Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Curt Sørensen, Hanne Klit, Ove Engstrøm, Bruno Hansen, Arne Ebsen, Lars Erik Hornemann, Lise-Lotte Tilsted, Jesper Ullemose, Jesper Kiel Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Budget Temaer Elev- og praktikpladser i Svendborg Kommune Analyse af det specialiserede voksenområde Skolebiblioteksordning pr behandling efter endt høring Vilkår for erhvervelse af parkeringstilladelser og gæstekort i Svendborg bymidte Godkendelse af initiativaftale mellem Socialministeriet og Svendborg Kommune Orientering...8

2 Økonomiudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Økonomiudvalget den : Godkendt. 2. Budget Temaer 11/12903 Beslutningstema: Fortsat drøftelse af temaer til budget 2012, samt fastlæggelse af retningslinier for den videre proces i fagudvalgene. Sagsfremstilling: Fagudvalgene har primo maj 2011 valgt en række foreløbige temaer og indsatser, som fremgår af vedlagte bilag. På baggrund af de påtænkte temaer foreslår direktionen i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning den 10. maj 2011, at der fokuseres indenfor temaerne Forebyggelse og Investering/vækst. Helt overordnet peges der inden for disse temaer på indsatser, hvor der på længere sigt kan opnås en gunstig effekt (et afkast), men hvor der umiddelbart kræves en investeringsudgift først. hvor der er tale om (mindre) omlægning af serviceniveau. På baggrund af direktionens tolkning og sammenfatning af de politiske tilkendegivelser, der foreløbig er fremført på udvalgsmøder, i drøftelser med udvalgsformænd m.v., anbefaler Direktionen, at den videre proces for drøftelse og prioritering af temaer i fagudvalgene samt eventuel finansiering af udgifter foretages ud fra følgende retningslinier. Indsatser med karakter af serviceniveauomlægning og som ikke berører andre fagudvalg finansieres som udgangspunkt af udvalgenes nuværende driftsbudgetter. Indsatserne indgår ikke i den videre proces, men behandles internt i fagudvalget på samme måde som kvalitetskontrakter. Indsatser, som berører flere fagudvalg, drøftes i de respektive fagudvalg med forslag til medfinansiering. Indsatser, hvor der forventes et økonomisk afkast finansieres inden for udvalgets rammer. Der vil dog være mulighed for, at restfinansiering kan ske via omstillingspuljen. Et evt. afkast budgetlægges og tilgår omstillingspuljen, bortset fra et eventuelt lokalt incitamentsafkast. Indsatser, som primært kan betegnes som et anlægsprojekt, prioriteres sammen med øvrige anlægsforslag, og finansieres inden for den nuværende anlægsramme eller via alternativ finansiering. Økonomiske konsekvenser: Ingen. 1

3 Økonomiudvalget s møde den Indstilling: Direktionen indstiller, at den videre proces for drøftelse og prioritering af indsatser i fagudvalgene samt eventuel finansiering af afledte udgifter foretages ud fra følgende retningslinier: Der fokuseres på indsatser inden for hovedtemaerne Forebyggelse og Investering/vækst. Udvalgene anmodes om at prioritere de væsentligste indsatser. Indsatser med karakter af serviceniveauomlægning og som ikke berører andre fagudvalg finansieres som udgangspunkt af udvalgenes nuværende driftsbudgetter. Indsatserne indgår ikke i den videre proces, men behandles internt i fagudvalget på samme måde som kvalitetskontrakter. Indsatser, som berører flere fagudvalg, drøftes i de respektive fagudvalg med forslag til medfinansiering. Indsatser, hvor der forventes et økonomisk afkast finansieres som udgangspunkt inden for udvalgets rammer. Der vil dog være mulighed for, at restfinansiering kan ske via omstillingspuljen. Et evt. afkast budgetlægges og tilgår omstillingspuljen, bortset fra et eventuelt lokalt incitamentsafkast. Indsatser, som primært kan betegnes som et anlægsprojekt, prioriteres sammen med øvrige anlægsforslag, og finansieres inden for den nuværende anlægsramme eller via alternativ finansiering. Bilag: Åben - Notat ØK24. maj - temaer til budget 2012 Beslutning i Økonomiudvalget den : Godkendt, idet sammenhængen til byrådets budgetseminar tydeliggøres. 3. Elev- og praktikpladser i Svendborg Kommune 10/41407 Beslutningstema: Orientering om oprettelse af ekstra elev- og praktikpladser i kommunen. Sagsfremstilling: Som led i kommunernes aftale med regeringen om at øge antallet af praktikpladser, skulle Svendborg Kommune i 2010 oprette mindst 14 ekstra elev- og praktikpladser. De ekstra pladser blev finansieret af en særlig praktikpladspræmie på kr. for hver ny uddannelsesaftale, der blev indgået i

4 Økonomiudvalget s møde den Praktikpladsaftalen for 2010 følges op med en ny aftale for 2011, hvor Svendborg kommune skal oprette yderligere mindst 17 ekstra elev- og praktikpladser. Den særlige praktikpladspræmie for 2011 er på kr. for hver ny uddannelsesaftale indgået i Der er indgået aftale om ansættelse af 17 ekstra elev- og praktikpladser i 2011, som består af 8 sosu-elever, 3 kontorelever, 1 ernæringsassistentelev, 1 IT-supportelev, 1 tandklinikelev, 1 ejendomsserviceassistentelev samt 2 cateringassistentelever. Der vurderes ikke at være kapacitet til yderligere praktikpladser - støtte, vejledning og uddannelse. Kommunen har i alt 140 praktik- og elevpladser. Økonomiske konsekvenser: Lønudgiften til de ekstra 17 elev- og praktikpladser finansieres af den særlige praktikpladspræmie. Indstilling: Det indstilles, at: praktikpladsaftalen om ekstra elev- og praktikpladser tages til efterretning fremsendes samtidig til efterretning i Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: Åben - Aftale mellem regeringen og KL om flere praktikpladser i kommunerne Åben - KL-brev vedr. aftale om 1560 flere praktikpladser Beslutning i Økonomiudvalget den : Til efterretning. 4. Analyse af det specialiserede voksenområde 11/4580 Beslutningstema: I budgetforliget for 2011 blev det besluttet, at analysere det specialiserede voksenområde, idet der er udgiftsvækst. Sagsfremstilling: Analysen er delt i to, dels en analyse på baggrund af eco nøgletal, dels en analyse af antal sager og udgiftsudvikling fra regnskab 2008 til budget 2011 set ud fra kommunens myndighedsperspektiv. Ved sammenligning af eco nøgletallene mellem Svendborg og andre kommuner/hele landet fremgår det, at Svendborg primært ligger under gennemsnittet. Dog er udgifterne til 96 borgerstyret personlig assistance højere end gennemsnittet, men Svendborgs udgift er lavere i 3

5 Økonomiudvalget s møde den end i 2009 og forventes yderligere at falde i Der følges op på udviklingen, når regnskabet foreligger. Vedr. dagtilbud 103 beskyttet beskæftigelse og 104 aktivitets- og samværstilbud ligger Svendborg ligeledes højere end landsgennemsnittet og på niveau med sammenligningskommunerne. Her udarbejdes en ny strategi for området. Eco nøgletallene giver således ikke anledning til yderligere tiltag. I analysen af kommunes eget udgiftsniveau på myndighedsområdet ses stigende udgifter siden Når der korrigeres for pris og lønudvikling og lovændringer ses udgiftsstigningen primært at vedrøre mængdeudviklingen grundet overgangen fra barn til voksen. Der er stor fokus på udgiftsudviklingen og der søges fremadrettet at styre den bl.a. ved at borgerne i størst muligt omfang får tilbudt fagligt og økonomisk hensigtsmæssige tilbud i Svendborg Kommune, og at alle alternativer er afsøgt, inden der visiteres ud af kommunen. Der er desuden fokus på styringen af området både fagligt og økonomisk hensigtsmæssigt via handicapstrategien, en kommende dagtilbudsstrategi, bolighandleplanen og forsøg med udvidet bostøtte som alternativ til botilbud. Det er således en faktuel nødvendig udgiftsstigning, der præger området. Analyseresultatet vil blive gennemgået nærmere på mødet. Indstilling: Administrationen anbefaler udvalget at indstille til økonomiudvalget at analysen tages til efterretning. Bilag: Åben - Samlet analyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede voksenområde. Beslutning i Socialudvalget den : Drøftet og taget til efterretning. Masoum Moradi (løsgænger) var fraværende. Beslutning i Økonomiudvalget den : Til efterretning. 5. Skolebiblioteksordning pr behandling efter endt høring 10/39992 Beslutningstema: 4

6 Økonomiudvalget s møde den På møde i Udvalget for Børn og Unge den besluttedes det at sende forslag til beskrivelse af skolebiblioteksordning samt forslag til udlægning af budget på kr. i høring hos skolebestyrelserne. Høringsperioden er nu afsluttet og høringssvarene er vedlagt som bilag. Administrationens forslag til beskrivelse af skolebiblioteksordningen gældende pr med henblik på optagelse som bilag til "Vedtægt for styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler". Samtidig foreslås budgettet til indkøb af undervisningsmaterialer lagt ud på skolerne pr og frem. Sagsfremstilling: Skolebiblioteksordningen har været administreret i Pædagogisk Central frem til , hvor Pædagogisk Central blev nedlagt og opgaven overgik til Skole og Dagtilbud. Det foreslås at opgaven i Skole og Dagtilbud i hovedtræk skal bestå i at kvalificere og understøtte skolebibliotekerne på skolerne. Skole og Dagtilbud skal endvidere have det overordnede ansvar for driften af de nødvendige it-systemer. Skolerne skal fremover selv forestå indkøb af undervisningsmaterialer for eget budget. Der henvises til mere deltaljeret beskrivelse i bilag. Der er i budget 2011 afsat i alt kr. til området. Heraf forventes ca kr. anvendt i Skole og Dagtilbud til central drift af skolebiblioteksordningen, herunder til løn til administrativt personale, hvoraf en del i 2011 indgår i en administrativ besparelse i Børn og Unge. Ca kr. forventes anvendt til indkøb af undervisningsmaterialer. Hele budgettet er i dag placeret under Skole og Dagtilbud. Administrationen foreslår at budgettet til indkøb af undervisningsmaterialer tildeles sammen med den øvrige ressourcetildeling til skolerne fra og med med kr. pr. år. Økonomiske konsekvenser: Tildelingen af ressourcer til indkøb af undervisningsmaterialer på skolerne vil ske som en del af den samlede tildeling pr. elev, jf. de vedtagne principper for skolernes ressourcetildeling på mødet i Udvalget for Børn og Unge d. 15. marts Budgettet til undervisningsmaterialer på kr. årligt vil ca. svare til ca. 275 kr./elev, som lægges oveni den elev-tildeling, der i øvrigt beregnes ifm. ressourcetildelingen. Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr. 174 af om skolebiblioteker i folkeskolen Folkeskolelovens 41. Indstilling: Det indstilles, at forslaget til beskrivelse af skolebiblioteksordningen pr godkendes forslaget om udlægning af budget på kr. til skolerne godkendes 5

7 Økonomiudvalget s møde den Bilag: Åben - Skolebiblioteksordning Åben - Indkomne høringssvar Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Indstilles. Arne Ebsen (T) og Jesper Kiel (Ø) var fraværende. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. 6. Vilkår for erhvervelse af parkeringstilladelser og gæstekort i Svendborg bymidte. 11/10178 Beslutningstema: Godkendelse af "Vilkår for erhvervelse af parkeringstilladelser og gæstekort i Svendborg bymidte". Sagsfremstilling: Udvalget for Miljø og Teknik har tidligere givet administrationen bemyndiget til at fastsætte et regelsæt for erhvervelse af parkeringskort til brug for beboere, ansatte i erhvervsvirksomheder, håndværkere og gæstekort i parkeringszonerne A og B. I bilag 1 findes administrationens udkast til regelsættet. Regelsættes tager udgangspunkt i en mere ensartet behandling af beboere, ansatte i erhvervsvirksomheder og håndværkere, med de fordele de enkelte grupper kan opnå i forhold til parkeringssituationen på de offentlige parkeringspladser i Svendborg bymidte. Økonomiske konsekvenser: Takstomlægningen sker inden for det eksisterende indtægtsbudget. Lovgrundlag: Bekendtgørelse af lov om offentlige veje: 107. For benyttelse af særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg for motorkøretøjer kan vejbestyrelsen lade opkræve en afgift til dækning af udgifterne ved indretningen og driften, herunder ved udøvelsen af tilsyn med de parkerede motorkøretøjer. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at: at udkastet til regelsættes vedtages, at prisniveauet godkendes. 6

8 Økonomiudvalget s møde den Bilag: Åben - Notat vedrørende noter for udkastet til parkeringstilladelser Åben - Parkeringskort1.docx Åben - Oplæg til prissætning på parkeringstilladelser2.docx Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Indstilles. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. 7. Godkendelse af initiativaftale mellem Socialministeriet og Svendborg Kommune 11/5679 Beslutningstema: Der er lavet udkast til initiativaftale som led i det strategiske samarbejde mellem Socialministeriet og Svendborg Kommune om boligområdet Byparken/Skovparken. Sagsfremstilling: Kommunen har haft søgt om Aftalen skal underskrives den 9. juni af Socialministeren og Borgmesteren. Aftalen er et strategisk samarbejde afledt af regeringens strategi "Ghettoen tilbage til samfundet - et opgør med parallelsamfund i Danmark" Aftalen beskriver eksisterende indsatser i Boligområdet Hømarken, samt indsatser som led i de strategiske samarbejder og implementeringen af regeringens strategi. Økonomiske konsekvenser: Der er søgt om flg. tilskud kr. til udvidelse af et eksisterende værested for 9-18 årige kr. til etablering af fremskud jobindsats i Hømarken. Der søges os om kr. fra kommunens forhåndsreserverede ramme til flyttehjælp for perioden Indstilling: Administrationen indstiller: at initiativaftalen godkendes. Bilag: Åben - Initiativaftale_Svendborg.doc.pdf Åben - Bilag 1 Skabelon initiativaftaler.doc Åben - Bilag 2 INITIATIVKATALOG - strategisk samarbejde om ghettoområder.pdf Åben - Bilag 3 Fordeling af tilskud til strategisk samarbejde med kommunerne.pdf Åben - Bilag 4 Proces.pdf Åben - Puljeansøgning til Arbejdsmarkedsstyrelsen 7

9 Økonomiudvalget s møde den Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles, idet Økonomiudvalget understreger, at det ved evt. anvendelse af fleksibel udlejning skal sikres, at ressourcesvage borgere får deres boligbehov dækket. 8. Orientering Beslutning i Økonomiudvalget den : Borgmesteren orienterede om et forestående møde mellem koordinationsgruppen vedr. mellemkommunal udligning og KLs formandskab. 8

10 Økonomiudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 16:45 Curt Sørensen Hanne Klit Ove Engstrøm Bruno Hansen Arne Ebsen Lars Erik Hornemann Lise-Lotte Tilsted Jesper Ullemose Jesper Kiel 9

11 Bilag: 2.1. Notat ØK24. maj - temaer til budget 2012 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

12 Notat temaer til budget 2012 principper for prioritering og finansiering I budgetproceduren er det fastlagt, at Økonomiudvalget på mødet den 12. april udvælger temaer, som kan have et større, tværgående politisk fokus. Til mødet havde direktionen foreslået 9 tværgående temaer. Økonomiudvalget besluttede på mødet, at anmode fagudvalgene om at komme med forslag til temaer, der skal prioriteres, og at udvalgenes input drøftes på mødet ultimo maj. En foreløbig status på udvalgenes arbejde blev drøftet på Økonomiudvalgets møde den 10. maj. På baggrund af direktionens tolkning og sammenfatning af de politiske tilkendegivelser, der foreløbig er fremført på udvalgsmøder, i drøftelser med udvalgsformænd m.v foreslår direktionen i overensstemmelse med Økonomiudvalgets drøftelser den 10. maj 2011, at der fokuseres indenfor hovedtemaerne Forebyggelse og Investering/vækst. Økonomi Økonomi og Indkøb Rådhuset Ramsherred Svendborg Tlf Fax maj 2011 Sagsid. 11/12903 Afdeling: Økonomi og Indkøb Ref. OKRJOK Helt overordnet peges der inden for disse temaer på indsatser, hvor der på længere sigt kan opnås en gunstig effekt (et afkast), men hvor der umiddelbart kræves en investeringsudgift først. hvor der er tale om (mindre) omlægning af serviceniveau. Nøgleordene for budget 2012 er blandt andet konsolidering og omstilling. Ved valg af nye tiltag er det derfor vigtigt, at allerede besluttede tiltag kommer i hus. Med udsigt til sanktioner såfremt servicerammen overskrides, anbefales det, at eventuelle udgifter i forbindelse med realisering af indsatserne sker inden for udvalgenes nuværende driftsbudgetter. Ved drøftelserne i fagudvalgene er det derfor obligatorisk at pege på, hvorledes eventuelle merudgifter skal finansieres enten inden for det enkelte udvalg eller ved muligheder på tværs af flere udvalgsområder. Direktionen foreslår, at indsatser, der forventes at medføre et (økonomisk) positivt afkast på sigt, kan prioriteres finansieret i takt med, at den omstillingspulje, der er indarbejdet i budget 2011 realiseres ved indkøbs- og prisafprøvningsbesparelser. Det forventede afkast budgetteres og tilgår omstillingspuljen, bortset fra et eventuelt lokalt incitamentsafkast. I finansieringen kan eventuelt også indgå restbevilling fra Økonomiudvalgets bufferpulje i det omfang, denne ikke skal anvendes til uomgængelige merudgifter, økonomiske konsekvenser af kommuneaftalen, demografi og mængdeudvikling. Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

