Industriel kraftvarme. Notat Marts 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Industriel kraftvarme. Notat Marts 2000"

Transkript

1 Industriel kraftvarme Notat Marts 2000

2 Industriel kraftvarme (IKV) Jan K. Jensen, DGC og Henrik Iskov, DGC Anvendelse af industriel kraftvarme (IKV) er samfundsøkonomisk en af de billigste metoder til reduktion af CO 2 -emissionen, hvorfor IKV løsninger er promoveret gennem en årrække. Status IKV dækker over en række forskellige teknologier og brændsler, som anført i Figur 1. IKV Teknologi Brændsel Teknologiandel 96 Gasmotor Gas (alle typer) 38% Gasturbine Gas, olie 37% Dampturbine Alle 22% Combined Cycle Gas, (olie) 4% Figur 1: IKV opdelt på teknologier. Den samlede IKV eleffekt var i 1997 knapt 400 MW e. Naturgas udgjorde samtidig 70% af brændselsgrundlaget. (Ref./1/). Der er i dag installeret en IKV eleffekt på ca. 400 MW e, mens potentialet vurderes at være 570 MW e i 2005 (Ref /2/). Dette er en nedskrivning på ca. 200 MW e i forhold til Energi 21. Begrænsninger for IKV Både etablerings- og driftsomkostninger er veldokumenterede for IKVanlæg, og etableringen af nye anlæg baseres på en forretningsmæssig vurdering af anlæggenes tilbagebetalingstid. Anlægstilskud, driftstilskud pr. produceret kwh samt elafregningspris er de økonomiske forhold, der kan begrænse eller fremme udbygningen med IKV. Det tekniske potentiale afgrænses væsentligst af procesforholdene: Driftstid, procestemperatur og samlet varmebehov.

3 De fleste danske virksomheder er ikke særlig energiintensive, hvorfor kun mindre IKV anlæg kan etableres. I mange tilfælde er IKV-teknologien derfor fastlagt til gasmotorer, da anlæg baseret på damp- eller gasturbiner kræver en vis størrelse for at være konkurrencedygtige. Der er dog en positiv udvikling i gang med hensyn til små gasturbiner, som kan ændre dette forhold. Ca. 75% af den installerede effekt består af anlæg under 10 MW e og langt de fleste anlæg har mindre ydelse. Eksempler I de følgende eksempler (a-i) beskrives en række danske eksempler på forskellig anvendelse af IKV. Anlæggene er alle naturgasfyrede og baseret på gasmotor- eller gasturbineteknologi. Anvendelsesområderne er: Varmeproduktion, CO2-dosering, hedtvandsproduktion, dampproduktion, køling samt direkte tørring. a. Varme og CO 2. Gasmotor b. Varme og CO 2. Gasmotor c. Hedtvand. Gasmotor d. Damp. Gasmotor e. Køling. Gasmotor f. Tørring og fjernvarme. Gasturbine g. Damp. Gasturbine h. Damp og nødstrøm. Gasturbine i. Direkte tørring. Gasmotor a. Gasmotoranlæg til gartneri: Varpelev Tomater A/S Naturgasbaseret kraftvarme har vundet en stor udbredelse på danske gartnerier. Omkring 50 gartnerier har nu installeret gasmotorbaseret kraftvarme. Gartneriet Varpelev Tomater A/S påbegyndte kraftvarmeudbygningen 1993 med et anlæg på 750 kw e. I 1995 installeredes endnu et anlæg af samme størrelse, og siden er et 3. anlæg på 2,1 MW e færdiggjort. Anlægget er forsynet med CO 2 -dosering til drivhusene.

