Allerede inden befrielsen tog Danmarks

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Allerede inden befrielsen tog Danmarks"

Transkript

1 44 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATI- SERET MED NAZI- STERNE Udrensninger hos bryggeriarbejderne efter besættelsen Af Lizette Albæk Nielsen I maj 1945 begyndte udrensningen af nazister og andre, der havde fraterniseret med tyskerne under krigen. Også hos bryggeriarbejderne gik man i gang med at bortvise kolleger, der havde opført sig unationalt og provokerende i de fem besættelsesår. Allerede inden befrielsen tog Danmarks Frihedsraad i efteråret 1943 med pjecen Naar Danmark atter er frit hul på diskussionen om, hvad der skulle ske efter krigen, og hvordan man kunne få danskere med et politisk, administrativt og økonomisk medansvar for tilstandene under besættelsen stillet til regnskab: Naar Raadet lægger megen Vægt paa et Opgør med Hensyn til de Forsyndelser, der er begaaet overfor Land og Borgere under Besættelsens Tvangssituation, skyldes det ikke noget hadsk Ønske om Repressalier, men en fast Overbevisning om, at det for Danmarks frie Fremtid er af afgørende Betydning at udskyde de Elementer af Samfundslivet, som har svigtet eller direkte angrebet vort Demokrati og vor Retsorden. 1 Rådet mente, at hvis der ikke ved krigsafslutningen kom et snarligt og fuldt lovligt retsopgør, risikerede man at kaste landet ud i terror og selvjustits. I et syvpunkts program for efterkrigstidens første regering krævede det derfor blandt andet øjeblikkelig fængsling af alle nazistiske elementer; forbud mod hvervede korps, afvæbning og fængsling af deres medlemmer og dernæst suspension af embeds- og tjenestemænd, som ved unational optræden og eftergivenhed havde begunstiget fjenden. Efter befrielsen kom kravet om en udrensning til bunds og til tops i samfundspyramiden. Der blev oprettet en tjenestemandsdomstol og nedsat undersøgelses- og udrensningsudvalg samt æresretter indenfor forskellige erhverv og foreninger. Det var i gruppen af offentligt ansatte tjenestemænd, at udrensningen først tog form for senere med tjenestemandsudrensningen som forbillede at spredes til andre dele af samfundet, liberale erhverv og private organisationer. 2 I en samlet erklæring forlangte Socialdemokratiet og De samvirkende Fagforbund (D.s.F.), at der gennem dansk lov og rettergang i kraft af en særlig straffelov afregnes med dem, der gik i Tjeneste hos Besættelsesmagten eller bevidst fremmede dens Interesser. 3 På de københavnske bryggerier dannede ar-

2 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 45 bejderne straks udrensningsudvalg. I provinsafdelingerne var det den lokale fagforenings bestyrelse og generalforsamling, der tog stilling til udelukkelsen af et medlem. Denne artikel undersøger udrensningerne i et enkelt fagforbund Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbund primært på grundlag af forbundets og Bryggeriarbejdernes Arbejdsløshedskasses nyregistrerede arkiver på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Uro på Carlsberg På Carlsberg Bryggerierne nedsatte arbejderne et udrensningsudvalg for at undersøge, hvem der havde plejet omgang med tyskerne og burde fjernes fra fabrikken. Tolv blev øjeblikkeligt bortvist. 4 Da udvalget også havde mistanke til en arbejdsformand og forlangte ham fjernet, nægtede han at gå frivilligt, hvorefter bryggeriarbejderne nedlagde arbejdet den 16. maj om formiddagen. Konflikten blev drøftet samme dag i Arbejdsministeriet på et møde mellem arbejds- og socialminister Hans Hedtoft Hansen, departementschef Høirup, arbejdsgivernes formand T.K. Thomsen, bryggeriarbejderforbundets formand Marius Madsen og Kai Lindberg fra D.s.F. Sagen bilages ved, at arbejdsformanden selv forlod Carlsberg. Hele forløbet viste tydeligt, at en mere principiel debat om udrensningerne var tiltrængt, selvom Marius Madsen anså den for afsluttet. Ministeren ønskede derimod en generel diskussion af spørgsmålet, som efterfølgende kunne opstå på andre virksomheder. Lindberg udtalte, at der hidtil havde været få forespørgsler, som man besvarede med, at Arbejdere, som havde Mistanke eller Vished for, at der imellem dem paa Arbejdspladserne fandtes saadanne Personer, som havde gjort sig skyldige i at have Forbindelse med Tyskerne, saafremt man ønskede at foretage noget overfor disse, burde anmelde dem til Myndighederne og opgive det, som man anklagede dem for, saaledes at deres Sag kunde behandles i Henhold til den Straffelovgivning, som vilde blive gennemført paa dette Omraade. 5 Ministeren og departementschefen tilsluttede sig fremgangsmåden og udtrykte ønske om, at D.s.F. udsendte et cirkulære til forbundene med retningslinier til vejledning af medlemmerne. Aftalen blev, at spørgsmålet skulle forelægges ledelsen i D.s.F. Bryggeriarbejderforbundet var imidlertid ikke medlem af D.s.F. og derfor hverken bundet af anbefalingen eller cirkulæret. De mandlige bryggeriarbejdere vedtog den 27. maj på generalforsamlingen i Bryggeriarbejdernes Fagforening for København og Omegn en resolution, der opfordrede forbundet til at forlange løn- og arbejdstidsforbedringer, øget ferie og ikke mindst en grundig udrensning af værnemagere og nazister: Ligeledes kræver vi, at alle paa Bryggerierne ansatte Personer, Arbejdere saavel som Funktionærer, der i ly af tyske Bajonetter er fremkommet med Trusler, Personer som har været tilsluttet DNSAP og nazistiske Provokatører omgaaende fjernes, da de stadig vil være Kilde til Uro paa Arbejdspladsen. 6 Igen den 6. juni kom det til arbejdsstandsning på Carlsberg blandt bryggeriarbejdere, kedelpassere og håndværkere, fordi de mente, at udrensningen blandt funktionærstaben gik for langsomt og ikke var omfattende nok. Samtidig forlangte de at få udleveret navnene på de 17 funktionærer, hvis sag endnu var uafklaret, hvilket Funktionærforeningen nægtede. Frihedsraadets Arrestationsudvalg blev inddraget for at gennemse materialet fra Funktionærforeningens Undersøgelsesudvalg, og konklusionen var, at undersøgelsesudvalget havde arbejdet med megen Omhu og Samvittighedsfuldhed med lige stor Iver for at ramme de virkelig kompromitterede og for at rense de uskyldigt anklagede. 7 Derefter gik sagen i hårdknude, da parterne gensidigt forkastede hinandens løsningsforslag, og Arrestationsudvalget blev koblet af forhandlingerne. Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds hovedbestyrelse behandlede emnet på et møde den 8. juni og vedtog en udtalelse rettet til Carlsbergs Funktionærforening, hvori man beklagede konflik-

3 46 ten, men entydigt lagde ansvaret for situationen på modparten, der stadig ikke har foretaget den af hele det danske Folk krævede Udrensning af Medarbejdere, som under Besættelsen har støttet eller sympatiseret med Nazistyrets Undertrykkelse og Terrorregimente, mens forbundet for længst havde fjernet godt 30 københavnske medlemmer og forventede, at funktionærerne også ryddede op i egne rækker. 8 Næste dag besatte frihedskæmpere fra Dagmarhusbrigaden bryggeriet på opfordring af nogle bryggeriarbejdere, der bad om hjælp til at sikre dokumenter angående udrensningerne hos funktionærerne. Portene blev lukket, udvalgte bygninger sat under bevogtning og telefonerne midlertidigt afbrudt. Aktionen, som ikke var sanktioneret af frihedsbevægelsens hovedledelse i København, ophørte et par timer senere efter indgriben fra Københavnsledelsen og BOPA. Arbejderne på Carlsberg vedtog den 11. juni en resolution, som de i samlet demonstrationstog afleverede på Christiansborg, hvor de fik tilslutning fra kollegerne på Tuborg, Kongens Bryghus, Stjernen og Spritfabrikkerne, som var gået i sympatistrejke. Carlsberg-arbejderne bad regeringen og rigsdagen om at gribe ind overfor bryggeriet: Vi henviser til, at Arbejderudvalget har foretaget en hurtig og grundig Udrensning blandt Arbejderne, og vi har derfor et ufravigeligt Krav om at komme til at arbejde under betryggende dansk Ledelse. Fem Aars nazistisk Undertrykkelse har skærpet vor nationale Indstilling, og det er vel naturligt, at vi kræver en fuldt ud dansksindet Ledelse af en dansk Bedrift. 9 Folketingets formand Hans Rasmussen tog imod bryggeriarbejdernes deputation. Deres ordfører fortalte demonstranterne i Rigsdagsgården om det foreløbige forhandlingsresultat og oplyste navnene på en tremandsdeputation, som skulle mødes med regeringen og sluttede af med at sige, at demonstrationen skulle være et signal til udrensninger overalt, for vi taaler ikke nogen, som har sympatiseret med Nazisterne. Hans Rasmussen tog tråden op og erklærede kort, at han støttede resolutionen og ville hjælpe med at få den fremlagt for regering og rigsdag: Det er rigtigt af jer at kræve Udrensning. Vi vil kun kendes ved gode Landsmænd, I vil derfor faa jeres Krav gennemført. Hold ud, saa er Sejren jeres. Samtidig mødtes bryggeriarbejdernes repræsentanter med statsminister Vilhelm Buhl, socialminister Hedtoft Hansen, justitsminister Busch-Jensen, ministrene Mogens Fog og Frode Jacobsen, samt formanden for Carlsberg Bryggeriernes Funktionærforening (formentlig E.F.E. Mondorf fra funktionærernes undersøgelsesudvalg), som var blevet tilkaldt. I en fælles udtalelse enedes man om, at funktionærer, hvis sag var uafsluttet, skulle holde tvungen ferie i undersøgelsesfasen. Til gengæld lovede de strejkende at genoptage arbejdet med fuld lønkompensation for strejkedagene. Udrensningssagerne Det stod tidligt klart, at der i flere af udrensningssagerne manglede tilstrækkelig dokumentation for de anklagedes forseelser. På Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds ordinære hovedbestyrelsesmøde den 8. juni 1945 blev det konstateret, at ikke alle Indberetninger er lige fyldestgørende, og det henstilles derfor til Hovedbestyrelsen at overlade Forretningsudvalget at foretage det videre fornødne efter en nærmere Undersøgelse af hvert enkelt Tilfælde. Man påpegede, at i anledning af en fremsat Paastand om, at der ved Udrensningen sikkert i visse Tilfælde havde spillet personlige Motiver ind, blev det fra Forretningsføreren meget stærkt betonet, at der ved Udrensningen kun maa og skal tages Hensyn til de Udrensedes nationale Holdning og Forhold til Tyskerne under Besættelsen, har Udvalgene handlet ud fra andre Motiver, er dette forkasteligt, og Ansvaret herfor hviler alene paa Udvalgene. Uensartetheden i afgørelserne udløste allerede usikkerhed og utilfredshed. Forretningsudvalget besluttede derfor den 11. juni at bede afdelingerne se på motiveringerne igen og finde ud af, om der blandt dem, der var fjernet

