Lærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have
|
|
- Karla Mortensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærer og elevers brug af skriftlig feedback Mette M. Hanghøj Have
2 Problemstilling A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? B. Hvordan er lærernes praksis i forbindelse med feedback, og hvilke refleksioner gør de sig herom? C. Hvordan er elevernes udbytte og oplevelse af lærernes feedback?
3 A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? Skriftlig feedback skal gøre elevernes fejl fremtrædende på en positiv motiverende måde. Formative kommentarer på opgaven (Tunstall og Gipps) Fremkalde opgave orientering (Butler, Crooks, Kluger & DeNisi) Ikke for mange og for lange kommentarer(underwood) + karakterer ignoreres (Underwood, Black & Wiliams, Butler) Undgå så vidt muligt karakterer! kommentarer
4 A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? Elevdifferentiering Niveau Timing (Crooks, Shute) Spar! (Crooks) Møntet på opgaven (Hattie & Timperley) Størst effekt på yngre og svage elever (Crooks)
5 Fire trins opskriften (Elawar og Corno) Hvad er den væsentligste fejl? Hvad er den mulige årsag til at eleven har lavet denne fejl? Hvordan kan jeg guide eleven så åh han/hun undgår at lave denne fejl fremover? Hvad kan jeg notere at eleven har gjort godt?
6 Lærer og elevers brug af feedback Pilotstudie Rettede rapporter Interviews med lærerne Observation Lærerne Spørgeskemaer til eleverne Eleverne Fokusgruppeinterviews med elever
7 Case præsentation Case 1: Case 2: Nyuddannet lærer Erfaren lærer Sproglig studieretning Naturvidenskabelig studieretning Fysik på C niveau Fysik på B niveau 2. fysikrapport 4. fysikrapport Forsøgsvejledning Ingen vejledning Feedback til slut Feedback undervejs
8 Lærernes praksis og refleksioner Analyse af rapporterne:
9 70 Uddybning det sam lede anta al rettels ser Pr rocent af 10 0 Markering Give det rigtige svar Årsag Fremadrettede råd Uddybende kommentarer Lærer 1, N = 511 Lærer 2, N = 152
10 Hvordan bruger du den feedback du får? Anvendelse af feedback, klasse 1 N = 24 Antal besv varelser i procent Læser kommentarer Retter fejl Bruges senere Ser kun på karakteren Skriver gennemgang ned Kan bruge feedbacken Slet ikke Mindre grad Nogen grad Høj grad Meget høj grad Nu var der ikke så mange kommentarer, hvis der er flere kommentarer, så gider jeg ikke læse dem. (Elev J1) Jeg kigger på karakteren så og så smider jeg det. (Elev X1)
11 Anvendelse af feedback, klasse 2 N = procent Antal bes svarelser i Læser kommentarer Retter fejl Bruger kommentarer næste gang Ser kun på karakter Skriver gennemgang ned Kan bruge lærerens fb Slet ikke Mindre grad Nogen grad Høj grad Meget høj grad Jeg læser det igennem ordentlig så jeg forstår hvad det er han mener. (Elev A2) Det er kun hvis det er under 10 jeg jg læser det. (Elev D2) Hvis det er sådan nogle generelle fejl som man også kan bruge i den næste, så gør jeg. (Elev B2)
12 70 Ønsket feedback, klasse 2 N = 29 Antal besv varelser i procent Andre elever før Andre elever efter Se andres afl. Mundtlig på klassen Mundtlig fra lærer Slet ikke Mindre grad Nogen grad Høj grad Meget høj øjgrad ja, så er mit arbejde spildt, jeg ved ikke lige hvordan det er gået, så kan det også være lige meget, så gider jeg ikke at gøre noget ud af den, hvis han siger på forhånd at den får I ikke karakterer for denne her. Så har jeg det sådan lidt, så går det nok hvis den ikke er så god. Det gør mere ondt, frygten for at få 02 eller 4 [ ] (Elev B2) Hvis det er en dårlig karakter, så gider jeg ikke at have den. (Elev X1)
13 Konklusioner: underminerer kommentarerne! Så blandt ikke karakterer og kommentarer! Hvorvidt kommentarerne læses afhænger bl.a. af: karakteren antallet af rettelser og kommentarer Hovedparten af eleverne ønsker karakterer og kommentarer
14 Praksis Lærer 1 Lærer 2 Elever Teori Timing af feedback Til slut Feedbacktype Fokus Feedbacktypens orientering Verificerende feedback kategorier Uddybende feedback kategorier Rigtigt Markering () () Norm Give det rigtige svar Årsag til fejl Formativt (Give det rigtige svar) Elevudsagn Anvendelse af feedback Ringe Lukke videnskløft Refle eksioner Begrundelse for karaktergivning Motiverende feedback element Krav fra systemet Erfaring Motiverer Bør ikke gives Elevdifferentieret feedback Forsøger Forsøger Mundtlig feedback Bør gøres
