bilag. Det tidligere nævnte projekt "Nye veje til aktivt liv" udgår af budgetprocessen, idet projektet er igangsat og finansieres indenfor ældreområdets egen ramme. Indstilling: Direktionen indstiller, at udvalget prioriterer, hvilke temaer der skal arbejdes videre med - både egne og som involveret udvalg der frem til augustmødet arbejdes videre med finansieringsmodel via grønthøstermetoden temaerne - såvel egne som fælles - samt grønthøsterfinansieringsmodel sendes i høring i råd, Sektor-MEDudvalg mv. frem til 1. juli Bilag: Åben - Notat ØK24. maj - temaer til budget 2012 Åben - SU - grønthøster besparelse Åben - SU budget 2012 temaer Åben - SU Udsatte Team Åben - SU - Frivilligpolitik - frivilligpulje Åben - SU - Handicappolitik - tilgængelighed Åben - SU - Unge og Rusmidler Åben - SFU - alkoholforebyggelse Åben - SFU - psykiatri og handicap Åben - UMT - Citta slow - Økologisk mad 2

4 Socialudvalget s møde den Beslutning i Socialudvalget den : Der arbejdes videre med de i dagsordenen nævnte temaer. Administrationens oplæg til temaer herunder finansiering sendes i høring. 2. Evaluering af robotstøvsugere og toiletter med indbygget skyl- og tørrefunktion 10/18102 Beslutningstema: Anvendelse af robotstøvsugere og toiletter med indbygget skyl- og tørrefunktion i hjemmeplejen. Sagsfremstilling: Som led i Svendborg Kommunes strategi om indførelse af velfærdsteknologi på ældreområdet påbegyndtes i september 2010 to pilotprojekter vedrørende robotstøvsugere og toiletter med indbygget skyl- og tørrefunktion. Projektet blev afsluttet primo maj I alt blev 15 borgere visiteret til en robotstøvsuger og 1 borger blev visiteret til toilet med indbygget skyl- og tørrefunktion. Borgerne modtog i projektperioden ikke hjælp fra hjemmeplejen, men benyttede sig alene af de velfærdsteknologiske hjælpemidler. Borgernes respons på hjælpemidlerne er meget positive. 11 ud af de 13 borgere, der har evalueret robotstøvsugerne, ønsker alle at beholde støvsugeren frem for at modtage hjælpe til støvsugning hver 14. dag. De oplever støvsugeren som en god aflastning ift. deres individuelle diagnoser og mener, det er en stor fordel at kunne få støvsuget når og så ofte de ønsker. Det opleves dog som ulemper, at støvsugeren ikke kan bruges i møblerne, og at den ikke kan komme ind under meget lave møbler og støvsuge. Generelt opleves det dog ikke som et problem, at robotstøvsugeren har disse begrænsninger. De 2 øvrige borgere visiteret til robotstøvsuger ønsker at udtræde af projektet. Den ene borger ønsker i stedet ydelsen hjælp til støvsugning, mens den anden borger kan klare støvsugningen selv. Borgeren visiteret til toilet med indbygget skyl- og tørrefunktion er meget glad for hjælpemidlet og ønsker at fortsætte med det. Borgeren oplever det som en stor fordel fortsat at kunne klare toiletbesøg selv. Derudover oplever borgeren også, at opretholdelse af den personlige hygiejne i forbindelse med toiletbesøg er væsentligt lettere. Økonomiske konsekvenser: Robotstøvsugere Pilotprojektet viser, at robotstøvsugerne kan tjenes ind på mellem 1/2 og 1 år, afhængig af borgerens visiterede tid. Toilet med indbygget skyl- og tørrefunktion 3

5 Socialudvalget s møde den Pilotprojektet viser at toiletter er tjent ind på 3 uger, afhængig af borgerens visiterede tid. Lovgrundlag: Servicelovens 83 Indstilling: Administrationen anbefaler, at: Visitation af støvsugere og toiletter med indbygget skyl- og tørrefunktion indarbejdes i driften som et tilbud i forhold til pilotprojekts målgrupper Visitation af støvsugere og toiletter med indbygget skyl- og tørrefunktion afprøves som pilotprojekt i forhold til andre målgrupper i forhold til projekt "Nye Veje". Bilag: Åben - Endelig evaluering af robotstøvsugere og toiletbræt med indbygget skyl- og tørrefunktion Beslutning i Socialudvalget den : Anbefaling følges. 3. Kulturarbejde på ældreområdet 11/18284 Beslutningstema: Status på kulturarbejde på ældreområdet. Sagsfremstilling: I sommeren 2010 var ældreområdet i Danmark i mediernes søgelys, grundet utilfredsstillende episoder enkelte steder i hjemmeplejen. Dette fik Social og Sundhed i Svendborg Kommune til at drøfte, hvordan man bedst forebygger, at sådanne episoder opstår. I September 2010 afholdte tillidsvalgte og ledere fra ældreområdet en temadag for at drøfte dette emne. På temadagen var holdningen, at den bedste måde at forebygge på er, at arbejde med en god kultur i sektionerne. Det blev derfor aftalt, at alle sektioner skulle opstarte et struktureret kulturarbejde i foråret Sektionerne har siden februar 2011 arbejdet med udvikling af sektionens individuelle kultur. Den fælles problemformulering har været: Hvordan skabes og/eller fastholdes en kultur, hvor borgeren er i centrum og behandles med værdighed og omsorg, i forhold til de problemstillinger borgeren har? I løbet af foråret har sektionerne modtaget nyhedsbreve, hvor de har kunne læse om hinandens arbejde og ideer til det gode kulturarbejde. Sektionerne har endvidere fået en anden sektion at foretage struktureret sparring med. 4

6 Socialudvalget s møde den Den 22. juni 2011 afholdes der temadag for alle medarbejdere på ældreområdet i SG-Hallen, omkring det at arbejde med den gode kultur. Arrangementet indledes med et foredrag af psykolog Helen Eriksen. Derefter skal medarbejderne indgå i forskellige workshops, hvor de præsenterer deres kulturarbejde og udveksler ideer og erfaringer. Indstilling: Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Socialudvalget den : Taget til efterretning. 4. Orientering vedr. rekruttering - og fastholdelsesstrategien på ældreområdet 11/11751 Beslutningstema: Orientering vedrørende rekruttering og fastholdelse på ældreområdet. Sagsfremstilling: Der blev i 2009 vedtaget en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi på ældreområdet. For at sikre fokus på udviklingen på området er det besluttet, at lave en årlig evaluering vedr. strategiens indsatsområder. Ansøgerstatistik I 2010 var der gennemsnitlig 8,1 ledige stillinger pr. måned, hvilket er et fald i forhold til 2009, hvor antallet var 12,8. Det gennemsnitlige antal ansøgere pr. ledig stilling i 2010 var stigende i forhold til I 2009 var der gennemsnitlig 8,1 ansøger, mens der i 2010 var 25,9 ansøger pr. ledig stilling. Samtidig var der ansøgere til samtlige ledige stillinger i 2010, hvilket er første gang i de seneste fire år. Alt i alt var der altså flere ansøgere i 2010, også selvom der var færre stillinger at søge end i Sygefravær Det samlede sygefravær for alle sektioner er faldet fra 6,4 % i 2009 til 6,0 % i Ligeledes er antallet af sektioner med et sygefravær over 8 % faldet fra 11 sektioner i 2009 til 8 sektioner i Frafaldsstatistik (indenfor FOAs område) I alt var der 91 medarbejdere, der forlod deres stilling i Dette tal indbefatter også de medarbejdere, der har forladt deres stilling som følge af opsigelser i forbindelse med besparelserne forbundet med 5

7 Socialudvalget s møde den budget I 2009 forlod 134 medarbejdere deres stilling, og der er således færre, der i 2010 har forladt deres stilling. Af de 91 medarbejdere, der forlod deres stilling i 2010, havde 18,3 % været ansat under 1 år. I 2009 udgjorde denne gruppe 33,3 %. Der er altså et fald i antallet af medarbejdere, der forlader deres stilling, inden de har været ansat i et år. Uddannelse, førskoleforløb og mentorer Der blev optaget 130 elever på SOSU-skolen i 2010, hvoraf 11 er faldet fra. I 2010 var der som i 2009 venteliste til uddannelsen, hvilket ikke er sket i mange år før Der blev optaget 26 elever på førskoleforløbet i 2009, hvoraf 20 færdiggjorde forløbet. Der er ikke uddannet flere mentorer i 2010, da antallet af mentorer passer til efterspørgslen. Generelt set viser alle opgørelser for 2010 forbedringer i forhold til rekrutterings- og fastholdelsesindsatsen i forhold til opgørelserne for Social og Sundhed vil fortsat følge området Indstilling: Administrationen anbefaler, at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning i Socialudvalget den : Taget til efterretning. 5. Kvalitetsstandarder i Socialafdelingen 11/8020 Beslutningstema: Godkendelse af Socialafdelingens kvalitetsstandarder. Sagsfremstilling: Socialafdelingen har revideret afdelingens kvalitetsstandarder. Samtidig har afdelingen udarbejdet nye kvalitetsstandarder for Botilbuddet på Skovsbovej, Holbølls Minde Centeret og Cafe Aroma. Kvalitetsstandarderne indeholder information til kommunens borgere om de konkrete ydelser og tilbud, kommunalbestyrelsen tilbyder borgere, der er visiteret til tilbuddene. Kvalitetsstandarderne omfatter følgende områder: Botilbud efter servicelovens 108 6

8 Socialudvalget s møde den Botilbud efter servicelovens 107 Aktivitetstilbud efter servicelovens 104 Beskyttet Beskæftigelse efter servicelovens 103 Stofmisbrugsbehandling efter servicelovens 101 Kvalitetsstandarderne er relativt omfangsrige, hvorfor det kun er de to nye kvalitetsstandarder for Botilbuddet på Skovsbovej samt dagtilbuddene på Holbølls Minde Centeret og Cafe Aroma der vedlægges. For de øvrige kvalitetsstandarder gælder, at der kun er foretaget redaktionelle rettelser og disse beror på sagen. Administrativt skal det bemærkes, at der rent lovgivningsmæssigt stilles en række form- og indholdskrav til kvalitetsstandarder for behandling af stofmisbrugere efter servicelovens 101, hvorfor denne adskiller sig fra de øvrige kvalitetsstandarder i indhold og omfang. Administrationen bemærker ligeledes, at kvalitetsstandarden for stofmisbrugsbehandling også principelt gælder for afdelingen beliggende i Faaborg-Midtfyn Kommune, som Svendborg Kommune driver i henhold til Entreprenøraftalerne. Afdelingen er dog skrevet ud af kvalitetsstandarden da Faaborg-Midtfyn Kommune har besluttet, at hjemtage opgaven fra 1. januar Kvalitetsstandarderne har været i høring hos Handicaprådet og Rådet for socialt udsatte borgere, høringssvar vedlægges. Lovgrundlag: Serviceloven. Bekendtgørelse 622 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandarder for social behandling af stofmisbrugere efter servicelovens 101. Indstilling: Administrationen anbefaler, at kvalitetsstandarderne godkendes. Bilag: Åben Skovsbovej Åben - Kvalitetsstandard 103/104 Åben - Høringssvar fra Handicaprådet vedr. kvalitetsstandarder handicap Åben - Handicaprådets høringssvar vedr. kvalitetsstandarder for psykiatri Åben - Høring - kvalitetsstandarder 2011 Beslutning i Socialudvalget den : Godkendt. 6. Udpegning af social sagkyndig til Huslejenævnet 7