13 Flere af indsatserne kan have et betydeligt element af anlægsinvestering, og realisering kan have et flerårigt perspektiv. Disse indsatser ligestilles med øvrige anlægsforslag, og finansieres inden for den nuværende anlægsramme eller via alternativ finansiering. Nedenstående figur viser de overordnede principper for finansiering af de forskellige udgiftstyper, som fremlægges til politisk prioritering. Indenfor udvalgets/ udvalgenes driftsrammer Bufferpulje/ Omstillingspulje Indenfor samlet anlægsramme Demografi, mængdeudvikling og uomgængelige merudigfter Driftstemaer Anlægstemaer Direktionen anbefaler, at den videre proces for drøftelse og prioritering af indsatser i fagudvalgene samt eventuel finansiering af udgifter foretages ud fra følgende retningslinjer: Der fokuseres på indsatser inden for temaerne Forebyggelse og Investering/vækst. Udvalgene anmodes om at prioritere de væsentligste indsatser. Indsatser med karakter af serviceniveauomlægning og som ikke berører andre fagudvalg finansieres som udgangspunkt af udvalgenes nuværende driftsbudgetter. Indsatserne indgår ikke i den videre proces, men behandles internt i fagudvalget på samme måde som kvalitetskontrakter. Indsatser, som berører flere fagudvalg, drøftes i de respektive fagudvalg med forslag til medfinansiering. Indsatser, hvor der forventes et økonomisk afkast finansieres som udgangspunkt inden for udvalgets rammer. Der vil dog være mulighed for, at restfinansiering kan ske via omstillingspuljen. Et evt. afkast budgetlægges og tilgår omstillingspuljen, bortset fra et eventuelt lokalt incitamentsafkast. Indsatser, som primært kan betegnes som et anlægsprojekt, prioriteres sammen med øvrige anlægsforslag, og finansieres inden for den nuværende anlægsramme eller via alternativ finansiering. Side 2 af 4

14 Nedenstående figur viser de overordnede principper for finansiering af udgifter forbundet med realisering af de valgte indsatser under drift. Serviceomlægning inden for eget udvalg Serviceomlægning inden for flere udvalg Temaer med forventet afkast Inden for udvalgets driftsramme Indenfor udvalgenes driftsrammer Bufferpulje/ Omstillingspulje Som nævnt er der i vedlagte bilag vist hvilke indsatser, som fagudvalgene foreløbig har udpeget. Indsatser, som betegnes som et anlægsprojekt er markeret med blåt. Hvor der er tale om indsatser under drift, som berører flere fagudvalg, anbefales at førstnævnte udvalg er tovholder dvs. har ansvaret for udarbejdelse af projektbeskrivelse, koordinering af tværgående initiativer m.m. Ved nogle af de tværgående indsatser kan det konstateres, at ikke alle berørte fagudvalg har udpeget indsatsen, selvom det vil berøre udvalgets område. Disse fagudvalg er markeret med et spørgsmålstegn. Der lægges op til, at Økonomiudvalget på deres møde den 23. august 2011 beslutter, hvorledes disse indsatser skal indgå i den videre proces. Den videre proces: På baggrund af nærværende notat fastlægger Økonomiudvalget på sit møde den 20. maj 2011 retningslinjer for finansiering og håndtering af udvalgenes egne/tværgående indsatser. På fagudvalgsmøderne primo juni beslutter fagudvalgene endeligt hvilke indsatser, som udvalget vil fremsende til de politiske drøftelser efter sommerferien. Ved den endelige behandling af tværgående indsatser på fagudvalgenes møder i august, skal de respektive direktører sikre sig, at udvalgene forelægges et fælles oplæg, herunder forslag til udvalgenes medfinansiering. Side 3 af 4

15 Bilag 1. Oversigt over foreløbige forslag til temaer til Budget 2012 Hovedtema Investering og vækst Indsatser udvalg - tovhold er Bemærkning Involverede udvalg UMT AU EU KP BU SFU SU NÆR ØK Forbedring af byggesagsbehandlingstider UMT Drift UMT Folkebiblioteker i videnssamfundet KP Kvalitetskontrakt KP Udvikling og kvalitetssikring af kulturelle udbud KP Kvalitetskontrakt KP Kulturarv KP Kvalitetskontrakt KP Klimaplanlægning UMT Anlæg UMT Energiplanlægning UMT Anlæg UMT Vand og Natura 2000 UMT Anlæg UMT Adgang til og pleje af naturen UMT Anlæg UMT Torveomdannelse KP Anlæg KP Havneudvikling KP Anlæg KP Sammenhæng mellem bymidte og havnen KP Anlæg KP Vækststrategi EU Kvalitetskontrakt EU Uddannelsesstrategi EU Drift EU? Kontaktcenter og borgerbetjening EU Drift EU Offentlige og private innovationsprojekter EU Drift EU Vækst i frivillighed/frivillighedspulje NÆR Drift? SU NÆR Vækst i forhold til medborgerskab NÆR Drift NÆR Borgerinddragelse, høringer NÆR Drift NÆR Specielle indsatser f.eks. Landsbypedel, samkørsel m.v. NÆR Drift? NÆR Forebyggelse Citta Slow Integration Øvrige Trafiksikkerhed UMT Anlæg UMT BU SFU Cykelfremmeprojekter UMT Anlæg UMT KP BU SFU Trafiksikkerhed og aktiv transport/cykelfremmedprojekter UMT Anlæg UMT KP BU SFU Udsatte-team SU drift? SFU SU Nye veje til aktivt liv (ældreområdet) SU Kvalitetskontrakt SU Unge og rusmidler SU Drift? SFU SU Tilgængelighed - pulje (handicappolitik) SU drift UMT?? SU Forebyggelse - alkohol (voksenområdet) SFU Drift SFU Sundhedsinitiativer - psykiatri og handicap SFU Drift SFU Børns madvaner SFU Drift? SFU Tilbud til overvægtige SFU Drift SFU Flere unge i uddannelse AU Drift AU? Sportsklasser (7.-9. klasse) KP Drift KP? Svendborgprojektet KP Drift KP? Økologisk mad i institutioner UMT Drift UMT?? Udannelse og beskæftigelse AU Drift AU Udbygning af handicapboliger SU Anlæg SU Fokus på konsolidering, herunder skolestruktur BU Kvalitetskontrakter BU

16 Bilag: 3.1. Aftale mellem regeringen og KL om flere praktikpladser i kommunerne Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

17

18

19 Bilag: 3.2. KL-brev vedr. aftale om 1560 flere praktikpladser Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

20

21

22 Bilag: 4.1. Samlet analyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede voksenområde. Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 89335/11

23 Notat Økonomi Økonomi og Indkøb Rådhuset Ramsherred Svendborg Tlf Fax Analyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede voksenområde. I budgetforlig 2011 blev det besluttet, at analysere det specialiserede voksenområde, idet området udviser en vækst. Notatet præsenterer det specialiserede voksenområde på følgende funktioner: 5.32 ( 96) Borgerstyret personlig assistance 5.33 ( 85) Socialpædagogisk bistand 5.50 ( 108) Længerevarende botilbud 5.52 ( 107) Midlertidig botilbud 5.58 ( 103) Beskyttet beskæftigelse - dagtilbud 5.59 ( 104) Aktivitets- og samværstilbud - dagtilbud 2. maj 2011 Sagsid. 11/4580 Afdeling: Økonomi Ref.JLF/JDP/BM Analysen omfatter således samtlige bo- og dagforanstaltninger på området samt BPA ordningen. Det samlede budget udgør i ,5 mio. kr. Notatet, og dermed analysen, falder i to dele. I den første del præsenteres ECO-nøgletal for Da data for 2010 først foreligger i løbet af sommeren 2011, ses der bort fra 2010 i denne del af analysen. ECO nøgletallene bruges til at sammenligne Svendborg Kommuner med landets andre kommuner, inden for de udvalgte områder på funktionsniveau. I notatets anden del præsenteres antal sager og regnskabstal for Svendborg Kommune, ud fra et rent myndighedsperspektiv. Formålet med analysens anden del er, at afdække henholdsvis antal sager, gennemsnitspriser og regnskabstal for herigennem at redegøre for væksten. ECO-nøgletal Nøgletal er informationer, der i kort og overskuelig form belyser strukturen og udviklingen i en kommune, på ellers komplekse områder. Nøgletal giver sjældent hele forklaringen på et forhold, men de kan være udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål, kan medvirke til at pege på områder, hvor nærmere undersøgelser er påkrævet. Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

24 Nøgletal kan anvendes i flere sammenhænge og ud fra flere synsvinkler. Det kan dog ikke understreges nok, at nøgletal og mellemkommunale sammenligninger ikke bør anvendes automatisk til at tilpasse kommunens udgifter til det til enhver tid herskende gennemsnit. Nøgletal bør betragtes som et instrument, som kan bruges til at danne sig overbliksbilleder og benyttes til at identificere områder, hvor nærmere analyser kunne være formålstjenlige. Under alle omstændigheder bør man altid være særdeles opmærksom på, at der kan være forskelle i konteringspraksis og opgavefordeling fra kommune til kommune. Et muligt svar på de spørgsmål, som nøgletallene måtte foranledige til at stille, vil således altid kunne være "konteringsforskelle". Endelig bør man ikke glemme, at der er forskel på kvantitet og kvalitet. Nøgletal beskæftiger sig af gode grunde med målelige størrelser, og dette vil i vid udstrækning sige økonomiske forhold. Der skal gøres opmærksom på at ECO-nøgletal omfatter data for såvel bestiller som leverandør. Således vil et positivt eller negativt regnskabs-resultat for leverandørerne påvirker ECOtallene. ECO-nøgletal 2009 Funktion 5.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebygg. indsats for ældre og handicappede Længerevarende botilbud Midlertidige botilbud Beskyttet beskæftigelse Aktivitetstilbud Svendborg SML. Region Hele Kommune Gruppen Syddanmark landet I alt Kildeoplysninger: beløb er beregnet som kr. pr. indbygger på 65+ år og de øvrige funktioner er nøgletal pr. 18+ årig ECO tallene for 2009 viser, at udgiften i Svendborg pr. borger er under landsgennemsnittet på 5.33 ( 85) Socialpædagogisk bistand 5.50 ( 108) Længerevarende botilbud 5.52 ( 107) Midlertidig botilbud Side 2 af 8

25 5.58 ( 103) Beskyttet beskæftigelse - dagtilbud og højere end landsgennemsnittet på 5.32 ( 96) Borgerstyret personlig assistance 5.59 ( 104) Aktivitets- og samværstilbud - dagtilbud Når der sammenlignes med kommuner i sammenligningsgruppen er tendensen den samme, bortset fra 5.58 og 5.59 hvor Svendborg ligger en anelse under sammenligningsgruppen, når der ses på de 2 funktioner samlet. Der gøres opmærksom på, at funktionerne 5.58 ( 103) Beskyttet beskæftigelse dagtilbud og 5.59 ( 104)Aktivitets- og samværstilbud dagtilbud ikke kan ses isoleret, men bør ses samlet. Begge funktioner vedrører dagtilbud, og der er ikke altid en stringent praksis i forhold til hvilken funktioner og paragraf der benyttes i forbindelse med visitationen. Udgiften til 96 Borgerstyret personlig assistance på er højere end i øvrige kommuner. Antal sager i Svendborg har været uændret 25 i årene , men den gennemsnitlige udgift er steget fra kr til kr. Årsagen hertil er primært udvikling i borgernes behov. Nøgletal for 96 er for 2010 beregnet til pr. indbygger pr. 65+ år mod i På baggrund af aktuelle sager ventes yderligere et fald i udgift pr. enhed i 2011, idet 3 personer med personale i døgnets 24 timer er ophørt i 2010/2011. Den gennemsnitlige udgift afhænger i væsentlig grad af antal bevilgede sager med personale i døgnets 24 timer. I 2011 er ca. 38% af den budgetterede udgift til 5 sager med døgndækning. Side 3 af 8

26 Regnskabstal og aktivitetstal for Svendborg Kommune I tabel 1-3 ses udvikling i regnskabstal, aktivitetstal og gennemsnitlig pris. Tabel 1: løbende økonomisk udvikling Løbende priser kr støttecentre I alt Regnskab Regnskab Regnskab Budget Budgetoverslag I regnskab 2008 var 107 støttecentre ikke takstfinansierede, men havde en selvstændig budgetramme på 21,9 mio. kr. Dette princip blev ændret fra For at kunne sammenligne udviklingen i totaludgiften er beløbet tillagt regnskab Tabel 2: vækst i 2011 niveau og årsagsforklaring kr. Regnskab 2008 løb. prisniv Pris- og lønudvikling Regnskab 2008 i 2011 niveau Budget Vækst Primær årsag : Fra barn til voksen Lov- og cirkulære Udfasning refusion dyre enkelt sager Primær årsag i alt Øvrig vækst Side 4 af 8

27 Tabel 3: aktivitetstal og gennemsnitspris: Område Regnskabår Antal Gennemsnitspris kr. 85 soc.pæd. bistand særforanstaltninger personlig hjælperordning beskyttet beskæftigelse akt. og samværstilbud midlertidig botilbud Længerevar. botilbud Der er i sær tre forhold som er særlig relevant i forhold til kommissoriet. For det første er der en stigning i antal sager på området. Der ses en svag stigning generelt set og en stor stigning på 85 socialpædagogisk bistand. 85 området har i de senere år været brugt som et alternativ til 107 og 108 kortere- og længerevarende botilbud. Det har betydet et stigende antal sager samt stigende udgifter på særforanstaltninger under denne paragraf, idet man har tilpasset tilbuddet efter borgerens konkrete behov. Derudover er tendensen, at der er et stigende antal borgere med behov for lettere støttebehov pga funktionsnedsættelse. Side 5 af 8

28 Dernæst bemærkes en relativ stor udgiftsstigning pr. sag på 108 længerevarende botilbud. Stigningen vedrører takstregulering og takststigning på Strandvænget, 2 nye sager på autismecenter, større udgifter til domsanbragte, revisitiation af sager og udfasning af statsrefusion dyre enkeltsager. For det tredje bemærkes, at fremskrives regnskab 2008 på 152 mio. kr. til faste priser i 2011 pris og lønniveau er det 165,5 mio. kr. Budgettet er i ,5 mio. kr. hvorved der en vækst på 28,1 mio. kr. Væksten på området vedrører primært tilgangen af sager fra børneområdet (18 mio.), lov og cirkulæremidler (2,5 mio.) samt udfasning af statsrefusion dyre enkeltsager (5,1 mio.). Budgetbeløbet på 18 mio. kr. vedr. fra barn til voksen fremkommer på baggrund af konkret individuel vurdering af barnets behov som voksen. Der følges løbende op i regnskabs året på den faktiske udgiftsudvikling. Denne opfølgning har vist overensstemmelse mellem det vurderede og faktiske behov. Overvejelser i.f.h.t. at styre den økonomiske udvikling Socialafdelingen har udviklet forskellige strategier for at imødekomme den generelle udgiftsstigning på det specialiserede socialområde. For det første er der udarbejdet en handicapstrategi, der fungerer som overordnet strategisk ledelsesværktøj. Strategien er således styrende for de initiativer, der søsættes på området. I strategien konkluderes bl.a., at afdelingen vil være selvforsynende i forhold til de almene handicaptilbud. Det er afdelingens vurdering, at det er hensigtsmæssigt for borgerne at modtage lokale tilbud. Det er ligeledes vurderingen, at det er hensigtsmæssigt ud fra økonomiske og faglige synspunkter. Afdelingen har ligeledes udarbejdet en psykiatrianalyse, som danner platform for områdets initiativer. Som udløber af selvforsyningsstrategierne er det besluttet, at før en sag kan visiteres ud af kommunen, skal der beskrives en alternativ foranstaltning i Svendborg Kommune. Beskrivelserne skal sikre, at borgerne i størst muligt omfang får tilbudt fagligt og økonomisk hensigtsmæssige tilbud i Svendborg Kommune, og at alle alternativer er afsøgt, inden der visiteres ud af kommunen. Side 6 af 8

29 For det andet har Socialafdelingen i 2011 udarbejdet en bolighandlingsplan for det samlede socialområde. Det er afgørende for afdelingens mulighed for at agere proaktivt og dermed styre den økonomiske udvikling, at der er den fornødne kapacitet på boligområdet. Bolighandlingsplanen skal således medvirke til at sikre det fornødne antal boliger. I bolighandlingsplanen lægges der bl.a. op til en udvidelse af antallet af handicapboliger via opførelse af nye længerevarende botilbudspladser i Svendborg Kommune. Opførelsen skulle gerne modvirke øgede udgifter til anbringelser uden for kommunen, som følge af tilgang fra børneområdet. Bolighandlingsplanen lægger ligeledes op til en fleksibel forøgelse af midlertidige botilbudspladser. Der skal i den forbindelse udvikles botilbudspladser, der kan åbnes op, lukkes ned og udvikles i takt med udviklingen i borgernes behov. Det er forventningen, at de fleksible løsninger vil være omkostningsreducerende. For det trejde har afdelingen haft succes med at arbejde med udvidet bostøtte i eget hjem kombineret med dagtilbud som stødpude for antal visitationer til botilbud. Endelig vil der for det fjerde blive udarbejdet en strategi for dagtilbud 103 beskyttet beskæftigelse og 104 aktivitets- og samværstilbud. Dagtilbud er det område vi i forhold til eco nøgletallene ligger over landsgennemsnittet og på niveau med sammenligningskommunerne. Side 7 af 8

30 Sammenfatning og konklusion Ved sammenligning af eco nøgletallene mellem Svendborg og andre kommuner/hele landet fremgår det, at Svendborg primært ligger under gennemsnittet. Dog er udgifterne til 96 borgerstyret personlig assistance højere end gennemsnittet, men Svendborgs udgift er lavere i 2010 end i 2009 og forventes yderligere at falde i Der følges op på udviklingen, når regnskabet foreligger. Vedr. dagtilbud 103 beskyttet beskæftigelse og 104 aktivitets- og samværstilbud ligger Svendborg ligeledes højere end landsgennemsnittet og på niveau med sammenligningskommunerne. Her udarbejdes en ny strategi for området. Eco nøgletallene giver således ikke anledning til yderligere tiltag. I analysen af kommunes eget udgiftsniveau på myndighedsområdet ses stigende udgifter siden Når der korrigeres for pris og lønudvikling og lovændringer ses udgiftsstigningen primært at vedrøre mængdeudviklingen grundet overgangen fra barn til voksen. De foranstaltninger der sættes i værk i forhold til det nu voksne barn er dyre og vanskelige at påvirke, især ved udenbys botilbud. Svendborg er en botilbuds-køberkommune. Svendborg kan som sådan ikke påvirke taksten i de andre kommuner, men søger at forholde sig til Svendborg borgernes tilbud i andre kommuner. Hvor der er tilbudt særforanstaltninger søges tilbuddet forhandlet til et niveau Svendborg selv ville tilbyde. Der er stor fokus på udgiftsudviklingen og der søges fremadrettet at styre den bl.a. ved at borgerne i størst muligt omfang får tilbudt fagligt og økonomisk hensigtsmæssige tilbud i Svendborg Kommune, og at alle alternativer er afsøgt, inden der visiteres ud af kommunen. Der er fokus på styringen af området både fagligt og økonomisk hensigtsmæssigt via handicapstrategien, en kommende dagtilbudsstrategi, bolighandleplanen og forsøg med udvidet bostøtte som alternativ til botilbud. Det er således en faktuel nødvendig udgiftsstigning der præger området. Side 8 af 8

31 Bilag: 5.1. Skolebiblioteksordning Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 64966/11

32 Skole og Dagtilbud Marts 2011 Acadre 10/39992 Skolebiblioteksordning Bilag til Vedtægt for styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler 1. Administrationen varetager skolebibliotekskonsulentopgaverne som består i: a. formidling af informationer b. at være kontaktled til leverandører c. at deltage i relevante netværk d. at søge puljer og fonde e. at varetage oplæg til aftaler herunder indkøbsaftaler for bøger og andre skriftlige undervisningsmaterialer f. at være tovholder for skolebibliotekarernes netværksmøder g. styring af udviklingsprojekter for skolebibliotekerne 2. Skolebibliotekarerne mødes på netværksmøder, der har til formål at kvalitetssikre skolernes indkøb af læremidler. Netværksmøderne anvendes også til faglig udvikling af skolernes pædagogiske læringscentre. 3. Administrationen varetager den nødvendige administration af skolebiblioteksordningen. 4. Administrationen indkøber de nødvendige fælleslicenser til online-tjenester mv. 5. Administrationen yder hjælp/support til skolerne i de skolebiblioteksprogrammer som er centralt indkøbt. 6. Til skolebiblioteksordningen er der knyttet en chauffør, der sørger for udvekslingen af undervisningsmaterialer mellem skolerne. 7. Ansættelse af skolebibliotekarer og øvrigt personale ved skolebiblioteket finder sted på den enkelte skole. 8. Skolerne foretager selv indkøb af de nødvendige læremidler for skolernes eget budget. Skolerne varetager det administrative arbejde forbundet hermed. 9. Administrationen har løbende erfaringsudveksling med folkebiblioteket. 10. Privat- og friskoler i Svendborg Kommune tilbydes de centrale serviceydelser mod betaling.

