Fællessekretariat Viborg

Transkript

1 Fællessekretariat Viborg December 2012 Endelig helhedsplan for Fællessekretariat Viborg Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup Boligselskabet Viborg Bjerringbro Andelsboligforening

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Forord... 2 Kapitel 2 Kort resumé... 4 Kapitel 3 Baggrund boligområderne og fællessekretariat Viborg... 5 Kapitel 4 Værdigrundlag og mål for den boligsociale indsats... 7 Kapitel 5 Hovedindsatser INDSATSOMRÅDE 1: BØRN, UNGE OG FAMILIER Aktivitet 1 - Juniorpædagoger Aktivitet 2 - Lommepengeprojekter Aktivitet 3 Brandkadetter Aktivitet 4 Voksenven Aktivitet 5 Børn og unges fritids- og foreningsliv Aktivitet 6 Børneklubber INDSATSOMRÅDE 2: UDDANNELSE, BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV Aktivitet 1 - Mentorordning for børn og unge Aktivitet 2 - Sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv Aktivitet 3 Brobyggende uddannelsesvejledning Aktivitet 4 Lektiecaféer INDSATSOMRÅDE 3: BEBOERNETVÆRK, DELTAGELSE OG DEMOKRATI Aktivitet 1 Demokratisk medborgerskab og flere frivillige Aktivitet 2 - Børneråd og børnedemokrati Aktivitet 3 - Beboerdemokrati i fokus Aktivitet 4 Fællesskab og naboskab INDSATSOMRÅDE 4: IMAGE OG KOMMUNIKATION Aktivitet 1 - Udlejningssituationen og beboersammensætningen Aktivitet 2 - Image og markedsføring Kapitel 6 - Organisation og evaluering Formålet med helhedsplanens organisation Kompetencefordeling mellem parterne i fællessekretariatet Samarbejde med Viborg Kommune og koordinationsgruppe Personalet i helhedsplanen Samspil mellem den boligsociale indsats og boligafdelingernes drift Studerende og praktikanter i helhedsplanen Kapitel 7 - Økonomi

3 Kapitel 1 Forord Et stærkt samarbejde på tværs således kan det nye Fællessekretariat Viborg karakteriseres. Det der forbinder projektets mange partnere er en fælles vision om at skabe en varig og bæredygtig udvikling i seks almene boligafdelinger i Viborg. Der er fokus på empowerment og lokal forankring, hvor beboerne er med til at drive udviklingen. Idéen om Fællessekretariat Viborg bunder i, at både Boligselskabet Viborg, Bjerringbro Andelsboligforening og Boligselskabet Sct. Jørgen sender ansøgninger til Landsbyggefonden vedrørende nye og eksisterende helhedsplaner. I samarbejde med Viborg Kommune, bliver boligselskaberne enige om at etablere et fællessekretariat, da det vil give det bedste udgangspunkt for en varig forandring og udvikling. Med etableringen af fællessekretariatet skabes der et samlingspunkt for viden, boligsociale kompetencer og lokalt kendskab, der sammen med fagprofessionelle fra kommunen skal gennemføre en helhedsorienteret indsats til gavn for boligområderne, hele kommunen og særligt beboerne i de seks afdelinger. Denne helhedsplan omfatter boligafdelingerne Houlkærvænget, Houlkærparken og Nørresøparken i Boligselskabet Viborg, Ellekonebakken og Rødkærsbro (Østervang/Østerled) i Boligselskabet Sct. Jørgen samt Egeparken (afdeling 5 og 6) i Bjerringbro Andelsboligforening. Der bor i dag godt indbyggere i Viborg Kommune, hvoraf bor alment. De seks afdelinger i fællessekretariatet består tilsammen af lejemål og udgør med sine beboere over en fjerdel af samtlige almene beboere i Viborg Kommune. Med fællessekretariatet er der derfor åbnet op for at styrke en stor gruppe af kommunens almene beboere. De seks afdelinger i helhedsplanen er beliggende i Viborg Kommune. Hovedparten af afdelingerne består af etagebyggeri, som varierer i størrelse fra omkring 150 beboere til beboere. Der er med det nye fællessekretariat lagt op til en indsats med en stor grad af lokal fleksibilitet inden for rammerne af de overordnede strategier. Der bliver et samlet fokus på børn, unge og familier, uddannelse, beskæftigelse og erhverv, beboernetværk, deltagelse og demokrati samt image og kommunikation. Det er håbet, at helhedsplanen kan være et redskab til at bringe afdelingerne ind i en positiv udvikling i de kommende fire år så bomiljøet i afdelingerne forbedres. Fysisk renovering i Houlkærvænget Houlkærvænget (afdeling 12) er opført fra 1971 til 1975 som traditionelt blokbyggeri og består af 504 lejemål fordelt på 20 blokke. Bebyggelsen har, grundet sin alder, behov for en fysisk renovering, og i samarbejde med Landsbyggefonden har Boligselskabet Viborg igangsat en byggefysisk helhedsplan. Den består af en ombygning af 1/3 af boligerne for at skabe bedre tilgængelighed. De resterende 2/3 af boligerne gennemgår en lettere renovering med nye facadepartier og indgangsdøre. Planen rummer desuden en række andre forbedringer, herunder bl.a. et nyt fælleshus og et solcelleanlæg til dækning af bebyggelsens fællesforbrug af strøm. Under udviklingen af den byggefysiske helhedsplan har der været afholdt en række workshops, informationsmøder og afdelingsmøder. Ved beboerafstemning d samtykkede beboerne til at iværksætte en fysisk renovering af Houlkærvænget. Foreløbig tidsplan Oktober december 2012 Januar marts 2013 April 2013 November december Byggestart 2015 Afslutning Beboerbeslutning Godkendelse Viborg Byråd Godkendelse Landsbyggefonden Løbende beboerdialog Udarbejdelse af projekt Plan for genhusning Licitation (valg af håndværkere) 2

4 Budgetrammen for den fysiske helhedsplan er ca. 338 mio. kr. Helhedsplanprocessen kan følges på en oprettet en hjemmeside: Fysisk renovering i Rødkærsbro Den fysiske renovering i Rødkærsbro foregår i samarbejde med Landsbyggefonden. Den består af ny facade, nye tage, isolering af ydermurene, udskiftning af vinduer, nyt kvarterhus, nyt ventilationsanlæg, ny vand- og varmeforsyning, ombygning af lejligheder samt forbedrede adgangsforhold og tilgængelighed. Fysisk renovering i Egeparken Der er sendt en ansøgning til Landsbyggefonden vedrørende fysisk renovering af afdeling 5 og 6 i Egeparken. Ansøgningen er under behandling, hvorfor der ikke kan fastsættes en dato for opstart. Afdelingen fremstår nedslidt og utidssvarende. Bygningerne skal have nye facader, gavlene skal renoveres og der skal ske en generel betonrenovering. Desuden skal der etableres fællesfaciliteter. Koordinering af fysiske og sociale helhedsplaner I Houlkærvænget, Egeparken og Rødkærsbro er der altså en række store fysiske renoveringer på vej. For at sikre at den fysiske indsats spiller sammen med den boligsociale indsats de næste fire år, bliver der for alle tre afdelinger etableret byggeudvalg. Byggeudvalgene og arbejdsgrupperne, der forbereder byggesagen, vil i alle tre afdelinger bestå af en medarbejder fra fællessekretariatet. Både personalet i helhedsplanen og de to boligselskabers byggeafdelinger forpligter sig i denne helhedsplan til at koordinere indsatser og aktiviteter i hhv. fysiske som sociale helhedsplaner i de afdelinger, som har begge typer af helhedsplaner kørende samtidig. For at sikre at denne koordinering ikke falder på gulvet, tager fællessekretariatet initiativ til en række møder mellem de to byggechefer og lederen af fællessekretariatet, hvor arbejdsprocessen drøftes og aftales. 3