15 Praksis Timing af feedback Til slut Feedbacktype Fokus Lærer 1 Lærer 2 Elever Teori Feedbacktypens orientering i Verificerende feedback kategorier Uddybende feedback kategorier Rigtigt Markering Give det rigtige svar () Norm Årsag til fejl () Formativt (Give det rigtige svar) Elevudsagn Anvendelse af feedback Ringe Lukke videnskløft Reflek ksioner Begrundelse for karaktergivning Motiverende feedback element Krav fra systemet Erfaring Motiverer Bør ikke gives Elevdifferentieret feedback Forsøger Forsøger Mundtlig feedback Bør gøres
16 Praksis Timing af feedback Til slut Feedbacktype Fokus Lærer 1 Lærer 2 Elever Teori () Feedbacktypens orientering i Verificerende feedback kategorier Uddybende feedback kategorier Rigtigt Markering Give det rigtige svar Norm Årsag til fejl () Formativt (Give det rigtige svar) Elevudsagn Anvendelse af feedback Ringe Lukke videnskløft Reflek ksioner Begrundelse for karaktergivning Motiverende feedback element Krav fra systemet Erfaring Motiverer Bør ikke gives Elevdifferentieret feedback Forsøger Forsøger Mundtlig feedback Bør gøres
17 Praksis Lærer 1 Lærer 2 Elever Teori Timing af feedback Til slut Feedbacktype Fokus Feedbacktypens orientering Verificerende feedback kategorier Uddybende feedback kategorier Rigtigt Markering () () Norm Give det rigtige svar Årsag til fejl Formativt (Give det rigtige svar) Elevudsagn Anvendelse af feedback Ringe Lukke videnskløft Reflek ksioner Begrundelse for karaktergivning Motiverende feedback element Krav fra systemet Erfaring Motiverer Bør ikke gives Elevdifferentieret feedback Forsøger Forsøger Mundtlig feedback Bør gøres
18 Praksis Lærer 1 Lærer 2 Elever Teori Timing af feedback Til slut Feedbacktype Fokus Feedbacktypens orientering Verificerende feedback kategorier Uddybende feedback kategorier Rigtigt Markering () () Norm Give det rigtige svar Årsag til fejl Formativt (Give det rigtige svar) Elevudsagn Anvendelse af feedback Ringe Lukke videnskløft Reflek ksioner Begrundelse for karaktergivning Motiverende feedback element Krav fra systemet Erfaring Motiverer Bør ikke gives Elevdifferentieret feedback Forsøger Forsøger Mundtlig feedback Bør gøres
19 Praksis Elevudsagn Refle eksioner Lærer 1 Lærer 2 Elever Teori Timing af feedback Til slut Feedbacktype Fokus Feedbacktypens orientering Verificerende feedback kategorier Uddybende feedback kategorier Anvendelse af feedback Begrundelse for karaktergivning Motiverende feedback element Rigtigt Markering Krav fra systemet () () Norm Give det rigtige svar Årsag til fejl Ringe Formativt (Give det rigtige svar) Lukke videnskløft Erfaring Motiverer Bør ikke gives Elevdifferentieret feedback Forsøger Forsøger Mundtlig feedback Bør gøres
20 Praksis Lærer 1 Lærer 2 Elever Teori Timing af feedback Til slut Feedbacktype Fokus Feedbacktypens orientering Verificerende feedback kategorier Uddybende feedback kategorier Rigtigt Markering () () Norm Give det rigtige svar Årsag til fejl Formativt (Give det rigtige svar) Elevudsagn Refle eksioner Anvendelse af feedback Ringe Lukke videnskløft Begrundelse for Krav fra Bør ikke Erfaring Motiverer karaktergivning systemet gives Motiverende feedback element Elevdifferentieret feedback Forsøger Forsøger Mundtlig feedback Bør gøres
21 Praksis Lærer 1 Lærer 2 Elever Teori Timing af feedback Til slut Feedbacktype Fokus Feedbacktypens orientering Verificerende feedback kategorier Uddybende feedback kategorier Rigtigt Markering () () Norm Give det rigtige svar Årsag til fejl Formativt (Give det rigtige svar) Elevudsagn Anvendelse af feedback Ringe Lukke videnskløft Refle eksioner Begrundelse for karaktergivning Motiverende feedback element Krav fra systemet Erfaring Motiverer Bør ikke gives Elevdifferentieret feedback Forsøger Forsøger Mundtlig feedback Bør gøres
22 Konklusion A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? Fokusér på de væsentligste fejl Giv formative kommentarer skal henvendt til opgaven og ikke elevens ego Vær sparsommelig med at rose skal være henvendt til opgaven Bland ikke karakterer og kommentarer Undgå så vidt muligt at give karakterer
23 Konklusion B. Hvordan er lærernes praksis i forbindelse med feedback, og hvilke refleksioner gør de sig herom? Forskellig praksis Ingen fokus nærmest alt rettes, karakterer a e og kommentarer e Sparsomt med formativ feedback Forsøger at differentiere mellem eleverne Karaktergivning af blandede årsager
24 Konklusion C. Hvordan er elevernes udbytte og oplevelse af lærernes feedback? Tilfredshed med lærernes feedback Udbyttet t er for lille! For få læser kommentarerne Ikke for mange røde streger og kommentarer Hovedparten ønsker karakterer