33 Bilag: 5.2. Indkomne høringssvar Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43 Bilag: 6.1. Notat vedrørende noter for udkastet til parkeringstilladelser Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

44 Notat vedrørende noter for udkastet til parkeringstilladelser Noter: ad 1: Grundidéen er, at det kun er borgerne i de respektive zoner, der skal kunne erhverve parkeringstilladelse til brug i egen zone. Dog vil det være muligt for borgere i zone A at kunne købe parkeringstilladelse til brug ved betalingsanlægget i Voldgade. ad 2: Ansatte får mulighed for, på lige fod med borgerne, at købe parkeringstilladelse. ad 3: Håndværkerparkeringstilladelserne ændres fra den nuværende til 2 udgaver med og uden betalingsanlæg. Håndværkerne benytter på nuværende tidspunkt sjældent betalingsanlæggene i arbejdssituationer, men enkelte parkerer dog dagligt på betalingsanlæg, hvor der kan rejses tvivl om, hvorvidt det sker i en arbejdssituation. Håndværkerne får fortsat lov til at parkere uden hensyn til tidsrestriktioner. ad: 4: Gæsteparkeringskortet er et skrabekort, som skal kunne købes på hoteller, tankstationer m.v. Gæsteparkeringskortet kan benyttes uden hensyn til tidsrestriktioner og på alle offentlige betalingsanlæg. Gæsteparkeringskortet må på grund af prisen forventes benyttet som rabatkort af byens borgere. En pris på eksempelvis 35,00 kr. er næsten samme pris som prisen på 3 timer parkering i zone A. Generelt: Parkeringstilladelserne bliver i første omgang i størrelse som betalingskort. De bliver forsynet med Svendborg Kommunes logo samt en tekst: Beboerparkeringstilladelse, Ansatte i virksomhed eller Håndværkertilladelse, registreringsnummer samt udløbsdato. Når Kommunens hjemmeside vil være i stand til at håndtere betalinger, er det meningen, at en parkeringstilladelse kan fornys digitalt. Tilladelsen skal kunne printes ud, og anvendes direkte. Muligvis skal der indføres en stregkode, som kontrol.

45 Bilag: 6.2. Parkeringskort1.docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

46 Vilkår for erhvervelse af parkeringstilladelser og gæstekort i Svendborg bymidte Beboerparkeringstilladelse Beboere med adresse indenfor parkeringszonerne A og B kan købe en beboerparkeringstilladelse, som fritager tilladelsesindehaveren for at overholde tidsrestriktionerne på de betalingsfrie offentlige parkeringspladser (inkl. kantstensparkeringspladser) der er i de respektive zoner, så der kan parkeres hele dagen. I zonerne A og B gælder parkeringstilladelsen på parkeringspladser med en tidsbegrænsning på 2 timer eller derover samt for begge zoner på det offentlige parkeringsareal i Voldgade med betalingsanlæg. Der kan IKKE erhverves parkeringstilladelse til de offentlige parkeringspladser med betalingsanlæg i zone A. Note 1: Kommunen kan på et hvilket som helst tidspunkt ændre på parkeringsrestriktionerne indenfor parkeringszonerne, uden at dette giver anledning til refusion af et indbetalt beløb for en beboerparkeringstilladelse. Beboerparkeringstilladelser giver ret til at parkere på ledige pladser indenfor den zone, som beboerparkeringstilladelsen gælder til, men kommunen giver ingen garanti for, at der er en ledig plads. Beboeren skal være tilmeldt folkeregistret og have bopæl indenfor den parkeringszone, som beboerparkeringstilladelsen gælder til. Beboeren skal være registreret som ejer eller bruger af motorkøretøjet. Brugere af lejede/leasede firmabiler, som anvendes til privatkørsel, kan mod dokumentation i form af leje/leasingkontrakt samt erklæring fra arbejdsgiver om, at ansøger er "enebruger" af køretøjet, sidestilles med ejer/brugere. Køretøjet må maksimalt have en totalvægt på kg, og det skal lovligt kunne benyttes til kørsel til og fra bopæl. Der kan kun erhverves to beboerparkeringstilladelser pr. husstand på en adresse i folkeregistreret. Hvis der er flere end to personer tilmeldt på adressen, må de indbyrdes blive enige om, hvem der skal kunne erhverve tilladelsen. Prisen for en beboerparkeringstilladelse er den til enhver tid af Byrådet fastsatte takst uanset udstedelsestidspunktet. Der gives ikke refusion ved tilbagelevering af en beboerparkeringstilladelse i forbindelse med flytning eller lign. Beboerparkeringstilladelsen kan erhverves for en måned, et kvartal eller et halvt kalenderår.

47 Det er ihændehaverens eget ansvar at forny tilladelsen rettidigt. Ved udskiftning af bil eller andet forhold, der gør det nødvendigt at ændre en beboerparkeringstilladelse i løbet af året, kan der uden betaling erhverves en ny tilladelse mod aflevering af den gamle tilladelse. For udstedelse af en ny beboerparkeringstilladelse, f. eks. på grund af bortkomst, tyveri eller lignende, gives ingen refusion. Ønskes der en ny parkeringstilladelse, skal der betales for en ny periode. (Dette vil blive ændret ved betaling via hjemmeside). For at kunne parkere lovligt i det omhandlede område, skal parkeringstilladelsen være påklæbet bilens forrude nederste hjørne i passagersiden, og den skal tydeligt kunne læses udefra. Ved misbrug kan beboerparkeringstilladelsen blive inddraget og fornyelse blive nægtet. Foranstående vilkår for beboerparkeringstilladelser kan ændres når som helst, Byrådet måtte ønske det. Ansatte i byens erhvervsliv Ansatte i erhvervsvirksomheder beliggende i zone A og B kan erhverve en parkeringstilladelse som fritager tilladelsesindehaveren for at overholde tidsrestriktionerne på de betalingsfrie offentlige parkeringspladser med tidsbegrænsning på 2 timer og derover (inkl. kantstensparkeringspladser), samt den offentlige parkeringsplads i Voldgade, så der kan parkeres hele dagen. Der kan IKKE tillades parkering på de offentlige parkeringspladser med betalingsanlæg i zone A. Erhvervsvirksomhedens ejer skal dokumentere ansættelsesforholdet. Note 2: Håndværkerparkeringstilladelse Håndværkere kan købe en håndværkerparkeringstilladelse, som fritager tilladelsesindehaveren for at overholde tidsrestriktionerne på de betalingsfrie offentlige parkeringspladser (inkl. kantstensparkeringspladser) i Svendborg Kommune, så der kan parkeres hele dagen. Gælder dog ikke for tidsbegrænsninger under 1 time. Der findes 2 typer håndværkerparkeringstilladelser: Håndværkerparkeringstilladelse 1 gælder på alle offentlige parkeringspladser med tidsbegrænsning. Den gælder IKKE på offentlige parkeringspladser med betalingsanlæg.

48 Håndværkerparkeringstilladelse 2 gælder på alle offentlige parkeringspladser med tidsbegrænsning samt offentlige parkeringspladser med betalingsanlæg. Note 3: Kommunen kan på et hvilket som helst tidspunkt ændre på parkeringsrestriktionerne indenfor parkeringszonerne, uden at dette giver anledning til refusion af et indbetalt beløb for en håndværkerparkeringstilladelse. En håndværkerparkeringstilladelse er kun gældende til det køretøj, hvortil tilladelsen er købt. Håndværkeren/firmaet skal være registreret som ejer af motorkøretøjet. Kun firmaer/håndværkere (momsregistrerede) kan erhverve en håndværkerparkeringstilladelse. En håndværker kan erhverve en håndværkerparkeringstilladelse til hvert køretøj, han er ejer af. (Der stilles ikke længere krav om, at tilladelsen kun gælder værkstedskøretøjer) Køretøjet må maksimalt have en totalvægt på kg. Prisen for en håndværkerparkeringstilladelse er den til enhver tid af Byrådet fastsatte takst uanset udstedelsestidspunktet. En håndværkerparkeringstilladelse købes enten for en periode af en måned ad gangen eller for et år. Ved udskiftning af bil eller andet forhold, der gør det nødvendigt at ændre en håndværkerparkeringstilladelse i løbet af året, kan der erhverves en ny tilladelse mod aflevering af den gamle tilladelse. For udstedelse af en ny håndværkerparkeringstilladelse, f. eks. på grund af bortkomst, tyveri eller lignende, gives ingen refusion. Ønskes en ny parkeringstilladelse skal der betales for en ny periode. (Dette vil blive ændret ved betaling via hjemmeside Håndværkerparkeringstilladelsen skal være påklæbet bilens forrude nederst i passagersiden, og den skal tydeligt kunne læses udefra. Ved misbrug kan håndværkerparkeringstilladelsen blive inddraget og fornyelse blive nægtet. Foranstående vilkår for håndværkerparkeringstilladelser kan ændres når som helst, Byrådet måtte ønske det. Gæsteparkeringstilladelse Der kan købes et endags gæsteparkeringskort (skrabekort), som fritager tilladelsesindehaveren for at overholde tidsrestriktionerne på de betalingsfrie offentlige parkeringspladser (inkl. kantstensparkeringspladser) i både zone A og B B, så der kan parkeres hele dagen. Gælder dog ikke for tidsbegrænsninger under 1 time. Kortet er endvidere gyldigt på de offentlige parkeringspladser med betalingsanlæg i både zone A og B bortset fra Rådhusgården og Centrumpladsen.

49 Køretøjet må maksimalt have en totalvægt på kg. Prisen for et gæsteparkeringskort er den til enhver tid af Byrådet fastsatte takst. For udstedelse af et nyt gæsteparkeringskort, f. eks. på grund af bortkomst, tyveri eller lignende, gives ingen refusion. Gæsteparkeringskortet være anbragt i bilens forrude nederst til venstre, så det tydeligt kan læses udefra. Foranstående vilkår for gæsteparkeringskort kan ændres når som helst, Byrådet måtte ønske

50 Bilag: 6.3. Oplæg til prissætning på parkeringstilladelser2.docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

51 Oplæg til prissætning på parkeringstilladelser Beboerparkeringstilladelser i zone A og B uden benyttelse af betalingsanlæg: Måned: kr. 100,00 Kvartal: kr. 350,00 Halvår: kr. 500,00 Beboerparkeringstilladelse i zone A og B med benyttelse af betalingsanlæg i Voldgade: Måned: kr. 450,00 Kvartal: kr. 1100,00 Halvår: kr. 1700,00 Håndværkerparkeringstilladelser uden benyttelse af betalingsanlæg: Måned: kr. 100,00 Et år: kr. 1000,00 Håndværkerparkeringstilladelser med benyttelse af betalingsanlæg Måned: kr. 450,00 Kvartal: kr. 1100,00 Halvår: kr. 1700,00 Ansatte i erhvervsvirksomheder: Måned: kr. 450,00 Kvartal: kr. 1100,00 Halvår: kr. 1700,00 Gæstekort: Dagskort: kr. 35,00

52 Bilag: 7.2. Bilag 1 Skabelon initiativaftaler.doc Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 40317/11

53 Initiativaftale som led i det strategiske samarbejde mellem Socialministeriet og Svendborg Kommune om boligområdet Byparken/Skovparken (Hømarken) Marts 2011

54 Svendborg Kommune anerkender og ønsker at bidrage til at opfylde regeringens målsætning om at reducere antallet af ghettoområder med ¼ inden 2016 og mindst halvdelen inden Svendborg Kommune har følgende målsætning for boligområde byparken/skovparken - Hømarken Kommunens målsætning for Byparken og Skovparken - to afdelinger i samme område, som går under fællesbetegnelsen Hømarken: Ikke bare bo, men leve! - Hømarken skal være et attraktivt sted at leve og blive boende. Eksisterende og nye initiativer, der fremmer en positiv udvikling i Hømarken - fysisk, socialt og kulturelt, skal styrkes og udvikles. Hømarkens image skal forbedres gennem udvikling af områdets potentialer, ressourcer, fællesskab og netværk Konkrete mål for 2016 og 2020, samt status januar 2011: HØMARKEN UD AF GHETTOLISTEN 2016: Hømarkens score er faldet på alle de tre parametre ghettoerne er identificeret på i : Hømarken er ikke længere på listen over ghettoer, målt efter samme tre parametre. Januar 2011: 50,2/53,2/399. Sammenlignet med det kommunale gennemsnit er Hømarkens beboersammensætning i ubalance. Antallet af ledige lejemål er nedbragt, efter en omfattende fysisk renovering: 2016: ingen 2020: ingen - der er ventelister til lejligheder i Hømarken Fraflytningen er aftaget 2016: 20% 2020: 15% Januar 2011: Hømarkens boliger og fællesarealer er nedslidte og utidssvarende, mange tomme lejemål og høj grad af fraflytnig. Ledige familieboliger dec. 2010: 74. Fraflytningen er markant større i afd. Skovparken end for afd. Byparken - for begge afdelinger størst for et-værelses lejligheder. FORPLIGTENDE SAMARBEJDSAFTALER, FÆLLES STRATEGI OG EN BEDRE KOORDINERING AF INDSATSERNE I HØMARKEN: 2016: Fælles midtvejsevaluering af indsatser og projekter i Hømarken giver pejling på, hvordan Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 2 af 12

55 ressourcerne bruges bedst og chancen for at korrigere for den næste 4-årige periode. 2020: Fælles evaluering - i mål med succes. Januar 2011: Boligstrategisk Gruppe er koordinerende for Helhedsplanen og Samarbejdsaftalen. SYNLIGE SPOR AF FORBEDRET IMAGE: Indsamling af dokumentation - presseomtale, interviews, brugerundersøgelser, invitationer osv og 2020: I hvilken grad er der glæde og stolthed over det der sker blandt de der bor, arbejder og kommer i Hømarken, tilhørsforhold og identitet? Hvordan oplever beboerne Hømarkens fremtid? Hvordan tænker 'omverdenen' om Hømarken? Positive historier - Events i Hømarken og Hømarkens deltagelse i events - nyt skolemiljø - gode projekter. Samfundet ind i Hømarken. Januar 2011: Generelt har området et negativt omdømme, hvilket ikke nødvendigvis et udtryk for sandheden om, hvordan det er at bo i Hømarken. Initiativaftalen er forankret i Kultur, Plan og Erhverv, som har ansvaret for koordinering af og opfølgning på målsætningen i nærværende aftale. I forhold til at indfri målsætningen skal følgende væsentlige problemer og udfordringer løses Der skal skabes grobund for en bedre social og ressourcemæssig balance blandt Hømarkens beboere. Beboernes potentielle ressourcer skal udvikles, samtidig med at man afhjælper sociale problemer og udfordringer i Hømarken. Nedslidte og utidssvarende boliger > Fysiske rammer forbedres gennem renoveringsprojektet. Tomme fællesarealer > områdets fællesarealer renoveres på en måde så de i højere grad inviterer til liv, leg og bevægelse. Forholdsvis mange beboere på overførselsindkomster > initiativer der kan øge beskæftigelsesgraden og antallet af beboere med/under uddannelse. Antallet af domme er høj, sammenlignet med andre boligområder > initiativer der arbejder for at nedbringe antallet af domme - forbyggende indsatser, lokal SSP aktiv i området. Sundhed og trivsel skal øges > initiativer med fokus på kost og motion, mental sundhed og alkohol, samt kulturprojekter og events. Familie-problemer imødegås/forebygges > 'Hjælpen er nær' - tilgængelighed til hjælp og rådgivning i Hømarken. Bedre integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk > godt naboskab, tilhørsforhold, sproglig udvikling. Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 3 af 12

56 Beskrivelse af den eksisterende indsats i boligområdet: Hømarken (hvis kommunen har flere ghettoområder, udfyldes nedenstående felter for hvert område) Kommunale indsatser Kort opsummering af kommunale aktiviteter og projekter i Hømarken: Svendborg Kommune ønsker at etablere en bedre balance i Hømarken ved at invitere omverdenen ind i boligområdet. August 2011 lancerer kommunen en ny skolestruktur, der samtidig udgør en stor satsning for området. Denne satsning skal sammen med de øvrige tiltag medvirke til at skabe et positivt og levende miljø omkring Hømarkskolen. Den ny skolestruktur indebærer, at alle børn i Hømarken går i grundskole uden for deres boligområde, mens overbygningen fra de fem naboskoler samles på Hømarkskolen. Desuden samles kommunens 10. klasse-tilbud på Byskolen i Svendborg midtby. Skoleprojektet bliver omdrejningspunkt for nye indsatser og aktiviteter med fokus på børn og unge, også uden for skoletiden. En relancering og udvidelse af Værestedet skal styrke og udvikle de unges ressourcer i Hømarken. Tanken er, at skabe et levende og inspirerende miljø, som alle Hømarkens beboere vil få gavn af. Flere eller dele af nuværende indsatser og samarbejder vil blive fulgt op i tilsvarende og nye tværgående samarbejder i forbindelse med den ny skolestruktur. Værestedet, et uvisiteret tilbud til børn og unge 9-18 år, åbent dagligt Kulturel Brobygger, en Rollemodelskoordinator forankret i Børn og Unges interkulturelle Team. Sund i Hømarken, 4-årigt projekt, der gennem dialog og borgerinddragelses-metoder vil samarbejde med beboerne om at skabe nogle rammer, der kan videreudvikle beboernes handlekompetencer i forhold til at skabe en sundere hverdag - nu såvel som på længere sigt. Projektperiode SMUK - Sunde Mennesker Uanset Kultur, et projekt der skal understøtte overvægtige kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i at opnå og fastholde et sundere liv ved at ændre små ting i hverdagen. Projektperiode Team Udsatte er et projekt, der arbejder opsøgende i forhold til udsatte voksne. Projektet er forankret i Social og Sundhed og det udløber ultimo Helhedsplanen for boligområdet Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 4 af 12