5 Kapitel 2 Kort resumé De tre boligselskaber har gennem en årrække udført en solid boligsocial indsats i Rødkærsbro, i Ellekonebakken og i Houlkær. Gennem disse lokale indsatser er fundamentet blevet lagt for et velfunderet og velfungerende socialt samarbejde med mange parter, såvel internt som eksternt. Tiden er nu moden til at der bygges videre på disse lokale viljer til at udvise ansvarlighed og i fællesskab skabe udvikling og forandring, såvel i de enkelte afdelinger, som er omfattet af helhedsplanen, som på tværs af afdelinger, lokalområder og organisationer. Det er derfor centralt i de kommende år at forene de mange gode intentioner og ressourcer i en overordnet boligsocial helhedsplan for de seks omfattede boligafdelinger, med henblik på at skabe en koordineret indsats, hvor beboere, frivillige og professionelle aktører i fællesskab skaber de ønskede forandringer. Helhedsplanens mål er at gøre børn og unge mere ressourcestærke, at få beboergruppen udenfor arbejdsmarkedet tættere på arbejdsmarkedet, at få flere frivillige i afdelingerne, at bidrage til ressourceoptimering i driften til gavn for beboerne, at bidrage til det kriminalitetsforebyggende arbejde samt arbejde for at boligområderne opleves som gode steder at bo både af beboerne og øvrige borgere i Viborg Kommune. Helhedsplanens og indsatsernes mål er uddybet i kapitel 4. Denne boligsociale helhedsplan har til formål at styrke de seks boligafdelinger indenfor fire indsatsområder: Børn, unge og familier Beskæftigelse, uddannelse og erhverv Beboernetværk, deltagelse og demokrati Image og kommunikation Til at iværksætte aktiviteter inden for disse indsatsområder oprettes fællesekretariat Viborg som et partnerskab mellem de tre boligselskaber, Viborg Kommune og Landsbyggefonden. Fællessekretariatet er den administrative base for helhedsplanen og vil have syv ansatte, hvoraf de to er kommunale medarbejdere som udlånes af Viborg Kommune. Til dagligt ledes fællessekretariatet og helhedsplanen af sekretariatschefen. Medarbejderne vil have primær tilknytning til en eller flere afdelinger, arbejde i afdelingerne tæt på beboerne og samtidig have tilknytning til fællesekretariatet og personalegruppen som helhed. Den boligsociale helhedsplan har et samlet budget på kr kr. Heraf er 11 mio. kr. Landsbyggefondens andel, mens egenfinansiering fra kommunen udgør kr. Afdelingerne og boligselskaberne bidrager tilsammen med kr. i egenfinansiering. Den samlede egenfinansiering udgør derfor kr. svarende til 54 %. Alle beløb er for perioden 1. februar 2014 til 31. januar Landsbyggefondens andel af budgettet udgør 46 % af det samlede budget. Helhedsplanen er underlagt krav fra Landsbyggefonden, der gør at alle aktiviteter og indsatser dokumenteres, evalueres og måles, ligesom helhedsplanen bidrager til den nationale boligsociale evaluering og erfaringsudveksling om, hvilke aktiviteter og tilgange, som virker bedst i det boligsociale arbejde på landsplan. 4

6 Kapitel 3 Baggrund boligområderne og fællessekretariat Viborg I 2012 er antallet af beboere i de seks boligafdelinger personer. Siden 2008 er der sket et fald i antallet af beboere på 4 %. Nedenfor er oplistet nogle udvalgte nøgletal for beboersammensætningen i de seks boligafdelinger tilsammen, sammenholdt med alle almene boliger i Viborg og hele Viborg Kommune. Alle seks afdelinger Alle almene i Viborg Viborg Kommune Andel af beboere over 65 år (2011) 16,0 % 24,8 % 16,4 % Andel af beboere under 18 år (2011) 27,5 % 17,3 % 23,5 % Andel af indvandrere/efterkommere (2011) 29,8 % 15,4 % 5,7 % Børn/unge under 18 år med anden etnisk baggrund end dansk 1 (2011) 42,1 % 28,1 % 5,5 % Andel af børn med én forsørger (2011) 46,2 % 56,2 % 14,9 % Gennemsnitlig årlig personlig bruttoindkomst (2010) kr kr kr. Andel beboere med en årlig bruttoindkomst under kr. (2010) 42,7 % 42,4 % 28,1 % Andel af beboerne på offentlig forsørgelse (2010) 43,4 % 28,2 % 15,3 % Arbejdsstyrkens andel af alle beboere over 15 år (2010) 44,6 % 40,0 % 64,3 % Fraflytningsprocent 22,5 % Tomgangslejemål (2012) 3 59 Husstande i alt Gennemsnitlige fraflytningsprocenter pr. afdeling: Egeparken ( ): 31 % Ellekonebakken ( ): 24 % Nørresøparken ( ): 13 % Houlkærparken ( ): 17 % Houlkærvænget ( ): 21 % Rødkærsbro ( ): 29 % Som disse nøgletal giver udtryk for, er der flere områder, hvor de seks boligafdelinger skiller sig negativt ud i forhold til borgersammensætningen i Viborg Kommune og beboersammensætningen i alle almene boliger i kommunen. Det følgende er et kort oprids af de forhold, der er fokus på i den fremadrettede indsats i denne helhedsplan. Der er behov for at hjælpe gruppen af børn og unge, da en stor andel ikke får den nødvendige støtte hjemmefra bl.a. til lektier, valg af uddannelse, fritidsliv m.m. Lidt over en fjerdedel af afdelingernes beboere er børn og unge 4, og lidt under halvdelen af disse børn og unge vokser op med kun én forsørger. Børn og unge er det primære indsatsområde i helhedsplanen, hvormed hensigten er, at gøre børn og 1 Andel ud af samlet antal børn i afdelingerne. 2 Tal fra Opgørelse pr. august 2012 i afdelingerne Nørresøparken, Houlkærparken og Houlkærvænget. Opgørelse pr. november 2012 i afdelingerne Egeparken, Ellekonebakken og Rødkærsbro. 4 Børn og unge er her personer mellem 0 og 17 år. 5

