Allerede inden befrielsen tog Danmarks

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Allerede inden befrielsen tog Danmarks"

Transkript

1 44 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATI- SERET MED NAZI- STERNE Udrensninger hos bryggeriarbejderne efter besættelsen Af Lizette Albæk Nielsen I maj 1945 begyndte udrensningen af nazister og andre, der havde fraterniseret med tyskerne under krigen. Også hos bryggeriarbejderne gik man i gang med at bortvise kolleger, der havde opført sig unationalt og provokerende i de fem besættelsesår. Allerede inden befrielsen tog Danmarks Frihedsraad i efteråret 1943 med pjecen Naar Danmark atter er frit hul på diskussionen om, hvad der skulle ske efter krigen, og hvordan man kunne få danskere med et politisk, administrativt og økonomisk medansvar for tilstandene under besættelsen stillet til regnskab: Naar Raadet lægger megen Vægt paa et Opgør med Hensyn til de Forsyndelser, der er begaaet overfor Land og Borgere under Besættelsens Tvangssituation, skyldes det ikke noget hadsk Ønske om Repressalier, men en fast Overbevisning om, at det for Danmarks frie Fremtid er af afgørende Betydning at udskyde de Elementer af Samfundslivet, som har svigtet eller direkte angrebet vort Demokrati og vor Retsorden. 1 Rådet mente, at hvis der ikke ved krigsafslutningen kom et snarligt og fuldt lovligt retsopgør, risikerede man at kaste landet ud i terror og selvjustits. I et syvpunkts program for efterkrigstidens første regering krævede det derfor blandt andet øjeblikkelig fængsling af alle nazistiske elementer; forbud mod hvervede korps, afvæbning og fængsling af deres medlemmer og dernæst suspension af embeds- og tjenestemænd, som ved unational optræden og eftergivenhed havde begunstiget fjenden. Efter befrielsen kom kravet om en udrensning til bunds og til tops i samfundspyramiden. Der blev oprettet en tjenestemandsdomstol og nedsat undersøgelses- og udrensningsudvalg samt æresretter indenfor forskellige erhverv og foreninger. Det var i gruppen af offentligt ansatte tjenestemænd, at udrensningen først tog form for senere med tjenestemandsudrensningen som forbillede at spredes til andre dele af samfundet, liberale erhverv og private organisationer. 2 I en samlet erklæring forlangte Socialdemokratiet og De samvirkende Fagforbund (D.s.F.), at der gennem dansk lov og rettergang i kraft af en særlig straffelov afregnes med dem, der gik i Tjeneste hos Besættelsesmagten eller bevidst fremmede dens Interesser. 3 På de københavnske bryggerier dannede ar-

2 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 45 bejderne straks udrensningsudvalg. I provinsafdelingerne var det den lokale fagforenings bestyrelse og generalforsamling, der tog stilling til udelukkelsen af et medlem. Denne artikel undersøger udrensningerne i et enkelt fagforbund Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbund primært på grundlag af forbundets og Bryggeriarbejdernes Arbejdsløshedskasses nyregistrerede arkiver på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Uro på Carlsberg På Carlsberg Bryggerierne nedsatte arbejderne et udrensningsudvalg for at undersøge, hvem der havde plejet omgang med tyskerne og burde fjernes fra fabrikken. Tolv blev øjeblikkeligt bortvist. 4 Da udvalget også havde mistanke til en arbejdsformand og forlangte ham fjernet, nægtede han at gå frivilligt, hvorefter bryggeriarbejderne nedlagde arbejdet den 16. maj om formiddagen. Konflikten blev drøftet samme dag i Arbejdsministeriet på et møde mellem arbejds- og socialminister Hans Hedtoft Hansen, departementschef Høirup, arbejdsgivernes formand T.K. Thomsen, bryggeriarbejderforbundets formand Marius Madsen og Kai Lindberg fra D.s.F. Sagen bilages ved, at arbejdsformanden selv forlod Carlsberg. Hele forløbet viste tydeligt, at en mere principiel debat om udrensningerne var tiltrængt, selvom Marius Madsen anså den for afsluttet. Ministeren ønskede derimod en generel diskussion af spørgsmålet, som efterfølgende kunne opstå på andre virksomheder. Lindberg udtalte, at der hidtil havde været få forespørgsler, som man besvarede med, at Arbejdere, som havde Mistanke eller Vished for, at der imellem dem paa Arbejdspladserne fandtes saadanne Personer, som havde gjort sig skyldige i at have Forbindelse med Tyskerne, saafremt man ønskede at foretage noget overfor disse, burde anmelde dem til Myndighederne og opgive det, som man anklagede dem for, saaledes at deres Sag kunde behandles i Henhold til den Straffelovgivning, som vilde blive gennemført paa dette Omraade. 5 Ministeren og departementschefen tilsluttede sig fremgangsmåden og udtrykte ønske om, at D.s.F. udsendte et cirkulære til forbundene med retningslinier til vejledning af medlemmerne. Aftalen blev, at spørgsmålet skulle forelægges ledelsen i D.s.F. Bryggeriarbejderforbundet var imidlertid ikke medlem af D.s.F. og derfor hverken bundet af anbefalingen eller cirkulæret. De mandlige bryggeriarbejdere vedtog den 27. maj på generalforsamlingen i Bryggeriarbejdernes Fagforening for København og Omegn en resolution, der opfordrede forbundet til at forlange løn- og arbejdstidsforbedringer, øget ferie og ikke mindst en grundig udrensning af værnemagere og nazister: Ligeledes kræver vi, at alle paa Bryggerierne ansatte Personer, Arbejdere saavel som Funktionærer, der i ly af tyske Bajonetter er fremkommet med Trusler, Personer som har været tilsluttet DNSAP og nazistiske Provokatører omgaaende fjernes, da de stadig vil være Kilde til Uro paa Arbejdspladsen. 6 Igen den 6. juni kom det til arbejdsstandsning på Carlsberg blandt bryggeriarbejdere, kedelpassere og håndværkere, fordi de mente, at udrensningen blandt funktionærstaben gik for langsomt og ikke var omfattende nok. Samtidig forlangte de at få udleveret navnene på de 17 funktionærer, hvis sag endnu var uafklaret, hvilket Funktionærforeningen nægtede. Frihedsraadets Arrestationsudvalg blev inddraget for at gennemse materialet fra Funktionærforeningens Undersøgelsesudvalg, og konklusionen var, at undersøgelsesudvalget havde arbejdet med megen Omhu og Samvittighedsfuldhed med lige stor Iver for at ramme de virkelig kompromitterede og for at rense de uskyldigt anklagede. 7 Derefter gik sagen i hårdknude, da parterne gensidigt forkastede hinandens løsningsforslag, og Arrestationsudvalget blev koblet af forhandlingerne. Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds hovedbestyrelse behandlede emnet på et møde den 8. juni og vedtog en udtalelse rettet til Carlsbergs Funktionærforening, hvori man beklagede konflik-

3 46 ten, men entydigt lagde ansvaret for situationen på modparten, der stadig ikke har foretaget den af hele det danske Folk krævede Udrensning af Medarbejdere, som under Besættelsen har støttet eller sympatiseret med Nazistyrets Undertrykkelse og Terrorregimente, mens forbundet for længst havde fjernet godt 30 københavnske medlemmer og forventede, at funktionærerne også ryddede op i egne rækker. 8 Næste dag besatte frihedskæmpere fra Dagmarhusbrigaden bryggeriet på opfordring af nogle bryggeriarbejdere, der bad om hjælp til at sikre dokumenter angående udrensningerne hos funktionærerne. Portene blev lukket, udvalgte bygninger sat under bevogtning og telefonerne midlertidigt afbrudt. Aktionen, som ikke var sanktioneret af frihedsbevægelsens hovedledelse i København, ophørte et par timer senere efter indgriben fra Københavnsledelsen og BOPA. Arbejderne på Carlsberg vedtog den 11. juni en resolution, som de i samlet demonstrationstog afleverede på Christiansborg, hvor de fik tilslutning fra kollegerne på Tuborg, Kongens Bryghus, Stjernen og Spritfabrikkerne, som var gået i sympatistrejke. Carlsberg-arbejderne bad regeringen og rigsdagen om at gribe ind overfor bryggeriet: Vi henviser til, at Arbejderudvalget har foretaget en hurtig og grundig Udrensning blandt Arbejderne, og vi har derfor et ufravigeligt Krav om at komme til at arbejde under betryggende dansk Ledelse. Fem Aars nazistisk Undertrykkelse har skærpet vor nationale Indstilling, og det er vel naturligt, at vi kræver en fuldt ud dansksindet Ledelse af en dansk Bedrift. 9 Folketingets formand Hans Rasmussen tog imod bryggeriarbejdernes deputation. Deres ordfører fortalte demonstranterne i Rigsdagsgården om det foreløbige forhandlingsresultat og oplyste navnene på en tremandsdeputation, som skulle mødes med regeringen og sluttede af med at sige, at demonstrationen skulle være et signal til udrensninger overalt, for vi taaler ikke nogen, som har sympatiseret med Nazisterne. Hans Rasmussen tog tråden op og erklærede kort, at han støttede resolutionen og ville hjælpe med at få den fremlagt for regering og rigsdag: Det er rigtigt af jer at kræve Udrensning. Vi vil kun kendes ved gode Landsmænd, I vil derfor faa jeres Krav gennemført. Hold ud, saa er Sejren jeres. Samtidig mødtes bryggeriarbejdernes repræsentanter med statsminister Vilhelm Buhl, socialminister Hedtoft Hansen, justitsminister Busch-Jensen, ministrene Mogens Fog og Frode Jacobsen, samt formanden for Carlsberg Bryggeriernes Funktionærforening (formentlig E.F.E. Mondorf fra funktionærernes undersøgelsesudvalg), som var blevet tilkaldt. I en fælles udtalelse enedes man om, at funktionærer, hvis sag var uafsluttet, skulle holde tvungen ferie i undersøgelsesfasen. Til gengæld lovede de strejkende at genoptage arbejdet med fuld lønkompensation for strejkedagene. Udrensningssagerne Det stod tidligt klart, at der i flere af udrensningssagerne manglede tilstrækkelig dokumentation for de anklagedes forseelser. På Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds ordinære hovedbestyrelsesmøde den 8. juni 1945 blev det konstateret, at ikke alle Indberetninger er lige fyldestgørende, og det henstilles derfor til Hovedbestyrelsen at overlade Forretningsudvalget at foretage det videre fornødne efter en nærmere Undersøgelse af hvert enkelt Tilfælde. Man påpegede, at i anledning af en fremsat Paastand om, at der ved Udrensningen sikkert i visse Tilfælde havde spillet personlige Motiver ind, blev det fra Forretningsføreren meget stærkt betonet, at der ved Udrensningen kun maa og skal tages Hensyn til de Udrensedes nationale Holdning og Forhold til Tyskerne under Besættelsen, har Udvalgene handlet ud fra andre Motiver, er dette forkasteligt, og Ansvaret herfor hviler alene paa Udvalgene. Uensartetheden i afgørelserne udløste allerede usikkerhed og utilfredshed. Forretningsudvalget besluttede derfor den 11. juni at bede afdelingerne se på motiveringerne igen og finde ud af, om der blandt dem, der var fjernet

