Lærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have"

Transkript

1 Lærer og elevers brug af skriftlig feedback Mette M. Hanghøj Have

2 Problemstilling A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? B. Hvordan er lærernes praksis i forbindelse med feedback, og hvilke refleksioner gør de sig herom? C. Hvordan er elevernes udbytte og oplevelse af lærernes feedback?

3 A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? Skriftlig feedback skal gøre elevernes fejl fremtrædende på en positiv motiverende måde. Formative kommentarer på opgaven (Tunstall og Gipps) Fremkalde opgave orientering (Butler, Crooks, Kluger & DeNisi) Ikke for mange og for lange kommentarer(underwood) + karakterer ignoreres (Underwood, Black & Wiliams, Butler) Undgå så vidt muligt karakterer! kommentarer

4 A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? Elevdifferentiering Niveau Timing (Crooks, Shute) Spar! (Crooks) Møntet på opgaven (Hattie & Timperley) Størst effekt på yngre og svage elever (Crooks)

5 Fire trins opskriften (Elawar og Corno) Hvad er den væsentligste fejl? Hvad er den mulige årsag til at eleven har lavet denne fejl? Hvordan kan jeg guide eleven så åh han/hun undgår at lave denne fejl fremover? Hvad kan jeg notere at eleven har gjort godt?

6 Lærer og elevers brug af feedback Pilotstudie Rettede rapporter Interviews med lærerne Observation Lærerne Spørgeskemaer til eleverne Eleverne Fokusgruppeinterviews med elever

7 Case præsentation Case 1: Case 2: Nyuddannet lærer Erfaren lærer Sproglig studieretning Naturvidenskabelig studieretning Fysik på C niveau Fysik på B niveau 2. fysikrapport 4. fysikrapport Forsøgsvejledning Ingen vejledning Feedback til slut Feedback undervejs

8 Lærernes praksis og refleksioner Analyse af rapporterne:

9 70 Uddybning det sam lede anta al rettels ser Pr rocent af 10 0 Markering Give det rigtige svar Årsag Fremadrettede råd Uddybende kommentarer Lærer 1, N = 511 Lærer 2, N = 152

10 Hvordan bruger du den feedback du får? Anvendelse af feedback, klasse 1 N = 24 Antal besv varelser i procent Læser kommentarer Retter fejl Bruges senere Ser kun på karakteren Skriver gennemgang ned Kan bruge feedbacken Slet ikke Mindre grad Nogen grad Høj grad Meget høj grad Nu var der ikke så mange kommentarer, hvis der er flere kommentarer, så gider jeg ikke læse dem. (Elev J1) Jeg kigger på karakteren så og så smider jeg det. (Elev X1)

11 Anvendelse af feedback, klasse 2 N = procent Antal bes svarelser i Læser kommentarer Retter fejl Bruger kommentarer næste gang Ser kun på karakter Skriver gennemgang ned Kan bruge lærerens fb Slet ikke Mindre grad Nogen grad Høj grad Meget høj grad Jeg læser det igennem ordentlig så jeg forstår hvad det er han mener. (Elev A2) Det er kun hvis det er under 10 jeg jg læser det. (Elev D2) Hvis det er sådan nogle generelle fejl som man også kan bruge i den næste, så gør jeg. (Elev B2)

12 70 Ønsket feedback, klasse 2 N = 29 Antal besv varelser i procent Andre elever før Andre elever efter Se andres afl. Mundtlig på klassen Mundtlig fra lærer Slet ikke Mindre grad Nogen grad Høj grad Meget høj øjgrad ja, så er mit arbejde spildt, jeg ved ikke lige hvordan det er gået, så kan det også være lige meget, så gider jeg ikke at gøre noget ud af den, hvis han siger på forhånd at den får I ikke karakterer for denne her. Så har jeg det sådan lidt, så går det nok hvis den ikke er så god. Det gør mere ondt, frygten for at få 02 eller 4 [ ] (Elev B2) Hvis det er en dårlig karakter, så gider jeg ikke at have den. (Elev X1)

13 Konklusioner: underminerer kommentarerne! Så blandt ikke karakterer og kommentarer! Hvorvidt kommentarerne læses afhænger bl.a. af: karakteren antallet af rettelser og kommentarer Hovedparten af eleverne ønsker karakterer og kommentarer