57 "Styrket lokal indsats i Hømarken - Fokus på civile ressourcer, netværk og samarbejde" udgør den boligsociale helhedsplan, der beskriver en helhedsorienteret fysisk og social indsats for Hømarken med en ressourcebaseret tilgang til opgaven. Helhedsplanen er tiltrådt af Svendborg Kommune og Svendborg AndelsBoligforening (SAB), september 2007 Samarbejdsaftalen Marts 2010 er en forpligtende aftale mellem Svendborg Kommune og SAB, der bygger videre på Helhedsplanen fra Samarbejdet med Landsbyggefonden, om det nært forestående renoveringsarbejde i begge afdelinger har afsæt i Samarbejdsaftalen mellem Svendborg Kommune og SAB. Aktiviteter: Den fysiske renoveringsplan: Svendborg Andelsboligforening (SAB) har siden vedtagelse af den boligsociale helhedsplan forhandlet videre med Landsbyggefonden (LBF) om støtte til gennemførelse af en renovering og modernisering af Byparken og Skovparken. Planen er godkendt af Byrådet i august 2010 (Forventet gennemført 2013) Den boligsociale helhedsplan har sit udspring i Projekt Verdens Haver Projektet har som formål at fremme integrationen ved at skabe selvværd, fællesskaber og gensidighed gennem forpligtende opgaver i forbindelse med planlægning og etablering af 5 etniske haver og en have for børn og unge. Anemonen er et væksthus der blev etableret som en fysisk og social/servicemæssig funktion, indrettet i 2 lejligheder i Skovparken. I dag råder Anemonen over 4 lejligheder, som rummer flere indsatser, tilbud og projekter i samme opgang. Anemonen rummer - Kontakten, hvorfra kommunale medarbejdere og projektdeltagere i beskedent omfang kan varetage opgaver vedr. jobformidling, aktivering, revalidering, flexjob, sygedagpengeopfølgning samt støtte til psykisk syge og misbrugere. - Dagligstuen, fysisk og socialt rum til at styrke hjemmegående mødres indbyrdes relationer og beboernes egne aktiviteter som f.eks. lektiehjælp, tøjbytteordning, kreative aktiviteter osv. - Mødestedet/kontoret, hvor beboerrådgiver og Nøddeknækker* har deres faste plads, og hvor der er plads til flere fleksible arbejdspladser for medarbejdere i forbindelse med opgaver, indsatser og projekter omkring beboere i området. - Nøddeknækkeren*, er en opsøgende medarbejder, der er bindeled mellem problemramte familier og fagprofessionelle. - Projekterne SMUK og Sund i Hømarken har til huse i Anemonen. Andre indsatser Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 5 af 12

58 Multimotion, et samarbejde med Tved Gymnastikforening om et tilbud til motionspassive børn i Hømarken. Frem til sommeren Idrætsmentor, samarbejde med DGI om et idrætsprojekt med fokus på integgration og rollemodeller. Ungdomsklubben COSMOS, samarbejde med Ungdomsskolen i Svendborg Kommune. Mamma Mia - en del af det Internationale Mødregruppe-program. Målet er at udvikle netværk og møder på tværs af oprindelsesland Udlejning af ledige boliger Boligerne lejes ud efter boligorganisationens ventelister. Svendborg Kommune har som udgangspunkt generelt for kommunen anvisningen til hver 4. almene familiebolig. For Byparken, Klyngehusene er der aftalt 100% anvisningsret. Indsatser som led i de strategiske samarbejder og implementeringen af regeringens strategi Udfordringsretten [Kommunen anfører her de barrierer i almenboligloven, som man vil udfordre samt de initiativer, kommuner ønsker at iværksætte.] Pulje til strategiske samarbejder Hvis kommunen ønsker at iværksætte aktiviteter med støtte fra puljen til strategiske samarbejder, udfyldes felterne nedenfor feltet vil blive anvendt i fm. sagsbehandling af kommunens ansøgning. Kommunen ønsker at søge støtte til: Beløb for Styrkelse af kultur- og fritidstilbud Kr. Styrkelse af beboernes deltagelse i foreningsliv og beboerdemokrati. xx Kr. Støtte til forældreindsatsen via forældreprogrammer xx Kr. Partnerskaber med det private erhvervsliv xx Kr. Erhvervsfremme xx Kr. Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 6 af 12

59 Andet xx Kr. Ansøgte beløb i alt Kr. Beskriv nærmere, hvad kommunen ønsker støtte til: I Svendborg Kommune er der skærpet fokus på unge-satsningen som omdrejningspunkt for en positiv udvikling i Hømarken. Derfor søges støtte til en relancering og udvidelse af Værestedet som samlingspunkt for en god ungdomskultur, gode relationer og nærvær. I Hømarken er Værestedet primært et tilbud for områdets unge. Værestedet finansieres af Svendborg Kommune, men er fra starten etableret som en del af et Byudvalgsprojekt. I 2003 blev Værestedet permanentgjort. Værestedet er hjemmehørende i en pavillon, der ligger på Hømarkskolens grund og er en del af den lokale skolens bygningsmasse. Samtidig er den placeret midt i boligområdet og skolens idrætsområde og er dermed perfekt placeret. I en relancering af Værestedet ønskes støtte til udvidelse af aktiviteter og åbningstid: 1. åbent, også i skoleferier, 2. sund mad, 3. oplevelsesture/dannelsesture, 4. understøtte nye aktiviteter i området. Ad. 1. Åbent, også i skoleferierne. Den normering der er p.t. giver ikke mulighed for ferieåbent. Der er et stort behov, mest af alt for voksenkontakt, men også den stabilitet det vil medføre, at Værestedet altid har åbent og giver mulighed for aktiviteter og fællesskab. Når Værestedet ikke har åbent, er det erfaret, at de unge isolerer sig i deres hjem, fordi der ikke er noget sted at gå hen, og forældrene opfordrer ikke til aktivitet i familien. Værestedet skal i ferierne være et alternativ til de unges passivitet foran fjernsynet og computeren. Værestedet skal være åbent alle dage i ferier flere dage med aktiviteter ud af huset, det kan være udflugter eller opsøgende arbejde i området. Ad. 2 Sund mad Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 7 af 12

60 Flere af Værestedets unge får ringe eller for lidt mad i løbet af dagen. Der er et ønske om at samarbejde med projekt Sund i Hømarken for at give de unge en indsigt og oplevelse af, hvad sund mad gør ved velværet, måltidsfællesskabet og kontakten til andre unge. Der skal hver dag være mulighed for brød, frugt og grøntsager. Ad. 3 Oplevelsesture/dannelsesture Flere af de unge i Hømarkområdet er uvant med at komme til offentlige arrangementer. Almindelig opførsel og adfærd er ikke kendt udenfor daglige rammer. Der ønskes en mulighed for at give små nære oplevelser, men også de store kulturelle ture og naturoplevelser vil give de unges hverdag et løft. Oplevelser med Værestedet kan give de unge et match til jævnaldrene, der sammen med familien får oplevelser. Ad. 4 Understøtte nye aktiviteter i området Der skal være fokus på, hvad der rør sig blandt de unge, når der er en interesse, der skal hjælpes på vej. Personalet i Værestedet har stor indsigt i hvilken opbakning, der skal ydes. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at man ikke frastøder nogen på grund af for høje krav, der skal være plads til alle. Ovenstående vil give Værestedet et løft, der vil imødekomme de behov, der er hos de unge i Hømarken. Kvalificere tilbuddet i forhold til de problematikker, der arbejdes med i området. Det vil tillige give medarbejderne i Værestedet mulighed for yderligere samarbejde med de øvrige initiativer, der er i Hømarkområdet, herunder bl.a. Sund i Hømarken. Hvordan forholder aktiviteten sig til de identificerede udfordringer og problemer: Værestedets udfordringer og problemer i forhold til børn og unge med særlige behov og 2- sprogede unge i Hømarkområdet: De børn og unge, der bruger Værestedet har generelt et ringe selvværd bl.a. også i forhold til deres etniske og kulturelle baggrund. Der stilles krav fra deres forældre og de toneangivende i den etniske gruppe om loyalitet i forhold til baglandet. Det kan give konflikter, da de unge i mange tilfælde er klar til en integration og er midt i processen, som så hæmmes af loyalitetskravet. En stor del af de unge kommer fra traumatiserede familier (krigstraumer, social isolation og omsorgssvigt). En stor del af indvandrerne taler ikke dansk eller deltager i danske fællesskaber. Mange af forældrene er i arbejde, men bliver alligevel ikke en del af dansk kultur, da deres arbejdsliv er isoleret fra det almindelige samfund (rengøring, pizzariaer, fabriksarbejde). Det giver de unge et stort ansvar at guide familien i det danske samfund, og de skal selv finde svar på mange problemstillinger. Værestedet har en vigtig funktion i forhold til at hjælpe de unge med det praktiske og følelsesmæssige problemer. Værestedet giver mulighed for at tale med voksne om samfundets sammensætning i forhold til uddannelse og demokratisk deltagelse. Værestedet er øvelokale i forhold til at omgås det andet køn og andre etniske grupper. De unge Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 8 af 12

61 er under stor indflydelse fra forældrene med hensyn til fordomme mod andre etniske grupper og andre måder at leve på. Hvordan vil aktiviteten medvirke til at opfylde kommunens målsætning for boligområdet: En relancering af Værestedet vil understøtte kommunens målsætning for at fremme en positiv opmærksomhed i området Hømarken. Vi ønsker at give de unge et større selvværd og redskaber til at begå sig i det øvrige samfund, hvilket vil skabe et positivt indtryk og styrke områdets image. Stoltheden er et væsentligt redskab til at øge de unges selvværd. Værestedet vil med de nye aktiviteter som oplevelses-,dannelsesture og idræts/kreative tiltag give bedre mulighed for, at de unge kan udtrykke sig selv. Det øvrige samfund i kommunen vil blive opmærksom på de kvaliteter Hømarken også har. Optræder der kommunal medfinansiering og eventuel supplerende støtte fra andre puljer, hvis ja, hvilke: Værestedet er kommunalt finansieret. De ansøgte midler skal anvendes til optimering af Værestedets tilbud. Tv-overvågning Søger kommunen støtte til tv-overvågning af offentlige arealer i nær tilknytning til boligorganisationens tv-overvågede arealer (feltet vil blive anvendt i sagsbehandlingen til puljen om tv-overvågning): Ja ; Nej Ansøgte beløb [xx] kr. Kommunen skal selv bidrage med mindst et tilsvarende beløb. Beskriv nærmere, hvad kommunen ønsker støtte til: [Tekst] Hvordan forholder aktiviteten sig til de identificerede udfordringer og problemer: [Tekst] Hvordan vil aktiviteten medvirke til at opfylde kommunens målsætning for boligområdet: [Tekst] Optræder der supplerende støtte fra andre puljer, hvis ja, hvilke: [Tekst] Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 9 af 12

62 Udvidet flyttehjælp Søger kommunen om refusion af flyttehjælp? Ja ; Nej Der er forhåndsreserveret en ramme til kommunen, jf. særskilt orientering - tilsendes. Kommunen bedes oplyse, hvor meget ønsker kommunen at ansøge om: Beløb kr. i alt for perioden Hvordan forholder flyttehjælp sig til de identificerede udfordringer og problemer: En del af problemstillingerne i Hømarken, som udnævnt ghettoområde, relaterer sig i sagens natur til den skæve beboersammensætning. Flyttehjælp forventes, som led i en samlet vifte af boligsociale initiativer, at medvirke til at skabe en mere afbalanceret beboersammensætning. Hvordan vil flyttehjælp medvirke til at opfylde kommunens målsætning for boligområdet: Det overordnede og langsigtede mål for de boligsociale initiativer i området er, at Hømarken mister prædikatet som ghettoområde. Det faktum, at beboersammensætningen i Hømarken er i ubalance, er et resultat af en udvikling, der er akkumuleret gennem en årrække. Det er derfor forventningen, at der vil blive tale om et længere træk for at indfri målet. I den sammenhæng vil flyttehjælpen udgøre et mindre, men ikke uvæsentligt initiativ i en helhedsplan. Flyttehjælp har indtil nu ikke været anvendt som et boligsocialt instrument i forhold til området og vil derfor udvide og forbedre de handlemuligheder, kommunen i samarbejde med boligforeningen har i området. Jobcentre Har kommunen søgt om støtte til etablering af jobcenterafdelinger: Ja ; Nej Hvordan forholder støtten sig til de identificerede udfordringer og problemer: Etableringen af jobcenterafdeling i Hømarken skal afhjælpe det forholdsvise høje antal borgere på overførselsinkomst. (Se bilag 3: Puljeansøgning til Arbejdsmarkedsstyrelsen) Hvordan vil støtten medvirke til at opfylde kommunens målsætning for boligområdet: Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 10 af 12

63 Ved at lave et jobcentertilbud i relation til allerede eksisterende tiltag, hvor andre dele af den kommunale forvaltning er tilstede, skabes mulighed for at lave en helhedsorienteret indsats for borgerne, der ofte har problemer ud over ledighed. Andre redskaber Regeringen ønsker at fremme anvendelsen af en række eksisterende og nye redskaber i ghettoområderne. Det drejer sig om: Anvender kommunen redskabet Ønsker kommunen at anvende det i fremtiden Ja Nej Ja Nej Udlejnings- og anvisningsregler Salg af almene boliger og anden ejendom Den koordinerede indsats mod misbrug af f.eks. dagpenge og sociale ydelser Kommunernes sammenhængende planer for indsatsen mod ungdomskriminalitet i ghettoområderne Hurtig behandling af sager mod unge uromagere Brug af forældre- og ungepålæg i den konkrete indsats Obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn i ghettoområder Indsatser på folkeskoleområdet Hvis der er etableret indsatser på skoleområdet, eller ønskes etableret indsatser på området, angiv da kort hvilke: Se afsnittet om Kommunale indsatser s.4 Langsigtede indsatser Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 11 af 12

64 Regeringens strategi har sat fokus på strukturelle fysiske forandringer af boligområderne. Hvilke indsatstyper vil indgå i kommunens styringsdialog med boligorganisationer med ghettoer: Ja Nej Helhedsplaner for boligområdet Omfattende renoveringer Nedrivninger Infrastrukturændringer Salg af jord Salg af boliger (hele blokke) til 3. mand Andet Hvis andet, hvad: [Tekst] Andet [Feltet udfyldes med forhold, som kommunen finder relevante, men som ikke er dækket af ovenstående punkter.] Vedlagte bilag Bilag 1: Samarbejdsaftale - Helhedplan, marts 2010 Bilag 2: Styrket lokal indsats i Hømarken - Helhedsplan, september 2007 Bilag 3: Puljeansøgning til Arbejdsmarkedsstyrelsen, marts 2011 Bilag 4: [Titel] Bilag 5: [Titel] Bilag 6: [Titel] Bilag 7: [Titel] Bilag 8: [Titel] Bilag 9: [Titel] Bilag10: [Titel] Den [dato] 2011 Borgmester XX Kommune Socialminister Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 12 af 12

65 Bilag: 7.3. Bilag 2 INITIATIVKATALOG - strategisk samarbejde om ghettoområder.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 40319/11

66 INITIATIVKATALOG Strategisk Samarbejde om Ghettoområder Februar 2011

67 KOLOFON Af Socialministeriet, Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet og Undervisningsministeriet Til brug for de strategiske samarbejder mellem staten og kommuner med ghettoområder Forsidefoto: Tegnestuen Jens V. Nielsen Februar 2011 Socialministeriet Holmens Kanal København K T:

68 Initiativkatalog Strategisk Samarbejde om Ghettoområder INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 3

69 INDHOLD 1. Indledning Samarbejde og Organisering Strategisk samarbejde Udfordringsret Samarbejde mellem kommunen og boligorganisationen - styringsdialog Støtte til kommuner mv Pulje til kommuner der deltager i strategiske samarbejder med staten Pulje til udvidet adgang til tv-overvågning Refusion af udgifter til flyttehjælp til kommuner med ghettoområder Pulje til jobcenterafdelinger i ghettoområder Tilskud til jobcentre, som gør en særlig indsats for at få unge langtidsledige i virksomhedsrettede tilbud Puljemidler til integrationsindsatser Pulje til opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser Processtøtte til kommuner med forældreprogrammer Rådgivningsbistand om integration og tosprogede børn Rådgivningsbistand om forebyggelse af kriminalitet og boligsocial indsats Støtte fra Landsbyggefonden til boligområder Landsbyggefondens støtte til renoveringer Landsbyggefondens støtte til strategisk nedrivning Landsbyggefondens støtte til ændringer af infrastruktur Landsbyggefondens støtte til en boligsocial indsats salg af almene boliger Enkeltvise salg af almene boliger Salg af almene boligafdelingers ejendom Beboersammensætning Samlede udlejningsaftaler mellem kommune og boligorganisationer Kombineret udlejning Fleksibel udlejning Kommunal anvisning Stop for anvisning af nyankomne flygtninge til ghettoområder og udsatte boligområder Udvidet flyttehjælp Beskæftigelsesindsats Udvidede muligheder for mentorstøtte Aktiv indsats til unge årige Indsats over for børn og unge Udveksling af oplysninger om udsatte børn og unge i det tidlige forebyggende samarbejde Ungepålæg Forældrepålæg Udslusning og opfølgende støtte til løsladte unge Obligatorisk dagtilbud for tosprogede børn Socialministeriet

70 9. Kriminalpræventiv indsats Udvidet adgang til tv-overvågning Kriminalitetsforebyggende samarbejde - SSP/kredsråd og lokalråd Hurtig behandling af sager mod unge uromagere ( proceduren) Ingen udslusning til ghettoområder Folkeskole Justering af skoledistrikter Heldagsskoler i eller i tilknytning til udsatte boligområder Henvisning af tosprogede elever med sprogstøttebehov til en anden skole end distriktsskolen Reservation af integrationspladser...62 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 5