9 Socialudvalget s møde den /18179 Beslutningstema: Udpegning af social sagkyndig for perioden 1. juli 2011 til 30. juni Sagsfremstilling: Det følger af boligreguleringslovens 36, stk. 5, at der i sager om tvister om lejernes tilsidesættelse af god skik og orden skal udpeges en social sagkyndig. Lovgrundlag: Boligreguleringslovens 36, stk. 5. Indstilling: Administrationen indstiller, at centerleder Laila Hansen udpeges som social sagkyndig, og myndighedsleder Jørgen Knudsen udpeges som suppleant. Beslutning i Socialudvalget den : Indstilles. 7. Orientering om organisationsændring på integrationsområdet 11/18605 Sagsfremstilling: Efter kommune sammenlægningen blev opgaverne vedrørende udlændinge spredt mellem Socialfagligt Center, Borgerservice og Jobcenter Svendborg. Opdelingen har været uhensigtsmæssig for både borgere og medarbejdere. I efteråret 2010 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der kunne se på organiseringen af opgaver. Arbejdsgruppen er kommet med et forslag til en fremtidig organisering, hvilket fremgår af det vedlagte notat. Forslaget betyder, at der flyttes opgaver og ressourcer fra Socialfagligt center til jobcentret, og at opgaverne samles i ét team. Jobcentret opretter en filial i Byparken, der finansieres af puljemidler fra Beskæftigelsesmidler og i den forbindelse opretttes en integrationskoordinator stilling. Forslaget har været sendt i høring hos Svendborg Kommunes Integrationsråd, der anbefaler, at organiseringen gennemføres som beskrevet. Direktørområderne er enige om at gennemføre organisationsændringerne med virkning fra 1/

10 Socialudvalget s møde den Økonomiske konsekvenser: Der overføres 6 timer om ugen fra Socialfagligt Center til Jobcenter Svendborg, svarende til kr. på årsplan og kr. i Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Forslag til ny organisering feb 11 Åben - Høringsvar jobcenter Beslutning i Socialudvalget den : Taget til efterretning. 8. Drøftelse af Teglbakken 09/38093 Beslutningstema: Salg af Teglbakken 40A og B Sagsfremstilling: Byrådet besluttede på mødet den 21. december 2009, at sælge en række ejendomme til finansiering af indtægtsramme i budget I rækken af ejendomme indgik Teglbakken 40 A og B, idet Byrådets behandling af sagen vedlægges. Endvidere besluttede Byrådet den 21. december 2010, at ejendommene konkret udbydes og sælges til anførte mindstepriser, jfr. vedlagte bilag. Udvalgsformanden har ønsket, at sagen vedrørende salg af ovennævnte ejendom drøftes nærmere. Indstilling: Socialudvalgsformanden indstiller sagen til drøftelse og evt. beslutning. Bilag: Åben - Notat af til Socialudvalget Beslutning i Socialudvalget den : Udsat. Masoum Moradi (løsgænger) og Bjarne Hansen (A) var fraværende. Beslutning i Socialudvalget den : 9

11 Socialudvalget s møde den Udvalget indstiller, at: det nuværende udbud vedrørende salg af Teglbakken annulleres, det undersøges, om ejendommen kan omdannes til almen ældreog handicapbolig og således stadig i brugen respekterer testamentet, provenuet ved en evt. omdannelse tilgår kassen, Socialudvalget disponerer over det opsparede overskud fra driften af Teglbakken med respekt af testamentet. 9. Til efterretning 11/16897 Beslutningstema: Til efterretning Sagsfremstilling: 1. Orientering fra udvalgsformanden 2. Orientering fra udvalgets medlemmer 3. Orientering fra direktørområdet 1. Boligventeliste pr. ultimo maj Brug af Gudme Dagcenter. Tilbagemelding fra Socialafdelingen. 3. Opsamling på Socialudvalgets studietur den 12. maj Pjecer: 1. VISS.dk - Kurser LEV - udvikling for udviklingshæmmede, Fyn Nyt maj VISO Nyhedsbrev, maj Debatoplæg om velfærd og frivillige, marts 2011 Mandag Morgen og Ældre Sagen Beslutning i Socialudvalget den : Taget til efterretning. 10

12 Socialudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:15 Lars Erik Hornemann Masoum Moradi Ulla Larsen Grete Schødts Bjarne Hansen Bente Bondebjerg Tina Petersen 11

13 Bilag: 1.1. Notat ØK24. maj - temaer til budget 2012 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

14 Notat temaer til budget 2012 principper for prioritering og finansiering I budgetproceduren er det fastlagt, at Økonomiudvalget på mødet den 12. april udvælger temaer, som kan have et større, tværgående politisk fokus. Til mødet havde direktionen foreslået 9 tværgående temaer. Økonomiudvalget besluttede på mødet, at anmode fagudvalgene om at komme med forslag til temaer, der skal prioriteres, og at udvalgenes input drøftes på mødet ultimo maj. En foreløbig status på udvalgenes arbejde blev drøftet på Økonomiudvalgets møde den 10. maj. På baggrund af direktionens tolkning og sammenfatning af de politiske tilkendegivelser, der foreløbig er fremført på udvalgsmøder, i drøftelser med udvalgsformænd m.v foreslår direktionen i overensstemmelse med Økonomiudvalgets drøftelser den 10. maj 2011, at der fokuseres indenfor hovedtemaerne Forebyggelse og Investering/vækst. Økonomi Økonomi og Indkøb Rådhuset Ramsherred Svendborg Tlf Fax maj 2011 Sagsid. 11/12903 Afdeling: Økonomi og Indkøb Ref. OKRJOK Helt overordnet peges der inden for disse temaer på indsatser, hvor der på længere sigt kan opnås en gunstig effekt (et afkast), men hvor der umiddelbart kræves en investeringsudgift først. hvor der er tale om (mindre) omlægning af serviceniveau. Nøgleordene for budget 2012 er blandt andet konsolidering og omstilling. Ved valg af nye tiltag er det derfor vigtigt, at allerede besluttede tiltag kommer i hus. Med udsigt til sanktioner såfremt servicerammen overskrides, anbefales det, at eventuelle udgifter i forbindelse med realisering af indsatserne sker inden for udvalgenes nuværende driftsbudgetter. Ved drøftelserne i fagudvalgene er det derfor obligatorisk at pege på, hvorledes eventuelle merudgifter skal finansieres enten inden for det enkelte udvalg eller ved muligheder på tværs af flere udvalgsområder. Direktionen foreslår, at indsatser, der forventes at medføre et (økonomisk) positivt afkast på sigt, kan prioriteres finansieret i takt med, at den omstillingspulje, der er indarbejdet i budget 2011 realiseres ved indkøbs- og prisafprøvningsbesparelser. Det forventede afkast budgetteres og tilgår omstillingspuljen, bortset fra et eventuelt lokalt incitamentsafkast. I finansieringen kan eventuelt også indgå restbevilling fra Økonomiudvalgets bufferpulje i det omfang, denne ikke skal anvendes til uomgængelige merudgifter, økonomiske konsekvenser af kommuneaftalen, demografi og mængdeudvikling. Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

15 Flere af indsatserne kan have et betydeligt element af anlægsinvestering, og realisering kan have et flerårigt perspektiv. Disse indsatser ligestilles med øvrige anlægsforslag, og finansieres inden for den nuværende anlægsramme eller via alternativ finansiering. Nedenstående figur viser de overordnede principper for finansiering af de forskellige udgiftstyper, som fremlægges til politisk prioritering. Indenfor udvalgets/ udvalgenes driftsrammer Bufferpulje/ Omstillingspulje Indenfor samlet anlægsramme Demografi, mængdeudvikling og uomgængelige merudigfter Driftstemaer Anlægstemaer Direktionen anbefaler, at den videre proces for drøftelse og prioritering af indsatser i fagudvalgene samt eventuel finansiering af udgifter foretages ud fra følgende retningslinjer: Der fokuseres på indsatser inden for temaerne Forebyggelse og Investering/vækst. Udvalgene anmodes om at prioritere de væsentligste indsatser. Indsatser med karakter af serviceniveauomlægning og som ikke berører andre fagudvalg finansieres som udgangspunkt af udvalgenes nuværende driftsbudgetter. Indsatserne indgår ikke i den videre proces, men behandles internt i fagudvalget på samme måde som kvalitetskontrakter. Indsatser, som berører flere fagudvalg, drøftes i de respektive fagudvalg med forslag til medfinansiering. Indsatser, hvor der forventes et økonomisk afkast finansieres som udgangspunkt inden for udvalgets rammer. Der vil dog være mulighed for, at restfinansiering kan ske via omstillingspuljen. Et evt. afkast budgetlægges og tilgår omstillingspuljen, bortset fra et eventuelt lokalt incitamentsafkast. Indsatser, som primært kan betegnes som et anlægsprojekt, prioriteres sammen med øvrige anlægsforslag, og finansieres inden for den nuværende anlægsramme eller via alternativ finansiering. Side 2 af 4

16 Nedenstående figur viser de overordnede principper for finansiering af udgifter forbundet med realisering af de valgte indsatser under drift. Serviceomlægning inden for eget udvalg Serviceomlægning inden for flere udvalg Temaer med forventet afkast Inden for udvalgets driftsramme Indenfor udvalgenes driftsrammer Bufferpulje/ Omstillingspulje Som nævnt er der i vedlagte bilag vist hvilke indsatser, som fagudvalgene foreløbig har udpeget. Indsatser, som betegnes som et anlægsprojekt er markeret med blåt. Hvor der er tale om indsatser under drift, som berører flere fagudvalg, anbefales at førstnævnte udvalg er tovholder dvs. har ansvaret for udarbejdelse af projektbeskrivelse, koordinering af tværgående initiativer m.m. Ved nogle af de tværgående indsatser kan det konstateres, at ikke alle berørte fagudvalg har udpeget indsatsen, selvom det vil berøre udvalgets område. Disse fagudvalg er markeret med et spørgsmålstegn. Der lægges op til, at Økonomiudvalget på deres møde den 23. august 2011 beslutter, hvorledes disse indsatser skal indgå i den videre proces. Den videre proces: På baggrund af nærværende notat fastlægger Økonomiudvalget på sit møde den 20. maj 2011 retningslinjer for finansiering og håndtering af udvalgenes egne/tværgående indsatser. På fagudvalgsmøderne primo juni beslutter fagudvalgene endeligt hvilke indsatser, som udvalget vil fremsende til de politiske drøftelser efter sommerferien. Ved den endelige behandling af tværgående indsatser på fagudvalgenes møder i august, skal de respektive direktører sikre sig, at udvalgene forelægges et fælles oplæg, herunder forslag til udvalgenes medfinansiering. Side 3 af 4

17 Bilag 1. Oversigt over foreløbige forslag til temaer til Budget 2012 Hovedtema Investering og vækst Indsatser udvalg - tovhold er Bemærkning Involverede udvalg UMT AU EU KP BU SFU SU NÆR ØK Forbedring af byggesagsbehandlingstider UMT Drift UMT Folkebiblioteker i videnssamfundet KP Kvalitetskontrakt KP Udvikling og kvalitetssikring af kulturelle udbud KP Kvalitetskontrakt KP Kulturarv KP Kvalitetskontrakt KP Klimaplanlægning UMT Anlæg UMT Energiplanlægning UMT Anlæg UMT Vand og Natura 2000 UMT Anlæg UMT Adgang til og pleje af naturen UMT Anlæg UMT Torveomdannelse KP Anlæg? KP Havneudvikling KP Anlæg? KP Sammenhæng mellem bymidte og havnen KP Anlæg? KP Vækststrategi EU Kvalitetskontrakt EU Uddannelsesstrategi EU Drift EU? Kontaktcenter og borgerbetjening EU Drift EU Offentlige og private innovationsprojekter EU Drift EU Vækst i frivillighed/frivillighedspulje NÆR Drift?? NÆR Vækst i forhold til medborgerskab NÆR Drift NÆR Borgerinddragelse, høringer NÆR Drift NÆR Specielle indsatser f.eks. Landsbypedel, samkørsel m.v. NÆR Drift? NÆR Forebyggelse Citta Slow Integration Øvrige Trafiksikkerhed/aktiv transport blandt børn og unge SFU Drift?? SFU Trafiksikkerhed UMT Anlæg UMT?? Cykelfremmeprojekter UMT Anlæg UMT??? Udsatte-team SU drift SU Nye veje til aktivt liv (ældreområdet) SU Kvalitetskontrakt SU Unge og rusmidler SU Drift? SFU SU Tilgængelighed - pulje (handicappolitik) SU drift??? SU Forebyggelse - alkohol (voksenområdet) SFU Drift? SFU SU Sundhedsinitiativer - psykiatri og handicap SFU Drift SFU SU Børns madvaner SFU Drift SFU Tilbud til overvægtige SFU Drift SFU Flere unge i uddannelse AU Drift AU? Sportsklasser (7.-9. klasse) KP Drift KP? Svendborgprojektet KP Drift KP? Unge café centralt i byen? Drift? Økologisk mad i institutioner UMT Drift UMT?? Udannelse og beskæftigelse AU Drift AU Udbygning af handicapboliger SU Anlæg? SU Fokus på konsolidering, herunder skolestruktur BU Kvalitetskontrakter BU? = Forslag er ikke politisk behandlet