14 Praksis Lærer 1 Lærer 2 Elever Teori Timing af feedback Til slut Feedbacktype Fokus Feedbacktypens orientering Verificerende feedback kategorier Uddybende feedback kategorier Rigtigt Markering () () Norm Give det rigtige svar Årsag til fejl Formativt (Give det rigtige svar) Elevudsagn Anvendelse af feedback Ringe Lukke videnskløft Refle eksioner Begrundelse for karaktergivning Motiverende feedback element Krav fra systemet Erfaring Motiverer Bør ikke gives Elevdifferentieret feedback Forsøger Forsøger Mundtlig feedback Bør gøres

15 Praksis Timing af feedback Til slut Feedbacktype Fokus Lærer 1 Lærer 2 Elever Teori Feedbacktypens orientering i Verificerende feedback kategorier Uddybende feedback kategorier Rigtigt Markering Give det rigtige svar () Norm Årsag til fejl () Formativt (Give det rigtige svar) Elevudsagn Anvendelse af feedback Ringe Lukke videnskløft Reflek ksioner Begrundelse for karaktergivning Motiverende feedback element Krav fra systemet Erfaring Motiverer Bør ikke gives Elevdifferentieret feedback Forsøger Forsøger Mundtlig feedback Bør gøres

16 Praksis Timing af feedback Til slut Feedbacktype Fokus Lærer 1 Lærer 2 Elever Teori () Feedbacktypens orientering i Verificerende feedback kategorier Uddybende feedback kategorier Rigtigt Markering Give det rigtige svar Norm Årsag til fejl () Formativt (Give det rigtige svar) Elevudsagn Anvendelse af feedback Ringe Lukke videnskløft Reflek ksioner Begrundelse for karaktergivning Motiverende feedback element Krav fra systemet Erfaring Motiverer Bør ikke gives Elevdifferentieret feedback Forsøger Forsøger Mundtlig feedback Bør gøres

17 Praksis Lærer 1 Lærer 2 Elever Teori Timing af feedback Til slut Feedbacktype Fokus Feedbacktypens orientering Verificerende feedback kategorier Uddybende feedback kategorier Rigtigt Markering () () Norm Give det rigtige svar Årsag til fejl Formativt (Give det rigtige svar) Elevudsagn Anvendelse af feedback Ringe Lukke videnskløft Reflek ksioner Begrundelse for karaktergivning Motiverende feedback element Krav fra systemet Erfaring Motiverer Bør ikke gives Elevdifferentieret feedback Forsøger Forsøger Mundtlig feedback Bør gøres

18 Praksis Lærer 1 Lærer 2 Elever Teori Timing af feedback Til slut Feedbacktype Fokus Feedbacktypens orientering Verificerende feedback kategorier Uddybende feedback kategorier Rigtigt Markering () () Norm Give det rigtige svar Årsag til fejl Formativt (Give det rigtige svar) Elevudsagn Anvendelse af feedback Ringe Lukke videnskløft Reflek ksioner Begrundelse for karaktergivning Motiverende feedback element Krav fra systemet Erfaring Motiverer Bør ikke gives Elevdifferentieret feedback Forsøger Forsøger Mundtlig feedback Bør gøres

19 Praksis Elevudsagn Refle eksioner Lærer 1 Lærer 2 Elever Teori Timing af feedback Til slut Feedbacktype Fokus Feedbacktypens orientering Verificerende feedback kategorier Uddybende feedback kategorier Anvendelse af feedback Begrundelse for karaktergivning Motiverende feedback element Rigtigt Markering Krav fra systemet () () Norm Give det rigtige svar Årsag til fejl Ringe Formativt (Give det rigtige svar) Lukke videnskløft Erfaring Motiverer Bør ikke gives Elevdifferentieret feedback Forsøger Forsøger Mundtlig feedback Bør gøres