4 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 47 DKP-plakat fra befrielsen med krav om udrensning af landsforrædere (ABA). fra arbejdspladsen, var nogle, som burde ekskluderes for deres holdning eller handlemåde under krigen, og indberette det til forbundet, for at sagerne kunne færdigbehandles. Fagforeningen i Haderslev var den provinsafdeling, der rensede kraftigst ud med syv kvinder (én af dem sad endog i bestyrelsen) og tre mænd fra Bryggeriet Fuglsang. Mændene blev ekskluderet, fordi H.H. havde arbejdet i Tyskland, mens kuskemedhjælperen H.T.H., der var tysksindet dansk statsborger og medlem af Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei Nordschleswig (NSDAP-N), af egen fri vilje lod sig hverve som Zeitfreiwillig indtil april H.T.H. gjorde dernæst tjeneste til marts 1945 som uniformeret, bevæbnet vagtmand på Skrydstrup Flyveplads, og i den resterende tid til kapitulationen lavede han civilt arbejde for tyskerne på havnen i Haderslev. Han blev taget i forvaring af modstandsbevægelsen og endte med at få en dom på to års fængsel. Den tredje, en herboende tysk statsborger E.P., rejste fra byen for at undgå tysk militærtjeneste og fik lagerarbejde hos værnemagten på flyvestationen i Frederikshavn, hvor han både bar tysk uniform og deltog i øvelser. Denne sag viste sig så kompliceret, at afgørelsen ændredes flere gange. Han blev genoptaget i fagforeningen med forbehold i slutningen af juli 1945, fordi politiet fortsat manglede at undersøge hans forhold til det tyske hjemmeværn. Politiundersøgelsen førte til, at han blev fængslet og i midten af august 1946 underrettede lokalafdelingen forbundet om, at han havde fået tiltalefrafald mod at blive udvist af landet. Afdelingen brugte den brede formulering, at kvinderne havde vist særlig venlig Sympati for de tyske Soldater, hvilket kunne dække over alt fra en positiv indstilling til besættelsesmagten til samkvem med tyske soldater med eller uden seksuelt forhold. Motivet til at smide H.N. ud var, at hun har vist særlig Sympati for de tyske Soldater. Det samme hed det om S.H. med tilføjelsen, at hun ellers var dansk nok, og faderen var formand for en anden fagforening i byen. M.J., der var tysk, var uønsket af samme grund. A.N. blev bortvist med den lakoniske bemærkning, at hun havde staaet i forhold til tyske Soldater, saa det gav Følger. De sidste smed afdelingen ud med begrundelserne, at den ene havde arbejdet i Tyskland, mens de andre begge viste sympati for tyske soldater. Derudover havde F.N. ikke 1 Kr. tilovers til en Blomst, som der blev indsamlet til paa Bryggeriet til de Faldnes Minde den 9. April i Aar, og M.S., som vandt forbundets jubilæumslegat, fik det alligevel ikke paa Grund af, at hun blev demonstrativt siddende, da der blev sungen Der er et yndigt Land som Afslutning paa Festlighederne ved Jubilæet. Hun hævder ganske vist nu, at det ikke var for at demonstrere, men hun anede ikke, hvad der foregik paa Grund af, at hun havde drukket lidt for meget. Forbundet stillede sig noget tvivlende overfor beviserne og det rimelige i eksklusionernes omfang: Vi skal ikke kritisere Jeres Afgørelser, som maaske er fuldt forsvarlige de stedlige Forhold taget i Betragtning, men betragtet alene ud fra de Oplysninger, der fo-

5 48 Bryggeriarbejderne fra Carlsberg fik tilslutning fra kollegerne på de andre bryggerier i København, da de den 11. juni 1945 nedlagde arbejdet og gik i demonstrationstog til Christiansborg for at aflevere en resolution til rigsdagen med krav om hurtig og grundig udrensning af alle unationale elementer på bryggeriet. På skiltet står: Hvis vore Krav ikke blir gennemført, tar vi selv Affære (ABA).

6 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 49 religger for os, synes Motiverne ikke at være særligt solide for de flestes vedkommende. Forbundet gjorde det klart, at det ingen intention havde om at ændre afgørelserne ovenfra, men at man var nødt til at forklare medlemmer, som henvendte sig, hvorfor de var slettet. Efter en revurdering blev alle kvinder og mænd undtagen én genoptaget i slutningen af måneden. Den ene dog med forbehold, da hans forhold først skulle undersøges af politiet. Forbundet hilste revisionen velkommen: Denne Afgørelse forekommer os ogsaa meget mere rimelig og naturlig. 11 Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds officielle tal for udrensede personer var cirka 80 på landsplan. Desuden valgte nogle formentlig at forlade arbejdspladsen, inden de blev bortvist. 12 En simpel optælling af sagerne i forbundsarkivet giver et antal på I København blev 31 bryggerkvinder fra Carlsberg, Tuborg, Kongens Bryghus og Stjernen udrenset, mens det var 10 på provinsbryggerierne (7 i Haderslev og 3 i Sønderborg). For mændenes vedkommende drejede det sig om 32 i København på de samme virksomheder som kvinderne. De 10 i provinsen var fordelt på lidt flere afdelinger, nemlig Haderslev, Horsens, Randers, Slagelse, Sønderborg, Tønder og Ålborg, heraf godt halvdelen i de sønderjyske byer, én på en østjysk mineralvandsfabrik og resten i afdelinger for brænderiarbejdere på spritfabrikkerne. Hovedparten 76 procent af de bortviste var fra København, og omkring 85 procent af dem var ansat på Carlsberg og Tuborg. Skønt fordelingen er næsten ligelig for mænd og kvinder, er der alligevel en klar overvægt af sager, der involverer kvinder, set i lyset af, at der i en foreløbig opgørelse fra Danmarks Statistik var tre gange så mange mandlige som kvindelige arbejdere på bryggerier, mineralvands- og spritfabrikker i De fjernede udgjorde omkring 1 procent af medlemstallet. Udrensningerne gik i gang straks efter befrielsen og i sensommeren 1946 var de sidste sager, med få undtagelser, afsluttet. Først endnu et år senere var den allersidste sag færdigbehandlet. Bryggerkvinderne Ikke blot var der en forholdsmæssig overvægt af sager mod kvindelige medlemmer, der var også markant forskel i motiveringerne for eksklusionen af mænd og kvinder. Kun en femtedel af de udrensede københavnske bryggerkvinder var ansat udenfor Carlsberg og Tuborg (hvorimellem antallet var omtrent ens fordelt med en svag overvægt for Carlsberg). I halvdelen af anklagerne mod kvinder fremkom beskyldninger om, at de havde plejet selskabelig omgang med tyskere. Hvis man fratrækker den lille håndfuld, som sammen med ægtemanden havde modtaget tyskere i hjemmet, indeholder de resterende sager antydninger og beskyldninger om seksuelle kontakter mellem kvinderne og deres tyske bekendte: Arbejdskammerater havde set dem på restauranter og værtshuse, på gaden og i skoven i selskab med tyske soldater, eller kvinderne skulle have modtaget gaver og festet privat med dem. Nogle stemples direkte af kolleger og udrensningsudvalg som feltmadrasser. Flertallet var så vidt vides yngre og en del ugifte. Anklagerne mod de københavnske kvinder ligner hinanden, selvom de spænder fra småtterier til graverende forhold. 15 Mange udsagn bygger udelukkende på udokumenterede rygter, hvor vidneafhøringerne afslørede, at anklagerne var uden substans. Ofte var det påstand mod påstand. Andre gange indrømmede kvinderne, at anklagerne var delvist sande, men deres handlinger fremstår tit i et mere forsonende skær, når forklaringerne nærlæses. Man får det indtryk, at indberetningerne rummer megen moralsk fordømmelse, der lettere ramte unge, enlige og fraskilte kvinder med børn, som overtrådte normerne ved at føre et udadvendt socialt liv. Det er tankevækkende, at der i motiveringerne kunne forekomme beskyldninger, der alene angik en søn eller ægtefælle. En ung Carlsberg-kvinde, T.I.H., beklagede sig til Arbejdsdirektoratet over, at det var et tyndt grundlag at miste sit arbejde på, at to kvindelige kolleger havde set hende i selskab med tyskere og at en anden påstod, at hun efter natarbejde fulgtes hjem med en tysker

7 50 (som i øvrigt viste sig at være en mandlig arbejdskammerat): Jeg har ikke søgt Tyskernes Selskab eller haft nogen Politisk Indstilling, da jeg var for ung, da Krigen brød ud, til at have Forstand til det. Hun ønskede at vide, om det var grund nok til, at hun skulle miste sine rettigheder og stødes ud af samfundet og lovede at stille med tre kvinder som vidner for sig. I august meddelte A-kassen Arbejdsdirektoratet, at eftersom der ikke var kommet mere frem ved en ny forespørgsel på bryggeriet, og hendes opførsel på arbejdet ikke gav anledning til klage, frafaldt arbejdsløshedskassens hovedledelse sin tidligere afgørelse om, at der ikke måtte udbetales understøttelse. I sidste ende valgte kvinden at få ansættelse udenfor bryggerfaget, og hun blev i foråret 1946 overført til Sukkervare- og Chokoladearbejdernes Arbejdsløshedskasse. Kvinden fra Haderslev, der var anklaget for at have haft tyske soldaterkærester med graviditet til følge, skrev til forbundet i et forsøg på at rense sig, at hun var socialdemokrat og ikke havde arbejdet hos værnemagten. Især var hun vred over påstanden om de mange kærester. Hun havde kun haft én tysk ven barnets far som hun lærte at kende før krigen og dengang planlagde at gifte sig med: Det lyder jo som skulde jeg være et løsagtigt Fruentimmer, og dette vil jeg paa det bestemteste have mig frabedt. I slutningen af maj gav Sønderborg Afdeling forbundet en forklaring på afskedigelsen af tre kvinder fra Export-Bryggeriet uden at blande deres privatliv ind i motiveringen, som koncentrerede sig om kvindernes opførsel på fabrikken. To havde optrådt højst ukollegialt, gentagende gange truet med at anmelde arbejdskammerater til tyskerne og som kronen på værket sunget tyske fædrelandssange på arbejdspladsen. Den tredje kom ligeledes med trusler om at melde sine kolleger og var angiveligt medlem af et nazistisk parti. 16 Sagsgangen Det er kendetegnende, at argumenterne fra udrensningsudvalgene formuleres kortfattet uden dybtgående forklaring. Forbundet måtte ofte bede fagforeningerne om at få anklagepunkterne uddybet i forbindelse med klagesagerne, der blev rejst i Arbejdsdirektoratet, fordi personen var nægtet understøttelse. I begyndelsen af juni 1945 konstaterede hovedbestyrelsen, at omfanget af udrensninger var så stort, at forbundet for at sikre ensartethed i behandlingen på stedet måtte beslutte, om de bortviste var berettiget til understøttelse, og her er der sikkert ingen anden Vej at gaa end at fastslaa, at de, der er fjernede fra deres Arbejdsplads paa en eller anden Maade, maa have vist sig uegnede til Samarbejde med Kammeraterne og derfor i Henhold til Vedtægterne maa betragtes som værende selvforskyldt arbejdsløse, hvorfor der ikke maa udbetales Understøttelse. 17 Der var mulighed for at generhverve retten til understøttelse efter fem ugers uafbrudt arbejde, hvis medlemmet ikke var ekskluderet. Afgørelsen kunne ankes ved at indsende en klage til Arbejdsdirektoratet, hvad de allerfleste gjorde. Klagerne rummede ofte beskrivelser af den håbløse økonomiske situation, familien var bragt i efter tabet af arbejde og understøttelse. Et mandligt socialdemokratisk medlem fra Carlsberg tog det ekstra skridt at appellere direkte til Hedtoft Hansen i hans egenskab af socialminister og formand for Socialdemokratiet for at blive renset, så kammeraterne på arbejdspladsen igen vil anse mig for en Hæderlig Mand. Ligesom andre udrensede hævdede han, at mange kolleger ikke ønskede ham fjernet, og at de var klar over uretten. Forklaringerne og bortforklaringerne var i nogle tilfælde meget fantasifulde, for eksempel undskyldte en arbejder fra Carlsberg et hagekors ved sin havedør med, at det var udført før krigen og forestillede svastikaet i bryggeriets logo, plus at hagekorset på bagsiden af hans mørklægningsbind bare var tegnet med kridt for sjov. En del stillede spørgsmålstegn ved det rimelige i at miste eksistensgrundlaget for noget, de syntes hørte til i småtingsafdelingen og fik travlt med at nedtone betydningen af deres handlinger. En arbejder fra Kongens Bryghus