25 Litteratur Black, P. & Wiliam, D. (1998). Assessment and Classroom Learning. Assessment in Education, 5, Black, P. J. (1993). Formative and Summative Assessment by Teachers. Studies in Science Education, 21, Butler, R. (1987). Task Involving and Involving Properties of Evaluation: Effects of Different Feedback Conditions on Motivational Perceptions, Interest, and Performance. Journal of Educational Psychology, 79, Crooks, T. (1988). The Impactof Classroom Evaluation Practices on Students. Review of educational Research, 58, Elawar, M. & Corno, L. (1985). A Factorial Experiment in Teachers' Written Feedback on Student Homework: Changing Teacher Behavior a Little Rather Than a Lot. Journal of Educational Psychology, 77, Underwood, J. (2008). Effective Feedback: Guidelines for Improving Performance. International Conference on Learning Sciences archive. Proceedings of the 8th international conference on International conference for the learning sciences, 2,
Det ved vi om feedback. Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet
Det ved vi om feedback Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet Feedback og karakterer Undersøgelse af Butler (1987) her refereret efter Wiliam (2011). To sessioner.
Læs mereEvaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Læs mereFormativ feedback med brug af Opgaveretteren
Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Lærerjobbet er et meningsfyldt arbejde! Udgangspunktet Men visse opgaver bør kunne udføres mere effektivt: Screeninger af elevernes niveauer i forskellige fag
Læs mereNår feedback ikke er feedback - du får 10 af mig
Gør tanke til handling VIA University College Når feedback ikke er feedback - du får 10 af mig Lis Montes de Oca, Socialrådgiveruddannelsen VIA Campus C LKHM@VIA.DK 1 Feedback projektet - Peer to Peer
Læs mereFremme af god feedback-praksis i gymnasiet
Fremme af god feedback-praksis i gymnasiet Praksiseksempler og forskningsresultater Jesper Bruun, Institut for Naturfagenes Didaktik, 3/23/2017 2 Feedbackformer på jeres skole Oxfords ordbogs definition
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereTekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og
Læs mereFormativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov
Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende
Læs mereFeedback som tredjeordensiagttagelse af læring
Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring Uddannelse i virkeligheden Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard Program Hvor kom antagelserne om feedback fra. Hvilke praksisnære erfaringer er der høstet.
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs merePeerevaluering som formativ evaluering
Peerevaluering som formativ evaluering Mette Machholm Helsingør Gymnasium Indhold Peer-evaluering - hvorfor? Peer-evaluering - anno 2008 Peer-evaluering i fysik - med Peergrade Opsamling og spørgsmål Peerevaluering
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mere@JamesNottinghm 1. The Learning Challenge/Læringsudfordringen Nykøbing Falster. Hvad er udfordring? Læringsmålsmodellen
The Learning Challenge/Læringsudfordringen Nykøbing Falster www.jamesnottingham.co.uk facebook.com/challenginglearning @TheLearningPit Hvad er udfordring? Læringsmålsmodellen For svært Potentiel kunnen
Læs mereFormativ evaluering i fysik. Mette Machholm
Formativ evaluering i fysik Mette Machholm Formativ evaluering - forskning siger: FEEDBACK Et par overvejelser - Program Formativ og summativ evaluering - definition og hvorfor? Formativ evaluering af
Læs mereHvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering
s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen
Læs mereElevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering
Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering - Eksempel fra 8. klasse geografi (og workshop med naturfagsteam) Workshop 15:20 16:00 Kort om concept cartoons/grubletegninger
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereDET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team
DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer
Læs mereOm at arbejde med mål. Odder 2015
Om at arbejde med mål Odder 2015 At sætte mål (og forventninger) Tre betingelser: 1. Folk skal føle en personlig forpligtelse for målet 2. De skal tro på at målet kan nås 3. Målet skal være så specifikt,
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereSession C3: Lykkes peer-feedback altid?