4 Kraftvarmeanlægget fungerer som grundlastanlæg med en naturgasfyret kedel på 14 MW v som spids - og reservelastenhed. Til varmeproduktionen udnyttes spildvarmen fra motorens ladeluftkøler, smøreoliekøler, motorvandskøler og røggaskøler, således at totalvirkningsgraden bliver 90%. Anlægget er forsynet med en varmeakkumulator der, i den del af året hvor anlæggets fulde varmeydelse ikke kontinuert kan udnyttes, forøger mulighederne for at koncentrere driften i de timer af døgnet, hvor elprisen er højest (spids- og højlastperioderne). Motor: Waukesha, type VHP 5790 L GLD Elydelse [MW e ]: 0,75 Varmeydelse [MW v ]: 1,07 Elvirkningsgrad [%]: 37 Totalvirkningsgrad [%]: 89 OBS: Data for 2 motorer mangler b. Gasmotoranlæg med CO 2 -dosering til gartneri: A. Petersen CO 2 -dosering eller CO 2 -gødskning i forbindelse med kraftvarmeanlæg har i de senere år vundet indpas på flere danske gartnerier. Forsøg har vist, at det herved er muligt at øge grøntproduktionen med op til 30%, og gartneriets praktiske erfaringer bekræfter til fulde disse tal. Så vidt vides var Gartneriet Alfred Petersen først fremme i Danmark med anvendelse af røggassen fra et kraftvarmeanlæg til CO 2 -gødskning. Introduktionen skete i form af et demonstrationsprojekt med deltagelse af bl.a. DGC og Haldor Topsøe A/S. Kraftvarmeanlægget er baseret på 2 stk. gasmotorer af typen Niigata 18V26HX-G på i alt 6,3 MW e. Kraftvarmen udnyttes via røggasvarmevekslere samt ladeluftskølere, smøreoliekølere og kappekølere. Det eksisterende varmeanlæg er ombygget således, at frem- og returtemperaturen har kunnet sænkes, hvilket bidrager til en højere totalvirkningsgrad på kraftvarmeanlægget. En varmeakkumulator gør det muligt at optimere driften i forhold til 3-leds eltarifferne. For at muliggøre anvendelse af røggassen til CO 2 -gødskning er anlægget, ud over en CO-oxyderende katalysator fra Steuler, forsynet med et røggasrensningssystem fra Haldor Topsøe A/S. Dette rensningsanlæg er opdelt i to

5 dele, hvoraf den ene renser for NO x via en såkaldt SCR-proces (selektiv catalytic reaction), og den anden oxyderer CO og andre kulbrinter herunder ethylen til CO 2 og H 2 O. Effektiviteten af denne proces er meget vigtig, da ethylen er giftig for planterne. Anlægget er derfor forsynet med et by-pass der leder røggassen direkte til skorstenen ved fejlmelding. Motor: 2 stk. Niigata 18V26HX-G Elydelse [MW e ]: 6,3 Varmeydelse [MW v ]: 7,2 Elvirkningsgrad [%]: 37 Totalvirkningsgrad [%]: 81 Røggasrensningsanlæg: a) Steuler oxydations-katalysator for CO-reducering. b) Haldor Topsøe A/S, type GREENOX. c. Gasmotoranlæg med hedtvandsproduktion: Fuglsang Eksport Maltfabrik A/S. Et relativt stort varmebehov året rundt i forbindelse med maltningsprocessen gjorde kraftvarme til en oplagt mulighed. Indledende beregninger viste da også, at med de gældende tilskudsmuligheder ville tilbagebetalingstiden ligge omkring 3 år. Anlægget blev idriftsat i efteråret 1995, og de økonomiske forventninger er blevet indfriet. Anlægget er opbygget omkring en 1,5 MW e naturgasmotor fra Ulstein Bergen. Maltanlæggets varmebehov er fordelt på et hedtvandtsbehov (70%) og et varmluftbehov (30%). Via genvinding af stråletabet fra anlægget er opnået en usædvanlig høj totalvirkningsgrad. Dimensioneringen er sket ud fra ønsket om at ville undgå en varmeakkumulator, da varmen hovedsageligt aftages i form af hedtvand under tryk ved cirka 117 C. Kraftvarmedækningen af det samlede procesvarmebehov er derfor kun omkring 50%, og maltfabrikken er således i stand til at aftage fuldlast-varmeydelsen størstedelen af tiden. Motor: Ulstein Bergen KRGS 9G