4 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 47 DKP-plakat fra befrielsen med krav om udrensning af landsforrædere (ABA). fra arbejdspladsen, var nogle, som burde ekskluderes for deres holdning eller handlemåde under krigen, og indberette det til forbundet, for at sagerne kunne færdigbehandles. Fagforeningen i Haderslev var den provinsafdeling, der rensede kraftigst ud med syv kvinder (én af dem sad endog i bestyrelsen) og tre mænd fra Bryggeriet Fuglsang. Mændene blev ekskluderet, fordi H.H. havde arbejdet i Tyskland, mens kuskemedhjælperen H.T.H., der var tysksindet dansk statsborger og medlem af Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei Nordschleswig (NSDAP-N), af egen fri vilje lod sig hverve som Zeitfreiwillig indtil april H.T.H. gjorde dernæst tjeneste til marts 1945 som uniformeret, bevæbnet vagtmand på Skrydstrup Flyveplads, og i den resterende tid til kapitulationen lavede han civilt arbejde for tyskerne på havnen i Haderslev. Han blev taget i forvaring af modstandsbevægelsen og endte med at få en dom på to års fængsel. Den tredje, en herboende tysk statsborger E.P., rejste fra byen for at undgå tysk militærtjeneste og fik lagerarbejde hos værnemagten på flyvestationen i Frederikshavn, hvor han både bar tysk uniform og deltog i øvelser. Denne sag viste sig så kompliceret, at afgørelsen ændredes flere gange. Han blev genoptaget i fagforeningen med forbehold i slutningen af juli 1945, fordi politiet fortsat manglede at undersøge hans forhold til det tyske hjemmeværn. Politiundersøgelsen førte til, at han blev fængslet og i midten af august 1946 underrettede lokalafdelingen forbundet om, at han havde fået tiltalefrafald mod at blive udvist af landet. Afdelingen brugte den brede formulering, at kvinderne havde vist særlig venlig Sympati for de tyske Soldater, hvilket kunne dække over alt fra en positiv indstilling til besættelsesmagten til samkvem med tyske soldater med eller uden seksuelt forhold. Motivet til at smide H.N. ud var, at hun har vist særlig Sympati for de tyske Soldater. Det samme hed det om S.H. med tilføjelsen, at hun ellers var dansk nok, og faderen var formand for en anden fagforening i byen. M.J., der var tysk, var uønsket af samme grund. A.N. blev bortvist med den lakoniske bemærkning, at hun havde staaet i forhold til tyske Soldater, saa det gav Følger. De sidste smed afdelingen ud med begrundelserne, at den ene havde arbejdet i Tyskland, mens de andre begge viste sympati for tyske soldater. Derudover havde F.N. ikke 1 Kr. tilovers til en Blomst, som der blev indsamlet til paa Bryggeriet til de Faldnes Minde den 9. April i Aar, og M.S., som vandt forbundets jubilæumslegat, fik det alligevel ikke paa Grund af, at hun blev demonstrativt siddende, da der blev sungen Der er et yndigt Land som Afslutning paa Festlighederne ved Jubilæet. Hun hævder ganske vist nu, at det ikke var for at demonstrere, men hun anede ikke, hvad der foregik paa Grund af, at hun havde drukket lidt for meget. Forbundet stillede sig noget tvivlende overfor beviserne og det rimelige i eksklusionernes omfang: Vi skal ikke kritisere Jeres Afgørelser, som maaske er fuldt forsvarlige de stedlige Forhold taget i Betragtning, men betragtet alene ud fra de Oplysninger, der fo-

5 48 Bryggeriarbejderne fra Carlsberg fik tilslutning fra kollegerne på de andre bryggerier i København, da de den 11. juni 1945 nedlagde arbejdet og gik i demonstrationstog til Christiansborg for at aflevere en resolution til rigsdagen med krav om hurtig og grundig udrensning af alle unationale elementer på bryggeriet. På skiltet står: Hvis vore Krav ikke blir gennemført, tar vi selv Affære (ABA).

6 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 49 religger for os, synes Motiverne ikke at være særligt solide for de flestes vedkommende. Forbundet gjorde det klart, at det ingen intention havde om at ændre afgørelserne ovenfra, men at man var nødt til at forklare medlemmer, som henvendte sig, hvorfor de var slettet. Efter en revurdering blev alle kvinder og mænd undtagen én genoptaget i slutningen af måneden. Den ene dog med forbehold, da hans forhold først skulle undersøges af politiet. Forbundet hilste revisionen velkommen: Denne Afgørelse forekommer os ogsaa meget mere rimelig og naturlig. 11 Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds officielle tal for udrensede personer var cirka 80 på landsplan. Desuden valgte nogle formentlig at forlade arbejdspladsen, inden de blev bortvist. 12 En simpel optælling af sagerne i forbundsarkivet giver et antal på I København blev 31 bryggerkvinder fra Carlsberg, Tuborg, Kongens Bryghus og Stjernen udrenset, mens det var 10 på provinsbryggerierne (7 i Haderslev og 3 i Sønderborg). For mændenes vedkommende drejede det sig om 32 i København på de samme virksomheder som kvinderne. De 10 i provinsen var fordelt på lidt flere afdelinger, nemlig Haderslev, Horsens, Randers, Slagelse, Sønderborg, Tønder og Ålborg, heraf godt halvdelen i de sønderjyske byer, én på en østjysk mineralvandsfabrik og resten i afdelinger for brænderiarbejdere på spritfabrikkerne. Hovedparten 76 procent af de bortviste var fra København, og omkring 85 procent af dem var ansat på Carlsberg og Tuborg. Skønt fordelingen er næsten ligelig for mænd og kvinder, er der alligevel en klar overvægt af sager, der involverer kvinder, set i lyset af, at der i en foreløbig opgørelse fra Danmarks Statistik var tre gange så mange mandlige som kvindelige arbejdere på bryggerier, mineralvands- og spritfabrikker i De fjernede udgjorde omkring 1 procent af medlemstallet. Udrensningerne gik i gang straks efter befrielsen og i sensommeren 1946 var de sidste sager, med få undtagelser, afsluttet. Først endnu et år senere var den allersidste sag færdigbehandlet. Bryggerkvinderne Ikke blot var der en forholdsmæssig overvægt af sager mod kvindelige medlemmer, der var også markant forskel i motiveringerne for eksklusionen af mænd og kvinder. Kun en femtedel af de udrensede københavnske bryggerkvinder var ansat udenfor Carlsberg og Tuborg (hvorimellem antallet var omtrent ens fordelt med en svag overvægt for Carlsberg). I halvdelen af anklagerne mod kvinder fremkom beskyldninger om, at de havde plejet selskabelig omgang med tyskere. Hvis man fratrækker den lille håndfuld, som sammen med ægtemanden havde modtaget tyskere i hjemmet, indeholder de resterende sager antydninger og beskyldninger om seksuelle kontakter mellem kvinderne og deres tyske bekendte: Arbejdskammerater havde set dem på restauranter og værtshuse, på gaden og i skoven i selskab med tyske soldater, eller kvinderne skulle have modtaget gaver og festet privat med dem. Nogle stemples direkte af kolleger og udrensningsudvalg som feltmadrasser. Flertallet var så vidt vides yngre og en del ugifte. Anklagerne mod de københavnske kvinder ligner hinanden, selvom de spænder fra småtterier til graverende forhold. 15 Mange udsagn bygger udelukkende på udokumenterede rygter, hvor vidneafhøringerne afslørede, at anklagerne var uden substans. Ofte var det påstand mod påstand. Andre gange indrømmede kvinderne, at anklagerne var delvist sande, men deres handlinger fremstår tit i et mere forsonende skær, når forklaringerne nærlæses. Man får det indtryk, at indberetningerne rummer megen moralsk fordømmelse, der lettere ramte unge, enlige og fraskilte kvinder med børn, som overtrådte normerne ved at føre et udadvendt socialt liv. Det er tankevækkende, at der i motiveringerne kunne forekomme beskyldninger, der alene angik en søn eller ægtefælle. En ung Carlsberg-kvinde, T.I.H., beklagede sig til Arbejdsdirektoratet over, at det var et tyndt grundlag at miste sit arbejde på, at to kvindelige kolleger havde set hende i selskab med tyskere og at en anden påstod, at hun efter natarbejde fulgtes hjem med en tysker

7 50 (som i øvrigt viste sig at være en mandlig arbejdskammerat): Jeg har ikke søgt Tyskernes Selskab eller haft nogen Politisk Indstilling, da jeg var for ung, da Krigen brød ud, til at have Forstand til det. Hun ønskede at vide, om det var grund nok til, at hun skulle miste sine rettigheder og stødes ud af samfundet og lovede at stille med tre kvinder som vidner for sig. I august meddelte A-kassen Arbejdsdirektoratet, at eftersom der ikke var kommet mere frem ved en ny forespørgsel på bryggeriet, og hendes opførsel på arbejdet ikke gav anledning til klage, frafaldt arbejdsløshedskassens hovedledelse sin tidligere afgørelse om, at der ikke måtte udbetales understøttelse. I sidste ende valgte kvinden at få ansættelse udenfor bryggerfaget, og hun blev i foråret 1946 overført til Sukkervare- og Chokoladearbejdernes Arbejdsløshedskasse. Kvinden fra Haderslev, der var anklaget for at have haft tyske soldaterkærester med graviditet til følge, skrev til forbundet i et forsøg på at rense sig, at hun var socialdemokrat og ikke havde arbejdet hos værnemagten. Især var hun vred over påstanden om de mange kærester. Hun havde kun haft én tysk ven barnets far som hun lærte at kende før krigen og dengang planlagde at gifte sig med: Det lyder jo som skulde jeg være et løsagtigt Fruentimmer, og dette vil jeg paa det bestemteste have mig frabedt. I slutningen af maj gav Sønderborg Afdeling forbundet en forklaring på afskedigelsen af tre kvinder fra Export-Bryggeriet uden at blande deres privatliv ind i motiveringen, som koncentrerede sig om kvindernes opførsel på fabrikken. To havde optrådt højst ukollegialt, gentagende gange truet med at anmelde arbejdskammerater til tyskerne og som kronen på værket sunget tyske fædrelandssange på arbejdspladsen. Den tredje kom ligeledes med trusler om at melde sine kolleger og var angiveligt medlem af et nazistisk parti. 16 Sagsgangen Det er kendetegnende, at argumenterne fra udrensningsudvalgene formuleres kortfattet uden dybtgående forklaring. Forbundet måtte ofte bede fagforeningerne om at få anklagepunkterne uddybet i forbindelse med klagesagerne, der blev rejst i Arbejdsdirektoratet, fordi personen var nægtet understøttelse. I begyndelsen af juni 1945 konstaterede hovedbestyrelsen, at omfanget af udrensninger var så stort, at forbundet for at sikre ensartethed i behandlingen på stedet måtte beslutte, om de bortviste var berettiget til understøttelse, og her er der sikkert ingen anden Vej at gaa end at fastslaa, at de, der er fjernede fra deres Arbejdsplads paa en eller anden Maade, maa have vist sig uegnede til Samarbejde med Kammeraterne og derfor i Henhold til Vedtægterne maa betragtes som værende selvforskyldt arbejdsløse, hvorfor der ikke maa udbetales Understøttelse. 17 Der var mulighed for at generhverve retten til understøttelse efter fem ugers uafbrudt arbejde, hvis medlemmet ikke var ekskluderet. Afgørelsen kunne ankes ved at indsende en klage til Arbejdsdirektoratet, hvad de allerfleste gjorde. Klagerne rummede ofte beskrivelser af den håbløse økonomiske situation, familien var bragt i efter tabet af arbejde og understøttelse. Et mandligt socialdemokratisk medlem fra Carlsberg tog det ekstra skridt at appellere direkte til Hedtoft Hansen i hans egenskab af socialminister og formand for Socialdemokratiet for at blive renset, så kammeraterne på arbejdspladsen igen vil anse mig for en Hæderlig Mand. Ligesom andre udrensede hævdede han, at mange kolleger ikke ønskede ham fjernet, og at de var klar over uretten. Forklaringerne og bortforklaringerne var i nogle tilfælde meget fantasifulde, for eksempel undskyldte en arbejder fra Carlsberg et hagekors ved sin havedør med, at det var udført før krigen og forestillede svastikaet i bryggeriets logo, plus at hagekorset på bagsiden af hans mørklægningsbind bare var tegnet med kridt for sjov. En del stillede spørgsmålstegn ved det rimelige i at miste eksistensgrundlaget for noget, de syntes hørte til i småtingsafdelingen og fik travlt med at nedtone betydningen af deres handlinger. En arbejder fra Kongens Bryghus