20 Praksis Lærer 1 Lærer 2 Elever Teori Timing af feedback Til slut Feedbacktype Fokus Feedbacktypens orientering Verificerende feedback kategorier Uddybende feedback kategorier Rigtigt Markering () () Norm Give det rigtige svar Årsag til fejl Formativt (Give det rigtige svar) Elevudsagn Refle eksioner Anvendelse af feedback Ringe Lukke videnskløft Begrundelse for Krav fra Bør ikke Erfaring Motiverer karaktergivning systemet gives Motiverende feedback element Elevdifferentieret feedback Forsøger Forsøger Mundtlig feedback Bør gøres

21 Praksis Lærer 1 Lærer 2 Elever Teori Timing af feedback Til slut Feedbacktype Fokus Feedbacktypens orientering Verificerende feedback kategorier Uddybende feedback kategorier Rigtigt Markering () () Norm Give det rigtige svar Årsag til fejl Formativt (Give det rigtige svar) Elevudsagn Anvendelse af feedback Ringe Lukke videnskløft Refle eksioner Begrundelse for karaktergivning Motiverende feedback element Krav fra systemet Erfaring Motiverer Bør ikke gives Elevdifferentieret feedback Forsøger Forsøger Mundtlig feedback Bør gøres

22 Konklusion A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? Fokusér på de væsentligste fejl Giv formative kommentarer skal henvendt til opgaven og ikke elevens ego Vær sparsommelig med at rose skal være henvendt til opgaven Bland ikke karakterer og kommentarer Undgå så vidt muligt at give karakterer

23 Konklusion B. Hvordan er lærernes praksis i forbindelse med feedback, og hvilke refleksioner gør de sig herom? Forskellig praksis Ingen fokus nærmest alt rettes, karakterer a e og kommentarer e Sparsomt med formativ feedback Forsøger at differentiere mellem eleverne Karaktergivning af blandede årsager

24 Konklusion C. Hvordan er elevernes udbytte og oplevelse af lærernes feedback? Tilfredshed med lærernes feedback Udbyttet t er for lille! For få læser kommentarerne Ikke for mange røde streger og kommentarer Hovedparten ønsker karakterer

25 Litteratur Black, P. & Wiliam, D. (1998). Assessment and Classroom Learning. Assessment in Education, 5, Black, P. J. (1993). Formative and Summative Assessment by Teachers. Studies in Science Education, 21, Butler, R. (1987). Task Involving and Involving Properties of Evaluation: Effects of Different Feedback Conditions on Motivational Perceptions, Interest, and Performance. Journal of Educational Psychology, 79, Crooks, T. (1988). The Impactof Classroom Evaluation Practices on Students. Review of educational Research, 58, Elawar, M. & Corno, L. (1985). A Factorial Experiment in Teachers' Written Feedback on Student Homework: Changing Teacher Behavior a Little Rather Than a Lot. Journal of Educational Psychology, 77, Underwood, J. (2008). Effective Feedback: Guidelines for Improving Performance. International Conference on Learning Sciences archive. Proceedings of the 8th international conference on International conference for the learning sciences, 2,

Det ved vi om feedback. Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet

Det ved vi om feedback. Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet Det ved vi om feedback Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet Feedback og karakterer Undersøgelse af Butler (1987) her refereret efter Wiliam (2011). To sessioner.

Læs mere

Evaluering af og for læring

Evaluering af og for læring Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags

Læs mere

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Lærerjobbet er et meningsfyldt arbejde! Udgangspunktet Men visse opgaver bør kunne udføres mere effektivt: Screeninger af elevernes niveauer i forskellige fag

Læs mere

Når feedback ikke er feedback - du får 10 af mig

Når feedback ikke er feedback - du får 10 af mig Gør tanke til handling VIA University College Når feedback ikke er feedback - du får 10 af mig Lis Montes de Oca, Socialrådgiveruddannelsen VIA Campus C LKHM@VIA.DK 1 Feedback projektet - Peer to Peer

Læs mere

Fremme af god feedback-praksis i gymnasiet

Fremme af god feedback-praksis i gymnasiet Fremme af god feedback-praksis i gymnasiet Praksiseksempler og forskningsresultater Jesper Bruun, Institut for Naturfagenes Didaktik, 3/23/2017 2 Feedbackformer på jeres skole Oxfords ordbogs definition

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende

Læs mere

Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring

Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring Uddannelse i virkeligheden Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard Program Hvor kom antagelserne om feedback fra. Hvilke praksisnære erfaringer er der høstet.