6 Elydelse [MW e ]: 1,5 Varmeydelse [MW e ]: 2,1 Varmtvandstemperatur frem/retur [ C]: 117/50-70 Varmluftstemperatur frem [ C]: 50 Elvirkningsgrad [%]: 39 Totalvirkningsgrad [%]: 96 d. Gasmotoranlæg med dampproduktion: Brandtex I de senere år er der opført flere dampproducerende gasmotoranlæg. Da man typisk kun kan trække omkring halvdelen af varmeproduktionen ud som damp, er det derfor et væsentligt, at der ud over et dampbehov også er et betragteligt behov for lav -temperatur varme. At lavtemperaturvarmen udgør en markant del af varmeproduktionen er en delvis følge af myndighedernes krav om høj totalvirkningsgrad som forudsætning for tilskud. Anlægget på Brandtex er baseret på en gasmotor fra Jenbacher på 736 kw e. Der produceres damp til procesbrug ved 7,5 bar via udstødsdampkedlerne. Lavtemperaturvarmen (80 C) fra ladeluftkøler, smøreoliekøler og kappekøler anvendes til rumopvarmning. Anlægget kører kontinuert fuldlast, og i det omfang dampen ikke er nødvendig til procesbrug, anvendes den til produktion af varmt vand til rumopvarmning. En gaskedel på 2,3 MW v fungerer som reserve/spidslastforsyning for rumopvarmningen, og den gamle dampkedel fungerer som varm backup for dampforsyningen. Motor: Jenbacher type JMS 316 GS-N.LC Elydelse [MW e ]: 0,736 Varmeydelse, damp [MW v ]: 0,35 Dampdata [ C; bar]: 180; 7,5 Varmeydelse, varmt vand [ MW v ]: 0,35 Varmtvandstemperatur frem/retur [ C]: 80/50 Elvirkningsgrad [%]: 39 Totalvirkningsgrad [%]: 79

7 e. Gasmotoranlæg med absorptionskøling: Danica Forsikring I nogle kontor- og forretningsejendomme er der installeret kraftvarmeanlæg. Den høje isoleringsstandard kombineret med store mængder gratisvarme fra lys og edb resulterer i en relativt kort varmesæson. Endvidere haves typisk et begrænset forbrug af varmt vand. Hos Danica undersøgte man derfor mulighederne for i sommermånederne at udnytte kraftvarmen til produktion af komfort- og edb-køling. Resultatet blev, at man valgte at installere et absorptionskøleanlæg i forbindelse med det eksisterende gasmotorbaserede kraftvarmeanlæg. I varmesæsonen fungerer kraftvarmeenheden på normal vis, idet der produceres centralvarme via en varmeakkumulator for at optimere driften i forhold til 3-leds eltarifferne. I sommermånederne anvendes overskudsvarmen (i sommerhalvåret er der alene et minimalt varmtvandsbehov) som indirekte fyring i absorptionskøleanlægget. Det samlede kølebehov er så stort, at det skal suppleres med køling fra traditionelle køleanlæg. Anlægsøkonomien for absorptionskøleanlægget er begunstiget af, at der kun er et kølebehov i spids- og højlastperioderne. Tilbagebetalingstiden vurderes at være omkring 4-5 år. Motor: Jenbacher, type JMS 316 GSNLC Absorptionskøleanlæg: Trane, type ABSC 03 F/354 I varmesæsonen, uden køling: Elydelse [MW e ]: 0,66 Kraftvarmeydelse [MW v ]: 0,85 Fremløbs/returtemperatur [ C]: 90/ 60 Elvirkningsgrad [%]: 39 Totalvirkningsgrad [%]: ca. 85 I sommerhalvåret, med køling: Køleydelse [MW v ]: 0,50 Køletemperatur, frem/retur [ C]: 12/7