8 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 51 følte sig bestemt ikke som forbryder og henviste til, at han efter afhøring hos modstandsbevægelsen fik attestation på, at der ingen anledning var til at foretage yderligere. Alligevel sad han fængslet en uges tid i juli sigtet for overtrædelse af straffelovstillæggets 10 18, skønt Statsadvokaten endte med at henlægge sagen uden tiltale på grund af bevisets stilling. Han tilstod villigt sit medlemskab af DNSAP fra november 1940 til april 1943, men mindede om, at det dengang var et fuldt lovligt parti, og at han ud fra demokratiske principper havde ret til at have sin politiske mening. Arbejdskammeraterne fandt dog medlemskabet, så moralsk uforsvarligt, at han var uvelkommen ifølge A-kassens kommentar til direktoratet i januar I øvrigt var han som andre af de tiltalte stærkt utilfreds med den ringe mulighed for at forklare og rense sig overfor kollegerne. Flere forsvarede sig med, at de aldrig havde været medlem af et nazistisk parti, arbejdet for tyskerne eller søgt deres selskab; de havde heller ikke stukket nogen eller udført landsskadelig virksomhed. Det nationale sindelag blev ofte markeret. Således forklarede en kvinde indigneret, at hun var 100 procent dansk, og én skrev, at hun følte sig som en lige så god dansker som enhver anden. Stjernens Udrensningsudvalg gav derimod i en redegørelse til Arbejdsdirektoratet i september 1945 udtryk for, at det anså en kvindes brev til direktoratet for at være et klodset forsøg på at hvidvaske sig selv, hvilket for øvrigt er ret karakteristisk for alle de Individer, som under den Udrensningsproces der f. T. foregaar her i Landet, næsten alle som én, fremstiller sig som forfulgte Uskyldigheder. Det eneste skriftlige regelsæt for udrensningsudvalgenes arbejde, som findes i forbundsarkivet, stammer fra det kooperative bryggeri Stjernen, hvor undersøgelsesudvalget arbejdede ud fra et syvpunktsprogram. I hovedtræk var retningslinierne, at udvalget havde ret til i forbindelse med de rejste sager at afhøre arbejderne, som var forpligtede til at afgive forklaring. Man kunne selv bede om at få sin sag undersøgt, ligesom andre, der lå inde med oplysninger, som hørte ind under udvalgets regi, blev opfordret til straks at henvende sig. Udvalget opfattede det som sin Opgave at skabe Klarhed. Det henstillede til, at der også blev aflagt vidneforklaring for at rense uberettiget anklagede personer og bad folk afholde sig fra at diskutere sagerne internt, før de var afsluttet, og der forelå en udtalelse. Alle, der var udsat for rygter, blev opfordret til at henvise rygtesmedene til udvalget eller selv afgive oplysninger for at stoppe sladderen. Undersøgelsesresultatet ville blive fremlagt på et fællesmøde. At det var en kompliceret og ubehagelig proces fremgik af formandens beretning med forsikringen om, at udvalget havde behandlet hver sag seriøst og at det påtog sig det fulde ansvar for afgørelserne. Blandt arbejdskollegerne blev der holdt interne afstemninger om, hvorvidt de anklagede skulle udelukkes fra arbejdspladsen. Afstemningsresultaterne viser, at der ikke altid var konsensus, og nogle gange skete bortvisningen med en meget lille margin, mens andre udrensninger blev bakket op af en stor majoritet eller enstemmigt vedtaget. Tuborg-kvinderne vedtog i en skriftlig afstemning, der endte med 120 stemmer for og 70 imod, at en række navngivne kvindelige kolleger måtte forlade fabrikken på grund af udansk opførsel under besættelsen og satte trumf på ved at nævne, at de mandlige arbejdere støttede beslutningen. Fra Kongens Bryghus meddelte den mandlige tillidsmand, at hele arbejdsstyrken, både bryggeriarbejdere, håndværkere og fyrbødere, afviste at samarbejde med to kvinder, der var fjernet fra bryggeriet som Følge af deres kammeratlige Samvær med Tyskere (Feltmadrasser). Begge skulle angiveligt have indrømmet, at de jævnligt mødtes med tyskere hjemme og ude, hvad de kategorisk afviste i forsvarsskrivelserne til Arbejdsdirektoratet. Den ene vendte i stedet skytset om: Det var ren hetz fra mændenes side, og de kvindelige kammerater ønskede slet ikke at få dem ud. Enkelte gange var et udrensningsudvalg og arbejderne uenige. E.A. blev bortvist fra Tuborg for i 1940 at have deltaget i et selskab,

9 52 hvor der var civile tyskere tilstede, hvad der førte til, at de kvindelige kolleger nægtede at arbejde sammen med hende. Hun forklarede, at de var inviteret uden hendes vidende, og at hun i øvrigt ikke siden havde været sammen med hverken dem eller andre tyskere. Samtidig skulle fire unge kvinder udrenses for fraternisering med fjenden, og de nægtede at gå, med mindre E.A. også gik. Hun havde imidlertid fået besked af udvalget om at møde op, efter at sagen var undersøgt. Da hun stillede på arbejde, fik hun at vide, at spørgsmålet først skulle til afstemning blandt kollegerne. Resultatet blev, at hun alligevel måtte forlade bryggeriet, selvom udvalget erklærede, at hun ikke har udvist udansk Opførsel paa Arbejdspladsen eller er set paa offentlige Steder i Selskab med Tyskere. 19 Til sidst udbrød der strejke, fordi nogle af de bortviste fortsat vægrede sig ved at forsvinde og endte med at blive hentet til afhøring hos politiet. Modsat blev E.N. i første omgang frikendt tre gange af kollegerne imod udrensningsudvalgets ønske. Til slut blev hun tvunget til at forlade Carlsberg efter endnu en afstemning blandt arbejdskammeraterne, der nu med stor majoritet stemte for at smide hende ud. Hvorfor der pludselig skete et holdningsskift, fremgår ikke af sagsmaterialet. I sin klage over at blive nægtet understøttelse skrev hun, at bortvisningen sikkert skyldtes nogle kammeraters påstand om, at ægtemanden udviste udansk optræden under krigen, men forsikrede, at han aldrig havde stået i et politisk parti. Direktoratet endte med at konstatere, at Sigtelserne, der har været rejst mod hende, i alt væsentligt hviler paa Rygter, der er uden Rod i Virkeligheden, og at der, da Medlemmet efter det oplyste ikke har optraadt ukorrekt paa Arbejdspladsen, ikke ses at være rimeligt Grundlag for at nægte hende Understøttelse. 20 I begyndelsen af september nedlagde kvinderne i Aftapningen spontant arbejdet, da en udrenset kvinde, K.P., mødte op som resultat af en afstemning på udvalgets initiativ, der gav flertal for at lade hende vende tilbage. Nogle mente, at afstemningen var foregået forkert, og hun måtte endnu engang forlade fabrikken. På mæglingsmødet i Bryggeriforeningen aftalte man at sende faglige repræsentanter til Carlsberg næste dag for at gøre et nyt forsøg på at få strejken afblæst, hvis de ikke gik i gang af sig selv. I sit indlæg på mødet i arbejdernes borgerstue lagde repræsentanten vægt på, at man intet udestående havde med arbejdsgiverne, at stridens æble var borte, og efter en afstemning blev arbejdet genoptaget. 21 Som en udløber af udrensningerne sagsøgte enkelte deres gamle kolleger og vidner, som de mente var kommet med usandfærdige og ærekrænkende beskyldninger. En kvinde fra Tuborg, der var bortvist for samkvem med tyskere, vandt i december 1945 en injuriesag ved Nordre Birks Civilret mod et kvindeligt vidne, fordi afhøringen godtgjorde, at beskyldningerne var fremsat på et meget løst grundlag. Æresretten På de københavnske mænds ekstraordinære generalforsamling den 12. august 1945 besluttede man at ekskludere en gruppe medlemmer for unational optræden under besættelsen. I forbundsberetningen står, at tolv blev ekskluderet på forsamlingen, men arkivalierne dokumenterer kun otte. Måske skyldes forskellen en sammenblanding af dem, der blev slettet under selve mødet og dem, som forretningsudvalget godkendte eksklusionen af i september efter æresrettens dom. Som en konsekvens af de mange tvivlsomme udrensninger vedtog generalforsamlingen at nedsætte en kollegial æresret for at undersøge tolv andres forhold under krigen: Forslaget herom var fremsat af Bestyrelsen, ikke for at underkende de lokale Udrensningsudvalgs Arbejde, men alene for i Overensstemmelse med god demokratisk Retsopfattelse at sikre retfærdig Behandling og forhindre Justitsmord. 22 Æresretten bestod af syv medlemmer, som generalforsamlingen udpegede til at tage sig af afdelingens udrensningssager med en juridisk rådgiver tilknyttet for at garantere, at

10 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 53 Tusindvis af demonstranter samledes foran Christiansborg i forbindelse med bryggeriarbejdernes strejke den 11. juni 1945 (ABA). undersøgelsen foregik reglementeret, og at der blev ført en fyldestgørende protokol. Ingen, der havde haft med udrensningen at gøre på arbejdspladsen, var udtaget. Kendelsen skulle være endelig, hvilket betød, at hvis afskeden vurderedes berettiget, blev medlemmet anset for ekskluderet i modsat fald kunne han genoptage arbejdet. Arbejdsløshedskassen henstillede til, at direktoratet afventede æresrettens afgørelse og lovede snarest at sende dommen inklusiv protekollatet for hver enkelt. I en leder i medlemsbladet beklages, at selvom beslutningen var enstemmig, blev den i strid med fagforeningens love og helt udemokratisk saboteret saa eftertrykkeligt, at Medlemmer, der efter Rettens Skøn skulde kunne genantages, fortsat er udelukkede fra deres Arbejdsplads. 23 Ved udgangen af november fandt Bryggeriarbejdernes Fagforening det nødvendigt at udsende en opsang til medlemmerne i anledning af et cirkulære, som udrensningsudvalget på Ny- og Gl. Carlsberg havde udsendt til bryggeriarbejderne som modsvar til fagforeningens eget omkring æresrettens kendelser. Fagforeningen ville ikke finde sig i, at medlemmer af udrensningsudvalget gentog beskyldningerne mod tre frikendte, specielt i betragtning af at den ene først og fremmest var anklaget for at have deltaget i det samme nazimøde, som et udvalgsmedlem selv indrømmede at have overværet for at orientere sig om de nazistiske faggruppers aktivitet. De skyldige risikerede at blive stillet retsligt til ansvar, hvis obstruktionen fortsatte. Dykker man ned i akterne, tegner der sig et billede af, hvilke forseelser fagforeningen og arbejdsløshedskassen tolererede, uden at det førte til eksklusion og fortabelse af understøttelse, og hvad der var uacceptabelt. I løbet af