71 1. INDLEDNING 1. Indledning 6 Socialministeriet

72 Det strategiske samarbejde mellem kommuner med ghettoområder og staten udgør en vigtigt organisatorisk ramme i bestræbelserne på at nedbringe antallet af ghettoområder i Danmark. Samarbejdet sikrer en tæt dialog mellem kommunerne og staten og sikrer, at kommunerne kan dele erfaringer om metoder og indsatser og dermed i fællesskab medvirke til, at ghettodannelsen vil blive effektivt reduceret. Det strategiske samarbejde er derfor et vigtigt element i implementeringen af regeringens strategi mod ghettodannelse: Ghettoen tilbage til samfundet fra oktober Det er regeringens forventning til samarbejdet, at kommunerne bringer alle virksomme redskaber i anvendelse. Regeringen har endvidere sikret kommunerne en ret til at udfordre gældende regler og bestemmelser, som udgør en barriere for en effektiv indsats. Det er desuden regeringens forventning, at kommunerne påtager sig opgaven og sikrer en koordineret og sammenhængende lokal indsats, hvor alle nødvendige parter boligorganisationer, beboere, foreningsliv og erhvervsliv bidrager positivt til løsning af ghetto-problemet. I initiativaftalerne skal der opstilles relevante mål for udviklingen i ghettoområderne og herunder en beskrivelse af de redskaber, som kommunerne vil sætte i værk for at nå målet. Regeringen ønsker at indgå i et tæt samarbejde med kommunerne gennem initiativaftalerne. I dette katalog har de fem ministerier bag det strategiske samarbejde:, Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet, Undervisningsministeriet Integrationsministeriet og Socialministeriet, beskrevet en række udvalgte redskaber, som vil have en gavnlig effekt i indsatsen. Kataloget udgør ikke en udtømmende beskrivelse af alle redskaber eller en fuldstændig beskrivelse af de enkelte udvalgte redskaber. Til gengæld er alle beskrivelserne forsynet med en henvisning til relevante regler mv. Socialministeriet februar 2011 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 7

73 2. SAMARBEJDE OG ORGANISERING 2. Samarbejde og organisering 8 Socialministeriet

74 2.1 STRATEGISK SAMARBEJDE Hvad er formålet med redskabet? Det er regeringens klare mål, at landets ghettoområder skal være reduceret med minimum en fjerdedel i 2016 og være mindst halveret i Det kræver et godt samarbejde mellem staten og kommunerne, og det kræver en slagkraftig lokal indsats fra kommuner, boligorganisationer, beboere og andre nøgleaktører. Derfor vil regeringen indgå strategiske samarbejder med de enkelte kommuner om at modarbejde parallelsamfund og bringe ghettoerne tilbage til samfundet. Hvor kan redskabet anvendes? Regeringen har inviteret de 17 kommuner med de 29 ghettoområder til at indgå i en tæt dialog og samarbejde med regeringen. Som et led i det strategiske samarbejde opstiller kommunerne relevante målsætninger for de enkelte ghettoområder. Det vil være regeringens forventning til kommunerne, at det strategiske samarbejde vil fremme anvendelsen af både eksisterende og nye redskaber i ghettoområderne, herunder: Udlejnings- og anvisningsregler Salg af almene boliger Indsatser på folkeskoleområdet Hurtig behandling af sager mod unge uromagere Brug af forældreprogrammer og forældre- og ungepålæg i den konkrete indsats Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Det er en forudsætning for at indgå i samarbejdet, at kommunerne forpligter sig til at indgå i en dialog om den generelle opfølgning på forskellige tiltag, herunder: Udfordringsretten, herunder om der er regler, som er en barriere for kommunernes indsats i ghettoområderne, og om der er behov for at afprøve nye værktøjer. Den koordinerede indsats mod misbrug af fx dagpenge mv. i ghettoområderne. Opfølgningen på skærpelsen om obligatorisk dagtilbud i ghettoområderne for tosprogede børn udenfor dagtilbud og kommunernes brug af forældrepålæg. Kommunernes sammenhængende planer for indsatsen mod ungdomskriminalitet i ghettoområderne. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Der sigtes efter at indgå initiativaftaler i april 2011, hvor også fordelingen af de tilknyttede midler indgår. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, om den ønsker at indgå i et strategisk samarbejde. Henvisning Finanslovsaftalen for 2011, bilag 2. Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 9

75 2.2 UDFORDRINGSRET Hvad er formålet med redskabet? For at skabe den bedst mulige indsats i de udsatte boligområder, kan der være behov for at prøve nye muligheder af. Derfor kan man efter ansøgning lokalt blive fritaget fra nogle af de gældende regler for til gengæld at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor og den almene boligsektor. Hvor kan redskabet anvendes? Almenboligloven indeholder en udfordringsret, der kan anvendes af kommuner og boligorganisationer i forhold til regler i almenboligloven, der virker begrænsende for indsatsen i områder med udsatte boligafdelinger, der er omfattet af en helhedsplan. Derudover gælder der en generel udfordringsret, der omfatter alle institutioner, der leverer offentlig service, og som på forsøgsbasis ønsker at blive fritaget for nogle af de gældende statslige og lokale regler og overenskomstmæssige regler. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? I forhold til udfordringsretten i almenboligloven er det en forudsætning for tilladelsen, at ansøger forpligtes til at evaluere initiativet med henblik på at vurdere, om der er anledning til ændringer af regelsættet eller til at forlænge tilladelsen. Det er ikke alle fastsatte bestemmelser i almenboligloven, der kan fraviges, ligesom formålet med almene boliger fortsat skal være opfyldt. Der gives ikke tilladelser, som medfører diskrimination, forringer borgernes retssikkerhed, suspenderer lejernes rettigheder, sætter beboerdemokratiet ud af kraft eller som strider mod anden lovgivning, herunder EU-lovgivning. Endelig må en tilladelse ikke give anledning til statslige merudgifter. Den generelle udfordringsret retter sig mod forsøg med arbejdsgange og processer og omfatter alle centrale serviceområder i kommuner og regioner. Ansøgningerne kan indsendes løbende til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Når en ansøgning er imødekommet, kan forsøget sættes i gang. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommuner eller boligorganisationer med boligområder, der er omfattet af en helhedsplan, kan ansøge socialministeren, der kan tillade, at de fastsatte bestemmelser i almenboligloven kan fraviges i en afgrænset periode med henblik på at fremme indsatsen i en helhedsplan. For den generelle udfordringsret gælder, at ansøgning skal ske gennem den pågældende kommune eller region til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Henvisning Almenboligloven. 144 stk. 2 For yderligere information om den generelle udfordringsret se: Ansvarligt ministerium Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 10 Socialministeriet

76 2.3 SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNEN OG BOLIGORGANISATIONEN - STYRINGSDIALOG Hvad er formålet med redskabet? Kommuner og boligorganisationer må organisere et samarbejde, som bedst muligt passer til lokale forhold. Det er et krav, at kommuner og boligorganisationer skal gennemføre en styringsdialog minimum én gang årligt. Styringsdialogen er en platform, hvor kommune og boligorganisation gør status for boligorganisationen og dens udfordringer og drøfter fremtidige planer. Emner er blandt andet boligområdets fysiske rammer, beboersammensætning, udlejning og boligsocial indsats. Der indgås desuden aftaler om, hvilke initiativer, der skal igangsættes. Styringsdialogen er således en organisatorisk ramme for samarbejdet om bl.a. udviklingen i ghettoområderne. Hvor kan redskabet anvendes? Alle kommunens almene boligorganisationer skal indgå i en styringsdialog med kommunen om udviklingen i boligorganisationens afdelinger. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Der stilles krav om indsendelse af en række oplysninger og vurderinger som grundlag for styringsdialogen. Kommunen afgiver efterfølgende en redegørelse. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Det er lovpligtigt at anvende redskabet, men det er i høj grad op til kommunerne og boligorganisationerne at udfylde rammerne, så styringsdialogen får et fremadrettet fokus på løsning af sektorens udfordringer. Henvisning Regelgrundlaget for styringsdialogen fremgår af almenboliglovens 5b, 6b 6f og 164, bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v., 109, samt i vejledning om styring af den almene boligsektor. Der er endvidere etableret et itsystem, almenstyringsdialog.dk, til håndtering af boligorganisationernes dokumentation. Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 11

77 3. STØTTE TIL KOMMUNER MV. 3. Støtte til kom- muner mv. 12 Socialministeriet

78 3.1 PULJE TIL KOMMUNER DER DELTAGER I STRATEGISKE SAMARBEJDER MED STATEN Hvad er formålet med redskabet? Til at understøtte det strategiske samarbejde mellem staten og kommuner med ghettoområder er der med finanslovsaftalen for 2011 afsat en pulje på i alt 80 mio. kr. til aktiviteter i ghettoområder i perioden Der kan fx ydes støtte til forældreprogrammer, fritids- og kulturtilbud og erhvervsfremme i ghettoområderne. Hvor kan redskabet anvendes? Støtten kan tildeles de 17 kommuner, som deltager i det strategiske samarbejde med staten. Støtten målrettes aktiviteter i ghettoområder. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? For at få andel i støtten skal kommunen først og fremmest indgå i det strategiske samarbejde, som bl.a. forudsætter en dialog om den generelle opfølgning på forskellige tiltag. Dernæst forudsættes det, at støtten understøtter samarbejdet mellem kommunen og staten. Desuden er det en forudsætning, at aktiviteter der støttes, indgår eller vil komme til at indgå i en godkendt helhedsplan, og at det kan sandsynliggøres, at aktiviteten vil reducere antallet eller tyngden af kommunens ghettoområder. Endelig er det en forudsætning for at modtage støtte, at indsatsen ikke kan støttes ad anden vej, herunder særligt de midler der i Landsbyggefonden er afsat til ghettoområder og udsatte boligområder. Hvem træffer beslutning om uddeler støtten? Den endelige fordeling af midlerne foretages af Socialministeriet på baggrund af indstilling fra kommunerne. Indstillingen indgår som et element i en initiativaftale, der søges indgået inden udgangen af april Henvisning Finansaftalen for 2011, bilag 2. Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 13

79 3.2 PULJE TIL UDVIDET ADGANG TIL TV- OVERVÅGNING Hvad er formålet med redskabet? Der er afsat 10 mio. kr. i 2011 til at støtte udbredelse af tv-overvågning i kommuner med udsatte boligområder, herunder kommuner, som der indgås strategiske samarbejder med. Hvor kan reglerne anvendes? Pr. 1. juli 2010 fik blandt andet boligorganisationer mulighed for at opsætte tvovervågning i områder, der er præget af utryghedsskabende kriminalitet. Der fremsættes i februar 2011 et lovforslag, der vil give kommunerne adgang til at finansiere tv-overvågning, jf. afsnit 8.1. Hvilke betingelser er der for reglernes anvendelse? Fra den afsatte pulje kan der ydes støtte til kommuner til at foretage tvovervågning af offentlige arealer, der ligger i nær tilknytning til områder, hvor en almen boligorganisation foretager tv-overvågning. Følgende er en forudsætning, for at modtage støtte: At det er kommuner med udsatte boligområder, herunder kommuner, som indgår strategiske samarbejder med staten. At kommunerne, inden der iværksættes yderligere tv-overvågningen, drøfter dette nærmere med politiet. At der er en kommunal medfinansiering på 50 pct. af udgifterne til tvovervågning. Hvem træffer beslutning om uddeler støtten? Den endelige fordeling af midlerne foretages af Socialministeriet på baggrund af ansøgninger fra kommunerne. Henvisning Finansaftalen for 2011, bilag 2. Ansvarligt ministerium Socialministeriet 14 Socialministeriet

80 3.3 REFUSION AF UDGIFTER TIL FLYTTEHJÆLP TIL KOMMUNER MED GHETTOOMRÅDER Hvad er formålet med redskabet? Flyttehjælp har til formål at styrke beboersammensætningen i ghettoområderne. For at styrke kommunernes tilskyndelse til at tilbyde flyttehjælp er der afsat en pulje til at refundere en del af kommunernes udgifter hertil. For en beskrivelse af flyttehjælp og den nye mulighed for at yde Hjælp til en ny start henvises til afsnit Hvor kan redskabet anvendes? For de 17 kommuner med ghettoområder er der mulighed for at få refunderet en del af udgifterne til den udvidede flyttehjælp af en samlet pulje på 20 mio. kr. i perioden Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Hver af de 17 kommuner med ghettoområder vil på baggrund af en fordelingsnøgle, der tager udgangspunkt i antallet af beboere mellem 18 og 64 år uden for arbejdsmarkedet i ghettoområderne, få tilbudt en årlig økonomisk ramme, der kan ansøges om refusion indenfor. Kommunalbestyrelsen fastsætter selv retningslinjerne for tildeling af flyttetilskud, dvs. målgruppe, tilskuddets størrelse etc. Kommunerne kan ansøge om refusion fra puljen på 75 pct. af udgifterne indenfor ovennævnte ramme. Kommunen fastsætter et fast beløb, som gives i tilskud. Der kan maksimalt ydes flytte- og etableringstilskud til fraflyttende husstande på kr. i den enkelte sag. Beløb skal have sammenhæng med de gennemsnitlige omkostninger forbundet med flytning og etablering i kommunen. Der kan ikke ydes tilskud til flytning over kommunegrænsen. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen beslutter, om kommunen skal tilbyde flytte- og etableringstilskud med henblik på at forbedre beboersammensætningen i de udsatte boligområder. Henvisning Brev fra Socialministeriet om mulighed for refusion af kommunale udgifter til udvidet flyttehjælp i ghettoområder Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 15

81 3.4 PULJE TIL JOBCENTERAFDELINGER I GHETTOOMRÅDER Hvad er formålet med redskabet? Beboere på offentlig forsørgelse i ghettoområder får i dag den samme hjælp fra jobcentrene som alle andre. Men der er behov for, at hjælpen kommer tættere på dem, der skal hjælpes. Der er derfor etableret en pulje på 20 mio. kr., som kan bruges til finansiering/medfinansiering af en afdeling af jobcentret i ghettoområderne. Hvis jobcentrene rykker ud i de udsatte boligområder, er det nemmere at få kontakt med beboerne og sætte ind med en intensiv og individuel aktiv indsats. Indsatsen vil særligt komme de borgere i ghettoområderne til gode, der har den længste afstand til arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal yde en hjælpende hånd til dem, der kan og vil. Og en fast hånd til dem, der ikke vil. Og begge dele er lettere, når man er tæt på hinanden. Hvor kan redskabet anvendes? Puljen kan anvendes til støtte til etablering af jobcenterafdelinger i de 29 ghettoområder, der er omfattet af satspuljeaftalen for Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Midlerne fra puljen på 20 mio. kr. vil blive fordelt i forhold til den enkelte kommunes andel af ydelsesmodtagere bosat i ghettoområderne. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Jobcentrene i ghetto-kommunerne kan ansøge om penge fra puljen, som administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen Henvisning Finansloven for Jobcentre i ghettoer Ansvarligt ministerium Beskæftigelsesministeriet 16 Socialministeriet

82 3.5 TILSKUD TIL JOBCENTRE, SOM GØR EN SÆRLIG INDSATS FOR AT FÅ UNGE LANGTIDSLEDIGE I VIRKSOMHEDSRETTEDE TILBUD Hvad er formålet med redskabet? For at sikre, at der gøres en ekstra og tidlig indsats for unge ledige under 30, gives der et særligt tilskud til jobcentre, som gør en særlig indsats og får flere unge under 30 år med mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse i virksomhedsrettede aktive tilbud (løntilskud eller virksomhedspraktik). Hvor kan redskabet anvendes? Målgruppen for ordningen er unge under 30 år, som har modtaget a-dagpenge eller kontanthjælp i mere end 12 sammenhængende måneder. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Der gives et særligt tilskud på kr. for hver ekstra helårsperson i målgruppen, som jobcentret har i virksomhedsrettet aktivt tilbud i indsatsperioden sammenlignet med niveauet fra før starten på den særlige indsats. Der er afsat knap 70 mio. kr. til de særlige tilskud svarende til, at op til ca flere dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år (helårspersoner) er i virksomhedsrettede aktive tilbud. For det enkelte jobcenter udregnes en maksimal tilskudsramme, som fastsættes ud fra antallet af borgere i målgruppen i det enkelte jobcenter. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunerne får udbetalt et a conto tilskud ved starten af indsatsen i 2010 og et i starten af Det samlede udbetalte tilskud til kommunen vil udgøre den maksimale tilskudsramme. Efter indsatsens afslutning i 2012 foretages en samlet opgørelse af meraktiviteten, som indsatsen har medført, og den enkelte kommunes endelige tilskud beregnes på denne baggrund, og kommuner, der ikke udnytter den maksimale tilskudsramme, tilbagebetaler differencen. Henvisning Ungeaftalen, som findes på samt pjecen Få del i knap 100 mio. kr. der findes på Ansvarligt ministerium Beskæftigelsesministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 17

83 3.6 PULJEMIDLER TIL INTEGRATIONSINDSATSER Hvad er formålet med redskabet? Med henblik på en vellykket integration af nydanskere med bopæl i udsatte boligområder er der i Integrationsministeriet afsat puljer til følgende formål: At styrke integrationsindsatsen overfor nydanske kvinder med bopæl i udsatte boligområder. Ansøgningsfristen er mandag den 7. marts At etablere offentlig-private partnerskaber og inddrage virksomheder i en styrket beskæftigelsesindsats blandt nydanskere i udsatte boligområder. Ansøgningsfristen er mandag den 28. februar At styrke nydanskeres medvirken i og bidrag til frivilligt arbejde i udsatte boligområder. Ansøgningsfristen er den mandag den 28. februar Hvor kan redskabet anvendes? Støtte til boligsociale integrationsprojekter ydes fortrinsvis til udsatte boligområder, som er opført på regeringens liste over ghettoområder eller listen over områder omfattet af reglerne om kombineret udlejning. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? De enkelte puljers formål og overordnede indhold, herunder målgruppe, planlagte aktiviteter, operationelle mål, tilskudsmodtagere mv. er fastlagt i satspuljeaftalen og uddybet med en beskrivelse af puljens formål mv. Hvem træffer beslutning om redskabernes anvendelse? Ansøgninger om midler behandles af Integrationsministeriet. Henvisning Aktuelle beskrivelser af aktive puljer samt ansøgningskriterier og -frister mv. kan læses under Ansvarligt ministerium Integrationsministeriet 18 Socialministeriet