Session C3: Lykkes peer-feedback altid? Symposium 01 Lykkes peer-feedback altid? Fire perspektiver på et undervisningseksperiment på Jura. Paper 1 Den fagansvarliges perspektiv: Mål, hensyn og baggrund
Læs mereGiv de studerende ejerskab over deres cases design af et praksisnært kandidatkursus Lene Fjerbæk Søtoft, adjunkt Henrik Grüttner, ekstern konsulent
Giv de studerende ejerskab over deres cases design af et praksisnært kandidatkursus Lene Fjerbæk Søtoft, adjunkt Henrik Grüttner, ekstern konsulent Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi SDU: Sundheds-videnskab
Læs mere@JamesNottinghm. Challenging Learning. Visible Learning Synlig læring
Challenging Learning Visible Learning Synlig læring www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk facebook.com/challenginglearning @TheLearningPit Professor John Hattie Director, Melbourne Education
Læs mereFjernundervisningens bidrag til læring
Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs merePublic Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA
Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA 2 Program: 1. Begreber: Performance og PSM 2. Hvorfor skulle der være en sammenhæng? 3. Kan sammenhængen
Læs mereForsøg og udviklingsprojekter
Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:
Læs mereMODNING GENNEM EVALUERING KAPACITET TIL AT ARBEJDE MED UDVIKLING AF PRAKSIS
MODNING GENNEM EVALUERING KAPACITET TIL AT ARBEJDE MED UDVIKLING AF PRAKSIS PROGRAM 14:00 Præsentation Den nationale strategi for udvikling af sociale indsatser Hvordan understøtter man en datainformeret
Læs mereEvaluering af fællesfaglig undervisning
Evaluering af fællesfaglig undervisning - fokus på naturfaglig kompetence OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereFeedback er næste trin i kvalitetsarbejdet
Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet kl. 09.30 Morgenmad Kl. 10.00 Velkomst v./jan Christensen og Ebbe Hargbøl Hvad siger data fra elevtrivselsundersøgelserne om vores evne til at give feedback til
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereFEEDBACK OG LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE THOMAS HERTEL H.C. ANDERSEN BØRNEHOSPITAL
FEEDBACK OG LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE THOMAS HERTEL H.C. ANDERSEN BØRNEHOSPITAL FEEDBACK I ANTIKKEN Galen s feedback til en uddannelsessøgende: Galen fra Pergamon, 129-216 e.kr. LÆRINGSUDVIKLING LÆGELIG
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereKopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, nærmeste leder samt uddannelseskoordinator.
Social-og sundhedshjælper elever; Udfyldes af elev senest 14 dage inden afslutning i både 1. og 2. praktikforløb. Gennemgås mundtligt efterfølgende sammen med praktikvejleder. Social- og sundhedsassistent
Læs mereMålstyret undervisning og undervisningsdifferentiering
Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Konference om differentiering i tysk Tysklærerforeningen 30. januar 2015 Jens Rasmussen Målstyret undervisning er proaktiv undervisning Aktiv undervisning
Læs mereVelkommen til dialogmøde
Velkommen til dialogmøde Workshop om feedback Sygeplejerskeuddannelsen Agenda Velkommen Kort oplæg om feedback teori ved Ulla Gars og Julie Tejmers Gruppedrøftelse af arbejdsspørgsmål Præsentation og opsamling
Læs mereChallenging Learning. James Nottingham. Professor John 1. James Nottingham
Challenging Learning James Nottingham www.challenginglearning.com facebook.com/challenginglearning Professor John Hattie Director, Melbourne Education Research Institute Chair, Board of the Australian
Læs mereSynlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST
Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling
Læs merePower of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014
Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department
Læs mereUdforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L)
Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Australia, China, Denmark, Germany, India, Japan, Malaysia, Mexico, New Zealand, Norway, Singapore, Sweden, Switzerland, Taiwan, Saudi Arabia, Germany,
Læs mereVirkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:
Virkningsfuld undervisning, vejledning og praktik Bent B. Andresen Aarhus Universitet, bba@mail.dk Fejlslutninger Eksempler: En rejse starter med det første skridt Én undervisningsmetode virker bedst En
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs mereEKSEMPLER FRA KØBENHAVNS ÅBNE GYMNASIUM
EKSEMPLER FRA KØBENHAVNS ÅBNE GYMNASIUM - Et indblik i erfaringer fra en skole, der har særligt fokus på bedømmelsesformer Kort om mig: - Thomas Strømberg Ansat som gymnasielærer hos Københavns åbne Gymnasium
Læs mereUddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU
Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,
Læs mereForebygger deeskalering tvang?