7 unge mere ressourcestærke igennem deltagelse, uddannelse, aktiv fritid samt netværk og voksenkontant i og udenfor boligområderne. Andelen af beboere, som kun har gennemført grundskolen, har de sidste år været stigende, imens andelen af beboere, som er en del af arbejdsstyrken, er faldet. Ligeledes er over 40 % af beboerne i de seks afdelinger på offentlig forsørgelse og den gennemsnitlige årlige bruttoindkomst er væsentligt lavere end i Viborg Kommune (se KÅS tal i bilag). Denne udvikling skal brydes så beboerne ikke fastholdes i en situation, hvor beboerne ender med ikke at være inkluderet i det danske samfund eller at være uden for vigtige netværk, arbejdsmarkedet eller sociale relationer, som kan give dem social kapital. Uddannelse og en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet vil derfor være et indsatsområde med henblik på dels, at sikre en styrkelse af beboernes muligheder i samfundet og dels, at løfte ressourceniveauet i afdelingerne. Et styrket ressourceniveau vil desuden være med til at fremme beboernes deltagelse i afdelingerne og dermed deres inklusion i demokratiet og i samfundet generelt. Indvandrere og efterkommere er en gruppe beboere, der ofte er i fokus i det boligsociale arbejde, især da der ofte er en del udsatte familier i denne beboergruppe bl.a. som følge af ringe integration og manglende kendskab til det danske samfund. Størstedelen af afdelingerne har en højere andel af indvandrere og efterkommere end Viborg Kommune (se KÅS tal i bilag). Der vil i det fremadrettede arbejde være fokus på at styrke denne gruppe. Det primære mål er at styrke gruppens deltagelse og få bragt beboernes mange ressourcer i spil, ligesom vi også ønsker at hjælpe de udsatte familier på vej. Vi fokuserer ikke snævert på bestemte etniske grupper i denne helhedsplan, da social udsathed for os ikke afhænger af etnicitet. I stedet definerer vi målgrupperne efter deres behov i relation til de aktiviteter, vi har i helhedsplanen. Flere af vores afdelinger står over for udfordringer i forbindelse med udlejning og kriminalitet, hvilket påvirker afdelingernes image. Det er vigtigt, at der i det fremadrettede arbejde opbygges et tæt samarbejde mellem SSP og fællessekretariatets medarbejdere, for på denne måde at forebygge og afhjælpe kriminaliteten og dermed skabe attraktive afdelinger for alle. En styrket imageindsats udgør således endnu et indsatsområde og skal bidrage til at ændre lokalområdernes og potentielle beboeres syn på de seks afdelinger samt skabe sammenhængskraft mellem afdelingerne og i miljøet omkring afdelingerne. Når vi beskæftiger os med fire primære indsatsområder skyldes det, at de sociale udfordringer i de seks afdelinger relaterer sig til disse fire områder. Vi er bevidste om, at de fire indsatser gensidigt påvirker hinanden, samt at målgrupperne i flere aktiviteter er de samme, men blot angribes fra forskellige vinkler. Alle helhedsplanens aktiviteter rammer derfor ikke hele beboergruppen i alle afdelinger. Aktiviteterne er målrettet bestemte grupper, fordi de som målgruppe berøres af en social udfordring eller risikerer at komme i berøring med den. Aktiviteterne er derfor også en blanding af både forebyggende og løsningsorienteret karakter. 6

8 Kapitel 4 Værdigrundlag og mål for den boligsociale indsats Helhedsplanens vision står på et værdigrundlag, hvor demokratisk medborgerskab forenes med en empowerment-tankegang. Disse to tilgange har betydning for, hvordan vi arbejder boligsocialt. Demokratisk medborgerskab Demokratisk medborgerskab er en tilgang til inklusion og socialt arbejde, hvor vi ønsker at sikre en samfundsmæssig sammenhængskraft, hvor beboerne er loyale over for samfundet, og hvor beboerne gør deres pligter, fordi de føler et medansvar over for samfundet og deres boligområder. Der er tale om en ny tilgang til boligsocialt arbejde, hvor vi tager udgangspunkt i beboernes vilje, evner og muligheder: Vilje: Vi ønsker, at det boligsociale arbejde bygger på inklusion, hvor beboerne har en vilje til medborgerskab, hvilket på lang sigt styrker deres inklusion i vores demokratiske samfund. Det betyder, at vi i arbejdet antager, at borgerne har en vilje til at bidrage. Evner: Vi sætter fokus på de kompetencer, som er nødvendige for, at beboerne kan navigere i et demokratisk samfund, hvor beboerne som udgangspunkt tager ansvar for eget liv. Vi tror på, at alle har noget at bidrage med, samt at alle kan styrke egne kompetencer. Muligheder: Vi vil vise beboerne mulighederne for job, aktiv fritid, uddannelse og demokrati gennem inklusion. Det betyder, at vi i alle aktiviteter og indsatser bruger en inkluderende tilgang, hvor vi fortæller, guider, coacher og giver beboerne mulighederne for at tage ansvar og deltage. Empowerment og social kapital Helhedsplanens indsatser bidrager alle til at løfte afdelingen på hver sin måde. Indsatserne kræver deltagelse fra beboere, beboerdemokrater og kræver ejerskab lokalt. Indsatserne hænger sammen med social kapital-teorien, fordi det er deltagelsen i indsatser og fællesskabet, der giver den sociale kapital. Tankerne om empowerment og demokratisk medborgerskab har betydning for, hvordan vi bedriver boligsocialt arbejde i denne helhedsplan. Hvad er boligsocialt arbejde for os? Vores tilgang til den boligsociale opgave er, at vi ønsker at facilitere indsatser, netværk, aktiviteter og events, som på lang sigt gør en forskel, og som alle bidrager til helhedsplanens formål. Der vil derfor som et led i indsatsen være enkeltstående aktiviteter med hurtige succeser som styres og skabes af projektlederne og projektmedarbejderne i helhedsplanen. Når dette sker, vil det udelukkende være med henblik på at facilitere netværk og fællesskab mellem beboerne gennem sjov, ture og events, samtidig med at vi også tilbyder børnene og de unge voksenkontakt i kraft af medarbejdere og frivillige. Vi vil fokusere på at være relationsopbyggende i forhold til målgrupperne, hvorfor aktiviteterne hviler på, at beboerne selv bidrager. Vi vil iværksætte tingene i kraft af og med beboerne og ikke for beboerne, hvilket betyder at alle aktiviteter skabes sammen med beboerne, frivillige, foreninger og andre relevante samarbejdsparter. Hvad skal vi ikke: Vores medarbejdere skaber ikke aktiviteter eller indsatser FOR beboerne Hvad skal vi: Vores medarbejdere hjælper beboere, frivillige og bestyrelser til selv at skabe aktiviteter og indsatser Alt i alt betyder det, at indsatser og aktiviteter på sigt skal bæres af frivillige, bestyrelser, beboere, foreninger, kommunen, boligselskaberne og øvrige interessenter i afdelingerne, hvorved helhedsplanen over tid kan reduceres. Strategien og metodetilgangen i helhedsplanen tager derfor udgangspunkt i et bottom-up perspektiv på deltagelse og forankring af helhedsplanen, hvorved der gennem deltagelse kan skabes social kapital og et bedre boligområde. 7