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Peerevaluering som formativ evaluering

Peerevaluering som formativ evaluering Peerevaluering som formativ evaluering Mette Machholm Helsingør Gymnasium Indhold Peer-evaluering - hvorfor? Peer-evaluering - anno 2008 Peer-evaluering i fysik - med Peergrade Opsamling og spørgsmål Peerevaluering

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

@JamesNottinghm 1. The Learning Challenge/Læringsudfordringen Nykøbing Falster. Hvad er udfordring? Læringsmålsmodellen

@JamesNottinghm  1. The Learning Challenge/Læringsudfordringen Nykøbing Falster. Hvad er udfordring? Læringsmålsmodellen The Learning Challenge/Læringsudfordringen Nykøbing Falster www.jamesnottingham.co.uk facebook.com/challenginglearning @TheLearningPit Hvad er udfordring? Læringsmålsmodellen For svært Potentiel kunnen

Læs mere

Formativ evaluering i fysik. Mette Machholm

Formativ evaluering i fysik. Mette Machholm Formativ evaluering i fysik Mette Machholm Formativ evaluering - forskning siger: FEEDBACK Et par overvejelser - Program Formativ og summativ evaluering - definition og hvorfor? Formativ evaluering af

Læs mere

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen

Læs mere

Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering

Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering - Eksempel fra 8. klasse geografi (og workshop med naturfagsteam) Workshop 15:20 16:00 Kort om concept cartoons/grubletegninger

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Kvalitetssystem på HTX Roskilde Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Om at arbejde med mål. Odder 2015

Om at arbejde med mål. Odder 2015 Om at arbejde med mål Odder 2015 At sætte mål (og forventninger) Tre betingelser: 1. Folk skal føle en personlig forpligtelse for målet 2. De skal tro på at målet kan nås 3. Målet skal være så specifikt,

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Session C3: Lykkes peer-feedback altid?

Session C3: Lykkes peer-feedback altid? Session C3: Lykkes peer-feedback altid? Symposium 01 Lykkes peer-feedback altid? Fire perspektiver på et undervisningseksperiment på Jura. Paper 1 Den fagansvarliges perspektiv: Mål, hensyn og baggrund

Læs mere

Giv de studerende ejerskab over deres cases design af et praksisnært kandidatkursus Lene Fjerbæk Søtoft, adjunkt Henrik Grüttner, ekstern konsulent

Giv de studerende ejerskab over deres cases design af et praksisnært kandidatkursus Lene Fjerbæk Søtoft, adjunkt Henrik Grüttner, ekstern konsulent Giv de studerende ejerskab over deres cases design af et praksisnært kandidatkursus Lene Fjerbæk Søtoft, adjunkt Henrik Grüttner, ekstern konsulent Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi SDU: Sundheds-videnskab

Læs mere

@JamesNottinghm. Challenging Learning. Visible Learning Synlig læring

@JamesNottinghm.  Challenging Learning. Visible Learning Synlig læring Challenging Learning Visible Learning Synlig læring www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk facebook.com/challenginglearning @TheLearningPit Professor John Hattie Director, Melbourne Education

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA 2 Program: 1. Begreber: Performance og PSM 2. Hvorfor skulle der være en sammenhæng? 3. Kan sammenhængen

Læs mere

Forsøg og udviklingsprojekter

Forsøg og udviklingsprojekter Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:

Læs mere

MODNING GENNEM EVALUERING KAPACITET TIL AT ARBEJDE MED UDVIKLING AF PRAKSIS

MODNING GENNEM EVALUERING KAPACITET TIL AT ARBEJDE MED UDVIKLING AF PRAKSIS MODNING GENNEM EVALUERING KAPACITET TIL AT ARBEJDE MED UDVIKLING AF PRAKSIS PROGRAM 14:00 Præsentation Den nationale strategi for udvikling af sociale indsatser Hvordan understøtter man en datainformeret

Læs mere

Evaluering af fællesfaglig undervisning

Evaluering af fællesfaglig undervisning Evaluering af fællesfaglig undervisning - fokus på naturfaglig kompetence OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet

Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet kl. 09.30 Morgenmad Kl. 10.00 Velkomst v./jan Christensen og Ebbe Hargbøl Hvad siger data fra elevtrivselsundersøgelserne om vores evne til at give feedback til

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

FEEDBACK OG LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE THOMAS HERTEL H.C. ANDERSEN BØRNEHOSPITAL

FEEDBACK OG LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE THOMAS HERTEL H.C. ANDERSEN BØRNEHOSPITAL FEEDBACK OG LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE THOMAS HERTEL H.C. ANDERSEN BØRNEHOSPITAL FEEDBACK I ANTIKKEN Galen s feedback til en uddannelsessøgende: Galen fra Pergamon, 129-216 e.kr. LÆRINGSUDVIKLING LÆGELIG

Læs mere

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Evaluering af underviser. Coaching af underviser Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:

Læs mere

Kopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, nærmeste leder samt uddannelseskoordinator.

Kopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, nærmeste leder samt uddannelseskoordinator. Social-og sundhedshjælper elever; Udfyldes af elev senest 14 dage inden afslutning i både 1. og 2. praktikforløb. Gennemgås mundtligt efterfølgende sammen med praktikvejleder. Social- og sundhedsassistent

Læs mere

Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering

Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Konference om differentiering i tysk Tysklærerforeningen 30. januar 2015 Jens Rasmussen Målstyret undervisning er proaktiv undervisning Aktiv undervisning

Læs mere

Velkommen til dialogmøde

Velkommen til dialogmøde Velkommen til dialogmøde Workshop om feedback Sygeplejerskeuddannelsen Agenda Velkommen Kort oplæg om feedback teori ved Ulla Gars og Julie Tejmers Gruppedrøftelse af arbejdsspørgsmål Præsentation og opsamling

Læs mere

Challenging Learning. James Nottingham. Professor John 1. James Nottingham

Challenging Learning. James Nottingham. Professor John  1. James Nottingham Challenging Learning James Nottingham www.challenginglearning.com facebook.com/challenginglearning Professor John Hattie Director, Melbourne Education Research Institute Chair, Board of the Australian

Læs mere

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L)

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Australia, China, Denmark, Germany, India, Japan, Malaysia, Mexico, New Zealand, Norway, Singapore, Sweden, Switzerland, Taiwan, Saudi Arabia, Germany,

Læs mere

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge: Virkningsfuld undervisning, vejledning og praktik Bent B. Andresen Aarhus Universitet, bba@mail.dk Fejlslutninger Eksempler: En rejse starter med det første skridt Én undervisningsmetode virker bedst En

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

EKSEMPLER FRA KØBENHAVNS ÅBNE GYMNASIUM

EKSEMPLER FRA KØBENHAVNS ÅBNE GYMNASIUM EKSEMPLER FRA KØBENHAVNS ÅBNE GYMNASIUM - Et indblik i erfaringer fra en skole, der har særligt fokus på bedømmelsesformer Kort om mig: - Thomas Strømberg Ansat som gymnasielærer hos Københavns åbne Gymnasium

Læs mere

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,

Læs mere

Forebygger deeskalering tvang?

Forebygger deeskalering tvang? Forebygger deeskalering tvang? Foreløbige erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt Lene Lauge Berring 1 Studiet Studiet Aktionsforskning Setting Deeskalering Tvang 2 Studiet Sammen med patienter og personale

Læs mere

Orienteringsdag -praktik

Orienteringsdag -praktik Orienteringsdag -praktik 3. årgang, praktikniveau 2 Disse Powerpointsendes efterfølgende/placeres på portalen Hovedtemaer: Tidsmæssigt begivenheder Undersøgelse, problemstilling, opgave, prøve - forløb

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende

Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende 1 Agenda Hvem er vi Baggrund Hvad har vi gjort Foreløbige resultater Det fremtidige arbejde Kontakt os gerne! 2 1 Man kan skabe relationer Frafaldet

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Fra forskning til undervisning

Fra forskning til undervisning Fra forskning til undervisning Nana Quistgaard og Christina Frausing Binau Du falder over en nyhed... Forskere på DTU Miljø har udviklet en ny metode til rensning af vand, der vil betyde en kraftig reduktion

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Hvad er matematik? Case: Logaritmer