18 Bilag: 1.2. SU - grønthøster besparelse Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

19 Notat Økonomi Økonomi og Indkøb Rådhuset Ramsherred Svendborg Tlf Fax SU - grønthøster besparelse Fordeling af grønthøster besparelse på 1,0 mio. kr. på socialudvalgets område. 26. maj 2011 Sagsid. 11/12903 løbenr Afdeling: Økonomi Ref. SSEJLF Område Besparelse Ældreområdet: Myndighedsafdelingen/HP erne Plejecentrene Socialområdet: Myndighedsgruppen, handicap, psykiatri og misbrug * Takstinstitutionerne Sekretariatet: Sekretariatet Samlet besparelse * Takstinstitutionernes budget er et netto nul-budget, idet takstindtægten dækker driftsudgiften. En besparelse på takstinstitutionerne slår igennem med ca. 50% på Svendborg Kommunes myndighedsbudget. Konskevenser af besparelse: En besparelse på 1,0 mio. kr. svarende til 0,13% af socialudvalgets samlede budget på 782 mio. kr. kan synes beskeden. En grønthøster fordeles jo netop ud over alle områder, institutioner og sektioner, hvorfor besparelsen ikke er det store beløb på de enkelte steder. Eksempelvis omkring kr. pr. plejesektion. Besparelsen skal ses i lyset af de senere års besparelser samt ECOnøgletallene, hvor især ældreområdet ligger lavt i forhold til sammenligninger på landsplan og med andre kommuner og Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

20 Socialområdet stort set ligger på niveau, jvfr. analysen af det specialiserede voksenområde. I årene 2009 til 2011 er der indarbejdet merudgifter primært svarende til demografiudviklingen på ældreområdet samt uomgænglige merudgifter og mængdeudvikling som fra barn til voksen på socialområdet. Der er i samme perioden indarbejdet besparelser på 55 mio. kr. for 2012 og årene frem. Besparelser indarbejdet budgetårene Mio. kr Effektiviseringsbesp. 0,25% årligt - akkumuleret 7 Rammebesparelse4 9 Specifikke besparelser 34 Genåbning budget Besparelser i alt De indarbejdede besparelser sammenholdt med, at der løbende søges at gøre tingene smartere og mere effektivt gør, at enhver besparelse vil kunne mærkes. Side 2 af 2

21 Bilag: 1.3. SU budget 2012 temaer Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 93202/11

22 Notat SU budget 2012 temaer Tidsforløb 1. Udkast til udvalgsmødet den 9. maj 2. Udkast viderebearbejdet til udvalgsmødet den 6. juni, herunder dialogmøde med råd og S-med 3. færdigt materiale til udvalgsmødet den 8. august. Økonomi i kr. og fra 2012 medmindre andet er oplyst. Hvor der er flere udvalg involverede er økonomien her SU s andel. Det forudsættes at de andre udvalg præsterer tilsvarende andele. Tema Udvalg Økonomi - drift Egne finansierede temaer: Ældreområdet: Nye veje til aktivt liv SU Selvfin. Socialområdet: Frivillig området SU 400 (2012) 400 (2013) Udsatte team SU 400 Økonomi Økonomi og Indkøb Rådhuset Ramsherred Svendborg Tlf Fax april 2011 Ajourført 28. maj 2011 Sagsid. 11/12903 Løbenr Mappe SU Afdeling: Økonomi Ref. SSEJLF Tværgående temaer: Unge og rusmidler Udmøntning af handicappolitik tilgængelighed SU, SFU, BU SU. UMT KP, BU (2012) 75 ( 2013) Sundhedsakt. På SFU, SU - psykiatri og handicapområdet Alkohol voksenomr. SFU, SU - Økologisk mad i inst. UMT, SU, BU? Bolighandlingsplan, anlæg: SU Anlæg - Trappebæksvej boliger 3,6-4,3 Ryttervej - Tvedvej? nye boliger? Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

23 Anlæg Anlæg medtaget til orientering til udvalget, men indgår i den særlige anlægsprocedure med anlægsseminar august måned. Beskrives i særligt anlægsskema. Finansieringsmodel drift Driftsbehov i alt 2012: 1,025 mio. kr. 2013: 1,025 mio. kr og frem: 0,550 mio. Grønthøsteren foreslås som finansieringsmodel med 1,0 mio. kr. Side 2 af 2

24 Bilag: 1.4. SU Udsatte Team Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 96189/11

25 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING UDSATTE TEAM (SOCIALUDVALGET) Etablering af udegående sagsbehandlingsfunktion. FORMÅL (TEMA) Erfaringerne fra Udsatte Team viser, at en udegående og opsøgende sagsbehandlingsfunktion øger fleksibiliteten og kvaliteten i sagsbehandlingen for de svageste borgere. Muligheden for øget tilstedeværelse på væresteder og i borgerens eget hjem virker fremmende for sagsbehandlingen. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) EFFEKT (MÅL) Svendborg Kommune ansøgte i 2008 Velfærdsministeriet midler til etablering af et Udsatte Team, og fik tildelt 4,7 mio. kr. Projektet løber fra november 2008 til november Udsatte Teamet er et opsøgende sagsbehandlerteam bestående af to sagsbehandlere og en sygeplejerske. Teamets målgruppe er socialt udsatte borgere. Målgruppen er kendetegnet ved, at have sammensatte og komplekse problemer, der nødvendiggør kontakt til flere direktørområder og offentlige myndigheder. Projektet sigter primært mod de borgere der har vanskeligt ved at benytte og profitere af det eksisterende kommunale system. Projektets overordnede mål er todelt. For det første skal det styrke socialt udsatte borgeres livskvalitet. For det andet sigter projektet mod at udvikle og afprøve nye metoder. Konkret arbejdes der med at: øge sundhedstilstanden reducere ensomheden og isolation hjælpe borgerne med at strukturere hverdagen sikre personlig udvikling borgerne oplever en øget tryghed, for eksempel i forhold til forsørgelse og boligsituation Projektet er forankret i Socialafdelingen, men der har været nedsat en tværgående styregruppe med repræsentanter fra Borgerservice, Jobcenter, Socialafdelingen og kommunens frivillige foreninger og organisationer. Nøgleordene i projektet er fleksibilitet, helhed og tilgængelighed. Indsatserne i Udsatteteamet er således bygget op om matrikelløs sagsbehandling, åben rådgivning uden tidsbestilling og opsøgende sagsbehandling og sygepleje. Projektet er tværgående i den forstand at der er arbejdet på tværs af lovgivninger og direktørområder.

26 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING Projektet er normeret til 30 borgere, hvor halvdelen visiteres fra Jobcenteret og halvdelen fra Socialafdelingen. Der har været indvisiteret 65 borgere i projektet, heraf er 49 afsluttet og 16 er under fortsat udredning. De indvisiterede borgeres problemtyngde og kompleksitet har været stor. Projekterfaringerne viser, at især bolig- og helbredsforhold fylder meget for de indvisiterede borgere. Erfaringerne er i den sammenhæng, at de mere basale problematikker skal løses, før det giver mening at tale om aktivering, praktik eller arbejdsprøvning. Kodeordet har således vist sig at være de små succeser. Ud af de 65 indvisiterede borgere: har 35 modtaget sundhedsfaglig hjælp fra Udsatteteamets sygeplejerske har 34 fået hjælp til at finde en egnet bolig, heraf var 21 reelt hjemløse er 43 startet i et behandlingsforløb somatisk, psykologisk psykiatrisk eller misbrug er 15 afklaret til pension har 12 været i praktik, arbejdsprøvning eller aktivering Projektet har affødt etableringen af et tværgående forum til sagskoordinering og udvikling af sagsgangene i kommunen. Forummet har blandt andet medført mere fleksible sagsgange og et mere smidigt samarbejde på tværs i kommunen, til gavn for borgerne. Projektet har ligeledes vist, at muligheden for at være opsøgende og være tilstede på kommunens væresteder og andre samlingspunkter for kommunens udsatte borgere har vist sig at være effektiv i forhold til at fastholde kontakten til borgerne, og dermed afgørende for projektets succes. Projektet har vist sig at være en succes, både i forhold til borgernes livskvalitet, men også som metodeafprøvningsprojekt. Især muligheden for at møde borgeren der hvor borgeren færdes, virker fremmende for sagsbehandlingen. Projektet anbefales videreført i et reduceret omfang. I projektperioden er der udviklet nye metoder, der er etableret nye og bedre sagsgange og mødefora i kommunen, alt sammen tiltag der reducere personalebehovet. Det anbefales, at projektets tværsektorielle sigte bibeholdes, dog således at det er det sociale behov der bliver det bærende element i videreførelsen, og i mindre udstrækning det erhvervsmæssige. Det er administrationen vurdering, at der fremadrettet er behov for én kombineret sagsbehandler og hjemmevejleder for at videreføre projektet. I forhold til det sygeplejefaglige behov er det vurderingen, at Socialafdelingen kan dække behovet ved at samtænke indsatsen med kommunens øvrige sygeplejefunktioner, og der er således ikke behov for en udvidelse på dette område. INVOLVEREDE/PROCES

27 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING ØKONOMI Afsluttende kommenteres den økonomiske effekt/konsekvens Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift 0,4 0,4 0,4 0,4 Anlæg Finansiering Indsats alene i Socialudvalget.

28 Bilag: 1.5. SU - Frivilligpolitik - frivilligpulje Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 94489/11

29 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING FRIVILLIGHEDESPULJE (SOCIALUDVALGET) Etablering af frivillighedespulje (udmøntning af Frivilligpolitik) FORMÅL (TEMA) Socialudvalget har besluttet at sætte særligt fokus på frivilligt socialt arbejde i Det foreslås, at der etableres en pulje i Puljens formål bliver dels at sikre fokus på det frivillige sociale arbejde og dels at sikre fortsat fokus på udmøntning af kommunens Frivilligpolitik. EFFEKT (MÅL) Puljen skal medvirke til at udmønte kommunens Frivilligpolitik. INVOLVEREDE/PROCES Administrationen udarbejder sammen med Frivilligrådet konkrete forslag til puljens udmøntning. ØKONOMI Afsluttende kommenteres den økonomiske effekt/konsekvens Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift 0,4 0,4 0 0 Anlæg Finansiering

30 Bilag: 1.6. SU - Handicappolitik - tilgængelighed Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 93456/11

31 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING TILGÆNGELIGHEDSPULJE (SOCIALUDVALGET) Etablering af tilgængelighedspulje (Udmøntning af handicappolitik.) FORMÅL (TEMA) Der etableres en pulje, der skal understøtte og fremme en øget tilgængelighed til kommunale tilbud og ydelser for borgere med handicap. Puljen reserveres til projekter, der har til formål at skabe bedre og lettere adgang til kommunale tilbud og ydelser, samt til tilgængelighedscertificering af offentlige bygninger. Puljen er tværgående, og kan ansøges af samtlige direktørområder og afdelinger. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Handicappolitikken er tværgående og finansieringen deles mellem SU, B&U, KP og UMT. EFFEKT (MÅL) Handicappolitikken bygger på FNs handicapkonvention. I konventionen defineres handicap som tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundet på lige fod med andre. Definitionen beskriver en relation mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på mangler ved omgivelserne og mange af de i samfundet iværksatte aktiviteter, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at deltage i samfundet på lige vilkår med andre. Ligebehandling af mennesker med handicap handler i højeste grad om at gøre samfundet tilgængeligt for alle. En af målsætningerne i Svendborg Kommunes handicappolitik er derfor også at øge tilgængeligheden til bygninger, gader, parker og andre offentlige anlæg. Det er hensigten, at tilgængelighedspuljen skal nedbryde barrierer og sikre handicappede borgere bedre muligheder for at deltage i samfundets aktiviteter. INVOLVEREDE/PROCES Da handicappolitikken er tværgående, foreslås det, at det er Byrådet, der behandler ansøgninger til puljen. Handicappolitikkens styregruppe udarbejder ansøgningskriterier, og varetager de administrative opgaver i forbindelse med den politiske behandling.