84 3.7 PULJE TIL OPKVALIFICERENDE LÆSE-, SKRIVE- OG REGNEKURSER Hvad er formålet med redskabet? For at give unge med dårlige læse- og stavekundskaber mulighed for at blive opkvalificeret til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse eller få et ordinært job, skal alle unge under 30 år, der henvender sig i jobcentret, og som ikke har en ungdomsuddannelse, læse- og stavescreenes. I tilfælde, hvor læse- og skrivetesten (VLV-testen) viser, at den unge har behov for at forbedre sine læse-, skrive- eller regnekundskaber, skal jobcentrene sikres gode rammer for at kunne tilbyde den unge et opkvalificerende kursus, så den unge får mulighed for at blive opkvalificeret til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse eller få et ordinært job. Der er afsat en pulje på 25 mio. kr. i hvert af årene til finansiering af opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser. Hvor kan redskabet anvendes? Puljen er øremærket til FVU-forløb (Forberedende Voksenundervisning) for unge ledige under 30 år uden en ungdomsuddannelse. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Arbejdsmarkedsstyrelsen vil hvert år fordele midlerne til landets jobcentre ud fra kommunernes objektive andel af ledige unge under 30 år uden en ungdomsuddannelse. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Jobcentret skal på baggrund af VLV-testens resultater og den unges hidtidige skoleforløb eller erhvervserfaring vurdere, om den unge har behov for et opkvalificerende læse- og skrivekursus eller opkvalificerende regnekurser. Henvisning Ungeaftalen, som findes på samt aktivloven. Ansvarligt ministerium Beskæftigelsesministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 19

85 3.8 PROCESSTØTTE TIL KOMMUNER MED FORÆLDREPROGRAMMER Hvad er formålet med redskabet? For at begrænse f.eks. skolefravær, kriminalitet og anbringelse uden for hjemmet er der udviklet en række evidensbaserede indsatser over for udsatte familier (forældreprogrammer). Servicestyrelsen tilbyder hjælp til at sammensætte og målrette en projektpakke, som kan bruges som led i kommunens ghettostrategi. Desuden kan der kan søges støtte fra puljen til strategiske samarbejder til at finansiere projektpakken. Hvor kan redskaberne anvendes? Forældreprogrammerne retter sig mod børn og unge i alle aldre, jf. nedenstående skema. De kan anvendes i sundhedsplejen, dagtilbud, folkeskolen. Endvidere kan de anvendes i form af forældrekurser eller deciderede indsatser internt i familien og netværket. Endvidere kan programmerne anvendes i form af et kort afgrænset anbringelsesforløb uden for hjemmet. Alder/ Indsatsintensitet Alle børn i ghettoområder Familier og børn der har behov for specifik behandlingsindsats Familier og børn hvor der er behov for en midlertidig anbringelse uden for hjemmet. 0 3 år 3 6 år Evt De utrolige År (DUÅ) baby todler for alle forældre i ghettoområder DUÅ Baby Toddler (NFP, (sundhedsplejen) DUÅ daginstitution DUÅ dino class room DUÅ forældreprogrammet DUÅ Dino PMT-O PMT-gruppe PALS PALS (til 9. kl) DUÅ- Schoolage PMT-O PMTgruppe ART (kriminalitet, aggressiv adfærd) MI MST (som tilkøb i enkeltsager) MTFC MultifunC (som tilkøb i enkeltsager) Hvilke betingelser er der for redskabernes anvendelse? Forældreprogrammerne kan implementeres som et led i den kommunale indsatsvifte på fx skoleområdet eller til forebyggelse af anbringelse. Hvem træffer beslutning om redskabernes anvendelse? Kommunalbestyrelsen. Henvisning Forældreprogrammerne anvendes efter servicelovens 11 og 52. Yderligere information kan fås hos Servicestyrelsen ( eller i Socialministeriets børnekontor ( ). Ansvarligt ministerium Socialministeriet 20 Socialministeriet

86 3.9 RÅDGIVNINGSBISTAND OM INTEGRATION OG TOSPROGEDE BØRN Hvad er formålet med redskabet? Der er etableret en række enheder, som kan bistå bl.a. kommuner og boligorganisationer med rådgivning og konkrete aktiviteter på integrations- og tosprogsområdet. Hvor kan redskabet anvendes? Kommuner, uddannelsesinstitutioner og organisationer kan kontakte de rådgivende enheder og rekvirere rådgivning eller konsulentbistand til at håndtere og inspirere i den lokale integrationsindsats. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Rådgivningen er gratis og kan rekvireres via direkte henvendelse til enhederne. Det kan dog ikke garanteres, at alle ønsker om rådgivning og samarbejde kan imødekommes. Hvem træffer beslutning om redskabernes anvendelse? Enhederne er en service, som kommuner, uddannelsesinstitutioner o.l. kan vælge at indgå samarbejde med. Henvisning Aktuelle beskrivelser af rådgivningstilbuddene kan findes på: Integrationsservice: Brug for Alle Unge: Sektionen vedr. tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse: Kontoret for Demokratisk Fællesskab mv.: Vidensportalen integrationsviden viden der virker: Rådgivningsbistand vedr. etnisk erhvervsfremme: Fastholdelseskaravanen: Tosprogs-Taskforcen: Ansvarligt ministerium Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 21

87 3.10 RÅDGIVNINGSBISTAND OM FOREBYGGELSE AF KRIMINALITET OG BOLIGSOCIAL INDSATS Hvad er formålet med redskabet? Der er oprettet flere muligheder for at få rådgivningsbistand om forebyggelse af kriminalitet: Kommunerne kan rekvirere bistand fra VISO i forbindelse med udarbejdelse af plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet. VISO s rådgivningsforpligtelse omfatter gratis vejledende rådgivning til kommunerne om indsatser til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge både generelt og i forhold til enkeltsager. Politiet vil i samarbejde med de kommunale myndigheder bistå boligforeninger mv. med at se på, hvilke nye tiltag der kan iværksættes for at skabe tryghed i det enkelte område. Det kan f.eks. dreje sig om opsætning af gadebelysning, klipning af hække og etablering af tv-overvågning. Desuden yder Center for Boligsocial Udvikling bl.a. rådgivning til kommuner om redskaber og giver inspiration og sparring til: Områdefornyelsesprojekter i almene boligafdelinger og sociale helhedsplaner Borgerinddragelse Samarbejde mellem forvaltninger og boligorganisationer Hvor kan redskabet anvendes? Rådgivningen kan søges efter behov og er som udgangspunkt gratis. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Der findes ikke særlige betingelser for at modtage rådgivning. Hvem træffer beslutning om redskabernes anvendelse? Kommunen og den rådgivende enhed træffer i fællesskab beslutning om et samarbejde. Henvisning Få flere oplysninger om VISO se Servicestyrelsens hjemmeside, Få flere oplysninger om Center for Boligsocial Udvikling se deres hjemmeside: Få flere oplysninger om politiets kriminalpræventive tilbud ved henvendelse til Justitsministeriet Ansvarligt ministerium Socialministeriet og Justitsministeriet 22 Socialministeriet

88 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 23

89 4. STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN TIL BOLIGOMRÅDER 4. Støtte fra Landsbyggefonden til boligområder 24 Socialministeriet

90 4.1 LANDSBYGGEFONDENS STØTTE TIL RENOVERINGER Hvad er formålet med redskabet? For at modvirke tendenser til ghettoisering samt for at styrke det almene byggeris konkurrenceevne, så områderne kan tiltrække og fastholde flere ressourcestærke beboere, er der brug for konkrete fysiske forbedringer som renoveringer, ændringer i det arkitektoniske udtryk og sammenlægninger af små lejligheder m.v. Der er derfor i Landsbyggefonden afsat en årlig investeringsramme på mio. kr. i 2011, mio. kr. i 2012, mio. kr. i 2013 og mio. kr. årligt i Landsbyggefonden kan indenfor disse rammer give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af renoveringer i almene boligområder. Hvor kan redskabet anvendes? Støtten tildeles udsatte boligafdelinger med et væsentligt renoveringsbehov, som er omfattet af en godkendt helhedsplan. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Renoveringsarbejder skal fortsat som udgangspunkt finansieres over huslejen. Almene boligafdelinger, der ikke kan finansiere de nødvendige renoveringer gennem lejebetaling alene, fordi betalingsevnen er lav i afdelingerne, kan imidlertid som led i en godkendt helhedsplan søge støtte til relevante renoveringsarbejder. Endvidere kan søges om støtte til renoveringsarbejder, som i høj grad er resultat af samfundsmæssige prioriteringer, som fx investeringer i øget handicaptilgængelighed og miljømæssige investeringer. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Landsbyggefonden giver tilsagn om ydelsesstøtte til renoveringsprojekter. For at Landsbyggefonden kan give tilsagn om støtte, skal boligorganisationen udarbejde en helhedsplan for området, der er godkendt af kommunalbestyrelsen. Henvisning Der henvises til almenboliglovens 91. Derudover henvises til Landsbyggefondens regulativ og vejledning om renoveringsstøtteordningen. Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 25

91 4.2 LANDSBYGGEFONDENS STØTTE TIL STRATEGISK NEDRIVNING Hvad er formålet med redskabet? Nedrivning er ikke et mål i sig selv. Erfaringer viser imidlertid, at strategisk udvalgte nedrivninger af almene boliger kan skabe plads til nye boligformer, nye trafikforbindelser eller erhvervsarealer, hvorved der kan opnås en positiv udvikling i ghettoområderne og de udsatte boligområder. Desuden kan nedrivning medvirke til at skabe en bedre sammenhæng med omkringliggende byområder. Der er derfor i perioden i Landsbyggefonden afsat en samlet ramme på 500 mio. kr. til finansiering af en del af kapitaltilførslen ved nedrivninger i almene boligområder. Hvor kan redskabet anvendes? Rammen er primært målrettet til udsatte boligområder, hvor der er behov for mere omfattende fysiske forandringer. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Landsbyggefonden kan dække op til 3/5 af kapitaltilførslen i forbindelse med en nedrivning af boliger. Den resterende del af udgiften skal fordeles mellem kommunen, boligorganisationen og realkreditinstituttet på baggrund af en forhandling. Det er en forudsætning, at både kommunen og boligorganisationen bidrager til at finansiere en andel af de udgifter, der er forbundet med at rive boligerne ned. Hvem træffer beslutning om reglernes anvendelse? Nedrivning skal besluttes af boligorganisationens øverste myndighed og godkendes af kommunalbestyrelsen og Socialministeriet. Henvisning Almenboliglovens 28, stk. 2. Ansvarligt ministerium Socialministeriet. 26 Socialministeriet

92 4.3 LANDSBYGGEFONDENS STØTTE TIL ÆNDRINGER AF INFRASTRUKTUR Hvad er formålet med redskabet? Ændringer af infrastrukturen kan modvirke den fysiske, sociale og kulturelle isolation, som nogle udsatte boligområder oplever og dermed bidrage positivt til, at områderne bliver en integreret del af det omkringliggende samfund. I perioden er der i Landsbyggefonden afsat en pulje på 150 mio. kr. årligt, der kan bruges til at støtte ændringer af infrastrukturen i ghettoområder. Hvor kan redskabet anvendes? Der kan søges støtte til ombrydning af infrastrukturen i ghettoområder, som er fysisk isolerede fra det omgivende bysamfund og som derfor ikke inviterer andre borgere til at færdes i området. Støtten kan bevilges som et led i en godkendt helhedsplan, der også redegør for de tilhørende kommunale initiativer udenfor området. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Det er en betingelse for at opnå støtte, at ændringerne indgår i en godkendt helhedsplan, som indeholder en analyse af, hvordan sammenhængen mellem ghettoområdet og den øvrige by sikres. Derudover er det en forudsætning, at kommunen som led i større infrastrukturinvesteringer i de større bysamfund parallelt bidrager til at bryde de udsatte boligområders isolation. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Landbyggefonden kan med socialministerens godkendelse yde tilskud til infrastrukturforbedringer i ghettoområderne. Henvisning Der henvises til almenboliglovens 92 b. Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 27

93 4.4 LANDSBYGGEFONDENS STØTTE TIL EN BOLIGSOCIAL INDSATS Hvad er formålet med redskabet? For at styrke de enkelte beboeres muligheder for at forme deres eget liv i trygge omgivelser er der brug for en langsigtet boligsocial indsats, der kan forbedre de sociale vilkår i ghettoområderne og i de udsatte boligområder. Der er derfor i perioden i Landsbyggefonden afsat 440 mio. kr. årligt til boligsociale indsatser i udsatte boligområder. Landsbyggefonden vil prioritere indsatser, der fremmer: Trygge og stimulerende opvækstvilkår for børn og unge, Beskæftigelses- og erhvervsmuligheder Kultur- og fritidstilbud Herved sikres en fortsat prioritering af de nødvendige indsatser for at forbedre de sociale vilkår i udsatte boligområder og ghettoområder. Hvor kan redskabet anvendes? Landsbyggefondens boligsociale midler kan anvendes til boligsociale indsatser i udsatte boligområder. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? For at opnå støtte fra Landsbyggefonden til en boligsocial indsats i et udsat boligområde skal boligorganisationen udarbejde en helhedsplan for det pågældende boligområde. Helhedsplanen skal indeholde en analyse af boligområdets situation og problemer, mål for indsatsen samt en uddybende beskrivelse af, hvilke initiativer og konkrete foranstaltninger der iværksættes. Der prioriteres en stærk organisering og koordinering af indsatsen, bl.a. via områdesekretariater. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Boligorganisationen udarbejder en helhedsplan, som kommunalbestyrelsen godkender, hvorefter denne indsendes som ansøgning til Landsbyggefonden. Ansøgningerne kan indsendes løbende. Henvisning Der henvises til almenboligloven 91 a og Landsbyggefondens regulativ. Ansvarligt ministerium Socialministeriet 28 Socialministeriet

94 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 29

95 5. SALG AF ALMENE BOLIGER 5. Salg af almene ejendomme 30 Socialministeriet

96 5.1 ENKELTVISE SALG AF ALMENE BOLIGER Hvad er formålet med redskabet? De udsatte almene boligområder er ofte ensartede byggerier, som udelukkende består af lejeboliger. Beboersammensætningen er ensidig med en overvægt af beboere med sociale problemer og lav indkomst. Blandede ejerformer kan bidrage til, at beboersammensætningen i de udsatte boligområder ændres. Det er muligt at ændre boligsammensætningen i udsatte boligområder ved salg af almene boliger enkeltvis til de almene lejere eller ved salg af ledige boliger til andre boligsøgende. Med en ændret boligsammensætning vil boligsøgende i beskæftigelse og med flere økonomiske ressourcer etablere sig i områderne. I udsatte boligområder kan der fastsættes kriterier for, hvem der har mulighed for at købe almene boliger, hvorved beboersammensætningen kan ændres hurtigere. Ved enkeltvis salg af boliger i udsatte boligområder er der mulighed for at bruge et eventuelt nettooverskud til at finansiere gennemførelse af en helhedsplan i et udsat boligområde. Der forventes fremsat lovforslag om en ny samlet salgsordning i slutningen af marts Hvor kan redskabet anvendes? Enkeltvis salg af almene boliger vil kunne gennemføres i alle almene boligafdelinger, men et evt. nettooverskud kan kun bruges til finansiering af helhedsplan ved salg i udsatte boligområder. I ikke-udsatte boligafdelinger skal et evt. overskud anvendes til medfinansiering af nybyggeri. Kriterier for køberne kan kun opsættes i de udsatte boligafdelinger. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Socialministeren skal godkende ansøgningerne om salg af almene boliger fra kommune og boligorganisation. Efterfølgende skal beslutningen godkendes på et afdelingsmøde. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? I udgangspunktet skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen være enige om at sælge. Beslutningen skal efterfølgende godkendes på et afdelingsmøde. Der vil blive mulighed for, at kommunalbestyrelsen eller boligorganisationen ensidigt beslutter salg. I så fald skal 2/3 af beboerne ved en urafstemning godkende et salg, ligesom kommune eller boligorganisation skal kunne sandsynliggøre, at der ikke vil opstå tab i forbindelse med salg. Kriterier for, hvem der kan købe boligerne, besluttes af de samme parter, som træffer beslutning om salg. Henvisning Almenboliglovens kapitel 5 a. Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 31

97 5.2 SALG AF ALMENE BOLIGAFDELINGERS EJENDOM Hvad er formålet med redskabet? Blandede ejerformer kan bidrage til, at beboersammensætningen i de udsatte boligområder med en overvægt af beboere med sociale problemer og lav indkomst ændres. Med henblik på at tiltrække flere boligsøgende i beskæftigelse og med flere økonomiske ressourcer til områderne er regeringen på vej med et lovforslag, der skaber mulighed for samlet salg af en blok til 3. mand i udsatte boligområder omfattet af en helhedsplan f.eks. til en privat investor eller til en andelsboligforening. gør det mere attraktivt at sælge en del af en almen boligafdelings jordarealer til f.eks. opførelse af erhvervsvirksomheder eller kulturinstitutioner. Ledige grunde kan også anvendes til private nybyggede boliger. Herved bringes nyt liv til området. Det bliver med lovforslaget muligt i de udsatte boligområder at bruge et eventuelt nettooverskud fra salg af grund og samlet salg en blok til at finansiere gennemførelse af en helhedsplan i et udsat boligområde. Lovforslaget der udmønter de nødvendige lovændringer forventes fremsat i marts Hvor kan redskabet anvendes? Samlet salg af en almen boligblok og salg af en afdelings grund kan gennemføres i alle almene boligafdelinger, men et evt. nettooverskud kan kun bruges til finansiering af helhedsplan ved salg i udsatte boligområder. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Beslutningen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Ved salg af boliger skal beslutningen tillige godkendes af Socialministeriet. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Boligorganisationens øverste myndighed træffer beslutning om at sælge en almen afdelings ejendom. Henvisning Almenboliglovens 27 og 28. Ansvarligt ministerium Socialministeriet 32 Socialministeriet