9 Denne tilgang tager tid og vil ikke kunne løse alle afdelingernes sociale udfordringer på fire år. Helhedsplanens indsatser og aktiviteter skal bidrage til, at de sociale udfordringer mindskes, samt forebygge dannelsen af nye sociale udfordringer internt i afdelingerne. Opbygning af helhedsplanen Helhedsplanen har en række overordnede mål, ligesom hvert indsatsområde har mål for arbejdet. Helhedsplanens mål hænger naturligvis sammen med indsatsernes mål, og de fire indsatsområder kan ses som fire mål - spor der lægges ud og arbejdes med. Helhedsplanen har mål i tre niveauer: Helhedsplanens mål: De overordnede mål vi vil opnå med helhedsplanen på fire år Indsatsernes mål: Indsatsens overordnede mål specifikt rettet mod temaet i den givne indsats Aktiviteternes mål: Mål for hvad den konkrete aktivitet vil opnå Succeskriterier: Det vi vil måle på efter et år i den enkelte aktivitet Helhedsplanens mål spor er skitseret her: Mål: Plan - niveau Mål: Indsats - niveau Mål: Aktivitets niveau Mål på helhedsplansniveau Helhedsplanen har fire overordnede mål: Mål 1: At boligafdelingerne i 2017 opfattes som et godt sted at bo både af dem som bor i afdelingerne og dem, som bor udenfor afdelingerne i Viborg Kommune Indikatorer: Mindst 75 % af beboerne er i 2017 glade eller meget glade for at bo i afdelingerne (Naboskabsundersøgelse) Mindst 60 % af borgerne i Viborg Kommune, som ikke bor i afdelingerne, oplever at afdelingerne i 2017 er blevet et bedre sted at bo, sammenlignet med 2013 (Spørgeskemaundersøgelse/Vox pop) 8

10 Fraflytningsprocenten er for alle afdelinger under 18 % i 2017 (dog 15 % for Nørresøparken) (Udlejningen trækker tal) Mål 2: At boligafdelingerne i 2017 er blevet mere trygge boligområder Indikatorer: Antallet af hændelser hvor gerningsstedet er registreret i boligområderne er faldet med 25 % i 2017 i forhold til 2013 (Registerdata fra Politiet) Oplevelsen af tryghed blandt beboerne i afdelingerne er steget med 20 % i 2017 i forhold til 2012 (Naboskabsundersøgelse) Mål 3: At afdelingernes beboere i 2017 er blevet mere inkluderet i det danske samfund (Med inkluderet mener vi, at flere beboere kommer tættere på arbejdsmarkedet, flere unge kommer i uddannelse og flere beboere i de seks afdelinger deltager i demokratiet i afdelingerne og i kommunen). Indikatorer: Beboere uden for arbejdsmarkedet i afdelingerne er samlet set kommet tættere på arbejdsmarkedet (progressionsmåling - jobcentret) Antallet af beboere i de seks boligafdelinger, som har en ungdomsuddannelse, er steget med 15 % (Baseline: KÅS tal, tabel 10, kolonne 179, 180 & 181) Antallet af beboere fra afdelingerne, der yder frivilligt arbejde, er steget med 100 beboere (Registrering af beboerne) Antallet af børn og unge fra afdelingerne, der har et fritidsjob, er steget i 2017 i forhold til 2013 (Der laves nulpunktsmåling i 2013 i afdelingerne blandt årige beboere, efterfulgt af måling ultimo 2016) Mål 4: At afdelingernes børn og unge er blevet mere ressourcestærke i 2017 (Med ressourcestærke børn og unge mener vi børn og unge, der bidrager ud fra deres ressourcemæssige afsæt. At de yder efter ressourcer til samfundets sammenhængskraft, men at ressourcerne for den enkelte øges). Indikatorer: Antallet af børn og unge i alderen fra afdelingerne, der er frivillige i boligafdelingerne og i lokalområdet, er steget med 50 børn og unge i 2017 målt i forhold til 2013 (registrering af beboerne) Antallet af unge i alderen år fra boligafdelingerne, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er steget med 20 % (Baseline: KÅS tal, tabel 10, kolonne 184) Mål 5 At helhedsplanen skaber bedre ansvarlighed over for at bo alment Indikatorer: Antallet af mandetimer til forkert placeret skrald og oprydning i afdelingerne er faldet med 50 % i 2017 i forhold til 2013 (Opgøres på særskilt konto efter forretningsgang) Udgifter til hærværk og graffiti, brand mv. er reduceret med 75 % i 2017 i forhold til 2013 (Opgøres på særskilt konto efter forretningsgang) I 2017 giver 20 % flere beboere udtryk for, at der er mere fællesskab i afdelingerne i forhold til baseline i 2013 (Naboskabsundersøgelse) 9

11 Kapitel 5 Hovedindsatser Dette kapitel viser helhedsplanens fire indsatsområder: 1. Børn, unge og familier 2. Beskæftigelse, uddannelse og erhverv 3. Beboernetværk, deltagelse og demokrati 4. Image og kommunikation På disse fire indsatsområder tager vi fat på det sociale arbejde ud fra de i kapitel 3 beskrevne udfordringer, afdelingerne har, samt helhedsplanens visioner og mål, som beskrevet i kapitel 4. Indsatsområde 1: Børn, unge og familier Den første indsats af helhedsplanens tre hovedindsatser er Børn, unge og familier. Der er tale om en bred mangesidet indsats over for gruppen 3-29 årige i de seks afdelinger (aldersgruppen er valgt ud fra de indsatser, vi ønsker at iværksætte kombineret med vores mulighed for at kunne registermåle på målgruppen ud fra valgt indikator). Gruppen af børn og unge er valgt som indsatsområde, fordi vi tror på, at rigtig mange hændelser i voksenlivet afhænger af de oplevelser og erfaringer, vi oplever som børn og unge, og vi tror på, at en tidlig forebyggende lokal indsats kan bidrage til at afdelingerne ses som et godt og trygt sted at vokse op. Vi tror på, at barndom og ungdom er en værdifuld periode, hvor helhedsplanen kan gøre en forskel. Helhedsplanen bygger videre på Viborg Kommunes værdisæt omkring børn og unge, og aktiviteterne i indsatsen bygger på følgende værdier: Ethvert barn og enhver ung er unik og kompetent og skal mødes som sådan Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber Børn er forældrenes ansvar Alle arbejder målrettet med en sundhedsfremmende, forebyggende og tidlig indsats Børn og unge møder engagerede og faglig kompetente voksne For at kunne arbejde med dette værdisæt lægger helhedsplanen og Viborg Kommune vægt på følgende punkter: at dialog og samarbejde med forældre og netværk er en naturlig del af arbejdet med børn og unge at børn og unge mødes med anerkendelse og er aktive i sunde fællesskaber at dialog og samarbejde er en naturlig del af arbejdet med børn og unge at alle børn og unge tilbydes relevante indsatser og tilbud i nærmiljøet at der er helhed og sammenhæng i børn og unges liv at børn, unge og voksne har gode relationer at en hurtig og relevant indsats sikrer, at udsatte børn og unge har en tryg, god og indholdsrig opvækst at udvikling tager udgangspunkt i dokumenteret viden om det, der virker at evaluering og dokumentation bruges aktivt i arbejdet med børn og unge Helhedsplanen har et bredt fokus på børn og unge i alderen 3-29 år. Mange børn og unge er ikke tilknyttet foreningslivet, en del kommer fra hjem med udfordringer og flere børn og unge mangler rollemodeller, som kan inspirere til et godt og sundt liv, hvor skolegang, fritidsliv og uddannelse opleves som succeser. Helhedsplanen vil gerne bidrage til at særligt børn og unge i risikogruppen støttes og hjælpes, ligesom helhedsplanen ønsker at bidrage til at skabe flere muligheder for aktiviteter for børn og unge i boligafdelingerne. 10