8 f. Gasturbineanlæg med årstidsbestemt udnyttelse af restvarmen (fjernvarme eller industri): Ølgod Grønt A/S Et væsentligt problem ved anvendelsen af gasturbiner er, at dellastvirkningsgraden er så ringe, at det som regel er en forudsætning for en god anlægsøkonomi, at anlægget kører fuldlast størstedelen af året. Kraftvarmeværket hos Ølgod Grønt A/S er det første danske eksempel af sin art, hvor man udnytter røggassen fra en gasturbine til industrielle tørringsformål i sommerperioden og til opvarmning af fjernvarmevand i vinterperioden. Anlægskonceptet er en gasturbine opstillet ved en tørreovn for græspiller og med en supplerende tilslutning til en fjernvarmeveksler, der forsyner Ølgod Fjernvarmeværk. Som spids- og reservelastenhed er anlægget forsynet med en efterbrænder. I sommerhalvåret kan der 24 timer i døgnet afsættes varme til tørring af grøntpiller. I vinterhalvåret ligger grøntpillefabrikken stille, men da kan byen aftage varmeproduktionen. For at optimere driften er der hertil inkluderet en fjernvarmeakkumulator. Set i forhold til et traditionelt industrielt kraftvarmeanlæg fås på årsbasis omkring en fordobling af kraftvarmeproduktionen og dermed en markant forbedret anlægsøkonomi. Gasturbine: Allison CX 501 K Elydelse [MW e ]: 3,8 Varmeydelse, gasturbine [MW v ]: 8 Varmeydelse, efterbrænder [MW v ]: maks. 20 Røggastemperatur før/efter economizer [ C]: 570/60-70 Vandtemperatur før/efter economizer [ C]: 40-45/75-85 Elvirkningsgrad uden efterbrænder [%]: 28 Totalvirkningsgrad [%]: 90-96

9 g. Gasturbineanlæg og et stærkt varierende varmebehov: MD-Foods AKAFA Kraftvarmeinstallationen på AKAFA er baseret på en gasturbine, hvor røggassen størstedelen af tiden udnyttes til dampproduktion. Endvidere er anlægget forsynet med en separat dampkedel til spids- og reservelastforsyning. AKAFA, der producerer fødevarer, har et konstant forbrug af damp døgnet rundt, bortset fra 4 timer hver formiddag, hvor anlægget rengøres. I denne periode er dampforbruget reduceret med 75%. Dette er umiddelbart meget uheldigt for kraftvarmeanlægget, da der netop i denne periode kan sælges el til spidslasttarif. Samtidig er dellastegenskaberne som nævnt meget ringe for en gasturbine. Disse problemer er imødegået ved, at anlægget i denne periode omstilles til delvis varmtvandsproduktion via en kondensator. Produktionen opsamles i en varmeakkumulator, der tømmes over døgnet. Den resterende del af dampproduktionen overhedes C og indsprøjtes i gasturbinens brændkammer. Dampekspansionen i gasturbinen øger elydelsen med cirka 15%. Dampinjektionen betyder samtidig et fald i NO x -emissionen. Anlægget overholder dog selv uden dampinjektion de danske myndighedskrav for røggasemission. Gasturbine: EGT THYPHOON Elydelse, uden/med dampinjektion [MW e ]: 4,5/5,2 Dampydelse fra GT, nyttiggjort uden/med dampinjektion [t/h]: 11/8,5 Dampdata [ C, bar] : 215, 20 Elvirkningsgrad uden/med dampinjektion [%]: 30/ 32 h. Gasturbineanlæg til grundlastdampproduktion / nødstrømsanlæg: Nybro Gasbehandlingsanlæg Anlægget er det første industrielle gasturbinedrevne kraftvarmeanlæg i Danmark og blev idriftsat i Det stigende gasforbrug nødvendiggjorde en forøget gasbehandlingskapacitet og dermed et større dampforbrug. Hidtil var forbruget dækket af to gas-