8 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 51 følte sig bestemt ikke som forbryder og henviste til, at han efter afhøring hos modstandsbevægelsen fik attestation på, at der ingen anledning var til at foretage yderligere. Alligevel sad han fængslet en uges tid i juli sigtet for overtrædelse af straffelovstillæggets 10 18, skønt Statsadvokaten endte med at henlægge sagen uden tiltale på grund af bevisets stilling. Han tilstod villigt sit medlemskab af DNSAP fra november 1940 til april 1943, men mindede om, at det dengang var et fuldt lovligt parti, og at han ud fra demokratiske principper havde ret til at have sin politiske mening. Arbejdskammeraterne fandt dog medlemskabet, så moralsk uforsvarligt, at han var uvelkommen ifølge A-kassens kommentar til direktoratet i januar I øvrigt var han som andre af de tiltalte stærkt utilfreds med den ringe mulighed for at forklare og rense sig overfor kollegerne. Flere forsvarede sig med, at de aldrig havde været medlem af et nazistisk parti, arbejdet for tyskerne eller søgt deres selskab; de havde heller ikke stukket nogen eller udført landsskadelig virksomhed. Det nationale sindelag blev ofte markeret. Således forklarede en kvinde indigneret, at hun var 100 procent dansk, og én skrev, at hun følte sig som en lige så god dansker som enhver anden. Stjernens Udrensningsudvalg gav derimod i en redegørelse til Arbejdsdirektoratet i september 1945 udtryk for, at det anså en kvindes brev til direktoratet for at være et klodset forsøg på at hvidvaske sig selv, hvilket for øvrigt er ret karakteristisk for alle de Individer, som under den Udrensningsproces der f. T. foregaar her i Landet, næsten alle som én, fremstiller sig som forfulgte Uskyldigheder. Det eneste skriftlige regelsæt for udrensningsudvalgenes arbejde, som findes i forbundsarkivet, stammer fra det kooperative bryggeri Stjernen, hvor undersøgelsesudvalget arbejdede ud fra et syvpunktsprogram. I hovedtræk var retningslinierne, at udvalget havde ret til i forbindelse med de rejste sager at afhøre arbejderne, som var forpligtede til at afgive forklaring. Man kunne selv bede om at få sin sag undersøgt, ligesom andre, der lå inde med oplysninger, som hørte ind under udvalgets regi, blev opfordret til straks at henvende sig. Udvalget opfattede det som sin Opgave at skabe Klarhed. Det henstillede til, at der også blev aflagt vidneforklaring for at rense uberettiget anklagede personer og bad folk afholde sig fra at diskutere sagerne internt, før de var afsluttet, og der forelå en udtalelse. Alle, der var udsat for rygter, blev opfordret til at henvise rygtesmedene til udvalget eller selv afgive oplysninger for at stoppe sladderen. Undersøgelsesresultatet ville blive fremlagt på et fællesmøde. At det var en kompliceret og ubehagelig proces fremgik af formandens beretning med forsikringen om, at udvalget havde behandlet hver sag seriøst og at det påtog sig det fulde ansvar for afgørelserne. Blandt arbejdskollegerne blev der holdt interne afstemninger om, hvorvidt de anklagede skulle udelukkes fra arbejdspladsen. Afstemningsresultaterne viser, at der ikke altid var konsensus, og nogle gange skete bortvisningen med en meget lille margin, mens andre udrensninger blev bakket op af en stor majoritet eller enstemmigt vedtaget. Tuborg-kvinderne vedtog i en skriftlig afstemning, der endte med 120 stemmer for og 70 imod, at en række navngivne kvindelige kolleger måtte forlade fabrikken på grund af udansk opførsel under besættelsen og satte trumf på ved at nævne, at de mandlige arbejdere støttede beslutningen. Fra Kongens Bryghus meddelte den mandlige tillidsmand, at hele arbejdsstyrken, både bryggeriarbejdere, håndværkere og fyrbødere, afviste at samarbejde med to kvinder, der var fjernet fra bryggeriet som Følge af deres kammeratlige Samvær med Tyskere (Feltmadrasser). Begge skulle angiveligt have indrømmet, at de jævnligt mødtes med tyskere hjemme og ude, hvad de kategorisk afviste i forsvarsskrivelserne til Arbejdsdirektoratet. Den ene vendte i stedet skytset om: Det var ren hetz fra mændenes side, og de kvindelige kammerater ønskede slet ikke at få dem ud. Enkelte gange var et udrensningsudvalg og arbejderne uenige. E.A. blev bortvist fra Tuborg for i 1940 at have deltaget i et selskab,

9 52 hvor der var civile tyskere tilstede, hvad der førte til, at de kvindelige kolleger nægtede at arbejde sammen med hende. Hun forklarede, at de var inviteret uden hendes vidende, og at hun i øvrigt ikke siden havde været sammen med hverken dem eller andre tyskere. Samtidig skulle fire unge kvinder udrenses for fraternisering med fjenden, og de nægtede at gå, med mindre E.A. også gik. Hun havde imidlertid fået besked af udvalget om at møde op, efter at sagen var undersøgt. Da hun stillede på arbejde, fik hun at vide, at spørgsmålet først skulle til afstemning blandt kollegerne. Resultatet blev, at hun alligevel måtte forlade bryggeriet, selvom udvalget erklærede, at hun ikke har udvist udansk Opførsel paa Arbejdspladsen eller er set paa offentlige Steder i Selskab med Tyskere. 19 Til sidst udbrød der strejke, fordi nogle af de bortviste fortsat vægrede sig ved at forsvinde og endte med at blive hentet til afhøring hos politiet. Modsat blev E.N. i første omgang frikendt tre gange af kollegerne imod udrensningsudvalgets ønske. Til slut blev hun tvunget til at forlade Carlsberg efter endnu en afstemning blandt arbejdskammeraterne, der nu med stor majoritet stemte for at smide hende ud. Hvorfor der pludselig skete et holdningsskift, fremgår ikke af sagsmaterialet. I sin klage over at blive nægtet understøttelse skrev hun, at bortvisningen sikkert skyldtes nogle kammeraters påstand om, at ægtemanden udviste udansk optræden under krigen, men forsikrede, at han aldrig havde stået i et politisk parti. Direktoratet endte med at konstatere, at Sigtelserne, der har været rejst mod hende, i alt væsentligt hviler paa Rygter, der er uden Rod i Virkeligheden, og at der, da Medlemmet efter det oplyste ikke har optraadt ukorrekt paa Arbejdspladsen, ikke ses at være rimeligt Grundlag for at nægte hende Understøttelse. 20 I begyndelsen af september nedlagde kvinderne i Aftapningen spontant arbejdet, da en udrenset kvinde, K.P., mødte op som resultat af en afstemning på udvalgets initiativ, der gav flertal for at lade hende vende tilbage. Nogle mente, at afstemningen var foregået forkert, og hun måtte endnu engang forlade fabrikken. På mæglingsmødet i Bryggeriforeningen aftalte man at sende faglige repræsentanter til Carlsberg næste dag for at gøre et nyt forsøg på at få strejken afblæst, hvis de ikke gik i gang af sig selv. I sit indlæg på mødet i arbejdernes borgerstue lagde repræsentanten vægt på, at man intet udestående havde med arbejdsgiverne, at stridens æble var borte, og efter en afstemning blev arbejdet genoptaget. 21 Som en udløber af udrensningerne sagsøgte enkelte deres gamle kolleger og vidner, som de mente var kommet med usandfærdige og ærekrænkende beskyldninger. En kvinde fra Tuborg, der var bortvist for samkvem med tyskere, vandt i december 1945 en injuriesag ved Nordre Birks Civilret mod et kvindeligt vidne, fordi afhøringen godtgjorde, at beskyldningerne var fremsat på et meget løst grundlag. Æresretten På de københavnske mænds ekstraordinære generalforsamling den 12. august 1945 besluttede man at ekskludere en gruppe medlemmer for unational optræden under besættelsen. I forbundsberetningen står, at tolv blev ekskluderet på forsamlingen, men arkivalierne dokumenterer kun otte. Måske skyldes forskellen en sammenblanding af dem, der blev slettet under selve mødet og dem, som forretningsudvalget godkendte eksklusionen af i september efter æresrettens dom. Som en konsekvens af de mange tvivlsomme udrensninger vedtog generalforsamlingen at nedsætte en kollegial æresret for at undersøge tolv andres forhold under krigen: Forslaget herom var fremsat af Bestyrelsen, ikke for at underkende de lokale Udrensningsudvalgs Arbejde, men alene for i Overensstemmelse med god demokratisk Retsopfattelse at sikre retfærdig Behandling og forhindre Justitsmord. 22 Æresretten bestod af syv medlemmer, som generalforsamlingen udpegede til at tage sig af afdelingens udrensningssager med en juridisk rådgiver tilknyttet for at garantere, at