Forebygger deeskalering tvang? Foreløbige erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt Lene Lauge Berring 1 Studiet Studiet Aktionsforskning Setting Deeskalering Tvang 2 Studiet Sammen med patienter og personale
Læs mereOrienteringsdag -praktik
Orienteringsdag -praktik 3. årgang, praktikniveau 2 Disse Powerpointsendes efterfølgende/placeres på portalen Hovedtemaer: Tidsmæssigt begivenheder Undersøgelse, problemstilling, opgave, prøve - forløb
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereRelationsdannelse mellem undervisere og online studerende
Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende 1 Agenda Hvem er vi Baggrund Hvad har vi gjort Foreløbige resultater Det fremtidige arbejde Kontakt os gerne! 2 1 Man kan skabe relationer Frafaldet
Læs mereHvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.
Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereFra forskning til undervisning
Fra forskning til undervisning Nana Quistgaard og Christina Frausing Binau Du falder over en nyhed... Forskere på DTU Miljø har udviklet en ny metode til rensning af vand, der vil betyde en kraftig reduktion
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereHvad er matematik? Case: Logaritmer
Hvad er matematik? Case: Logaritmer et forløb om matematikfagets identitet og metoder Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Kontaktoplysninger Emne for forløbet Indgående fag Niveau og studieretning Læringsmål
Læs merepå Institut for Statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab på Institut for Statskundskab 1 en samtale mellem studerende og undervisere Samtalen mellem studerende og undervisere, og studerende imellem, har altid
Læs mereTeamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?
Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare
Læs mereEvaluering, 1. Sem. E14 Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Var undervisningen faglig interessant? Set som helhed, hvad var fagets største styrke? Nævn gerne flere. Det høje faglige
Læs mereUnge, karakterer og læring i en præstationskultur
Unge, karakterer og læring i en præstationskultur Skoleudvikling i Praksis Konference Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Nørresundby Gymnbasium og hf 17. Januar 2019 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk
Læs mereKammeratfeedback er en god idé i teorien, men hvorfor er det så vanskeligt i praksis?
Kammeratfeedback er en god idé i teorien, men hvorfor er det så vanskeligt i praksis? MAREN AARUP SCHJØRRING, LEKTOR I DANSK OG FRANSK PÅ ORDRUP GYMNASIUM OG EKSTERN LEKTOR PÅ SDU Kammeratfeedback også
Læs merePædagogisk evaluering
Pædagogisk evaluering Et psykologisk approach 08.03.08 disposition Hvad er evaluering? Hvordan kan vi arbejde teoretisk med formativ evaluering Empiriske fund Plads til et selvpædagogisk afsæt 1 Hvad er
Læs mereQUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014
Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mere( ) : 90/11/11 : 91/03/28 : 91/07/10 : ) ( (ASQ) (SHS) (MANCOVA). ( ).. : * ( ) ** ***
( ) 39 3-9 43-6 : 90// : 9/03/8 : 9/07/0 :. 389-90 50 50) 00...( (ASQ) (SHS) (MANCOVA). ( ).. : * heidarisakineh@yahoo.com ( ) ** *** ( 39 3-9 ) 44... ( ) ( ).(005 ). 4 3. 6 5.(009 ) :.(00 ) 7.(00 )...