11 54 sensommeren 1945 frikendte æresretten halvdelen af de undersøgte seks fra Carlsberg og en fra Stjernen. R.N. var blevet fjernet for at have udvist unational optræden under besættelsen. Hvad denne anklage konkret rummede ses ikke i journalen, og selv tilskrev han det falske beskyldninger, ondskab og sladder. Gennem Studentersamfundets Retshjælp søgte han at anlægge sag mod sine kolleger for bagvaskelse. Injuriesagen blev henlagt, efter at arbejderne på Carlsberg Aftapningsanstalt ved en afstemning midt i juli besluttede at genoptage samarbejdet med ham og to andre (en af dem blev på et møde i Borgerstuen truet med bortvisning, hvis han ikke frafaldt sit erstatningskrav mod kollegerne for tabt arbejdsfortjeneste af velbegrundet frygt for igen at miste jobbet trak han sagsanlægget tilbage). De øvrige fire fra Carlsberg blev frikendt i slutningen af august. Motiveringerne for udrensningerne og forløbene er temmelig ens for et par af dem: E.M. indrømmede, at han havde meldt sig ind i DNSAP den første krigssommer og forlod det et halvt år senere, fordi han ikke sympatiserede med partiets tanker. Retten antydede, at udmeldelsen snarere skyldtes påvirkning fra tillidsmanden for det kørende personale. Der fandtes intet bevis for, at han skulle have agiteret for nazismen og optrådt provokerende, ligesom der efter udmeldelsen intet politisk var at indvende mod hans opførsel. Udrensningsvalget kaldte J.B.C. aktiv nazist, hvad han benægtede og undskyldte sig med, at han i 1940 var blevet indbudt til et møde hos de nazistiske faggrupper (i materialet også kaldet Westergaard-gruppen eller Westergaard-grupperne) i Idrætshuset, hvor han alene gik med af nysgerrighed. 24 Adgangsbilletten, der viste sig at fungere som medlemskort, købte han i fuldskab. J.B.C. forklarede, at han nægtede at heile, da Frits Clausen besteg talerstolen, hvorpå han kom i klammeri med andre deltagere og forlod stedet. Et løst bekendtskab med en værnemager stammede fra en gang, hvor denne person kautionerede for ham, og J.B.C. brød angiveligt med værnemageren, efter han fandt ud af, at vedkommende var et dårligt element. Han var flerårigt medlem af en socialdemokratisk vælgerforening og fra 1944 med i modstandsbevægelsen i Lyngby. C.B. blev stemplet som aktiv nazist og provokatør, hvad der i udrensningsudvalgets øjne gjorde ham absolut uegnet til at samarbejde med arbejdskammeraterne. Ifølge udvalget skulle han have indrømmet medlemskab af DNSAP i to måneder. I æresrettens kendelse sandsynliggøres det ikke, at han havde været partimedlem. C.B. havde deltaget i det nazistiske faggruppemøde i Idrætshuset, men hans historie omkring deltagelsen ligner den forriges, som han sad ved siden af og forlod mødet sammen med. Sidenhen deltog han aldrig i flere af disse møder eller viste interesse for nazismen på trods af nazisten Westergaards forsøg på at få ham involveret i hvervningen af en fælles kollega, og retten konkluderede, at der intet grundlag var for at udelukke ham. J.L. var en kort periode i efteråret 1940 aktivt medlem af Westergaard grupperne og meldte sig ud, fordi ledelsen krævede, at medlemmerne skulle indmeldes i DNSAP. Beskyldningen om, at han jævnligt deltog i uniformerede skydeøvelser, var derimod grundløs. Det sidste år af krigen husede han en illegal kollega, skjulte våben, ammunition og sprængstof. Derfor skønnede retten, at der ikke paa noget Punkt kan rejses Tvivl om J.L. s ærlige nationale Indstilling. Vidneudsagnene påviste ingen forbindelse til nazistpartiet eller andre landsskadelige organisationer. H.P.H. var efter udrensningsudvalgets mening aktiv nazist. Han optrådte provokerende og omdelte naziblade på bryggeriet trods tillidsmandens henstilling om at lade være. Han var med i de nazistiske faggrupper, hvis Opgave det var at ødelægge Forbundet indefra, som A-kassen i juli 1945 understregede overfor Arbejdsdirektoratet. I æresrettens protokol står, at han var medlem af DNSAP i 2-3 måneder fra efteråret 1939 og formelt ikke var udmeldt, men blot blev væk. H.P.H. påstod, at han flere gange havde taget afstand fra nazismen og kun én gang lagde invitationer frem til et nationalsocialistisk møde i Borgerstuen på

12 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 55 Ny Carlsberg, før forbudet mod at uddele politisk propaganda på bryggeriet blev indført den 23. april Han fremhævede til sit forsvar, at han gemte en stak illegale blade, som en kollega skødesløst smed på fabrikken, for at hindre, at de blev fundet under en eventuel razzia. I det hele taget syntes han, at det var for lidt at bortvises for. Både udvalget og æresretten fandt ham saavel politisk som i andre Henseender indifferent. I betragtning af at han alene blev medlem af faggrupperne efter pres fra en kollega for at fylde op i deres medlemskab, og fordi han paa Grund af manglende Forstaaelse, og i hvert Fald uden nogen som helst landsskadelig Hensigt har ladet sig misbruge i meget begrænset Omfang, afgjorde retten, at han ikke fremover skulle udelukkes. P.M.J., der var en af de få, som blev fjernet fra Stjernen for udansk optræden, beklagede sig over, at han ikke fik mulighed for at forsvare sig eller afgive forklaring overfor undersøgelsesudvalget. I klagen til arbejdsløshedskassen understregede han sit medlemskab af Socialdemokratiet og tilføjede for at underbygge tilhørsforholdet, at han abonnerede på partibladet. Motiverne for bortvisningen var, at han ofte viste sin sympati for tyskerne og engang stillede sig vinkende op, da de kom marcherende ad Jagtvejen, mens han råbte, at det var godt de kom, saa vi kunne faa det, som vi ville have det. I en diskussion på bryggeriet skulle han have sagt, at naar Englænderne kom, vilde han skyde sig selv, men der var et par Stykker, som skulde skydes først. 25 En afstemning blandt kollegerne på mineralvandsafdelingen endte uafklaret. Til gengæld var der flertal for at nægte at arbejde sammen med ham på et nyt fællesmøde for alle bryggeri- og mineralvandsarbejdere. P.M.J. undrede sig over, at bryggeriarbejderne skulle være med til at afgøre sagen, når de umuligt kunne have kendskab til de forhold, han var beskyldt for, og mente, at afgørelsen var et udslag af de rygter, som svirrede under hans fejlagtige internering. Frihedsraadets Arrestationsudvalg havde udstedt en erklæring om, at han var blevet interneret ved en fejl, og der forelå intet om, at han skulle have begået udanske handlinger. Han nærede modvilje mod englænderne, fordi han som tidligere gårdejer ikke kunne lide deres handelspolitik. Desuden bifaldt han aldrig den tyske krigsførelse og forsvarede sig med, at han havde været fuld, intet huskede af episoden, og at ordene ikke skulle ses løsrevet fra sammenhængen: Paa en stor Arbejdsplads foregaar der jo normalt livlige Diskussioner i Spise- og Omklædningsrum, og endnu mere under de bevægende Tider, vi har gennemlevet. Han var tit blevet bebrejdet sin animositet mod englænderne og var i ophedede diskussioner selv blevet truet uden at tage det højtideligt. Tillidsmanden kunne i store træk godkende forklaringen undtagen bagatelliseringen af truslerne mod konkrete arbejdskammerater, som i den givne situation havde taget dem alvorligt. Fjernelsen skyldtes ikke udtalelserne om Englands handelspolitik men hans sympatiske indstilling til tyskerne og truslerne om, hvad der ville ske, når den engelske hær kom. Arbejdsløshedskassen benyttede lejligheden til at gøre det klart overfor direktoratet, at der var risiko for en arbejdsnedlæggelse på Stjernen, hvis der blev gjort forsøg på at tvinge P.M.J. i arbejde igen. Æresretten endte imidlertid med at frikende ham, da den eneste årsag til udelukkelsen var kollegernes ængstelse for at udtrykke deres opfattelse på grund af hans aabenmundethed, og fordi udtalelserne ikke var dikteret af landsskadelige Motiver. Fællesnævner for disse sager var, at nogle af de frikendte havde haft en kort tilknytning til en nazistisk organisation og selv meldt sig ud igen, mens et par tilsyneladende utilsigtet var blevet medlem af de nazistiske faggrupper. Kun én propaganderede bevisligt ved at uddele nazistiske blade og skrifter på virksomheden. Ingen blev dømt for ukollegial optræden på arbejdspladsen trods enkelte trusler, som æresretten valgte at tillægge mindre betydning. Medlemskab af DNSAP eller en anden nazistisk forening var ikke i sig selv nok til at blive dømt af den kollegiale ret. Tidspunktet og længden af medlemskabet var en væsentlig

13 56 En deputation af bryggeriarbejdere på trappen i Rigsdagsgården den 11. juni Deputationen forelagde Carlsberg-arbejdernes krav for folketingets formand Hans Rasmussen og mødtes også med statsminister Vilhelm Buhl (ABA). faktor, hvor det var en formildende omstændighed, hvis det var kortvarigt og indgået i begyndelsen af besættelsen. Mange beskyldninger viste sig helt grundløse, desuden havde to enten aktivt deltaget i eller hjulpet modstandsbevægelsen i krigens slutning og dermed bevist deres nationale sindelag. Det kunne være problematisk for de frikendte at vende tilbage til arbejdspladsen. A- kassens bemærkning til direktoratet var i mange tilfælde, at selvom der intet grundlag var for at udelukke et medlem fra arbejdet, og man godkendte personens ret til at genindtræde i de gamle rettigheder, så kunne kassen ingen garanti give for, at kollegerne ville samarbejde med vedkommende. 26 Ligesom det var tvivlsomt, om man fremover kunne anvise medlemmet arbejde indenfor faget. De ekskluderede De fem bryggeriarbejdere fra Carlsberg, som æresretten dømte, blev som følge heraf anset for ekskluderet af fagforeningen. To af dem var tilknyttet de nationalsocialistiske faggrupper. Den ene hævdede ganske vist sin uvidenhed om, at de var nazistiske og afviste at have set, at der stod DNSAP på medlemskortet. Efter eget udsagn deltog han kun i to møder og meldte sig ud, da det politiske tilhørsforhold gik op for ham. Han nægtede at have modtaget eller abonneret på det nazistiske Bryggerbladet. 27 I sagen indgik en kollegas anmeldelse for trusler på livet. Den anden havde tæt tilknytning til personer fra faggrupperne og uddelte adgangskort til organisationen på bryggeriet, derudover havde hans opførsel på arbejdet ofte haft karakter af provokation.