10 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 53 Tusindvis af demonstranter samledes foran Christiansborg i forbindelse med bryggeriarbejdernes strejke den 11. juni 1945 (ABA). undersøgelsen foregik reglementeret, og at der blev ført en fyldestgørende protokol. Ingen, der havde haft med udrensningen at gøre på arbejdspladsen, var udtaget. Kendelsen skulle være endelig, hvilket betød, at hvis afskeden vurderedes berettiget, blev medlemmet anset for ekskluderet i modsat fald kunne han genoptage arbejdet. Arbejdsløshedskassen henstillede til, at direktoratet afventede æresrettens afgørelse og lovede snarest at sende dommen inklusiv protekollatet for hver enkelt. I en leder i medlemsbladet beklages, at selvom beslutningen var enstemmig, blev den i strid med fagforeningens love og helt udemokratisk saboteret saa eftertrykkeligt, at Medlemmer, der efter Rettens Skøn skulde kunne genantages, fortsat er udelukkede fra deres Arbejdsplads. 23 Ved udgangen af november fandt Bryggeriarbejdernes Fagforening det nødvendigt at udsende en opsang til medlemmerne i anledning af et cirkulære, som udrensningsudvalget på Ny- og Gl. Carlsberg havde udsendt til bryggeriarbejderne som modsvar til fagforeningens eget omkring æresrettens kendelser. Fagforeningen ville ikke finde sig i, at medlemmer af udrensningsudvalget gentog beskyldningerne mod tre frikendte, specielt i betragtning af at den ene først og fremmest var anklaget for at have deltaget i det samme nazimøde, som et udvalgsmedlem selv indrømmede at have overværet for at orientere sig om de nazistiske faggruppers aktivitet. De skyldige risikerede at blive stillet retsligt til ansvar, hvis obstruktionen fortsatte. Dykker man ned i akterne, tegner der sig et billede af, hvilke forseelser fagforeningen og arbejdsløshedskassen tolererede, uden at det førte til eksklusion og fortabelse af understøttelse, og hvad der var uacceptabelt. I løbet af

11 54 sensommeren 1945 frikendte æresretten halvdelen af de undersøgte seks fra Carlsberg og en fra Stjernen. R.N. var blevet fjernet for at have udvist unational optræden under besættelsen. Hvad denne anklage konkret rummede ses ikke i journalen, og selv tilskrev han det falske beskyldninger, ondskab og sladder. Gennem Studentersamfundets Retshjælp søgte han at anlægge sag mod sine kolleger for bagvaskelse. Injuriesagen blev henlagt, efter at arbejderne på Carlsberg Aftapningsanstalt ved en afstemning midt i juli besluttede at genoptage samarbejdet med ham og to andre (en af dem blev på et møde i Borgerstuen truet med bortvisning, hvis han ikke frafaldt sit erstatningskrav mod kollegerne for tabt arbejdsfortjeneste af velbegrundet frygt for igen at miste jobbet trak han sagsanlægget tilbage). De øvrige fire fra Carlsberg blev frikendt i slutningen af august. Motiveringerne for udrensningerne og forløbene er temmelig ens for et par af dem: E.M. indrømmede, at han havde meldt sig ind i DNSAP den første krigssommer og forlod det et halvt år senere, fordi han ikke sympatiserede med partiets tanker. Retten antydede, at udmeldelsen snarere skyldtes påvirkning fra tillidsmanden for det kørende personale. Der fandtes intet bevis for, at han skulle have agiteret for nazismen og optrådt provokerende, ligesom der efter udmeldelsen intet politisk var at indvende mod hans opførsel. Udrensningsvalget kaldte J.B.C. aktiv nazist, hvad han benægtede og undskyldte sig med, at han i 1940 var blevet indbudt til et møde hos de nazistiske faggrupper (i materialet også kaldet Westergaard-gruppen eller Westergaard-grupperne) i Idrætshuset, hvor han alene gik med af nysgerrighed. 24 Adgangsbilletten, der viste sig at fungere som medlemskort, købte han i fuldskab. J.B.C. forklarede, at han nægtede at heile, da Frits Clausen besteg talerstolen, hvorpå han kom i klammeri med andre deltagere og forlod stedet. Et løst bekendtskab med en værnemager stammede fra en gang, hvor denne person kautionerede for ham, og J.B.C. brød angiveligt med værnemageren, efter han fandt ud af, at vedkommende var et dårligt element. Han var flerårigt medlem af en socialdemokratisk vælgerforening og fra 1944 med i modstandsbevægelsen i Lyngby. C.B. blev stemplet som aktiv nazist og provokatør, hvad der i udrensningsudvalgets øjne gjorde ham absolut uegnet til at samarbejde med arbejdskammeraterne. Ifølge udvalget skulle han have indrømmet medlemskab af DNSAP i to måneder. I æresrettens kendelse sandsynliggøres det ikke, at han havde været partimedlem. C.B. havde deltaget i det nazistiske faggruppemøde i Idrætshuset, men hans historie omkring deltagelsen ligner den forriges, som han sad ved siden af og forlod mødet sammen med. Sidenhen deltog han aldrig i flere af disse møder eller viste interesse for nazismen på trods af nazisten Westergaards forsøg på at få ham involveret i hvervningen af en fælles kollega, og retten konkluderede, at der intet grundlag var for at udelukke ham. J.L. var en kort periode i efteråret 1940 aktivt medlem af Westergaard grupperne og meldte sig ud, fordi ledelsen krævede, at medlemmerne skulle indmeldes i DNSAP. Beskyldningen om, at han jævnligt deltog i uniformerede skydeøvelser, var derimod grundløs. Det sidste år af krigen husede han en illegal kollega, skjulte våben, ammunition og sprængstof. Derfor skønnede retten, at der ikke paa noget Punkt kan rejses Tvivl om J.L. s ærlige nationale Indstilling. Vidneudsagnene påviste ingen forbindelse til nazistpartiet eller andre landsskadelige organisationer. H.P.H. var efter udrensningsudvalgets mening aktiv nazist. Han optrådte provokerende og omdelte naziblade på bryggeriet trods tillidsmandens henstilling om at lade være. Han var med i de nazistiske faggrupper, hvis Opgave det var at ødelægge Forbundet indefra, som A-kassen i juli 1945 understregede overfor Arbejdsdirektoratet. I æresrettens protokol står, at han var medlem af DNSAP i 2-3 måneder fra efteråret 1939 og formelt ikke var udmeldt, men blot blev væk. H.P.H. påstod, at han flere gange havde taget afstand fra nazismen og kun én gang lagde invitationer frem til et nationalsocialistisk møde i Borgerstuen på

12 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 55 Ny Carlsberg, før forbudet mod at uddele politisk propaganda på bryggeriet blev indført den 23. april Han fremhævede til sit forsvar, at han gemte en stak illegale blade, som en kollega skødesløst smed på fabrikken, for at hindre, at de blev fundet under en eventuel razzia. I det hele taget syntes han, at det var for lidt at bortvises for. Både udvalget og æresretten fandt ham saavel politisk som i andre Henseender indifferent. I betragtning af at han alene blev medlem af faggrupperne efter pres fra en kollega for at fylde op i deres medlemskab, og fordi han paa Grund af manglende Forstaaelse, og i hvert Fald uden nogen som helst landsskadelig Hensigt har ladet sig misbruge i meget begrænset Omfang, afgjorde retten, at han ikke fremover skulle udelukkes. P.M.J., der var en af de få, som blev fjernet fra Stjernen for udansk optræden, beklagede sig over, at han ikke fik mulighed for at forsvare sig eller afgive forklaring overfor undersøgelsesudvalget. I klagen til arbejdsløshedskassen understregede han sit medlemskab af Socialdemokratiet og tilføjede for at underbygge tilhørsforholdet, at han abonnerede på partibladet. Motiverne for bortvisningen var, at han ofte viste sin sympati for tyskerne og engang stillede sig vinkende op, da de kom marcherende ad Jagtvejen, mens han råbte, at det var godt de kom, saa vi kunne faa det, som vi ville have det. I en diskussion på bryggeriet skulle han have sagt, at naar Englænderne kom, vilde han skyde sig selv, men der var et par Stykker, som skulde skydes først. 25 En afstemning blandt kollegerne på mineralvandsafdelingen endte uafklaret. Til gengæld var der flertal for at nægte at arbejde sammen med ham på et nyt fællesmøde for alle bryggeri- og mineralvandsarbejdere. P.M.J. undrede sig over, at bryggeriarbejderne skulle være med til at afgøre sagen, når de umuligt kunne have kendskab til de forhold, han var beskyldt for, og mente, at afgørelsen var et udslag af de rygter, som svirrede under hans fejlagtige internering. Frihedsraadets Arrestationsudvalg havde udstedt en erklæring om, at han var blevet interneret ved en fejl, og der forelå intet om, at han skulle have begået udanske handlinger. Han nærede modvilje mod englænderne, fordi han som tidligere gårdejer ikke kunne lide deres handelspolitik. Desuden bifaldt han aldrig den tyske krigsførelse og forsvarede sig med, at han havde været fuld, intet huskede af episoden, og at ordene ikke skulle ses løsrevet fra sammenhængen: Paa en stor Arbejdsplads foregaar der jo normalt livlige Diskussioner i Spise- og Omklædningsrum, og endnu mere under de bevægende Tider, vi har gennemlevet. Han var tit blevet bebrejdet sin animositet mod englænderne og var i ophedede diskussioner selv blevet truet uden at tage det højtideligt. Tillidsmanden kunne i store træk godkende forklaringen undtagen bagatelliseringen af truslerne mod konkrete arbejdskammerater, som i den givne situation havde taget dem alvorligt. Fjernelsen skyldtes ikke udtalelserne om Englands handelspolitik men hans sympatiske indstilling til tyskerne og truslerne om, hvad der ville ske, når den engelske hær kom. Arbejdsløshedskassen benyttede lejligheden til at gøre det klart overfor direktoratet, at der var risiko for en arbejdsnedlæggelse på Stjernen, hvis der blev gjort forsøg på at tvinge P.M.J. i arbejde igen. Æresretten endte imidlertid med at frikende ham, da den eneste årsag til udelukkelsen var kollegernes ængstelse for at udtrykke deres opfattelse på grund af hans aabenmundethed, og fordi udtalelserne ikke var dikteret af landsskadelige Motiver. Fællesnævner for disse sager var, at nogle af de frikendte havde haft en kort tilknytning til en nazistisk organisation og selv meldt sig ud igen, mens et par tilsyneladende utilsigtet var blevet medlem af de nazistiske faggrupper. Kun én propaganderede bevisligt ved at uddele nazistiske blade og skrifter på virksomheden. Ingen blev dømt for ukollegial optræden på arbejdspladsen trods enkelte trusler, som æresretten valgte at tillægge mindre betydning. Medlemskab af DNSAP eller en anden nazistisk forening var ikke i sig selv nok til at blive dømt af den kollegiale ret. Tidspunktet og længden af medlemskabet var en væsentlig

13 56 En deputation af bryggeriarbejdere på trappen i Rigsdagsgården den 11. juni Deputationen forelagde Carlsberg-arbejdernes krav for folketingets formand Hans Rasmussen og mødtes også med statsminister Vilhelm Buhl (ABA). faktor, hvor det var en formildende omstændighed, hvis det var kortvarigt og indgået i begyndelsen af besættelsen. Mange beskyldninger viste sig helt grundløse, desuden havde to enten aktivt deltaget i eller hjulpet modstandsbevægelsen i krigens slutning og dermed bevist deres nationale sindelag. Det kunne være problematisk for de frikendte at vende tilbage til arbejdspladsen. A- kassens bemærkning til direktoratet var i mange tilfælde, at selvom der intet grundlag var for at udelukke et medlem fra arbejdet, og man godkendte personens ret til at genindtræde i de gamle rettigheder, så kunne kassen ingen garanti give for, at kollegerne ville samarbejde med vedkommende. 26 Ligesom det var tvivlsomt, om man fremover kunne anvise medlemmet arbejde indenfor faget. De ekskluderede De fem bryggeriarbejdere fra Carlsberg, som æresretten dømte, blev som følge heraf anset for ekskluderet af fagforeningen. To af dem var tilknyttet de nationalsocialistiske faggrupper. Den ene hævdede ganske vist sin uvidenhed om, at de var nazistiske og afviste at have set, at der stod DNSAP på medlemskortet. Efter eget udsagn deltog han kun i to møder og meldte sig ud, da det politiske tilhørsforhold gik op for ham. Han nægtede at have modtaget eller abonneret på det nazistiske Bryggerbladet. 27 I sagen indgik en kollegas anmeldelse for trusler på livet. Den anden havde tæt tilknytning til personer fra faggrupperne og uddelte adgangskort til organisationen på bryggeriet, derudover havde hans opførsel på arbejdet ofte haft karakter af provokation.