Læs mereTal med handling. SIP 4 - Den 8. december 2014, Christian S. Kiirdal & Klaus N. Jakobsen. Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole
Tal med handling SIP 4 - Den 8. december 2014, Christian S. Kiirdal & Klaus N. Jakobsen. Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole 15 MINUTTER OM. På Birkerød Gymnasium skal alle lærere udarbejde særlige
Læs mereINSPIRATIONSDAG OM STUDIEINTENSITET
INSPIRATIONSDAG OM STUDIEINTENSITET 22. SEP. 2016 Hvad taler vi om? Antallet af timer den studerende bruger på at deltage i undervisning samt antallet af timer den studerende bruger på studierelaterede
Læs merePRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereFeedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereFormative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse
Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med
Læs mereBILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR EVALUERINGSKULTUR
Læs mereGuide: Udformning af gode Multiple Choice Tests
Guide: Udformning af gode Multiple Choice Tests Generelt om Multiple Choice Tests: Multiple Choice Tests indeholder som hovedregel et spørgsmål (stem), hvilket i nogle tilfælde kan have en anden form,
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs mereBilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING
Læs mereHvem er vi og forsøget
Hvem er vi og forsøget Bente Strange Hansen, Uddannelsesleder på hhx underviser i engelsk Charlotte Kirkegård-Aaboe, Lektor underviser i afsætning Setup 1. g klasser med studieretningerne, global business
Læs mereMindset og feedback. Heidi Andersen Camilla Jürgensen Anne Sofie Haun Eriksen
Mindset og feedback Heidi Andersen Camilla Jürgensen Anne Sofie Haun Eriksen Midtvejsseminar august 2016 1. Kort introduktion til sitets opbygning (Feedback): 2. Feedback på mundtlig fremstilling 3. Feedback
Læs mereGirls Day in Science - En national Jet
Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere
Læs mereLæreruddannelsen Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3
Læreruddannelsen Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 5 Forudsætningen for at den studerende kan indstille sig til prøve i faget praktik, er
Læs mereBestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole
April 2018 Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole Bestyrelsen på Vesterlund Efterskole gennemførte i perioden november 2014 april 2016 et grundlæggende udredningsarbejde
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereUniveristy College Syddanmark, 29. oktober 2010. Kvalitet i idrætstimerne
Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010 Kvalitet i idrætstimerne Jesper von Seelen 36 år Ph.D.-stipendiat (idrætspædagogik) www.idrætifolkeskolen.dk Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010
Læs mereLedelse, kommunikation og gennemslagskraft
Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende
Læs mereEVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
Læs mereDer lægges op til, at de skoler, der deltager i løbet af udviklingsåret vil konkretisere sin udmøntning
Beslutningsmemo Emne Til Forsøg med karakterfrihed Rådmanden 21. august 2018 Side 1 af 2 1. Hvorfor fremsendes forslaget? Rådmanden har på rådmandsmøde den 18. april og via efterfølgende pressemeddelelse
Læs mereGuide til jobsamtale som dimittend.
Guide til jobsamtale som dimittend. Tema Ansøger Arbejdsgiver Ankomst X: Ankommer til virksomheden i god tid og melder sin ankomst. Receptionist: Beder X vente i receptionen indtil, at Y og hans kollegaer
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs merePEER-FEEDBACK SOM KVALIFICERENDE BINDELED MELLEM KLASSEUNDERVISNING OG EKSKURSIONER/OPLÆG
PEER-FEEDBACK SOM KVALIFICERENDE BINDELED MELLEM KLASSEUNDERVISNING OG EKSKURSIONER/OPLÆG ANNA KARINA KJELDSEN, ASSISTANT PROFESSOR, PHD CENTER FOR CORPORATE COMMUNICATION DEPARTMENT OF BUSINESS COMMUNICATION
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Learnmark Horsens Tekniskgymnasium HTX Erhverv: Velux A/S 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse
Læs mereIt som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:
It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning
Læs mereEvaluering. Kom godt i gang
Evaluering Evaluering betyder vurdering eller bedømmelse, og begrebet evaluering bliver oftest brugt i sammenhæng med undervisning og læring. Når du arbejder med at lære noget, har det betydning for din
Læs mereEvaluering af 6. semester tilvalgsfag SIV forår 2011 Jeanne Strunck
Evaluering af 6. semester tilvalgsfag SIV forår 2011 Jeanne Strunck Tilvalg: Organisation og ledelse Der er i alt indleveret 29 besvarelser fra 2 fag: Retorik og mundtlig formidling; Styring og ansvarlighed
Læs mere1. Opgørelse af svarprocenter for hver gruppe ren opgørelse uden nogen for vurdering eller bearbejdning af data
Indhold Anonymitetsforsøg... 1 Opgørelsens resultater... 2 1. Svarprocenter for hver gruppe... 2 2. Opgørelse af antal skemaer med kommentarer i hver gruppe... 3 3. Opgørelse af omfanget af kommentarer
Læs mere