12 Problemkompleks Den boligsociale indsats omfatter primært udsatte børn og unge, mens børn og unge, som ikke kan betegnes som udsatte, er vores sekundære målgruppe. I forhold til gruppen af udsatte børn, unge og familier kan den sociale udsathed deles op i flere grupper, ligesom graden af udsathed kan variere: Børn og unge som mangler sociale kompetencer Børn og unge uden for det etablerede foreningsliv Kriminalitet og negativ social adfærd Fremtidige uddannelses- og jobmuligheder. Manglende forældreopbakning og socialt udsatte familier Som det er i dag, tilbyder kommunen en række aktiviteter for målgruppen enten i tilknytning til daginstitutionerne, skolerne, ungdomsskolen eller foreningslivet. Der er dog et aktuelt behov for at sætte fokus på aktiviteter i og omkring boligområderne, således at børn og unge i de seks afdelinger finder det naturligt at deltage i positive aktiviteter frem for negative og samtidig vil bidrage til den afdeling, de bor i. Strategien i helhedsplanen er derfor, at børnene og de unge i høj grad skal være medbestemmende i helhedsplanen og i afdelingen. Det skal i forhold til aktiviteter vægtes højt, at børnene og de unge selv er med til at skabe aktiviteterne, ligesom indsatsen skal fokusere på at hjælpe børnene og de unge til en bred forståelse for medborgerskab og demokrati. Det skulle gerne skabe mere demokratisk forståelse og deltagelse siden hen, og om ikke andet bliver børnene og de unge bekendte med deres muligheder for indflydelse samt et aktivt børne- og ungdomsliv. Formål På børn og unge området fokuserer vi primært på det det plan-mål, som handler om at skabe mere ressourcestærke børn og unge (Helhedsplanens mål 1). Dog skal børn og unge indsatsen også bidrage til at skabe mere trygge boligområder (Helhedsplanens mål 2) samt bidrage til at gøre beboerne i afdelingerne mere inkluderede i det danske samfund (Helhedsplanens mål 3). Børn og unge indsatsen har derfor følgende indsatsmål: Mål 1: Antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse er steget i 2017 i forhold til 2013 Indikator: Antallet af unge i alderen år fra boligafdelingerne der gennemfører en ungdomsuddannelse er steget med 20 % (Baseline: KÅS tal, tabel 10, kolonne 184) Mål 2: Antallet af børn og unge der har et netværk i eller udenfor boligområdet, er steget fra 2013 til 2017 Indikator: Antallet af børn og unge i alderen 6-17 år, der tilkendegiver, at de enten har nogle stykker eller mange venner eller andre voksne end deres forældre at tale med, er stegt med 20 % i 2017 i forhold til 2013 (Naboskabsundersøgelsen) Mål 3: Antallet af frivillige børn og unge fra afdelingerne er steget i 2017 målt i forhold til 2013 Indikator: Antallet af børn og unge i alderen fra afdelingerne, der er frivillige i boligafdelingerne og i lokalområdet, er steget med 50 børn og unge i 2017 målt i forhold til 2013 (registrering af beboerne) 11

13 Indhold og praksis Som det fremgår af de følgende aktivitetsbeskrivelser, vil vi gennem en række aktiviteter i afdelingerne over de kommende fire år bidrage til, at der i alle seks afdelinger skabes tilbud til målgrupperne, som virker og som kan dokumentere sin effekt. Indsatsen har følgende fem aktiviteter: 1. Juniorpædagoger 2. Lommepengeprojekter 3. Brandkadetter 4. Voksenven 5. Børneklubber Målgruppe Børne- og ungeindsatsen har flere målgrupper: Børn og unge fra socialt udfordrede hjem Børn og unge uden fritidsaktiviteter. Børn og unge med ringe evne til at indgå i sociale relationer Unge uden fritidsjob (13-18 år) Unge uden ungdomsuddannelse (16-29 år) Børn og unge uden netværk, venner eller voksenkontakt udenfor hjemmet Kriminalitetstruede unge Sundhedstruede børn og unge Afdeling Antal børn 0-6 år Antal børn 7-17 år Antal unge år Houlkærparken 36 (12 %) 37 (13 %) 40 (14 %) Houlkærvænget 96 (10 %) 184 (19 %) 91 (10 %) Nørresøparken 9 (3 %) 44 (16 %) 23 (9 %) Ellekonebakken 126 (13 %) 145 (15 %) 113 (11 %) Rødkærsbro 10 (7 %) 18 (13 %) 13 (9 %) Egeparken 28 (16 %) 33 (19 %) 18 (8 %) I alt alle afdelinger 305 (11 %) 461 (16 %) 294 (11 %) Som det fremgår af ovenstående tabel, udgør børn og unge i alderen 0-17 år 27 % af beboerne i de seks afdelinger, helhedsplanen omfatter. De unge i aldersgruppen år udgør 11 % af beboerne årige udgør næsten 38 % af alle beboere i afdelingerne. 346 børn i de seks afdelinger har kun én forsørger, hvilket svarer til 45 % af alle børnene. Tidsplan Medarbejderressourcer Tre af helhedsplanens fuldtidsansatte projektledere vil arbejde med børn og unge 50 % af tiden, og den fjerde projektmedarbejder vil arbejde med børn og unge indsatsen 80 % af tiden. Den kommunale medarbejder fra Børn og Unge knyttes til indsatsen 100 % af tiden. Medarbejdernes opgaver fremgår under hver aktivitet. Oversigten ser således ud: Projektleder 1 (Primær Houlkær): Børn og unge indsatsen: 50 % af den samlede arbejdstid Projektmedarbejder 4 (Primær Houlkær): Børn og unge indsatsen: 80 % af den samlede arbejdstid 12