14 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 57 Én meldte sig ind i DNSAP i 1939 og ud igen i Han kaldte selv medlemskabet en dumhed og forsikrede, at han ikke prøvede at påvirke nogen til at indmelde sig i partiet. På et klubmøde for Carlsberg-arbejderne gav han dog udtryk for sit partitilhørsforhold. Retten afviste klagen over bortvisningen, da udmeldelsen kun skete, fordi konen fik en forretning, og han mente, at politik og forretning skulle holdes adskilt. Udrensningsudvalget beskyldte den fjerde for at have været medlem af nazistpartiet under besættelsen. Dette punkt blev udeladt i æresrettens kendelse, som til gengæld slog fast, at han havde agiteret for og haft kontakt til Aage H. Andersens forening Dansk Antijødisk Liga (DAL) og deltaget i møder hos ham. Uanset forsikringen om at han havde brudt med de nazistiske foreninger i 1941, beviste vidneafhøringerne, at hans Holdning paa et sent Tidspunkt af Besættelsen har været præget af hans tidlige Indstilling, hvorimod beskyldningen for at være Schalburgmand viste sig grundløs. Den femte afviger fra de øvrige. Personen, der var blevet ledig i december 1943, lod sig ansætte fra januar 1944 og tre måneder frem som sabotagevagt for et værnemagerfirma i Sydhavnen. Undervejs gennemgik han skydeøvelser på Politigårdens skydeskole og var bevæbnet den sidste uge af ansættelsen. Han tog alene arbejdet for lønnens skyld, eftersom det var umuligt at forsørge familien på en understøttelse. I stillingen bar han ingen uniform eller specielle kendetegn som vagtmand, og han bedyrede aldrig at have haft til hensigt at forhindre sabotage eller skyde på sabotører. Han var yderligere anklaget for at have modtaget besøg og uniformstøj af tyske militærpersoner. Forseelserne forklarede han med, at konens veninde, der var forlovet med en tysk soldat, kom i hjemmet enkelte gange i foråret 1943, og at veninden gav konen et par gamle uniformsbukser til at sy om til sønnen. Derimod var der ingen klager over hans adfærd på bryggeriet. Kendelsen gik let hen over tøjet og besøgene, i stedet blev han dømt for efter kortvarig ledighed at have taget ansættelse som bevæbnet sabotagevagt i et værnemagerfirma. Tendensen i dommene bestyrkes, når materialet om de københavnske mænd, som generalforsamlingen havde ekskluderet uden først at stille dem for en æresret, inddrages. Med udgangspunkt i listen over ekskluderede i medlemsbladets septembernummer, kan det konstateres, at fagforeningen ikke tolererede længerevarende medlemskab af DNSAP og de nationalsocialistiske faglige foreninger. Et lille antal af de ekskluderede var avanceret til overordnede poster i DNSAP som gruppeleder, afdelingsleder eller sysselleder. En Tuborg-arbejder fortalte tillidsmanden i udrensningsudvalget, at han havde været paa Ferieophold i Tyskland umiddelbart før Krigen, og der havde han faaet Nazibacillen i sig. Ved hjemkomsten meldte han sig ind i nazistpartiet og blev hurtigt forfremmet til gruppeleder og senere afdelingsleder, hvilket udvalget sidestillede med sysselleder. En udlægning som et tidligere medlem hånligt afviste, da en sysselleder efter hans forståelse var på niveau med en amtmand, noget ingen ville udnævne en almindelig bryggeriarbejder til. En mand, der blev stemplet som håndlanger for Westergaard, var gruppeleder i S.A., mens en anden på Kongens Bryghus steg i graderne til sysselleder, deltog i kurser på nazisternes førerskole og i 1941 sammen med andre danskere tog på studierejse til Tyskland. Næsten alle ekskluderede nåede at melde sig ud af nazipartiet inden kapitulationen, men først hen på krigen efter et langvarigt medlemskab. Det blev direkte nævnt som en formildende omstændighed, når de i udøvelsen af funktionerne hverken havde båret våben eller uniform. Nogle af dem havde under krigen taget arbejde en periode hos tyskerne herhjemme og i Norge. 28 Dansk Bryggeri, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds love fra 1938 forbød et medlem at opføre sig ukollegialt og tale nedsættende om forbundet eller arbejdskammeraterne. Der forelå mange beviser på, at gruppen af ekskluderede havde truet kolleger, agiteret på arbejdspladsen og dertil aktivt

15 58 Befrielsessommeren var præget af mange strejker og demonstrationer. Den største fandt sted den 4. juli, hvor mere end arbejdere mødte frem foran Christiansborg med krav om 40 timers arbejdsuge, tre ugers ferie, ophævelse af lov om arbejdsforhold, realløn på 1939-niveau, genindførelse af den automatiske dyrtidsregulering, indførelse af bedriftsråd, afskaffelse af landstinget og en hurtigere og mere effektiv udrensning af landsforrædere. På billedet ses en arbejder, der forlangte at komme ind og tale med den deputation, som havde fået lov til at forelægge demonstrationens krav for politikerne. Da arbejderen var kommet ind, sagde han, at folk krævede, at alle rigsdagens medlemmer skulle komme ud i Rigsdagsgården. Det var de vel ikke bange for? (ABA). modarbejdet fagforeningen og de faglige repræsentanter. En arbejder på Carlsberg bad angiveligt tillidsmanden gå af, da man i stedet ønskede en nationalsocialistisk repræsentant og truede med, at det ville få alvorlige konsekvenser, hvis tillidsmanden ikke fjernede sig. Vidner hørte ham også sige, at han vilde udrydde Fagforeningen med Revolver i Haand. Omtrent samtlige fagforeningslove indeholdt bestemmelser om, at medlemmerne ikke måtte modarbejde foreningens formål og interesser. For eksempel pointerede 1940-loven for Næstved Afdeling, at det var ulovligt at fremkomme med nedsættende udtalelser om fagforeningen og de vedtagne beslutninger udenfor fagforeningsmøder og generalforsamlinger. Når et medlem foretog foreningsskadelig virksomhed, kunne personen derfor lovligt ekskluderes. Slettet eller overført til andre forbund og A-kasser Arbejdsdirektoratet udstak relativt hurtigt den

16 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 59 Mere nåede han ikke at få sagt, før han blev fulgt ud igen af socialminister Hans Hedtoft Hansen (ABA). praksis, at en afskedigelse på grund af unational optræden under krigen normalt ikke kunne betragtes som selvforskyldt i lovens forstand med mindre de Omstændigheder, der ligger til Grund for Afskedigelsen, under en eller anden Form staar i Forbindelse med vedkommende Medlems Forhold paa Arbejdspladsen, samt at Fortabelse af Medlemsretten almindeligvis kun kan iværksættes, saafremt Betingelserne ifølge Arbejdsløshedslovens 10, Stk. 1, findes at være til Stede, og i Almindelighed ikke iværksættes uden Varsel. Hvis medlemmet ikke havde optrådt provokerende eller unationalt på arbejdspladsen, blev retten til understøttelse fortsat anerkendt i de fleste tilfælde; et faktum, som både arbejdsløshedskassen og forbundet gentagende gange fandt det nødvendigt at erindre om internt. Hovedforbundet, arbejdsløshedskassen og fagforeningerne havde regler og vedtægter, som gjorde det muligt at slette medlemmerne med tab af rettigheder til følge ved kontingentrestance. Det lader til, at fagforeningen og A-kassen bevidst brugte muligheden for at

17 60 slippe af med uønskede elementer ved lovligt at slette dem for restance, hvad en person almindeligvis ikke blev uvarslet, med mindre vedkommende ved dom var fundet skyldig i landsskadelig virksomhed. Der dispenseredes overhovedet ikke, selv hvor der måske var en plausibel årsag til den forsinkede indbetaling. En mandlig bryggeriarbejder blev eksempelvis slettet, mens han var interneret, fordi sønnen undlod at betale rettidigt for ham. Hensigten blev sjældent udtrykt direkte, men fremgår tydeligt af forbundets korrespondance den 12. juni 1945 med fagforeningen i Tønder vedrørende F.J., der var interneret for unational adfærd. Forbundet forhørte sig, om Afdelingen ønsker fortsat Samarbejde med F.J., eller om man helst ser det ordnet paa den maade, at F.J. simpelthen slettes for Restance. 29 Da motiveringen for en udrensning kunne indeholde oplysninger om nære familiemedlemmer, gav det nogle den opfattelse, at de også blev straffet for familiens handlinger. Den bryggerkvinde, der blev fjernet fra Stjernen, troede, at beskyldningerne om udansk adfærd og afskedigelsen skyldtes sønnens tilslutning til Frikorps Danmark, hvilket udvalget eksplicit måtte forsikre direktoratet, var uden indflydelse på udfaldet. En medvirkende årsag til disse misforståelser var sikkert forskellen på, hvad de oprindelig stod anklaget for, og hvorfor de rent faktisk endte med at blive slettet. Udrensningsudvalget udpegede en herboende tysk statsborger, der havde boet i Danmark fra 1920 og siden som medlem af Bryggeriarbejdernes Fagforening havde arbejdet på Carlsberg i næsten 25 år, som nazist og aktiv i jødeforfølgelserne i København. A-kassen fandt det ikke undskyldeligt, at han under interneringen kom bagud med kontingentet og slettede ham. Selv var han overbevist om, at det var et resultat af indkaldelsen til tysk militærtjeneste i april 1945 og fortalte direktoratet, at hans forhold var blevet undersøgt af modstandsbevægelsen og politiet, uden at man fandt noget at lægge ham til last. Han fandt udsmidningen dybt uretfærdig og tilføjede, at det udelukkende er, fordi jeg er Tysker, men jeg har altid optraadt som en lydig Borger, og altid følt mig som dansk, efter de mange Aars Ophold i Landet. Atter var arbejdsløshedskassen nødt til at garantere, at årsagen alene var restancen og selvfølgelig ikke den tvungne militærtjeneste i værnemagten. Klagesagerne til Arbejdsdirektoratet endte med, at ni personer blev idømt fra godt to måneder og op til et års karantæne (heraf knap halvdelen fra 6-12 måneder), før deres ret til at være medlem af arbejdsløshedskassen og modtage understøttelse igen skulle tages op til prøvelse. 30 Lidt over 40 personer generhvervede retten til understøttelse efter at have klaget til Arbejdsdirektoratet. Nogle skaffede sig arbejde i andre industrigrene og overførtes til nye forbund og arbejdsløshedskasser. Dels var de nødt til at have en indtægt under sagsbehandlingen, og dels måtte de se i øjnene, at de ville få svært ved at vende tilbage til den gamle arbejdsplads eller overhovedet ernære sig indenfor faget. Forbundet antog, at den gruppe, som blev slettet for restance, selv vurderede, at en protest ikke ville ændre udfaldet til deres fordel og i stedet lod sig glide ud og slette for gæld. Bortset fra de få gange det blev bemærket, at en person ikke havde forsøgt at bevise sin uskyld, indikerer klagesagerne, at forholdet var mere kompliceret. 31 For eksempel ankede enkelte, der havde mistet medlemskabet på grund af kontingentrestance under internering, afgørelsen videre til Arbejds- og Socialministeriet og fik medhold. En kvinde fra Tuborg nægtede at tage anvist arbejde udenfor bryggerfaget, hvor det havde vist sig umuligt at finde ansættelse til hende, og dermed var betingelserne for medlemskabet efter Arbejdsdirektoratets og A- kassens mening ophørt. En af de ekskluderede københavnske mænd forsøgte at betale sit fagforeningskontingent, som afdelingen nægtede at modtage grundet eksklusionen. Et års tid senere mødte han op på arbejdsløshedskassens kontor for at høre, hvordan sagen gik. A- kassen meddelte, at han var frataget sit medlemskab, fordi han ikke straks efter Arbejds-