14 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 57 Én meldte sig ind i DNSAP i 1939 og ud igen i Han kaldte selv medlemskabet en dumhed og forsikrede, at han ikke prøvede at påvirke nogen til at indmelde sig i partiet. På et klubmøde for Carlsberg-arbejderne gav han dog udtryk for sit partitilhørsforhold. Retten afviste klagen over bortvisningen, da udmeldelsen kun skete, fordi konen fik en forretning, og han mente, at politik og forretning skulle holdes adskilt. Udrensningsudvalget beskyldte den fjerde for at have været medlem af nazistpartiet under besættelsen. Dette punkt blev udeladt i æresrettens kendelse, som til gengæld slog fast, at han havde agiteret for og haft kontakt til Aage H. Andersens forening Dansk Antijødisk Liga (DAL) og deltaget i møder hos ham. Uanset forsikringen om at han havde brudt med de nazistiske foreninger i 1941, beviste vidneafhøringerne, at hans Holdning paa et sent Tidspunkt af Besættelsen har været præget af hans tidlige Indstilling, hvorimod beskyldningen for at være Schalburgmand viste sig grundløs. Den femte afviger fra de øvrige. Personen, der var blevet ledig i december 1943, lod sig ansætte fra januar 1944 og tre måneder frem som sabotagevagt for et værnemagerfirma i Sydhavnen. Undervejs gennemgik han skydeøvelser på Politigårdens skydeskole og var bevæbnet den sidste uge af ansættelsen. Han tog alene arbejdet for lønnens skyld, eftersom det var umuligt at forsørge familien på en understøttelse. I stillingen bar han ingen uniform eller specielle kendetegn som vagtmand, og han bedyrede aldrig at have haft til hensigt at forhindre sabotage eller skyde på sabotører. Han var yderligere anklaget for at have modtaget besøg og uniformstøj af tyske militærpersoner. Forseelserne forklarede han med, at konens veninde, der var forlovet med en tysk soldat, kom i hjemmet enkelte gange i foråret 1943, og at veninden gav konen et par gamle uniformsbukser til at sy om til sønnen. Derimod var der ingen klager over hans adfærd på bryggeriet. Kendelsen gik let hen over tøjet og besøgene, i stedet blev han dømt for efter kortvarig ledighed at have taget ansættelse som bevæbnet sabotagevagt i et værnemagerfirma. Tendensen i dommene bestyrkes, når materialet om de københavnske mænd, som generalforsamlingen havde ekskluderet uden først at stille dem for en æresret, inddrages. Med udgangspunkt i listen over ekskluderede i medlemsbladets septembernummer, kan det konstateres, at fagforeningen ikke tolererede længerevarende medlemskab af DNSAP og de nationalsocialistiske faglige foreninger. Et lille antal af de ekskluderede var avanceret til overordnede poster i DNSAP som gruppeleder, afdelingsleder eller sysselleder. En Tuborg-arbejder fortalte tillidsmanden i udrensningsudvalget, at han havde været paa Ferieophold i Tyskland umiddelbart før Krigen, og der havde han faaet Nazibacillen i sig. Ved hjemkomsten meldte han sig ind i nazistpartiet og blev hurtigt forfremmet til gruppeleder og senere afdelingsleder, hvilket udvalget sidestillede med sysselleder. En udlægning som et tidligere medlem hånligt afviste, da en sysselleder efter hans forståelse var på niveau med en amtmand, noget ingen ville udnævne en almindelig bryggeriarbejder til. En mand, der blev stemplet som håndlanger for Westergaard, var gruppeleder i S.A., mens en anden på Kongens Bryghus steg i graderne til sysselleder, deltog i kurser på nazisternes førerskole og i 1941 sammen med andre danskere tog på studierejse til Tyskland. Næsten alle ekskluderede nåede at melde sig ud af nazipartiet inden kapitulationen, men først hen på krigen efter et langvarigt medlemskab. Det blev direkte nævnt som en formildende omstændighed, når de i udøvelsen af funktionerne hverken havde båret våben eller uniform. Nogle af dem havde under krigen taget arbejde en periode hos tyskerne herhjemme og i Norge. 28 Dansk Bryggeri, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds love fra 1938 forbød et medlem at opføre sig ukollegialt og tale nedsættende om forbundet eller arbejdskammeraterne. Der forelå mange beviser på, at gruppen af ekskluderede havde truet kolleger, agiteret på arbejdspladsen og dertil aktivt

15 58 Befrielsessommeren var præget af mange strejker og demonstrationer. Den største fandt sted den 4. juli, hvor mere end arbejdere mødte frem foran Christiansborg med krav om 40 timers arbejdsuge, tre ugers ferie, ophævelse af lov om arbejdsforhold, realløn på 1939-niveau, genindførelse af den automatiske dyrtidsregulering, indførelse af bedriftsråd, afskaffelse af landstinget og en hurtigere og mere effektiv udrensning af landsforrædere. På billedet ses en arbejder, der forlangte at komme ind og tale med den deputation, som havde fået lov til at forelægge demonstrationens krav for politikerne. Da arbejderen var kommet ind, sagde han, at folk krævede, at alle rigsdagens medlemmer skulle komme ud i Rigsdagsgården. Det var de vel ikke bange for? (ABA). modarbejdet fagforeningen og de faglige repræsentanter. En arbejder på Carlsberg bad angiveligt tillidsmanden gå af, da man i stedet ønskede en nationalsocialistisk repræsentant og truede med, at det ville få alvorlige konsekvenser, hvis tillidsmanden ikke fjernede sig. Vidner hørte ham også sige, at han vilde udrydde Fagforeningen med Revolver i Haand. Omtrent samtlige fagforeningslove indeholdt bestemmelser om, at medlemmerne ikke måtte modarbejde foreningens formål og interesser. For eksempel pointerede 1940-loven for Næstved Afdeling, at det var ulovligt at fremkomme med nedsættende udtalelser om fagforeningen og de vedtagne beslutninger udenfor fagforeningsmøder og generalforsamlinger. Når et medlem foretog foreningsskadelig virksomhed, kunne personen derfor lovligt ekskluderes. Slettet eller overført til andre forbund og A-kasser Arbejdsdirektoratet udstak relativt hurtigt den

16 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 59 Mere nåede han ikke at få sagt, før han blev fulgt ud igen af socialminister Hans Hedtoft Hansen (ABA). praksis, at en afskedigelse på grund af unational optræden under krigen normalt ikke kunne betragtes som selvforskyldt i lovens forstand med mindre de Omstændigheder, der ligger til Grund for Afskedigelsen, under en eller anden Form staar i Forbindelse med vedkommende Medlems Forhold paa Arbejdspladsen, samt at Fortabelse af Medlemsretten almindeligvis kun kan iværksættes, saafremt Betingelserne ifølge Arbejdsløshedslovens 10, Stk. 1, findes at være til Stede, og i Almindelighed ikke iværksættes uden Varsel. Hvis medlemmet ikke havde optrådt provokerende eller unationalt på arbejdspladsen, blev retten til understøttelse fortsat anerkendt i de fleste tilfælde; et faktum, som både arbejdsløshedskassen og forbundet gentagende gange fandt det nødvendigt at erindre om internt. Hovedforbundet, arbejdsløshedskassen og fagforeningerne havde regler og vedtægter, som gjorde det muligt at slette medlemmerne med tab af rettigheder til følge ved kontingentrestance. Det lader til, at fagforeningen og A-kassen bevidst brugte muligheden for at

17 60 slippe af med uønskede elementer ved lovligt at slette dem for restance, hvad en person almindeligvis ikke blev uvarslet, med mindre vedkommende ved dom var fundet skyldig i landsskadelig virksomhed. Der dispenseredes overhovedet ikke, selv hvor der måske var en plausibel årsag til den forsinkede indbetaling. En mandlig bryggeriarbejder blev eksempelvis slettet, mens han var interneret, fordi sønnen undlod at betale rettidigt for ham. Hensigten blev sjældent udtrykt direkte, men fremgår tydeligt af forbundets korrespondance den 12. juni 1945 med fagforeningen i Tønder vedrørende F.J., der var interneret for unational adfærd. Forbundet forhørte sig, om Afdelingen ønsker fortsat Samarbejde med F.J., eller om man helst ser det ordnet paa den maade, at F.J. simpelthen slettes for Restance. 29 Da motiveringen for en udrensning kunne indeholde oplysninger om nære familiemedlemmer, gav det nogle den opfattelse, at de også blev straffet for familiens handlinger. Den bryggerkvinde, der blev fjernet fra Stjernen, troede, at beskyldningerne om udansk adfærd og afskedigelsen skyldtes sønnens tilslutning til Frikorps Danmark, hvilket udvalget eksplicit måtte forsikre direktoratet, var uden indflydelse på udfaldet. En medvirkende årsag til disse misforståelser var sikkert forskellen på, hvad de oprindelig stod anklaget for, og hvorfor de rent faktisk endte med at blive slettet. Udrensningsudvalget udpegede en herboende tysk statsborger, der havde boet i Danmark fra 1920 og siden som medlem af Bryggeriarbejdernes Fagforening havde arbejdet på Carlsberg i næsten 25 år, som nazist og aktiv i jødeforfølgelserne i København. A-kassen fandt det ikke undskyldeligt, at han under interneringen kom bagud med kontingentet og slettede ham. Selv var han overbevist om, at det var et resultat af indkaldelsen til tysk militærtjeneste i april 1945 og fortalte direktoratet, at hans forhold var blevet undersøgt af modstandsbevægelsen og politiet, uden at man fandt noget at lægge ham til last. Han fandt udsmidningen dybt uretfærdig og tilføjede, at det udelukkende er, fordi jeg er Tysker, men jeg har altid optraadt som en lydig Borger, og altid følt mig som dansk, efter de mange Aars Ophold i Landet. Atter var arbejdsløshedskassen nødt til at garantere, at årsagen alene var restancen og selvfølgelig ikke den tvungne militærtjeneste i værnemagten. Klagesagerne til Arbejdsdirektoratet endte med, at ni personer blev idømt fra godt to måneder og op til et års karantæne (heraf knap halvdelen fra 6-12 måneder), før deres ret til at være medlem af arbejdsløshedskassen og modtage understøttelse igen skulle tages op til prøvelse. 30 Lidt over 40 personer generhvervede retten til understøttelse efter at have klaget til Arbejdsdirektoratet. Nogle skaffede sig arbejde i andre industrigrene og overførtes til nye forbund og arbejdsløshedskasser. Dels var de nødt til at have en indtægt under sagsbehandlingen, og dels måtte de se i øjnene, at de ville få svært ved at vende tilbage til den gamle arbejdsplads eller overhovedet ernære sig indenfor faget. Forbundet antog, at den gruppe, som blev slettet for restance, selv vurderede, at en protest ikke ville ændre udfaldet til deres fordel og i stedet lod sig glide ud og slette for gæld. Bortset fra de få gange det blev bemærket, at en person ikke havde forsøgt at bevise sin uskyld, indikerer klagesagerne, at forholdet var mere kompliceret. 31 For eksempel ankede enkelte, der havde mistet medlemskabet på grund af kontingentrestance under internering, afgørelsen videre til Arbejds- og Socialministeriet og fik medhold. En kvinde fra Tuborg nægtede at tage anvist arbejde udenfor bryggerfaget, hvor det havde vist sig umuligt at finde ansættelse til hende, og dermed var betingelserne for medlemskabet efter Arbejdsdirektoratets og A- kassens mening ophørt. En af de ekskluderede københavnske mænd forsøgte at betale sit fagforeningskontingent, som afdelingen nægtede at modtage grundet eksklusionen. Et års tid senere mødte han op på arbejdsløshedskassens kontor for at høre, hvordan sagen gik. A- kassen meddelte, at han var frataget sit medlemskab, fordi han ikke straks efter Arbejds-