32 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING ØKONOMI Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Mio. kr. Drift 0,3 0,3 0 0 Anlæg Finansiering Handicappolitikken er tværgående og finansieringen deles mellem SU, B&U, KP og UMT med kr. til hver.

33 Bilag: 1.7. SU - Unge og Rusmidler Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 95438/11

34 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING UNGE & RUSMIDLER ETABLERING AF UNGEENHED (SU, B&U, SFU) Styrket indsats over for unge i alderen år, der har et narkotika- eller alkoholforbrug med fysiske, psykiske eller sociale følger, eller som udviser særlig risiko for at udvikle et egentligt misbrug. FORMÅL (TEMA) Der etableres en særlig ungeenhed, der forener og udbygger kommunens eksisterende indsatser for målgruppen i relation til forebyggelse, rådgivning og vejledning samt behandling. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Indsatserne er i dag organiseret under fagudvalgene SU, SFU og B&U. Med etablering af ungeenheden er det hensigten at nedbryde sektorbarrierer, udvikle eksisterende indsatser og opprioritere området generelt. Finansieringen deles ligeligt mellem de tre fagudvalg. EFFEKT (MÅL) En integreret ungeenhed vil fremme koordinering og samtidigt medvirke til at forene og udvikle kommunens eksisterende tilbud. Ungeenheden vil således udgøre det bærende fundament for realiseringen af en række af kommunens strategier og politikker på området samt understøtte Unge & Rusmidler som tværgående tema i Svendborg Kommune. Svendborg Kommune har bl.a. følgende strategier og politikker på området: Politik for socialt udsatte borgere Rusmiddelpolitik Sundhedspolitik Alkoholstrategien Strategierne og politikkerne nævner blandt andet følgende temaer, som vil udgøre naturlige fixpunkter i ungeenheden: Borgere i Svendborg Kommune har fornuftige alkoholvaner Hæve debutalderen for afprøvning af alkohol Reducere tilgængeligheden til rusmidler Mindske forbruget af alkohol blandt unge Styrke og udvikle det tværfaglige samarbejde Fokus på børn og unge i misbrugsfamilier Let adgang til rådgivning og behandling

35 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING INVOLVEREDE/PROCES Der arbejdes pt på en konkretisering af ungeenheden i forhold til indhold og organisering. Konkretiseringen forventes at foreligge i løbet af juni måned ØKONOMI Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift 0,450 0,450 0,450 Anlæg 0,45 Finansiering Finansieringen deles ligeligt mellem de tre fagudvalg med kr. pr. udvalg.

36 Bilag: 1.8. SFU - alkoholforebyggelse Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

37 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING FOREBYGGELSESINDSATS PÅ ALKOHOLOMRÅDET FOR VOKSNE SFU & SU & BU Beskrivelse af mulige forebyggelsesindsatser på alkoholområdet for voksne FORMÅL (TEMA) Resultater fra den regionale sundhedsundersøgelse Hvordan har du det? viser, at Svendborg Kommune skiller sig negativt ud på alkoholområdet, fx ift. at der i Svendborg Kommune er en høj andel af borgere, der drikker mere end genstandsgrænsen. Der ses særligt højt alkoholforbrug blandt de årige. På baggrund af dette har SFU på mødet den 7. april 2011 besluttet, at der skal udarbejdes en oversigt over, hvordan kommunen eventuelt kan iværksætte initiativer til forebyggelse af alkoholforbruget i den voksne befolkning. Der tages udgangspunkt i nationale anbefalinger og evidens på området. Der tages desuden afsæt i erfaringer og indsatser fra det igangværende projekt Alkoholforebyggelse i kommunen, som Svendborg, Ærø og Langeland Kommuner deltager i. Projektet afsluttes primo Formålet er at mindske alkoholforbruget blandt voksne borgere i Svendborg Kommune. I denne sammenhæng tænkes primært på storforbrugere, dvs. de borgere, der har et alkoholforbrug over højrisiko-genstandsgrænserne ( de gamle genstandsgrænser ). Men også gruppen af borgere, der overskrider lav-risikogruppen ( de nye genstandsgrænser ) vil kunne påvirkes af indsatserne. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Maj-juni 2011: Juni-august 2011: August februar 2012: Oversigt over mulige indsatser udarbejdes Udvalget vurderer, hvilke indsatser der eventuelt kan igangsættes Projekt Alkoholforebyggelse i kommunen afsluttes, og der udarbejdes en evalueringsrapport samt en status på arbejdet med alkoholforebyggelse i Svendborg Kommune Der udarbejdes mere konkrete beskrivelse af de indsatser, SFU peger på. Forår 2012 og frem: Indsatser igangsættes EFFEKT (MÅL) På området alkoholforebyggelse er der ikke mange indsatser, som der er evidens for virker. De indsatser, der er stærkest evidens for virker, er primært indsatser vedr. prisregulering, aldersgrænser for køb af alkohol, begrænsning af reklamer. Dette er områder, som reguleres via lovgivning fra nationalt hold. I kommunen er der dog også mulighed for at gøre en indsats på alkoholområdet. Der kan særligt peges på to områder: normative forandringer i befolkningens opfattelse af og indstilling til alkohol både hos voksne og unge indførelse af metoden Brief intervention i samtalen med borgere i kommunen

38 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING Normative forandringer og strukturel forebyggelse Strukturel forebyggelse handler om at sætte rammerne for en bestemt adfærd. Med andre ord at gøre det lette valg til det sundeste valg. I forbindelse med alkohol er den primære interventionstype at begrænse tilgængeligheden, da det sundeste valg er at drikke mindre end lav-risiko-genstandsgrænserne. I kommunalt regi kan man ikke ændre på tilgængeligheden ved at fjerne muligheden for køb af alkohol eller øge prisen. Men man kan fra kommunal side understøtte en kultur, hvor man signalerer en lav grad af tilgængelighed. Hvis kommunen er tydelig i udmeldinger omkring brugen af alkohol kan kommunen understøtte en udvikling, så borgerne i kommunen langsomt ændrer holdning til alkohol. Som det blev nævnt på alkoholkonferencen den 16. maj 2011, så kræver indsatser på alkoholområdet et langt sejt træk. Forslag til indsatser: Fjernelse af al alkohol på alle kommunale arbejdspladser i kantiner mm. Nul-alkohol-politik på alle institutioner, hvor der er børn. Dvs. der må ikke indtages alkohol i sammenhænge med børn på kommunale institutioner, herunder forældremøder, skolefester, fællesspisning mm. Udarbejdelse af betingelser i relation til alkoholudskænkning ved uddeling af 18-midler og folkeoplysningsmidler (foreninger, sportsklubber mm.) Brief intervention og normative forandringer Metoden brief intervention (BI) betyder, at frontmedarbejdere i mødet med borgeren stiller få spørgsmål om alkohol. Spørgsmålene i sig selv giver anledning til refleksion hos borgeren, og denne refleksion har i sig selv vist at kunne medføre et fald i alkoholforbruget. Brugen af BI skal følges op med handlevejledninger, der hjælper frontpersonalet, såfremt spørgsmålene giver anledning til, at borgeren skal henvises til fx alkoholbehandling. Brugen af BI kan også udbredes til alle ledere i kommunen, da det kan forventes, at der vil være en stor andel af kommunens medarbejdere, der ligeledes har et stort alkoholforbrug En anden forventet effekt ved at udbrede brugen af BI i kommunen er, at de ansatte også vil reflektere over eget og andres alkoholforbrug, og dermed potentielt mindske deres forbrug. Uddanner man de ansatte får man samtidig fat i rigtig mange borgere i kommunen, da mange af de ansatte også bor i kommunen. De ansattes viden omkring alkohol vil endvidere kunne påvirke den ansattes familie og øvrige netværk, således at man ad denne vej kan få igangsat normative forandringer blandt kommunens borgere. Disse forandringer vil potentielt kunne betyde, at borgerne nedsætter deres alkoholforbrug. Forslag til indsatser: Kurser for medarbejdere vedr. metoden BI samt håndtering af alkoholproblemer, herunder handlevejledninger (fortsættelse af det, der allerede er i gang i regi af projekt Alkoholforebyggelse i kommunen). Løbende understøttelse af, at der spørges systematisk til alkoholforbrug på alle områder i kommunen fx i Sundhedsplejen, Jobcenteret, Hjemmeplejen mm. Samarbejde med de praktiserende læger om at understøtte den kommunale indsats Som supplement til ovennævnte indsatser, kan der også peges på en forstærket indsats over for unge i udskolingen og deres forældre. En indsats med fokus på de unges alkoholforbrug kan potentielt have en afsmittende positiv effekt på alkoholforbruget blandt forældrene. En sådan indsats skulle tage afsæt i flg.

39 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING Uddannelse af forældrene, så de bliver bevidste om deres betydning ift. at sætte grænser for de unge og at være rollemodeller. Fx brug af alkoholkontrakter, hvor der opstilles mål for alkoholadfærden både blandt de unge og forældrene (a la røgfri kontrakter, som har været benyttet ift. forebyggelse af rygestart) Normativ påvirkning af forældrene, så de indser betydningen af et tidligt og stort alkoholforbrug både blandt de unge og dem selv Et forslag kunne være at tilbyde kurset Forstå din teenager til forældre med børn i udskolingen, fx 5 kurser om året. Kurset er allerede afholdt flere gange og er meget populært. INVOLVEREDE/PROCES Indsatserne iværksættes i tæt samarbejde mellem Forebyggelsessekretariatet, projektlederen for Alkoholforebyggelse i kommunen (indtil februar 2012), centerlederen for rusmidler og forsorg, Børn og Unge samt andre relevante parter. ØKONOMI Udgifterne til indsatser vedr. alkoholforebyggelse i kommunen vil primært bestå af medarbejdertimer. Det vil med andre ord sige, at alkoholforebyggelse skal prioriteres højt i alle kommunens afdelinger for at opnå en effekt. Både til udvikling af nye tiltag og til at indføre fx metoden BI i den daglige opgaveløsning. Konkrete udgifter til fx Forstå din teenager foreslås finansieret af Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets ramme/pulje. Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift 0,075 0,075 Anlæg Finansiering