14 Projektleder 2 (primær Egeparken og Rødkærsbro): Børn og unge indsatsen: 50 % af den samlede arbejdstid Projektleder 3 (primær Ellekonebakken): Børn og unge indsatsen: 50 % af den samlede arbejdstid Kommunal medarbejder 1: (Børn og unge): 100 % Samarbejdsrelationer Der er i dag bygget mange samarbejder op i de nuværende indsatser. Disse fortsættes samtidig med at vi udbygger samarbejdet med kommunen, Ungdommens Røde Kors, skolerne og daginstitutionerne, SSP og fritidsvejlederne i kommunen, foreningslivet, Dansk flygtningehjælp etc. Evaluering Aktiviteternes målopfyldelse vurderes løbende og indgår årligt i indberetningen til CFBU og i statusrapporten til styregruppen. Den løbende evaluering sker via fællessekretariatets medarbejdere via logbøger og evalueringsdatabase. Derudover er aktiviteten omfattet af helhedsplanens evalueringsstrategi, som uddybes i kapitel 6. Forankring Når helhedsplanen udløber, vil forankringen ske som beskrevet under hver aktivitet i indsatsområdet. Økonomi Indsatsområdet Børn, unge og familier har et samlet budget på kr., hvoraf Landsbyggefondens andel udgør kr., og egenfinansieringen udgør kr. over fire år. Aktivitet 1 - Juniorpædagoger Hensigten med juniorpædagogerne er at give udsatte unge den indledende hjælp til at gøre sig erfaringer med de krav og kompetencer, der er nødvendige for at kunne indgå på en arbejdsplads samt at give et indtryk af, hvad et arbejdsliv kræver. Endvidere er det hensigten at give en gruppe udsatte unge nogle redskaber og succeser, som giver dem mod på, på sigt at indtræde på det etablerede arbejdsmarked og lyst til uddannelse som fundament for et godt arbejdsliv, der på sigt passer til deres evner og forventninger. Problemkompleks I dagsinstitutionerne i Viborg Kommune oplever man, på lige fod med resten af landet, en udfordring i, at det er svært at tiltrække mandlige pædagoger. Samtidig ved vi, at mange unge drenge i alderen år skal stifte bekendtskab med deres første fritidsjob efter skoletid. Disse unge drenge har ofte behov for at blive anerkendt af voksne, mærke at de gør en forskel og samtidig få en række succesoplevelser i livet. Formål Juniorpædagogordningen, som fritidsjob, bidrager til at øge de unge i målgruppens ressourcer Flere unge får et fritidsjob, hvilket som positiv fritidsaktivitet bidrager til at udgifterne til hærværk, graffiti, brand mv. falder i afdelingerne Indhold og praksis Juniorpædagoger er drenge i alderen år, der får mulighed for at arbejde i en børnehave. Drengene bliver via et 24 timers kursus om leg, ansvar, pædagogik mv. introduceret til arbejdet som rollemodel i en børnehave. På kurset lærer de, hvad det indebærer at arbejde i en institution eksempelvis om regler, ansvarsområder, mødetider, sprogbrug, tavshedspligt og hvordan de skal forholde sig til pædagoger, medhjælpere, børn og forældre. Der gives et kursusbevis efter endt uddannelse. Herefter er drengene over to omgange i praktik i en børnehave to gange om ugen, hvor de har leg ( vilde lege) med (fortrinsvis) de store børn. 13

15 Flere kommuner har indført indsatsen, og projektet har fået positive vurderinger af alle involverede parter. Evalueringsrapporten om projektet dokumenterer disse udsagn (Broström 2007). Viborg Kommune bakker juniorpædagogindsatsen op, hvilket betyder, at der skal udarbejdes en konkret plan for implementeringen af projektet, der er godkendt af BUPL, PMF/FOA og blåstemplet af KL. Der hentes inspiration og vejledning til implementering fra de kommuner, hvor projektet har været en succes. Der oprettes et kursus for aspiranterne i samarbejde med ungdomsskolen, hvor pædagoger underviser drengene. Derefter skal der findes institutioner i lokalområdet, som vil være med, og der skal udarbejdes praktikkontrakter mellem institutionerne og de unge. Derudover skal de unge naturligvis også opsøges og findes til projektet. Der indledes derfor et samarbejde med kommunens dagtilbudsområde, hvor indsatsen skal forankres. Juniorpædagogerne får ikke løn. Med fagforeningerne er det aftalt, at de får en bonus efter endt praktikforløb. Der skrives kontrakt med den unge og forældre i institutionerne skal naturligvis informeres, ligesom institutionen skal ønske at have en juniorpædagog. I projektet afsættes derfor midler til den bonusordning, som de unge skal have for praktikforløbet, der samtidig kan bidrage positivt til de unges selvtillid, idet de vil fungere som markante og afgørende rollemodeller over for børnene i institutionerne. Alle juniorpædagoger på 15 og 16 år skal have indhentet børneattest. Målgruppe Målgruppen er drenge i alderen år. Der er ca. 60 i målgruppen i afdelingerne. Den primære målgruppe er drenge som kommer fra udfordrede hjem, eller som er i risikogruppen for at udvikle negative adfærdsmønstre, som følge af negative relationer, klikedannelse og manglende selvværd eller opbakning hjemmefra. Den sekundære målgruppe er velfungerende drenge. Den primære målgruppe skal udgøre 75 % af aktiviteten. Tidsplan 2013: Opstartsfase : Implementeringsfase Medarbejderressourcer Rollen i aktiviteten er at beskrive forløbene at facilitere ungdomsskolen at facilitere at kommunens institutioner bidrager til projektet at rekruttere de unge at sikre at der løbende følges op på de unges deltagelse Succeskriterier 2014: 5 juniorpædagoger gennemførte 24 timers kursus 5 juniorpædagoger gennemførte forløb i daginstitution Samarbejdsrelationer Projektet kræver etablering af et kursus på 24 timer, som uddanner den unge i sin nye rolle som juniorpædagog. Dette kursus finder sted i samarbejde med ungdomsskolen. Samtidig kræver aktiviteten, at kommunens relevante daginstitutioner er indstillet på at bidrage til indsatsen. Evaluering Aktivitetens målopfyldelse vurderes løbende og indgår årligt i indberetningen til CFBU og i statusrapporten til styregruppen. Den løbende evaluering sker via fællessekretariatets medarbejdere via logbøger og evalueringsdatabase. Derudover er aktiviteten omfattet af helhedsplanens evalueringsstrategi, som uddybes i kapitel 6. 14