18 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 61 nævnets kendelse på et års karantæne henvendte sig for at berigtige restancen og bringe forholdene i orden. Man regnede med, at udeblivelsen skulle opfattes som et udtryk for manglende interesse i at være medlem. Sluttelig blev en sag henlagt på grund af dødsfald, og et par stykker modtog udover eksklusionen domme ved offentlige domstole. 32 Helt frem til 1946 dukkede der fortsat nye sager op. Brænderiarbejderne i Ålborg kontaktede i januar forbundet for at høre, om de kunne bede to mænd, der pludselig tilstod at have været i DNSAP s Arbejdsfront, forlade spritfabrikken med eller uden firmaets hjælp. Afsløringen havde allerede medført uroligheder og strejketrusler. Forbundets holdning var, at de selvfølgelig burde ud, hvis det var sandt, men advarede om, at forseelsen var for lille til en eksklusion, idet Arbejdsnævnet havde underkendt lignende forsøg. 33 Undersøgelsen af udrensningerne hos bryggeriarbejderne modsiger forbundets konstatering på kongressen i 1948 af, at sagerne for kvindernes vedkommende især havde omfattet samvær med medlemmer af besættelsesmagten, mens det i mændenes tilfælde mest drejede sig om Beskæftigelse ved Arbejde, der udførtes af eller for Tyskere. Kun halvdelen af anklagerne mod kvinderne hvor flere var rejst på et for spinkelt grundlag omhandlede fraternisering med soldater fra besættelsesmagten, og alene et mindretal af mændene havde været ansat hos tyskerne. Forbundets konklusion var altså temmelig misvisende på dette punkt. Det kan undre, at forbundet og fagforeningerne efter krigen ofrede minimal spalteplads på udrensningerne i beretninger og officielle jubilæumsskrifter set i forhold til de store ressourcer, der var blevet brugt på sagsbehandlingen. Måske var der tale om et alt for ømtåleligt kapitel af organisationernes historie, som man blot ønskede at lægge bag sig. Noter 1. Niels Alkil (red.): Besættelsestidens Fakta. Dokumentarisk Haandbog med henblik paa Lovene af 1945 om landsskadelig Virksomhed, bd. 1, København 1945, s I det samme år, 1943, blev situationen hos de ålborgensiske brænderiarbejdere så tilspidset, at afdelingen bad forbundet hjælpe med problemer angående et nazistisk medlem, som gik omkring på spritfabrikken og spurgte efter adresser på kommunister og truede kolleger med at blive skudt, når nazisterne havde vundet. Den foreløbige løsning blev ifølge et internt notat at fryse ham ud af fællesskabet. Forbundets korrespondance med Aalborg Afdeling 2, Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 70, ABA. 2. Ditlev Tamm: Retsopgøret efter Besættelsen, Viborg 1984, s For en diskussion af tillægget til straffeloven, tjenestemandsdomstolen og udrensningerne i stat og kommune henvises til s Til det danske Folk,1945, LO s Arkiv, kasse 719, ABA. 4. En af de tolv bortviste truede udvalgets medlemmer og forsøgte at skaffe deres privatadresser i fagforeningen og på bryggeriet. Efter Frihedsbevægelsens råd måtte de blive på Carlsberg i to døgn. I den endelige indberetning fra fagforeningen til forbundet stod, at han var en uhyggelig, nazistisk indstillet person, som dagligt havde agiteret for nazismen overfor besøgende med ærinde på Carlsberg. Han havde udtalt ønske om hængning af alle danske sabotører. Der var tilføjet graverende forhold omkring familien: Hans datter blev udpeget som feltmadras gift med en tysk soldat; konen og svigerinden skulle i den anklagedes nærværelse i hjemmet have angivet sabotørers opholdssted til det tyske sikkerhedspoliti. Der blev indgivet politianmeldelse, men statsadvokaten lod i marts 1946 sigtelsen falde. 5. Referat fra mødet i Arbejdsministeriet den ved Kai Lindberg, LO s Arkiv, kasse 719, ABA. 6. Resolutionen blev bragt i arbejderaviserne Socialdemokraten og Land og Folk den Politiken Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Medlemsblad, nr. 6, juni 1945, s Politiken Citaterne stammer fra Politikens reportage fra demonstrationen. Arbejdernes forkastning af Arrestationsudvalgets konklusion og folketingsformandens offentlige støtteerklæring udløste en større avispolemik. 10. Zeitfreiwilligendienst var et uniformeret korps underlagt værnemagten. Oprindelig var korpset for tyske statsborgere bosiddende i Danmark, men fra 1943 optog det også danske statsborgere med tilknytning til det tyske mindretal. Korpset skulle udføre patruljerings- og vagtopgaver, udstede passérsedler, kontrollere legitimationskort m.m.

19 Forbundets korrespondance med Haderslev Afdeling, Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 79 og Udrensninger efter Besættelsen, kasse 151, ABA. 12. Dansk Bryggeri, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Beretning om Kongres- og Regnskabsperioden April 1943 Marts 1947, København 1948, s Dertil kom H.M., som selv forlod Carlsberg i 1944 efter pres fra kollegerne og senere fik sine forhold undersøgt, og en sønderjysk kvinde, som blev afskediget i oktober 1945 fra Sønderborg Export-Bryggeri på grund af private stridigheder med de øvrige kvinder, der nægtede at arbejde sammen med hende. Det er umuligt at se, om problemerne bundede i hendes adfærd under besættelsen. Begge er udeladt af beregningerne. 14. Statistisk Aarbog 1946, København 1946, tabel 92, s. 60. Forbundets egne opgørelser fra krigen opviser pr. 1. april 1943 kun det dobbelte antal mænd i forhold til antallet af kvinder, Dansk Bryggeri, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Beretning om Kongres- og Regnskabsperioden April 1943 Marts 1947, København 1948, s Fordi udrensningsudvalgenes begrundelser er centrale for en vurdering af anklagernes art, bevisbyrden og udvalgenes grundighed, bringes motiveringerne for bryggerkvinderne på Carlsberg uforkortet (undtagen for E.N.): K.B. havde Truet med at angive 1 Kammerat til den tyske Værnemagt ; H.B. Har været ombord paa tyske Skibe og givet Tyskerne Mærker og truet Signe med Tamp og Spark og meget andet ; T.H. Har i udstrakt Grad dyrket Tyske Bekendtskaber. Flere Vidner ; O.L. Har faaet Penge af den tyske Værnemagt, Manden i tysk Uniform ; E.N. har været Sporvognskonduktør i Tyskland. Har været med til at forlænge Krigen i tysk Interesse og for tyske Penge. Frihedskæmperne har undersøgt Mandens Forhold med følgende Resultat. Manden solgte sin Forretning, den nye Ejer blev skudt, idet man forvekslede ham med Nyholm ; El.O. Har taget fri og arbejdet for Tyskerne, Fagforeningsbogen har sidste Sommer været flyttet over i Kvindeligt Arbejderforbund. Gemt tyske Flyveplaner mod Politiet; Em.O. har Modtaget Penge af Værnemagten for en Søn, der er faldet paa Østfronten ; for K.P. gjaldt, at Omtrent hele Bryggeriet har set hende uden for med tyske Soldater, har faaet Armbaandsur af Tyskerne? ; E.S. blev anklaget, fordi Manden har været Marinevægter i tysk Uniform ; M.T. Har været Medlem af D.N.S.A.P. Spyttet efter Jøderne da de maatte flygte. Godt kendt for sin tyske Interesse ; R.V. var set med Nazist Mærke under Reverset og E.V. Har været i Nazistpartiet, Manden været i tysk Uniform i 3 Maaneder. I.S. mente, at hun var blevet smidt ud, men fagforeningen fastholdt, at hun selv forlod bryggeriet. Alligevel findes en skriftlig motivering for at udrense hende, og der foreligger en ankesag. Begrundelsen var, at Manden er død paa Østfronten, og Konen har modtaget Kr om Maaneden fra Værnemagten. Hun er-klærede, at manden uden hendes vidende meldte sig til Frikorps Danmark, og at hun ikke selv havde haft omgang med besættelsestropperne eller sympatiseret med dem, Dansk Bryggeri-, Brænderiog Mineral-vandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 151, ABA. Alle oplysninger om udrensningssager i denne artikel stammer, med mindre andet er anført, fra dette arkiv og denne kasse med dokumenter om udrensningerne efter besættelsen. 16. Forbundets korrespondance med Sønderborg Afdeling, Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 119 og 151, ABA. 17. Forhandlingprotokol. Referat fra Hovedbestyrelsesmøde , Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 30, ABA. 18. Lov af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landskadelig Virksomhed den såkaldte Landsforræderilov. Ordlyden af 10 er: Den, der har hvervet eller lader sig hverve til tysk Krigstjeneste, straffes med Fængsel. Hvor særlige Hensyn gør sig gældende, kan der finde Strafnedsættelse Sted, og under ganske særlige Omstændigheder kan Tiltale undlades. Med Fængsel straffes endvidere den, der har gjort Tjeneste i et Korps, som virkede i Tilknytning til Besættelsesmagten mod den danske Stats lovlige Organer eller dens Borgere, eller som i øvrigt her i Landet i tysk Tjeneste har udøvet Virksomhed af politimæssig Karakter. For den, som efter den 19. September 1944 har udøvet politimæssig Virksomhed ved Tjeneste i Hipo-Korpset, Sommer-Korpset eller anden lignende Organisation, er Straffen Livsstraf eller Fængsel ikke under 10 Aar, Rigsdagsaarbogen , København 1947, s Arbejdsdirektoratet til Bryggeriarbejdernes Arbejdsløshedskasse , Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 151, ABA. 20. Arbejdsdirektoratets afgørelse til Bryggeriarbejdernes Arbejdsløshedskasse , Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 151, ABA. 21. Forbundets korrespondance med Københavns kvindelige Afdeling, Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 92, ABA. 22. Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Medlemsblad, nr. 9, september 1945, s. 2. Der hersker lidt usikkerhed om antallet af frifin-