98 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 33

99 6. BEBOERSAMMENSÆTNING 6. Beboersam- mensætning 34 Socialministeriet

100 6.1 SAMLEDE UDLEJNINGSAFTALER MELLEM KOMMUNE OG BOLIGORGANISATIONER Hvad er formålet med redskabet? Beboersammensætningen styres bedst, hvis udlejnings- og anvisningsregler anvendes systematisk i så stor en del af kommunens boligområder som muligt, og hvis kriterier og muligheder er kendte og gennemskuelige for potentielle lejere. I flere kommuner indgår kommunen og kommunens boligorganisationer eller en andel af disse udlejningsaftaler, hvor de forskellige ordninger er koordineret og afstemt på tværs af kommunens boligområder. Med henblik på, at alle almene boliger indgår i løsningen af problemerne, er der indført en ny mulighed for, at en kommunalbestyrelse, der har indgået en samlet udlejningsaftale, som omfatter et flertal af kommunens almene familieboliger, skal kunne kræve, at aftalen udbredes til samtlige boligorganisationer i kommunen. Socialministeren kan desuden efter en konkret ansøgning godkende, at en udlejningsaftale, der kun dækker et mindretal af kommunens almene familieboliger udbredes til hele kommunen. Hvor kan redskabet anvendes? Koordinerende udlejningsaftaler kan med fordel anvendes i alle kommuner. Den nye mulighed for at kommunen kan pålægge boligorganisationer med et mindretal af kommunens almene familieboliger at indgå i en aftale er særlig målrettet kommuner med udsatte boligområder. Muligheden kan også med socialministerens godkendelse anvendes, hvis kun et mindretal af kommunens almene boliger er omfattet af en udlejningsaftale. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? En udlejningsaftale, hvor boligafdelinger er tvunget med, skal tages op til revision senest 4 år efter, at beslutningen om at indføre den, er blevet truffet. Der skal i forvejen være indgået udlejningsaftaler i kommunen. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen træffer beslutningen om at tvinge boligafdelinger med i en etableret udlejningsaftale. Kommuner med udlejningsaftaler, der kun dækker et mindretal af kommunens almene familieboliger, kan ansøge socialministeren om, at udlejningsaftalen udbredes til hele kommunen. Henvisning Lov om almene boliger mv. 60 b, stk. 1. Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 35

101 6.2 KOMBINERET UDLEJNING Hvad er formålet med redskabet? Kombineret udlejning har til formål at styrke beboersammensætningen i boligområder med en høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet ved at styre tilflytningen. Kombineret udlejning giver mulighed for at afvise boligsøgende, som i en længere periode har modtaget kontanthjælp starthjælp og introduktionsydelse, arbejdsløsheds-, sygedagpenge eller førtidspension ved udlejning af ledige boliger i boligafdelingen. Hvis en ledig bolig ikke kan lejes ud til andre boligsøgende på ventelisten, har kommunalbestyrelsen og boligorganisationen mulighed for at lade boligen stå tom i op til 6 mdr. Tomgangslejen finansieres efter aftale af boligorganisation og kommunen. Boligafdelingen skal friholdes for udgiften. I den mellemliggende periode skal der udøves ekstra bestræbelser på at udleje boligen. Det kan bl.a. ske ved annoncering. Hvor kan redskabet anvendes? Socialministeriet beregner og offentliggør hvert år en liste over boligområder med en høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet, der kan udleje områdets boliger efter bestemmelserne om kombineret udlejning. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen skal undersøge om boligsøgende opfylder betingelserne for at kunne anvises en bolig i boligområdet, jf. ovenfor. Boligsøgende, der afvises, og som har stået på venteliste til en bolig på det tidspunkt, kommunen tager beslutning om at indføre reglerne, skal anvises en erstatningsbolig indenfor rimelig tid. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om udlejning efter kombineret udlejning. Henvisning Lov om almene boliger mv. 51 b Ansvarligt ministerium Socialministeriet 36 Socialministeriet

102 6.3 FLEKSIBEL UDLEJNING Hvad er formålet med redskabet? Fleksibel udlejning har til formål at styrke beboersammensætningen i udsatte boligområder ved at styre udlejningen af ledige boliger. Boligorganisationerne og kommunalbestyrelsen kan aftale at give bestemte grupper fortrinsret på ventelisten til ledige almene familieboliger. Det kan fx være borgere, der pendler til arbejde i kommunen, er under uddannelse eller på anden måde besidder ressourcer, som kan styrke beboersammensætningen i områderne. Hvor kan redskabet anvendes? Den almindelige fleksible udlejning kan anvendes for alle almene familieboliger. For ghettoområder kan kommunalbestyrelsen desuden om nødvendigt beslutte at indføre fleksibel udlejning uden boligorganisationens accept. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Anvendelse af fleksibel udlejning må ikke betyde, at der er grupper, der diskrimineres ulovligt. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de aftalte kriterier. Aftalerne skal tages op til revision senest 4 år efter aftalens indgåelse. Kommunens ensidige beslutning om, at der skal anvendes fleksibel udlejning, kan kun anvendes i ghettoområder. Øget anvendelse af fleksibel udlejning kan gøre det sværere for kommunens ressourcesvage borgere at få en bolig. Det forudsættes derfor, at kommunen i dialog med boligorganisationerne i kommunen udarbejder en overordnet strategi for udlejningen i den pågældende kommune. Strategien skal sikre, at mindre ressourcestærke personer får dækket deres behov for en bolig, uden at der derved opstår andre ghettoer i kommunen. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Som udgangspunkt bør udlejningsstrategien drøftes i kommunens styringsdialog med boligorganisationerne, jf pkt I tilfælde af uenighed mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen om indgåelse af aftaler, træffer Socialministeriet efter anmodning fra kommunen afgørelse om udlejning efter særlige kriterier. Afgørelsen træffes efter høring af parterne og på baggrund af en udtalelse fra Landsbyggefonden. Kommunen kan om nødvendigt uden boligorganisationens accept og uden Socialministeriets godkendelse - beslutte, at ledige almene familieboliger i ghettoområderne i kommunen i en periode på fire år skal lejes ud efter særlige kriterier, så bestemte grupper får fortrinsret til boligerne. Henvisning Lov om almene boliger mv. 60 stk. 1-4 Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 37

103 6.4 KOMMUNAL ANVISNING Hvad er formålet med redskabet? Kommunal anvisning kan anvendes strategisk til anvisning af ressourcestærke beboere til ghettoområder eller udsatte boligområder for at bidrage til at styrke en skæv beboersammensætning. Kommunen råder som udgangspunkt over hver fjerde ledigblevne almene familiebolig til den kommunale boliganvisning til løsning af kommunens boligsociale forpligtigelser. Kommunen kan efter aftale med boligorganisationerne få anvisningsret til op til 100 pct. af de ledige boliger fra en boligafdeling. For boligområder, hvor der kan anvendes kombineret udlejning, kan kommunen kræve adgang til en øget andel af de ledige boliger. Hvor kan redskabet anvendes? Det er op til kommunen at vurdere, hvem der skal anvises en ledig bolig og til hvilke boligområder. Anvisningen skal altid ske på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte sag. Kommunen skal ikke kun tage hensyn til den boligsøgendes behov, men skal også tage boligområdets behov med i sin vurdering. Hvis en afdeling fx har mange kontanthjælpsmodtagere, kan kommunen prioritere at anvise en bolig i afdelingen til en person i beskæftigelse. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Kommunal anvisning til mere end hver fjerde ledige bolig forudsætter en aftale med boligorganisationen. Kommunen kan dog stille krav om øget anvisning, hvis boligområdet optræder på listen over boligområder, der kan anvende kombineret udlejning. For ghettoområder og områder, der er omfattet af reglerne om kombineret udlejning, er der indført et forbud mod kommunal anvisning af personer til en ledig bolig, hvis disse personer er løsladte fra fængsler eller kommer fra et land, der ikke er medlem af EØS, EU, eller fra Schweiz. Undtaget herfra er studerende fra ikke-eøs-lande. Der vil endvidere blive fremsat lovforslag om, at flygtninge, som skal boligplaceres, ikke må anvises en bolig i et ghettoområde eller et område omfattet af kombineret udlejning, jf. afsnit 5.5. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen kan aftale øget brug af kommunal anvisning med boligorganisationen, jf. pkt. 1.2 om samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer. Henvisning Lov om almene boliger 51, 51a og 51b og 59 stk. 4. Ansvarligt ministerium Socialministeriet 38 Socialministeriet

104 6.5 STOP FOR ANVISNING AF NYANKOMNE FLYGTNINGE TIL GHETTOOMRÅDER OG UDSATTE BOLIGOMRÅDER Hvad er formålet med redskabet? Med en ændring af integrationsloven ønsker regeringen at indføre et forbud mod anvisning af boliger til nyankomne flygtninge til ghettoområder eller boligområder, som er omfattet af reglerne om kombineret udlejning. Ændringen skal bidrage til en bedre styring af tilflytningen til de mest udsatte boligområder, så man kan undgå en for stor koncentration af bl.a. beboere uden for arbejdsmarkedet samt styrke nyankomne flygtninges muligheder for en vellykket integration og kontakt med det danske samfund. Lovforslag om ændring af integrationsloven forventes fremsat i slutningen af februar 2011 med henblik på ikrafttrædelse pr. 1. juli Hvor kan redskabet anvendes? Reglen gælder kun for nyankomne flygtninge, som kommunalbestyrelsen i henhold til integrationslovens 12, stk. 1, har pligt til at anvise bolig. Ved en flygtning forstås i integrationsloven en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, 8, 9 b, 9 c, stk. 2 eller 3, eller 9 e. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Forbuddet mod anvisning af boliger til nyankomne flygtninge vedrører kun de områder, som optræder på listen over ghettoområder og/eller på listen over boligområder, der er omfattet af reglerne om kombineret udlejning. Disse to lister opdateres én gang årligt af Socialministeriet. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Ifølge integrationsloven er kommunalbestyrelsen forpligtet til at anvende reglen. Henvisning Lovforslag forventes fremsat i slutningen af februar Ansvarligt ministerium Integrationsministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 39

105 6.6 UDVIDET FLYTTEHJÆLP Hvad er formålet med redskabet? Redskabet har til formål at styrke beboersammensætningen i udsatte boligområder ved at forbedre incitamentet for nuværende beboere til at flytte et andet sted hen. Kommuner med boligområder med en skæv beboersammensætning får som noget nyt mulighed for at supplere flyttetilskud med tilskud til en ny start et nyt sted. Der er endvidere mulighed for at opstille kriterier for, hvem der kan ydes flytte- og etableringstilskud. Hvor kan redskabet anvendes? Den udvidede mulighed for at tilbyde flyttetilskud og tilskud til etablering i en ny bolig gælder generelt for alle udsatte almene boligområder. For de 17 kommuner med ghettoområder er der mulighed for at få refunderet en del af udgifterne til den udvidede flyttehjælp af en samlet pulje på 20 mio. kr. i perioden Se afsnit 3.3. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Redskabet kan anvendes i almene boligområder, hvor der er behov for at stimulere fraflytningen. Kommunerne har mulighed for at fastsætte et fast beløb der ydes i tilskud, således at beløbet ikke er baseret på de faktiske udgifter, men på en samlet beregning af de gennemsnitlige omkostninger forbundet med flytning og etablering i kommunen. Det er altså ikke en trangsbestemt ydelse, men et redskab til at ændre beboersammensætningen. Der kan ikke ydes tilskud til flytning over kommunegrænsen. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen beslutter, om kommunen skal tilbyde flytte- og etableringstilskud med henblik på at forbedre beboersammensætningen i de udsatte boligområder. Henvisning Flytte- og etableringstilskud er beskrevet i almenboliglovens 63 c. Ansvarligt ministerium Socialministeriet 40 Socialministeriet

106 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 41

107 7. BESKÆFTIGELSESINDSATS 7. Beskæftigelses- indsats Vsdvdvdvvdvsdvvddvsv Svdvsdvsdvs svsdv 42 Socialministeriet

108 7.1 UDVIDEDE MULIGHEDER FOR MENTORSTØTTE Hvad er formålet med redskabet? Ghettoområderne har en stor andel af unge og en stor andel af ledige uden for arbejdsmarkedet. For at styrke de unge og for at sikre boligområdets bæredygtighed kan det være nødvendig at gøre en særlig indsats for at sikre unge fodfæste i job og uddannelse. Mentorstøtte kan være en løsning. Mentoren skal introducere den unge til virksomheden og hjælpe den unge med at falde til. Mange unge fortsætter efterfølgende i en uddannelse. Der gives nu mulighed for, at den samme mentor kan følge med den unge og hjælpe i forhold til uddannelsesstart. Hvor kan redskabet anvendes? Jobcentrene har adgang til at yde mentorstøtte i tilknytning til unges overgang til ordinær uddannelse, hvis jobcentret i kontakten med den unge fx vurderer, at den unge har brug for ekstra støtte for at få en god start på uddannelsen og undgå frafald. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? At den unge skønnes at have behov for denne mentorstøtte. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Jobcenteret vurderer selv, hvornår et ungt menneske har brug for denne mentorstøtte, samt i hvor mange timer om ugen og i hvor lang en periode mentorstøtten gives. Henvisning Ungeaftalen, som findes på og aktivloven. Ansvarligt ministerium Beskæftigelsesministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 43

109 7.2 AKTIV INDSATS TIL UNGE ÅRIGE Hvad er formålet med redskabet? Initiativets formål er at sætte ind med en aktiv indsats overfor de omkring unge mellem 15 og 17 år, der hverken er i uddannelse eller job, så de ikke ender på kontanthjælp, når de fylder 18 år. En del af disse unge har brug for at komme ud i det virkelige liv og lære, hvad det vil sige at være på en rigtig arbejdsplads, og derigennem blive klar til at tage en uddannelse og få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge årige, der hverken er i uddannelse eller job, kan derfor få en aktiv indsats fra jobcenteret i form af tilbud om virksomhedspraktik, vejledning og opkvalificering og mentorstøtte mv. Jobcentrenes indsats skal koordineres med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som har hovedansvaret for de unge under 18 år. Hvor kan redskabet anvendes? Redskabet kan anvendes i alle områder. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Det er en betingelse, at der er tale om unge årige, som hverken er i uddannelse eller job. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Jobcenteret vurderer sammen med UU og den unge selv, om et aktivt tilbud vil kunne bringe den unge nærmere uddannelse og job. Henvisning Ungeaftalen, som findes på og aktivloven Ansvarligt ministerium Beskæftigelsesministeriet 44 Socialministeriet

110 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 45

111 8. INDSATS OVER FOR BØRN OG UNGE 8. Indsats over for børn og unge 46 Socialministeriet

112 8.1 UDVEKSLING AF OPLYSNINGER OM UDSATTE BØRN OG UNGE I DET TIDLIGE FOREBYGGENDE SAMARBEJDE Hvad er formålet med redskabet? Med Barnets Reform er der rettet særlig fokus på kommunernes tidlige forebyggende indsats. Fagpersoners underretningspligt tydeliggøres, og der gives mulighed for, at fagpersoner kan udveksle oplysninger om udsatte børn og unge i det tidlige forebyggende samarbejde uden at indhente samtykke fra forældrene. Formålet er at styrke den tidlige forebyggende indsats, således at eventuelle problemer opdages, inden de bliver store og vanskelige at håndtere. Formålet er således på lang sigt at forebygge bl.a. kriminalitet, skolefravær og anbringelse uden for hjemmet. Hvor kan redskabet anvendes? I bl.a. sundhedspleje, dagtilbud, skole og kommunernes øvrige sociale indsats over for udsatte børn og unge, hvis udvikling er i fare. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? For yderligere information om reglerne henvises til pjecen: Dialog om tidlig indsats udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt (2011), på Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen. Henvisning Servicelovens 49 a og 153 Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 47

113 8.2 UNGEPÅLÆG Hvad er formålet med redskabet? Børn og uge, som har adfærdsmæssige problemer eller som udviser negativ adfærd, og hvor problemet har en sådan karakter, at det udgør en risiko for barnets eller den unges udvikling, kan gives et ungepålæg. Med et ungepålæg angives en eller flere konkrete handlepligter for barnet eller den unge, som vurderes at være egnede til at bidrage til en løsning af vedkommendes problemer. Barnet eller den unge kan desuden i tilknytning et ungepålæg pålægges at skulle være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt. Elektronisk overvågning kan være medvirkende til at få barnet eller den unge til at efterleve pålægget. Hvor kan redskaberne anvendes? Bestemmelsen om ungepålæg retter sig mod unge i alderen år. Børn eller unge, der fx er udviklingshæmmede eller psykisk syge, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen. Hvilke betingelser er der for redskabernes anvendelse? Det er en forudsætning for at træffe afgørelse om ungepålæg, at barnet eller den unge grundlæggende vurderes at være i stand til at bidrage til og tage ansvar for sin egen udvikling. Der skal endvidere foreligge mindst en af fire nedenfor angivne situationer for, at kommunen kan træffe afgørelse om ungepålæg: ulovligt skolefravær eller manglende opfyldelse af undervisnings-pligten i øvrigt, kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed, alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller nægtelse af samarbejde med relevante myndigheder om løsningen af den unges problemer. Hvem træffer beslutning om reglernes anvendelse? Kommunalbestyrelsen. Henvisning Servicelovens 57 a. I forbindelse med regeringens ghettostrategi oprettes en task-force, som skal vejlede kommunerne om brug af unge og forældrepålæg samt elektronisk overvågning. Der vil blive afholdt en konference om emnet i maj 2011 og kommunerne vil kunne anvende task-forcen fra og med september Ansvarligt ministerium Socialministeriet 48 Socialministeriet

114 8.3 FORÆLDREPÅLÆG Hvad er formålet med redskabet? Forældrepålæg kan anvendes i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit ansvar, således at barnets eller den unges udvikling er i fare. Et forældrepålæg er et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete opgaver og pligter, som indehaverne af forældremyndigheden skal påtage sig. Hvor kan redskaberne anvendes? Målgruppen for anvendelsen af forældrepålæg er familier, hvor en undersøgelse efter servicelovens 50 har vist, at der er behov for at iværksætte en foranstaltning. Mere specifikt er målgruppen for forældrepålæg de forældre, der faktisk er i stand til at påtage sig deres ansvar som forældre, men som af forskellige årsager ikke vil eller ikke har intentioner om at gøre det. Hvilke betingelser er der for redskabernes anvendelse? Der er to generelle betingelser, der skal være opfyldt, før der skal meddeles et forældrepålæg. Et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det antages, at barnet eller den unge har sociale problemer og vanskeligheder af en sådan karakter, at barnet eller den unge som følge af sine individuelle vanskeligheder ikke udvikler sig på lige fod med andre jævnaldrende. Der skal desuden foreligge en sagligt velbegrundet stillingtagen, som tilkendegiver, at barnets eller den unges udvikling er i fare. Hvem træffer beslutning om redskabernes anvendelse? Kommunalbestyrelsen Henvisning Servicelovens 57 a. I forbindelse med regeringens ghettostrategi oprettes en task-force, som skal vejlede kommunerne om brug af unge og forældrepålæg samt elektronisk overvågning. Der vil blive afholdt en konference om emnet i maj 2011 og kommunerne vil kunne anvende task-forcen fra og med september Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 49