10 fyrede dampkedler, og valget stod nu mellem en tredje kedel eller en kraftvarmeenhed. Gasbehandlingsanlægget har behov for en meget høj driftsikkerhed, og derfor havde man hidtil haft et nødstrømsaggregat, der kunne opretholde de vitale kontrolfunktioner, hvis det offentlige net faldt ud. Med en passende dimensioneret ny kraftvarmeenhed i ø-drift (dvs. med en evne til at holde en stabil elkvalitet uden det offentlige net som støtte) ville det være muligt at opretholde den fulde gasbehandlingskapacitet - selv med vanskelige gaskvaliteter - hvis det offentlige elnet skulle falde ud. Økonomiske og driftssikkerhedsmæssige overvejelser resulterede i, at valget faldt på en gasturbinebaseret kraftvarmeenhed forsynet med efterbrænder. En ekstra forbrændingsluftsblæser muliggjorde dampproduktion uden gasturbinen i drift. Enheden skulle være stor nok til at dække det maksimale elforsyningsbehov. Dette betød samtidig, at kraftvarmeenheden kom til at fungere som en grundlastenhed i dampproduktionen. Denne anlægskobling har en stor driftsfleksibilitet, idet det således er muligt at producere el og damp med eller uden efterbrænderen i drift samt damp uden elproduktion alene med efterbrænderen i drift. (fuldlast) Gasturbine: Centaur H Elydelse [MW e ]: 3,8 Dampydelse uden/med efterbrænder [t/h]: 10/18 Dampdata [ C, bar]: 180, 10 Elvirkningsgrad, uden efterbrænder [%]: 28 Totalvirkningsgrad [%]: 82 i. Industriel kraftvarme og direkte tørring: Lundgard Teglværk Teglværket producerer årligt omkring 25 mio. røde og gule mursten. Produktionsprocessen består af presning, tørring, brænding og pakning. Tørringen sker med overskudsvarme fra brændingsovnene og kraftvarme samt supplerende gasbrændere.

11 Kraftvarmen erstatter cirka 80% af den energi, der tidligere skulle tilføres via disse gasbrændere. Kraftvarmen er baseret på en Jenbacher gasmotor med en elydelse på 465 kw e. Varmen fra motorens ladeluftkøler, kappekøler og oliekøler overføres til tørreluften via en varmeveksler i tørreluftens indblæsningskanal. Luftindtaget til varmeveksleren sker via motorhuset, hvorved motorens strålevarmen udnyttes. Varmen fra røggassen, der er C, føres ved direkte indblæsning sammen med køleluften fra motorvarmen (80-85 C). Luftmængderne reguleres, så temperaturen efter blanding ligger omkring 130 C før indføring til tørrekamre. Variationen i produktionen har betydet, at kraftvarmeanlægget kun er i drift mandag - fredag, hvilket resulterer i et årligt driftstimetal på 5550 timer. Motor: Jenbacher type 212 GS Elydelse [MW e ]: 0,465 Varmeydelse [MW e ]: 0,719 Varmluftstemperatur frem [ C]: 130 Elvirkningsgrad [%]: 39 Totalvirkningsgrad [%]: 94 Referencer Ref. 1: Industriel kraftvarme (IKV), Projektrapport, DGC, 1997 Ref. 2: Opfølgning på Energi 21. Status for energiplanlægning, Energistyrelsen, Juni 1999 Ref. 3: Koch, Jesper - Incentive Policy on industrial CHP in Denmark, Energistyrelsen 1997 (Konference-paper) Ref. 4: Administrationsgrundlag for tilskud til industriel kraftvarme, marts Energistyrelsen, april 1997 Ref 5: Bekendtgørelse nr. 688 af 15. oktober 1990 vedrørende begrænsning af kvælstofoxidforurening m.v. fra gasmotorer og -turbiner. Miljøministeriet Ref. 6: Starthjælp til flere energibesparelser i virksomheden. Energistyrelsen, februar ISBN

12 Ref. 7: Zantingh Energi Systemer Aps, Hjortshøj Ref. 8: Informationsblad om Fuglsang Maltfabriks kraftvarmeanlæg Ref. 9: JPH Rådgivning, Dronninglund Ref. 10: JPH Rådgivning, Kolding Ref. 11: Informationsblad fra Vølund om Ølgod Grønt anlægget Ref. 12: Informationsblad fra Vølund om MD-Foods AKAFA anlægget Ref. 13: DONG brochure om Nybro gasturbineanlæg

Industriel kraftvarme (IKV)

Industriel kraftvarme (IKV) Industriel kraftvarme (IKV) Status samt eksempler på gasfyrede IKV -anlæg Projektrapport September 1997 Industriel kraftvarme (IKV) Sitatus sam:t eksempler på gasfyrede IKV -anlæg Henrik!skov Dansk Gasteknisk