40 Bilag: 1.9. SFU - psykiatri og handicap Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

41 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING SUNDHEDSAKTIVITETER FOR PSYKIATRI OG HANDICAPOMRÅDET SFU & SU Sundhedsmæssige initiativer på psykiatri og handicapområdet for voksne FORMÅL (TEMA) REDIGERET JULI 2011 Formålet er at arbejde med sunde rammer for borgere tilknyttet paragraf 85 tilbud på hhv. psykiatri- og handicapområdet i Svendborg Kommune. AKTIVITET/TIDSPLAN (VEJE TIL MÅLET) Efteråret 2011: IF Sydfyn er en idrætsforening for sindslidende, som blev etableret i 2008 på opfordring fra en borger. Socialområdet og sundhedsområdet deltog i etableringsfasen. På nuværende tidspunkt har foreningen ca. 15 medlemmer og har vanskeligt ved at uddanne instruktører og fastholde medlemmer. o Socialområdet og sundhedsområdet vil forbedre samarbejdet med IF Sydfyn og understøtte foreningen i at konsolidere sig som aktiv forening for sindslidende i Svendborg Kommune. Støtte foreningen til at uddanne instruktører Støtte til at afsøge muligheder for at øge medlemstilgangen I 2012 iværksættes en indsats for fælleskompetenceudvikling af borgere og medarbejdere tilknyttet paragraf 85 på handicap og psykiatriområdet. Forud for dette laves en undersøgelse af, hvad medarbejdere og borgere ønsker temasat i kompetenceudviklingsdelen. Undersøgelsen påbegyndes i slutningen af Undersøgelsen samt den efterfølgende fælles kompetenceudvikling vil foregå med udgangspunkt i begrebet recovery, som handler om, at fælles dialog og et fælles udgangspunkt mellem medarbejder og borger er den bedste måde at opnå fremskridt på. Foråret 2012: Planlægningsfase for afvikling af kompetenceudviklingsdelen for borgere og medarbejdere tilknyttet paragraf 85 på handicap og psykiatriområdet. Efterår 2012: Afvikling af kompetenceudviklingsdelen for borgere og medarbejdere tilknyttet paragraf 85 på handicap og psykiatriområdet. EFFEKT (MÅL) Målene er følgende: At indsatsen skal tage udgangspunkt i arbejdet med borgerens egenmotivation gennem brugen af medarbejderen som rollemodel og fælleskompetenceudvikling mellem medarbejder og borger/bruger

42 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING Medarbejder og borger sammen bliver bedre til at arbejde mod fælles mål, som er båret af en indre motivation hos borgeren At processen bliver så inddragende som muligt, således at medarbejdere og borgere inddrages i og er med til at forme indsatsen fra begyndelsen Understøtte IF Sydfyn og forbedre foreningens muligheder for at tilbyde en bred vifte af aktiviteter til foreningens medlemmer samt at hjælpe foreningen til at få flere medlemmer INVOLVEREDE/PROCES Forebyggelsessekretariatet er sammen med Socialafdelingen ansvarlige for indsatsen. I indsatsen inddrages borgere og medarbejdere. ØKONOMI Dette tema igangsættes i På et SFU møde i efteråret vil administrationen fremlægge et særskilt punkt på den del, der foreslås igangsat i Det foreslås, at finansieringen findes i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets pulje, og det konstateres, at det anslået vil dreje sig om ca kr. Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift 0,150 Anlæg Finansiering

43 Bilag: UMT - Citta slow - Økologisk mad Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

44 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING NAVN PÅ TEMA + FAGUDVALG UMT Cittaslow - Økologisk mad i kommunale institutioner FORMÅL (TEMA) Cittaslow er en dagsorden for kvalitet i liv og omgivelser. Ud af 6 hovedområder handler de to om miljøpolitik og lokale produkter. Cittaslow i Svendborg sætter bl. a. sundhed, velsmag og velvære samt natur og miljøhensyn på dagsordenen. Brug af flere økologiske produkter og lokalt fremstillede fødevarer kan være med til at fremme disse fokuspunkter. Svendborg Kommune kan gå foran ved at bruge flere økologiske varer og lokalt fremstillede varer i de kommunale institutioner. Herved vil Svendborg Kommune være med til at fremme økologisk landbrug/gartneri. Da økologisk landbrug ikke bruger pesticider vil den negative påvirkning af dyr og planter i naturen blive væsentlig mindre. Altså økologisk landbrug er med til at øge biodiversiteten. Samtidig er økologiske varer sundere, fordi de ikke indeholder pesticider. Der er altså en forebyggende virkning på sundhedsområdet. Brug af lokale fødevarer, f.eks. kød fra dyr, der afgræsser vores naturområder, er med til at øge mulighederne for naturpleje og giver samtidig flere arbejdspladser lokalt. Borgmesteren har fået en opfordring fra Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening om at øge brugen af økologiske madvarer i de kommunale institutioner til 30 %. Borgmesteren har bedt administrationen om at forholde sig til forslaget. Miljø og teknik udarbejder en redegørelse herom på grundlag af input fra Børn og Unge samt Social og Sundhed. Sideløbende har Økologisk Landsforening også udvalgt Svendborg Kommune, blandt 12 kommuner, til at deltage i et projekt der skal øge arealet med økologisk landbrug. Projektet er som mad projektet en del af regeringens plan Grøn Vækst. Svendborg Kommune er blandt udvalgt fordi kommunen er en Cittaslow kommune. Projektet forventes at give øget vækst fordi der bliver basis for at producere flere økologiske varer i kommunen og fordi en mere grøn profil kan tiltrække nye borgere og turister. Samtidig medvirker projektet forebyggende fordi fokuseres på sundere mad. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Miljø og Teknik udarbejder inden september en redegørelse, som behandles politisk. På dette grundlag kan der træffes principbeslutning om projektet og der kan laves en egentlig plan for implementering. EFFEKT (MÅL) 1. Forbedrer sundhedstilstanden hos kommunens borgere, herunder børn. 2. Øger velvære for børn og ældre

45 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING 3. Understøtter mulighederne for at etablere flere økologiske landbrug i overensstemmelse med regeringens Grøn Vækst plan, som har til formål at beskytte naturen og øge biodiversiteten. 4. Understøtter kommunens naturplejetiltag. INVOLVEREDE/PROCES Direktørområder Børn og Unge, Social og Sundhed samt Miljø og Teknik involveres i samarbejde med Cittaslowsekretariatet. Miljø og Teknik, Natur og Vand er tovholder indtil videre. ØKONOMI Den redegørelse som Miljø og teknik udarbejder, vil indeholde et bud på de økonomiske konsekvenser. Erfaringer fra andre kommuner, herunder Albertslund, Ishøj og København, viser dog, at det at bruge økologisk mad ikke behøves at medføre øgede udgifter. En foreløbig vurdering i Social og Sundhed peger dog på øgede udgifter i Svendborg.

46 Bilag: 2.1. Endelig evaluering af robotstøvsugere og toiletbræt med indbygget skyl- og tørrefunktion Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

47 NOTAT Evaluering af robotstøvsugere og toiletter med indbygget skyl- og tørrefunktion Som led i Svendborg Kommunes strategi om indførelse af velfærdsteknologi på ældreområdet påbegyndtes i september 2010 to pilotprojekter vedrørende implementering af robotstøvsugere og toiletter med indbygget skyl- og tørrefunktion. Robotstøvsugere Målgruppe: Borgere, som bor i eget hjem, og som ikke modtager anden hjælp end støvsugning/fejning, er blevet tilbudt at afprøve en robotstøvsuger i stedet for at modtage hjemmehjælp. I alt er 15 borgere blevet visiteret en robotstøvsuger i perioden fra 1. september 2010 til 1. maj borgere har været med siden projektets start, mens resten er kommet til i løbet af projektet. Fordeling alder Antal Kvinder Mænd under 20 år år år år år år år år over 90 år 0 0 I alt Borgerne er visiteret hjælp på baggrund af diagnoser som sclerose, rygproblemer, nedsat lungefunktion, hjernetumor og forskellige former for gigt. Borgerne er gennemsnitligt visiteret til 34 minutters støvsugning hver 14. dag. Udgiften hertil udgør 132 kr. 1 pr. gang. Der er i alt brugt kr. på robotstøvsugere (10 støvsugere a 3500 kr. og 5 støvsugere a 1400 kr.). Den billige model støvsuger tilsyneladende lige så godt som den dyre model, hvorfor denne model vil blive indkøbt fremover. Ud fra den gennemsnitlige visiterede tid, er den dyre model er tjent hjem på ca. et år 2, mens den billige model er tjent hjem på fem måneder 3. Kun en enkelt støvsuger har været til service under projektet. Udgifter til dette er ikke medregnet. 1 Taksten på praktisk bistand er 233 kr./timen kr./132 kr. = 26 uger. Da støvsugningen sker hver anden uge ganges 26 uger med 2= 53 uger kr./132 kr. = 10 uger. Da støvsugningen sker hver anden uge ganges 10 uger med 2= 20 uger

48 Hjælpemiddelafdelingen har kontaktet alle borgere efter projektets afslutning for at evaluere deres oplevelse af robotstøvsugerne. Det har ikke været muligt at få telefonisk kontakt til 2 borgere på evalueringstidspunktet, hvorfor evalueringen alene baseres på 13 borgere. Borgernes respons på robotstøvsugerne har været overvejende positive. 11 af de adspurgte borgere ønsker alle meget at kunne beholde robotstøvsugeren frem for at få hjælp til støvsugning hver 14. Dag. De siger alle, at så længe de kan klare sig med robotstøvsugeren, ønsker de denne. De fortæller samstemmende, at de oplever den aflastning støvsugeren giver i forhold til deres individuelle funktionsnedsættelser som en af de største fordele. Derudover er det en stor fordel, at de kan få støvsuget deres hjem når og så ofte de ønsker. De oplever, at støvsugeren er nem at betjene i forhold til igangsætning, tømning etc. De giver udtryk for, at det var nemt at komme i gang med at bruge støvsugeren, og at det ikke krævede meget tilvænning. Det opleves som en ulempe, at det er nødvendigt at have en almindelig støvsuger til at støvsuge møbler med. Enkelte oplever også, at det er nødvendigt at støvsuge en gang imellem med almindelig støvsuger for at komme helt ind i krogene, under meget lave sofaer/kommoder etc. Generelt opleves det dog ikke som et problem, at robotstøvsugeren har disse begrænsninger. De 2 øvrige borgere ønsker at udtræde af projektet. Den ene borger ønsker i stedet ydelsen hjælp til støvsugning, mens den anden borger selv kan klare støvsugningen. Begrundelserne herfor er henholdsvis en oplevelse af at støvsugeren ikke suger kraftigt nok til at kunne klare rengøringen, og en oplevelse af at skulle bruge lige så meget tid på at flytte møbler som ved almindelig støvsugning. Alle borgere har været tilfreds/meget tilfreds med den information, de har fået i forbindelse med indtrædelse i projektet samt den introduktion, de har fået til anvendelse af robotstøvsugeren. Toiletbræt med indbygget skyl- og tørrefunktion Målgruppe: Borgere, der vil kunne blive selvhjulpne ved visitering af toiletbræt med indbygget skyl- og tørrefunktion. Der har i alt været to henviste borgere, der opfyldte målgruppebeskrivelsen for hjælpemidlet, men den ene borger ønskede alligevel ikke at deltage i projektet. Der har derfor kun været en deltager i pilotprojektet. Borgeren har haft toiletbrættet installeret siden januar 2011 og har altså deltaget i projektet i 17 uger. Borgeren er 69 år og er visiteret hjælp på baggrund af svær ledgigt. Borgeren har et ønske om at klare sig selv og er i stand til at komme ud til toilettet ved hjælp af rollator og underarmsstokke. Visitator vurderede inden projektets start, at borgeren skulle visiteres til 6 daglige besøg af 10 minutter. Dette svarer til, at borgeren skulle modtage 365 timers hjælp i løbet af et år. Borgeren ville under normale omstændigheder modtage hjælp i dag-, aften- og nattevagt. Den årlige udgift til hjemmehjælp ville således have været kr. Toiletbrættet koster kr. inklusiv montering og er tjent hjem på 17 dage 4. I alt opnås der således en årlig besparelse på kr. Side 2 af 3