16 Forankring I helhedsplanen vil projektlederne stå for koordineringen af juniorpædagogordningen sammen med kommunen. Bliver indsatsen en succes, vil det være naturligt, at Viborg Kommune overtager projektet og udbreder det til hele kommunen. Det giver mulighed for, at eksempelvis ungdomsskolen kan forankre selve juniorpædagoguddannelsen som et integreret tilbud på linje med øvrige tilbud i ungdomsskolen i Viborg. I andre kommuner er juniorpædagogordningen etableret som et samspil mellem kommunens forvaltning og ungdomsskolen, hvor forvaltningen håndterer det administrative og ungdomsskolen det pædagogiske. En sådan løsning kan Viborg lade sig inspirere af, mens forankringen i forhold til finansiering kan tænkes afklaret via kommunens budget eller via eksterne fonde, i fald projektet er en succes. Økonomi kr. Aktivitet 2 - Lommepengeprojekter Hensigten med lommepengeprojektet er at give udsatte unge den indledende hjælp til at gøre sig erfaringer med de krav og kompetencer, der er nødvendige for at kunne indgå på en arbejdsplads, samt give et indtryk af, hvad et job kræver. Endvidere er det hensigten at give en gruppe udsatte unge nogle redskaber og succeser, som giver dem mod på at indtræde på det etablerede arbejdsmarked på sigt, og lyst til uddannelse, som fundament for et godt arbejdsliv, der på sigt passer til deres evner og forventninger. Problemkompleks Der er en gruppe af unge, der har svært ved at finde deres fodfæste socialt og uddannelsesmæssigt. De kan have svært ved at organisere deres liv og deres fritid i en konstruktiv "bane". Det kan ende i en negativ spiral for dem selv og området og for en del en begyndende kriminel løbebane. Blandt beboerne er der endvidere en høj repræsentation, som står udenfor arbejdsmarkedet og lever en kortere eller længere del af livet på offentlig forsørgelse. Mange børn og unge har derfor ikke voksne rollemodeller, som de kan spejle sig i, i forhold til at vide, hvordan man begår sig på arbejdsmarkedet, og hvordan man praktiserer en hverdag, som indbefatter et arbejdsliv. Formål Lommepengeprojektet som fritidsjob bidrager til at øge de unge i målgruppens ressourcer Flere unge får et fritidsjob, hvilket som positiv fritidsaktivitet bidrager til at udgifterne til hærværk, graffiti, brand mv. falder i afdelingerne Lommepengeprojektet bidrager til at flere unge fra afdelingerne gennemfører en ungdomsuddannelse Indhold og praksis Der vil blive etableret et forårsforløb og et efterårsforløb i hvert af projektårene. I hvert forløb vil indgå 6-8 unge i målgruppen, som vil blive opsøgt og i samråd med forældrene indgå aftale om deltagelse. Hver ung vil blive tilknyttet den tværgående medarbejder, og de møder 1-2 gange ugentligt og udfører det anviste aftalte arbejde tæt fulgt af ovennævnte medarbejder eller en lokal medarbejder på den pågældende arbejdsplads. Efter endt forløb - ca. 3 mdr. - er det hensigten, at den deltagende unge, skal guides ud i et ordinært fritidsjob, der tilsvarer evner og behov. Der skal derfor laves en række aftaler med lokale virksomheder om fritidsjob. Målgruppe Målgruppen er unge i alderen år. Der er ca. 200 unge i denne målgruppe. Projektet kan omfatte i alt 64 unge. Primær målgruppe er udsatte og kriminalitetstruede unge, unge uden fritidsjob og unge som ikke er tilknyttet foreningslivet eller er frivillige. 15

17 Tidsplan Medarbejderressourcer Den projektansvarliges rolle er at opsøge de unge og følge dem i projektet at facilitere at driften og øvrige samarbejdsparter samarbejder om aktiviteten at tilvejebringe data og evaluering om forløbet at være støtteperson for de unge i lommepengejob samt implementere forretningsgange i driften Succeskriterium 2013: 4 unge er fastholdt i lommepengeprojektet Samarbejdsrelationer Aktiviteten gennemføres mellem projektlederne og medarbejderne i driften. På ledelsesniveau deltager inspektører og sekretariatschef. Driften sikrer, at der fra uge til uge ligger veldefinerede, passende arbejdsopgaver til de unge og følger dem i projektet og i udførelsen af deres arbejdsopgaver. Endvidere vil den tværgående medarbejder søge eksterne samarbejdspartnere eksempelvis de entreprenører og håndværkere, der måtte indgå i de bygningsfysiske renoveringer. Også de lokale samarbejdspartnere eksempelvis boligselskabernes administration, skole, kirke, idrætsforening, gymnasium, lokale erhvervsdrivende mv. kan være samarbejdsparter. Evaluering Aktivitetens målopfyldelse vurderes løbende og indgår årligt i indberetningen til CFBU og i statusrapporten til styregruppen. Den løbende evaluering sker via fællessekretariatets medarbejdere via logbøger og evalueringsdatabase. Derudover er aktiviteten omfattet af helhedsplanens evalueringsstrategi, som uddybes i kapitel 6. Forankring Det er målsætningen, at boligselskaberne ved helhedsplanens afslutning har fået en fast strategi for inklusionsforløb for udsatte unge fra boligområderne, og dermed at de fastholder lommepengeprojektet efter helhedsplanens ophør. Økonomi kr. Aktivitet 3 Brandkadetter Hensigten med lommepengeprojektet er at give udsatte unge den indledende hjælp til at gøre sig erfaringer med de krav og kompetencer, der er nødvendige for at kunne indgå på en arbejdsplads, samt give et indtryk af, hvad et arbejdsliv kræver. Endvidere er det hensigten at give en gruppe udsatte unge nogle redskaber og succeser, som giver dem mod på at indtræde på det etablerede arbejdsmarked på sigt og lyst til uddannelse, som fundament for et godt arbejdsliv, der på sigt passer til deres evner og forventninger. Problemkompleks Mange af afdelingernes børn og unge er enten alene med en forælder eller kommer fra en familie, som er uden for arbejdsmarkedet. De forholdsvis korte uddannelsesforløb i forældreskaren kombineret med stigende krav til unges skole- og uddannelsesforløb efterlader dem i et tomrum, der gør, at de ofte mangler positive rollemodeller, som kan hjælpe de unge til at blive mere ressourcestærke. 16