115 8.4 UDSLUSNING OG OPFØLGENDE STØTTE TIL LØSLADTE UNGE Hvad er formålet med redskabet? Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med løsladelse af unge under 18 år give et tilbud om udslusning, fx i form af en fast kontaktperson eller mentor. Formålet med indsatsen er at undgå, at de pågældende unge falder tilbage i den kriminelle løbebane, finder tilbage i et negativt miljø eller på anden vis kommer ind i et negativt forløb efter løsladelsen. Hvor kan redskabernes anvendes? Unge under 18 år, der har afsonet frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat. Hvilke betingelser er der for redskabernes anvendelse? Tilbuddet om udslusning skal så vidt muligt etableres inden løsladelsen og have en varighed på mindst 6 måneder efter løsladelsen. Udslusningstilbuddet bør have et omfang, der svarer til et tilbud om en kontaktperson, jf. 52, stk. 3, nr. 6 i serviceloven. Hvem træffer beslutning om redskabernes anvendelse? Kommunalbestyrelsen. Henvisning Servicelovens 57 c Ansvarligt ministerium Socialministeriet 50 Socialministeriet

116 8.5 OBLIGATORISK DAGTILBUD FOR TOSPROGEDE BØRN Hvad er formålet med redskabet? Formålet er at sikre, at alle børn opnår de tilstrækkelige dansksproglige kompetencer, så de kan trives og udvikle sig nu og her såvel som senere hen i skolen. Gode danskkundskaber er helt afgørende for, at et barn kan klare sig godt i skolen og det videre uddannelsesforløb. Forslaget indgår i regeringens ghettostrategi og forudsætter en ændring af dagtilbudsloven. Lovforslag forventes fremsat ultimo januar Hvor kan redskaberne anvendes? Forældre med tosprogede børn uden for dagtilbud får med initiativet pligt til at lade deres barn i alderen omkring 3 år optage i et 30-timers dagtilbud, når en sprogvurdering viser, at barnet har behov for sprogstimulering, og mindst den ene af barnets forældre er uden for arbejdsmarkedet. Hvilke betingelser er der for redskaberne anvendelse? Reglerne skal anvendes over for alle tosprogede børn uden for dagtilbud, der på baggrund af en sprogvurdering har dansksproglige vanskeligheder, og hvor mindst den ene af forældrene står uden for arbejdsmarkedet. Kommunerne forpligtes til at standse børnefamilieydelsen efter reglerne herom, hvis forældrene ikke samarbejder om opfølgningen på sprogvurderingen. Hvem træffer beslutning om redskaberne anvendelse? Kommunalbestyrelsen administrerer reglerne. Henvisning Initiativet forudsætter en ændring af dagtilbudsloven. Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 51

117 9. KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS 9. Kriminalpræv- entiv indsats 52 Socialministeriet

118 9.1 UDVIDET ADGANG TIL TV-OVERVÅGNING Hvad er formålet med redskabet? Tv-overvågning på områder med høj kriminalitet eller stor utryghed kan medvirke til øget opklaring af forbrydelser og skabe en øget følelse af tryghed og sikkerhed for borgerne. Som et led i kriminalitetsbekæmpelsen kan boligorganisationer benytte tvovervågning, når politiet har givet tilladelse. Regeringen fremsætter i februar 2011 et lovforslag, som også giver kommuner adgang til at iværksætte tvovervågning af offentlige områder, som ligger i nær tilknytning til områder, hvor boligorganisationer foretager tv-overvågning. Hvor kan redskabet anvendes? Der vil efter reglerne i det kommende lovforslag kunne iværksættes tvovervågning af offentlige arealer (f.eks. parkarealer eller andre offentlige anlæg), der ligger i nær tilknytning til områder, hvor en boligorganisation foretager tvovervågning. Der er mulighed for at yde støtte til kommunens udgifter ved tvovervågning, se afsnit 3.2. Hvilke betingelser er der for reglernes anvendelse? Der skal være tale om tv-overvågning af offentlig gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i nær tilknytning til et område, der tv-overvåges af en almen boligorganisation. Det er desuden en betingelse, at tv-overvågningen efter kommunens nærmere vurdering vil fremme trygheden for borgere, som færdes i det pågældende område. Hertil kommer, at der med kravet om allerede iværksat tv-overvågning alene sigtes til offentlige arealer. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunerne vil efter lovforslaget skulle træffe beslutning om tv-overvågning. Det vil i den forbindelse blive forudsat, at kommunen inden iværksættelse af tvovervågning drøfter denne nærmere med politiet, som kan hjælpe med at identificere, hvor der især kan være behov for en særlig indsats for at skabe tryghed for borgerne. Henvisning Initiativet skal gennemføres ved lovforslag. Ansvarligt ministerium Justitsministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 53

119 9.2 KRIMINALITETSFOREBYGGENDE SAMARBEJDE - SSP/KREDSRÅD OG LOKALRÅD Hvad er formålet med redskabet? Myndigheder, som deltager i et kriminalitetsforebyggende samarbejde, har mulighed for at udveksle personoplysninger, som er nødvendige for at forebygge kriminalitet. Ofte organiseres samarbejdet inden for rammen af en SSP-ordning (skole, sociale myndigheder og politi). Formålet med SSP-samarbejdet er at afklare, hvilke forebyggelsesmuligheder der findes lokalt og koordinere indsatsen mellem de relevante lokale myndigheder og institutioner. Det lokale kriminalpræventive arbejde er blevet væsentligt styrket med gennemførelsen af politireformen, der trådte i kraft den 1. januar Reformen har således bl.a. indebåret oprettelsen af et kredsråd i hver politikreds og et lokalråd i alle kommuner. Kredsrådet består af politidirektøren og samtlige borgmestre i politikredsen, der sammen udgør det politiske og strategiske niveau i det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Lokalrådet, der består af repræsentanter fra det lokale politi, kommunen og det øvrige lokalsamfund, skaber sammenhæng mellem på den ene side det politiske og strategiske niveau i kredsrådet og på den anden side SSP-samarbejdet og arbejdet i klubber, foreninger, boligforeninger, borgergrupper mv. i den enkelte kommune. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? For myndigheder, som deltager i et kriminalitetsforebyggende samarbejde, kan udveksling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold kun ske, hvis videregivelsen må anses som nødvendigt af hensyn til det kriminalitetsforbyggende samarbejde. Oplysningerne må i forbindelse med de nævnte former for samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager. Henvisning Retsplejelovens og Ansvarligt ministerium Justitsministeriet 54 Socialministeriet

120 9.3 HURTIG BEHANDLING AF SAGER MOD UNGE UROMAGERE ( 7+7 -PROCEDUREN) Hvad er formålet med redskabet? For at sikre en hurtig og konsekvent reaktion over for unge uromagere, skal redskabet sikre, at politiet sammen med kommunen hurtigt behandler sager mod unge uromagere, der begår vold eller anden alvorlig kriminalitet. Hvor kan redskabet anvendes? Det er hensigten, at politiet i bevismæssigt klare sager om vold mv. så vidt muligt skal færdiggør en sag inden for 7 dage. Sagen sendes herefter til kommunen, der inden for 7 dage udarbejder en foreløbig handlingsplan for indsatsen over for den unge. Kommunen overvejer i den forbindelse muligheden for ungepålæg. Medmindre sagen kan afgøres udenretligt af politiet, sendes sagen snarest til retten, der hurtigst muligt berammer sagen. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Der skal være tale om bevismæssigt klare sager, og der skal være tale om unge under 18 år. Det vil i praksis betyde, at den unge fx skal være taget på fersk gerning eller har tilstået. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Politiet tager initiativ til anvendelse af proceduren. Henvisning Pligt for kommunen til inden for en uge at udarbejde en foreløbig handlingsplan for den unge, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, følger af servicelovens 57 c. Ansvarligt ministerium Justitsministeriet og Socialministeriet. INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 55

121 9.4 INGEN UDSLUSNING TIL GHETTOOMRÅDER Hvad er formålet med redskabet? Ghettoområderne er bl.a. karakteriseret ved en stor koncentration af tidligere dømte efter straffeloven. For at mindske andelen af straffede beboere, er det nu ikke mere muligt at anvise bolig til udslusede fanger i et ghettoområde. Den løsladte kan fortsat anvises en bolig i kommunens øvrige boligområder. Ved en lovændring i 2010, der træder i kraft den 1. april 2011, bliver der skabt grundlag for etablering af et mere systematiseret samarbejde mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet om udslusning af løsladte fra fængslerne. Lovændringen sikrer bl.a., at de involverede myndigheder regelmæssigt, hurtigt og smidigt kan udveksle oplysninger i forbindelse med udslusning fra fængsel, så alle relevante aktører kan have fokus på at understøtte den pågældende i overgangen fra en kriminel tilværelse til et liv med fast arbejde eller uddannelse, samt tage stilling til den pågældendes boligsituation. Kommunerne har i den forbindelse mulighed for at anvise løsladte en almen bolig, dog ikke i et ghettoområde. Hvor kan redskabet anvendes? Forbuddet mod at anvise en bolig til løsladte gælder i ghettoområder, jf. almenboliglovens definition. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Løsladte er i forbindelse med kommunal boliganvisning i almenboligloven afgrænset til dømte, der løslades fra en institution under kriminalforsorgen og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter servicelovens 141 og dømte under 18 år, der løslades fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor de er anbragt i henhold til straffuldbyrdelseslovens 78, stk. 2 og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter servicelovens 57 c. Kommunal anvisning af en boligsøgende til en almen bolig skal ske på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov for en bolig og under hensyn til boligområdet. Vurderer kommunen, at en løsladt fra kriminalforsorgen har behov for en bolig, skal kommunen anvise den løsladte en bolig uden for et ghettoområde. Det er en betingelse for udveksling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, at dette er nødvendigt for samarbejdet mellem bl.a. politiet, kriminalforsorgen og de sociale myndigheder. Henvisning I almenboligloven 59, stk. 6 afgrænses muligheden for kommunal anvisning til boliger i ghettoområder. Handleplanspligten i forbindelse med udslusning følger i servicelovens 141 og servicelovens 57 c. Retsplejelovens 115, stk. 1, nr. 3 (ikrafttrædelse den 1. april 2011), kan myndighederne udveksle oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold som led i KSP-samarbejdet.. Ansvarligt ministerium Justitsministeriet og Socialministeriet. 56 Socialministeriet

122 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 57

123 10.FOLKESKOLE 10. Folkeskole 58 Socialministeriet

124 10.1 JUSTERING AF SKOLEDISTRIKTER Hvad er formålet med redskabet? Undersøgelser viser, at socioøkonomiske baggrundsforhold samt etnisk baggrund spiller en stor rolle for elevpræstationer. Skoler med mange elever med en svag socioøkonomisk baggrund eller mange tosprogede elever har derfor større risiko end andre skoler for at have et lavt fagligt niveau. Skoledistriktsændringer giver mulighed for at påvirke elevsammensætningen på de enkelte skoler ved at skabe skoledistrikter omfattende både områder med overvejende ressourcestærke familier samt områder med mange familier med en svag social baggrund, således at kommunens skoler får en mere afbalanceret elevsammensætning. Dette må forventes at have positiv effekt på det faglige niveau på skoler, der aktuelt har mange elever med en svag socioøkonomisk baggrund og tosprogede elever, og dermed give børn og unge i det tilhørende boligområde bedre muligheder for efterfølgende at gennemføre en uddannelse. Regeringen har som led i sit folkeskoleudspil foreslået at skabe mulighed for, at kommunerne kan sammensætte skoledistrikter, der ikke er geografisk sammenhængende, når der er pædagogiske begrundelser herfor. Kommunerne vil bl.a. kunne anvende muligheden i forhold til skoler i eller i tilknytning til udsatte boligområder. Forslaget vil sammen med de øvrige dele af folkeskoleudspillet blive drøftet med partierne bag folkeskoleforliget. Hvor kan redskabet anvendes? Reglen kan anvendes generelt. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Kommunerne kan frit fastlægge grænserne for skoledistrikter, dog med den begrænsning at et skoledistrikt skal være geografisk sammenhængende. En skoles skoledistrikt kan have forskellig afgrænsning for hvert enkelt klassetrin. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om udformningen af skoledistriktet for hver enkelt skole. Henvisning Folkeskolelovens 36, stk. 2. Ansvarligt ministerium Undervisningsministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 59

125 10.2 HELDAGSSKOLER I ELLER I TILKNYTNING TIL UDSATTE BOLIGOMRÅDER Hvad er formålet med redskabet? Mange skoler i udsatte boligområder erfarer, at elevernes hjemmebaggrund er den afgørende faktor for, hvordan eleverne klarer sig fagligt og socialt. Krav og forventninger til opgaver, der skal løses uden for undervisningstiden, gør det sværere at klare sig for børn, der ikke har mulighed for at få hjælp og støtte fra forældrene. Skolerne oplever, at det er svært at hæve elevernes faglige niveau, da mange af eleverne mangler en basal begrebs- og omverdensforståelse. Det må forventes, at en udvidelse af undervisningstiden vil give mulighed for fordybelse, og for at den faglige viden suppleres med en bredere forståelse for omverdenen. Disse kompetencer er afgørende for, at eleverne klarer sig fagligt i alle skolens fag og dermed får bedre muligheder for efterfølgende at gennemføre en uddannelse, ligesom bredere viden om det omgivende samfund vil være til gavn for elevernes samfundsdeltagelse og integration. Regeringen har som led i sit folkeskoleudspil foreslået at skabe mulighed for, at kommunalbestyrelsen på egen hånd kan træffe beslutning om at oprette heldagsskoletilbud, i modsætning til den gældende ordning, der kræver dispensation fra Undervisningsministeriet. Muligheden vil kunne anvendes, når der er pædagogiske begrundelser herfor. Kommunerne vil bl.a. kunne oprette heldagsskoler i eller i tilknytning til udsatte boligområder. Forslaget vil sammen med de øvrige dele af folkeskoleudspillet blive drøftet med partierne bag folkeskoleforliget. Hvor kan redskabet anvendes? Der er ikke opstillet udtrykkelige betingelser for at opnå dispensation. De skoler, der hidtil er givet dispensation til, har været skoler præget af mange elever med en svag hjemmebaggrund og mange tosprogede elever, der vurderes at have gavn af et skoletilbud med bedre tid til fordybelse og tid til forskellige aktiviteter, der kan styrke deres kendskab til og deltagelse i det omgivende samfund. Skoler i ghettoområder vil typisk være præget af lignende udfordringer og vil derfor som udgangspunkt kunne forvente at opnå dispensation. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Se ovenstående punkt. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Dispensation fra undervisningsministeren. Henvisning Forsøget muliggøres ved, at der med hjemmel i den generelle forsøgsbestemmelse i folkeskolelovens 55, stk. 1, meddeles dispensation fra folkeskolelovens 16, stk. 3, om længste daglige undervisningstid for elever i børnehaveklassen og på klassetrin og evt. 25, stk. 4 og 6 om rammerne for holddeling. Ansvarligt ministerium Undervisningsministeriet 60 Socialministeriet

126 10.3 HENVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER MED SPROGSTØTTEBEHOV TIL EN ANDEN SKOLE END DISTRIKTSSKOLEN Hvad er formålet med redskabet? Undersøgelser viser, at socioøkonomiske baggrundsforhold samt etnisk baggrund spiller en stor rolle for elevpræstationer. Skoler med mange elever med en svag socioøkonomisk baggrund eller mange tosprogede elever har derfor større risiko end andre skoler for at have et lavt fagligt niveau. Henvisningen giver mulighed for at påvirke elevsammensætningen på den enkelte skole. Dette må forventes at have positiv effekt på det faglige niveau på skoler, der aktuelt har mange elever med en svag socioøkonomisk baggrund og tosprogede elever, og dermed give børn og unge i det tilhørende boligområde bedre muligheder for efterfølgende at gennemføre en uddannelse. Samtidig får den enkelte henviste elev et bedre undervisningstilbud. Hvor kan redskabet anvendes? Reglen kan anvendes generelt. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Kommunerne kan henvise et tosproget barn til en anden skole end distriktsskolen, hvis en konkret og individuel faglig vurdering af barnet viser, at vedkommende har et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov, og det er pædagogisk påkrævet at henvise barnet, dvs. at barnet får et bedre læringstilbud på en anden skole end distriktsskolen. I vurderingen af, hvor barnet får det bedste læringstilbud, er det et væsentligt element, om der på en bestemt skole er mange elever med sprogstøttebehov med den konsekvens, at det faglige niveau og undervisningens kvalitet ikke bliver optimal for den enkelte elev. Kommunen er forpligtet til at sørge for befordring af elever henvist til en anden skole end distriktsskolen efter gældende regler herom. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om anvendelse af muligheden. Henvisning Folkeskolelovens 5, stk. 8 (udmøntet i bekendtgørelse nr. 31 af 20. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog 9 og 10). Ansvarligt ministerium Undervisningsministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 61

127 10.4 RESERVATION AF INTEGRATIONSPLADSER Hvad er formålet med redskabet? Undersøgelser viser, at socioøkonomiske baggrundsforhold samt etnisk baggrund spiller en stor rolle for elevpræstationer. Skoler med mange elever med en svag socioøkonomisk baggrund eller mange tosprogede elever har derfor større risiko end andre skoler for at have et lavt fagligt niveau. Med integrationspladser får kommunen mulighed for at reservere et antal pladser på skoler med relativt få tosprogede elever til tosprogede elever, der ønsker at flytte til den pågældende skole (dette forhindres efter gældende ret af reglerne om frit skolevalg). Dette giver mulighed for at påvirke elevsammensætningen på de enkelte skoler, således at kommunens skoler får en mere afbalanceret elevsammensætning. Dette må forventes at have positiv effekt på det faglige niveau på skoler, der aktuelt har mange elever med en svag socioøkonomisk baggrund og tosprogede elever, og dermed give børn og unge i det tilhørende boligområde bedre muligheder for efterfølgende at gennemføre en uddannelse. Forslaget indgår i regeringens folkeskoleudspil, som vil blive drøftet med partierne bag folkeskoleforliget. Hvor kan redskabet anvendes? Muligheden vil kunne anvendes, når der er pædagogiske begrundelser herfor, eksempelvis i forhold til områder hvor ca. 40 pct. eller flere af eleverne er tosprogede eller kommunale undersøgelser viser, at en stor andel af eleverne har et betydeligt sprogstøttebehov. Kommunerne vil således kunne anvende muligheden bl.a. i forhold til skoler i eller i tilknytning til udsatte boligområder. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Se ovenstående punkt. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen Henvisning Regeringens ghettostrategi/regeringens folkeskoleudspil. Ansvarligt ministerium Undervisningsministeriet 62 Socialministeriet

128 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 63

129