49 Borgeren er meget glad for vaske-/tørretoilettet og ønsker bestemt at fortsætte med det. Borgeren oplever det som en stor fordel fortsat at kunne klare toiletbesøg selv. Derudover oplever borgeren også, at opretholdelse af den personlige hygiejne i forbindelse med toiletbesøg er væsentligt lettere. Det opleves som nemt at anvende toilettet, især pga. den tilhørende fjernbetjening som er placeret så den er nem at få fat i. Borger har været meget tilfreds med informationen omkring deltagelse i projektet samt vejledningen der er modtaget i forbindelse med installation af toilettet. Borgeren oplever ingen ulemper ved brug af toilettet. Der har ikke været brug for reparationer eller anden service i afprøvningsperioden. Der har heller ikke været behov for yderligere vejledning/indstilling, end den der blevet givet ved installationen. Konklusion Business casen viser, at pilotprojektet har været succesfuldt både i forhold til borgertilfredshed og økonomisk sammenhæng. Indstilling På baggrund af konklusionen anbefales det, at visitation af robotstøvsugere og toiletter med indbygget skyl- og tørrefunktion indarbejdes i driften som et tilbud i forhold til pilotprojekts målgrupper. visitation af støvsugere og toiletter med indbygget skyl- og tørrefunktion afprøves som pilotprojekt i forhold til andre målgrupper i forhold til projekt "Nye Veje". 4 Udregnet med gennemsnitlig timetakst på 420 kr. Side 3 af 3

50 Bilag: Skovsbovej Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 60200/11

51 Kvalitetsstandard Botilbuddet Skovsbovej Lov om social service 108 Marts 2011

52 Indholdsfortegnelse De fysiske rammer og fællesfaciliteterne...3 Visitationsprocedre 4 Socialpsykiatrisk indsats..5 Udarbejdelse og opfølgning på handleplaner...7 Samarbejdsplan.8 Klageadgang 9 Adresser 10 Magtanvendelse 11 2

53 Lovgrundlag. Lov om Social Service 108 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller plejer, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommenen og tilflytningskommunen. Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens ægtefælle samlever eller registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til bo personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse jfr. stk. 2, dør, har den efterlevende person ret til blive boende. De fysiske rammer og fællesfaciliteterne Botilbuddet Skovsbovej i Svendborg Kommune er et botilbud til borgere, der har en alvorlig sindslidelse eller personlighedsforstyrrelse, og som følge deraf har brug for støtte og en specialiseret indsats hele døgnet. Botilbuddet har 38 moderne lejligheder, fordelt på 5 huse (A-E). De 4 huse er i to plan med 4 lejligheder i stueplan og 4 på 1. sal. Alle lejligheder indeholder entré med køkkenunit, stue, soveværelse og badeværelse. Det 5. hus (E huset) har 6 lejligheder i stueplan og indeholder stue, køkkenunit, soveværelse og badeværelse. Alle lejligheder er på 40,7 kvm. De har en terrasse eller altan samt et depotrum i kælderen. Ligesom der er fællesantenne. Lejlighederne er ikke velegnede for kørestolsbrugere pga. rum opdelingen. Størrelsen på badeværelserne er ligeledes en hindring for beboere med stor plejetyngde. I hvert hus er der fælles køkken/alrum og opholdsstue. Derudover er der 3 vaskerier til fælles afbenyttelse. Fællesområderne i huset er generelt handicapvenlige. I tilknytning til administrationsbygningen er der en festsal / aktivitetsrum. Desuden råder botilbuddet over en stor, smuk have med flere solterrasser, drivhus, havehus (hvor der må ryges), bål- og grillplads. Byggeriet, som er opført i 2003, er beliggende i smukke omgivelser tæt på Hvidkildeskoven i udkanten af Svendborg. Der er kun få minutters gang til indkøbsmuligheder, tog og bybusser. 3

54 Personale Personalet i husene har alle en social- eller sundhedsfaglig grunduddannelse som f.eks. pædagog, sygeplejerske, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent og plejer. I husene er der derudover ansat ernæringsassistenter og husassistenter. Øvrige faggrupper består af sekretær, pedel og psykiatrisk speciallægekonsulent. Fordelingen af medarbejdere i hvert hus afspejler de aktuelle behov hos beboerne, hvor der som minimum er én på arbejde i dag- og aftentimerne. Om natten er der 2 vågne nattevagter fælles for alle 5 huse. botilbuddet er uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende. Visitationsprocedure Visitationsprocedure 107 og 108 Hvad skal kommunen gøre Socialfagligt Center skal være opmærksom på borgerens behov for tilbud og sørge for at de tilbud, der gives er relevante og svarer til borgerens behov. Der skal oplyses om Servicelovens regler om botilbud og oplyses om Svendborg kommunes procedure for visitation hertil. Der oplyses om, at der er betaling for egen lejlighed i botilbuddet, samt betaling for forskellige serviceydelser. Hvad kan man som borger eller pårørende gøre Som borger (eller en repræsentant for borgeren) kan man henvende sig i Socialfagligt Center, Svinget 14 i Svendborg. Henvendelsen kan ske ved personligt eller telefonisk på tlf I denne forbindelse kan der ske orientering om hvilken myndighedssagsbehandler borgeren kan komme til at tale med, ligesom der kan aftales tid til en samtale med myndighedssagsbehandleren. Hvad er proceduren i forbindelse med visitation til botilbud På baggrund af personlig samtale med borgeren og evt. dennes pårørende samt indhentning af relevante oplysninger f. eks lægelige, psykologiske undersøgelser og andre udtalelser, vurderer myndighedssagsbehandleren, om tilbud om ophold i et botilbud efter Servicelovens 107 vil være en egnet og hensigtsmæssig boforanstaltning for borgeren. Den samlede vurdering fremgår af borgerens journal og borgeren har ret til at se vurderingen. Der er i denne proces tale om et samarbejde mellem myndighedssagsbehandleren, borgeren og eventuelt dennes pårørende. Er der enighed om henvisning til botilbud udfylder myndighedssagsbehandleren henvisningsskema til botilbuddet og 141 handleplan. Leder af Socialfagligt Center skal godkende indstilling til visitation. Myndighedssagsbehandleren kan henvise til såvel kommunale som private botilbud beliggende i såvel Svendborg Kommune som i andre dele af landet. Valg af botilbud sker ud fra en skønsmæssig vurdering af borgerens konkrete behov og ønsker. Visitationsmøde 4

55 På visitationsmøde træffes den endelige afgørelse om visitation til botilbud jf. servicelovens 108. Borgeren får skriftlig afgørelse. Venteliste Er der ikke aktuelt en ledig plads i Svendborg Kommunes tilbud eller i andet ønsket botilbud udenfor kommunen, optages borgeren på venteliste i overensstemmelse med principperne i Rammeaftalen for Region Syddanmark. Ledige pladser tildeles de borgere, der har størst behov for det pågældende botilbud. Ved ledig bolig Ledige pladser tildeles de borgere der har størst behov for det pågældende botilbud. Inddragelse af borgeren. Borgeren inddrages i hele processen ved henvisning til længerevarende botilbud. Såfremt borgeren ønsker det inddrages borgerens pårørende som støtte for borgeren. Henvisning til et botilbud kan alene ske, når der har været arrangeret besøg på botilbuddet Socialpsykiatrisk indsats Lovgrundlag Lov om social service 83. Hjælp og støtte til rengøring, personlig hygiejne og personlig pleje tager udgangspunkt i en rehabiliterende tænkning, hvor vi tilstræber størst mulig selvstændighed, og hjælpen gives med udvikling for øje. Ydelsens omfang Ydelsens omfang er altid baseret på en konkret individuel vurdering, som løbende tilpasses beboerens aktuelle behov. Så vidt det er muligt, aftales hjælpens omfang mellem beboer og kontaktperson. Lovgrundlag Lov om social service 85 Idégrundlag og målsætninger I hvert hus tilpasses rammer og dagligdag de enkelte beboergruppers ønsker og særlige behov. Der er mulighed for privatliv, og den enkelte kan være en del af et fællesskab eller vælge dette fra. Vi søger at skabe rammer for et godt liv, hvor den enkeltes muligheder og rettigheder sikres. Beboerne møder et rummeligt miljø, hvor den enkelte støttes og hjælpes på egne præmisser og i respekt for, og hensyntagen til omgivelserne. Beboergruppens størrelse i de enkelte huse giver mulighed for, at alle der ønsker det, naturligt bliver medinddraget og får medindflydelse på dagligdagen og husets planlægning. 5

56 Der gives således mulighed for at udvikle større selvstændighed under trygge forhold, så den enkelte på sigt kan blive i stand til at gøre sin indflydelse gældende og tage medansvar. I hus E tilstræber man i udtalt grad, at bevare et overskueligt og rummeligt miljø og at have fokus på trygge, forudsigelige rammer og klar kommunikation, for at minimere konflikter. Vi lægger vægt på at understøtte beboernes kontakt til familie og andre nære relationer. Samarbejdet mellem beboere og personale Relationen bygger på åbenhed og tillid i et ligeværdigt samarbejde med kontaktpersoner, der søger at understøtte den enkeltes ønsker, drømme og behov. Udgangspunktet er den rehabiliterende tilgang, hvor vi stiler imod at skabe meningsfuldhed og størst mulig selvstændighed for den enkelte. Nøglebegreberne i det værdigrundlag, vi samarbejder ud fra både med beboerne og i det kollegiale samarbejde er: Fælles mål for botilbuddets funktion, som understøttes i de individuelle mål for beboerne Åbenhed i samarbejdet mellem beboere, ansatte og ledelse Dialog som en ligeværdig samtale mellem to eller flere mennesker Respekt for hinanden, hinandens synspunkter, aftaler, viden og erfaringer Risikovillighed hvor gentagelsen af det kendte kan afløses af en afprøvning af det ukendte med henblik på udvikling En selvkritisk og reflekterende holdning til vore handlinger og samarbejdet botilbuddet Skovsbovejs ydelser Ydelserne vil tage udgangspunkt i formålet med opholdet. Den primære ydelse er omsorg og støtte med henblik på at kunne leve et værdifuldt hverdagsliv på Skovsbovej. Det kan f.eks. dreje sig om støtte til: Personlig hygiejne og pleje Vask og rengøring At få skabt struktur på hverdagen At varetage den medicinske behandling At lave aftaler om økonomi At være en del af et fællesskab At udvikle større selvstændighed og blive i stand til at gøre sin indflydelse gældende Ledsagelse til læge, offentlige myndigheder, indkøb m.v. Dette praktiseres gennem samtaler og samvær om praktiske gøremål. Herudover tilstræber vi at have et stimulerende miljø, hvor beboere og personale sammen skaber mulighed for: Aktivering beskæftigelse oplevelser, efter den enkeltes behov og ønsker. Ønsker borgeren et beskæftigelsestilbud, samarbejder vi med aktivitets- og beskæftigelsestilbudene i Svendborg Kommune. 6

57 Kvalitetsmål Med afsæt i borgerens livshistorie, sygdomshistorie og det ønskede hverdagsliv er botilbuddet behjælpelig med at skabe og udvikle en meningsfuld og indholdsrig hverdag. I dialog og samarbejde med beboeren udarbejdes samarbejdsplanen, som er det centrale omdrejningspunkt for den socialpsykiatriske indsats. Udarbejdelse og opfølgning på handleplaner 141 Lovgrundlag 141 stk 1 Når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, efter afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til 1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Stk. 3 Handleplanen skal angive 1) formålet med indsatsen, 2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, 3) den forventede varighed af indsatsen og 4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Stk. 4 Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. Alle borgere i Svendborg Kommune der modtager socialpsykiatrisk botilbud jf. Servicelovens 108 får udarbejdet en handleplan Målsætning for brug af handleplanen 7