18 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 61 nævnets kendelse på et års karantæne henvendte sig for at berigtige restancen og bringe forholdene i orden. Man regnede med, at udeblivelsen skulle opfattes som et udtryk for manglende interesse i at være medlem. Sluttelig blev en sag henlagt på grund af dødsfald, og et par stykker modtog udover eksklusionen domme ved offentlige domstole. 32 Helt frem til 1946 dukkede der fortsat nye sager op. Brænderiarbejderne i Ålborg kontaktede i januar forbundet for at høre, om de kunne bede to mænd, der pludselig tilstod at have været i DNSAP s Arbejdsfront, forlade spritfabrikken med eller uden firmaets hjælp. Afsløringen havde allerede medført uroligheder og strejketrusler. Forbundets holdning var, at de selvfølgelig burde ud, hvis det var sandt, men advarede om, at forseelsen var for lille til en eksklusion, idet Arbejdsnævnet havde underkendt lignende forsøg. 33 Undersøgelsen af udrensningerne hos bryggeriarbejderne modsiger forbundets konstatering på kongressen i 1948 af, at sagerne for kvindernes vedkommende især havde omfattet samvær med medlemmer af besættelsesmagten, mens det i mændenes tilfælde mest drejede sig om Beskæftigelse ved Arbejde, der udførtes af eller for Tyskere. Kun halvdelen af anklagerne mod kvinderne hvor flere var rejst på et for spinkelt grundlag omhandlede fraternisering med soldater fra besættelsesmagten, og alene et mindretal af mændene havde været ansat hos tyskerne. Forbundets konklusion var altså temmelig misvisende på dette punkt. Det kan undre, at forbundet og fagforeningerne efter krigen ofrede minimal spalteplads på udrensningerne i beretninger og officielle jubilæumsskrifter set i forhold til de store ressourcer, der var blevet brugt på sagsbehandlingen. Måske var der tale om et alt for ømtåleligt kapitel af organisationernes historie, som man blot ønskede at lægge bag sig. Noter 1. Niels Alkil (red.): Besættelsestidens Fakta. Dokumentarisk Haandbog med henblik paa Lovene af 1945 om landsskadelig Virksomhed, bd. 1, København 1945, s I det samme år, 1943, blev situationen hos de ålborgensiske brænderiarbejdere så tilspidset, at afdelingen bad forbundet hjælpe med problemer angående et nazistisk medlem, som gik omkring på spritfabrikken og spurgte efter adresser på kommunister og truede kolleger med at blive skudt, når nazisterne havde vundet. Den foreløbige løsning blev ifølge et internt notat at fryse ham ud af fællesskabet. Forbundets korrespondance med Aalborg Afdeling 2, Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 70, ABA. 2. Ditlev Tamm: Retsopgøret efter Besættelsen, Viborg 1984, s For en diskussion af tillægget til straffeloven, tjenestemandsdomstolen og udrensningerne i stat og kommune henvises til s Til det danske Folk,1945, LO s Arkiv, kasse 719, ABA. 4. En af de tolv bortviste truede udvalgets medlemmer og forsøgte at skaffe deres privatadresser i fagforeningen og på bryggeriet. Efter Frihedsbevægelsens råd måtte de blive på Carlsberg i to døgn. I den endelige indberetning fra fagforeningen til forbundet stod, at han var en uhyggelig, nazistisk indstillet person, som dagligt havde agiteret for nazismen overfor besøgende med ærinde på Carlsberg. Han havde udtalt ønske om hængning af alle danske sabotører. Der var tilføjet graverende forhold omkring familien: Hans datter blev udpeget som feltmadras gift med en tysk soldat; konen og svigerinden skulle i den anklagedes nærværelse i hjemmet have angivet sabotørers opholdssted til det tyske sikkerhedspoliti. Der blev indgivet politianmeldelse, men statsadvokaten lod i marts 1946 sigtelsen falde. 5. Referat fra mødet i Arbejdsministeriet den ved Kai Lindberg, LO s Arkiv, kasse 719, ABA. 6. Resolutionen blev bragt i arbejderaviserne Socialdemokraten og Land og Folk den Politiken Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Medlemsblad, nr. 6, juni 1945, s Politiken Citaterne stammer fra Politikens reportage fra demonstrationen. Arbejdernes forkastning af Arrestationsudvalgets konklusion og folketingsformandens offentlige støtteerklæring udløste en større avispolemik. 10. Zeitfreiwilligendienst var et uniformeret korps underlagt værnemagten. Oprindelig var korpset for tyske statsborgere bosiddende i Danmark, men fra 1943 optog det også danske statsborgere med tilknytning til det tyske mindretal. Korpset skulle udføre patruljerings- og vagtopgaver, udstede passérsedler, kontrollere legitimationskort m.m.

19 Forbundets korrespondance med Haderslev Afdeling, Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 79 og Udrensninger efter Besættelsen, kasse 151, ABA. 12. Dansk Bryggeri, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Beretning om Kongres- og Regnskabsperioden April 1943 Marts 1947, København 1948, s Dertil kom H.M., som selv forlod Carlsberg i 1944 efter pres fra kollegerne og senere fik sine forhold undersøgt, og en sønderjysk kvinde, som blev afskediget i oktober 1945 fra Sønderborg Export-Bryggeri på grund af private stridigheder med de øvrige kvinder, der nægtede at arbejde sammen med hende. Det er umuligt at se, om problemerne bundede i hendes adfærd under besættelsen. Begge er udeladt af beregningerne. 14. Statistisk Aarbog 1946, København 1946, tabel 92, s. 60. Forbundets egne opgørelser fra krigen opviser pr. 1. april 1943 kun det dobbelte antal mænd i forhold til antallet af kvinder, Dansk Bryggeri, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Beretning om Kongres- og Regnskabsperioden April 1943 Marts 1947, København 1948, s Fordi udrensningsudvalgenes begrundelser er centrale for en vurdering af anklagernes art, bevisbyrden og udvalgenes grundighed, bringes motiveringerne for bryggerkvinderne på Carlsberg uforkortet (undtagen for E.N.): K.B. havde Truet med at angive 1 Kammerat til den tyske Værnemagt ; H.B. Har været ombord paa tyske Skibe og givet Tyskerne Mærker og truet Signe med Tamp og Spark og meget andet ; T.H. Har i udstrakt Grad dyrket Tyske Bekendtskaber. Flere Vidner ; O.L. Har faaet Penge af den tyske Værnemagt, Manden i tysk Uniform ; E.N. har været Sporvognskonduktør i Tyskland. Har været med til at forlænge Krigen i tysk Interesse og for tyske Penge. Frihedskæmperne har undersøgt Mandens Forhold med følgende Resultat. Manden solgte sin Forretning, den nye Ejer blev skudt, idet man forvekslede ham med Nyholm ; El.O. Har taget fri og arbejdet for Tyskerne, Fagforeningsbogen har sidste Sommer været flyttet over i Kvindeligt Arbejderforbund. Gemt tyske Flyveplaner mod Politiet; Em.O. har Modtaget Penge af Værnemagten for en Søn, der er faldet paa Østfronten ; for K.P. gjaldt, at Omtrent hele Bryggeriet har set hende uden for med tyske Soldater, har faaet Armbaandsur af Tyskerne? ; E.S. blev anklaget, fordi Manden har været Marinevægter i tysk Uniform ; M.T. Har været Medlem af D.N.S.A.P. Spyttet efter Jøderne da de maatte flygte. Godt kendt for sin tyske Interesse ; R.V. var set med Nazist Mærke under Reverset og E.V. Har været i Nazistpartiet, Manden været i tysk Uniform i 3 Maaneder. I.S. mente, at hun var blevet smidt ud, men fagforeningen fastholdt, at hun selv forlod bryggeriet. Alligevel findes en skriftlig motivering for at udrense hende, og der foreligger en ankesag. Begrundelsen var, at Manden er død paa Østfronten, og Konen har modtaget Kr om Maaneden fra Værnemagten. Hun er-klærede, at manden uden hendes vidende meldte sig til Frikorps Danmark, og at hun ikke selv havde haft omgang med besættelsestropperne eller sympatiseret med dem, Dansk Bryggeri-, Brænderiog Mineral-vandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 151, ABA. Alle oplysninger om udrensningssager i denne artikel stammer, med mindre andet er anført, fra dette arkiv og denne kasse med dokumenter om udrensningerne efter besættelsen. 16. Forbundets korrespondance med Sønderborg Afdeling, Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 119 og 151, ABA. 17. Forhandlingprotokol. Referat fra Hovedbestyrelsesmøde , Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 30, ABA. 18. Lov af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landskadelig Virksomhed den såkaldte Landsforræderilov. Ordlyden af 10 er: Den, der har hvervet eller lader sig hverve til tysk Krigstjeneste, straffes med Fængsel. Hvor særlige Hensyn gør sig gældende, kan der finde Strafnedsættelse Sted, og under ganske særlige Omstændigheder kan Tiltale undlades. Med Fængsel straffes endvidere den, der har gjort Tjeneste i et Korps, som virkede i Tilknytning til Besættelsesmagten mod den danske Stats lovlige Organer eller dens Borgere, eller som i øvrigt her i Landet i tysk Tjeneste har udøvet Virksomhed af politimæssig Karakter. For den, som efter den 19. September 1944 har udøvet politimæssig Virksomhed ved Tjeneste i Hipo-Korpset, Sommer-Korpset eller anden lignende Organisation, er Straffen Livsstraf eller Fængsel ikke under 10 Aar, Rigsdagsaarbogen , København 1947, s Arbejdsdirektoratet til Bryggeriarbejdernes Arbejdsløshedskasse , Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 151, ABA. 20. Arbejdsdirektoratets afgørelse til Bryggeriarbejdernes Arbejdsløshedskasse , Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 151, ABA. 21. Forbundets korrespondance med Københavns kvindelige Afdeling, Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 92, ABA. 22. Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Medlemsblad, nr. 9, september 1945, s. 2. Der hersker lidt usikkerhed om antallet af frifin-

