Adaptive læringsesteknologier: individualisering eller ensretning?

Transkript

1 Adaptive læringsesteknologier: individualisering eller ensretning? Tashia Dam, CPO, WriteReader Digitalisering i uddannelserne Dansk Erhverv, august 2016

2 Oversigt 1) Adaptiv læring (Adaptivt tilrettelagt undervisning) 2) Adaptive teknologier (Fx. Netflix og Amazon) 3) Adaptive læringsteknologier

3 Adaptiv læring (Adaptivt tilrettelagt undervisning) Det 20 århundredes tendenser: Barnet i centrum Øget individualisering Fokus på psykologien Dansk Erhverv omkring august til indlæring 2016

4 Adaptiv læring (Adaptivt tilrettelagt undervisning) Fra "Lærer og kateder" til "Barn/elev som individ"

5 Adaptiv læring (Adaptivt tilrettelagt undervisning) Fra 1960 erne og fremefter: Med individuelt tilpasset undervisning kan alle "normaltbegavede" børn lære alt. forskellige tempi (Carroll) forskellige lærerinterventioner Dansk Erhverv august (Bloom) 2016

6 Undervisningsdifferentiering - Adaptiv læring i DK Undervisningsdifferentiering skrives i 1993 ind i Folkeskoleloven: Undervisningsdifferentiering kan realiseres i større eller mindre omfang; afgørende er dels praktiske forhold som elevtal i klassen og udbud af undervisningsmidler, dels at læreren har tilstrækkelig viden om de enkelte elever til at kunne tage individuelle hensyn. For at opnå denne viden er en løbende intern evaluering af elevernes udvikling og af undervisningen nødvendig.

7 Undervisningsdifferentiering - Adaptiv læring i DK 1:1 lærer/elev undervisning - eller teknologi?

8 Adaptive teknologier (Fx. Netflix og Amazon) Netflix, Facebook, Google, Amazon og andre netgiganter er allerede adaptive, dvs. tilpasser sig brugeren er baseret på præferencer/ subjektive domme. Likes/stars osv, Volumen/crowds At uddanne stiller Dansk krav Erhverv om indsigt august 2016 i objektive/intersubjektive domme.

9 Adaptive læringsteknologier Kræver et net af input/interaktioner med brugeren, som markerer et objektivt omrids af brugerens kunnen, viden, forståelse, eksempelvis: Læringsmålsbaserede spørgsmål (SmartBook) Opgaver med mellemtider (Area9 s Master Math, Matematikfessor?) Fejltyperegistreringer (WriteReader) Semiscriptede eksperimenter (LabSmart, Labster?)

10 Individuel tilpasning forudsætter granularitet

11 Adaptive læringsteknologier og Undervisningsdifferentiering Elevtal i klassen - for en lærer af kød og blod gør det en stor forskel, om klassen består af 3 eller 30 elever. For en computer er antallet irrelevant. Udbud af undervisningsmidler - digitalisering medfører, at undervisningsmidler kan ændres, korrigeres og distribueres hurtigere og billigere, når først den digitale infrastruktur er på plads og lavet fornuftigt. Tilstrækkelig viden om de enkelte elever - Hvis læringsteknologierne indsamler denne viden på en troværdig måde, kan de hjælpe lærere med at få overblik over både kassen som helhed og de enkelte elevers indsats og status. Løbende intern evaluering af elevudvikling - løbende evaluering er tidskrævende og risikerer at lægge beslag på mere af lærernes tid, end ønskeligt er. For de dele af elevens udvikling, som virkelig er målbare, ingen sag for en computer at monitorere.

12 Adaptive læringsteknologier 1) Det er ikke magi men håndbygget intelligens, dvs. nogen beslutter, hvad vi skal måle og dårligt håndværk hér giver dårligt resultat: Garbage in, garbage out 2) At lære noget følger ikke, så vidt vi ved, helt bestemte mønstre, og teknologi kan ikke erstatte lærere og reel interaktion 3) Derfor er transparens alfa-omega i adaptive læringsteknologier: Vi skal opsamle og overskueliggøre den data, som giver mening og kan opsamles i en binær Dansk sammenhæng, Erhverv august men denne 2016opsamling skal understøtte lærernes arbejde, ikke blive "halen der logrer med hunden".

13 Videre læsning Arlin, M. Time variability in mastery learning. American Educational Research Journal, 21, , Butler, D. L. & Winne, P. H., Feedback and Self-Regulated Learning: A Theoretical Synthesis. Review of Educational Research, Vol. 65, No 3, 1995 Carroll,J.B. A model of school learning.teachers College Record,1963,64, Carroll, J. B. School learning over the long haul. In J. D. Krumboltz (Ed.), Learning and the educational process. Chicago: Rand McNally, Cronbach, L. J. Book review of Block, J. H. (Ed.), Mastery learning: Theory and practice. International Review of Education, 1972, 18, Kulik, Kulik & Bangert-Drowns. Effectiveness of Mastery Learning Programs: A Meta-analysis. Review of Educational Research, Vol. 60, No 2, 1990 McCombs, B. L., The role of self-system in self-regulated learning. Contemporary Educational Psychology, Vol. 11, Slavin, Robert E.,Mastery Learning Reconsidered. Review of Educational Research, vol. 57, No 2, 1987 Zimmerman, B. J. Self-regulated Learning and Academic Achievement: An overview. Educational Psychologist, Vol. 25 No. 1, 1990 Zimmerman, B. J. Investigating Self-Regulation and Motivation: Historical Background. Methodological Developments, and Future Prospects. American Educational Research Journal, Vol. 45, No. 1, 2008 No more Pencils, no more books. Slate 2015; Tashia Dam / td@writereader.com