58 At der sker en kvalitetssikring af indsatserne At sikre borgeren indflydelse på egen livssituation At indsatsen tilpasses borgerens individuelle behov At klargøre målet for indsatsen på såvel kort som langt sigt At anslå varigheden af indsatsen At skabe overblik over borgerens samlede støttebehov At koordinere og skabe sammenhæng i den samlede indsats At forpligte parterne i handleplanen i forhold til aftaler og opgaver Hvem udarbejder handleplanen Myndighedssagsbehandler i Socialfagligt Center udarbejder/ reviderer i forbindelse med henvisning til socialpsykiatrisk botilbud 141 handleplan i samarbejde med borgeren. Samarbejdsplan botilbuddet er herefter ansvarlig for udarbejdelse af en samarbejdsplan indeholdende beskrivelse af den socialpsykiatriske indsats med udgangspunkt i 141 handleplanen. Hvordan udarbejdes samarbejdsplanen Samarbejdsplanen udarbejdes i tæt dialog/ samarbejde mellem borgeren og kontaktpersonen på Skovsbovej. Valg af metode for samarbejdet med borgeren aftales mellem borgeren og botilbuddet Dialogen om vigtige og meningsfulde mål og delmål for den socialpsykiatriske indsats foregår kontinuerligt og tager udgangspunkt i hverdagslivet og den enkelte borgers værdier og behov samt opfattelse af livskvalitet Samarbejdsplanens mål for indsatsen er et resultat af borgerens ønsker til og forudsætninger for indsatsen kombineret med medarbejderens faglige, socialpsykiatriske vurderinger Såfremt borgeren ønsker det, kan andre inddrages i arbejdet med samarbejdsplanen, eksempelvis pårørende Opfølgning og evaluering af handleplaner Samarbejdsplanen påbegyndes senest 4 uger efter indflytningen og skal foreligge senest 3 måneder efter indflytningen. Herefter revurderes planen som minimum en gang årligt i samarbejde med borgeren. Ansvarlig herfor er botilbuddet. På baggrund af samarbejdsplanen udarbejdes statusbeskrivelse som fremsendes til myndighedssagsbehandleren. Ansvarlig herfor er botilbuddet. Statusbeskrivelsen er en del af grundlaget for revurdering af 141 handleplanen. 141 handleplanen revurderes som minimum en gang årligt på baggrund af statusbeskrivelsen og møde mellem borgeren, botilbuddet og myndighedssagsbehandleren. Den reviderede handleplan fremsendes til botilbuddet. Der kan i særlige tilfælde aftales længere intervaller for afholdelse af opfølgning. 8

59 Klageadgang Lovgrundlag Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kap. 7. Det sociale nævn behandler klager over afgørelser, der er truffet af kommunen, i det omfang, det er fastsat i loven. Kap. 10 omhandler de almindelige klageregler. Det sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den sociale ankestyrelse kan dog på baggrund af en klage optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner at sagen har principiel eller generel betydning. Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, eller kommunen, der kan anmode ankestyrelsen om at optage sagen til behandling. Hvad kan der klages over Der kan klages over den afgørelse, der træffes på visitationsmødet vedrørende henvisning til botilbud. Der kan klages over den skriftlige handleplan. Der kan klages over tildeling af personlig pleje og praktisk hjælp. Der kan klages over anvendte metoder i det pædagogiske og omsorgsmæssige arbejde med borgeren. Hvad kan der ikke klages over Jfr. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 60 stk. 3 kan der ikke klages over afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbuddene. Hvem kan klage Det er den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage. Nære pårørende eller værge for personen kan klage på personens vegne. Hvordan klager man Senest 4 uger efter modtagelsen af den skriftlige afgørelse vedr. visitation til botilbud eller den skriftlige handleplan skal klagen være indsendt til Socialfagligt center. Socialfagligt center revurderer sagen. Kan klageren ikke gives medhold i de anførte klagepunkter, fremsendes klagen til Det Sociale Nævn senest 4 uger efter at klagen er modtaget i Socialafdelingen. Det Sociale Nævn vil herefter behandle klagesagen. For klage over tildeling af personlig pleje og praktisk hjælp gælder samme klageregler som ovenfor anført. Klage over metoder i det pædagogiske og omsorgsmæssige arbejde skal ske til lederen af botilbuddet. Sagen vil blive behandlet i Socialafdelingen. 9

60 Adresser: Svendborg kommune Socialfagligt Center Centerleder Laila Hansen Svinget Svendborg Tlf Centerleder Ellen Christensen Center for socialpsykiatri Svendborg Kommune Svinget Svendborg Tlf Leder af Botilbudet Skovsbovej Helle Fredrichsen Tlf Mobil: Klagerådet i Svendborg Kommune Sekretariatet Svinget Svendborg Statsforvaltningen Syddanmark Det Sociale Nævn Storetorv Åbenrå 10

61 Magtanvendelse Lovgrundlag I Lov om social service kap. 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten beskrives de forudsætninger, der skal være til stede, før det er lovligt at anvende magt eller foretage andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Som hovedregel må der aldrig anvendes magt eller tvang i plejen af mennesker. Når man beskæftiger sig med mennesker med et svært psykisk handicap, vil der dog uundgåeligt opstå situationer, hvor den enkeltes ret til at bestemme selv kan betyde, at han eller hun udsætter sig selv eller andre for fare. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal botilbuddet foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning. Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Indberetning af magtanvendelse. Det er kommunens ansvar at træffe afgørelser om magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Ethvert tilfælde af magtanvendelse skal registreres og indberettes. Kommunen bruger bl.a. indberetningerne til at vurdere omfanget af magtanvendelse og til at iværksætte tiltag, der kan minimere magtanvendelse. Botilbuddet skal efter en faglig vurdering af nødvendigheden af magtanvendelse indberette dette på de af Socialministeriets særligt udarbejdede skemaer. Indberetningen sendes til Center for socialpsykiatri, psykiatrifaglig konsulent behandler sagen efter gældende retningslinier. Afgørelse om magtanvendelse bliver fremsendt skriftligt vedlagt klagevejledning. 11

62 Bilag: 5.2. Kvalitetsstandard 103/104 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

63 Kvalitetsstandard Holbølls Minde Centret og Cafe Aroma Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 103 og 104 Marts

64 Indhold Lovgrundlag 3 Holbølls Minde Centret de fysiske rammer og tilbudet 3 Café A Roma de fysiske rammer og tilbudet 4 Visitationsprocedure 5 Udarbejdelse og opfølgning af handleplaner 6 Brugerindflydelse 8 Løn 8 Transport 8 Klageadgang 9 Adresser 10 Magtanvendelse 11 2

65 Lovgrundlag Lov om Social Service 103. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Holbølls Minde Centret De fysiske rammer Holbølls Minde Centret er en stor smuk gammel bygning, beliggende ca. 1,5 km fra centrum i Svendborg. Bygningen er på ca. 600 m2 fordelt på 2 plan, og er løbende renoveret og indrettet til tilbuddets formål. Holbølls Minde Centret er beliggende på en stor parklignende grund. Der findes parkering på gårdspladsen. Holbølls Minde Centret Tilbudets indhold Holbølls Minde Centret er et aktivitets- og samværstilbud, der tilbyder borgere med et psykosocialt handicap støtte og vejledning i en social og personlig udvikling. Formålet er at sikre borgernes grundlæggende rettigheder og muligheder for det gode hverdagsliv bedst muligt. Gennem dialog, arbejdslignende tilbud og samvær/ aktiviteter tilrettelagt i samarbejde med andre borgere og ansatte, støttes borgeren i realisering af sine nuværende behov og realisering af drømme for det fremtidige liv. Holbølls Minde Centrets arbejdslignende tilbud og aktiviteter tilbydes formiddag og eftermiddag. Værestedet er åbent eftermiddage, aften og weekend. 3

66 Ansatte: Der er ansat pædagoger, ergoterapeuter, plejehjemsassistenter, kontorassistent, fysioterapeut, rengøringsassistent og social- og sundhedsassistenter.. Café Aroma De fysiske rammer Café Aroma er beliggende i midten af Svendborg by. Lokalerne er store, lyse og indrettet til tilbuddets formål. Udover café, butik, kontorer og køkken er der fælles frokoststue samt billedværksted. Café Aroma Tilbudets indhold Café Aroma er et tilbud om beskyttet beskæftigelse, hvor borgere med et psykosocialt handicap får mulighed for at skabe et udviklende liv, med den højst mulige grad af inklusion i samfundet, herunder arbejdslivet. Grundlaget for arbejdspladsen er at drive virksomheden Café Aroma. Café Aroma er et arbejdsorienteret tilbud, hvor medarbejderne gennem dialog, støtte og vejledning udfører de arbejdsopgaver, der er i forbindelse med at drive en café. Udover det arbejdsorienterede tilbud kan medarbejderne deltage i enkelte fritidstilbud samt andre sociale arrangementer. Ansatte: Der er ansat ergoterapeuter, fysioterapeut og kunstterapeut. Målsætning Målet er at styrke de individuelle udviklingsmuligheder, at forbedre livskvaliteten væsentligt og styrke oplevelsen af selvværd. Dette sker gennem et målrettet fokus på i samarbejde med borgeren at udvikle dennes faglige, demokratiske, fysiske, sociale og psykiske kompetencer. 4

67 Visitationsprocedure Hvad skal kommunen gøre Socialafdelingen skal være opmærksom på borgerens behov for tilbud og sørge for at de tilbud, der gives er relevante og svarer til borgerens behov. Der skal oplyses om Servicelovens regler Jf. 103 og 104 og oplyses om Svendborg Kommunes procedure for visitation hertil. Hvad kan man som borger og/eller pårørende gøre Som borger (eller en repræsentant for borgeren) kan man henvende sig til Socialfagligt Center, Svinget 14 i Svendborg. Henvendelsen kan ske personligt eller telefonisk på tlf Her oplyses om, hvilken myndighedssagsbehandler borgeren kan komme til at tale med, ligesom der kan aftales tid til en samtale med myndighedssagsbehandler. Hvad er proceduren i forbindelse med visitation til 103 og 104 beskæftigelsestilbud På baggrund af personlig samtale med borgeren og evt. dennes pårørende og eventuelle samarbejdspartnere, samt indhentning af relevante oplysninger f.eks. lægelige, psykologiske og/eller andre udtalelser, vurderer myndighedssagsbehandleren om beskæftigelsestilbud jf. 103 eller 104 er relevant. Den samlede vurdering fremgår af borgerens journal og borgeren har ret til at se vurderingen. Myndighedssagsbehandleren udfylder henvisningsskema, som vedlægges 141 handleplan. Visitationsmøde Ved et møde mellem Socialfagligt Center og ledelsen på Holbølls Minde Centret og Cafe Aroma træffes den endelige afgørelse. Borgeren får en skriftlig afgørelse. Inddragelse af borgeren Borgeren inddrages i hele processen ved henvisning til beskæftigelses- og aktivitetstilbud. Der skal forud for henvisning aflægges besøg på relevante tilbud. 5

68 Udarbejdelse og opfølgning af handleplaner Lovgrundlag Udarbejdelse og opfølgning på handleplaner 103 og 104 Lovgrundlag 141 stk 1 Når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, efter afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til 1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Stk. 3 Handleplanen skal angive 1) formålet med indsatsen, 2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, 3) den forventede varighed af indsatsen og 4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Stk. 4 Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. Alle borgere i Svendborg Kommune der modtager tilbud om beskæftigelse eller samvær jvf servicelovens 103 og 104 får udarbejdet en skriftlig handleplan jf Målsætning for brug af handleplanen 6