Hvad er matematik? Case: Logaritmer Hvad er matematik? Case: Logaritmer et forløb om matematikfagets identitet og metoder Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Kontaktoplysninger Emne for forløbet Indgående fag Niveau og studieretning Læringsmål

Læs mere

på Institut for Statskundskab

på Institut for Statskundskab københavns universitet institut for statskundskab på Institut for Statskundskab 1 en samtale mellem studerende og undervisere Samtalen mellem studerende og undervisere, og studerende imellem, har altid

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Evaluering, 1. Sem. E14 Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering, 1. Sem. E14 Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Var undervisningen faglig interessant? Set som helhed, hvad var fagets største styrke? Nævn gerne flere. Det høje faglige

Læs mere

Unge, karakterer og læring i en præstationskultur

Unge, karakterer og læring i en præstationskultur Unge, karakterer og læring i en præstationskultur Skoleudvikling i Praksis Konference Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Nørresundby Gymnbasium og hf 17. Januar 2019 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk

Læs mere

Kammeratfeedback er en god idé i teorien, men hvorfor er det så vanskeligt i praksis?

Kammeratfeedback er en god idé i teorien, men hvorfor er det så vanskeligt i praksis? Kammeratfeedback er en god idé i teorien, men hvorfor er det så vanskeligt i praksis? MAREN AARUP SCHJØRRING, LEKTOR I DANSK OG FRANSK PÅ ORDRUP GYMNASIUM OG EKSTERN LEKTOR PÅ SDU Kammeratfeedback også

Læs mere

Pædagogisk evaluering

Pædagogisk evaluering Pædagogisk evaluering Et psykologisk approach 08.03.08 disposition Hvad er evaluering? Hvordan kan vi arbejde teoretisk med formativ evaluering Empiriske fund Plads til et selvpædagogisk afsæt 1 Hvad er

Læs mere

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014 Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG

Læs mere

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.

Læs mere

( ) : 90/11/11 : 91/03/28 : 91/07/10 : ) ( (ASQ) (SHS) (MANCOVA). ( ).. : * ( ) ** ***

( ) : 90/11/11 : 91/03/28 : 91/07/10 : ) ( (ASQ) (SHS) (MANCOVA). ( ).. : * ( ) ** *** ( ) 39 3-9 43-6 : 90// : 9/03/8 : 9/07/0 :. 389-90 50 50) 00...( (ASQ) (SHS) (MANCOVA). ( ).. : * heidarisakineh@yahoo.com ( ) ** *** ( 39 3-9 ) 44... ( ) ( ).(005 ). 4 3. 6 5.(009 ) :.(00 ) 7.(00 )...

Læs mere

Tal med handling. SIP 4 - Den 8. december 2014, Christian S. Kiirdal & Klaus N. Jakobsen. Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

Tal med handling. SIP 4 - Den 8. december 2014, Christian S. Kiirdal & Klaus N. Jakobsen. Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Tal med handling SIP 4 - Den 8. december 2014, Christian S. Kiirdal & Klaus N. Jakobsen. Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole 15 MINUTTER OM. På Birkerød Gymnasium skal alle lærere udarbejde særlige

Læs mere

INSPIRATIONSDAG OM STUDIEINTENSITET

INSPIRATIONSDAG OM STUDIEINTENSITET INSPIRATIONSDAG OM STUDIEINTENSITET 22. SEP. 2016 Hvad taler vi om? Antallet af timer den studerende bruger på at deltage i undervisning samt antallet af timer den studerende bruger på studierelaterede

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR EVALUERINGSKULTUR

Læs mere

Guide: Udformning af gode Multiple Choice Tests

Guide: Udformning af gode Multiple Choice Tests Guide: Udformning af gode Multiple Choice Tests Generelt om Multiple Choice Tests: Multiple Choice Tests indeholder som hovedregel et spørgsmål (stem), hvilket i nogle tilfælde kan have en anden form,

Læs mere

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

Hvem er vi og forsøget

Hvem er vi og forsøget Hvem er vi og forsøget Bente Strange Hansen, Uddannelsesleder på hhx underviser i engelsk Charlotte Kirkegård-Aaboe, Lektor underviser i afsætning Setup 1. g klasser med studieretningerne, global business