18 Formål Brandkadetordningen bidrager til at øge de unge i målgruppens ressourcer Brandkadetordningen giver flere børn og unge, som er frivillige i og udenfor afdelingerne Trygheden i boligafdelingerne stiger Indhold og praksis Der laves fire forløb, svarende til et forløb om året, hvor unge uddannes til mini brandmænd såkaldte kadetter. Kurset indeholder førstehjælp, redning, brandslukning og øvrigt efter inspiration fra CFBUs rapport om brandkadetter. Kursusforløbet skal opbygges omkring en kontaktpersonsordning, hvor redderen virker som rollemodel for den enkelte unge. Kurserne organiseres efter evalueringsrapporten mv. fra CFBU og efter kursets afslutning modtager de unge et diplom. Kurset afvikles som et forløb og indeholder både samarbejdsøvelser, teori og praksisnær afprøvning i samarbejde med beredskabet. Når forløbet er slut følger helhedsplanen og beredskabet i samarbejde op på de unge med henblik på at få dem til at være frivillige og få dem ud i regulære fritidsjobs, ligesom helhedsplanen formidler samarbejde med de unges skole så de unge følges fra flere sider. Målgruppe Unge fra 13 til 18 år. Der vurderes at være ca. 200 i målgruppen. Projektet kan omfatte i alt 80 unge. Primær målgruppe er udsatte og kriminalitetstruede unge, unge uden fritidsjob og som ikke er tilknyttet foreningslivet i byen. Tidsplan Medarbejderressourcer Den projektansvarliges rolle er at facilitere projektet, driften og øvrige samarbejdsparter i aktiviteten at tilvejebringe data og evaluering af forløbet at være støtteperson for de unge som brandkadetter, samt implementere forretningsgange i driften Succeskriterium 2013: 10 unge har gennemført brandkadetuddannelsen Samarbejdsrelationer Aktiviteten skabes i samarbejde med Beredskabet, skoler, klubber og kommunens forvaltninger i øvrigt, der har kontakt til sårbare unge og familier. Derudover inddrages SSP grupperne og fritidsvejledere. Ligesom kommunens ungdomsskoletilbud kan være en samarbejdspartner, dels som henviser, dels som dem der eventuelt på sigt kan indgå som ansvarlig for uddannelsen i samarbejde med beredskabet. Evaluering Aktivitetens målopfyldelse vurderes løbende og indgår årligt i indberetningen til CFBU og i statusrapporten til styregruppen. Den løbende evaluering sker via fællessekretariatets medarbejdere via logbøger og evalueringsdatabase. Derudover er aktiviteten omfattet af helhedsplanens evalueringsstrategi, som uddybes i kapitel 6. Forankring Uddannelsen organiseres som en del af ungdomsskoletilbuddet i kommunen og samarbejde med Beredskabet og boligselskaberne. De uddannede kadetter indgår som frivillige i afdelingen. 17

19 Økonomi kr. Aktivitet 4 Voksenven Med indsatsen ønsker helhedsplanen at tilbyde tydelige, nærværende voksne for børn og unge, som kan profitere af en sådan kontakt. Problemkompleks En gruppe af børn og unge i de udsatte boligområder har en opvækst i udsatte familier, som er præget af mangel på ressourcer, overskud, nærvær og opmærksomhed fra forældrenes side. Disse børn klarer ganske meget selv og går oftest alene med deres overvejelser og problemer uden nogen voksen at dele dem med og/eller uden en nærværende voksen til at give barnet lov til at være det, det er nemlig et barn. Formål Voksenvenordningen giver udsatte, sårbare og ensomme børn og unge et venskab med en ressourcerig voksen, der kan møde barnet/den unge med overskud, nysgerrighed og omsorg og sætte barnet/den unge i centrum og give det et frirum. Målet er, at barnet eller den unge får flere ressourcer at trække på Voksenvenordningen giver målgruppen en ven, der kan møde barnet/den unge og indgyde det selvværd og selvtillid, være samtalepartner, hjælpe i svære situationer og hjælpe og vejlede ift. venskaber, fritid og livet som helhed med fokus på barnets trivsel Indhold og praksis Der rekrutteres en række voksne som, via et introkursus, klædes på til opgaven. Ligeledes rekrutteres en gruppe af børn med behov for og ønske om en voksenven. Parterne matches og herefter er det op til voksenvennen og barnet (og barnets familie) at skabe den ramme for samvær, der passer på den enkelte relation. Der er ikke nogen tidsmæssig begrænsning på relationen, den kan således opretholdes, så længe der er ønske herom fra begge parter. Målgruppe Målgruppen er kendetegnet ved sårbare og ensomme børn/unge i alderen 7-17 år. Der er ca. 250 i målgruppen. Tidsplan Medarbejderressourcer Medarbejderens rolle vil være at rekruttere, matche og koordinere møde mellem barn og voksen at følge op på kontakten mellem barn og voksenven efter behov Succeskriterium 2013: 12 børn/unge er koblet med en voksenven Samarbejdsrelationer Skoler, fritidsinstitutioner, Viborg Kommune og evt. foreningen Børns Voksenvenner. 18

20 Evaluering Aktivitetens målopfyldelse vurderes løbende og indgår årligt i indberetningen til CFBU og i statusrapporten til styregruppen. Den løbende evaluering sker via fællessekretariatets medarbejdere via logbøger og evalueringsdatabase. Derudover er aktiviteten omfattet af helhedsplanens evalueringsstrategi, som uddybes i kapitel 6. Forankring Ved projektperiodens slutning er der i bedste fald etableret et fast forankret korps af voksenvenner, som kan fortsætte arbejdet om nødvendigt sekunderet af Børns Voksenvenner og/eller den boligsociale medarbejder. Økonomi kr. Aktivitet 5 Børn og unges fritids- og foreningsliv Denne aktivitet sætter fokus på den fritid afdelingens børn og unge har, og som mange af dem bruger i afdelingerne. Problemkompleks Der er tre væsentlige ben i et barns liv: familielivet, skolelivet og fritidslivet. Fritidslivet er den ikkeorganiserede tid, hvor rammerne og ansvaret til tider kan forekomme at være mindre struktureret. Skal man lykkes med at skabe gode, velfungerende børneliv præget af trivsel, aktivitet, netværk og inklusion, er der, særligt i udsatte boligområder, stort behov for at sætte målrettet ind i forhold til netop børn og unges fritids- og foreningsliv, da rammerne til at skabe dette skal vælges til og prioriteres frivilligt og for egen regning. Her kommer mange udsatte børn og unge til kort, hvilket bl.a. forårsages af familiære baggrunde, der eksempelvis er præget af manglende psykiske, sociale og økonomiske ressourcer og/eller svag foreningskultur. Børn i udsatte boligområder er derfor underrepræsenterede i fritids- og foreningslivet. Da det oftest er boligområderne, der danner ramme om børnenes/de unges fritid, er det oplagt, at en væsentlig indsats placeres her, for at styrke indholdet i fritiden og styrke den konstruktive udvikling i områderne. Formål At antallet af børn og unge, der deltager i fritids og aktivitetslivet i afdelingerne, er steget i 2017 At antallet af børn og unge i afdelingerne, som oplever en positiv fritid stiger, hvilket medfører at udgifterne til hærværk, graffiti og brand falder At afdelingerne bliver mere trygge Indhold og praksis Når vi taler om børn og unges fritids- og foreningsliv, vil det ene spor være at iværksætte tiltag, der retter sig mod aktiviteter i boligområdet. For aktiviteter rettet mod fritiden i boligområdet vil indhold og praksis afstemmes efter de ønsker, som frivillige ambassadører og beboerne vil samles om, således at beboerne i området får udviklet et miljø, som de trives i, og som de kan identificere sig med. Tiltag som tænkes iværksat for at understøtte formålet er eksempelvis legedage, krop, leg og bevægelse, sport og kultur på tværs, idrætsmentorer mv. Det andet spor i denne aktivitet er, at vi med helhedsplanen får inkluderet foreningslivet som en réel mulighed for børn og unge, der har særligt behov. Der vil blive "uddannet" beboerambassadører, som skal fungere som brobyggere mellem målgrupperne og foreningerne. Der vil, sammen med parterne, være fokus på udvikling af en strategi, der kan medvirke til at sikre forankring af mulighederne, samt understøtte beboernes inklusion i fritids- og foreningslivet og derved understøtte den enkeltes trivsel. 19