69 At der sker en kvalitetssikring af indsatserne At sikre borgeren indflydelse på egen livssituation At indsatsen tilpasses borgerens individuelle behov At klargøre målet for indsatsen på såvel kort som langt sigt At anslå varigheden af indsatsen At skabe overblik over borgerens samlede støttebehov At koordinere og skabe sammenhæng i den samlede indsats At forpligte parterne i handleplanen i forhold til aftaler og opgaver Hvem udarbejder handleplanen Myndighedssagsbehandler i Socialfagligt Center udarbejder i forbindelse med henvisning til beskæftigelsestilbud eller samværstilbud jvf 103 og 104 en 141 handleplan i samarbejde med borgeren. Samarbejdsaftale Beskæftigelsestilbudet / samværstilbudet er herefter ansvarlig for udarbejdelse af samarbejdsaftalen, indeholdende beskrivelse af den socialpsykiatriske indsats med udgangspunkt i 141 handleplanen Hvordan udarbejdes samarbejdsaftalen Samarbejdsaftalen udarbejdes i tæt dialog/ samarbejde mellem borgeren og kontaktperson i tilbudet Valg af metode for samarbejdet med borgeren aftales mellem borgeren og tilbud Dialogen om vigtige mål og delmål for den socialpsykiatriske indsats foregår kontinuerligt og tager udgangspunkt i hverdagslivet og den enkelte borgers værdier og behov samt opfattelse af livskvalitet Samarbejdsaftalens mål for indsatsen er et resultat af borgerens ønsker til og forudsætninger for indsatsen kombineret med medarbejderens socialpsykiatriske vurderinger Såfremt borgeren ønsker det kan andre inddrages i arbejdet med samarbejdsaftalen, eksempelvis pårørende Opfølgning og evaluering af handleplaner Samarbejdsaftalen udarbejdes i løbet af de første 3 måneder efter visitation. Herefter revurderes planen som minimum en gang årligt i samarbejde med borgeren. På baggrund af samarbejdsplanen udarbejdes statusbeskrivelse som fremsendes til myndighedssagsbehandleren. Ansvarlig herfor er kontaktperson i tilbudet. Statusbeskrivelsen danner grundlag for revurdering af 141 handleplanen 141 handleplanen revurdering sker som minimum en gang årligt på baggrund af statusbeskrivelsen. 7

70 Brugerindflydelse Borgerens medbestemmelse og selvbestemmelse er en naturlig del af det socialpsykiatriske arbejde. Borgerens ønsker og behov udgør i dialog med medarbejdernes faglige vurderinger grundlaget for den daglige kontakt og for udarbejdelse af handleplanerne. Løn Borgere i beskyttet beskæftigelse aflønnes i videst mulig omfang efter indsats og altid med minimum 5 % af den mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende område. Borgere i aktivitets- og samværstilbud lønnes i forbindelse med løsning af bestemte opgaver. Transport Borgere i beskyttet beskæftigelse jfr. Lov om Social Service 103 skal selv betale sin transport hvis de bor under 10 km fra Holbøllsminde eller Cafe Aroma. Bor man mere end 10 km fra, sørger Holbøllsminde eller Cafe Aroma for at man får et buskort. Der kan gives dispensation for disse regler hvis borgerens indtægt er lavere end transportudgiften. For borgere i aktivitets- og samværstilbud jfr. Lov om Social Service 104 skal kommunen afholde udgiften til transport. Medarbejderne kører med bus til og fra Holbøllsminde eller Cafe Aroma. Klageadgang 8

71 Lovgrundlag Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kap. 7. Det sociale nævn behandler klager over afgørelser, der er truffet af kommunen, i det omfang, det er fastsat i loven. Kap. 10 omhandler de almindelige klageregler. Det sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den sociale ankestyrelse kan dog på baggrund af en klage optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner at sagen har principiel eller generel betydning. Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, eller kommunen, der kan anmode ankestyrelsen om at optage sagen til behandling. Hvad kan der klages over Der kan klages over den afgørelse, der træffes på visitationsmødet vedrørende henvisning til beskyttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud. Der kan klages over den skriftlige handleplan. Der kan klages over anvendte metoder i det pædagogiske og omsorgsmæssige arbejde med borgeren. Hvad kan der ikke klages over Jfr. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 60 stk. 3 kan der ikke klages over afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbuddene. Hvem kan klage Det er den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage. Nære pårørende eller værge for personen kan klage på personens vegne. Hvordan klager man Senest 4 uger efter modtagelsen af den skriftlige afgørelse vedr. visitation til beskyttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud eller den skriftlige handleplan skal klagen være indsendt til Socialafdelingen. Socialfagligt center revurderer sagen. Kan klageren ikke gives medhold i de anførte klagepunkter, fremsendes klagen til Det Sociale Nævn senest 4 uger efter at klagen er modtaget i Socialfagligt center. Det Sociale Nævn vil herefter behandle klagesagen. Klage over metoder i det pædagogiske og omsorgsmæssige arbejde skal ske til ledelsen på Holbølls Minde Centret eller Cafe Aroma, som sørger for at sagen behandles i Socialafdelingen. Adresser: 9

72 Svendborg kommune Socialfagligt Center Centerleder Laila Hansen Svinget Svendborg Tlf Centerleder Ellen Christensen Psykiatrifaglig leder Svendborg Kommune Svinget Svendborg Tlf Cafe Aroma Korsgade 5700 Svendborg Tlf Holbøllsminde Skovbrynet 1 C 5700 Svendborg Tlf Leder af dagtilbudene Tine Rudbæk Lund Mobil Tlf

73 Magtanvendelse Lovgrundlag I Lov om social service kap. 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten beskrives de forudsætninger, der skal være til stede, før det er lovligt at anvende magt eller foretage andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Som hovedregel må der aldrig anvendes magt eller tvang i plejen af mennesker. Når man beskæftiger sig med mennesker med et svært psykisk handicap, vil der dog uundgåeligt opstå situationer, hvor den enkeltes ret til at bestemme selv kan betyde, at han eller hun udsætter sig selv eller andre for fare. Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal dagtilbuddene foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning. Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Indberetning af magtanvendelse. Det er kommunens ansvar at træffe afgørelser om magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Ethvert tilfælde af magtanvendelse skal registreres og indberettes. Kommunen bruger bl.a. indberetningerne til at vurdere omfanget af magtanvendelse og til at iværksætte tiltag, der kan minimere magtanvendelse. Dagtilbuddene skal efter en faglig vurdering af nødvendigheden af magtanvendelse indberette dette på de af Socialministeriets særligt udarbejdede skemaer. Indberetningen sendes til Socialafdelingen, Social og Sundhed. Socialfaglig konsulent i Socialfagligt Center behandler herefter sagen efter gældende retningslinjer. Afgørelse om magtanvendelse bliver fremsendt skriftligt vedlagt klagevejledning. 11

74 Bilag: 5.3. Høringssvar fra Handicaprådet vedr. kvalitetsstandarder handicap Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 87114/11

75 Social og Sundhed Svinget Svendborg Tlf Fax Socialudvalget 5. april 2011 Sagsid: 07/9619 Cpr: Afdeling: Staben i Socialafdelingen Ref. SFAINC Høringssvar vedr. kvalitetsstandarder på handicapområdet. Handicaprådet har på sit møde den 17. marts 2011 drøftet kvalitetsstandarder for 85, 103 og 104, 107 og 108. Rådet besluttede at afgive følgende høringssvar: Handicaprådet tager kvalitetsstandarderne til efterretning. Venlig hilsen Per Christensen formand for Handicaprådet Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

76 Bilag: 5.4. Handicaprådets høringssvar vedr. kvalitetsstandarder for psykiatri Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

77 Socialudvalget Social og Sundhed Svinget Svendborg Tlf Fax maj 2011 Høringssvar vedr. kvalitetsstandarder for psykiatri Handicaprådet har på sit møde den 3. maj 2011 drøftet kvalitetsstandarder vedrørende 85, 103 og 104, 107 og 108 og afgiver følgende høringssvar: Sagsid: 07/9619 Cpr: Afdeling: Staben i Socialafdelingen Ref. SFAINC Kvalitetsstandarderne tages til efterretning. Venlig hilsen Per Christensen formand for Handicaprådet Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

78 Bilag: 5.5. Høring - kvalitetsstandarder 2011 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

79 Social og Sundhed Svinget Svendborg Tlf Fax Høringssvar kvalitetsstandarder Rådet for socialt udsatte borgere har haft kvalitetsstandarder for stofmisbrugsbehandling og bostøtte til borgere med særlige sociale problemer til høring. Rådet finder at kvalitetsstandarderne generelt set har en fin kvalitet, men bemærker samtidigt, at kvalitetsstandardernes omfang og sprogbrug gør at de kun i mindre omfang er målrettet brugergruppen. 26. maj 2011 Sagsid: 09/12957 Rådet for socialt udsatte borgere Rådet ønsker i den sammenhæng at opfordre til at kvalitetsstandarderne i højre udtrækning gøres tilgængelig for brugergruppen eventuelt i form af pixiudgaver eller light kvalitetsstandarder, som supplement til de traditionelle kvalitetsstandarder. Formand for Rådet for socialt udsatte borgere Poul Weber Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

80 Bilag: 7.1. Forslag til ny organisering feb 11 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

81 Jobcenter Svendborg Ramsherred 12, 5700 Svendborg Tlf.nr.: Fax: Fokus på integration Organisationsændringer Efter kommunesammenlægningen er opgaven vedrørende udlændinge spredt mellem Socialfagligt Center, Borgerservice og Jobcenter Svendborg. Det er vanskeligt for borgerne at finde vej rundt i systemet og medarbejderne bruger unødig tid på koordinering. Da organiseringen ikke lever op til værdien helhed i opgaveløsningen, blev der i efteråret 2010 nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at beskrive en ny organisering af opgaverne i forhold til udlændinge med udgangspunkt i ovenstående værdi. Arbejdsgruppen har afleveret en rapport med følgende anbefalinger: Modtagelse af flygtninge varetages af Jobcentret og ressourcer flyttes fra Socialfagligt Center til Jobcentret. Beskæftigelsesrettede opgaver for alle ikke arbejdsmarkedsparate med F/I baggrund varetages i ét team i Jobcentret. Medarbejderne fra Borgerservice og Jobcenter arbejder i et lokalefællesskab, og er fortsat ansat dels i Jobcentret dels i Borgerservice. Ansøgning om puljemidler og igangsætte projekter for at sikre integration På baggrund af arbejdsgruppen rapport og efterfølgende behandling i de tre direktørområde, vil opgaverne fremadrettet fordeles således: Jobcenter Borgerservice Social og Sundhed Familieafdelingen Modtagelse og boligplacering af Introduktionsydelse, starthjælp og Tolk Unge uledsagede under 18 år flygtninge kontanthjælp samt enkeltydelser Beskæftigelsesrettede opgaver Bevillinger v. familiesammenføring Danskuddannelse Repatriering Råd og vejledning v. familiesammenføring og ansøgning om opholdstilladelse Flytning i integrationsperioden Anden aktør

82 Jobcenter Svendborg Ramsherred 12, 5700 Svendborg Tlf.nr.: Fax: Tilsyn med anden aktør Projektansøgninger Projektstyring Svendborg Kommunes udgifter til tolkebistand varetages i øjeblikket af Social og Sundhed. Der arbejdes på en fordeling af budgettet mellem direktørområderne, og derfor må der forventes en ændring på området, når det er afklaret. Oprettelse af jobcenterfilial i Byparken Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år en række mål, der danner grundlag for den lokale beskæftigelsespolitik. I 2011 er et af målene, at Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Som led i udmøntningen af satsreguleringspuljen for 2011 har Jobcenter Svendborg modtaget kr til oprettelse af en jobcenterfilial i Byparken. Formålet er at yde en beskæftigelsesrettet indsats i det lokalområde, hvor en del af målgruppen er bosiddende, og dermed være med til at skabe et bedre grundlag for at målgruppen kommer i arbejde eller i gang med en uddannelse. Der er indgået aftale med boligselskabet om at overtage en lejlighed, som ligger i samme opgang som Anemonen. Etablering af filialen vil således være med til at styrke det tværfaglige tiltag i området. Jobcenterfilialen åbner for betjening af borgere i området d 1. juni Ansættelse af integrationskoordinator For yderligere at styrke indsatsen på området, herunder iværksættelse og styring af integrationsprojekter, er det besluttet at oprette en stilling som integrationskoordinator i jobcentret. Ændringerne af opgavefordelingen, oprettelse af jobcenterfilial i Byparken samt ansættelse af en integrationskoordinator i Jobcenter Svendborg har til formål at skabe bedre forudsætninger for at flere kommer i arbejde eller uddannelse og dermed danne et bedre grundlag for en vellykket integration i det danske samfund. D Erna Sø