Læs mere

Når motoren bruger gas

Når motoren bruger gas Artikel 1/5 Når motoren bruger gas Kompakt 300 kw e kraftvarmeenhed. Motor, generator, udstødskedel samt lyddæmper er monteret på rammen. Hvor mange og hvor? Der er nu opstillet i alt ca. 800 gasmotorer

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj

Læs mere

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33. www.dongenergy.com Besøg DONG Energy A/S Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.01 DONG ENERGY SVANEMØLLEVÆRKET s produktionsanlæg, der ligger i Københavns Nordhavn, er et af DONG Energy

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Kogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning

Kogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning 1 02 / 11-2005 Jens M. Jakobsen PonPower A/S -Esbjerg Kogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning 2 02 / 11-2005 Caterpillar gasmotorer i Danmark. Dato: 10-september-2004 Facta om CATERPILLAR

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Tørring med naturgas. Notat Marts 2000

Tørring med naturgas. Notat Marts 2000 Tørring med naturgas Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/5 Tørring med naturgas Paw Andersen, DGC og René Thiemke, DGC. Baggrund Der findes flere eksempler på, at der kan opnås væsentlige

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017

Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017 Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017 Innovative Energy Systems IESenergy anvender velkendte energisystemer på en ny og innovativ måde på at nedbringe energiforbruget til produktion

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid

Læs mere

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S. GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER PROCESDIAGRAM - DOUBLE EFFEKT DIREKTE FYRET EKSEMPEL PÅ (HEDT) VANDSDREVET ABSORPTIONSVARMEPUMPE FORDELE VED AT DRIVE VARMEPUMPER MED DAMP ELLER HEDTVAND FREM

Læs mere

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007 DGC-notat 1/17 Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 27 Dansk Gasteknisk Center har for RECCAT ApS udført en række emissionsmålinger for at dokumentere effektiviteten af RECCAT ved forskellige

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),

Læs mere

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for

Læs mere

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands-

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands- Kyndbyværket DONG ENERGY KyndbyVÆRKET Sådan producerer dampkraftanlæggene elektricitet Kyndbyværket er et af DONG Energy s 10 centrale kraftværker. Værket ligger ved Isefjorden nær ved Jægerspris. Elproduktionen

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til

Læs mere

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Kontekst Konceptet retter sig mod kraftvarmeproducenter i fjernvarmesektoren, der i indsatsen

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING

SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING DANSK BETONFORENING BETONREPARATION OG RENOVERING 2016, 2. FEBRUAR SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING - UDBYGNING AF SKÆRBÆKVÆRKET TIL BIOMASSEPRODUCERET FJERNVARME OMSTILLING AF VARMEFORSYNINGEN I TREKANTSOMRÅDET

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Import af gas & kraftvarmeanlæg

Import af gas & kraftvarmeanlæg Import af gas & kraftvarmeanlæg Jan de Wit og Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center (DGC) DGC har af Energinet.dk fået i opdrag At undersøge tekniske konsekvenser af import af gastyper med lavt Wobbetal/brændværdi

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Import af gas & kraftvarmeanlæg

Import af gas & kraftvarmeanlæg Import af gas & kraftvarmeanlæg Jan de Wit og Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center (DGC) DGC har af Energinet.dk fået i opdrag At undersøge tekniske konsekvenser af import af gastyper med lavt Wobbetal/brændværdi

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav N O T AT 20. februar 2014 Ref. rvn/fbe Forsyning Side 1/5 Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav 1. Definition af et kollektivt varmeforsyningsanlæg Varmeforsyningsloven (VFL) regulerer

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse

Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse Punkt 21. Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse 2015-032404 Miljø- og Energiudvalget indstiller til byrådet, at

Læs mere

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Regionalmøde 2015, Odense den 3. marts 2015 Strategisk energiplanlægning Hvad har det betydet for Fjernvarme Fyn? Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Disposition: 1. El- og varmeproduktion på Fynsværket 2. Udvidelser

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009 Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Fynsværket Fynsværket blev bygget i 1953. I 2015 blev det overtaget af Fjernvarme Fyn, og hovedopgaven er i dag varmeproduktion med el som biprodukt. Fynsværket

Læs mere