20 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 63 delser. Forbundet konkluderer, at seks blev frikendt min gennemgang viser syv. Desuden er der uklarhed omkring en udrenset mand fra Stjernen. I Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Medlemsblad, nr. 8, august 1945, er der en liste over personer, som skal stilles for æresretten, hvor hans navn medtages, men i arkivet findes alene udrensningsudvalgets anklager mod ham. Han figurerer heller ikke i protokollen, Journal for indgaaede Sager fra Arbejdsdirektorat, så det er ikke muligt at se sagsforløbet og slutfacit. Anklagerne lød på, at han under sygemelding kom for at hente sine sygepenge og truede kassens formand med at henvende sig til værnemagten, hvis han ikke fik dem. Overfor kollegerne udtrykte han sympati for tyskerne og havde haft løs kontakt til en tysk militærlæge, han tilfældigt mødte, og som tilbød at hjælpe ham med et dårligt ben. Operationen blev aldrig til noget, da lægen skulle rejse tilbage til Wien. 23. Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Medlemsblad, nr. 9, september 1945, s Det fremgår ikke, om navnet dækker de nazistiske faggrupper i almindelighed eller faggrupperne hos bryggeriarbejderne. Umiddelbart virker den sidste antagelse mest plausibel. 25. Bryggeriarbejdernes Arbejdsløshedskasse til Arbejdsdirektoratet , Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 151, ABA. 26. Om en af dem, som den mandlige afdeling i København ekskluderede på generalforsamlingen for udansk optræden, fastslog fagforeningen: Der findes ingen Mulighed for at placere ham paa nogen Arbejdsplads under vort faglige Område. Han er almindelig kendt af samtlige Medlemmer, og det maa paa Forhaand betragtes som givet, at det ikke vil være muligt at faa nogen til at arbejde sammen med ham. 27. Bryggerbladet var medlemsblad for Den Indre Front paa Carlsberg, en nazistisk faggruppe. Der udkom kun fem numre af bladet, alle i Afdelingen i Horsens reagerede resolut og smed en mand ud af fagforeningen, fordi han forlod sit job på Horsens Mineralvandsfabrik for at rette op på sin dårlige privatøkonomi ved at arbejde for tyskerne på Vandel Flyveplads i fem uger. 29. Forbundets korrespondance med Tønder Afdeling, Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 121, ABA. 30. Forbundet opgiver selv fire kvinder og fire mænd i beretningen, mens jeg har registreret fem kvinder. Måske omfatter forbundets optælling ikke den specielle sag om en kvindelig bryggeriarbejder, der var afskediget fra Tuborg og i 1946 endte med at få en hæftestraf på 10 dage ved Københavns Byret for salg af varer til tyskere. A-kassen argumenterede overfor direktoratet med, at selvom hun ikke skulle være strafværdig ifølge straffelovstillægget, så havde hun handlet moralsk forkasteligt ved at omgås og videresælge varer til tyskere, hvorfor det var forståeligt, at kammeraterne nægtede at arbejde sammen med hende. Kassen afviste derfor at have disponeret ukorrekt ved at fratage kvinden understøttelsen. Et par måneder efter bortvisningen fandt hun job i metalindustrien og lod sig i oktober overføre til Kvindeligt Arbejderforbund og dets A-kasse. Hun blev til slut idømt karantæne fra standsningen af understøttelsen og indtil overflytningen til KAD. 31. Udrensningsudvalget på Kongens Bryghus oplyste, at arbejdskammeraterne gav en bryggeriarbejder, som havde været medlem af DNSAP og arbejdet i Københavns Lufthavn for værnemagten, mulighed for at vende tilbage, dersom han kunde skaffe Bevis for, at han var en god dansk Mand. I april 1946 gav arbejdsløshedskassen Arbejdsdirektoratet besked om, at da han slet ikke synes at have gjort nogen Forsøg paa at dokumentere sit gode danske Sindelag, tilsluttede man sig afdelingens opfattelse, at han var selvforskyldt ledig og dermed uberettiget til understøttelse. 32. Arbejdsdirektoratet afventede efter aftale med arbejdsløshedskassen domstolsafgørelsen for H.H. fra Haderslev Afdeling, inden hans klagesag blev afgjort. Den anden, som også blev dømt efter forræderiloven, var en brænderiarbejder fra Slagelse Afdeling 2. I begyndelsen af krigen var han ansat som jord- og betonarbejder i Hamborg, og han underskrev senere en kontrakt om at arbejde ti måneder i de baltiske lande for Nationalsozialistisches Kraftfahrer-Korps (NSKK) under Organisation Todt som chauffør ved anlægs- og bygningsopgaver. I august 1945 fik han en dom på to års fængsel ved Slagelse Byret og blev derpå slettet af arbejdsløshedskassen fra den 1. september. I december tog sagen en ny drejning, da Justitsministeriet underrettede politimesteren i Slagelse om, at afsoningen skulle afbrydes, fordi anklagemyndigheden efter de sidste landsretsafgørelser overvejede at anke dommen til formildelse. Han bad derefter om at blive genoptaget i arbejdsløshedskassen, som på sin side henstillede til direktoratet, at man lod problemet ligge, til der var truffet en juridisk afgørelse. Landsretten frikendte ham, og han blev tilkendt erstatning. Både forbundet og arbejdsløshedskassen accepterede, at han kunne indtræde i sine gamle rettigheder med samme anciennitet, og de tidligere kolleger på spritfabrikken ville gerne have ham tilbage. Den eneste kvindelige bryggeriarbejder, som blev dømt, er fra Tuborg og omtalt i en note ovenfor. Arbejdsdirektoratet udsendte den et Cirkulære til de statsanerkendte Arbejdsløshedskasser angaaende Medlemmer, der er idømt Fængselsstraf for unational Optræden under

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for SSF-1910

Vedtægter for SSF-1910 Vedtægter for SSF-1910 1 Navn og hjemsted Foreningen Søllerød Skytteforening der har hjemsted i Rudersdal kommune, er stiftet den 6. maj 1910 under navnet Vedbæk Skytteforening. Foreningens adresse er

Læs mere

Frederikssund Roklub Stiftet 29.- maj 1908. Love

Frederikssund Roklub Stiftet 29.- maj 1908. Love Frederikssund Roklub Stiftet 29.- maj 1908 Love Revideret 2015 1 1. Klubbens navn er "Frederikssund Roklub", og dens formål er at give medlemmerne adgang til at dyrke rosport og kano- og kajaksport under

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

VEDTÆGTER. Stk. 1. Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved 2, FORMÅL. Stk. 1.

VEDTÆGTER. Stk. 1. Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved 2, FORMÅL. Stk. 1. VEDTÆGTER FOR HERLUFSHOLM GYMNASTIKFORENING HOVEDAFDELINGEN 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved Kommune. 2,

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Skanderborg BMX-Klub

VEDTÆGTER. for. Skanderborg BMX-Klub VEDTÆGTER for Skanderborg BMX-Klub Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Navn og hjemsted.... 3 2. Formål.... 3 3. Tilhørsforhold.... 3 4. Medlemskab og eksklusion... 3 5. Drift.... 3 6. Ledelse.... 3 7. Ledergruppens

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

Vedtægter. for. Horsens Frisørlaug

Vedtægter. for. Horsens Frisørlaug Vedtægter for Horsens Frisørlaug 2 1.1 Laugets navn er: Horsens frisørlaug 1. Navn, formål og hjemsted 1.2 Laugets formål er at varetage laugsmedlemmernes interesser i økonomisk og faglig henseende, samt

Læs mere

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse 5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse En advokat klagede over at en politimester og i 2. instans vedkommende statsadvokat i en sag havde opgivet påtale efter retsplejelovens 721,

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar)

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar) Vedtægter For Hvalsø Brugsforening (Begrænset ansvar) Navn og hjemsted: Par. 1: Foreningens navn er Hvalsø Brugsforening Amba. Brugsforeningen har sit hjemsted i Hvalsø. Formål: Par. 2: Brugsforeningens

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Vedtægter for VK Heden anno 2015

Vedtægter for VK Heden anno 2015 Vedtægter for VK Heden anno 2015 1. Navn og hjemsted. 1. 1. Foreningens navn: VK Heden anno 2015 1. 2. Foreningens hjemsted: Herning Kommune 2. Formål. 1. 1. Foreningens formål er, gennem et socialt fællesskab

Læs mere

Afslag på ansættelse på grund af familierelationer

Afslag på ansættelse på grund af familierelationer Afslag på ansættelse på grund af familierelationer En jordemoder fik afslag på ansættelse på fødegangen på et hospital fordi hendes mor var ansat på samme afdeling. Hospitalet og regionen mente ikke det

Læs mere

Fyns Svæveflyveklub - Love

Fyns Svæveflyveklub - Love Fyns Svæveflyveklub - Love NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1. Klubbens navn er FYNS SVÆVEFLYVEKLUB. 2. Klubbens hjemsted er Broby Kommune. Klubbens postadresse er formandens adresse. 3. Klubben er direkte eller

Læs mere

VEDTÆGTER. For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911

VEDTÆGTER. For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911 VEDTÆGTER For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911 1 1. NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED, MEDLEMSKAB. 1.1 NAVN: Aalborg Tegnsprogsforening (skiftet navn fra Aalborg Døveforening d. 18.

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSK FIBROMYALGI-FORENING (DFF)

VEDTÆGTER FOR DANSK FIBROMYALGI-FORENING (DFF) VEDTÆGTER FOR DANSK FIBROMYALGI-FORENING (DFF) Kapitel 1 Foreningens navn og formål 1 stk. 1 Foreningens navn er: Dansk Fibromyalgi-Forening. stk. 2 Foreningens hjemsted er sekretariatets adresse. 2 stk.

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at fremme

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Love for Jydsk Medicinsk Selskab Vedtagelse De nedenstående love er vedtaget på en generalforsamling i Jydsk Medicinsk Selskab den 11. marts 2010 og

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Afsked på grund af sygdom

Afsked på grund af sygdom Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København. København, den 26. juni 2014 Sagsnr. 2013-3627/LRA 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København. Sagens tema: Klager har klaget

Læs mere

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtægter for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling Den 24. marts 2003 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune.

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

F O D B O L D A F D E L I N G E N

F O D B O L D A F D E L I N G E N AFDELINGSREGULATIV FOR F O D B O L D A F D E L I N G E N UNDER POLITIETS IDRÆTSFORENING, KØBENHAVN. 2 1: FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED: Foreningens navn er POLITIETS IDRÆTSFORENING, KØBENHAVN, FODBOLDAFDE-

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Vedtægter. for. Fensmark Brugsforening

Vedtægter. for. Fensmark Brugsforening Vedtægter for Fensmark Brugsforening Revidering fremlagt og godkendt på Generalforsamlingen 2014-04-29 Indholdsoversigt 1. Foreningen Navn og organisationsform 1 Hjemsted 2 Formål 3 2. Medlemmerne Medlemskab

Læs mere

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram.

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram. RETSFORBUNDETS VEDTÆGTER Navn og formål 1. Partiets navn er Retsforbundet. 2. Eventuelle misbrug indberettes til landsledelsen. Landsledelsen træffer afgørelse om eventuel forfølgelse af sagen. 3. Partiets

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Vedtægter for Morten Børup Koret

Vedtægter for Morten Børup Koret Vedtægter for Morten Børup Koret 2014 1: Navn og hjemsted. Foreningens navn er: MORTEN BØRUP KORET og foreningens hjemsted er SKANDERBORG KOMMUNE. 2: Formål Foreningens formål er at dyrke korsang og med

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,...

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,... STANDARDVEDTÆGTER (De med understreget og kursiv skrevne bestemmelser kan normalt ikke fraviges. Det er ikke tilladt at indføre paragraffer, der annullerer disse) Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for rejse uden billet. Samt klage over kontrollørens. Bjarne Lindberg Bak (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg

Kontrolafgift på 750 kr. for rejse uden billet. Samt klage over kontrollørens. Bjarne Lindberg Bak (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0286 Klageren: Indklagede: XX på vegne af ægtefællen YY 6000 Kolding Midttrafik Klagen vedrører: Ankenævnets sammensætning: Kontrolafgift

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker.

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker. VEDTÆGTER FOR SKIVE SVØMMEKLUB POSEIDON STIFTET D. 27. AUGUST 1953 NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1. Klubbens navn er " Skive Svømmeklub Poseidon". Dens hjemsted er Skive. 2. Klubbens formål: At give mulighed

Læs mere

Vedtægter for Haarby Boldklub

Vedtægter for Haarby Boldklub Vedtægter for Haarby Boldklub REPRÆSENTANTSKABET Navn 1 Klubbens navn er Haarby Boldklub (H.B.). Stiftet den 6. juni 1918. Klubben har følgende specialafdelinger: Fodboldafdelingen Håndboldafdelingen Volleyballafdelingen

Læs mere

HERNING VANDSKI og WAKEBOARD KLUB

HERNING VANDSKI og WAKEBOARD KLUB HERNING VANDSKI og WAKEBOARD KLUB ORIGINALE vedtægter vedtaget på stiftende generalforsamling d. 16. december 2004. MÅ IKKE ÆNDRES FØR VEDTAGELSE PÅ GENERALFORSAMLING ÆNDRINGER noteres med sidenr. og linie.