Læs mere

Mindset og feedback. Heidi Andersen Camilla Jürgensen Anne Sofie Haun Eriksen

Mindset og feedback. Heidi Andersen Camilla Jürgensen Anne Sofie Haun Eriksen Mindset og feedback Heidi Andersen Camilla Jürgensen Anne Sofie Haun Eriksen Midtvejsseminar august 2016 1. Kort introduktion til sitets opbygning (Feedback): 2. Feedback på mundtlig fremstilling 3. Feedback

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Læreruddannelsen Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3

Læreruddannelsen Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3 Læreruddannelsen Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 5 Forudsætningen for at den studerende kan indstille sig til prøve i faget praktik, er

Læs mere

Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole

Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole April 2018 Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole Bestyrelsen på Vesterlund Efterskole gennemførte i perioden november 2014 april 2016 et grundlæggende udredningsarbejde

Læs mere

Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2

Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål

Læs mere

Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010. Kvalitet i idrætstimerne

Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010. Kvalitet i idrætstimerne Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010 Kvalitet i idrætstimerne Jesper von Seelen 36 år Ph.D.-stipendiat (idrætspædagogik) www.idrætifolkeskolen.dk Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010

Læs mere

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende

Læs mere

EVALUERING / FEEDBACK

EVALUERING / FEEDBACK EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer

Læs mere

Der lægges op til, at de skoler, der deltager i løbet af udviklingsåret vil konkretisere sin udmøntning

Der lægges op til, at de skoler, der deltager i løbet af udviklingsåret vil konkretisere sin udmøntning Beslutningsmemo Emne Til Forsøg med karakterfrihed Rådmanden 21. august 2018 Side 1 af 2 1. Hvorfor fremsendes forslaget? Rådmanden har på rådmandsmøde den 18. april og via efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Guide til jobsamtale som dimittend.

Guide til jobsamtale som dimittend. Guide til jobsamtale som dimittend. Tema Ansøger Arbejdsgiver Ankomst X: Ankommer til virksomheden i god tid og melder sin ankomst. Receptionist: Beder X vente i receptionen indtil, at Y og hans kollegaer

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

PEER-FEEDBACK SOM KVALIFICERENDE BINDELED MELLEM KLASSEUNDERVISNING OG EKSKURSIONER/OPLÆG

PEER-FEEDBACK SOM KVALIFICERENDE BINDELED MELLEM KLASSEUNDERVISNING OG EKSKURSIONER/OPLÆG PEER-FEEDBACK SOM KVALIFICERENDE BINDELED MELLEM KLASSEUNDERVISNING OG EKSKURSIONER/OPLÆG ANNA KARINA KJELDSEN, ASSISTANT PROFESSOR, PHD CENTER FOR CORPORATE COMMUNICATION DEPARTMENT OF BUSINESS COMMUNICATION

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Learnmark Horsens Tekniskgymnasium HTX Erhverv: Velux A/S 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Evaluering. Kom godt i gang

Evaluering. Kom godt i gang Evaluering Evaluering betyder vurdering eller bedømmelse, og begrebet evaluering bliver oftest brugt i sammenhæng med undervisning og læring. Når du arbejder med at lære noget, har det betydning for din

Læs mere

Evaluering af 6. semester tilvalgsfag SIV forår 2011 Jeanne Strunck

Evaluering af 6. semester tilvalgsfag SIV forår 2011 Jeanne Strunck Evaluering af 6. semester tilvalgsfag SIV forår 2011 Jeanne Strunck Tilvalg: Organisation og ledelse Der er i alt indleveret 29 besvarelser fra 2 fag: Retorik og mundtlig formidling; Styring og ansvarlighed

Læs mere

1. Opgørelse af svarprocenter for hver gruppe ren opgørelse uden nogen for vurdering eller bearbejdning af data

1. Opgørelse af svarprocenter for hver gruppe ren opgørelse uden nogen for vurdering eller bearbejdning af data Indhold Anonymitetsforsøg... 1 Opgørelsens resultater... 2 1. Svarprocenter for hver gruppe... 2 2. Opgørelse af antal skemaer med kommentarer i hver gruppe... 3 3. Opgørelse af omfanget af kommentarer

Læs mere