20 VI TAALER IKKE NOGEN, SOM HAR SYMPATISERET MED NAZISTERNE 63 delser. Forbundet konkluderer, at seks blev frikendt min gennemgang viser syv. Desuden er der uklarhed omkring en udrenset mand fra Stjernen. I Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Medlemsblad, nr. 8, august 1945, er der en liste over personer, som skal stilles for æresretten, hvor hans navn medtages, men i arkivet findes alene udrensningsudvalgets anklager mod ham. Han figurerer heller ikke i protokollen, Journal for indgaaede Sager fra Arbejdsdirektorat, så det er ikke muligt at se sagsforløbet og slutfacit. Anklagerne lød på, at han under sygemelding kom for at hente sine sygepenge og truede kassens formand med at henvende sig til værnemagten, hvis han ikke fik dem. Overfor kollegerne udtrykte han sympati for tyskerne og havde haft løs kontakt til en tysk militærlæge, han tilfældigt mødte, og som tilbød at hjælpe ham med et dårligt ben. Operationen blev aldrig til noget, da lægen skulle rejse tilbage til Wien. 23. Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Medlemsblad, nr. 9, september 1945, s Det fremgår ikke, om navnet dækker de nazistiske faggrupper i almindelighed eller faggrupperne hos bryggeriarbejderne. Umiddelbart virker den sidste antagelse mest plausibel. 25. Bryggeriarbejdernes Arbejdsløshedskasse til Arbejdsdirektoratet , Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 151, ABA. 26. Om en af dem, som den mandlige afdeling i København ekskluderede på generalforsamlingen for udansk optræden, fastslog fagforeningen: Der findes ingen Mulighed for at placere ham paa nogen Arbejdsplads under vort faglige Område. Han er almindelig kendt af samtlige Medlemmer, og det maa paa Forhaand betragtes som givet, at det ikke vil være muligt at faa nogen til at arbejde sammen med ham. 27. Bryggerbladet var medlemsblad for Den Indre Front paa Carlsberg, en nazistisk faggruppe. Der udkom kun fem numre af bladet, alle i Afdelingen i Horsens reagerede resolut og smed en mand ud af fagforeningen, fordi han forlod sit job på Horsens Mineralvandsfabrik for at rette op på sin dårlige privatøkonomi ved at arbejde for tyskerne på Vandel Flyveplads i fem uger. 29. Forbundets korrespondance med Tønder Afdeling, Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejder Forbunds Arkiv, kasse 121, ABA. 30. Forbundet opgiver selv fire kvinder og fire mænd i beretningen, mens jeg har registreret fem kvinder. Måske omfatter forbundets optælling ikke den specielle sag om en kvindelig bryggeriarbejder, der var afskediget fra Tuborg og i 1946 endte med at få en hæftestraf på 10 dage ved Københavns Byret for salg af varer til tyskere. A-kassen argumenterede overfor direktoratet med, at selvom hun ikke skulle være strafværdig ifølge straffelovstillægget, så havde hun handlet moralsk forkasteligt ved at omgås og videresælge varer til tyskere, hvorfor det var forståeligt, at kammeraterne nægtede at arbejde sammen med hende. Kassen afviste derfor at have disponeret ukorrekt ved at fratage kvinden understøttelsen. Et par måneder efter bortvisningen fandt hun job i metalindustrien og lod sig i oktober overføre til Kvindeligt Arbejderforbund og dets A-kasse. Hun blev til slut idømt karantæne fra standsningen af understøttelsen og indtil overflytningen til KAD. 31. Udrensningsudvalget på Kongens Bryghus oplyste, at arbejdskammeraterne gav en bryggeriarbejder, som havde været medlem af DNSAP og arbejdet i Københavns Lufthavn for værnemagten, mulighed for at vende tilbage, dersom han kunde skaffe Bevis for, at han var en god dansk Mand. I april 1946 gav arbejdsløshedskassen Arbejdsdirektoratet besked om, at da han slet ikke synes at have gjort nogen Forsøg paa at dokumentere sit gode danske Sindelag, tilsluttede man sig afdelingens opfattelse, at han var selvforskyldt ledig og dermed uberettiget til understøttelse. 32. Arbejdsdirektoratet afventede efter aftale med arbejdsløshedskassen domstolsafgørelsen for H.H. fra Haderslev Afdeling, inden hans klagesag blev afgjort. Den anden, som også blev dømt efter forræderiloven, var en brænderiarbejder fra Slagelse Afdeling 2. I begyndelsen af krigen var han ansat som jord- og betonarbejder i Hamborg, og han underskrev senere en kontrakt om at arbejde ti måneder i de baltiske lande for Nationalsozialistisches Kraftfahrer-Korps (NSKK) under Organisation Todt som chauffør ved anlægs- og bygningsopgaver. I august 1945 fik han en dom på to års fængsel ved Slagelse Byret og blev derpå slettet af arbejdsløshedskassen fra den 1. september. I december tog sagen en ny drejning, da Justitsministeriet underrettede politimesteren i Slagelse om, at afsoningen skulle afbrydes, fordi anklagemyndigheden efter de sidste landsretsafgørelser overvejede at anke dommen til formildelse. Han bad derefter om at blive genoptaget i arbejdsløshedskassen, som på sin side henstillede til direktoratet, at man lod problemet ligge, til der var truffet en juridisk afgørelse. Landsretten frikendte ham, og han blev tilkendt erstatning. Både forbundet og arbejdsløshedskassen accepterede, at han kunne indtræde i sine gamle rettigheder med samme anciennitet, og de tidligere kolleger på spritfabrikken ville gerne have ham tilbage. Den eneste kvindelige bryggeriarbejder, som blev dømt, er fra Tuborg og omtalt i en note ovenfor. Arbejdsdirektoratet udsendte den et Cirkulære til de statsanerkendte Arbejdsløshedskasser angaaende Medlemmer, der er idømt Fængselsstraf for unational Optræden under

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

Vedtægter for Ejendomsfunktionærenes Fagforening Fyn

Vedtægter for Ejendomsfunktionærenes Fagforening Fyn Vedtægter for Ejendomsfunktionærenes Fagforening Fyn Formålsparagraf: Fagforeningens formål er i samvirke med Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning og Serviceforbundet at søge alle, der

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

Udkast 26.5.2016 Vejledning om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

Udkast 26.5.2016 Vejledning om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse Udkast 26.5.2016 Vejledning om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse Indledning I bekendtgørelse nr. xx af xx er der fastsat regler om brug af sanktion efter 65 a, stk. 7, 85 e, stk. 5, 87,

Læs mere

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært D O M Afsagt den 16. september 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Peter Mørk Thomsen og Jes Kjølbo Brems (kst.) med domsmænd). 14. afd. nr. S-1388-15: Anklagemyndigheden mod

Læs mere

Dirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal

Dirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal Dirigenten Inden vi går over til at se på dirigentens virke, skal det påpeges, at det er store krav, man stiller til en dirigent. Hvis et møde skal afvikles under ordnede forhold, må der være en dirigent.

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse i faglig voldgift FV2014.0127. FOA Fag og Arbejde. for. mod. Kommunernes Landsforening (KL) for. Sønderborg Kommune

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse i faglig voldgift FV2014.0127. FOA Fag og Arbejde. for. mod. Kommunernes Landsforening (KL) for. Sønderborg Kommune PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift FV2014.0127 FOA Fag og Arbejde for A mod Kommunernes Landsforening (KL) for Sønderborg Kommune - 2 Tvisten Uoverensstemmelsen anga r, om det var berettiget,

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

K E N D E L S E. Advokatrådet har nedlagt påstand om, at [indklagede] idømmes en disciplinær sanktion efter retsplejelovens 147 c, stk. 1.

K E N D E L S E. Advokatrådet har nedlagt påstand om, at [indklagede] idømmes en disciplinær sanktion efter retsplejelovens 147 c, stk. 1. København, den 26. juni 2015 Sagsnr. 2015-215/CHN 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Advokatrådet klaget over [indklagede], [bynavn]. Sagsfremstilling: Ved anklageskrift af

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0068) 3F Offentlig Gruppe. mod. Moderniseringsstyrelsen. for. Banedanmark

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0068) 3F Offentlig Gruppe. mod. Moderniseringsstyrelsen. for. Banedanmark PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0068) 3F Offentlig Gruppe mod Moderniseringsstyrelsen for Banedanmark Tvisten Sagen angår, om det var berettiget, at Banedanmark bortviste jernbanearbejder

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold.

Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold. Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold. Denne vejledning er et redskab til ledelsens vurdering af, om der foreligger en handling fra en medarbejder,

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/ Referat

G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/ Referat G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/3-2009 Referat Generalforsamlingen blev afholdt på restaurant Lanterna og grundejerforeningen bød på kaffe/te med hjemmebag samt øl og vand. Fremmødet var større

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 300 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. marts 2008 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Udelukkelse fra arbejdsløshedsdagpenge på grund af vægring

Udelukkelse fra arbejdsløshedsdagpenge på grund af vægring Udelukkelse fra arbejdsløshedsdagpenge på grund af vægring Udtalt over for ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen, at det forekom mig tvivlsomt, om der havde været tilstrækkeligt grundlag for at sidestille

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse:

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: BILAG A Regler for generalforsamlingens indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: Indkaldelse... 1 Deltagere... 2 Åbning af generalforsamlingen... 3 Protokol... 4 Dirigent... 5 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Ivan L. Larsen bød velkommen på bestyrelsens vegne. Dagsorden 1. Valg af dirigent Ole Hansen valgt 2. Valg af referent Rainer

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

VEDTÆGTER. Stk. 1. Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved 2, FORMÅL. Stk. 1.