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Kajakklubben Nova's Love revideret marts 2008

Kajakklubben Nova's Love revideret marts 2008 Kajakklubben Nova's Love revideret marts 2008 1. NAVN OG HJEMSTED Klubbens navn er kajakklubben Nova, og dens hjemsted er Gentofte. 2. FORMÅL Klubbens formål er at dyrke kajaksporten under betryggende

Læs mere

Vedtægter for Skanderborg Rideklub

Vedtægter for Skanderborg Rideklub Vedtægter for Skanderborg Rideklub 1 Navn og Hjemsted Skanderborg Rideklub er stiftet den. 15. november 1966, og har hjemsted i Skanderborg kommune, på adressen Christiansmindevej 3, 8660 Skanderborg.

Læs mere

Søværnets Idrætsforening Frederikshavn - Golfafdelingen Vedtægter

Søværnets Idrætsforening Frederikshavn - Golfafdelingen Vedtægter 1 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er: SØVÆRNETS IDRÆTSFORENING FREDERIKSHAVN - GOLFAFDELINGEN Foreningens hjemsted er: Flådestation Frederikshavn, 9900 Frederikshavn. SØVÆRNETS IDRÆTSFORENING FREDERIKSHAVN

Læs mere

SAKSKØBING - SLEMMINGE HÅNDBOLDKLUB SSHK

SAKSKØBING - SLEMMINGE HÅNDBOLDKLUB SSHK - Som er ændret: SAKSKØBING - SLEMMINGE HÅNDBOLDKLUB Ved generalforsamling den 29 januar 1980. Ved generalforsamling den 17 april 1986. Ved generalforsamling den 15 april 1991. Ved generalforsamling den

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Erhverv Aarhus

Vedtægter for Erhverv Aarhus Oversigt 1 Foreningens navn og hjemsted 2 Foreningens formål 3 Medlemmer 4 Medlemskabets ophør 5 Generalforsamlingen 6 Bestyrelsen 7 Regnskab og revision 8 Foreningens opløsning 9 Foreningens kontor og

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Vedtægter for Møllebakkens Rideklub

Vedtægter for Møllebakkens Rideklub Vedtægter for Møllebakkens Rideklub 1 Klubbens navn er Møllebakkens Rideklub forkortet MBRK Klubbens hjemsted er Slagelse Kommune 2 Det er klubbens formål: - At iværksætte ridesportslige aktiviteter på

Læs mere

Rideklubben Hammelev og Omegn Kirkestræde 6, Hammelev 6500 Vojens Hjemmeside www.rideklubbenhammelev.dk Mail rho@rideklubbenhammelev.

Rideklubben Hammelev og Omegn Kirkestræde 6, Hammelev 6500 Vojens Hjemmeside www.rideklubbenhammelev.dk Mail rho@rideklubbenhammelev. Vedtægter for Rideklubben Hammelev og Omegn, vedtaget den 23/2-2011 1. Rideklubben Hammelev og Omegn, RHO, stiftet den 1.november 1978, har til formål at fremme interessen for ridesporten i Hammelev og

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 186-2012 Dansk Ejendomsmæglerforening mod DK BOLIGSALG ApS Damhustorvet 5 2610 Rødovre afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail modtaget den 2. juli 2012 har Dansk Ejendomsmæglerforening

Læs mere

Love for Sejl- og Motorbådsklubben FREM

Love for Sejl- og Motorbådsklubben FREM 1 Klubbens navn og hjemsted. Klubbens navn er Sejl- og Motorbådsklubben FREM. Stiftet den 16. november 1953. Klubbens hjemsted er Gammelsø 49, 5000 Odense C 2 Klubbens formål. Klubbens formål er at fremme

Læs mere

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål:

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål: Fra: Sendt: 26. oktober 2014 20:52 Til: 'ask@ask.dk' Emne: Tilføjelse til klage - 14-641-0043 Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent

Læs mere

DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE

DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE Side 1 af 6 DOPINGAPPELUDVALGET DANMARKS IDRÆTSFORBUND (DIF) DANSK FIRMAIDRÆTSFORBUND (DFIF) DGI DANSK FITNESS & HELSE ORGANISATION (DFHO) DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE Afsagt den 27. marts 2014 I sag

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Aars Touring Club. Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1.

Aars Touring Club. Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1. Arne Binslev Himmerlandsgade 109 Postboks 140 9600 Aars L. Aarup Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1. Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSK ARTIST FORBUND

VEDTÆGTER FOR DANSK ARTIST FORBUND VEDTÆGTER FOR DANSK ARTIST FORBUND Forbundets navn er Dansk Artist Forbund 1 Forbundets navn Formål Dets formål er at varetage medlemmernes fælles faglige interesse og foretage individuel rådgivning. Forbundets

Læs mere

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009.

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er DragonFactory, og foreningens hjemsted er Ballerup Kommune. Foreningen

Læs mere

Forslag til de samlede nye vedtægter for SAFU

Forslag til de samlede nye vedtægter for SAFU Forslag til de samlede nye vedtægter for SAFU 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er SAFU med binavnene Samarbejdende Funktionærforeninger og Sammenslutningen af Funktionærer. SAFUs hjemsted er København.

Læs mere

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers Navn og hjemsted: Foreningen Sydfyns Linedancers Linedance for Joy er stiftet d. 26. August 2009 og har hjemsted i Svendborg Kommune. På den årlige ordinære Generalforsamling

Læs mere

Ejendomsmæglernes Landsorganisation. Vedtægter

Ejendomsmæglernes Landsorganisation. Vedtægter Ejendomsmæglernes Landsorganisation Vedtægter Kapitel 1. Navn - Hjemsted Formål 1. Navn og hjemsted Organisationens navn er EJENDOMSMÆGLERNES LANDSORGANISATION, EL. Organisationens hjemsted er sekretariatets

Læs mere

Vedtægter for volleyballklubben H.I.K. Aalborg.

Vedtægter for volleyballklubben H.I.K. Aalborg. Vedtægter for volleyballklubben H.I.K. Aalborg. Navn, Hjemsted og formål 1. Foreningens navn er Aalborg HIK Volleyball. Klubben er stiftet den 10. maj 1977 og ved medlemskab af Dansk Volleyball Forbund

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Vedtægter for Havdrup Brugsforening Begrænset ansvar

Vedtægter for Havdrup Brugsforening Begrænset ansvar Vedtægter for Havdrup Brugsforening Begrænset ansvar Indholdsfortegnelse 1. Foreningen Navn og organisationsform 1 Hjemsted 2 Formål 3 2. Medlemmerne Medlemskab 4 Finansiering og ansvar 5 3. Foreningsmyndighederne

Læs mere

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling.

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Der afholdes ordinær generalforsamling tirsdag den 23.januar 2008. kl. 19.30 i 3F s bygning Søndergade

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted.

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Havndal -Udbyneder Idrætsforening, der er stiftet den 7-11-1962. Foreningen er hjemmehørende i Havndal, Randers

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Danish Stem Cell Society (DASCS)

Danish Stem Cell Society (DASCS) Danish Stem Cell Society (DASCS) Vedtægter Indholdsfortegnelse 1. Navn, hjemsted og formål 1 2. Foreningens medlemmer 1 3. Bestyrelsen 3 4. Generalforsamlingen 3 5. Regnskab og formue 4 Notice: For a English

Læs mere

LOVE FOR AKADEMISK SKYTTEFORENING ÅRHUS

LOVE FOR AKADEMISK SKYTTEFORENING ÅRHUS LOVE FOR AKADEMISK SKYTTEFORENING ÅRHUS Vedtaget og revideret på generalforsamlingen den dd.mm. 2010 Slettet: marts 1969 og på generalforsamlingen april 1984. 2 Navn og formål. Foreningens navn er Akademisk

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN-SÆBY AUTO SPORT 1. Klubbens navn er Frederikshavn-Sæby Auto Sport ( FSAS ). 2. Klubbens formål er at fremme motorsporten

VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN-SÆBY AUTO SPORT 1. Klubbens navn er Frederikshavn-Sæby Auto Sport ( FSAS ). 2. Klubbens formål er at fremme motorsporten VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN-SÆBY AUTO SPORT 1. Klubbens navn er Frederikshavn-Sæby Auto Sport ( FSAS ). 2. Klubbens formål er at fremme motorsporten og færdselssikkerheden, og skal til stadighed virke

Læs mere

Vedtægt for Ejendomsfunktionærernes Fagforening København, i det efterfølgende benævnt EFK

Vedtægt for Ejendomsfunktionærernes Fagforening København, i det efterfølgende benævnt EFK Vedtægt for Ejendomsfunktionærernes Fagforening København, i det efterfølgende benævnt EFK FORMÅLSPARAGRAF. EFKs formål er i samarbejde med Ejendom og Servicefunktionærernes landssammenslutning (ESL) og

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Vedtægter for Fanø Brugsforening

Vedtægter for Fanø Brugsforening Vedtægter for Fanø Brugsforening Indholdsfortegnelse Foreningen Navn. 1 Hjemsted. 2 Formål.. 3 Medlemmerne Medlemskab 4 Finansiering og ansvar. 5 Foreningsmyndighederne Generalforsamling.. 6 Bestyrelse

Læs mere

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 FORSLAG TIL VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Klubbens navn og formål 2 Medlemmer 3 Kontingent 4 Generalforsamling

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

1: Navn og hjemsted. 2. Formål

1: Navn og hjemsted. 2. Formål Esbjerg City Taekwondoklub Klub Kongensgade 120, 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 48 13, Fax. 75 13 48 09 -------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Aalborg Billardklub af 1931

Aalborg Billardklub af 1931 Aalborg Billardklub af 1931 VEDTÆGTER 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Aalborg Billard Klub af 1931, forkortet: ABK31. Klubben er stiftet den 6. oktober 1931, og er hjemmehørende i Aalborg Kommune.

Læs mere

14. maj 2009 J.nr.: NKN-111-00041 ssc. Delafgørelse I sagen om fredning af Næstved Øvelsesplads og tilstødende skove

14. maj 2009 J.nr.: NKN-111-00041 ssc. Delafgørelse I sagen om fredning af Næstved Øvelsesplads og tilstødende skove Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www. nkn.dk CVR: 18210932 14. maj 2009 J.nr.: NKN-111-00041 ssc Delafgørelse I sagen om fredning af Næstved Øvelsesplads

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 8210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 6 Hovedområde: BSS /Jura Eksamensdato: 22. maj 2014

Læs mere

3. Medlemskab 3.1 Som medlem kan enhver person, virksomhed eller institution, der kan tilslutte sig foreningens formål, blive optaget.

3. Medlemskab 3.1 Som medlem kan enhver person, virksomhed eller institution, der kan tilslutte sig foreningens formål, blive optaget. 1. Navn og hjemsted 1.1 Foreningen, (CVR.nr. ), har hjemsted i Esbjerg Kommune men omfatter medlemmer og aktiviteter, der går på tværs af kommunerne Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Tønder. 2. Formål 2.1

Læs mere

Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK)

Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK) Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK) Navn 1 Klubbens navn er Tommerup Taekwondo Klub. Klubbens hjemsted er Ny Assens Kommune. Formål 2 Klubbens formål er at træne Taekwondo i henhold til Dansk Taekwondo

Læs mere

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening 1 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Vejle-Fredericia Landboforening. Sekretariats-adresse: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Formål 2 Foreningens

Læs mere

Referat fra den ekstraordinære generalforsamling den 29. Maj 2010.

Referat fra den ekstraordinære generalforsamling den 29. Maj 2010. Referat fra den ekstraordinære generalforsamling den 29. Maj 2010. Der var mødt 32 stemmeberettede medlemmer op til generalforsamlingen. Tilstede er Keld Løvqvist fra Singlerock.dk. 2 & 3 valg af dirigent,

Læs mere

5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning

5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning 5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning En domfældt fik afslag på at afsone sin fængselsstraf i et åbent fængsel. Direktoratet traf

Læs mere