VEDTÆGTER. Stk. 1. Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved 2, FORMÅL. Stk. 1. VEDTÆGTER FOR HERLUFSHOLM GYMNASTIKFORENING HOVEDAFDELINGEN 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved Kommune. 2,

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Love for BADMINTON KØBENHAVN 1 Navn og hjemsted 2 Indordning i forbund 3 Formål 4 Opgaver 5 Indmeldelse 6 Udmeldelse 6 Udmeldelse

Love for BADMINTON KØBENHAVN 1 Navn og hjemsted 2 Indordning i forbund 3 Formål 4 Opgaver 5 Indmeldelse 6 Udmeldelse 6 Udmeldelse Love for BADMINTON KØBENHAVN 1 Navn og hjemsted Kredsens navn er BADMINTON KØBENHAVN. Dens hjemsted er Københavnsområdet. 2 Indordning i forbund Badminton København er medlem af BADMINTON DANMARK under

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Frederikssund Roklub Stiftet 29.- maj 1908. Love

Frederikssund Roklub Stiftet 29.- maj 1908. Love Frederikssund Roklub Stiftet 29.- maj 1908 Love Revideret 2015 1 1. Klubbens navn er "Frederikssund Roklub", og dens formål er at give medlemmerne adgang til at dyrke rosport og kano- og kajaksport under

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

Kendelse i faglig voldgift (FV ): Kendelse i faglig voldgift (FV2010.0062): Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) for A (faglig medarbejder Jannie Andersen) mod Dansk Byggeri for Johny Larsen Snedkerier A/S (konsulent Henrik Olsen)

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE

DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE Side 1 af 5 DOPINGAPPELUDVALGET DANMARKS IDRÆTSFORBUND (DIF) DANSK FIRMAIDRÆTSFORBUND (DFIF) DGI DANSK FITNESS & HELSE ORGANISATION (DFHO) DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE Afsagt den 7. november 2013 I sag

Læs mere

Vedtægter for VK Heden anno 2015

Vedtægter for VK Heden anno 2015 Vedtægter for VK Heden anno 2015 1. Navn og hjemsted. 1. 1. Foreningens navn: VK Heden anno 2015 1. 2. Foreningens hjemsted: Herning Kommune 2. Formål. 1. 1. Foreningens formål er, gennem et socialt fællesskab

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Flygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere

Flygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere Flygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere Udtalt over for flygtningenævnet, at jeg ikke kunne anse det for tilfredsstillende, at to sager indbragt for nævnet med henblik på

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse.

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Dato: J.nr.:

Læs mere

Vedtægter for SSF-1910

Vedtægter for SSF-1910 Vedtægter for SSF-1910 1 Navn og hjemsted Foreningen Søllerød Skytteforening der har hjemsted i Rudersdal kommune, er stiftet den 6. maj 1910 under navnet Vedbæk Skytteforening. Foreningens adresse er

Læs mere

PEDERSBORG GYMNASTIK- OG IDRÆTSFORENING

PEDERSBORG GYMNASTIK- OG IDRÆTSFORENING Forslag til vedtægtsændringer Understregede og kursiverede afsnit i gældende vedtægter foreslås erstattet af de kursiverede tekststykker under de enkelte paragraffer. PEDERSBORG GYMNASTIK- OG IDRÆTSFORENING

Læs mere

ÆNDREDE VEDTÆGTER FOR TYRKISK KULTURFORENING I BALLERUP (TKF)

ÆNDREDE VEDTÆGTER FOR TYRKISK KULTURFORENING I BALLERUP (TKF) ÆNDREDE VEDTÆGTER FOR TYRKISK KULTURFORENING I BALLERUP (TKF) Navn og hjemsted: 1. Foreningens navn er Tyrkisk Kulturforening og er stiftet d. 1.10.1996 Foreningens hjemsted er Ballerup Kommune, Jonstrupvej

Læs mere

generalforsamling. Og da det jo er imod bestyrelsens anbefalinger, så stiller

generalforsamling. Og da det jo er imod bestyrelsens anbefalinger, så stiller Bestyrelsens gennemgang af sagen vedrørende dagens forslag. Jeg vil ikke gennemgå sagen kronologisk og detaljeret, men mere koncentrere mig om indholdet. Som I ved, så handler det om, at Bestyrelsen mistede

Læs mere

19. Hovedgeneralforsamlingen. stk.3. Forslag der ønskes under afstemning på Hovedgeneralforsamlingen, skal indsendes til

19. Hovedgeneralforsamlingen. stk.3. Forslag der ønskes under afstemning på Hovedgeneralforsamlingen, skal indsendes til 09-02-2015 Forslagene til Hovedgeneralforsamlingen 2015 Forslag nr. 1: Oprindelig tekst: 19. Hovedgeneralforsamlingen. stk.3. Forslag der ønskes under afstemning på Hovedgeneralforsamlingen, skal indsendes

Læs mere

Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge

Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge En arbejdsløshedskasse klagede til ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen over en afgørelse fra arbejdsdirektoratet, hvorefter et medlem

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

Vedtægter For Tønder Handelsstandsforening

Vedtægter For Tønder Handelsstandsforening Vedtægter For Tønder Handelsstandsforening 1. Foreningens navn er "Tønder Handelsstandsforening" og den har sit hjemsted i Tønder Kommune. 2. Foreningens formål er: a. at virke til fremme af handel, service,

Læs mere

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011 2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.

Læs mere

PEDERSBORG GYMNASTIK- OG IDRÆTSFORENING

PEDERSBORG GYMNASTIK- OG IDRÆTSFORENING Vedtægter for Pedersborg Gymnastik- og Idrætsforening 1: Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Pedersborg Gymnastik- og Idrætsforening. Dens hjemsted er Sorø Kommune, Region Sjælland. 2 Forenings

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

VEDTÆGTER. For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911

VEDTÆGTER. For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911 VEDTÆGTER For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911 1 1. NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED, MEDLEMSKAB. 1.1 NAVN: Aalborg Tegnsprogsforening (skiftet navn fra Aalborg Døveforening d. 18.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MARSELISBORG KAJAK CLUB

VEDTÆGTER FOR MARSELISBORG KAJAK CLUB VEDTÆGTER FOR MARSELISBORG KAJAK CLUB Tegning af STANDER 1. NAVN Clubbens navn er MARSELISBORG KAJAK CLUB, hjemsted Århus kommune. Clubben er stiftet 1. november 1928. 2. FORMÅL Stk. 1. Clubbens formål

Læs mere

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 Klager Henrik Danielsens påstand: Klubben pålægges at optage Henrik Danielsen i overensstemmelse med ansøgning af 17.

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,

Læs mere

Vedtægter for Pårørende til personer med Spiseforstyrrelse

Vedtægter for Pårørende til personer med Spiseforstyrrelse Vedtægter for Pårørende til personer med Spiseforstyrrelse Foreningens målgruppe er pårørende til personer med spiseforstyrrelse og selvskadende adfærd Vedtægterne er vedtaget på generalforsamling d. 5.4.

Læs mere

Grundejerforeningen Tornerosebugten

Grundejerforeningen Tornerosebugten Grundejerforeningen Tornerosebugten Ordinær generalforsamling søndag den 10-06-2012 i Odden Forsamlingshus Antal deltagere: ca. 20 (19 stemmeberettigede var repræsenteret, heraf 4 ved fuldmagt) Dagsorden

Læs mere

Vedtægter. for. Horsens Frisørlaug

Vedtægter. for. Horsens Frisørlaug Vedtægter for Horsens Frisørlaug 2 1.1 Laugets navn er: Horsens frisørlaug 1. Navn, formål og hjemsted 1.2 Laugets formål er at varetage laugsmedlemmernes interesser i økonomisk og faglig henseende, samt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Skoleleder og tjenestemand. når dit. job er. i fare. så kontakt altid skolelederforeningen...

Skoleleder og tjenestemand. når dit. job er. i fare. så kontakt altid skolelederforeningen... Skoleleder og tjenestemand når dit job er i fare så kontakt altid skolelederforeningen... 1 når dit job er i fare Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du

Læs mere

Vedtægter for Aarhus Automobil Sport

Vedtægter for Aarhus Automobil Sport Som ønsket på generalforsamlingen i 2015, så har bestyrelsen gennemgået vedtægter for Aarhus Automobil Sport. Mange af ændringerne er foretaget med udgangspunkt i DIF s standardvedtægter. Tekster, som

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Skanderborg BMX-Klub

VEDTÆGTER. for. Skanderborg BMX-Klub VEDTÆGTER for Skanderborg BMX-Klub Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Navn og hjemsted.... 3 2. Formål.... 3 3. Tilhørsforhold.... 3 4. Medlemskab og eksklusion... 3 5. Drift.... 3 6. Ledelse.... 3 7. Ledergruppens

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Love for Jydsk Medicinsk Selskab Vedtagelse De nedenstående love er vedtaget på en generalforsamling i Jydsk Medicinsk Selskab den 11. marts 2010 og

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009.

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009. København, den 6. september 2012 Sagsnr. 2010 31/ SMO/JML 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] klaget på vegne af [Klager 1] og [Klager 2] samt [Klager 3] og [Klager

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet

Læs mere

Vedtægter for Hyllinge og Omegns Støtteforening.

Vedtægter for Hyllinge og Omegns Støtteforening. Vedtægter for Hyllinge og Omegns Støtteforening. Begrænset ansvar. [1] INDHOLDSOVERSIGT 1. Foreningen. Navn: 1 Hjemsted: 2 Formål: 3 2. Medlemmerne. Medlemskab 4 Finansiering og ansvar 5 3. Foreningsmyndighederne.

Læs mere

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar)

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar) Vedtægter For Hvalsø Brugsforening (Begrænset ansvar) Navn og hjemsted: Par. 1: Foreningens navn er Hvalsø Brugsforening Amba. Brugsforeningen har sit hjemsted i Hvalsø. Formål: Par. 2: Brugsforeningens

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker VEDTÆGTER for LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER 1 Navn Sammenslutningens navn er LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER. 2 Hjemsted Lodsejersammenslutningens

Læs mere

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009.

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er DragonFactory, og foreningens hjemsted er Ballerup Kommune. Foreningen

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Klubbens formål er at træne Taekwondo i henhold til Dansk Taekwondo Forbunds regler.

Klubbens formål er at træne Taekwondo i henhold til Dansk Taekwondo Forbunds regler. Vedtægter m.v. 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Aarhus Syd Taekwondo. Dens hjemsted er Aarhus Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at træne Taekwondo i henhold til Dansk Taekwondo Forbunds regler. 3

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København. København, den 26. juni 2014 Sagsnr. 2013-3627/LRA 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København. Sagens tema: Klager har klaget

Læs mere

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Henstillet til justitsministeriet at tage spørgsmålet om inddragelse af en udlændings EF-opholdstilladelse op til fornyet overvejelse, således at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

3: Foreningen er en forening, hvis formål det er at, støtte det udviklende arbejde med vuggestuens børn ved at:

3: Foreningen er en forening, hvis formål det er at, støtte det udviklende arbejde med vuggestuens børn ved at: Vedtægter for Foreningen for børnene i Dosseringens Vuggestue Kapitel 1, Foreningen og dens medlemmer Generelle bestemmelser om foreningen 1: Foreningen er organiseret i Foreningen for børnene i Dosseringens

Læs mere